It i skolen. Analyse af kommunale initiativer (delopsamling)
|
|
- Philip Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 It i skolen Analyse af kommunale initiativer (delopsamling) 1 Indledning For at skabe et overblik over implementeringen af it på kommunalt niveau i de seneste år har EVA gennemført en analyse af en række kommuners indsatser. Fokus er både på hvad der er gået godt, og på hvad der er gået mindre godt. Dato /13 Formålet med analysen er at besvare følgende spørgsmål: Hvilke typer af initiativer har kommunerne gennemført for at understøtte implementeringen af it i folkeskolen i de seneste år? Hvilke effekter har kommunerne oplevet at initiativerne har haft? Hvilke gode råd kan på baggrund af erfaringerne videregives til andre kommuner? Dette notat indgår som en delopsamling i evalueringen af It i folkeskolen (ITIF). Resultaterne fra analysen vil senere blive sat i forhold til resultaterne fra udvalgte kommuners selvevaluering som også gennemføres som del af evalueringen. Den endelige og samlede analyse vil blive præsenteret i den afsluttende rapport for projektet. 2 Analysens omfang og metode I alt 14 kommuner blev inviteret til at deltage i undersøgelsen (Egedal, Esbjerg, Greve, Hedensted, København, Køge, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Odense, Randers, Silkeborg, Struer, Aalborg og Århus). Kommunerne blev udvalgt fordi de har haft fokus på integrationen af it på skolerne, bl.a. ved at deltage i netværk inden for området ( Partnerskabets it-netværk og 6-by-samarbejdet ), og derfor forventes de at have erfaringer som kan inspirere andre. Det skal bemærkes at de deltagende kommuner ikke er repræsentative for alle kommuner i Danmark idet bl.a. de kommuner der har satset mindst på it, ikke er repræsenteret. Analysen er baseret på følgende aktiviteter og materiale: En workshop i Odense 3. juni 2008: På workshoppen diskuterede repræsentanter fra de deltagende kommuner deres praksis og erfaringer på tværs af kommunerne. En opsamling fra hver kommune: Hver kommune blev bedt om inden workshoppen at udarbejde en opsamling af følgende punkter: 1) de 3-5 mest centrale initiativer i kommunen, 2) det initiativ som gav størst positiv effekt i kommunen, 3) det initiativ som ikke gav forventet effekt i kommunen, 4) kommunens vision for it i undervisningen og læring Østbanegade 55, 3. T E eva@eva.dk 2100 København Ø F H
2 i de kommende år og 5) kommunens tre største udfordringer ift. implementeringen af it i de næste år. Dokumentation for gennemførte initiativer og evalueringer i de enkelte kommuner inden for området de seneste tre-fem år. Kommunerne blev bedt om at indsende materiale der beskrivende dækker deres it-satsning for perioden 2002 til Materialet er udvalgt af kommunerne. Af de fjorten kommuner deltog ti kommuner i workshoppen (Egedal, Esbjerg, København, Lyngby-Taarbæk, Odense, Randers, Silkeborg, Struer, Aalborg og Århus), og seks kommuner har indsendt dokumentation for gennemførte initiativer og evalueringer (Hedensted, København, Randers, Silkeborg, Aalborg og Århus). Datamaterialet har ikke været udtømmende da det ikke er alle kommuner der har fremsendt materiale. Endvidere er det indsendte materiale meget forskelligartet i omfang og detaljeringsgrad. Dette medfører at mulighederne for at sammenligne på tværs og gå dybere i analysen er begrænset, men EVA vurderer at tendenserne i analysen og de gode råd som er indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, alligevel kan være til inspiration for andre. Analysen er struktureret sådan at der i næste kapitel er en oversigt over hvilke initiativer kommunerne har gennemført de seneste år (kapitel 3). I det efterfølgende kapitel 4 sættes fokus på hvilke initiativer kommunerne har oplevet størst positiv eller negativ effekt af. Herudfra gives der i kapitlet gode råd til andre kommuner som overvejer at gennemføre lignende initiativer. Efterfølgende præsenteres i kapitel 5 en række gode råd som går på tværs af initiativerne, og endelig indeholder kapitel 6 en oversigt over de visioner og udfordringer de deltagende kommuner har fokus på i deres fremtidige implementering af it i folkeskolen. Afslutningsvis er vedlagt appendiks A som indeholder en oversigt over de enkelte kommuners initiativer siden /13 3 Hvilke typer af initiativer er blevet gennemført i kommunerne siden 2002? Igennem de seneste år er der i de forskellige kommuner gennemført en række initiativer. Kommunerne har selvfølgelig forskellige prioriteringer på skoleområdet, også i forhold til itsatsningen, men der kan alligevel iagttages nogle tendenser i forhold til hvilke typer af initiativer der er satset mest på. Nedenfor præsenteres de typer af initiativer som er gennemført i flest af de deltagende kommuner. For en oversigt over hvilke initiativer de enkelte kommuner har gennemført, henvises til appendiks A. Implementering af videndelingssystemer: I forbindelse med ITIF-satsningen er der i perioden ydet tilskud til at anskaffe eller videreudvikle et videndelingssystem, og et flertal af kommunerne (otte ud af ti) har netop haft initiativer omkring videndelingsplatforme i de seneste år. Kommunernes initiativer har især støttet indkøb af videndelingssystemer, men i flere kommuner har initiativerne også omfattet efteruddannelse af brugere og redaktører på skolerne. Enkelte kommuner har haft harmoniseringen af videndelingsplatforme i forbindelse med kommunesammenlægningen som en særlig opgave.
