Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet. Status på Sverigesteamet
|
|
- Anna Maria Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet Status på Sverigesteamet Børn og Unge Januar
2 Indhold Tidsplan... 3 Fase Januar juni Fase August 2013 december Januar 2014 juni August 2014 december
3 Tidsplan Fase 1 afklaring og planlægning Januar 2013 august 2013 Fase 2 - gennemførelse August 2013 december 2014 Fase 3 gennemførelse August 2014 december 2015 Fase 4 gennemførelse og afslutning August 2015 december 2016 Forberedelse af projektet: Udarbejdelse af forandringsteori, endelig projektbeskrivelse, implementeringsplan, tidsplan og evalueringsplan Kompetenceudvikling af medarbejdere Studietur til Borås, Sverige Teamopbygning Temamøde m. skole- og dagtilbudsledere i de berørte distrikter Orientering af BFU aug Igangsættelse af projektet: Beskrivelse, opstart og konsolidering af de valgte pilotprojekter (se forandringsteori). Inddragelse af dagplejen Temamøde m. skole- og dagtilbudsledere i de berørte distrikter Orientering af BFU mar. + okt Midtvejsevaluering v/ KORA ultimo 2014/primo Evaluering v/ Metodecentret ultimo Beskrivelse, opstart og konsolidering af de valgte pilotprojekter (se forandringsteori) Justering og tilretning af projekt iht. Midtvejsevaluering. Temamøde m. skole- og dagtilbudsledere i de berørte distrikter Orientering af BFU mar. + okt Stop-op/intern evaluering ultimo Overgang fra projekt til drift for de 3 involverede distrikter. Forberedelse og opstart af nye sverigesdistrikter. Temamøde m. skole- og dagtilbudsledere i de berørte distrikter Orientering af BFU mar. + okt Slutevaluering af KORA ultimo 2016/primo Orientering af BFU mar
4 Fase 1 Januar juni 2013 De tre forskellige faggrupper fra PPR, SUP og BOF flyttede i januar 2013 ind i RIO-bygningen og opstartede projektarbejdet samtidig med almindelig daglig drift. Kompetenceudvikling Gennemgang af de forskellige faggruppers arbejdsproces faciliteret af udviklingskonsulent mhp. fælles forståelse af hinandens faglighed. Oplæg ved Tore Andreasen omkring evidensbaserede metoder. Oplæg vedr. MST og MultifunC, ved Birthe Rosendahl. Oplæg omkring inklusion ved Thomas Binderup, Mette Wemmelund og Hans-Peter Pedersen. Kursus i inddragende netværksmøder ved COK over 2 dage pilotprojektbeskrivelse er udarbejdet, og metoden taget i brug. Kursus i det vanskelige forældresamarbejde ved COK. Samarbejde med decentrale Der blev den maj 2013 afholdt internat med deltagelse af skole- og daginstitutionsledere fra de involverede skoledistrikter, sverigesteamet samt styregruppedeltagerne, hvor der blev delt information og arbejdet på, hvordan det fremtidige samarbejde kan opbygges. Det blev ved internatet meget tydeligt, at der er brug for at opbygge konsensus i forhold til et fælles sprog og i forhold til tænkningen i indsatstrappen. Projektbeskrivelser og forandringsteori I december 2012 blev der udarbejdet første projektbeskrivelse, som ligeledes var projektansøgningen. I marts 2013 blev der afholdt 2 dage for sverigesteamet, faciliteret af Metodecenteret, hvor der blev udarbejdet en brutto-forandringsteori. Fra april og frem er der sideløbende blevet arbejdet med beskrivelse af de første pilotprojekter. I maj 2013 var sverigesteamet i Boräs, Sverige, for at indsamle data til brug for færdiggørelsen af forandringsteorien og projektbeskrivelsen. Herunder et kort oprids af nogle af de vigtigste pointer: Hvis vi følger op for sent, så bliver det hele tiden lappeløsninger Socialrådgivere er en billig ressource i forhold til for mange dage på dyre institutioner; det er indsatserne, der koster pengene En socialrådgiver i Boräs har 15 børnesager Arbejder med et pointsystem i forhold til belastning samt et scoringsredskab til selvoplevet belastningsgrad Socialrådgiverne udarbejder den overordnede handleplan, i samarbejde med foranstaltningen (behandlingsplanen) detaljeres den, og det er den, som følges op Systematik og processer Nærmeste leder modtager underretninger og fordeler sagerne 4
5 Tidsfrister (14 dage) for at træffe afgørelse, om hvorvidt der skal laves undersøgelse. Undersøgelsesplan for gennemførelsen af undersøgelsen laves samtidig Tidsfrister for opfølgning: Hjemmebaserede indsatser: Opstart, 4 uger, 3 mdr., 5 mdr. Ved 6 mdr. beslutning om videre forløb. Placeringer: I plejefamilie 1 gang om måneden det første år, herefter 4 gange om året minimum På institution hver 6-8 uge De er mildere i deres vurdering af netværket, de vil gerne placere i netværket, de synes, det er bedst for barnet. Oplever, at det er mere kompliceret at arbejde i. Det er vigtigt i matchningen at afklare, om der er behov for ekstra støtte i plejeforholdet. I Boräs fik vi refleksioner med tilbage, herunder de vigtigste: Konsensus mellem alle, der arbejder med børnene, at det er en god ide at arbejde på, at de bevarer