Inspiration til forberedelse
|
|
- Charlotte Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆRERVEJLEDNING Fra frø til plante Det er tilrettelagt som et besøg i Væksthusene suppleret med arbejde hjemme på skolen. Besøget i Væksthusene giver eleverne en faglig viden om planter i forskellige klimazoner og en sanselig oplevelse af Væksthusenes klimazoner. Indsamlet viden fra Væksthusbesøget danner afsæt for det videre arbejde på skolen. Uddrag fra fagformål Eleverne skal i natur/teknologi tilegne sig færdigheder og viden om vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikle tanker, sprog og begreber om natur og teknologi, som har værdi i det daglige liv. Elevernes læring skal i vidt omfang bygge på deres egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser, som skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med fagene biologi, fysik, kemi og geografi 1. Forløbet relaterer sig til kompetencemålene for Natur/teknologi, og eleverne arbejder bl.a. med enkle undersøgelser og modeller samt kommunikation omkring egne oplevelser og arbejde 2. Om forberedelse og efterbehandling Det er ikke en forudsætning, at I har forberedt jer til workshoppen, men for at skabe de bedste forudsætninger for læring vil vi opfordre jer til at arbejde med emnet både før og efter besøget i Væksthusene. Inspiration til forberedelse Forbered eleverne ved at læse brevet fra skoletjenesten op for dem. Du kan hente brevet her Find og kig på frø evt. i forbindelse med en gåtur i skoven. Brug begreber som en rød tråd igennem forløbet. Ud fra klassetrin og læringsfokus udvælges de for din klasse relevante begreber, der kan beskrive plantens morfologi (udseende), energikredsløb, vækstbetingelser og forplantning samt begreber knyttet til de hjælpemidler, der bruges i forløbet /08
2 Begrebsforslag Morfologi: Energikredsløb: Vækstbetingelser: Forplantning: Værktøjskassen: Rod, stængel, blad, blomst Fotosyntese, sollys, CO2, ilt, næring, grønkorn, vand Jordtyper, klima, nedbør, temperatur Bestøvning, pollen, frugt, frø Tommestok, termometer, decilitermål Hæng begreberne op i klassen som introduktion til forløbet, så eleverne ved, hvad de igennem arbejdet vil tilegne sig viden omkring. Vend ofte tilbage og reflekter over ordenes betydning og tal om, hvilke begreber eleverne er stødt på i undervisningen. Eleverne skal finde deres egne definitioner af ordene og overveje, i hvilke sammenhænge de har mødt og brugt dem. Begreberne giver læreren mulighed for at holde styr på, hvor langt klassen er nået i forløbet. Under besøget Vi forventer, at I samarbejder med os om at gøre besøget til en god oplevelse for alle elever. Vi håber derfor, at I vil være med til at skabe ro, når der skal være ro, og at I vil hjælpe eleverne, når de arbejder i grupper. I er altid velkomne til at supplere med viden til eleverne og skabe en god dialog mellem formidler, elever og jer selv. Program for dagen Eleverne samles i Green Room, hvor programmet og praktisk information præsenteres Eleverne diskuterer i grupper, hvad der skal til for at en plante kan vokse Eleverne sendes rundt i væksthusene på egen hånd for at få en oplevelse af de fire forskellige klimaer I samlet flok bevæger klassen sig tilbage gennem Væksthusene og taler med formidleren om deres oplevelse, de forskellige klimaer og de frø, de skal have til at spire. Eleverne sendes på egen hånd rundt i Væksthusene for at lave dataindsamling I Green Room finder vi frø i de forskellige frugter m.m. Opsamling Efter besøget - hvad skal der til, for at frøet spirer? Eleverne skal arbejde med de frø, som de har fået med hjem fra Væksthusene. Med hjælp fra deres observationer og optegnelser skal de få frøene til at spire. Der skal tages hensyn til jordtyper, temperatur, fugtighed og vandmængde. Der bruges ca. 10 minutter hver dag på at tilse planterne og notere fremskridtene i logbogen. Som dokumentation kan eleverne lave tegninger af planterne eller tage billeder. Under punktet Generelt om frøspiring kan du finde information om, hvordan man kan bygge et primitivt drivhus og mere generelt om, hvad man skal være opmærksom på, hvis frøene skal spire. Undringsspørgsmål Efter besøget i Væksthusene og i forbindelse med det videre arbejde vil der opstå forskellige undringsspørgsmål. Til det formål kan man lave en Wonderwall, en væg, med alle spørgsmålene hængt op på små sedler. Wonderwall kan anvendes som afsæt for gode samtaler med eleverne og måske nye spørgsmål. Eleverne skal i høj grad selv prøve at finde svar, enten ved at undersøge deres egne planter eller ved at kontakte fagfolk, evt. en gartner fra Væksthusene. En vigtig pointe, når der arbejdes med undringsspørgsmål, er, at eleven arbejder og ræsonnerer for at finde svaret. 02/08