3 Eksempel på et initiativ til implementering af videndelingssystemer: Randers Kommune, Der blev nedsat et team på tre til fem lærere fra skolerne i kommunen. Teamets opgave var at inspirere til og instruere i arbejdet med intranettet og hjemmesiderne. Dels med baggrund i egne erfaringer, dels gennem et nøje kendskab til de muligheder der ligger i programmerne, opnået på kurser. Herudover blev der med Pædagogisk Center som udgangspunkt udbudt færdigheds- og inspirationskurser i brugen af intranet og hjemmesider generelt samt SkoleIntra specifikt, herunder hjemmesiden (SkolePorten). Det samlede budget for initiativet var på kr. Anskaffelse af computerudstyr til 3. klasse: ITIF-satsningen har ydet tilskud til indkøb af computerudstyr til folkeskolens elever i 3. klasse, og de fleste kommuner (otte ud af ti) har også beskrevet dette som et centralt initiativ på it-området. De kommunale initiativer har primært fokuseret på indkøb af udstyret, men et par kommuner har også som del af initiativet gennemført særlig efteruddannelse af lærerne i 3. klasse. Endelig er der enkelte eksempler på initiativer der retter sig mod en løbende udskiftning af udstyret, i form af økonomiske midler. 3/13 Pædagogisk it-vejleder-uddannelse: 6-byerne har deltaget i udviklingen af en pædagogisk it-vejleder-uddannelse. Denne har i alt seks kommuner benyttet sig af. En enkelt af 6-byerne er senere gået væk fra denne uddannelse og satser i stedet på en it-vejlederuddannelse som udbydes af professionshøjskolerne. Det er i flere kommuner tilstræbt at der skal være én uddannet pædagogisk it-vejleder på hver skole. Der er også eksempler på kommuner som har haft initiativer til afholdelse af it-vejleder-møder og videndelingsdage for it-vejlederne. Junior-pc-kørekort (JPCK): Omkring halvdelen af kommunerne (seks ud af ti) har gennemført initiativer for at understøtte udbredelsen af it-beviset til folkeskolelever. Initiativerne retter sig især imod uddannelse af koordinatorer på skolerne. I flere kommuner er det tilstræbt at der skal være én koordinator for JPCK på hver skole. Teknisk infrastruktur: Lidt under halvdelen af kommunerne (fire ud af ti) har i perioden udbygget deres tekniske infrastruktur med fiberforbindelser og trådløse netværk. I kommunerne har disse initiativer hængt tæt sammen med anskaffelsen af bærbare pc er til eleverne i 3. klasse. Medarbejder-pc er: Fire af de ti kommuner har haft initiativer der fokuserede på udlån af bærbare pc er til lærerne. Udlånet er eksempelvis sket for en treårig periode. Eksempel på et initiativ med fokus på medarbejder-pc er: Københavns Kommune, Lærere og børnehaveklasseledere ansat i Københavns Kommunes folke- og specialskoler er blevet tilbudt at låne en bærbar computer. Computeren er installeret med diverse programmer til undervisning fra Mikro Værkstedet. Sammen med computeren udleveres en taske og en USB-nøgle. Lånet er treårigt og gælder foreløbigt frem til marts 2011.