tilknytning til nærmiljø, At barnet har ret til sit nærmiljø. Et inkluderende menneskesyn specielle børn skal ikke have specielle tilbud, men specielle planer Arbejdet er socialtjeneste baseret men der skal arbejdes sammen. Politikerne i Boräs har skrevet ind i politikken, at man skal prøve at arbejde i hjemmet før man placerer børn. Retsprincipper, kontinuitet, fleksibilitet, normaliseringsperspektiv er den overordnede børnepolitik i Sverige. Læner sig op ad FN s børnekonvention ICS 1 er et vigtigt redskab at arbejde ud fra ICS-trekanten for at bevare barnets perspektiv. At arbejde tæt på hjemmet som første skridt, hvis man skal inddrage forældrene og netværkets sider af trekanten. Så meget beslutningskraft som muligt så nær klienten som muligt kompetencen skal flyttes til rådgiverne eller så tæt på som muligt. Det kræver, at rådgiverne er økonomisk bevidste. At bevilge hjemmebaserede indsatser er ikke det dyreste, det er placeringerne, der er de dyre. Tæt opfølgning med sin arbejdsleder, er det som sikrer niveauet og at kravene til sagerne bliver overholdt. Kontinuerlig information om, hvordan ser økonomien ud, inddragelse og medansvar. Være opmærksom på, om vi har de indsatser, der behøves, hvis der skal tages børn hjem fra institution. At stille om tager tid. Boräs har fået hjælp fra vedtagelsen af Vastbüs mødernes struktur som er vedtaget for hele kommunen. Personalespørgsmål: der skal være rimelige forhold i forhold til sager og vilkår, så man kan udføre tjenesten. I Sverige er de ramt af erstatningsspørgsmål fra børn, som har været anbragt, hvor der ikke blev fulgt op. De tror på, at det kan genere penge at udføre tjenesten ordentligt og grundigt under gode vilkår. Første dag på institution er også første dag på vej hjem. Når man placerer børn skal man bevare deres vanlige skoleplacering. Is i maven, koldt hoved og varmt hjerte. Efter hjemkomsten fra Boräs er der blevet afholdt 2 dage faciliteret af KORA og Metodecenteret, hvor forandringsteorien er blevet færdiggjort, og der har været drøftelser af datasikring i henhold til evaluering af projektet. Afslutningsvist er det hele blevet samlet i en ny projektbeskrivelse. Implementeringsplan og evalueringsplan er under udarbejdelse. Baseline-måling på udvalgte data forventes at foreligge medio august. 1 ICS = Integrated Childrens System. ICS-trekantens sider består af familieforhold, forældrekompetencer og barnets udviklingsmæssige behov. 5
6 Fase 2 August 2013 december 2013 I august gik programmet officielt i gang for rådgivere, PPR-psykologer og sundhedsplejersker. Se nedenstående skemaer med status for de enkelte aktiviteter/pilotprojekter. På tværs af Sverigesteamet Inddragende netværksmøder Tilgængelighed decentralt Interne distriktsmøder Eksterne distriktsmøder Sverigesteammøder Struktur på vidensdeling Fritidsguide i Brændgård (en del af Tryghed under Tag) Bedre tværfagligt kendskab og hurtigere inddragelse af de andre faggrupper Rådgivere, psykologer og sundhedsplejersker er uddannede i metoden. Der er etableret tværfaglige fora til træning i metoden. Der er fastsat mødetider for afholdelse af netværksmøder i distrikterne mhp. at øge tilgængeligheden for de eksterne samarbejdsrelationer. Fra august 2013 blev etableret tværfaglige samarbejdsmøder i de tre distrikter for medarbejderne i sverigesteamet mhp. tværfaglig inddragelse, koordinering og implementering af udviklingsarbejdet i distrikterne. Der er i 2. halvår 2013 afholdt 1 møde i hvert distrikt med skoler & dagtilbud; nye er aftalt. Der blev fra august etableret månedlige teammøder for alle medarbejdere i sverigesteamet mhp. kontinuerligt at evaluere på iværksatte pilotprojekter. 6
7 Delprojekt Sverigesteam (myndighed) Opfølgninger (frister og praksis) 50 undersøgelser (metodeudvikling) + 11 tilbudspraksis Bedre afklaring af netværk v. foranstaltninger samt bedre støtte i slægtog netværksanbringelser Sikkerhedsplaner Processer, sagsgange + Styring Front funktionen Specialisering af medarbejdere Projektbeskrivelse er udarbejdet, og arbejdsgange er beskrevet. Hyppigere opfølgninger er iværksat den konkrete implementering justeres løbende på baggrund af erfaringer. Delvist igangsat Der iværksættes 11-tilbud, frivillige tilbud og/eller tværfagligt samarbejde sammen med sundhedsplejersker og psykologer, før og under børnefaglig undersøgelse. Kvalificering af børnefaglig undersøgelse er under forberedelse. Projektbeskrivelse er ikke udarbejdet. Barrierer skal identificeres og ændres. Projektbeskrivelse er under udarbejdelse. Det er planlagt at lave visualiering af sagsforløb + beskrive smidigere procedurer primo FRONT-funktionen er lagt over til Sverigesteamet mhp. at arbejde tidligt forebyggende. Ikke påbegyndt Kortlægning af kompetencer planlagt til påbegyndelse 1. halvår
