Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave
|
|
- Tove Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave Udarbejdet af RUC og Team Arbejdsliv for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
2 KOLOFON MIDTVEJSEVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSESLABORATORIUM PIXI-UDGAVE Udarbejdet af: Flemming Pedersen TeamArbejdsliv og Sissel Udarbejdet af: Flemming Pedersen TeamArbejdsliv og Sissel Kondrup PAES, Roskilde Universitet Midtvejsevalueringen er udarbejdet med støtte fra midler fra Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium v. Teknisk Erhvervsskole Center Nordre Fasanvej Frederiksberg C Professionshøjskolen Metropol Tagensvej København N Side 2 af 19
3 INDHOLD Indhold 3 Indledning 4 1 Indhold og metode i midtvejevalueringen 5 2 Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium som samlet initiativ 6 3 (Model)eksperimenter 7 4 Redskaber, der understøtter arbejdet med den eksperimenterende metode 10 5 De lokale udviklingslaboratorier 14 Side 3 af 19
4 INDLEDNING Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium skal udfordre og nytænke uddannelser ved hjælp af eksperimenter. Laboratoriet er støttet af EU s Socialfond og Region Hovedstaden og løber fra 1. januar 2012 til udgangen af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratoriums hovedmål er at bidrage til, at de deltagende institutioner udvikler en eksperimentende kultur og bliver bedre til at lede på viden. Dette skal understøtte dem i arbejdet med at adressere de udfordringer, de står overfor fx at øge fastholdelsen af elever/studerende, udvikle et fleksibelt uddannelsessystem og styrke samspillet mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium er baseret på igangsættelse af eksperimenter, der adresserer aktuelle udfordringer, som findes inden for uddannelsesfeltet. Indsatsen er fokuseret inden for fem programmer: 1. Kompetencer i verdensklasse. 2. Nye samspilsformer mellem uddannelse og erhverv. 3. Den eksperimenterende organisation. 4. Education on demand. 5. Nye karriereveje. De medvirkende uddannelsesinstitutioner, som betegnes partnerskabsinstitutioner, er: TEC, Metropol, CPH WEST, KEA, DTU DIPLOM og SOSU C, Rigshospitalet, UU København samt Region Hovedstaden HR & Ledelse. TeamArbejdsliv og Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC løser opgaven med at gennemføre en ekstern midtvejsevaluering samt ekstern slutevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. Midtvejsevalueringen beskriver arbejdet i de lokale uddannelseslaboratorier og udfordringerne med at eksperimentere og sætter fokus på de stærke sider og på de steder, hvor der kan være brug for at ændre og justere indsatsen. Dette er en stærkt forkortet udgave af midtvejsevalueringen, som har fokus på konklusioner og anbefalinger. Flemming Pedersen og Sissel Kondrup, maj 2014 Side 4 af 19
5 1 INDHOLD OG METODE I MIDTVEJEVALUERINGEN Hovedaktiviteterne i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium har i perioden for midtvejsevalueringen været: At støtte eksperimenter med uddannelser og ledelse. At oprette uddannelseslaboratorier på partnerskabsinstitutionerne, som er med til at udvælge og igangsætte eksperimenter som indgår i institutionernes strategiske udviklingsplaner samt arbejde med at formidle og sprede eksperimenter når de er gennemført. At tilbyde kompetenceudviklingsaktiviteter til de som eksperimenterer, til de som er med i de lokale uddannelseslaboratorier og til lokale ambassadører mv. At drive tværgående programgrupper, hvis medlemmer primært kommer fra partnerskabsinstitutionerne og har som opgave at udvikle hvert af de fem programområder. Midtvejsevalueringen har fokuseret på at evaluere udvalgte eksperimenter samt på at evaluere lokale uddannelseslaboratorier. Kompetenceudvikling og de tværgående programgrupper er kun evalueret indirekte, hvor vi møder personer, som har deltaget i kompetenceudvikling eller programgrupper. De lokale uddannelseslaboratorier er evalueret med fokus på de partnerskabsinstitutioner som udbyder uddannelser (TEC, Metropol, CPH WEST, KEA, DTU DIPLOM og SOSU C, Rigshospitalet) samt UU København. Center for HR? Eksperimenter er evalueret ved at udvælge otte eksperimenter som ved tidspunktet for udvælgelsen kunne forventes at have karakter af at være modeleksperimenter. Metode og dataindsamling Midtvejsevalueringen er baseret på kvalitative data indsamlet gennem interview og på skriftlige kilder i form af eksperimentbeskrivelser, institutionsrapporter mv. Evalueringen af eksperimenter bygger på: Eksperimentrapporter (1-2) og egen-evalueringer. Kvalitative semistrukturerede interview med eksperimentansvarlig og eksperimentdeltagere. Evaluering af etableringen af de lokale udviklingslaboratorier bygger på: Institutionsrapporter fra periode 3 (udfyldt foråret 2013). Interview med koordinatorerne på de udvalgte partnerskabsinstitutioner. Interview med medlemmer af Faglige fællesskaber eller tilsvarende på de udvalgte partnerskabsinstitutioner. Data om samarbejdet med de andre aktører i uddannelseslaboratoriet fra interviewene med eksperimentdeltagerne i de udvalgte modeleksperimenter. Side 5 af 19
6 2 DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSESLABORATORIUM SOM SAMLET INITIATIV Hvordan sikrer man, at Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium ikke bliver opfattet som et projekt, der slutter ultimo 2014? Evaluator mener, at det er tid for at overveje, hvordan og under hvilke former Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium kan fortsætte. Det bør derfor allerede nu overvejes, hvordan der kan skabes organisatorisk ejerskab og forankring fremover for de ting, som er skabt. