Lidt om Ikkevoldelig Kommunikation

Transkript

1 Lidt om Ikkevoldelig Kommunikation Hvad vil du helst? Have ret eller være lykkelig? Begge dele samtidig går ikke! Rosenlund Kurser Tlf

2 Ikkevoldelig kommunikation bygger på nogle antagelser: Alle mennesker forsøger i ethvert øjeblik med sine handlinger at få opfyldt sine behov Vores følelser kommer fra vores behov, og følelserne afhænger af om vores behov er opfyldt eller ikke opfyldt Vi mennesker vil gerne samarbejde med hinanden, hvis vores behov bliver opfyldt gennem samarbejdet Kontakt med os selv er en forudsætning for at forstå vores egne behov Kontakt med andre er en forudsætning for at forstå andres behov Ærlighed (jeg fortæller hvad jeg føler og har brug for) og Empati (jeg forsøger at leve mig ind i andres følelser og behov) er en forudsætning for kontakt. I kommunikation indgår en afsender og en modtager, som begge bruger deres egen forståelse og erfaringer i sammensætning og forståelse/tolkning af ord, sætninger, kropssprog og stemmeføring mv. Afsenderen er ikke ansvarlig for hvordan en meddelelse bliver modtaget, men er ansvarlig for intentionen i hans/hendes kommunikation. Dette kan formuleres på følgende måde: Jeg er helt og fuldt ansvarlig for mit eget liv, og for Hensigten med min kommunikation Tolkningen af mine tanker Mine følelser (de opstår i mig) Jeg er ikke ansvarlig for Hvordan andre opfatter min kommunikation Andres hensigter, tanker, behov, følelser eller handlinger Mine behov (er i live i mig) Mine handlinger (vælges af mig) Rosenlund Kurser side 2

3 Ikkevoldelig Kommunikation. Ord kan skabe mure - eller ord kan åbne vinduer. Ikkevoldelig kommunikation (IVK) kan beskrives som en kommunikations-proces der skaber kontakt mellem mennesker. Processen er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall B. Rosenberg Ph.d. Et af formålene med IVK er at skabe en helhjertet kontakt og en dialog, der fører til løsninger på konflikter og uoverensstemmelser som møder alle parters behov. Når vi anvender processen har vi fokus på egne og andres følelser og behov. Vi er opmærksomme på vores sprogbrug og stiller spørgsmålene: Hvad er det, der er i live i os lige nu i form af følelser og behov, og hvilke ord kan udtrykke det? Hvad gør jeg for at opfylde mine behov? Gør jeg det på en måde som ikke undertrykker andres behov? Hvordan kan jeg handle så alles behov bliver hørt og får indflydelse på min handling? Girafsprog og ulvesprog For at illustrere de forskellige måder at kommunikere på har Rosenberg valgt to metaforer: En giraf og en ulv. Giraffen er valgt som symbol for den ikkevoldelige kommunikation fordi den er det landpattedyr, som har det største hjerte. Girafsprog er et symbol for et sprog fra hjertet i den betydning, at vi udtrykker vores følelser og behov og samtidig ønsker at lytte til andres følelser og behov. Ulven (eller sjakalen i engelsktalende lande), er valgt som symbol for den kommunikation som Rosenberg kalder livsfremmed og voldsprovokerende. Ulvesprog er symbol for den måde at tale på, hvor vi tænker på fejl og mangler hos enten den anden eller os selv, og hvor vi opnår hvad vi vil hos andre mennesker, ved at give dem skyld, skam eller angst. Med ulvesprog bruges begreber som rigtigt og forkert, straf og belønning, og vi snakker om onde og gode og om hvem der har ret og hvem der har uret. Ulven og giraffen er pædagogiske virkemidler, der gør det lettere at snakke om forskellen mellem det vi har lært er rigtigt eller forkert, og de følelser og behov der er