8 Delprojekt inklusion Teamorganisering Studiegruppe Studietur til Helsingborg Samtaler med forældre og børn Supervision af lærere Oplæg om inklusionsviden på skoler Dialogprocesser Dialog med daginstitutioner og skoler om overgange ml. institutioner Psykologteamet dækker fra oktober hinandens områder ved sygdomme og vakancer. Der er lagt en plan for det videre arbejde med teamudviklingen. Studiegruppe nedsat til systematisk at inddrage den seneste forskning på området for inklusion og socialt arbejde med udsatte børn og unge i arbejdet mhp. vidensbaseret praksis og oplæg om inklusionsviden. Afholdt I november afvikledes inklusions-studietur til Helsingborg med samtlige eksterne samarbejdsrelationer i projektet samt relevante interne samarbejdsrelationer. Hyppigere anvendt interventionsform end tidligere mhp. at understøtte familien i den tid, 50-undersøgelsen foregår. Psykologteamet har afviklet dialogprocesser med relevante samarbejdsrelationer i daginstitutionerne i projektet mhp. at indsamle viden om de oplevede udfordringer og behov i samarbejdet. Ikke påbegyndt Planlagt til påbegyndelse 2. halvår En samlet uddybende projektbeskrivelse for Inklusionsprojektet, inklusiv forandringsteori, er under udarbejdelse og forventes færdig ultimo februar
9 Delprojekt sundhedsfremme Der blev ansat en ekstra sundhedsplejerske i Sverigesteamet, så der nu er fire sundhedsplejersker i teamet. De tilførte ressourcer benyttes til tidlig indsats i udsatte familier. PREP i Gjellerup DUÅ baby (SFI projekt) Caféprojekt Brændgård Åbent hus / Familiecentral i Sdr. Felding Hyppigere opfølgning i daginstitutioner i Brændgård Hyppigere ekstra besøg i familier Planlagt oprettet som tilbud i februar 2014 til forældre i Gjellerup. DUÅ baby tilbydes nye forældre i de tre sverigesdistrikter fra 1. februar Sættes i gang primo Opstart planlagt til marts Parallelt med aktiviteterne i regi af Sverigesteamet er projekt 24/7 - Ungdomsmodtagelsen videreudviklet med inspiration fra svenske ungdomsmodtagelser, idet der er koblet en sundhedsfremmeindsats på. Projektet er forankret på Hedebocentret. Der vil blive lavet samlet projektbeskrivelse, forandringsteori og implementeringsplan for projekt sundhedsfremme i første halvdel af
10 Evaluering og dokumentation I andet halvår 2013 har der været stor fokus på at sikre data til evaluering af projektet. En endelig baseline for projektet blev udarbejdet. Der måles bl.a. på: Økonomi (udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger i Sverigesteamet) Antal anbragte og anbringelsesmønster Flow op og ned ad indsatstrappen Antal opfølgninger Skolefravær for udsatte børn Trivsel blandt børn med foranstaltning Eksklusionsprocent på involverede skoler Kvalitativt ses på skoler og dagtilbuds opfattelse af samarbejdet med sagsbehandlere, psykologer og sundhedsplejersker, sagsbehandlernes opfattelse af kvaliteten samt, i forhold til opfølgningspraksis, om der udvikles nye opfølgningsmetoder, bruges tværfaglige kompetencer, betydning for foranstaltningsmønster, betydning for indsatstrappen samt hvad der fremmer/ hæmmer implementering. I januar 2014 blev indgået samarbejdsaftale med KORA, der evaluerer (dele af) myndighedsdelen af Sverigesteamets arbejde. Kommunikation og interesse for projektet Der blev udarbejdet en kommunikationsplan for Sverigesprogrammet i november Der opleves stor interesse for projektet fra andre kommuners, KL s, Socialstyrelsens, Ministeriets og fagforeningers side. Der har været afholdt en række oplæg for interesserede i løbet af andet halvår
11 Januar 2014 juni 2014 I 1. halvår 2014 arbejdedes der videre med programmet i Sverigesteamet. Se nedenstående skemaer med status for de enkelte aktiviteter/pilotprojekter. Det blev primo 2014 besluttet, at projektgruppen samt rådgiverne i Sverigesteamet skulle prioritere pilotprojekterne Opfølgninger, Inddragende netværksmøder samt allerede iværksatte mødefora (internt og eksternt). Arbejdet på øvrige ikke-igangsatte pilotprojekter, der vedrører socialrådgiverne, har derfor været ikke været prioriteret i perioden. Der har i foråret 2014 været afholdt følgende faglige oplæg for deltagerne eller dele af deltagerne i projektet (inkl. repræsentanter for skoler og dagtilbud i de 3 distrikter): Bengt Persson & Ole Hansen: Inklusion når det lykkes (Essunga-casen) Bo Vinnerljung: "Skolfam" samt betydningen af skolegang og sundhedsfremme for anbragte børn og unge Temadag om risikovurderinger v. Tore Andreasen og Socialstyrelsen Temadag om ESTER: Evidensbaseret, struktureret og it-understøttet redskab til vurdering af risiko- og beskyttelsesfaktorer hos 0-18 årige og deres familier 11