4 Lærernes kompetencer: Kompetenceudvikling af lærerne i forhold til anvendelsen af it i skolen er stadig en opgave i kommunerne. Skole-it, it-kørekort og specielle opsamlingshold er eksempler på de initiativer kommunerne har haft inden for dette område. Undervisningsmaterialer: Fire ud af ti kommuner har gennemført initiativer der retter sig specifikt mod undervisningen i form af undervisningsmaterialer. Initiativerne retter sig for tre af kommunernes vedkommende mod specifikke faggrupper, to mod de naturvidenskabelige, og ét initiativ er rettet mod læseundervisningen. En enkelt kommune har udsendt en række digitale undervisningsmaterialer til alle skoler. Disse materialer henvender sig til alle fag og kan frit benyttes af alle lærere. Interaktive tavler: Et par kommuner (tre ud af ti) har gennemført initiativer med interaktive tavler. Der er som en del af ITIF-satsningen ydet støtte til indkøb af interaktive tavler, og det er også indkøbet som primært har været i fokus i de kommunale initiativer. En enkelt kommune har også gennemført et initiativ til at sikre support til brugerne af de interaktive tavler. It til støtte af elever med særlige behov: Et par kommuner (tre ud af ti) har gennemført initiativer rettet mod specialundervisningen i form af bærbare pc er til eleverne og/eller software der kan bruges til undervisning af elever med særlige behov. Enkelte kommuner har som en del af dette også tilbud om efteruddannelse af speciallærerne. 4/13 Eksempel på et initiativ til støtte af elever med særlige behov: Århus Kommune, skoler deltog i 2006 i et pilotprojekt i Århus Kommune med henblik på styrkelse af læseog skriveundervisningen. Skolerne fik tildelt hver fire it-rygsække mod selv at investere i et tilsvarende antal. En it-rygsæk består af en standard bærbar computer med indlagte støtteprogrammer, en scanner, en printer og en læsepen. Med it-rygsækken kan eleven bruge hjælpemidlet i klasseværelse, støttecenter og faglokaler, under ekskursioner, på lejrskole og evt. i hjemmet som støtte til lektierne. En it-rygsæk udlånes til en elev så længe behovet er til stede. Der er udarbejdet en detaljeret evalueringsrapport i forlængelse af pilotprojektet som bl.a. fokuserer på effekten af it-rygsækkene, det organisatoriske, forældres og elevers oplevelse af brugen af it-rygsække, videndelingen og det tekniske udstyr. Evalueringen kommer med en række konstruktive forslag til det fortsatte arbejde med it-rygsækkene i kommunen. Det samlede budget til indkøb af it-rygsække samt uddannelse, drift og support var i 2006 på kr. Herudover blev der brugt kr. til indkøb af programmer. Projekt itrygsæk fortsætter foreløbig indtil Budgettet er i 2010 på 1 million kr. Hertil kommer licensbetaling af programmer til samlet kr Foregangsskoler: To kommuner har haft særligt fokus på enkelte skoler. I den ene kommune er en række skoler udvalgt som frontskoler som kan gå foran og vise vejen for andre skoler. I den anden kommune har de enkelte skolers særlige initiativer fået den nødvendige ekstra opbakning og støtte fra kommunen.
5 Den kommunale organisation og it-politik: Et par kommuner har oprettet arbejdsgrupper, styregrupper og it-centre i skoleforvaltningen. Eksempel på et initiativ med fokus på den kommunale it-politik: Randers Kommune, Der blev i 2003 nedsat en it-strategigruppe i Randers Kommune. Formålet med arbejdet i strategigruppen var at sikre en bred debat om den it-udvikling der skulle finde sted på undervisningsområdet. Gruppens anbefalinger skulle være rådgivende for skoleafdelingen, Pædagogisk Center og skolerne. En central opgave for gruppen var at stille forslag om en rullende treårsplan på området, bl.a. med fokus på anbefalinger til indkøb af udstyr og software, udbygning af netværk, udbud af kurser osv. Gruppen var sammensat af repræsentanter fra skoleledelserne, lærerne, SFO-pædagogerne, Pædagogisk Center og skoleafdelingen. Initiativernes forskellige formål Hvis man opdeler initiativerne som kommunerne har iværksat, efter deres overordnede formål, viser det sig at kun en lille del af de initiativer EVA har modtaget materialer om, har et fokus der er direkte rettet mod undervisningen i form af undervisningsmateriale og lignende. Næsten halvdelen af initiativerne har et rammemæssigt fokus som fx udbygning af hardware, netværk og videndelingssystemer, mens lidt over en tredjedel af initiativerne har et efteruddannelses- og videndelingsfokus i form af bl.a. it-vejleder-uddannelsen og diverse kurser til lærerne. 