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium består af eksperimenter og af lokale uddannelseslaboratorier lokalt på partnerskabsinstitutionerne. På tværs af partnerskabsinstitutionerne findes der de fem programgrupper og projektgruppen, som er igangsætter af en række tværgående tilbud om fx kompetenceudvikling, akademier mv. Ikke mindst er projektgruppen drivende i udvikling af eksperimenthjulet, organisering af programmerne med mere. Der er derfor allerede nu et behov for en refleksion om, hvad man ønsker at forankre på sigt. Om det alene er de lokale uddannelseslaboratorier og eksperimenter, eller om der er tværgående elementer fra Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, som er nødvendige for fortsat at kunne eksperimentere, og for at kunne forankre de lokale uddannelseslaboratorier og eventuelt understøtte spredning. Evalueringen viser, at der er tegn på, at de tværinstitutionelle rammer, som er etableret som led i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, kan være med til at kvalificere uddannelseseksperimenterne lokalt. Erfaringerne fra de lokale uddannelseslaboratorier viser, at megen af den værdi, som deltagerne oplever, knytter sig til at mødes med andre deltagere i de etablerede fora og de konkrete aktiviteter. Det bør derfor allerede nu overvejes, under hvilke former der på længere sigt kan etableres mødefora mellem partnerskabsinstitutionerne. Som afløser for kompetenceudviklingsaktiviteterne kan det overvejes at etablere en uddannelse, som fokuserer på at kapacitetsopbygge for at kunne eksperimentere, på selve det at eksperimentere og på at sprede eksperimenter. Men der vil kan også fortsat være brug for tværgående fora for ledere og de, som allerede er uddannede. Evaluator vil foreslå følgende spørgsmål til fortsættelse og forankring: Hvordan videreføres og forankres de elementer af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, som varetages af projektgruppen for uddannelseslaboratoriet? Hvordan videreføres og forankres de elementer i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium der er muliggjorte af det forpligtende tværinstitutionelle samarbejde? Hvem bærer arbejdet med den eksperimenterende metode videre? Hvordan og i hvilket omfang skal den eksperimenterende metode tænkes ind i den strategiske organisationsudvikling på partnerskabsinstitutionerne fremadrettet? Hvordan og i hvilket omfang kan man opretholde tværinstitutionelle fora, som understøtter kapacitetsopbygning og understøtter det lokale arbejde med eksperimenter? o Fx gennem netværk på tværs. Hvem har i så fald ejerskab og forpligtelse? o Fx særlige videre- og efteruddannelsesforløb/eksperimentcirkler. Hvem har i så faldt ejerskab og forpligtelse? Hvordan fastholdes arbejdet med at evaluere lokale eksperimenter med henblik på at sprede viden og metoder? Side 6 af 19
7 3 (MODEL)EKSPERIMENTER Midtvejsevalueringens viden om eksperimenter er primært hentet gennem interview med eksperimentansvarlige og deltagere samt gennem læsning af eksperimentrapporter og andre skriftlige materialer fra eksperimenterne. Der er i samråd med projektgruppen for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium udvalgt otte eksperimenter, som ved udvælgelsen er udvalgt, fordi de formodedes at være modeleksperimenter. Begrebet omkring modeleksperimenter er et begreb, som ikke er færdigdefineret, der arbejdes løbende på at identificere, hvad der kendetegner et modeleksperiment. Den prototype som midtvejsevalueringen har arbejdet med indebærer blandt andet, at et modeleksperiment skal: Udfordre eksisterende praksis, der hvor det gennemføres Have forandringskraft på projektniveau Have forandringskraft på programniveau Skal være spredt og have spredningskraft. OVERSIGT OVER EVALUEREDE EKSPERIMENTER Eksperiment Hvor Program Blogs Simulation laboratorium Nye ledelsesformer og samarbejdsformer Clusters Det personlige entreprenørskab - undervisningsbaseret vejledning Global Nutrition & Health, Metropol Sygeplejeuddannelsen på Metropol Ledelsesgruppen på SOSU C Multimediedesigneruddannelsen på KEA på TEC: HTX (1. klasse), 10 kl. (1. klasse), grundforløb på EUD (2 hold) og i Afklaringscentret (1 hold). Program 1, Erhvervsrettet innovation Program 1, Fag og faglighed på nye måder Program 3, Nye ledelsesformer, innovationsledelse Program 2, Nye samspilsformer mellem uddannelse og erhverv. Program 5, Nye vejledningsformer Teambaseret undervisning TEC, Ballerup, grundforløb Program 1 Motivation og talent Faglige fællesskaber TEC TEC, seks Faglige fællesskaber Program 3, tema 2, Nye ledelsesformer og samarbejdsrelationer. Makkersystem TEC, datagrundforløb (gennemføres af UU-København) Program 1: Fastholdelse og motivation Resultater Intention om at udfordre eksisterende praksis og forandre praksis mod en forbedring Alle de udvalgte eksperimenters hypoteser har en intention om at udfordre eksisterende praksis og en intention om at forandre praksis mod en forbedring Side 7 af 19
8 Eksperimentet skal foregå inden for rammerne af de fem programmer Alle udvalgte eksperimenter skriver sig ind i et eller flere temaer og mål fra de fem programmer og ligger derfor inden for rammerne af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium og tager derved udgangspunkt i den overordnede formulerede strategiske udfordring. Eksperimenterne skal tage udgangspunkt i en formuleret strategisk udfordring på partnerskabsinstitutionerne. Alle eksperimenterne tager ikke udgangspunkt i en formuleret strategisk udfordring på partnerskabsinstitutionen. Det skyldes at flere af dem tager udgangspunkt i ideer fra eksperimenterende, fx lokale ideer som man har haft i længere tid og nu har fået en mulighed for at eksperimentere med. Især eksperimenter som eksperimenterer med ledelse tager udgangspunkt i en strategisk udfordring Eksperimenterne skal arbejde med at udvikle koncepter, metoder og modeller. Det ligger iboende i samtlige eksperimenter, at de i varierende omfang arbejder med enten eller både og at udvikle koncepter, metoder og modeller. Og evalueringen viser, at de udvalgte eksperimenter rummer en række mulige koncepter, metoder og modeller, som enten er udviklet eller er på vej til at blive udviklet. Eksperimenternes status ved midtvejsevalueringen Evalueringen af de otte modeleksperimenter viser, at et af dem er afsluttet og har gennemført den planlagte intervention, syv er ikke afsluttede (hvilket er planlagt). Ud af de syv er et væsentligt forsinket med at gennemføre sin intervention, mens de andre seks enten har eller er i gang med at gennemføre deres intervention. Indfrielse af egne mål og forandring af praksis Når de fleste af de udvalgte modeleksperimenter ikke var afsluttede på tidspunktet for midtvejsevalueringen, har evalueringen ikke mulighed for at svare endeligt på, om de indfrier egne mål og forandrer praksis som ønsket. Et eksperiment har indfriet egne mål og forandret praksis som ønsket. Tre eksperimenter er langt fremme, og det ser ud til, at de vil nå egne mål og forandre praksis