!" # "$ % # & % ' & ' # ()* + #," *- ##. # #% / '

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "!" # "$ % # & % ' & ' # ()* + #," *- ##. # #% / '"

Transkript

1

2 !" # "$ % # & % ' & ' # ()* + #," *- ##. # #% / '

3 Definition Klinisk risikoaffald defineres som affald, hvor der ved direkte kontakt er risiko for smitteoverførsel af mikroorganismer til personer, som håndterer affaldet. Vævsaffald fra mennesker, hvor der er ønske om ugenkendelighed af affaldet, defineres også som klinisk risikoaffald. Korrekt håndtering, indsamling og behandling af klinisk risikoaffald er derfor vigtig for at undgå smitteoverførsel af mikroorganismer fra affald stammende fra sundhedssektoren til personale, som håndterer affaldet i det daglige eller personer, som står for bortskaffelsen af affaldet. Pligter I henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 er kommunalbestyrelsen forpligtiget til at iværksætte indsamlingsordninger i form af henteordninger for farligt affald, herunder klinisk risikoaffald. Kravet om henteordninger gælder for virksomheder men ikke for private husholdninger, hvor der kan etableres bringeordninger. Virksomheder med mindre mængder af klinisk risikoaffald kan også omfattes af en bringe ordning. Kommunalbestyrelsen har tilsynspligt med virksomheder, der frembringer farligt affald herunder klinisk risikoaffald, og har mulighed for at meddele påbud eller forbud for at forebygge forurening og sikre, at affaldet anmeldes og håndteres korrekt. Virksomheder, der producerer farligt affald, er forpligtet til at anmelde dette til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om mængde, affaldets art, emballering, sammensætning og egenskaber. Virksomheder er forpligtet til at benytte de ordninger for farligt affald, som kommunalbestyrelsen har iværksat. Baggrund for forslaget om en fælles ordning I 2001 blev der i medfør af den fælles affaldsplan fremlagt debatoplæg til en fælles ordning for indsamling af klinisk risikoaffald. Tilbagemeldingerne fra kommunerne viste interesse for etablering af en ny fælles ordning i regi af Reno Djurs I/S. Kort tid efter fremlæggelse af debatoplægget blev der generelt rejst tvivl om kommunernes muligheder for at overdrage myndighedsopgaver til fælleskommunale selskaber hvilket var forudsat i den fremlagte løsningsmodel. Bl.a. som følge heraf blev en fælles løsning ikke umiddelbart igangsat på dette tidspunkt. I den nye fælles affaldsplan er det igen besluttet, at der skal fremlægges forslag til en fælles indsamlingsordning for klinisk risikoaffald for interessentkommunerne i Reno Djurs I/S. Formålet med en fælles indsamlingsordning for klinisk risikoaffald er at optimere samt forbedre indsamlingen og behandlingen af klinisk risikoaffald, således at mest muligt klinisk risikoaffald indsamles og behandles korrekt. I dette notat belyses status og løsningsmuligheder overordnet ud fra de nugældende rammebetingelser. Herudfra er der i samarbejde med teknikere i de 8 kommuner udarbejdet forslag til en ny fælles ordning som beskrevet i kontrakter om tillægsydelse herom.

4 # Klinisk risikoaffald er omfattet af definitionen for farligt affald i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 jf. særligt bilag 2 (Listen over affald) EAK gruppe : Affald fra læge- eller dyrlægepraksis og/eller hermed forbundne forskningsaktiviteter (undtagen køkken- og kantineaffald, som ikke har direkte tilknytning til patientbehandling). De særlige bestemmelser for klinisk risikoaffald er primært begrundet i behovet for særskilt håndtering af denne affaldstype. Klinisk risikoaffald, der skal bortskaffes efter disse særlige bestemmelser, omfatter affald, som ved direkte kontakt kan indebære en særlig risiko ved håndtering. Klinisk risikoaffald omfatter affald fra sygehuse, fødeklinikker, behandlingsinstitutioner, hjemmeplejeordninger, lægers og tandlægers klinikker, praktiserende jordemødre, svineproducenter m.fl., som ved direkte kontakt kan indebære en særlig risiko ved håndtering: Skærende og stikkende genstande, som har været brugt i patientpleje eller behandling, eksempelvis: Kanyler, knive, guidewires, sakse, pincetter, suturnåle, dråbekamre og andet, der kan penetrere hud. Reagensglas, skår og lign., der indeholder blod, pus eller vævsvæskerester. Laboratorieglasvarer (f.eks. hæmoglobinkuvetter, hårrør, pipetter og glasskår) forurenet med blod, pus og vævsvæsker. Alt affald fra patienter, som er isolerede, medmindre kendskab til sygdommens smittemåde gør, at risikoen ved håndtering må anses for minimal. Eksempler på klinisk risikoaffald under denne kategori er: Affald fra patienter med kolera og miltbrand. Af hensyn til smittefare for medpatienter/praktisk overholdelse af isolationsregime kan man vælge at håndtere en større del som risikoaffald, end svarende til den reelle risiko ved håndtering. Smitteførende affald i øvrigt, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter og fra forsøgsdyr, eksempelvis: Petriskåle og lign., som indeholder levende bakterie-, virus- eller svampekulturer. Meget vådt (som vil dryppe, hvis det sammenpresses) engangsmateriale, hvor væden udgøres af vævsvæsker, pus eller blod fra patienter, eksempelvis; forbindinger, afdækninger, operationsservietter, bleer og hygiejnebind. Alle vævsdele fra forsøgsdyr, som indeholder humanpatogene mikroorganismer. Rester af ikke-dræbt vaccine. Visse typer vævsaffald, som på grund af stikkende (f.eks. knoglesplinter) eller væskeholdig/dryppende karakter (f.eks. moderkager) kan udgøre en risiko. Korrekt håndtering, indsamling og behandling af klinisk risikoaffald er derfor vigtig for at undgå smitteoverførsel af mikroorganismer fra affald stammende fra sundheds-