5/13 4 Hvilke effekter har initiativerne haft i kommunerne og hvad kan andre lære af kommunernes erfaringer? EVA bad i forbindelse med workshoppen i Odense 3. juni 2008 kommunerne om at vurdere hvilke af deres mest centrale initiativer der havde haft en positiv effekt, og hvilke initiativer der ikke havde den forventede effekt eller måske ligefrem havde en negativ effekt. Kommunerne blev bedt om at udvælge ét initiativ som de særligt havde oplevet en positiv effekt af, og ét som ikke havde haft den forventede effekt, samt ud fra deres konkrete erfaringer komme med gode råd og advarsler til andre kommuner. For uddybende at belyse effekterne af de gennemførte initiativer havde EVA bedt de deltagende kommuner om at indsende relevante evalueringer og opsamlinger. Imidlertid har vi kun modtaget et sparsomt udvalg af sådanne materialer. Dette kan skyldes at det indsendte datamateriale ikke er komplet, eller det kan ses som en indikation af at der på kommunalt niveau ikke systematisk gennemføres evalueringer af de iværksatte initiativer. I det følgende vil der blive gjort rede for hvilke af ovennævnte initiativer de fleste af kommunerne har vurderet har haft en særligt positiv eller negativ effekt, samt hvilke gode råd kommunerne kan give i forhold til de enkelte initiativer. 4.1 Implementering af videndelingssystemer: Næsten halvdelen af de kommuner der har haft initiativer om implementering af videndelingssystemer, fremhæver dette initiativ som særligt positivt. Den positive effekt opleves især i forhold til at lærerne har udviklet deres it-kompetencer, og der er en forventning om en afsmitning af den øgede brug af it i videndelingssammenhæng til lærernes pædagogi-
6 ske brug af it. Også muligheden for fra centralt hold at udbyde kurser på tværs af skolerne ses som en positiv effekt. De gode råd: Kommunerne fremhæver i forhold til erfaringerne fra deres implementering af videndelingssystemerne at en synlig skoleledelse og en stærk projektleder er meget vigtige. Skoleledelsen skal stille klare krav til brugen af videndelingsplatformen. Herudover er det ifølge en kommune også meget vigtigt med en central supportfunktion, og det er væsentligt at det administrative personale inddrages i det daglige tekniske arbejde med videndelingsplatformen så it-vejlederen kan lægge sit fokus på de pædagogiske opgaver i stedet for på de tekniske. En kommune har haft succes med at installere en stå-computer på lærerværelset hvor lærerne hurtigt kan tjekke deres s og lignende. 4.2 Anskaffelse af computerudstyr til 3. klasse: Et par af de kommuner der har initiativer vedrørende computerudstyr til 3. klasse, fremhæver dette initiativ som det de særligt har oplevet en positiv effekt af. Af positive effekter nævner de at satsningen har flyttet it ud af it-lokalet og gjort en decideret integration af it i undervisningen mulig, at hardwaren er blevet tidssvarende, og at omtalen af hele satsningen har øget lærernes bevidsthed om it. 6/13 De gode råd: Et af de gode råd fra disse kommuner er at det er vigtigt at afsætte tilstrækkeligt med midler til andre ting end lige netop maskiner. Anskaffelsen af computere skal ikke ses som en engangsudgift da der løbende vil komme udgifter til reparationer og udskiftning. Et andet godt råd er at man etablerer trådløse netværk inden man anskaffer bærbare pc er. Ellers er de bærbare stadig bundet til bestemte lokaler. Herudover nævnes det at skolens ledelse og it-vejlederen skal inddrages i kommunikation med kommunen om placeringen af udstyret på skolen. Endelig skal indkøbet af computere kombineres med kurser til de berørte lærere. 4.3 It til støtte af elever med særlige behov: Flere af de kommuner der har gennemført initiativer med fokus på at anvende it til at støtte elever med særlige behov, fremhæver disse initiativer som dem med størst positiv effekt. Det nævnes bl.a. at indsatsen har synliggjort et stort behov på skolerne, og at indsatsen har øget fokus på de svage læsere. En af kommunerne bemærker dog at eleverne ikke anvender it-rygsækken så meget som forventet. De gode råd: Af gode råd til implementeringen af it til elever med særlige behov nævner kommunerne at kommunikationen mellem speciallærere og it-folk skal være tydelig. Det kan fx muliggøres ved at deltidsansætte en it-konsulent i specialundervisningsteamet. Ydermere er det vigtigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer. Hvis it-rygsækken skal integreres i normalundervisningen, kræver det at der arbejdes med at skabe den rette indstilling hos lærerne, og at der foregår tilstrækkelig efteruddannelse af dem. 4.4 Junior-pc-kørekort (JPCK): Næsten alle de kommuner der har haft JPCK som et indsatsområde, har beskrevet dette initiativ som det der ikke havde den forventede effekt. Det er erfaringen fra kommunerne at de uddannede koordinatorer på skolerne ikke har haft den ønskede effekt. De vurderer at bl.a. koordinatorens manglende synlighed og manglende fokus fra skoleledelsens side er årsager til den ringe effekt.