12 På tværs af Sverigesteamet Inddragende netværksmøder Tilgængelighed decentralt Interne distriktsmøder Eksterne distriktsmøder Sverigesteammøder Struktur på vidensdeling Fritidsguide i Brændgård (en del af Tryghed under Tag) Bedre tværfagligt kendskab og hurtigere inddragelse af de andre faggrupper Rådgivere, psykologer og sundhedsplejersker er uddannede i metoden. Der er etableret tværfaglige fora til træning i metoden. Metoden bruges i stigende grad; der er fortsat fokus på at øge brugen. Nye medarbejdere uddannes i metoden. Der er fastsat mødetider for afholdelse af netværksmøder i distrikterne mhp. at øge tilgængeligheden for de eksterne samarbejdsrelationer. Fra august 2013 blev etableret tværfaglige samarbejdsmøder i de tre distrikter for medarbejderne i sverigesteamet mhp. tværfaglig inddragelse, koordinering og implementering af udviklingsarbejdet i distrikterne. Fra foråret 2014 flyttedes udviklingsarbejdet i projektet til projektgruppen, så de interne distriktsmøder benyttes til tværfaglig inddragelse og koordinering. Der er i 2. halvår 2013 afholdt 1 møde i hvert distrikt med skoler & dagtilbud. I 1. halvår 2014 er der afholdt 1-2 møder i hvert distrikt. Der blev fra august 2013 etableret månedlige teammøder for alle medarbejdere i sverigesteamet mhp. kontinuerligt at evaluere på iværksatte pilotprojekter og deling af information. 12
13 Delprojekt Sverigesteam myndighed Opfølgninger (frister og praksis) 50 undersøgelser (metodeudvikling) + 11 tilbudspraksis Bedre afklaring af netværk v. foranstaltninger samt bedre støtte i slægtog netværksanbringelser Sikkerhedsplaner Processer, sagsgange + styring Front funktionen Specialisering af medarbejdere Projektbeskrivelse er udarbejdet, og arbejdsgange er beskrevet. Hyppigere opfølgninger er iværksat den konkrete implementering justeres løbende på baggrund af erfaringer. Delvist igangsat Der iværksættes 11-tilbud, frivillige tilbud og/eller tværfagligt samarbejde sammen med sundhedsplejersker og psykologer, før og under børnefaglig undersøgelse. Det er valgt pt. ikke at prioritere en formel opkvalificering af børnefaglige undersøgelser. Projektbeskrivelse er ikke udarbejdet. Barrierer skal identificeres og ændres. Projektbeskrivelse er under udarbejdelse. Der er iværksat enkelte planer inden for den eksisterende drift. Udrulning kan ikke iværksættes inden for eksisterende ramme. Dele af processer, sagsgange og styringsprocedurer er beskrevet. Dele af det beskrevne er igangsat. FRONT-funktionen er lagt over til Sverigesteamet mhp. at arbejde tidligt forebyggende. Ikke påbegyndt Det er valgt ikke at prioritere den pågældende aktivitet. 13
14 Delprojekt inklusion Teamorganisering Studiegruppe Studietur til Helsingborg Samtaler med forældre og børn Supervision af lærere Oplæg om inklusionsviden på skoler Dialogprocesser Overgange ml daginstitution/skole og skole/ungdomsuddannelse Psykologteamet dækker fra oktober hinandens områder ved sygdomme og vakancer. Psykologteamet har fokus på hvorledes der kan differentieres i timeforbruget ud fra repræsentationen af målgruppen på den enkelte skole og i det enkelte dagtilbud. Psykologteamet har indsamlet viden om inklusion og udarbejdet oplæg om inklusion. Næste mål er at fortsætte den systematiske vidensindsamling på området, suppleret med at påbegynde udviklingen af skabeloner og retningslinjer for informationsindsamling ved undersøgelser. Afholdt I november afvikledes inklusions-studietur til Helsingborg med samtlige eksterne samarbejdsrelationer i projektet samt relevante interne samarbejdsrelationer. Psykologteamet anvender i stigende grad samtaler med forældre og børn og fagpersoner, med henblik på tidlig indsats og forebyggelse. Der sker en løbende metodeudvikling på området, hvor også sparring til socialrådgiverne vedr. tilrettelæggelse af samtaler indgår. Psykologteamet har afviklet flere supervisionsforløb i halvåret, flere planlagt i kommende halvår og der foregår en løbende dialog med skole- og dagtilbudsledelse og medarbejdere omkring ydelsen. Psykologteamet har udarbejdet og afviklet oplæg om viden om inklusion internt og har påbegyndt dialog med skoler og dagtilbud om afviklingen af temadage, workshops og lignende. Afholdt Sverigesteamets distriktsgrupper har afviklet dialogprocesser med relevante samarbejdsrelationer i projektet mhp. at indsamle viden, analysere og udvikle ydelser på forskellige områder. Psykologteamet har udarbejdet og udsendt spørgeskema til informationsindsamling vedr. gældende praksis og udviklingsområder i distrikterne. Der er foretaget en analyse af besvarelserne, som skal danne grundlag for videre dialog om valg af indsats. Psykologteamet har udviklet indsats God start hvor supervision af de medarbejdere, der modtager skolestarterne 14