5 % sektoren til personale, som håndterer affaldet i det daglige eller personer, som står for bortskaffelsen af affaldet. Vævsaffald For visse typer vævs- og legemsdele er der ønske om sikkerhed for ugenkendelighed af affaldet efter behandling. Ved behandling ved forbrænding skal større sammenhængende vævsdele og legemsdele behandles særskilt for at sikre udbrænding. Vævsaffald kan defineres som alle genkendelige vævs- og legemsdele samt andet affald, hvor ugenkendelighed efter behandling skønnes hensigtsmæssig af æstetiske grunde, eller hvor den stikkende/væskeholdige karakter af vævet udgør en potentiel risiko ved bortskaffelse. Som eksempler på vævsaffald kan nævnes: Moderkager. Aborter. Vævsprøver, herunder også vævsprøver i formalin. Amputerede legemsdele. Vævsaffald er kun at betragte som risikoaffald/farligt affald, såfremt det falder ind under en eller flere af de tre ovennævnte hovedkategorier for klinisk risikoaffald f.eks. på grund af indhold af blod eller anden væske (f.eks. moderkager eller bortopererede tumorer fra bughulen) eller på grund af stikkende/skarp karakter (f.eks. knoglestykker). Producenterne af klinisk risikoaffald kan inddeles i følgende kategorier: Primær sundhedssektor Sekundær sundhedssektor Andre producenter Den primære sundhedssektor omfatter små og mellemstore affaldsproducenter f.eks. praktiserende læger og tandlæger, praktiserende jordemødre, hjemmeplejeordninger og plejehjem. Den sekundære sundhedssektor omfatter mellemstore og store affaldsproducenter, f.eks. sygehuse og hospitaler, klinikker og laboratorier, behandlingsinstitutioner og sanatorier. Andre producenter af klinisk risikoaffald omfatter f.eks.: Medicinske forskningsinstitutioner, apoteker, laboratorier, lægelaboratorier m.v., levnedsmiddelkontrolenheder, akupunktører, tatovører, kosmetologer, landbrug med dyrehold m.m. Den største mængde klinisk risikoaffald produceres af de primære og sekundære kilder. Kategorien andre kilder omfatter dog affaldsproducenter, som kan have betydelige mængder klinisk risikoaffald f.eks. dyrlæger. Nedenfor er der opstillet en oversigt over antallet af potentielle kilder til klinisk risikoaffald fordelt på ovennævnte kilder samt kommuner.

6 & Kilde Ebeltoft Grenaa Midtdjurs Nørre Djurs Rosenholm Rougsø Rønde Sønderhald I alt Primære kilder Praktiserende læger Praktiserende tandlæger og klin. Tandlægeteknikere Jordemødre og jordemodercenntre Hjemmesygepleje og sunhedspleje Plejehjem og beskyttede boliger Patienter 0 Sekundære kilder Hospitaler 1 1 Andre kilder Apoteker Dyrlæger Fodplejere Tatovører 1 1 I alt Landbrug med dyrehold Kildegrundlag primo Alle kommuner har etableret en indsamlingsordning for klinisk risikoaffald. Ordningerne er indbyrdes forskellige, og er organiseret både som hente- og bringeordninger. I nogle kommuner kan klinisk risikoaffald afleveres på genbrugsstationen, idet kommunen foranstalter transport og behandling herfra. Øvrige kommuner har en anden kommunal modtageplads, herunder institutioner og apoteker, hvor klinisk risikoaffald kan afleveres. Generelt er der dog nogen usikkerhed om ordningerne hos producenterne, hvilket f.eks. betyder at der ofte afleveres klinisk risikoaffald på genbrugsstationer, hvor dette ikke er forudsat ofte i umærkede emballager. I Ebeltoft Kommune køber affaldsproducenterne emballage på apoteket og bringer affaldet til den lokale genbrugsstation, hvor affaldet emballeres i 30 liters papkasser. Ordningen er ens for både private og erhverv. Efter behov afhenter kommunen affaldet og bringer dette til specialforbrænding på Forbrændingsanlægget Århus Nord. Kommunen betaler både transport og behandling af affaldet. I Grenaa Kommune udleveres tomme kanylebokse gratis på apoteket, og fyldte kanylebokse stammende fra både private og erhverv (læger, tandlæger m.m.) skal afleveres på Grenaa genbrugsstation, hvor disse pakkes i 30 liters papkasser foret med plastpose. Klinisk risikoaffald indsamlet på genbrugsstationen bortskaffes sammen med klinisk risikoaffald fra Grenaa Sygehus. Kommunen sørger for transport af affaldet til sygehuset. Behandlingsudgiften for affald indsamlet på genbrugsstationen afholdes af kommunen. Grenaa Sygehus er fortsat Djurslands største producent af klinisk risikoaffald med en årlig produktion på i størrelsesordenen kg.. Det kliniske risikoaffald håndteres i 240 liters plastaffaldsbeholdere som lejes af Forbrændingsanlægget Århus Nord. Sygehusets personale indsamler klinisk risikoaffald på de forskellige afdelinger og place-