7 De gode råd: Ud fra de dårlige erfaringer med satsningen på JPCK har kommunerne en række forskellige gode råd. Bl.a. opfordrer en kommune til at der bliver uddannet to koordinatorer på hver skole, og at der bliver afholdt netværksmøder for koordinatorerne på tværs af skolerne. Derudover nævner en kommune vigtigheden af at koordinatorens opgaveområde defineres klart så der ikke opstår tvivl om hvilke opgaver der hører til koordinatoren, og hvilke der hører til den pædagogiske it-vejleder. Samtidig er det vigtigt at koordinatoren får legitimitet både fra skoleledelsen og fra kollegerne. Endelig er der en kommune der nævner vigtigheden af at uddannelsen til koordinator indeholder aspekter af arbejde med organisation, kultur og udvikling så opgaverne ikke kun bliver formidlingsrelaterede, men også udviklingsmæssige. 4.5 Fiberforbindelser og trådløse netværk: En kommune der har satset på trådløse netværk i perioden, fremhæver dette projekt som det som ikke levede op til forventningerne. Udeblivelsen af effekt skyldes ifølge kommunen at støtten til indkøb af 3.-klassernes pc er har øget antallet af pc er massivt, og udbygningen af netværket er ikke sket i samme tempo. De gode råd: Ud fra sine erfaringer nævner kommunen afpasning mellem investering i bærbare pc er og trådløst netværk som et godt råd. Af samme kommune gives det råd at det er vigtigt at forventningsafstemme mellem lærere og kommunen. 7/13 Formålsbestemte effekter? I en opdeling af samtlige initiativer ud fra deres formålsmæssige fokus er der flest kommuner der har haft positive effekter af initiativer der har rettet sig mod det rammemæssige. Kun et par kommuner har oplevet en negativ effekt af initiativer på dette område. For de initiativer der retter sig direkte mod undervisningen, er der lige mange oplevelser af positive og negative effekter, hvilket også gør sig gældende på efteruddannelses- og videndelingsområdet. På sidstnævnte område er der dog en svag overvægt af negative effekter. Dette skyldes især den effekt kommunerne har oplevet af JPCK-satsningen. 5 Generelle gode råd til implementeringen af it i folkeskolen På workshoppen i Odense 3. juni drøftede kommunerne hvilke faktorer der spiller ind på implementeringen af it. Drøftelserne gik på tværs af de konkrete initiativer kommunerne har gennemført. Ud fra de drøftelser kommunerne havde med hinanden, kan følgende generelle gode råd til implementeringen af it i folkeskolen udledes: Der skal være klare mål for projekterne: Mål- og rammesætningen for et projekt skal være klar hvis der skal opnås en positiv effekt. Det skal både være klart for skoleledelsen og for lærerne hvad forventningerne til projektet er, og der skal stilles klare krav til implementeringshastigheden. Ydermere skal der gives støtte i tilstrækkelig grad til skoleledelse og lærere så de bliver i stand til at honorere de krav der stilles. Der skal være en synlig og aktiv ledelse i projekterne: Både den kommunale ledelse, skoleledelsen og projektledelsen skal være fremtrædende og aktive i implementeringen af it-initiativer. De har alle et ansvar for at brugerne har forståelse for initiativernes mål, og for at brugerne får den fornødne support og efteruddannelse.
8 Lærerne skal opleve et behov for projektet: Projekter som igangsættes uden at tage udgangspunkt i lærernes behov og den eksisterende praksis, vil sjældent have en positiv effekt. Det er vigtigt at lærerne er positive over for projektet. Lærernes indstilling er især påvirket af den grad af inddragelse i og indflydelse på projektet de tildeles. Det er vigtigt at lærerne føler et ejerskab ift. projekterne. Det er desuden vigtigt at implementeringen sker i små bidder, så lærerne ikke drukner i nye muligheder. Kommunikationen og støtten skal være tydelig og direkte: Brugerne af diverse initiativer skal kunne rette henvendelse direkte til både projektledelsen og supportafdelingen. Dette stiller krav om lokale ressourcepersoner og vejledere på skolerne. Itkonsulenterne bør besøge skolerne for at styrke dialogen med brugerne. Også kommunikationen mellem brugere skal være tydelig. Fx kan de eksisterende 3.-klasse-team med fordel bedes om at videregive deres erfaringer med it-arbejdet til de kommende 3.- klasse-team. It-implementering forudsætter helhedstænkning: I forbindelse med implementeringen af forskellige initiativer er det nødvendigt at indtænke dem i en helhed. Det gælder fx i forhold til budgettet og i forhold til videndeling mellem de aktører der påvirkes af initiativet. It-implementeringen kan med held indtænkes i lærernes årsplaner for at sikre sammenhæng med hverdagen. Endelig er det nødvendigt med en løbende evaluering af initiativerne. 8/13 De gode råd kan på tværs af alle typer af initiativer opsummeres i en række nøgleord som stod tydeligt frem i diskussionen på workshoppen i Odense: Top- bottom var et af temaerne, og det dækker over ønskværdigheden af at både den kommunale ledelse, skoleledelsen og projektledelsen tager ejerskab for projektet samtidig med at de giver mulighed for at også lærerne føler ejerskab for projektet. Når it bliver givet som svar fra ledelsen, skal lærerne kunne se hvad det er for et spørgsmål det svarer på. En massiv indsats blev også fremhævet. Det er vigtigt at der bliver satset på specifikke projekter, og at midlerne ikke fordeles over en lang række initiativer som ikke er gennemtænkte. Kommunikationen mellem de forskellige aktører i implementeringen er ligeledes vigtig på tværs af alle initiativer, og endelig er en løbende opfølgning og evaluering vigtig. 6 Kommunernes visioner og udfordringer i de kommende år Når man arbejder med strategier for it i folkeskolen, kan man enten lave en særskilt strategi for området eller gøre strategien til en del af en overordnet handlingsplan for skolerne. Tre af de seks kommuner der har indsendt materiale til EVA, har haft en overordnet kommunal it-strategi for folkeskolen. For to kommuner gælder det at strategien på it-området er en del af en helhedsplan for skoleområdet, mens it-området i en enkelt kommune har en selvstændig strategi. I lektierne fra workshoppen 3. juni blev kommunerne bedt om at beskrive de udfordringer som de oplever at stå over for i de kommende år, og præsentere deres visioner for arbejdet med it i fremtiden. I en opdeling af visionerne efter deres overordnede fokus viser det sig at det stadig er de rammemæssige problemstillinger kommunerne lægger mest vægt på i de kommende år. Dog er der et større fokus på de pædagogiske formål hos kommunerne end der hidtil har været. Nedenfor præsenteres de områder som kommuner planlægger at arbejde med i de kommende år.