i live i os lige nu, og som får os til at handle. Marshall Rosenberg har bl.a. gennem studier af mennesker som synes at være i stand til at bevare en ikkevoldelig tankegang selv under svære omstændigheder, fundet frem til at det sprog som skaber empatisk kontakt indeholder 4 elementer, som han har samlet i disse 4 trin: De 4 trin i ikkevoldelig kommunikation: 1) Iagttage fakta 2) Udtrykke følelsen 3) Udtrykke behovet bag følelsen 4) Anmode om handling Uden tolkninger og domme Udtrykker hvad der er i live i os lige nu Som kan opfylde behovet Disse 4 trin i kommunikation afspejler, at næsten al kommunikation indeholder 4 elementer: 1) Hvad sker der/er sket (fakta) - 2) De følelser som sættes i gang i os - 3) De behov/værdier/interesser som er på spil i dette øjeblik (og som bestemmer kvaliteten af min følelse) - 4) de handlinger som vi ønsker i forhold til vores behov. Ved at strukturere disse elementer på ovenstående måde øges sandsynligheden for at kommunikation ikke låses fast i ulve-bevidstheden. Rosenlund Kurser side 3

4 1) Iagttage (observere) fakta. Hvad ser eller hører vi, som enten beriger vort liv eller som ikke beriger vort liv. Kunsten er at lære at udtrykke dette uden tolkninger, vurderinger og domme. Ganske enkelt at udtrykke hvad det er andre gør (f.eks. siger) som vi enten kan lide eller ikke lide. Fordi det opfylder eller ikke opfylder vores behov 2) Udtrykke følelse Dernæst fortæller vi hvad vi føler når vi iagttager denne handling: Vi er måske kede af det, bange eller irriterede (ikke opfyldt behov). Måske glade, begejstret eller lettet o.s.v. (opfyldt behov) 3) Udtrykke behovet (knyttet til følelsen) Som 3. punkt giver vi udtryk for det behov som er forbundet med følelsen i punkt 2. Behov er i denne sammenhæng almen menneskelige behov som vi alle har. Derfor indeholder ord for behov ikke nogen henvisning til specifikke mennesker eller handlinger. F.eks. er det ikke et behov hvis vi siger jeg har behov for at du går. I stedet siger vi Jeg har behov for fred. 4) Udtrykke en anmodning om en handling som kan opfylde behovet. Jeg fortæller den anden hvilken handling han/hun kan udføre som vil medvirke til at opfylde mit behov. En anmodning er forskellig fra et krav, og et nej til min anmodning er lige så velkomment som et ja! Et nej fortæller mig at den anden har behov som IKKE vil blive opfyldt ved den foreslåede handling. Et NEJ giver mig derfor mulighed for at fortsætte dialogen og finde en handling som også opfylder den andens behov. I dette perspektiv er NEJ et meget værdifuldt ord! At udtrykke sig selv og at lytte til andre med IVK. For at udtrykke sig på denne måde, gør det en forskel om vi er trænede i at observere uden at tolke og dømme vi skal kunne genkende og sætte ord på følelser og behov, og vi skal kunne udtrykke vores ønsker om handling fra både os selvandre i form af anmodninger, d.v.s. uden krav og forventninger om et bestemt svar. Efterhånden som man får større øvelse i at genkende de 4 elementer i IVK, oplever de fleste at deres opmærksomhed på andre menneskers sprog bliver betydeligt større. F.eks. kan man pludselig høre i film og teater hvordan konflikterne udvikler sig dødeligt fordi parterne udtrykker tanker og ikke følelser, og sammenblander behov og ønsket om bestemte handlinger. Anvendelsen af IVK skærper således vores bevidsthed om hvordan vi helst vil leve vores liv sammen med andre, og hvordan vi kan bidrage til fredelige løsninger på konflikter og dagliglivets problemer. Når vi først har lært forskellen