som ønsket. Tre eksperimenter viser tegn på, at de vil nå deres egne mål, men de er endnu ikke så langt fremme i deres gennemførelse, at det kan afgøres, om de vil lykkes med at forandre praksis. Et eksperiment har gennemført indsatsen, men det vurderes som mere tvivlsomt, om det vil nå at forandre praksis som ønsket. Et eksperiment har ikke gennemført tilstrækkelig indsats til, at det kan vurderes. Eksperimenterne arbejder med den eksperimenterende metode Det er evaluators vurdering, at alle eksperimenter har arbejdet med den eksperimenterende metode og med Eksperimenthjulet, og arbejdet bidrager til eksperimenternes justering af sig selv undervejs i forløbet. Forandringskraft på programniveau Det ene eksperiment, som er afsluttet, anvender en kendt metode i interventionen, men den er ny på uddannelsen, og samlet set vurderes det, at eksperimentet leverer et bidrag til programmål og dermed viser forandringskraft. For fem af de ikke afsluttede eksperimenter peger evalueringen på, at de kan komme til at vise betydelig forandringskraft på programniveau. I et eksperiment synes det at være tvivlsom, om indsatsen vil komme til at fungere, og forandringskraften vurderes derfor som beskeden. Et eksperiment har en potentiel meget høj forandringskraft, men da interventionen er forsinket, er det ikke muligt at vurdere om det vil lykkes. Side 8 af 19
9 Eksperimenternes forandringskraft på projektniveau At eksperimentteamet arbejder med den eksperimenterende metode og arbejder med at anvende viden er tegn på, at kapacitetsopbygningen er lykkedes, og at det dermed er lykkedes at formidle centrale intentioner bag Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium ud til eksperimenterne. Dermed indløses forandringskraft på projektniveau. Vi har fundet en positiv tilgang til den eksperimenterende metode hos de interviewede eksperimentdeltagere. De udvalgte eksperimenter har alle på forskellig vis arbejdet med at skabe et vidensgrundlag, som de kunne tage afsæt i, i forbindelse med formuleringen af eksperimentet. Eksperimentteamene arbejder inden for Eksperimenthjulet og med eksperimentrapporterne og finder dem generelt meningsfulde. Evalueringen viser, at eksperimenterne reflekterer over egne forforståelser og hypoteser undervejs. Vi har fundet en række eksperimenter, som fx gennem en midtvejs- eller delevaluering har reflekteret over egen intervention og om nødvendigt har justeret interventionen. Spredning I et eksperiment, som foregik på udvalgte hold, er den udviklede ændring af praksis efterfølgende spredt til alle hold på uddannelsen. I et andet eksperiment sker der en spredning ved, at der løbende inddrages nye områder i selve eksperimentet. Andre eksperimenter kan potentielt spredes til at omfatte hele deres egen konkrete praksis, men de er ikke alle nået frem til et punkt, hvor denne overvejelse er blevet aktuel. Ingen af de evaluerede modeleksperimenter er ved midtvejsevalueringen spredt direkte til andre partnerskabsinstitutioner, i form af at være blevet implementerede (så vidt vides). Men ideer fra dem kan være spredt helt eller delvist fx i form af at være fremlagt på et akademi. Eksperimenterne er generelt optaget af at gennemføre deres interventioner, evalueringer mv. og har kun lidt fokus på at sprede sig selv undervejs. På baggrund af gennemgangen af punkterne oven for kan det konkluderes: At et eksperiment er færdiggjort og er spredt inden for egen praksis, men mangler at vise spredningskraft uden for egen praksis, før det kan betegnes som et modeleksperiment. Fem eksperimenter kan blive til modeleksperimenter vurderet ud fra deres fremdrift, men de er ikke langt nok fremme til at drage konklusionen. Et eksperiment gennemfører sin intervention, men der er tvivl, om det vil indfri sine mål, og det er derfor tvivlsomt, om det vil blive et modeleksperiment. Et eksperiment kan ikke vurderes på grund af en begrænset intervention. Forhold som synes at styrke eksperimenternes gennemførelse Eksperimenter som svar på oplevede lokale behov eller udfordringer Det er karakteristisk for alle de udvalgte (model)eksperimenter, at de opleves som meningsfulde for dem, der udfører dem, og de fremstår som et muligt svar på nogle af de udfordringer, de oplever i deres praksis. Kunsten i forhold til at eksperimenterne er derfor på den ene side at sikre de eksperimenterendes engagement og samtidig sikre at eksperimenterne sam- Side 9 af 19
10 tidig tager udgangspunkt i en formuleret strategisk udfordring på partnerskabsinstitutionerne. Metodisk fleksibilitet (Model)eksperimenterne har en åben og fleksibel organisering, der giver eksperimentdeltagerne mulighed for at nyttiggøre deres erfaringer og løbende tilpasse og kvalificere eksperimentet. Kontinuerlig fremdrift Et tredje tegn ved (model)eksperimenterne er, at det er afgørende at understøtte eksperimentets fremdrift, og at klare tidsplaner og eksperimentindhold, som er knyttet til fremdriften i en uddannelse, bidrager til, at eksperimentteamet overholder faserne i hjulet. Forstyrrelser Et fjerde tegn er, at eksperimentet kvalificeres ved, at der etableres en andet-hed så eksperimentteamet forstyrres i deres forforståelser af udfordringen, og hvordan denne løses fx gennem oplæg og deltagelse i kompetenceudvikling, netværk, sparring fra kolleger, det Faglige fællesskab eller ledelse, eller gennem diskussioner internt i eksperimentteamet. Tid og kollektive refleksioner (Model)eksperimenterne viser, at det kræver tid at udvikle ideer og reflektere over erfaringerne i eksperimentet. I mange tilfælde har der ikke været afsat tid nok til dette i eksperimentet, og deltagerne oplever, at det har været nødvendigt at lægge ekstraarbejde i det. Korte eller lange eksperimenter Der er tegn på, at muligheden for flere gennemløb af Eksperimenthjulet har betydning for, om eksperimenter vil komme til at lykkes med at nå sine mål. 4 REDSKABER, DER UNDERSTØTTER ARBEJDET MED DEN EKSPE- RIMENTERENDE METODE Viden om kapacitetsopbygningen er hentet fra eksperimentansvarlige, lokale koordinatorer, deltagere i Faglige fællesskaber m. fl., det vil sige fra modtagere af kapacitetsopbygningen. Der har i evalueringen ikke været fokus på at interviewe projektgruppen for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium om deres forståelser af, hvordan deltagerne har modtaget og forstået de forskellige redskaber og evaluator har fx ikke deltaget på kompetenceudviklingstilbud. Eksperimentterminologi og eksperimenthjul Der er blandt eksperimentansvarlige og medlemmer af de lokale organiseringer positive oplevelser af det sprog, som er indført omkring laboratorium, eksperiment og Eksperimenthjul. Vi har i høj grad mødt koordinatorer, Faglige fællesskaber og eksperimentansvarlige, der har taget begreber og sprogbrug til sig. Vi vurderer, at det er positivt, at der er opstået et kendt begrebsapparat, som bør gøre det lettere at kommunikere præcist og genkendeligt omkring det at eksperimentere. Der er dog også nogle, der siger, at terminologien er ny, men at handlingerne ikke er, og at det er en unødig komplicering at indføre (et nyt) begrebsapparatet. Side 10 af 19