3 For at få samtalen i gang mellem eleverne kan man arbejde med grublespørgsmål. Find inspiration via Concept Cartoons eller den norske udgave af Grubletegninger, hvor eleverne skal tage stilling til og diskutere forskellige udsagn, bl.a. om planter. Værktøjskassen I Væksthusene såvel som på skolen arbejdes med forskellige enkle måleinstrumenter, som eleverne skal bruge i forbindelse med indsamling af data og beskrive deres iagttagelser. Nogle af instrumenterne har eleverne brugt før, andre kræver en nærmere instruktion eller måske et mindre kursus. Alt værktøj der skal bruges i væksthusene, vil væksthusene stille til rådighed Tommestok, til måling af plantens højde Termometer, til måling af temperaturer i Væksthuset og i klassen Decilitermål, til afmåling af den rette mængde vand til planten Man kan vælge at inddrage et hygrometer, hvilket dog kan være svært at forstå for mange elever i målgruppen. Til gengæld er eleverne gode til at beskrive, hvordan fugtigheden føles under besøget i Væksthusene, og sammenligne den efter besøget i de fire huse. Generelt om frøspiring Jo større et frø er, jo dybere skal det sås. Det store frø har en større madpakke med, og den unge plante kan derfor overleve længere tid uden at kunne lave fotosyntese. Alle frø behøver fugtighed/vand for at spire. Det gælder også planter som f.eks. kaktus. Der er forskel på, hvor meget varme frø kræver for at spire. Typisk skal planter fra varme områder (f.eks. troperne) have mere varme for at spire end planter fra koldere områder (tempererede egne). Minidrivhus Mange frø vil gerne have det fugtigt, når de skal spire. Man kan lave et meget simpelt mini-drivhus ved at sætte sin urtepotte med jord og frø ind i en zip-lock pose. Kræver planten varme for at spire, kan drivhuset sættes på en plade ovenpå en radiator. Det kan specielt i vinterperioden være nødvendigt at sætte kunstigt lys op over planten. Det optimale er vækstlys, men det er også muligt at bruge en almindelig arkitektlampe. 03/08
4 Spiringsforsøg Plante Hus Jord Sådybde Temp. Spire efter Spirings %* Granatæble Middelhavshus muld med sand 0,5-1 cm 20 C 7-10 dage 50 Portulak Ørkenhus havejord med sand 0,5 cm 24 C 8-10 dage 80 Citron Bjergskovshus muld med sand 0,5-1 cm 24 C ca. 14 dage 50 Chili Tropehus muld 0,5 cm C 5-12 dage 50 *Spiringsprocent i Skoletjenestens egne forsøg. Som det fremgår af spiringsforsøgene, er det en god ide at så mere end ét frø. 04/08
5 Granatæble (Punica granatum) En 3-5 m høj, stedsegrøn busk med en tæt, grenet vækstform og smukke orange blomster, der sidder alene eller nogle få sammen. Granatæblet menes at stamme fra Iran eller Afghanistan. Den er indført til Middelhavsområdet, hvor den har været dyrket siden oldtiden, især i områder, der er for tørre til at dyrke citrusfrugter. Granatæble har været kendt og dyrket i så lang tid, at nogle mener, det må have været den frugt Eva fristede Adam med i Edens have. I De nye væksthuse vokser granatæblet i middelhavshuset. Frugten Det er et bær med en hård, læderagtig skal. Frugten har et blivende bæger. Dette bæger siges at have givet inspiration til Kong Salomons krone, og dermed til de europæiske kroner Når granatæble hedder granatæble, er det ikke fordi det kan eksplodere. Navnet kommer fra latin granatum, der betyder mange frø, og der er rigtig mange frø i et granatæble. Gennemskåret granatæble Frøenes yderskal er rød og saftig, og det er den og selve frøet, man spiser. Man bruger også granatæble til at lave saft af. I naturen vil granatæblet gå i stykker, når det er modent, og dyr, måske især fugle, vil blive tiltrukket af de saftige røde frø. Mange af frøene vil passere gennem dyret uden at tage skade, og på den måde bliver de spredt. Du skal vaske den saftige yderskal af frøene før du sår dem, for så spirer de bedre. Frø renset for den saftige del af skallen De rensede frø trykkes forsigtigt ned i en potte med pottemuld, og der kommes lidt jord over. Frøene vandes og stilles lunt. Frøene spirer efter 7-10 dage. De små granatæbleplanter kan godt lide meget sol, og må ikke tørre ud. De ældre planter er ikke så sarte. 05/08