mellem ulvesprog og girafsprog er det muligt at erkende at alle handlinger mennesker udfører er udtryk for forsøg på at opfylde behov. Nogle handlinger er tragiske i den forstand at de ikke opfylder behovet, og/eller samtidig undertrykker andre menneskers behov. Anvendelse af magt som beskyttelse eller som straf. Fra Marshall Rosenbergs bog: Ikkevoldelig Kommunikation: Girafsprog Forældre fortælle mig tit, at de bliver nødt til at bruge afstraffende magtanvendelse fordi de ikke kan se at der er andre måder at få børnene til at gøre det som er godt for dem. De underbygger ofte denne opfattelse med anekdoter om voksne der giver udtryk for at de som børn har haft godt af et par flade. Det satte tingene på plads! Da jeg har opdraget 4 børn, har jeg stor indføling med forældre med hensyn til den daglige udfordring det er for dem at opdrage børnene og sørge for deres sikkerhed. Selvværdet forringes når der bruges afstraffende magtanvendelse. Hvis børn børster deres tænder fordi de er bange for skamfølelse eller latterliggørelse, bliver deres tandhygiejne måske bedre, men der opstår huller i deres selvfølelse. Som vi alle ved, er afstraffelse omkostningsfuld hvad angår velvilje. Jo mere et barn opfatter os som en der uddeler straf, desto sværere bliver det for barnet at lytte til vores behov, og se den kærlige omsorg bagved det vi beder dem om, og dermed få lyst til at gøre hvad vi beder om. Rosenlund Kurser side 4

5 Modellen foreslår følgende formuleringer når vi skal øve os i at udtrykke egne behov og følelser, og vil tage ansvar for hvad der er i live i os. Udtrykke sig selv ærligt: Iagttagelse af fakta Udtrykke min følelse Udtrykke mit behov som ligger bag følelsen Anmode om en handling når jeg hører/ser..., bliver jeg... eller føler jeg... fordi jeg gerne vil have eller fordi jeg har brug for eller fordi jeg har behov for... så er du villig til? (specifik, klar anmodning til den anden) Disse formuleringer har først og fremmest til formål at træne opmærksomheden på de 4 trin. Når man har opnået en sikkerhed i brugen af de 4 trin vil formuleringerne blive en del af ens naturlige sprog. Eksempel 1: Når jeg ser at du kommer 30 min. senere end vi har aftalt (trin 1: Iagttagelse) Så bliver jeg frustreret (trin 2: følelsen) Fordi jeg har brug for at kunne tilrettelægge min tid (trin 3: behovet) Så er du villig til at ringe hvis du fremover bliver mere end 10 min. forsinket? (trin 4: Anmodning om handling) Denne formulering sikrer selvfølgelig ikke at den anden siger JA. Når vi får et NEJ tilbage på vores anmodning, fortæller det os at den anden har nogle behov som IKKE bliver opfyldt hvis han siger ja. Derfor værdsætter vi nej et på samme måde som vi værdsætter ja et. Det vil sandsynligvis give os forskellige følelser som vi så må forholde os til. Eksempel 2: Når jeg hører at du siger nu gider jeg altså ikke mere og samtidig hæver stemmen og går hen mod døren, så bliver jeg bange, fordi jeg har brug for afklaring og sikkerhed for at ingen kommer til skade. Så er du villig til at fortælle mig hvor du tænker på at gå hen, og om du vil snakke videre i morgen ved 9-tiden?.fortsat fra nederst på forrige side Spørgsmålet om konsekvenserne af straffende brug af magt for at ændre andre menneskers adfærd, belyser Marshall Rosenberg ved at stille 2 spørgsmål: Spørgsmål 1: Hvad vil jeg gerne have dette menneske til at gøre anderledes end det han eller hun gør nu? Hvis vi kun stiller dette første spørgsmål, kan afstraffelse forekomme virkningsfuld fordi truslen