15 skal understøtte overgangen ved skolestart. Opstart i kommende halvår. ELEVator (program til understøttelse af udsatte børns skolegang) Ressourcecentermødernes struktur og indhold PPR-baseret tværfaglig sparring i dagtilbud Psykologteamet har udarbejdet en beskrivelse af ydelsen, handleplaner, samarbejdsaftaler og informationsmateriale til programmet. Forventet opstart i kommende halvår. Psykologteamet har afholdt dialogprocesser med skoleledere og nøglemedarbejdere og på den baggrund udviklet en samarbejdsaftale for det tværfaglige arbejde. Psykologteamet har udarbejdet en beskrivelse for organiseringen af den tværfaglige sparring i dagtilbud. En samlet uddybende projektbeskrivelse for Inklusionsprojektet, inklusiv forandringsteori, er udarbejdet i første halvår Fire pilotprojekter er udvalgt til opstart i august 2014 (de sidste fire i ovenstående tabel). Delprojekt sundhedsfremme Der blev ansat en ekstra sundhedsplejerske i Sverigesteamet, så der nu er fire sundhedsplejersker i teamet. De tilførte ressourcer benyttes til tidlig indsats i udsatte familier. PREP i Gjellerup DUÅ baby (SFI projekt) Caféprojekt Brændgård Åbent hus / Familiecentral i Sdr. Felding Hyppigere opfølgning i daginstitutioner i Brændgård Hyppigere ekstra besøg i familier Forældre i Gjellerup får i forbindelse med tilbud om toårsbesøg også tilbudt et PREP-forløb. DUÅ baby tilbydes nye forældre i de tre sverigesdistrikter fra 1. februar Ikke påbegyndt Har ikke været muligt at opstarte men andet tiltag er under planlægning til afløsning for dette. Dette tilbud har været under udvikling, da det var vigtigt at ramme den rette målgruppe og bliver startet op i Skarrild primo oktober Der er etableret et godt samarbejde med institutionerne. I samarbejde med sagsbehandlere og psykologer tilbydes flere behovsbesøg i perioder, hvor den sundhedsplejefaglige indsats er den relevante. Parallelt med aktiviteterne i regi af Sverigesteamet er 24/7 Ungdomsmodtagelsen videreudviklet med inspiration fra svenske ungdomsmodtagelser, idet der er koblet en sundhedsfremmeindsats 15
16 på. Projektet er yderligt udvidet med indsats på tværs af kommune og region og vil være forankret på Hedebocentret, og der er indvielse den 6. oktober Ud over tidligere medarbejdere fra 24/7 og en sundhedsfaglig medarbejder vil der fra regionen endvidere være en gynækologisk overlæge og en jordemoder med en sexologisk uddannelse. Evaluering og dokumentation Der er fortsat stort fokus på at sikre data til evaluering af projektet. Blandt andet er der arbejdet på at sikre ensartet registreringspraksis i sagsbehandlingssystemet DUBU, så der kan trækkes oplysninger og statistik ud. En kvalitativ før-måling af skoler og dagtilbuds opfattelse af samarbejdet med sagsbehandlere, psykologer og sundhedsplejersker er udarbejdet. Kommunikation og interesse for projektet Der opleves fortsat meget stor interesse for projektet fra andre kommuners, KL s, Socialstyrelsens, Ministeriets og fagforeningers side. Der har været afholdt en række oplæg for interesserede i løbet af første halvår
17 August 2014 december 2014 I 2. halvår 2014 arbejdedes der videre med programmet i Sverigesteamet. Se nedenstående skemaer med status for de enkelte aktiviteter/pilotprojekter. På tværs af Sverigesteamet Inddragende netværksmøder Tilgængelighed decentralt Interne distriktsmøder Eksterne distriktsmøder Sverigesteammøder Struktur på vidensdeling Bedre tværfagligt kendskab og hurtigere inddragelse af de andre faggrupper Rådgivere, psykologer og sundhedsplejersker er uddannede i metoden. Der er etableret tværfaglige fora til træning i metoden. Metoden bruges i stigende grad; der er fortsat fokus på at øge brugen. Nye medarbejdere uddannes i metoden. Der er fastsat mødetider for afholdelse af netværksmøder i distrikterne mhp. at øge tilgængeligheden for de eksterne samarbejdsrelationer. Distriktstirsdag blev indført oktober 2014, hvor rådgiver, psykolog og sundhedsplejerske opholder sig på skolen på udvalgte tirsdage, og er tilgængelig for rådgivning og sparring. Fra august 2013 blev etableret tværfaglige samarbejdsmøder i de tre distrikter for medarbejderne i sverigesteamet mhp. tværfaglig inddragelse, koordinering og implementering af udviklingsarbejdet i distrikterne. Fra foråret 2014 flyttedes udviklingsarbejdet i projektet til projektgruppen, så de interne distriktsmøder benyttes til tværfaglig inddragelse og koordinering. Der er i 2. halvår 2013 afholdt 1 møde i hvert distrikt med skoler & dagtilbud. I 1. halvår 2014 er der afholdt 1-2 møder i hvert distrikt. Der blev fra august 2013 etableret månedlige teammøder for alle medarbejdere i sverigesteamet mhp. kontinuerligt at evaluere på iværksatte pilotprojekter og deling af information. 17