6 Solportulak (Portulaca grandiflora) Stammer fra Sydamerika. Solportulak er en lille, enårig plante der bliver cm høj(i sjældne tilfælde 30 cm. Den har tykke, kødede (sukkulente) blade og smukke blomster, der kan have mange forskellige farver: hvid, gul, pink, orange, rød. Solportulak har sit navn, fordi den godt kan lide fuld sol; den åbner sine blomster når solen skinner på den. Den er tilpasset til at vokse i tørre områder og behøver ikke meget vand (kan tåle at tørre ud). I De nye væksthuse finder du solportulakken i ørkenhuset. Frugten er en kapsel, og frøene er ganske små. Kikker du på frøene i en lup vil du se, at de ligner små, piggede sneglehuse. Så frøene i en urtepotte med sandet, løs jord. Tryk dem forsigtigt fast i jorden, drys lidt jord over og hold frøene fugtige. Selvom den voksne plante kan vokse i tør jord, skal frøene have fugt for at spire. Frøene spirer efter 8-10 dage. 06/08
7 Citron (Citrus medica) Citrus kommer oprindeligt fra Østasien, hvor man kan finde vilde arter. Arter af Citrus slægten, bl.a. Citron, har været dyrket meget længe i middelhavsområdet. Christoffer Columbus, tog Citrus med til Amerika, og i dag dyrkes citrus frugter især ved Middelhavet og i Californien. Citron er et lille stedsegrønt træ, der bliver 3-6 m højt. Der har smukke, hvide, velduftene blomster. I den nye væksthuse finder du Citron i bjergskovshuset. Citronen er et bær. Yderst har den en tyk skal. I skallen er der kirtler med æteriske olier, der giver duften, når man skræller en citron. Skærer du en citron midt over, kan du se det saftige frugtkød og frøene. Citron er, ligesom mange andre frugter med et saftigt frugtkød, udviklet til at blive spist og spredt af dyr. Du skal pille frøene ud af citronen. Når du sår frøene, skal du trykke dem ned i en urtepotte med pottemuld blandet op med lidt sand og grus. Citron kan bedst lide en veldrænet jord. Du skal dække frøene med lidt af jorden. Jorden skal holdes varm og fugtig og må ikke tørre ud. Frøene spirer efter ca. 2 uger. Stil urtepotten i et vindue med sol, da citron godt kan lide sol og varme. Citron kan ikke tåle frost. 07/08
8 Chili (arter af Capsicum) Chili kommer oprindeligt fra Sydamerika. I dag er det et af verdens mest udbredte krydderier. Chili har været brugt af mennesker langt tilbage i tiden; man har fundet chili på bopladser, der er mindst 7000 år gamle. De første chilifrugter kom til Europa med Columbus omkring år Chilifrugterne indeholder stoffet capsaicin, og det er capsaicin der gør chilier stærke. Capsaicin stimulerer de nerver i huden og på tungen, som normalt reagerer på varme og smerte, og hjernen narres til at tro, at man brænder sig. I Den nye væksthuse kan du finde forskellige arter af chili i tropehuset. Chiliplantens frugt er et bær. Der findes over 25 forskellige arter af chili og rigtig mange forskellige sorter. Chilierne varierer i styrke, form og farve, fra mild til stærk, fra små til store, fra grønne til sorte, orange, røde og lilla. Gennemskåret chili. Man kan se frøene (hvide) og frøstolen, der hvor frøene sidder fast (orange). Ens for alle chilivarianter er,, at størstedelen af det stærke stof capsaicin findes i frøstolen, samt at chilifrugten er stærkest i den ende, hvor stilken sidder. Så hvis du vil smage en ukendt chilis styrke, så start med et lille stykke af spidsen. Chili-frø. Pas på når du piller frøene ud af chilifrugten. Saften kan være stærk og gøre ondt, hvis man kommer til at få den i øjnene. Vask hænderne grundigt bagefter eller brug evt. engangshandsker. Så frøene i en potte med pottemuld, og dæk dem med et tyndt lag jord. Chili frø har brug for fugtighed og varme, når de skal spire, de spirer hurtigst ved en temperatur mellem grader. Frøene spirer i løbet af 5-12 dage. Når chiliplanten er spiret, vil den gerne have meget lys, stil den i et vindue med sol. 08/08