11 De fire faser i eksperimentet De fire faser består af: 1. Beskrivelse, målsætning og planlægning 2. Gennemførelse 3. Evaluering 4. Revidering eller implementering. Evalueringen viser, at det styrker eksperimentets gennemførelse, at man skal forholde sig til de fire faser undervejs, idet hjulet bidrager til, at eksperimentdeltagerne arbejder mere struktureret eller systematisk med udvikling af eksperimentet. Det er faserne beskrivelse og evaluering, som har udvirket den største forandring og udfordring sammenlignet med deltageres tidligere erfaringer med at arbejde i projekter. Beskrivelsesfasen Beskrivelsesfasen skærper, i sammenligning med traditionelle projekterfaringer, især den eksperimentansvarlige (og andre) i at tænke, hvilken udfordring eksperimentet skal adressere. Det ses samtidig som en styrke at skulle redegøre for, hvad det er for en viden som eksperimentet står på, og som der kan tages afsæt i. Vi vil opfordre til, at implementering i praksis og spredning, både inden for og mellem uddannelser, bliver gjort til genstand for refleksion allerede i beskrivelsesfasen, ved at stille spørgsmålene: Hvordan kan eksperimentet implementeres i en ikke støttet praksis?, Hvordan kan eksperimentet spredes til andre ikke støttede praksisser (internt og eksternt)? Sådanne refleksioner skal understøtte, at der parallelt med eksperimentets gennemførelse tages stilling til, hvordan erfaringerne kan og bør spredes, og hvem der skal tage ansvar for, at spredningen finder sted. Evalueringsfasen Evalueringsfasen er en meget vigtig fase i eksperimenthjulet. Uddannelseslaboratoriet bidrager med ekstra fokus på, at evaluering skal gennemføres systematisk og reflekteret ved hjælp af samfundsvidenskabelige metoder. Og projektgruppen har undervejs udbudt kompetenceudvikling i evaluering som eksperimenterne, koordinatorer m.fl. har kunnet deltage i. Det er et paradoks, at der både er fokus på, at eksperimentteams skal lære at evaluere og få erfaring med forskellige evalueringsformer, og at evalueringen samtidig skal sikre, at eksperimenterne bliver evalueret på en måde, der kan bruges og er valid og som er med til at afgøre om eksperimentet er lykkedes eller ej. Paradokset består i, at læring signalerer, at man prøver at evaluere og måske fejler med metoden, men det duer ikke at fejle med metoden, hvis evaluering samtidig skal kunne bruges til at generere valid viden. Kapacitetsopbygning inden for evaluering er afgørende for at kvalificere og forankre den eksperimenterende metode, da det netop er gennem evalueringerne, der skal genereres viden om resultaterne af de enkelte eksperimenter. For at understøtte denne kapacitetsopbygning gennem eksperimenter med forskellige evalueringsformer er det centralt, at der fokuseres på: At der skabes læringsrum, hvor eksperimentdeltagerne kan arbejde med deres brug af de forskellige typer af evalueringsredsskaber og reflektere over de konkrete redskabers muligheder og begrænsninger. Side 11 af 19
12 At det tages seriøst, at uddannelsesevaluering er evaluering af komplekse processer ved at skabe læringsrum, der understøtter evalueringsansvarliges og eksperimentdeltagernes refleksioner over validitet og reliabilitet i evaluering af sociale processer. At eksperimentdeltagerne støttes i at formulere indikatorer og se tegn på komplekse/abstrakte målsætninger fx indikatorer for innovationskompetence. Hvis der inddrages andre end de eksperimenterende i at evaluere, skal de være sparringspartnere og rådgivere og ikke overtage arbejdet med at gennemføre evalueringen. At afklare hvordan man anvender de ressourcepersoner, der har deltaget i evalueringsworkshops eller på andre måder har særlige forudsætninger for at arbejde med evaluering. Fx om de fast skal tilknyttes eksperimentteams, om de skal mødes med eksperimentdeltagerne i særligt tilrettelagte aktiviteter som fx lokale evalueringsworkshops, eller om de skal trækkes ind ad hoc, når der opstår behov, og i så fald hvordan eksperimentdeltagerne sikres kendskab og adgang til rette ressourcepersoner. At afklare rollefordeling mellem evalueringerne i de enkelte eksperimenter og den styringsinformation, der tilvejebringes i uddannelsesinstitutionerne fx karakterer, frafald og trivsel, og om der kan tilvejebringes styringsinformation, der understøtter de enkelte eksperimenter. I eksperimenter, der viser sig ikke at lykkes særlig godt, kan kravene til på forhånd (i eksperimnetrapport1) at have lagt sig fast på dataindsamling og evalueringsmetoder virke ufleksible. Hvis eksperimentet falder til jorden, kan det være bedre at opgive eller ændre det med det samme end at lade studerende/elever, som har indgået i noget, der ikke fungerede, bliver belastet af at deltage i evaluering. Det synes jeg ikke jeg er stødt på før? Eksperimentrapporter Der er udviklet eksperimentrapporter til fase 1-3 i eksperimenthjulet. Evalueringen viser, at der er forskellig praksis for arbejdet med eksperimentrapporterne og forskellige oplevelser af, om og hvordan rapporterne understøtter arbejdet i eksperimenterne. Der er eksperimentansvarlige, som roser rapporterne, fordi de skærper refleksionen over det eksperiment, som man er ved at udføre. Der er andre, som udfylder rapporterne, fordi det er et krav for deltagelse i og bevilling til eksperimentet, men arbejdet opleves i sig selv ikke som noget, der giver særlig anledning til læring og refleksion Eksperimentrapporterne bliver af mange beskrevet som ressourcekrævende at udfylde og arbejde med. For et eksperiment, som kører i en enkelt eksperimentperiode, er det meget at skulle aflevere tre rapporter