18 Delprojekt Sverigesteam myndighed Opfølgninger (frister og praksis) 50 undersøgelser (metodeudvikling) + 11 tilbudspraksis Bedre afklaring af netværk v. foranstaltninger samt bedre støtte i slægtog netværksanbringelser Sikkerhedsplaner Processer, sagsgange + styring Front funktionen Specialisering af medarbejdere Projektbeskrivelse er udarbejdet, og arbejdsgange er beskrevet. Hyppigere opfølgninger er iværksat den konkrete implementering justeres løbende på baggrund af erfaringer. Delvist igangsat Der iværksættes 11-tilbud, frivillige tilbud og/eller tværfagligt samarbejde sammen med sundhedsplejersker og psykologer, før og under børnefaglig undersøgelse. Det er valgt pt. ikke at prioritere en formel opkvalificering af børnefaglige undersøgelser. Projektbeskrivelse er udarbejdet. Igangsættes januar Projektbeskrivelse er udarbejdet. Der er iværksat enkelte planer inden for den eksisterende drift. Iværksættelse er under planlægning. Dele af processer, sagsgange og styringsprocedurer er beskrevet. Dele af det beskrevne er igangsat. FRONT-funktionen er lagt over til Sverigesteamet mhp. at arbejde tidligt forebyggende. Ikke påbegyndt Det er valgt ikke at prioritere den pågældende aktivitet. 18
19 Delprojekt Sverigesteamet inklusion Teamorganisering Studiegruppe Studietur til Helsingborg Samtaler med forældre og børn Supervision af lærere Oplæg om inklusionsviden på skoler Dialogprocesser Overgange ml daginstitution/skole og skole/ungdomsuddannelse ELEVator (program til understøttelse af udsatte børns skolegang) Ressourcecentermødernes struktur og indhold Psykologteamet dækker fra oktober hinandens områder ved sygdomme og vakancer. Psykologteamet har fokus på hvorledes der kan differentieres i timeforbruget ud fra repræsentationen af målgruppen på den enkelte skole og i det enkelte dagtilbud. Psykologteamet har udviklet tjeklister til brug i informationsindsamling ved undersøgelser og er i gang med at afprøve i praksis og derfra videreudvikle. Afholdt I november afvikledes inklusions-studietur til Helsingborg med samtlige eksterne samarbejdsrelationer i projektet samt relevante interne samarbejdsrelationer. Evaluering og justering af indsatsen på vej mhp. at målrette yderligere mod den børnefaglige undersøgelsesperiode. Psykologteamet har modtaget væsentligt færre anmodninger om supervision grundet skolernes nye måder at tilrettelægge arbejdet på efter reformen. Vi afprøver alternative måder at tilrettelægge ydelsen på, så den bedre matcher lærernes arbejdsbetingelser (f.eks. til stede på teammøder i stedet). Sat i bero på baggrund af dialog med skolerne. Aktuelt erstattet af oplæg vedrørende projektets mål og forskellige samarbejdsformer. Afholdt Ingen aktivitet i perioden. Psykologteamet har påbegyndt indsats God start hvor medarbejdere, der modtager skolestartere, får supervision i starten af skoleåret. Psykologteamet har påbegyndt indsats uddannelsesparat hvor et tværfagligt mødeforum bidrager til at gøre udsatte unge i 8. kl. uddannelsesparate. Begge projekter er lokaliseret i Brændgårddistriktet. Projektet har påbegyndt rekruttering, men få har tilmeldt sig. En psykolog i teamet har påbegyndt gruppeforløb for anbragte børn sammen med en socialrådgiver. Psykologteamet har afholdt dialogprocesser med skoleledere 19
20 og nøglemedarbejdere og på den baggrund udviklet en samarbejdsaftale for det tværfaglige arbejde. PPR-baseret tværfaglig sparring i dagtilbud siden efterårsferien med planlagt evaluering til sommer. En samlet uddybende projektbeskrivelse for Inklusionsprojektet, inklusiv forandringsteori, er udarbejdet i første halvår Fire pilotprojekter blev udvalgt til opstart i august 2014 (de sidste fire i ovenstående tabel). Delprojekt Sverigesteamet sundhedsfremme PREP i Gjellerup DUÅ baby (SFI projekt) Caféprojekt Brændgård Åbent hus / Familiecentral i Sdr. Felding Hyppigere konsulentbesøg i daginstitutioner Hyppigere ekstra besøg i familier Forældre i Gjellerup får i forbindelse med tilbud om 2½årsbesøg også tilbudt et PREP-forløb. DUÅ baby tilbydes nye forældre i de tre sverigesdistrikter fra 1. februar Ikke påbegyndt Har ikke været muligt at opstarte men andet tiltag er under planlægning til afløsning for dette. Dette tilbud har været under udvikling, da det var vigtigt at ramme den rette målgruppe, og blev startet op i Stakroge primo oktober Der er etableret et godt samarbejde med institutionerne. I samarbejde med sagsbehandlere og psykologer tilbydes flere behovsbesøg i perioder, hvor den sundhedsplejefaglige indsats er den relevante. Parallelt med aktiviteterne i regi af Sverigesteamet er UNG MOD 24-7 videreudviklet med inspiration fra svenske ungdomsmodtagelser, idet der er koblet en sundhedsfremmeindsats på. Projektet er yderligt udvidet med indsats på tværs af kommune og region og vil være forankret på Hedebocentret og blev indviet den 6. oktober Ud over tidligere medarbejdere fra 24-7 og en sundhedsplejerske, er der fra regionen endvidere en gynækologisk overlæge og en jordemoder med en sexologisk uddannelse. Evaluering og dokumentation Der er fortsat stort fokus på at sikre data til evaluering af projektet. Der arbejdes fortsat på at sikre ensartet registreringspraksis i sagsbehandlingssystemet DUBU, så der kan trækkes oplysninger og statistik ud. 20