7 rer dette i beholderne. På operationsstuer er der permanent opstillet en beholder til klinisk risikoaffald, hvori vævsaffald også bortskaffes. Beholderne indsamles af Randers Centralvaskeri som returlæs. Beholdere fra flere af Århus amts hospitaler samles i Randers for videre transport til behandling på Forbrændingsanlægget Århus Nord. Der er fast afhentning af klinisk risikoaffald 1 gang om ugen i 240 l beholdere. Fordelingen mellem vævsaffald samt klinisk risikoaffald kendes ikke. Sygehuset afholder selv udgiften til transport og behandling, hvor der er en fast behandlingsafgift pr. beholder uanset indhold og vægt. I Midtdjurs Kommune køber erhverv kanylebokse på apoteket og disse kan afleveres gratis på genbrugsstationen. Kommunen betaler for transport og behandling af klinisk risikoaffald fra genbrugsstationen. Private kan afhente kanylebokse gratis på apoteket eller kommunens sundhedscenter. Desuden opererer en privat entreprenør som indsamler i kommunen. Betaling for denne ydelse er et mellemværende mellem affaldsproducent og entreprenør. Affaldet indsamlet af den private entreprenør bliver behandlet på Vejen Kraftvarmeværk. I Nørre Djurs Kommune indsamles klinisk risikoaffald fra erhverv af en privat entreprenør efter behov. Der afregnes direkte med affaldsproducenten uden kommunens mellemværende. Typisk indsamlingshyppighed er 1 gang pr. 1-4 uger eller efter behov. Affaldet bliver behandlet på Vejen Kraftvarmeværk. Rosenholm Kommune afholder udgifterne til emballage, som udleveres gratis til både private og erhverv på Hornslet apotek. Indsamlingen er en kombineret hente- og bringeordning. Kommunen afhenter selv affald fra læger, tandlæger, plejehjem osv.. Private har mulighed for at aflevere klinisk risikoaffald på apoteket. Transport samt behandlingsudgifter afholdes af kommunen. Affaldet behandles på Forbrændingsanlægget Århus Nord. Rougsø og Sønderhald kommuner har enslydende ordning for klinisk risikoaffald. Kommunerne indkøber 30 liters papemballage, som fores med plastsæk. Ordningen gælder både for private og erhverv. Affaldsproducenter køber selv kanylebokse på apoteket. Kommunen transporterer selv affaldet til Århus modtagestation for farligt affald. Udgifterne til behandling af affaldet afholdes af kommunerne. I Rønde Kommune afhentes affaldet hos affaldsproducenterne, idet afhentningen er udliciteret til privat entreprenør, der afregner direkte med affaldsproducenterne uden kommunens mellemværende. Typisk indsamlingshyppighed er 1 gang pr. 1-4 uger eller efter behov. Alle producenter af klinisk risikoaffald har pligt til at tilmelde sig indsamlingsordningen. Affaldet bliver behandlet på Vejen Kraftvarmeværk. Ingen af kommunerne har iværksat specielle indsamlingsordninger for dyrehold. Dyrehold kan på samme vilkår som andre producenter af klinisk risikoaffald benytte de af kommunerne iværksatte indsamlingsordninger for klinisk risikoaffald. Erfaringsmæssigt er det få dyrehold, som benytter sig af indsamlingsordningerne. Affaldet bortskaffes typisk i dagrenovationen. På alle genbrugsstationerne er der mulighed for at aflevere kanylebokse.

8 '! Den samlede indsamlede mængde klinisk risikoaffald i samtlige kommuner er senest opgjort i forbindelse med affaldsplanen i Her udgjorde mængden ca. 14 tons. I det samlede billede udgør klinisk risikoaffald således kun en meget lille andel af den samlede affaldsmængde på ca ton. I forhold til andre affaldstyper er det dog ikke umiddelbart den vægtmæssige mængde, der har betydning for miljømæssige og risikomæssige konsekvenser. Klinisk risikoaffald kan således udgøre en risiko for sikkerhed, sundhed og miljø ved meget små mængder. "! Klinisk risikoaffald skal forbrændes på anlæg, der er godkendte til forbrænding af klinisk risikoaffald. Den samlede danske produktion af klinisk risikoaffald er på ca tons. Bortskaffelsen er fordelt på nedenstående anlæg: SWS (Special Waste System i Nørre Alslev) knap 35%. Resten bortskaffes på 7 traditionelle affaldsforbrændingsanlæg: Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S i Hjørring Forbrændingsanlægget Århus Nord Vejen Kraftvarmeværk I/S Amagerforbrænding BOFA I/S på Bornholm I/S KARA i Roskilde I/S Vestforbrænding i Glostrup Som det fremgår af ovenstående, er der 3 forbrændingsanlæg i Jylland, som kan behandle klinisk risikoaffald. Forbrændingsanlægget Århus Nord er det eneste anlæg i Jylland, som forbrænder vævsaffald. Da forbrænding af vævsaffald er underlagt særlige krav til destruktion og dermed anvendelse af højere forbrændingstemperaturer betyder dette, at behandlingsprisen er relativt højere end forbrænding af andet klinisk risikoaffald såsom kanyler osv. Sortering af klinisk risikoaffald i vævsaffald og andet klinisk risikoaffald er økonomisk fordelagtigt, da forbrænding af vævsaffald er ca. en faktor 4 dyrere end forbrænding af andet klinisk risikoaffald. I 1999 blev ca. 60% af det indsamlede kliniske risikoaffald fra Djursland forbrændt på anlæg, som er godkendt til forbrænding af vævsaffald, hvor behandlingstaksten udgør ca kr. pr. tons. Denne praksis betyder, at affaldsproducenterne/kommunerne betaler mere end nødvendigt for behandlingen af affaldet. Den resterende del af det indsamlede kliniske risikoaffald forbrændes på anlæg, hvor behandlingsudgiften udgør ca kr. pr. tons. Hertil kommer udgifterne til indsamling og transport af affaldet.

9 + En indsamlingsordning for klinisk risikoaffald skal tilgodese miljø, sikkerhed, effektivitet samt økonomi. Følgende forhold skal bl.a. vurderes: Organisation af indsamlingsordning som hente- eller bringeordning eller en kombination af begge. Mulige indsamlingssteder i tilfælde af bringeordning. Hvilke affaldsproducenter omfatter ordningen. Indsamlingsinterval: Ugetømning, 14 dags tømning, månedstømning eller ringeordning. Indsamlingsmateriel, herunder krav til emballage og transport. Sortering af affald. Afsætningsmuligheder. Diverse registreringer af mængder og kilder. Økonomi. Administration. Myndighedsudøvelse. # $ % En indsamlingsordning for klinisk risikoaffald kan organiseres enten som en henteordning, bringeordning eller en kombination af begge. Der er fordele ved alle ordninger, men den største sikkerhed for korrekt indsamling og håndtering af affaldet opnås ved en henteordning. Henteordningen giver samtidig brugerne af ordningen den størst mulige service og det sikres, at det kliniske risikoaffald håndteres af færrest mulige, hvorved risikoen for menneskers helbred mindskes. Ved en henteordning kan det ligeledes sikres at transporten af affaldet er underlagt ADR forskrifterne som bl.a. indeholder krav om uddannelse af personalet, som håndterer affaldet. I nedenstående tabel er fordele og ulemper for forskellige indsamlingsordninger opstillet. Der fokuseres primært på afhentningsinterval:

10 0 Fast afhentning uge, 14 dags eller måneds interval Årlig afhentning Ringeordning Henteordninger Fordele Indsamlingseffektiviteten øges ved faste afhentninger. Affaldet bliver håndteret og transporteret af uddannet personale. Faste indsamlingsintervaller er især velegnet ved producenter af affald i den primære sundhedssektor dvs. læger, tandlæger m.m. Fast afhentning sikrer, at affaldet behandles korrekt. Mulighed for fastlæggelse af fast ruteplan. Henteordninger Fordele Fordelagtig ordning for småproducenter af stikkende og skærende affald. Høj fleksibilitet. Afhentningen kan tilpasses af den enkelte producent. Pludseligt opstået affald kan afhentes med kort varsel. Ringeordning kan koordineres med fast rutekørsel. Ulemper Små producenter som f.eks. svineproducenter, minkavlere og lign. af affald har ikke nok affald til, at dette kan retfærdiggøre en afhentning med korte mellemrum. En henteordning med månedsintervaller eller hyppigere vil blive forholdsvis dyr for småproducenter, da udgifterne til transport øges ved et meget diffust indsamlingsnet. Ulemper Stor risiko for uhygiejniske forhold ved producenter, der har andet affald end stikkende og skærende affald f.eks. sårforbindinger, sugende materiale forurenet med pus, blod eller lign. Sporadiske afhentninger vil fordyre afhentningen. Planlægning af indsamlingsruter vanskeliggøres. Bringeordning Fordele Ulemper Genbrugsstation Aflevering af klinisk risikoaffald fra små producenter bliver meget fleksibel. Fordel for f.eks. dyrehold. Modtagelse af affald fra producenter i den primære sektor vil belaste genbrugsstationen unødigt. Øget risiko for personale grundet øget mængde. Det kan ikke sikres, at alt affald fra den primære sektor indsamles. Registreringer af affaldsproducenter og mængder vanskeliggøres. Risiko for uhygiejniske forhold hos producenten. Apotek Samme som ovenfor. Samme som ovenfor. Miljøbil Miljøbilen kan evt. kombineres med indsamling af øvrigt farligt affald. Indsamling tættere på lokalsamfundet Kan evt. give højere indsamlingseffektivitet end genbrugsstationen. Ordningen er ikke serviceminded og fleksibel for de primære producenter. Erfaringer fra lignende ordninger i andre oplande viser, at lignende ordninger ikke bliver udnyttet optimalt.

11 Det vurderes, at en bringeordning kun vil være relevant for småproducenter af klinisk risikoaffald. Der er dog ved bringeordninger risiko for uhygiejniske forhold ved producenten eller arbejdsmiljøproblemer, såfremt bortskaffelsen foregår i dagrenovationen. Ved bringeordninger er der to relevante alternative opsamlingssteder nemlig: Genbrugsstationen og apoteket. Af disse to alternativer vurderes genbrugsstationen i givet fald som den bedste løsning, da ikke alle kommuner har et apotek. Genbrugsstationernes personale kan efteruddannes således det sikres, at affaldet håndteres korrekt. En henteordning kan omfatte et snævert eller bredt udvalg af producenterne af klinisk risikoaffald. I nedenstående tabel er fordele og ulemper opstillet for en henteordning for forskellige kildegrupper. Henteordning Fordele Ulemper Afhentning ved alle producenter Afhentning ved primære og sekundære producenter Afhentning fra dyrehold v. dyrlæger Alt klinisk risikoaffald bliver indsamlet og behandlet korrekt. Der er mulighed for at fastlægge en fast ruteplan for indsamlingen. En fast ruteplan kan evt. kombineres med en ringeordning. Mulighed for registrering af affaldsproducenten til brug for miljøtilsynet. Klinisk risikoaffald fra storproducenter bliver indsamlet og behandlet korrekt. Der er mulighed for at fastlægge en fast ruteplan for indsamlingen. En fast ruteplan kan evt. kombineres med en ringeordning. Mulighed for registrering af affaldsproducenten til brug for miljøtilsynet. Affald fra dyrehold kan potentielt indsamles effektivt, da dyrehold typisk har besøg af dyrlægen mindst en gang årligt. Behandlingen af affaldet kan gøres brugerbetalt ved, at dyrlægen formidler salg af emballage til affaldsproducenten. Ved store kørselsafstande, især ved småproducenter af affald, kan indsamlingen fordyres, hvis der afhentes i tilkald. Ved planlægning af rute, hvor alle årsafhentningerne medtages, reduceres transportudgifterne. Nødvendiggør oprettelse af centrale indsamlingssteder, hvor småproducenter kan aflevere deres affald. Risiko for at noget klinisk risikoaffald ikke afleveres og behandles korrekt. Andre oplande har registreret modvilje overfor dyrlæger, da det fra dyrehold vurderes, at betalingerne til dyrlægen er høje nok. Det kan ikke sikres, at alle dyrehold bliver omfattet af ordning. Ansvarsfordeling og affaldsstrømme vil være uigennemskuelige. En henteordning, som omfatter samtlige producenter af klinisk risikoaffald, er med hensyn til håndtering og behandling af affaldet optimal. De affaldsproducenter, som har den største produktion af klinisk risikoaffald, er primært lokaliseret i større bymæssig bebyggelse. Indsamling af affald begrænset til disse producenter vil måske give en isoleret besparelse på transportleddet. Indsamlingen af affald fra de små producenter kan foretages af dyrlæger og/eller ved, at producenterne selv bringer affaldet hen til centrale opsamlingslokaliteter. Ved indsamling af affald gennem dyrlæger kan der ske en sammenblanding af affald fra flere forskellige kilder, som vil resultere i, at registrering af affaldet vanskeliggøres. Såfremt behandlingen af affaldet skal finansieres af affaldsproducenten skal dyrlægen opkræve behandlingsgebyr for affaldet. Dette forhold kan give anledning til modvilje. Dyrehold kan benytte dyrlæger, som er beliggende udenfor Reno Djurs opland og derfor ikke omfattet af indsamlingsordningen. Dette kan betyde, at indsamlingseffek-