om, eller udøvelsen af magtanvendelse kan påvirke personens adfærd. Med det andet spørgsmål bliver det imidlertid indlysende at der ikke er større sandsynlighed for at afstraffelse virker på længere sigt: Spørgsmål 2: Hvilke grunde vil jeg gerne have dette menneske har til at gøre som jeg beder om? Jeg tror det er afgørende at være klar over hvor vigtigt det er hvilke grunde andre mennesker har til at gøre hvad vi beder dem om. F.eks. er det tydeligvis ikke en effektiv strategi at bebrejde eller straffe hvis vi gerne vil have børn til at rydde op på deres værelser, enten fordi de godt kan lide orden, eller fordi de gerne vil glæde forældrene der godt kan lide orden. (Børn vil gerne - som alle andre størrelse mennesker - medvirke til at andre menneskers behov bliver opfyldt). Tit rydder børn op på deres værelser af lydighed mod autoriteter ( fordi mor siger det... ), for at undgå straf eller undgå at gøre forældrene gale, eller måske af angst for afvisning. Rosenlund Kurser side 5

6 Processen foreslår følgende formuleringer når vi gerne vil øve os i at lytte og forstå, hvordan den anden har det, og er nysgerrige på, hvad han/hun vil bede os eller andre om at gøre for at få opfyldt sit behov: Lytte til den anden 1 Iagttagelse af fakta Når du siger eller Når du hører Gætte på følelsen (med empati) Gætte på det behov som ligger bag følelsen (med empati) Gætte på en anmodning om handling Er du så? eller bliver du så? eller føler du så? fordi du gerne vil have? eller fordi du har brug for? eller fordi du har behov for? vil du gerne have, at jeg (de/vi) (en konkret gørbar handling)? At gætte vil i IVK sige at leve sig ind i, og udtrykke de følelser og behov jeg fornemmer den anden har lige nu. Jeg gætter således ikke med mine tanker (som f.eks. en psykolog/terapeut) men udtrykker min empatiske indleven i den anden. Dette forudsætter for mange mennesker en del træning. Eksempel 1: (Se eks. 1 på side 5) Når du siger: åh hvad, du kommer vel også for sent engang imellem, er du så irriteret? fordi du har brug for at der gælder samme regler for alle? (behov for ligeværd) - Og kunne du tænke dig at jeg indrømmer at jeg også har behov for fleksibilitet engang imellem? Eksempel 2: Når du siger at du ikke gider rydde op på dit værelse, er du så vred? fordi du selv vil bestemme hvordan du tilrettelægger din tid? - Kunne du tænke dig at vi i morgen efter middag snakker om arbejdsopgaverne i huset? Empati i et lederteam: Ofte kan den empatiske indleven udtrykkes ved kun at udtrykke følelser og behov, f.eks.: I et lederteam kommer en kollega hen til os og siger: Den medarbejder er umulig, uanset hvad jeg beder ham om, hører han ikke efter! Vi kunne afspejle kollegaens følelser og behov ved at sige f.eks.: Det lyder som om du er bekymret fordi du gerne vil være tryg ved at informationer bliver hørt? En sådan sammenfatning vil måske få personen til at slappe af fordi han føler sig hørt, og evt. nå frem til følgende forståelse: Måske er det også svært at lytte til mig fordi jeg tit bliver så ivrig at jeg hæver stemmen. Til dette udsagn kunne vi give et empatisk svar i retning af: Så er du irriteret fordi du godt kunne tænke dig at have en lettere kontakt med nogle af dine medarbejdere? Dette vil sandsynligvis give kollegaen mulighed for at undgå at kritisere medarbejderen, og i stedet få lyst til at finde nye strategier for udveksling af informationer. Så for den kollega som tror på,at kritik ikke er den mest hensigtsmæssige strategi til at få andre til at samarbejde, er dette en stor hjælp! Rosenlund Kurser side 6