21 En foreløbig opfølgning på projektets kvantitative indikatorer blev udarbejdet i december En endelig udgave er under udarbejdelse. En opfølgning på den kvalitative før-måling af skoler og dagtilbuds opfattelse af samarbejdet med sagsbehandlere, psykologer og sundhedsplejersker er under udarbejdelse. Kommunikation og interesse for projektet Der opleves fortsat meget stor interesse for projektet fra andre kommuners, KL s, Socialstyrelsens, Ministeriets og fagforeningers side. Der har været afholdt en række oplæg for interesserede i løbet af andet halvår
Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet. Status på delprojekterne Sverigesteam, Inklusion og Sundhedsfremme
Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet Status på delprojekterne Sverigesteam, Inklusion og Sundhedsfremme Børn og Unge 31. januar 2014 1 Tidsplan Fase 1 afklaring og planlægning Januar 2013 august 2013 Fase
Læs mereProcesbeskrivelse Sverigesprogrammet. Status på Sverigesteamet
Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet Status på Sverigesteamet Børn og Unge August 2015 1 Indhold Tidsplan...3 Fase 1...4 Januar juni 2013...4 Fase 2...6 August 2013 december 2013...6 Januar 2014 juni 2014...11
Læs mereProcesbeskrivelse Sverigesprogrammet. Status på Sverigesteamet
Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet Status på Sverigesteamet Børn og Unge August 2014 1 Indhold Tidsplan... 3 Fase 1... 4 Januar juni 2013... 4 Fase 2... 6 August 2013 december 2013... 6 Januar 2014 juni
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereSamarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013. Baseline & 1. opfølgning
Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013 Baseline & 1. opfølgning Børn og Unge 2014 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013. Det indebærer
Læs mereBørn og Unge August 2013
Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 2. Indledning...5 3. Formål og mål...6 4. Organisering...8 5. Tidsplan...10 6. Indhold...12 7. Økonomi...19 8. Evaluering...20
Læs mereSamarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline
Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.
Læs mereBørn og Unge Februar 2014
Delprojekt Inklusion Børn og Unge Februar 2014 Baggrund Der har siden 2008 været en inklusionsstrategi i Herning Kommune kendt som Knæk Kurven. Strategierne i Knæk Kurven har som målgruppe haft alle børn
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mereAnbringelse i slægt eller netværk
Bilag 1 Hernings indsatstrappe Forebyggelse Fx DUÅ PMTO FFT Ungemodtagelsen Åben Rådgivning Hjemmebaserede indsatser Fx MST Familiebehandling Ungeteam & Støttekontakt Broen Anbringelse på eget værelse
Læs mereWorkshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces
Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereMål for budget 2015 / Opfølgning Serviceområde 16: Børn og Unge
Mål for budget 2015 / Opfølgning 2015 Serviceområde 16: Børn og Unge Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål 16 Center for Børn og Forebyggelse Sverigesprogrammet styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede
Læs mereKORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram
KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereSverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse
Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereHerningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereHandleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune
Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereHerningmodellen Børn & Unge
Herningmodellen Børn & Unge UU-konference 16-11-2016 Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge Heidi Rosendahl, Ungeenheden, Beskæftigelse Herning Kommune Herningmodellen - Børn og Unge Vidensbaseret pilotforsøg
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereAfrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune
Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune November /MT Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs merePræsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune
Præsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune Onsdag den 25. september 2013 Dagsorden for præsentationen 1. Præsentation af Task Forcen 2. Analysens opbygning 3. Præsentation af resultaterne af
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereStatus på udviklingsplan
Status på udviklingsplan Tema 1: Hurtig, ensartet, lovmedholdelig sagsbehandling Status på aktiviteter: Hvad er der sket siden sidste møde? Ledelsestilsynsprakis Der er afviklet ledelsestilsyn d. 20.5.
Læs mereSagsbehandling og kobling til almenområdet
Sagsbehandling og kobling til almenområdet Mette Wemmelund og Trine Nanfeldt Områdeledere i Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Sundhedsplejen PPR Socialrådgivere m. myndighed Borgerne Skoler
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs merePPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.