12 tiviteten mindskes. Ligeledes kan der være vanskeligt eller umuligt at følge affaldsstrømmene. En ordning, hvor affaldet afhentes hos alle affaldsproducenter er den mest sikre. For småproducenter vil de økonomiske konsekvenser herved ikke være anderledes end for større producenter, såfremt ordningen tilrettelægges med mulighed for afhentning med forskelligt interval efter behov. & % Som udgangspunkt skal alt affald kildesorteres, hvilket også gør sig gældende for klinisk risikoaffald. Klinisk risikoaffald skal sorteres i nedenstående tre fraktioner: Skærende og stikkende genstande. Andet smitteførende affald. Vævsaffald. Forbrænding af vævsaffald er forbundet med større udgifter end forbrænding af andet klinisk risikoaffald, hvorfor en kildesortering i fraktionerne vævsaffald og andet klinisk risikoaffald kan udgøre en besparelse for den enkelte producent af klinisk risikoaffald. Besparelsen vil være tydeligst ved storproducenter af affald, da udgifterne til transport her vægter mindst i den samlede udgift til bortskaffelsen af affaldet. Da klinisk risikoaffald forbrændes, er det vigtigt, at affaldet ikke blandes med andet farligt affald fra sundhedssektoren, f.eks. amalgamfiltre. Der skal derfor være meget fokus på såvel korrekt sortering af klinisk risikoaffald som øvrigt forekommende farligt affald i sektoren. Information og vejledning er derfor vigtige bestanddele i en indsamlingsordning. ' % Miljøstyrelsens vejledning nr om håndtering af klinisk risikoaffald opstiller en række krav både til emballage og transport/håndtering af klinisk risikoaffald, hvor personalets sikkerhed, både på produktionsstedet og ved den videre behandling, er i fokus. For at sikre størst mulig sikkerhed for personer, der håndterer klinisk risikoaffald, er følgende udvalgte krav opstillet til emballagen: Alle typer af emballage skal være typegodkendt af Emballage- & Transportinstituttet under Dansk Teknologisk Institut til emballering af klinisk risikoaffald. Størrelse og volumen af emballagen skal kunne opfylde kravene i forhold til affaldets karakter og størrelsen af affaldsproduktionen. Der må ikke være risiko for fejlbetjening af emballagen. I tilfælde af lækage skal der være mulighed for enkel omemballering. Kanylebokse skal være brudsikre og godkendte. Behovet for emballagetyper i en indsamlingsordning i Reno Djurs interessentkommuner kan sammenfattes til: Kanylebokse til skærene og stikkende affald. Transportemballage til div. smitteførende affald samt kanylebokse. Transportemballage til vævsaffald.

13 Alle producenter af klinisk risikoaffald vil have behov for emballage til stikkende og skærende affald. Vævsaffald produceres hovedsageligt på Grenaa Sygehus og afhængig af størrelsen af vævsaffaldet kan der være behov for større affaldsbeholdere på f.eks. 240 liter. Dryppende affald indeholdende pus eller andre væsker fra mennesker kan forekomme ved flere af affaldsproducenterne, og skal indpakkes forsvarligt i tæt emballage og placeres i transportemballagen. Følgende emballagetyper forventes at dække alle affaldsproducenters behov for emballage: Godkendte kanylebokse i 2 forskellige størrelser f.eks. 1,5 liter og 5 liter. Transportemballage udformet i pap foret med plastpose (f.eks. 30 liter) eller en papirsæk foret med plastpose (f.eks. 60 liter eller 100 liter). Papirsæk foret med plast til brug ved omemballering af affald placeret i sæk eller papkasse (f.eks. 100 liter). Beholder udelukkende til vævsaffald. Forbrændingsanlægget Århus Nord benytter udelukkende 240 liters affaldsbeholdere foret med plastsæk til transport og opbevaring af vævsaffald. Herudover kan der til vævsaffald benyttes plastforede papkasser eller plastkasser/spande, der er mærket tydeligt med Vævsaffald. På al transportemballage skal der være mulighed for at påføre navn og adresse på affaldsproducenten, således kilden til affaldet kan spores. Af hensyn til arbejdsmiljøet for personalet, der indsamler affaldet er det vigtigt at den samlede vægt af en fyldt transportemballage ikke overstiger 11 kg for emballager, der skal bæres manuelt. I henhold til Arbejdstilsynets anvisning er 11 kg den maksimale belastning for, at et løft normalt ikke vil være forbundet med sundhedsrisiko på grund af selve løftet, når rækkeafstanden er tæt ved krop, og løftet er stationært. Transportemballage med højere vægt må ikke håndteres uden brug af hjælpemidler. Ved valg af emballage skal ovenstående tages i betragtning, således muligheden for at emballagens samlede vægt overstiger 11 kg, mindskes mest muligt. ( Transporten af affaldet fra affaldsproducent og til behandlingsanlæg skal for primære og sekundære kilders vedkommende foregå i ADR godkendte biler med uddannet personale. Affaldsproducenter, som er omfattet af en evt. bringeordning, foranstalter selv transporten, og ved denne type af transport er der ikke krav til transportmidlet eller transportøren. Transportøren er selvfølgelig underlagt reglerne i Miljøbeskyttelsesloven, som pålægger affaldsproducent og transportør at sikre, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af miljøet. Det samme gælder for decentral patientpleje, hvor affaldet skal til en central opsamlingsplads, hvorfra det afhentes. Transporten kan med fordel udliciteres for en given tidsperiode. Ved en evt. licitation er det ligeledes muligt at stille krav til, at den bydende entreprenør stiller emballage til rådighed for indsamlingsordningen samtidig med at entreprenøren giver vejledning i sortering og benyttelse af de forskellige beholdere.