7 Følelser og behov Der findes mange ord for følelser. I sammenhæng med IVK udtrykker ægte følelser kun tilstande som udspringer fra sindet eller kroppen. Følelser er altså forskellige fra tanker. Her følger nogle eksempler. Nogle ord for følelser, vi mærker, når vores behov opfyldes: Jeg er:, eller Jeg føler mig: afklaret fredfyldt lykkelig sikker afslappet frejdig løftet saglig begejstret fri munter sprudlende betaget glad nysgerrig stille bevæget henrykt ophidset stolt blød høj oplagt strålende draget intens opslugt styrket dristig klar opstemt taknemmelig energisk ivrig overrasket tilfreds engageret jublende overvældet tillidsfuld fascineret kærlig paf tiltrukket fattet kåd rask tryg forbavset lettet rolig varm forbløffet levende rørt øm fornøjet livlig sensitiv åndeløs Når vores behov opfyldes bliver vi glade, lettede, lykkelige - vi kan få alle de følelser som er nævnt på denne side. Når vi har det sådan har vi en stor kraft til at bidrage til andres velbefindende ved at anerkende deres handlinger ved at sige f.eks.: Når du siger at du gerne vil ændre dine planer og blive hjemme i aften (fakta), bliver jeg glad og lettet (følelsen) fordi det opfylder mit behov for hjælp og fællesskab. (behov). Denne formulering er langt mere kontaktskabende og livsbekræftende end at sige f.eks.: Hvor er det sødt af dig at blive hjemme for min skyld, som ikke i samme grad fortæller hvilke behov som er blevet opfyldt. Vi lærer ikke ret meget om værdien af vores handlinger ved at få at vide at vi er søde. Vi lærer langt mere ved at få at vide hvilke behov vores handlinger opfylder hos andre. Alle mennesker har samme grundlæggende behov! Alle mennesker har de samme grundlæggende behov, bl.a. for at sikre deres liv og kultur og deres ret til selv at bestemme hvordan de vil leve. Brugen af ikkevoldelig kommunikation (IVK) betyder at disse, og alle andre behov, udtrykkes og høres. Når det sker, stiger chancen for at få opfyldt behovet, uden at andre menneskers behov undertrykkes. Vi kalder det ikkevoldeligt, når det sker uden at bruge belønning eller straffende og hævnende magt. Rosenlund Kurser side 7

8 Ord for følelser vi mærker, når vores behov ikke opfyldes: Jeg føler mig : afskrækket forpint opgivende tung anspændt forskrækket ophidset tungsindig apatisk fortvivlet overrasket tøvende arrig foruroliget overvældet udmattet bange forvirret panisk udkørt bedrøvet frustreret rasende ulykkelig bekymret gal rastløs urolig bitter gnaven rådvild usikker chokeret hadsk rystet utilfreds desperat hjælpeløs skeptisk utilpas elendig irriteret skrøbelig utålmodig ensom kold sorgfuld utryg febrilsk ked af det sur vanvittig fjern misfornøjet sørgmodig vild forfærdet modløs søvnig ærgerlig forknyt nedslået sårbar forlegen nervøs såret Herunder nogle eksempler på tolkninger og domme. Jeg synes han/hun...(evt. altid/aldrig) Når vi hører disse sætninger med ulveører kan vi få nogle af ovenstående følelser kræver opmærksomhed hele tiden altid ved bedst er temmelig sløset er let/svær at have med at gøre altid er i godt/dårligt humør forsøger at kontrollere og dominere andre ikke overholder reglerne er alt for følsom ikke holder hvad hun lover er alt for smålig/storsindet Når vores behov IKKE opfyldes bliver vi kede af det, forfærdet, frustreret - vi kan få alle de følelser som er nævnt på denne side. Når vi har det sådan er det ofte svært at mærke, og udtrykke, de uopfyldte behov som ligger bagved følelsen. I den situation gør det en