9 6.1 Rammer Udarbejdelse af en fælles kommunal handlingsplan Etablering af et pædagogisk udviklingscenter Etablering og videreudvikling af en videndelingsplatform placeret på en central server Forbedret tilgængelighed til udstyr, bl.a. i form af bærbare pc er og trådløse netværk Forbedret og øget brug af medarbejder-pc er Forbedret tilgængelighed til og brug af interaktive tavler i alle fag Udvikling af skolernes digitale læringsmiljø. 6.2 Efteruddannelse/videndelingsformål Fortsat fokus på lærernes it-kompetencer Uddannelse af og tilgængelighed til flere pædagogiske it-vejledere Forbedret og øget brug af medarbejder-pc er Evaluering af skolernes pædagogiske brug af it. 6.3 Pædagogisk formål Fokus på elevernes it-kompetencer (udvidet JPCK) Øget tilgængelighed til og brug af interaktive tavler i alle fag Udvikling af skolernes digitale læringsmiljø Evaluering af skolernes pædagogiske brug af it Fortsat fokus på lærernes it-kompetencer Forbedret og øget brug af medarbejder-pc er. 9/13
10 Appendiks A 7 De 14 kommuners initiativer Initiativerne er listet alfabetisk efter kommunens navn. Det skal bemærkes at der ud over de kommunale initiativer også på de enkelte skoler har været en mængde initiativer som har haft en stor betydning for skolernes anvendelse af it. I den forbindelse har skolebibliotekerne en central rolle. 10/13 Egedal Kommunesammenlægning - harmonisering af tre kommuner til en (etablering af it-center) It-rygsæk - specialundervisningen Trådløst netværk 3.-klasse-computere JPCK Printere Hedensted It-værktøjer til læsning og skrivning i indskolingen HSN Hedensted Skole Net SkoleIntra Medarbejder-pc er Trådløse netværk 3.-klasse-satsning København SkoleIntra - Efteruddannelse af to administratorer og tre redaktører til intranettet på hver skole JPCK - Efteruddannelse af én koordinator på hver skole Pædagogisk it-vejleder-uddannelse Skole-it 3.-klasse-satsning
11 - Kommunens repræsentanter på besøg på skoler og holdende møder med ledelse og center-team - Workshopper med fokus på hvad indsatsen kunne muliggøre på skolerne - Førsteprioritet for 3.-klasse-lærerne ift. Skole-it - Programmer til fri afbenyttelse på fælles hjemmeside Den Digitale Skoletaske - Fælles programpakke på alle skoler Medarbejder-pc er - Udlån af bærbar pc til alle lærere Lyngby-Taarbæk Mobilitet af udstyr SkoleIntra Vejlederkompetence og -netværk Ro, regelmæssighed og renlighed Understøttelse af skoleprojekter Skole-it 11/13 Odense Bærbare til alle lærere Skole-it til alle lærere 3.-klasses-pc er Fiberforbindelser Videndelingssystem Uddannelse af pædagogiske it-vejledere JPCK Interaktive tavler LEGO-læringscenter Randers It-strategigruppe - Rådgivning af skoleafdelingen og skolerne om it Skole-it - En del af skoleafdelingen i kommunen - Står for indkøb, drift og teknisk support - Ledelse ved en tidligere lærer Videndelingssystemer - Opgradering af skolers hjemmesider og brug af intranet, vha. inspirationsteam som består af lærere fra skolerne. 3.-klasse-pc er Udviklingskonsulenter JPCK It-pedel-ordning - Praktisk medarbejder som støtter skolerne i fx fejlfinding og opdateringer It-vejleder-møder Fællesnet
12 Silkeborg SkoleIntra og FællesNet It-vejleder-uddannelse Omlægning til fælles skolenet Videndelingsdage MathCad It-vejleder-møder 3.-klasse-satsning Struer It-kørekort til alle lærere - Opfølgningskurser til nyansatte Kommunal arbejdsgruppe - En ungdomsskoleleder, to viceskoleinspektører, en medarbejder fra it-afdelingen og chefkonsulenten for undervisning Medarbejder-pc er - Pc til alle medarbejdere - Deltidsstilling: pædagogisk it-konsulent Kommunal styregruppe - En ungdomsskoleleder, to viceskoleinspektører, en it-chef og en pædagogisk itkonsulent Fælles platform - Centralt styret Overordnet it-plan - Centralt styret Udskiftningsordning - Afsætning af midler til løbende udskiftning af udstyr 12/13 Aalborg Udstyr til 3.-klasserne - Og efteruddannelse af lærere i 3. klasse SkoleIntra - Kurser på skolerne og centralt - Supportfunktion Pædagogisk it-vejleder-uddannelse Junior-PC-Kørekort Opsamlingshold - Tilbud om kursus til alle lærere og pædagoger der ikke har Skole-it/SFO-it It-rygsæk - Fokuseret på elever med læsevanskeligheder Fibernet og central server IWB Skoleleder-it - 6-by-samarbejde om udvikling af kursus for skoleledere om it. Mangler ressourcer til gennemførelse
13 Århus It-rygsække - Kurser for lærere - Programmer til rådighed på alle computere - Støtte til pc er JPCK - Efteruddannelse af én koordinator på 44 ud af 52 skoler IWB Pædagogisk it-vejleder-uddannelse SkoleIntra - Kurser for ledelse, sekretær og administrator 13/13
Bedre udbytte af it i skolen
Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets
Læs mereResultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen
Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen
Projektbeskrivelse Undersøgelse af it i folkeskolen Undervisningsministeriet gennemfører i perioden 2004-08 satsningen It i folkeskolen (ITIF). I den forbindelse ønsker Undervisningsministeriet (UVM) og
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereAnbefalinger. På baggrund af skolens selvevaluering
Anbefalinger På baggrund af skolens selvevaluering Det er vigtigt, at skolen løbende stiller sig selv en række spørgsmål, der stiller skarpt på it-paratheden. ikke mindst fordi mulighederne for itunderstøttelse
Læs mereToftevangskolen Strategi for digitalisering 2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...
Læs mereSkoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.
Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse
Læs mereDet handler om ledelse
Det handler om ledelse Michael Rasmussen og Malte von Sehested I oplægget kigger vi på ledelsesudfordringen i forbindelse med it og undervisning. Vi vil dels se på de med generelle ledelsesmæssige udfordringer
Læs mereDigitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)
Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereAnvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata
Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata
Læs mereIt-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet
Notat Vedrørende: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Sagsnavn: Anvendelse af IT-provenu/midler til IT-udvikling Sagsnummer: 17.00.00-G01-84-16 Skrevet af: Lone Thomsen, Bent
Læs mere2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:
IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereStyrkelse af lærernes it-kompetencer
Styrkelse af lærernes it-kompetencer Målsætning Forbedre og udvikle forudsætningerne for, at skolerne kan udnytte de læringsmæssige, pædagogiske og organisatoriske muligheder ved de digitale medier. Resultatkrav
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereVejledning til selvevaluering. It i folkeskolen
Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i skolen Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereNordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016
Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...
Læs mere2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereDrøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring
Punkt 7. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres og drøfter temaet, og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs mereKolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)
Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter
Læs mereDigital strategi 2012-2015
Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang handlemuligheder
Læs mereIt i skolen. Notat om hvordan skoleledere og kommuner har oplevet satsningen It i folkeskolen
It i skolen Notat om hvordan skoleledere og kommuner har oplevet satsningen It i folkeskolen 1 Indledning Dette notat indgår i Undervisningsministeriets og Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projekt
Læs mereIT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereTidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7
Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Læs mere19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læs mereIT-investeringsplan 2008-2013
IT-investeringsplan 2008-2013 for Nordfyns Kommunale Skolevæsen En investeringsplansplan, der tager afsæt i En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Det er bl.a. målet med undervisningen,
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereIT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013
IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013 Kerteminde kommunes skoler ligger forrest lærere og elever er innovative brugere af informationsteknologien. De seneste års intensive investeringer i
Læs mereNyborg Gymnasiums it strategi 2013 16
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Læs mereProjektbeskrivelse for Interaktive tavler
Projektbeskrivelse for Interaktive tavler Beskrivelsen indeholder Side 1 Side 2 Side 3 Side 3 Side 3 Side 3 Side 4 Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6 Side 7 Side 8 Side 8 Bilag Baggrund Formål Projektorganisering
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereIt redegørelse foråret 2014
#BREVFLET# Click here to enter text. It redegørelse foråret 2014 Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Erik Balk Mouritsen Sagsnr./Dok.nr. 2014-16002/2014-113514 IT-afsnittet SK Skoleforvaltningen
Læs mereIT-strategiplan for skolerne 2010-14.
IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker
Læs mereDette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø Genanskaffelse af IT i skolen
BUDGETNOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dato 30.06.2017 Genanskaffelse af IT i skolen Dette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø513-009 - Genanskaffelse af IT i skolen I henhold til Helsingør
Læs mereFremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision
Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereKursustilbuddet i vognene er rettet mod elever på mellemtrinnet, primært elever fra 4. klasse.
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: Forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med
Læs mereHandlingsplan for læseindsats
Handlingsplan for læseindsats 2014 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2013... 3 3. Overordnet beskrivelse
Læs mereBILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen.
BILAG 2 Notat Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Skrevet af: Skoleafdelingen og it-afdelingen Dato: 12-01-2016 Forslag til prioritering af it-investeringer på
Læs mere-det handler om, hvad vi gør
SELVEVALUERING AF DEN INDTÆGTSDÆKKEDE VIRKSOMHED - at nyttiggøre CFU s mangeartede kompetencer og ekspertise inden for det faglige og pædagogiske felt i højtspecialiserede og brugertilpassede opgaver,
Læs mereResultatkontrakt Tillæg maj 2016
Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 4.4. Det fælles brugerportalsinitiativ for folkeskolen For at understøtte realiseringen af Brugerportalsinitiativet (BPI) for folkeskolen etablerede KL i 2015 et fælleskommunalt
Læs mereÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. TIRSDAG DEN 9. juni 2012 KL. 19.00 Skiveafdelingen Referat
ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN TIRSDAG DEN 9. juni 2012 KL. 19.00 Skiveafdelingen Referat DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Opfølgning fra sidste møde. 3. TEMA: Forældremøde
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereUdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy
UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy Niels Ejbye-Ernst, VIA UC og Bo Immersen, Nationalpark Thy Efter en projektperiode på tre år med mange forskellige aktiviteter står netværket omkring Nationalpark
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereStrategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST
Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) 2018-2020 Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST Indholdsfortegnelse Indledning s.3 Praksis anno 2017 s.3 Vejledere- og koordinatorer s.4 Læsevejledere
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereKommunale strategier for digitalisering på folkeskoleområdet. Tommy Sørensen skoleleder
Kommunale strategier for digitalisering på folkeskoleområdet Udmøntning af Helsingør Kommunes strategi for digitalisering på folkeskoleområdet sådan gør vi på Nordvestskolen v/ skoleleder Tommy Sørensen
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne
Læs mereIndstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Flere computere til skolerne Det indstilles, at der indkøbes ca. 5.700 computere 1 til skolerne, således at de i højere
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereSkole-it-strategi Forslag, november 2011
Skole-it-strategi 2012 2015 Forslag, november 2011 Glostrup Kommune skole-it-strategi 2012-2015 Side 1 af 11 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 MÅL MED SKOLE-IT 5 2.1 FOKUSOMRÅDER 7 3 PEJLEMÆRKER OG HENSIGTSERKLÆRINGER
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereUDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17
2014 DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 UDKAST It bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. Informationsteknik indgår som en væsentlig del af fremtidens videnssamfund,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereHandleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes
Læs mereSkole- og Kulturforvaltningen indstiller at Skole- og Kulturudvalget godkender, at de afsatte midler til it i undervisningen anvendes således:
Punkt 3. It i undervisningen. 2012-50392. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller Skole- og Kulturudvalget godkender, de afste midler til it i undervisningen anvendes således: 2,0 mio. kr. anvendes til
Læs mereHvorfor intranet Alfresco?
Hvorfor intranet Alfresco? - en gennemtænkt tilfældighed Dagsorden Baggrund for oplæget Hensigt med oplæg: Dele vores erfaringer vedr. valg af open source og Alfresco Dele vores erfaringer vedr. udbudsproces
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereLedelse, støtte og implementering af udeskole
Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereEt tilbud til ordblinde elever
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med
Læs mereGuldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011
Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereEn genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereKort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereAnsøgninger - indkøb af IT-devises 3
Ansøgninger - indkøb af IT-devises 3 I skemaet kan aflæse ansøgt beløb, samt kriterie 1 (alder) og 2 (Elev pr. devise). Ansøgt beløb i kr. 2019 PC 0-3 år PC 4-5 år Pc 6 år eller ældre ipad 0-3 år ipad
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mere