14 #! Godkendte behandlingsanlæg af klinisk risikoaffald er præsenteret i afsnit 2.5. Ved en evt. udlicitering af indsamlingsordningen kan bortskaffelse og behandlingen af affaldet med fordel udliciteres, enten således at det er entreprenøren der indgår aftaler med behandlingsanlæg, og sikrer at der er aftaler med alternative behandlingsanlæg f.eks. i tilfælde af driftsstop, eller der foretages en separat udlicitering af behandlingen. )*! Inden opstarten af indsamlingsordningen skal samtlige kilder til klinisk risikoaffald kortlægges. Ved iværksættelsen af henteordningen skal de afhentede og behandlede mængder registreres. Denne registrering kan foretages på flere niveauer: Ved kilden (mængden af klinisk risikoaffald produceret ved den enkelte affaldsproducent) På kommuneniveau (den samlede mængde af klinisk risikoaffald produceret i kommunen) På oplandsniveau (den samlede mængde klinisk risikoaffald produceret i Reno Djurs) Såfremt mængderne skal registreres ved kilden, skal entreprenøren veje den afhentede mængde klinisk risikoaffald ved hver enkelt producent. Registreringer på kommuneniveau eller oplandsniveau kan fremskaffes ved behandlingsanlægget. Denne registrering er betinget af, at entreprenøren ikke afhenter affald fra flere forskellige oplande. Normal praksis er dog, at indsamlingsruterne dækker flere forskellige oplande grundet den sparsomme mængde af affald. Det anbefales, at registreringen af affaldet gøres så detaljeret som muligt dvs., at registreringen foretages på kildeniveau med registrering af virksomhed og mængder. Registreringen kan foretages på baggrund af antal afhentede transportemballager. Efterfølgende kan der foretages vægtberegninger på baggrund af gennemsnitstal for vægten af fyldt transportemballage. Denne registrering giver tilsynsmyndigheden et godt redskab ved evt. tilsyn på virksomheden. Desuden giver registreringen mulighed for at udføre statistiske beregninger for de enkelte brancher. + Opgaverne i forbindelse med en indsamlingsordning for klinisk risikoaffald omfatter hovedsageligt følgende: Planlægning af ordning. Udarbejdelse af regulativer for klinisk risikoaffald. Udbud af indsamling og behandling af affald. Tilmelding og registrering af affaldsproducenter. Sagsbehandling ved dispensationsansøgninger. Udarbejdelse af informationsmateriale.

15 % Information og rådgivning om ordning til affaldsproducenter. Opkrævning af gebyrer for indsamling og behandling. Registrering af mængder osv. Tilsyn med indsamlingsordningen. Kontakt til entreprenør. Ovennævnte opgave løses for en stor del i de enkelte kommuner i den nuværende situation. Ved indførelse af en ny indsamlingsordning for klinisk risiko affald kan disse opgaver med fordel løses i fællesskab i regi af Reno Djurs I/S. Fordelene ved at løse opgaverne i fællesregi er bl.a.: Ensartet service for alle producenter af klinisk risikoaffald. Mulighed for minimering af behandlingsudgifter for affaldsproducenter grundet fælles udbud. Ressourcebesparelser for den enkelte kommune, hvad angår administration. Besparelser for de kommuner, der selv betaler indsamling og behandling af klinisk risikoaffald. Øget kvalitet i indsamling og behandling af klinisk risikoaffald. Bedre muligheder for at opfylde fremtidige miljømål for behandling af klinisk risikoaffald. Opgavevaretagelsen i forbindelse med indsamlingsordningen af klinisk risikoaffald i regi af Reno Djurs I/S kan løses som en tillægsydelse for kommunerne. Al transport og behandling af affald i henhold til indsamlingsordningen forudsættes finansieret af brugerne. Nedenstående beskrives de enkelte opgaver i relation til indsamlingsordningen.,* Kommunerne har forpligtigelse til at udarbejde regulativer for indsamling af klinisk risikoaffald. I regulativet beskrives indsamlingsordningens omfang og hvilke forskrifter, som gælder for ordningen f.eks. sortering af affald. Samtlige kommunalbestyrelser har vedtaget regulativ for affald, der også omfatter bestemmelser om klinisk risikoaffald. I forbindelse med overdragelsen af indsamlingsordningen til Reno Djurs I/S, kan bestemmelserne om klinisk risikoaffald tilpasses hertil og efterfølgende godkendelse af ændringen i kommunerne. -! &% Planlægning af indsamlingsordningen kan varetages af Reno Djurs og omfatter: Planlægning Udarbejdelse af udbudsmateriale. Indsamling af oplysninger vedr. affaldskilder til brug ved udbud af indsamlingsordningen. Opstille sorteringskrav i henhold til gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning. Kontraktindgåelse med entreprenør. Antallet af primære og sekundære kilder i de enkelte kommuner som opgjort i afsnit 2.2. kan anvendes som grundlag for tilbudsgivningen.