stor forskel om vi bruger IVK eller ej. Smerten kan let få os til at give den anden skylden: Hvordan kan du dog finde på at komme så sent hjem når du ved hvor bange jeg bliver? Så træk i stedet vejret, og sig ikke noget før du kan udtrykke dig med IVK: Når du kommer 2 timer senere end du har sagt (fakta), bliver jeg vred og bange (følelse), fordi jeg har brug for at vide at du ikke er kommet til skade (behov for tryghed). Og når du er vred og bange, ved du at den anden kan have svært ved at høre dig, så du kan tilføje: Og jeg er så bange, lige nu hvor jeg har sagt hvordan jeg har det, fordi jeg er bekymret for hvordan du hører det, og jeg gerne vil have at du bliver! (behov). Så er du villig til at fortælle mig hvad du hører jeg siger om mine følelser og behov? (Anmodning) Voldelige handlinger er tragiske udtryk for umødte behov Ikkevoldelig kommunikation bygger bl.a. på en antagelse om at alle menneskers handlinger er udtryk for ønsker om at opfylde behov. Voldelige handlinger er tragiske udtryk for umødte behov, fordi disse handlinger ofte ikke opfylder nogens behov. Vores opgave består derfor i at søge løsninger på konflikter som forsøger at opfylde behov med handlinger som ikke indeholder vold og undertrykkelse, hverken overfor os selv eller overfor andre mennesker. Rosenlund Kurser side 8

9 Følelsesord som ofte bruges, og som siger noget om hvad jeg tænker andre gør ved mig. Disse ord udtrykker altså mere tanker end følelser og bruges ofte i en fordømmende mening: Jeg føler mig (underforstået af dig): afvist forladt negligeret udnyttet brugt bagtalt ignoreret snydt uønsket forbigået bedraget kostet rundt med svigtet ydmyget misbrugt truet manipuleret tvunget Følelsesord som ofte bruges, hvor jeg dømmer mig selv, og som mere siger noget om hvad jeg tænker om mig selv: Jeg føler mig... fordærvet utilstrækkelig forkert naiv uligevægtig for tyk/tynd grim dum mislykket Vi kan også dømme os selv positivt: Jeg føler mig. rigtig tilstrækkelig god bedre perfekt Mennesker som dømmer sig selv eller andre med ovenstående ord er ofte vokset op i en familie med stærke moralske værdier omkring hvad der er rigtigt og forkert, uden nogen sinde at få at vide eller at forstå hvilke behov der ligge bagved den moralske holdning. Ofte har de voksne svaret med fordi det er sådan.. eller fordi jeg siger det, eller måske fordi det står i bibelen. Forældre kunne i stedet siger fordi jeg har brug for at bidrage til at du får færdigheder så du kan klare dig i samfundet eller måske fordi det er vigtigt for mig at mennesker udvikler sig spirituelt, så de kan forholde sig til store spørgsmål om liv og død. Med disse udsagn ville de tage ansvar for deres værdier og ærligt fortælle om de behov som ligger bag. Prøv at finde dine egne formuleringer, som svarer til den alder dit barn har! Dunkle, upersonlige kræfter Vi har ansvaret for vores handlinger, men benægter ofte dette ansvar med henvisning til: Jeg gjorde rent på mit værelse fordi jeg var nødt til det. Vores tilstand, diagnoser, personlige eller psykiske faktorer Andres handlinger Autoriteters diktater Gruppepres Institutioners politik, regler og forordninger Kønsroller, sociale roller eller aldersbetingede roller Impulser der ikke kan styres Jeg drikker fordi jeg er alkoholiker Jeg slog mit barn fordi han løb ud på vejen. Jeg løj overfor patienten fordi overlægen sagde jeg ikke måtte sige sandheden. Jeg ryger fordi alle de andre gør det. Jeg bliver nødt til at bortvise dig for denne overtrædelse, fordi sådan er skolens regler. Jeg kan ikke fordrage mit arbejde, men man gør det jo alligevel fordi man har kone og børn. Jeg kan ikke lade være med at spise chokolade - fordi trangen overvælder mig simpelthen. Læg mærke til at fordi ikke henviser til behov, men til handlinger, indre/ydre omstændigheder eller moralske værdier Rosenlund Kurser side 9