på relativ kort tid. Enkelte eksperimentansvarlige og koordinatorer gør opmærksom på, at de ser en modsætning mellem budskabet om at gennemføre eksperimenter med en hurtig kadence og de store krav til dokumentation, som ligger i eksperimentrapporterne. Flere eksperimentansvarlige og koordinatorer oplever, at der er korte tidsfrister til at modtage, udfylde og indsende eksperimentrapporterne. Projektgruppen for uddannelseslaboratoriet fortæller, at det har været svært for de eksperimentansvarlige og koordinatorer at overholde tidsfristerne for aflevering af eksperimentrapporter. I nogle tilfælde er det andre personer end den eksperimentansvarlige eller eksperimentdeltagere, som udfylder rapporten. Det kan fx være koordinator eller ambassadører, som helt eller delvist udfylder eksperimentrapporter og sikrer afrapportering. Årsagen kan både være ønsket om at overholde tidsfristen, fordi opgaven har været svær at løse for den eksperimentansvarlige eller for at fjerne opgaver fra den eksperimentansvarlige. Det bør overvejes, Side 12 af 19
13 om det er hensigtsmæssigt at lade andre end eksperimentteamet udarbejde eksperimentrapporterne. Hvis man ønsker en eksperimenterende kultur, hvor eksperimentteams er i stand til at arbejde med eksperimenthjulet, er det vigtigt, at det er den eksperimentansvarlige og de eksperimenterende, som selv er kraftigt involveret i at udarbejde eksperimentrapporterne. Eksperimentrapporternes formål Evalueringen viser, at der i alt kan identificeres tre formål med eksperimentrapporterne. Eksperimentrapporten som formidling... dine kolleger og andre skal kunne læse om og forstå det uddannelseseksperiment som I arbejder med.., hvilket er det officielle formål citeret fra vejledningen først i den enkelte rapport Eksperimentrapporten som refleksionsredskab. Det at udfylde eksperimentrapporten kan ses som en del af de eksperimenterendes træning i at arbejde med eksperimenter og med eksperimenthjulet. Eksperimentrapporten som dokumentation. Udfyldelse af rapporten bliver en dokumentation for at eksperimentet gennemføres og evalueres overfor projektgruppen i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, som igen kan anvende rapporterne som dokumentation over for bevillingsgiver. Evaluator mener, det er hensigtsmæssigt, at der skabes mere klarhed over, om det primære mål med eksperimentrapporterne er formidling, refleksion eller dokumentation og at rapporterne tilrettes det primære formål. Eksperimentrapporternes indhold Der er i evalueringen kommentarerer om selve rapporten udformning, som fører til følgende punkter, som kan forbedres: Spørgsmålene/rubrikkerne er lange med for meget forudfyldt tekst Spørgsmålene/rubrikkerne er delvist overlappende Når man læser en udfyldt rapport, er det svært grafisk at skelne mellem forudfyldt tekst og det som eksperimentet har fyldt ind. Anbefalinger til eksperimentrapporterne Vi ser overordnet to veje i arbejdet med eksperimentrapporterne. Enten at udarbejde kortere versioner med mere skarpt adskilte spørgsmål, som kan anvendes i hele den resterende projektperiode. Eller at se eksperimentrapporter i sig selv som værende et eksperiment, hvor projektgruppen for uddannelseslaboratoriet følger et antal eksperimentansvarlige i deres arbejde med at bruge rapporterne for at opsamle viden og ændre i skabelonerne løbende. Mere konkrete anbefalinger: At eksperimentrapporterne med henblik på at sikre læring og refleksion i eksperimentteamet udarbejdes så tæt på teamet som muligt hvilket også ofte er tilfældet. Hvis andre inddrages bør de vejlede om og ikke udarbejde rapporterne. At det bliver gjort mere klart om det primære formål med eksperimentrapporterne er formidling, refleksion eller dokumentation og at eksperimentrapporterne tilrettes sådan at de bedst muligt understøtter det primære formål. At der sker en tilretning af eksperimentrapporterne sådan at spørgsmålene/rubrikkerne bliver kortere med mindre forudfyldt tekst, at rubrikkerne i mindre grad opleves som overlappende, at det grafisk bliver gjort lettere at skelne mellem forudfyldt tekst og den tekst som eksperimentet har fyldt ind. Side 13 af 19
14 5 DE LOKALE UDVIKLINGSLABORATORIER Midtvejsevalueringen af de lokale uddannelseslaboratorier bygger primært på interview med de Faglige fællesskaber og interview med koordinatorer. De lokale udviklingslaboratoriers primære opgave er at udvælge og igangsætte eksperimenter som matcher strategiske udviklingsmål på partnerskabsinstitutionerne, monitorere og støtte eksperimenter mens de gennemføres, samt modtage eventuelt forankre og sprede eksperimenterne i organisationen, når de er afsluttede. De lokale udviklingslaboratorier er organiseret på forskellige måder. I seks ud af syv undersøgte partnerskabsinstitutioner findes fora, der mødes omkring idégenerering, kvalificering og udvælgelse af eksperimenter samt i nogen grad monitorering og støtte til gennemførelse og evaluering af eksperimenter. De kan hedde Faglige fællesskaber eller have et andet navn lokalt. På de fleste partnerskabsinstitutioner er der et enkelt forum, som koordinerer på tværs af uddannelser eller områder - ved en partnerskabsinstitution er der seks fora, der er tematisk opdelt. Der er en af partnerskabsinstitutionerne, der har fravalgt at etablere et egentligt koordinerende forum. Her er det i stedet den lokale koordinator, som løser en række af de opgaver, som de Faglige fællesskaber ellers løser. Der er forskel både i måden, man har sammensat foraene på, i deres beslutningskompetence og i deres opgaver. Der er en tendens til, at medlemmerne af det lokale Faglige fællesskab inkluderer de personer, som er placeret i en tværgående programgruppe. Dette forekommer fornuftigt i og med, at disse personer kan være med til at bringe ideer om eksperimenter tilbage til egen uddannelsesinstitution. De lokale koordinatorer, som er aflønnet af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, er knyttet til det Faglige fællesskab og har en central rolle med at servicere fællesskabet. Vi har som evaluator generelt oplevet en god energi og et stort fokus i det arbejde som foregår i de lokale uddannelseslaboratorier. Tre typer af organiseringer De lokale udviklingslaboratorier er organiseret på forskellige måder. Evalueringen viser, at der idealtypisk kan skelnes mellem tre måder at forankre det lokale