16 & Det endelige omfang af opgaven afhænger af den konkrete afhentningshyppighed hos de forskellige affaldsproducenter og dermed det årlige afhentningsantal. Tærskelværdien for værdien af opgaver, der skal i EU-udbud er aktuelt ca kr. ekskl. moms. Da der er tale om en ny ordning, og der forestår kommunesammenlægninger, vil en relativ kort kontraktperiode være at foretrække. Eventuelt kan der indarbejdes mulighed for forlængelse af kontrakten i udbudet. Ved en kontraktperiode, der som udgangspunkt sættes til 2 år forventes kontraktværdien at være betydeligt under tærskelværdien for EU-udbud. Udbud af ordningen kan derfor ske ved indhentning af tilbud hos de entreprenører, der er kvalificeret til at løse opgaven. Forlængelse af opgaven kan være relevant og hensigtsmæssig, hvis det viser sig, at værdien er under tærskelværdien, ordningen ønskes videreført efter samme principper og der i øvrigt er tilfredshed med entreprenørens opgavevaretagelse. I en situation, hvor ordningen er indkørt helt, vil et udbudsinterval på ca. 4 år være passende. Sorteringskravene i udbudsmaterialet samt krav i øvrigt opstilles efter gældende regler og praksis på området. Detaljerede sorteringskrav skal opstilles i samarbejde med indsamlingsentreprenøren. I en fælles ordning er det hensigtsmæssigt at Reno Djurs I/S udbyder ordningen og indgår kontrakten med indsamlingsentreprenøren. Sagsbehandling og registrering Det forventes, at sagsbehandling og registrering i forbindelse med indsamlingsordningen er: Behandling af dispensationssager. Rapportering og opgørelse af indsamlede mængder ved de enkelte affaldsproducenter til kommunerne. Opkrævning af forbrugsgebyrer for ordningen. Evt. opkrævninger af administrationsgebyrer (grundgebyr). Dispensationssager kan forekomme ved opstart af ordningen. Det formodes, at ansøgninger om dispensation begrænses til enkeltstående tilfælde. Årligt skal entreprenørens oplysninger vedr. indsamlede mængder behandles og rapporteres til de enkelte kommuner i indsamlingsordningen. Forbrugsgebyrer for emballage, indsamling og behandling kan opkræves af Reno Djurs eller entreprenøren hos producenterne. I medfør af Miljøbeskyttelsesloven kan affaldsgebyrer opkræves hos grundejeren, og overfor denne har kommunen udpantningsret. Der har været tvivl om, hvorvidt det var lovligt at opkræve gebyrer hos affaldsproducenter, der ikke er grundejere (f.eks. lejere, der producerer affald). I forbindelse med sager i bl.a. Århus Kommune, er der dog kommet udmelding fra Miljøstyrelsen, om at det er lovligt at opkræve gebyrer direkte hos affaldsproducenten i stedet for hos grundejeren, men at det altid vil være OK at opkræve hos grundejeren. Det første skyldes forureneren betaler princippet, og det andet skyldes hæftelsesansvaret (der netop er fastlagt i Miljøbeskyttelseslovens 48). Det er ligeledes den konklusion som Statsamtet (Det Kommunale Tilsyn) når frem til i en afgørelse om affaldsgebyrer fra Århus Kommune fra Opkrævning af gebyrer direkte hos affaldsprodu-

17 centen må anses for mest hensigtsmæssig i forhold til klinisk risikoaffald. Dette er i øvrigt også udbredt praksis. Bl.a. i Århus Kommune er det overladt til entreprenøren at opkræve gebyrerne. Disse gebyrer opkræves ligeledes direkte hos de producenter, der modtager ydelser. Af denne grund er der i praksis ingen (eller kun yderst få) sager om restancer. I Århus er det aftalen med entreprenøren, at kommunen overtager fordringen, hvis denne ikke betales. Kommunen forfølger så eventuelt fordringen overfor grundejeren. Det vurderes således lovligt, at opkrævning af gebyrer for ordningen, der er godkendte af kommunen, kan delegeres til en entreprenør. Da der er tale om en obligatorisk indsamlingsordning (det vil sige, at kommunen har ansvaret for ordningen og dennes funktionsduelighed, ligesom der er benyttelsespligt for affaldsproducenter), vurderes det dog ikke lovligt at lade entreprenøren lide eventuelle tab på ikke betalte gebyrer. Ved en ordning, hvor gebyrer betales i forbindelse med levering af emballager, må det forventes at problemet med manglende betalinger vil være forsvindende. Samtidig vil det i disse forventeligt yderst få sager være muligt for kommunen at inddrive restancer hos grundejeren. Såfremt Reno Djurs I/S skal opkræve forbrugsgebyrer i ordningen, vil der blive et administrativt mellemled, der ikke vurderes hensigtsmæssigt i denne ordning bl.a. fordi dataoverførslen fra entreprenøren til Reno Djurs I/S og selve udsendelsen af regningen på baggrund heraf vil udgøre en meget stor del af den samlede administration. Det må derfor anbefales, at forbrugsgebyrer løbende opkræves af entreprenøren. Et eventuelt årligt grundgebyr til dækning af Reno Djurs udgifter til administration kan opkræves af Reno Djurs eller entreprenøren. I tilfældet, hvor det er entreprenøren, som opkræver et grundgebyr, afregner entreprenøren dette med Reno Djurs. Det samlede personaleforbrug ved Reno Djurs I/S til udarbejdelse af regulativ, planlægning og udbud, kontraktstyring og sagsbehandling forventes at være relativt begrænset. Samlede omkostninger anslås at udgøre i gennemsnit kr. pr. år. Såfremt Reno Djurs I/S skal opkræve forbrugsgebyrer, vil beløbet dog være betydeligt højere. Informationsmateriale vedr. den nye indsamlingsordning udarbejdes af Reno Djurs i samarbejde med indsamlingsentreprenøren eller ekstern rådgiver. Informationsmateriale omfatter: Information om den nye ordning evt. med indberetningsskema hvor affaldsproducenten kan angive dennes produktion af klinisk risikoaffald og behov for afhentning. Sorteringsvejledninger for klinisk risikoaffald. Det er vigtigt, at alle producenter af klinisk risikoaffald får en grundig og uddybende information om den nye indsamlingsordning og ligeledes vejledes i, hvorledes klinisk risikoaffald sorteres korrekt. Der er eksempler på plejehjem, hvor bleer betragtes som værende klinisk risikoaffald. Denne klassificering er ikke korrekt og betyder, at plejehjemmene får en forholdsmæssig dyr bortskaffelse af affald, der kan bortskaffes som dagrenovationslignende affald. Andre fejlsorteringer kan ligeledes findes i andre sektorer, hvor affald klassificeres fejlagtigt måske pga. æstetiske årsager. Hertil er der risiko for at øvrigt farligt affald som f.eks. amalgamfiltre eller tænder med amalgam-