10 Autonomi Vælge sine egne drømme, mål og værdier Højtideligholdelse Basale behov som alle mennesker har fælles Selv at vælger hvordan man vil indfri sine drømme, mål og værdier Fejre at der skabes liv og at drømme går i opfyldelse. Markere tab af mennesker, drømme, muligheder o.s.v. (sørge). Integritet Autenticitet Kreativitet Mening Selvværd Gensidighed Bidrage til at livet beriges Anerkendelse Accept Forståelse Følelsesmæssig tryghed Hensyntagen Indføling Kærlighed Ærlighed Retfærdighed Respekt Støtte Varme Fællesskab Nærhed Tillid Opmuntring Fysiske behov Berøring Bevægelse, Hvile Luft, mad, vand Seksuel udfoldelse Beskyttelse mod naturen (kulde, regn) Beskyttelse mod livstruende livsformer: Bakterier, virus, insekter, rovdyr Leg, spiritualitet Enhed Fred Skønhed Harmoni Nogle ord for almene behov som de fleste mennesker genkender: Jeg har brug for : accept interesse nærhed sammenhæng troværdighed aktivitet inspiration omsorg samvær tryghed anerkendelse intimitet opmærksomhed sikkerhed udfordring berøring klarhed oprigtighed sjov udvikling dialog kreativitet orden stabilitet vand dybde kærlighed påskønnelse støtte varme empati ligeværdighed respekt tid vished fordybelse loyalitet ro tillid ægthed forståelse luft samarbejde tolerance ærlighed fortrolighed mad forsikring fællesskab hjælp Rosenlund Kurser side 10

11 Udvikling af selvværd og ligeværd. IVK er et enestående sprogligt værktøj til at støtte børns og voksnes selvværd og dermed udvikle evnen til at føre en ligeværdig og konfliktløsende dialog. På en arbejdsplads vil blot få medarbejderes opmærksomhed på IVK langsomt kunne berige samarbejdsklimaet og medvirke til løsninger på konflikter som opfylder alles behov. Litteratur om IVK: (Kan købes on-line på Bøger skrevet af Marshall B. Rosenberg: Ikkevoldelig kommunikation: Girafsprog. En grundig indføring i IVK. Borgen 2005, 2. udgave. Livsberigende kommunikation - om konflikter og deres fredelige løsning med IVK en samtale med Marshall Rosenberg redigeret af Gabriele Seils. Rosenlund Forlag Fås også som lydbog. Livsberigende uddannelse - med IVK. Om IVK i skolen. Dafolo Livsberigende relationer mellem børn og forældre. Et inspirerende hæfte på 30 sider om IVK anvendt i forhold til børn. Rosenlund Forlag Det overraskende formål med VREDE. Høst frugten af din egen og andres vrede. Rosenlund Forlag Spiritualitet i praksis om det spirituelle grundlag for IVK. En lille bog som giver et konkret bud på, hvordan vi med IVK bevidst kan vælge en livsberigende spiritualitet. Rosenlund Forlag The Compassionate Classroom af Sura Hart m.fl. En grundig indføring i IVK og med mange øvelser. Word are windows or they are walls. DVD m. danske undertekster. Oplev Marshall Rosenbergs enestående evne til at klargøre de tragiske følger af f.eks. straf og belønning. Optaget i Danmark. Forlaget Skab Dit Liv. IVK i pædagogisk arbejde. DVD 30 min. med danske undertekster. Marshall Rosenberg, Grundig introduktion til modellens 4 trin, især i kommunikation med børn. Med DVD en følger et lille hæfte med en introduktion til IVK. (Rosenlund Kurser 2004) IVK i parforhold og familie. DVD 45 min. med danske undertekster. Indeholder bl.a. 3 