udviklingslaboratorium. Det ledelsesforankrede udviklingslaboratorium, hvor man har prioriteret, at ledelsen har en høj grad af ejerskab til uddannelseslaboratoriet. Det er ledere, der sidder for bordenden i de Faglige fællesskaber, som udvælger og kvalificerer de konkrete eksperimenter. De eksperimentansvarlige er typisk også ledere, der i højere eller mindre grad uddelegerer udførelsen af eksperimenterne til undervisere og/eller vejledere. Det er også ledere, der sidder som institutionens repræsentanter i de forskellige programgrupper i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. Aktiviteter igangsættes primært på baggrund af initiativ fra ledelsen. Det medarbejderforankrede uddannelseslaboratorium. Her har man prioriteret, at medarbejderne har en høj grad af ejerskab til uddannelseslaboratoriet. Medarbejderne udgør den primære kilde til idégenerering og udvikling af eksperimenter, der skal afprøves i regi af uddannelseslaboratoriet. Medarbejdere sidder på centrale poster i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratoriums programgrupper og koblingen mellem Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium og det lokale uddannelseslaboratorium er således båret af de involverede medarbejdere. Side 14 af 19
15 I det koordinatorforankrede uddannelseslaboratorium er det i høj grad koordinator, der er bærer af det lokale uddannelseslaboratorium. Det er koordinator, der er primus motor for rekruttering af lokale deltagere både til eksperimenterne og til aktiviteter og workshops i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. Det er også koordinator, der sikrer igangsættelsen af lokale eksperimenter, initierer møder i Faglige fællesskaber og øvrige aktiviteter i det lokale uddannelseslaboratorium. Skelnen mellem de tre typer af forankring er som skrevet idealtypisk. Den konkrete organisering på partnerskabsinstitutionerne er typisk karakteriseret ved at være en blanding af disse, hvor forskellige aktiviteter eller fora kan have forskellig typer af forankring. Dog er der institutioner, hvor uddannelseslaboratoriet primært er ledelsesforankret (KEA, TEC, SOSU C efter omorganisering) og andre, hvor uddannelseslaboratoriet primært er medarbejderforankret (UU København) eller primært koordinatorforankret (DTU, CPH West). Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige noget entydigt om, hvilken betydning forankringen har for aktiviteterne i de forskellige uddannelseslaboratorier. Men der tegner sig et billede af, at den ledelsesmæssige forankring har stor betydning for mulighederne for at igangsætte eksperimenter og i særlig grad for spredning og forankring af eksperimenterne, mens medarbejderforankringen har stor betydning for gennemførelsen af mange eksperimenter. Et koordinatorforankret uddannelseslaboratorium har den udfordring, at koordinatoren i princippet er flygtig og kun til stede i partnerskabsinstitutionen i eksperimentperioden. En stærk og dygtig koordinator er dog i sig selv positivt, og der er tegn på, at en stærk koordinator mange steder har været afgørende for, at der er kommet gang i aktiviteterne i uddannelseslaboratoriet, og at uddannelseslaboratoriet over tid bliver forankret hos medarbejdere og ledelse. Mødefrekvens Nogle Faglige fællesskaber arbejder kontinuerligt og mødes med en fast kadence. De er involveret i at idégenere, udvælge ideer, finde undervisere, der kan være eksperimentansvarlige, monitorere eksperimenter, der er i gang, og støtte omkring evalueringen. Andre Faglige fællesskaber synes i nogen grad at gå i stå, mens eksperimenterne udføres og evalueres. Vi kan som evaluatorer anbefale, at de Faglige fælleskaber er aktive igennem hele eksperimentcyklussen. Hermed styrkes det Faglige fællesskabs kompetence til at kunne vurdere og udvælge nye eksperimenter. Det er oplagt, at de Faglige fællesskaber udarbejder et periodehjul, som følger faserne i eksperimenthjulet. Dermed kan drøftelserne i fællesskabet understøtte de aktuelle faser i eksperimenterne. Som en del af periodehjulet kan indgå fastlæggelse af et tidspunkt for evaluering af arbejdet i fællesskabet. Udvælgelse af eksperimenter Evalueringen viser, at der er en række forskellige måder til at udvælge eksperimenter. Grundliggende kan strategien for udvælgelse ses som liggende i et kontinuum udspændt mellem: Strategisk udvikling: eksperimenter skal udvikles og igangsættes med henblik på at imødekomme strategiske udfordringer. Problemet formuleres centralt eller hjemtages centralt og efterfølgende udpeges relevante eksperimentdeltagere. Erfarings- og motivationsbaseret udvikling: eksperimenter skal udvikles og igangsættes med udgangspunkt i konkrete praksiserfaringer af medarbejdere, der oplever et behov og er motiverede for at eksperimentere som led i deres undervisning. Side 15 af 19
16 Det er en udfordring, at de eksperimenter, som er drevet af medarbejdere og som er erfarings- og motivationsbaserede ikke nødvendigvis matcher ønskerne for strategisk udvikling på partnerskabsinstitutionen. Samt at eksperimenter som er strategisk udviklede ikke altid matcher konkrete medarbejderes lyst til at arbejde erfarings- og motivationsbaseret. Det Faglige fællesskab har en opgave med at sikre, at de eksperimenter, som igangsættes både imødekommer strategiske udfordringer og har en klangbund i konkrete praksiserfaringer hos de medarbejdere som skal udføre eksperimenterne Videndeling Der er en udfordring med at koble viden fra de konkrete eksperimenter til de strategiske overvejelser, der gøres i de Faglige fællesskaber. Der kan derfor med fordel eksperimenteres med, i hvilket omfang det er hensigtsmæssigt at inddrage eksperimentdeltagerne med konkrete erfaringer i de Faglige fællesskaber, og hvordan dette kan gøres uden, at de Faglige fællesskaber kommer til at drukne i konkrete eksperimenter, men kan holde fokus på de strategiske mål. Der er også en udfordring med at få spredt erfaringer horisontalt mellem eksperimenterne både internt i uddannelserne og på tværs internt i institutionerne. Evalueringen møder fx eksperimenterende, som har været inviteret til eller deltaget i tværgående aktiviteter mellem partnerskabsinstitutionerne, men som ikke har mødtes med de andre, som eksperimenterer på samme uddannelse/partnerskabsinstitution. Det anbefales, at man i de lokale uddannelseslaboratorier, hvor det endnu ikke er sket, etablerer