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Spirer i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Spirer i skolehaven
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereHøst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?
Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13
Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereChili 2019 ÅRETS FAVORITTER & NYHEDER 2019
Chili 2019 ÅRETS FAVORITTER & NYHEDER 2019 Årets favoritter! Must- have chili - du ikke må gå glip af. Et varieret sortiment: Forskellige farver Forskellige former Super anvendelsesmuligheder Chili Styrke
Læs mereKristi Himmelfartsdag og konfirmation
Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kære konfirmander, familier og venner For en måneds tid siden stod jeg med en håndfuld frø i min hånd og tænkte på jer konfirmander. Det var nogen meget små frø, men
Læs mereLærevejledning til klimaplanteskolen
Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereÅrsplan for natur og teknik
Årsplan for natur og teknik Målgruppe: 03A Periode: Oprettet af: BK Mål for undervisningen: Årsplan i natur/teknik i 3. klasse. Fagformål for faget natur/teknologi Eleverne skal i faget natur/teknologi
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereMånedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen
42016 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og der opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne
Læs mereMonterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine
Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret
Læs mereÅrsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014
Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og
Læs mereNATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER
NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.
Læs mereJEG er din KARTOFFEL!
JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt
Læs mereÅrsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereTomater - teori. Historie
Tomater - teori Tomaten (Solanum lycopersicum på latin) er en natskyggeplante og er blandt andet i familie med peberfrugt, chili, aubergine og kartofler. Tomaten kendes og bruges som en grønsag, men det
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE!
2018-2019 NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til natur og teknologi i 3. Klasse I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge
Læs mereDagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over
Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik
Læs mereDet åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen
Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:
Læs mereSankning: Hvad er det?
Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden
Læs mereFair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika
Fair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika SPICEZ DE NUNEZ krydderier for både professionelle og dem der bare godt kan li god mad SPICEZ DE NUÑEZ forhandler krydderier
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereProjekt X. Kold College
Projekt X Kold College Overordnet formål Eleven som forsker, hvordan griber vi det an? Hovedfokus vil være, hvordan vi kan fremme elevernes evne til at stille gode produktive spørgsmål gennem hypotesedannelser.
Læs mereSlottet i Smørmosen 2016
Oktober-nyheder fra Slottet i Smørmosen 2016 Selvforsyning til husbehov Sensommer i september Jeg bliver nød til at sige det lige ud, september er en skøn måned. Regn til haven, og dejligt vejr ind i mellem.
Læs merewww.dorteklattschou.dk/medlemsside
1 Feng Shui optimerer de fysiske rammer omkring os. Kan bl.a. bruges til at skabe positiv energi ( chi ) og til at fjerne ubalancer omkring os. Feng Shui stammer fra Østens filosofi og betyder vind/vand.
Læs mereMATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning
MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt
Læs mereIntro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.
Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet
Læs mereMånedens Smag: December
Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Grønne Spirer Periode: April-juni 2019 Tema: Jord Afdeling: Udgård Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Hvert år deltager Valhalla i Grønne Spirer, hvor vi retter
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget
Indskoling (0.-3. klasse) Pilerensning 1) Overordnet formål At give børnene en opdragende erfaring, som sætter dem i stand til at argumentere for brugen af rensningsanlæg. At børnene bliver i stand til
Læs mereChili og Jalapeños i haven
Apache Cap.annuum 5 cm lang middelstærk chili. Først grøn så dybrød. Stort udbytte som modner fra midt august. Utrolig rigtbærende og tidlig høstudbytte. En lav sort, som egner sig bedst til krukke, hvor
Læs mereEn verden af æbler Et projekt i Brobækhus Børnehave
En verden af æbler Et projekt i Brobækhus Børnehave 29-10-2016 Beskrivelse af forløbet og foto fra aktiviteterne. På stuernes- og naturvejlederens blogs på www.brobækhus.dk kan du se flere beskrivelser
Læs mere2.A UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNOLOGI
2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget i klassen I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i.
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs mereÅrsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse
Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE
Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til natur/teknologi i 1. Klasse I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever
Læs mereNaturcenter Tranbjerg
Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også
Læs merePlanter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter
Læs mereSå dine egne tomatplanter
Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12
Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Sol og vind Klasseundervisning og grupper 37-40 Masseeksperiment 2011 Klasseundervisning og forsøg i Bruduge
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne
Læs mereHvor julens krydderier kommer fra
Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne
Læs mereTROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber
Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereLav flotte mosaikker
Månestenen #10 Opgaveark Billedkunst, 1-5. klasse Omfang: 2-6 lektioner Lav flotte mosaikker I denne opgave skal eleverne arbejde med mosaik. De introduceres til mosaikkunsten ved at se billeder af mosaik,
Læs mereUndervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser
Læs mereAnemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig?
Trinmål til undersøgelsesaktiviteter Beskrive udvalgte (dyr og) planter Kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider Undersøge enkle forhold vedrørende vejret Kende de naturområder, hvor navngivne
Læs mereIndhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12
smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs mereBilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG
DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereNatur/teknologi for 6. klasse
Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.
Læs mereKlassetrinmål: 1. klasse:
Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereMånedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereIndskoling. Børn i verden
Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.
Læs mere1.B's sommerfugle logbog
2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for
Læs mereStille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.
Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:
Læs mereTid til haven. Havetips uge 43
Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereHold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.
Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og
Læs mereLav smukke saltkrystaller
Månestenen #08 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Lav smukke saltkrystaller Vandet i Det Døde Hav består af 33 % salt. Det er 10 gange mere end i Vesterhavet. I denne opgave eksperimenterer
Læs mereÅrsplan natur og teknik 4. klasse
Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne,
Læs mereÅrsplan for Natur og teknologi: 5. klasse
Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til
Læs mere6. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI
2017-18 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne
Læs mere7. forløb Træets forår
7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår
Læs mereFARVER PÅ SPROGET LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE
FARVER PÅ SPROGET LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE Træning af farverne inkl. bøjningsformerne ift. køn, bestemthed, tal og grader. Mere varieret ordforråd og kulør på sproget + dannelse af korte
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14
Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Læs mereMånedens Smag: Oktober
Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereÅrsplan for skoleåret 2018/19
Årsplan for skoleåret 2018/19 Natur og Teknologi i 4. 5. 6. klasse Lærer: Anna Jensen Denne årsplan er sidst revideret d. 12/8 Generelt Timerne fordeler således; 2 * 45 min om torsdagen Undervisningen
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereFra saltvand til ferskvand
Månestenen #07 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Fra saltvand til ferskvand I denne opgave skal I tale om vandets betydning for livet på Jorden. Eleverne bliver introduceret til
Læs mereNatur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning.
Natur og teknologi Natur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning. Nysgerrighed, arbejdsglæde, kreativitet og udforskning er i
Læs mereFra agern til egetræ
Claus Nar Mini, Farum Gode kammerater og naturvenner Fra agern til egetræ Skrevet af Kristian kristian@clausnar.dk 09-11-2016 Dette er en samling af instruktioner i hvordan man får et agern til at blive
Læs mere