rollespil. Med DVD en følger et lille hæfte med en introduktion til IVK. (Rosenlund Kurser 2005) IVK i 5.A - en introduktion til IVK. - Filmet på en skole over 2 måneder, hvor der arbejdes med at forbedre trivsel og kommunikation mellem elever indbyrdes og mellem eleverne og deres lærer. Med introduktionshæfte. Der findes mange andre bøger på engelsk og svensk, og videoer, lydbånd og CD er på engelsk. Se mere på og Marshall Rosenberg og Center for Nonviolent Communication Ikkevoldelig kommunikation (IVK) er formuleret af den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg, som har oprettet en nonprofit organisation: Center for Nonviolent Communication (CNVC) i USA og Europa. Rosenberg har skrevet andre bøger end dem der er nævnt ovenfor IVK indgår i undervisning af lærere og pædagoger mange steder både i Danmark og i udlandet. Der er projekter i Afrika, Asien, Vest og Østeuropa såvel som i Nord- og Sydamerika. Marshall Rosenberg har i 40 år rejst rundt i verden og holdt foredrag og ledet workshops. Han arbejder nu kun i New Mexico (USA). Center for Nonviolent Communication samarbejder med mere end 300 certificerede trænere i over 35 lande. Marshall Rosenberg beskriver sit værdigrundlag med disse ord: Jeg ønsker at skabe en kvalitet i kontakten mellem mennesker som gør det muligt, at alles behov bliver imødekommet uden anvendelse af vold. Contributing to a world where everyone s needs are met peacefully. Rosenlund Kurser side 11

12 Faste undervisere: Karsten Schacht-Petersen (f. 1942) Karsten har siden 1970 uddannet sig og arbejdet indenfor områderne kommunikation, samarbejde og personlig udvikling. Siden 1985 har han haft privat praksis med individuel- og parterapi, og har afholdt kurser i personlig udvikling og personaletræning. Karsten er uddannet supervisor (Kempler instituttet) og konfliktmægler (Center for Konfliktløsning). Karsten er træner i Ikkevoldelig Kommunikation (IVK), og er certificeret af Center for Nonviolent Communication, U.S.A. Karsten underviser på kurser i IVK og holder foredrag om IVK og om hvordan IVK kan anvendes i kommunikation på arbejdspladsen, i familien og til at opnå løsninger på konflikter hvor alle parters behov er taget i betragtning. Han bor på kursusejendommen Rosenlund på Nordfyn. Kirsten Kristensen (f. 1953) Kirsten er certificeret træner i Ikkevoldelig Kommunikation, og samarbejder med Center for Nonviolent Communication. Kirsten er kropsterapeut og uddannet familierådgiver på Kempler Instituttet i 2000, og har i mange år arbejdet med familie- og parterapi, bl.a. i samarbejde med praktiserende læger. Kirsten modtager klienter i terapi og afholder kurser i Ikkevoldelig Kommunikation, hvor hun gør brug af sine mange års erfaring med personlig udvikling med bl.a. meditation, drømme og tegneterapi. Kirsten bor i Odense Par- og familiesamtaler Både Kirsten og Karsten arbejder med klienter og Ikkevoldelig Kommunikation er en del af den metode som anvendes til at skabe kontakt og løse konflikter mellem parterne. Center for Livsberigende kommunikation i Odense tilbyder introduktionskurser, øvegrupper og temaaftener. Centret er et mødested for IVK interesserede og formidler kontakt mellem IVK-undervisere, og sælger bøger og andet materiale om IVK. Flere oplysninger på Rosenlund Kurser Ralgyden 18, Skovsgårde, 5471 Søndersø Tlf Vi arrangerer kurser og tilbyder foredrag om Ikkevoldelig Kommunikation. Flere oplysninger på Dette kompendium er udarbejdet af Karsten Schacht-Petersen Januar 2010 Rosenlund Kurser side 12