Læs mereTemamøde i BU 11. februar 2014
Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereNår kolde hænder bliver varme
Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014 Vores ambition? At være blandt de bedste på området
Læs mereRigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn
Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-
Læs mereUDVIKLINGSSTRATEGIEN I SAMSPIL MED BORGERNE SKABER VI DEN BEDST MULIGE TRIVSEL OG UDVIKLING HOS BØRN, UNGE OG FAMILIER FAMILIEAFDELINGEN
UDVIKLINGSSTRATEGIEN I SAMSPIL MED BORGERNE SKABER VI DEN BEDST MULIGE TRIVSEL OG UDVIKLING HOS BØRN, UNGE OG FAMILIER FAMILIEAFDELINGEN HVAD HAR VI ARBEJDET MED DE BORGERRETTEDE VISIONER EN TIDLIG OG
Læs mereProces for realisering af mål ved IT-understøttelse
Proces for realisering af mål ved IT-understøttelse af sagsbehandlingen At skulle implementere et nyt IT-system, en ny version af et IT-system eller dele af et ITsystem til sagsbehandlingen kræver, at
Læs mereAfrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune
Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune September Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august Bedre
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Januar 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mereUdviklingsplan for det specialiserede børneområde
Udviklingsplan Center for Familie og Forebyggelse 9. januar 2017 Forord Denne udviklingsplan tager afsæt i analyserapport fra Socialstyrelsens Task Force på det specialiserede børneområde, der er offentliggjort
Læs mereUdvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Læs mereOpgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)
Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mere1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat vedrørende KL's 12 opmærksomhedspunkter NOTAT Dato: 2. august 2012 Af: Rikke Schønning KL s 12 opmærksomhedspunkter 1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereUdviklingsplan for styrkelse af praksis på overgrebsområdet i Fanø Kommune
Udviklingsplan for styrkelse af praksis på overgrebsområdet i Fanø Kommune Indhold Baggrund... 2 Indledning... 2 Mål og aktiviteter, implementering af beredskabsplanen.... 4 Mål 1. Beredskabsplanen skal
Læs mereHvad gør svenskerne?
Hvad gør svenskerne? Konkret inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Børnekonferencen den 20. marts 2012 Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. specialkonsulent
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereWorkshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015
Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet
Læs mereNOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013
Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume
Læs mereFælles Indsats status november 2018
Fælles Indsats status november 2018 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Projektets målgruppe...3 Fælles Indsats
Læs mereBilag 1. Præmisser. Herningmodellen 2017
Bilag 1 Præmisser Herningmodellen 2017 Herningmodellen støtter op om rammerne for børn, unge og familiers hverdag Andre offentlige institutioner Specialkonsulent Talelærer PPRpædagoger PPRpsykologer Sundhedsplejersker
Læs mereKvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?
Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til? Borås kommune Fakta 103.000 indbyggere 13. største kommune i Sverige 60 km øst for Göteborg Västra Götalands Län Ingen ekstreme værdier på centrale
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereSocialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Socialafdelingen V/socialchef Hanne Manata Resultater børn, unge og familier Organisering i familiegrupper Modtagelser X antal makkerskaber heraf 1 ungemakkerskab Hjemme-hos/støtte-kontaktpersoner Psykolog
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereEvaluering af forebyggelsesstrategien 2018
Evaluering af forebyggelsesstrategien 2018 Det vi vil Udsatte børn og unge skal sikres de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Det kræver:
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereBørn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3
Læs mereAfrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune
Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Marts 2014/MT Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august
Læs mereBørn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
Læs mereOverordnet plan for overgang daginstitution / skole
Overordnet plan for overgang daginstitution / skole Skole og daginstitutioner mødes på ledelsesniveau i oktober måned, for at evaluere sidste overlevering, udvikling af vores samarbejde, vores kommunikation,
Læs merefor børn med behov for en særlig indsats
DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn
Læs mereProjekt ViVirk R vidensbaserede virksomhedsrettede ressourceforløb
Projekt ViVirk R vidensbaserede virksomhedsrettede ressourceforløb Plan for det lokale projekt ViVirk R Randers Dette er planen for udvikling af det lokale projekt ViVirk R Randers, som er udarbejdet på
Læs mereAt arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser
At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-
Læs mereOrientering om uddybende projektbeskrivelse af investeringsmodellen "fortsat udvikling og kvalitet i arbejdet for handicappede børn og unge"
Punkt 10. Orientering om uddybende projektbeskrivelse af investeringsmodellen "fortsat udvikling og kvalitet i arbejdet for handicappede børn og unge" 2018-030747 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereWorkshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner
Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner Ida-Sofie Lindegaard Storm, socialrådgiver Børn og Familie, Nordfyns Kommune 1.11.2017 SOCIALRÅDGIVERDAGE
Læs mereNotat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde
Notat Sagsnr.: 00.00.00-G01-78-17 Dato: 04-04-2018 Titel: Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde Sagsbehandler: Kirstine Andersen Indhold En tidlig indsats og et stærkt
Læs mereVejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereINDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2
INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Pakke nr. 2 Indsats med fokus på lokale aktiviteter Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af:
Læs mereStatus for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler
Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler vordingborg.dk INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND...3 BEGRUNDELSE OG FORMÅL...3 ORGANISERING OG DISTRIKTSSTRUKTUR...5
Læs mereDagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt
Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt 2019 NOVEMBER 2018, ELSE SALL Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt 2019 Vision for Skanderborg Dagpleje Formålet med Visionen for Skanderborg Kommunale Dagpleje:
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereProjektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.
1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse
Læs mereEt Bæredygtigt Børneområde i Frederikshavn Kommune. v. Christina Lykke Eriksen, udvalgsformand i Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune
Et Bæredygtigt Børneområde i Frederikshavn Kommune v. Christina Lykke Eriksen, udvalgsformand i Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune Program o Præsentation o Film o Kommunens udfordringer
Læs mereFAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Læs mereINTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013
INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs merePrincipper for det specialiserede børneområde
Principper for det specialiserede børneområde 1. Indledning Med afsæt i tidligere temadrøftelser i Undervisnings- og Børneudvalget vedrørende det specialiserede område, herunder myndighedsområdet for børn
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereFÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK
Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer
Læs mere