fora, hvor eksperimentdeltagere mødes på tværs af eksperimenter og udveksler erfaringer. Det anbefales samtidig, at der etableres fora, hvor de eksperimentdeltagere kan mødes og videndele på tværs af partnerskabsinstitutioner. Eksperimentansvarlige og deltagere efterlyser en nem måde at få adgang til de eksperimentansvarlige, som står bag andre eksperimenter, fx via mailadresser. Sammensætning af Faglige fællesskaber og eksperimentteams De Faglige fællesskaber har en rolle med eksperimentere med hvilke kompetencer, der skal være i de Faglige fællesskaber og eksperimentteamsene, hvis de skal fungere bedst muligt. Hvilke opgaver i eksperimenthjulet skal udføres af hvem? Og hvordan sikrer vi, at medlemmerne er klædt på til at varetage disse opgaver? Der bør samles systematisk op på erfaringerne med forskellige rekrutteringsstrategier og overvejes, om disse bidrager produktivt i forhold til at indfri Det erhvervsrettede uddannelseslaboratoriums målsætninger lokalt og centralt. Endeligt bør det overvejes, i hvilket omfang og hvordan Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium kan facilitere en videndeling omkring forskellige rekrutteringsstrategier på tværs af de deltagende institutioner. Samtidig skal der fokuseres på, hvordan man sikrer sammenhængen mellem rekrutteringen til de forskellige fora og eksperimenter og rekrutteringen til kompetenceudviklingsaktiviteter. Spredning af eksperimenter Midtvejsevalueringen viser, at arbejdet med at sprede eksperimenterfaringer internt på partnerskabsinstitutionerne først lige er begyndt eller er ved at skulle begynde. Vi har set eksempler på det, man kan betegne som frivillig spredning, når resultater fra gennemførte eksperimenter fremlægges bredt for andre afdelinger og det er op til de andre selv at gribe ud og implementere eksperimentet hos dem selv. Vi har også set eksempler på Faglige fællesskaber, som er nået til at skulle afgøre om et eksperiment skal spredes som et kaskadeek- Side 16 af 19
17 speriment i andre afdelinger. Evaluator ser et dilemma mellem den frivillige spredning og målet om at gøre eksperimenter og udvikling til en del af ledelsens strategi for deres uddannelsesinstitution. Skal spredning sikres gennem strategisk ledelse der beslutter, eller skal det sikres ved at undervisere lader sig inspirere? Der er brug for, at der på de lokale partnerskabsinstitutioner arbejdes med, hvordan man spreder resultater og metoder både mellem og inden for uddannelserne. Dette kan fx sikres gennem strategisk ledelse, der beslutter spredning, eller det kan sikres ved, at undervisere lader sig inspirere af andre. Det er vigtigt, at man som partnerskabsinstitution er opmærksom på sin strategi og dens fordele og ulemper. Strategien for beslutning omhandler, hvordan man beslutter sig for, hvilke eksperimenter der skal sættes i gang, men også hvordan man beslutter sig for, hvilken del af den viden og de erfaringer, der er kommet ud af det gennemførte eksperiment, som skal forankres og hvordan. Forankring kan dels ske i den konkrete praksis, dels i andre relevante praksisser inden for organisationen. Strategierne for beslutning adresserer: Hvordan og af hvem tages der beslutning om, hvilke elementer (redskaber, metoder) af de enkelte eksperimenter der skal videreføres i den konkrete praksis, hvor eksperimentet er gennemført? Hvordan og af hvem tages der beslutning om, hvilke elementer (redskaber, metoder) af de enkelte eksperimenter der skal afprøves i andre praksisser end den, hvor eksperimentet er gennemført? Hvordan og af hvem tages der beslutning om, hvilke elementer (redskaber, metoder) af de enkelte eksperimenter der skal implementeres i andre praksisser end den, hvor eksperimentet er gennemført? Det anbefales at forsøge at blive mere eksplicit på, hvordan og hvem som der beslutter omkring de forskellige former for spredning. At mødes gennem det Faglige fællesskab Vi har som evaluatorer mødt Faglige fællesskaber, hvor det at være blevet bragt sammen på tværs af interne afdelinger i partnerskabsinstitutionen i sig selv bliver beskrevet som udviklende og berigende, fordi der opstår et nyt kendskab internt mellem uddannelser, men også steder, hvor det ikke opleves som noget væsentligt nyt. Det handler i høj grad om uddannelsesstedets tidligere praksis og erfaring med tværgående samarbejde. Anbefalinger i forhold til lokale udviklingslaboratorier Der er brug for at partnerskabsinstitutionerne løbende evaluerer og udvikler den lokale organisering af uddannelseslaboratoriet. Skal det være ledelsesbaseret, medarbejderbaseret eller koordinatorbaseret. Hvordan sikrer man, at det Faglige fællesskab både har ledelsesmæssig pondus og har fingeren på pulsen i forhold til at skabe og udvælge eksperimenter, der modsvarer partnerskabsinstitutionens strategiske udfordringer. De Faglige fællesskaber tilrettelægge møder sådan, at de både kan deltage i udvikling og udvælgelse af eksperimenter, kan støtte gennemførelse og evaluering af eksperimenter og er parate til at deltage i at sprede erfaringer fra eksperimenter, når de er afsluttede. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium bør fortsat være optaget af, hvordan projektgruppen kan understøtte, at man lokalt skaber forståelse for eksperimentmetoden og afklarer egne roller og hvordan man udbreder dette i hele institutionen. Side 17 af 19
18 Der er brug for at etablere fora, hvor eksperimentdeltagere kan mødes på tværs inden for den enkelte partnerskabsinstitution. Det anbefales at der på de enkelte partnerskabsinstitutioner arbejdes med hvem som der beslutter at sprede erfaringer fra eksperimenter, hvem beslutter hvad som skal spredes (redskaber/metoder) fra det enkelte eksperiment og hvem beslutter hvordan der spredes. Side 18 af 19
19 Partnerne i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium: Side 19 af 19
Udarbejdet af: Flemming Pedersen TeamArbejdsliv og Sissel Kondrup PAES, Roskilde Universitet
KOLOFON EVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSESLABORATORIUM MIDTVEJSEVALUERING Udarbejdet af: Flemming Pedersen TeamArbejdsliv og Sissel Kondrup PAES, Roskilde Universitet Midtvejsevalueringen er
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereNye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering
Læs mereDet erhvervsrettede uddannelseslab
Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.
Læs mereKompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation
Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen
Læs mereEvaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. Slutevaluering
Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Slutevaluering UDARBEJDET AF: ANJA UGLEBJERG, SISSEL KONDRUP OG FLEMMING PEDERSEN DECEMBER 2014 EVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSESLABORATORIUM
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereTransformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser
Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i Region Hovedstaden danner
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereInnovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel
UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereSlutevaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium
Slutevaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Pixi-udgave UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN, SISSEL KONDRUP OG ANJA UGLEBJERG DECEMBER 2014 SLUTEVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSESLABORATORIUM
Læs mereAnvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse
Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereTransformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser
Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede uddannelseseksperimentarium i Region Hovedstaden danner i perioden 2012 2014 rammen om et eksperimenterende
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereErhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereDet eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet
Det eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november 2014 v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet Eksperimenterende teams Arbejder sammen om at designe eksperimentets
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereBilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer
Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal
Læs mereEksperimenter i undervisningen
Eksperimenter i undervisningen Erfaringer fra Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Hans Koch, Pædagogisk udviklingskonsulent/lektor Mathilde Jensen, Udviklingskonsulent 02.12.2014 Metropol, København
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereEKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.
ANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.dk Camilla Wittenkamp, Udviklingskonsulent, Forskning & Innovation, KEA Københavns
Læs mereCenterstrategi Center for Børn med Handicap
CBH kompetenceudviklingsstrategi Med udgangspunkt i CBH vision og strategi 2013-2014, har centeret følgende kompetenceudviklingsstrategi for perioden. Hensigten er at fokusere kompetenceudviklingen i centret,
Læs mereHÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER
METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid
Læs mereProjektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Læs mereKoncept for brugerundersøgelse 2018
Koncept for brugerundersøgelse 2018 Indledning Nærværende notat præsenterer koncept for brugerundersøgelse i relation til det kvalitetsarbejde, som bliver udført på det sociale område. Konceptet er formuleret
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereProjektforløbet kort fortalt
Projektforløbet kort fortalt Dette er en kort introduktion til projektforløbet. Introduktionen indeholder: En kort beskrivelse af projektforløbet (side 1-3) En kort beskrivelse af de projektaktiviteter,
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereHvidovre Kommunes Ungepartnerskab
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereResultatlønskontrakt 2017 for direktør Inger Margrethe Jensen
,,. HØBENHAVN & fllordsjællanll Resultatlønskontrakt 2017 for direktør Inger Margrethe Jensen Bestyrelsen vil få afrapportering af kvantitative måltal og kvalitative tiltag i en skriftlig orientering i
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen
Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen 1 Indholdsfortegnelse 1 Opsummering af hovedpointer... 3 2 Anvendelse af eksperimenthjulets
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereRealiseringsplan Marts 2019
Realiseringsplan Marts 2019 1 Visionen Tæt på hinanden - tæt på naturen skal sætte retningen for fremtidens Allerød I 2019 har Allerød Kommune fået en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces,
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereGuide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde
Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige
Læs mereHvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?
Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hovedpointer fra den nationale kortlægning Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring LÆS DEN FULDE KORTLÆGNING OG MEGET MERE PÅ skoletjenestenetvaerk.dk
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereArbejdsmiljøpolitik. Dit arbejdsmiljø vores fælles politik
Arbejdsmiljøpolitik Dit arbejdsmiljø vores fælles politik Indhold Indledning 3 Baggrund 3 Målsætninger for arbejdsmiljøet 3 Ambitioner 3 Kendetegn 4 Arbejdsmiljøorganisationen 4 Arbejdsmiljø og kommunikation
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereFor en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2
Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereOpstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereDE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN
EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET KRIDT BANEN AF I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier
Læs mereDE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN
EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier er særligt
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereFra viden til forandring i AlmenNet
Fra viden til forandring i AlmenNet Bilag 1. Projektbeskrivelse Juni 2009 Videnformidling af AlmenNets resultater I 2007 stiftede en kreds af boligselskaber AlmenNet med det formål at udvikle modeller
Læs meregladsaxe.dk HR-strategi
gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereEvaluering af kommunernes samarbejde og udbytte af Aarhus 2017
Evaluering af kommunernes samarbejde og udbytte af Aarhus 2017 De første resultater rethinkimpacts 2017 August 2016 Overblik Intro side 3 Mål med evalueringen side 4 Typer af samarbejder side 5 Overordnede
Læs mereKort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereVisionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.
Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til
Læs mereAfsluttende Intern evaluering
Afsluttende Intern evaluering Udviklingslaboratoriet for Karriere Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Marts 2015 2 Evalueringsrapport for Udviklingslaboratoriet for Nye Karriereveje. Udarbejdet
Læs mere