18 ' fyldninger bortskaffes sammen med klinisk risikoaffald. Dette vil være miljømæssigt særdeles skadeligt. Derfor skal information også sætte fokus på, hvorledes andre farlige affaldstyper skal sorteres og bortskaffes korrekt. Det forventes, at informationskampagner begrænser sig til én gang pr. entrepriseperiode. Omkostningerne i forbindelse med informationskampagnen inkl. personale forbrug ved Reno Djurs I/S anslås at udgøre i størrelsesordenen kr. eller ca kr. pr. år.. Kommunens pligter i henhold til affaldsbekendtgørelsen kan, såfremt ordningen kompetenceoverdrages, sammenfattes til: Udpegning af potentielle producenter af klinisk risikoaffald. Registreringer af anmeldelser fra affaldsproducenter Registrering af affaldstransportør Meddelelse af eventuelle fritagelser. Tilsyn med produktion og bortskaffelse af klinisk risikoaffald Godkendelse af regulativ og gebyrer. Kommunerne sender oversigt over potentielle producenter af klinisk risikoaffald til Reno Djurs I/S til brug for udsendelse af informationsmateriale. Kommunerne modtager og videresender anmeldelser af klinisk risikoaffald til Reno Djurs I/S, således disse affaldsproducenter kan registreres og tilmeldes indsamlingsordningen. Anmeldelserne kan alternativt udarbejdes af entreprenøren, når denne første gang besøger de potentielle affaldsproducenter. Ved eventuelle fritagelsesansøgninger kan Reno Djurs I/S udføre det sagsforberedende arbejde, hvorefter kommunen meddeler afgørelsen. Reno Djurs I/S informerer kommunerne om de enkelte affaldsproducenters affaldsproduktion til brug ved de kommunale tilsyn. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt affald skal klassificeres som klinisk risikoaffald, er det kommunen, der træffer afgørelse. Kommunerne skal godkende regulativ, der hjemler ordningen, og skal hvert år godkende de med ordningen forbundne gebyrer. / I dette afsnit beskrives de forhold, som har indflydelse på indsamling og behandling af klinisk risikoaffald. Ligeledes opstilles der et overslag over, hvad en indsamlingsordning vil koste for den enkelte producent af klinisk risikoaffald. Indsamlingsordningen for klinisk risikoaffald omfatter følgende udgiftsposter: Indsamling af affald Behandling af affald Udgifter til transportemballage Administration Information

19 + Indsamling Omkostningerne til indsamling af klinisk risikoaffald afhænger af flere forskellige faktorer, som beskrives i det følgende. Reno Djurs opland, som typisk er landkommuner med mindre bysamfund, giver en stor spredning af indsamlingsstederne. Dvs. kørselsafstanden mellem de forskellige affaldsproducenter er stor, hvilket betyder, at køretid mellem affaldsproducenterne får indflydelse på omkostningerne til indsamlingen af affaldet. Indsamlingshyppigheden har effekt på indsamlingsprisen. Dette betyder, at jo større valgfrihed der er på indsamlingshyppigheden (f.eks. ugetømning, månedstømning osv.) ved de enkelte affaldsproducenter, jo større omkostninger kan der blive ved indsamlingen. Som det fremgår af afsnit 2.2, er der ca. 180 potentielle kilder til klinisk risikoaffald ekskl. landbrug med dyrehold. I alt er der ca. 700 landbrug med dyrehold. Det er dog næppe alle af disse, der faktisk producerer klinisk risikoaffald. Erfaringsmæssigt har primære kilder som læger og tandlæger en produktion af klinisk risikoaffald på ca kg/år. Denne affaldsproduktion kan ikke retfærdiggøre en indsamling på ugebasis. Der er enkelte større producenter af klinisk risikoaffald, hvor det er nødvendigt, at der foretages en hyppig afhentning af affald, men det forventes, at dette behov ikke overstiger 25 % af affaldsproducenterne ekskl. dyrehold, hvilket svarer til ca. 50 affaldsproducenter. Grenaa Sygehus er den eneste kilde, som forventeligt skal tilsluttes en ugetømning af affald for at sikre, at der ikke opstår uhygiejniske forhold. Andre sammenlignelige affaldsoplande, hvor der indsamles klinisk risikoaffald, har ved licitationer indhentet enhedspriser for afhentning af transportemballage med klinisk risikoaffald i størrelsesordenen 15 kr. til 80 kr. for emballage med sammenlignelig vægt og rumfang. Den store forskel i prisen afspejler bl.a. indsamlingshyppigheden, hvor den billigste enhedspris er opnået ved en fast ugetømning i tætbebygget område. Såfremt en indsamlingsordning skal suppleres med en ringeordning, hvor det er muligt at få affald afhentet efter behov, skal det overvejes, om affaldet skal afhentes straks, eller afhentningen kan vente til næste ordinære afhentning i samme område. Den dyreste afhentning opstår, hvor en entreprenør skal afhente affald ved en enkelt affaldsproducent. Denne form for afhentning kan blive aktuel i situationer med pludseligt opstået uheld. Behandling Behandlingsprisen for klinisk risikoaffald afhænger af, hvilket behandlingsanlæg, der benyttes til bortskaffelse af affaldet. Behandlingsprisen for klinisk risikoaffald på 3 behandlingsanlæg i Jylland ligger i intervallet ca kr./tons til ca kr./tons. Behandlingsprisen på kr./tons betales på et anlæg, som primært behandler vævsaffald. De to anlæg, som kun behandler klinisk risikoaffald har behandlingspriser på henholdsvis kr./tons og kr./tons. Ved evt. udbud af indsamlingsordningen kan der vælges to forskellige modeller mht. behandlingen af affaldet: Behandlingen af affaldet kan udbydes sammen med indsamlingen af affaldet, eller det kan vælges, at der indgås aftale med et behandlingsanlæg om behandling af det indsamlede affald.

20 0 Umiddelbart vurderes det mest hensigtsmæssigt at udbyde en totalløsning, idet der er relativt få indsamlingsentreprenører på markedet, der i forvejen har god kontakt og står i en god forhandlingsposition overfor behandlingsanlæggene. Det er derfor ikke realistisk, at Reno Djurs I/S kan opnå bedre priser på behandlingen ved direkte aftale. Transportemballage Den nødvendige emballage til forsvarlig emballering af klinisk risikoaffald er beskrevet i afsnit Ved udbud af indsamlingsordningen er det muligt at stille krav om, at entreprenøren stiller emballage til rådighed for indsamlingsordningen. Alternativt kan den nødvendige emballage indkøbes til indsamlingsordningen. Indkøb af emballage forventes at udgøre en udgift på størrelsesordenen kr. pr. emballage. Plastemballager til f.eks. vævsaffald er dog noget dyrere (størrelsesordenen kr.). Transportemballagen udgør en stor udgift grundet den ønskede sikkerhed under transporten af affaldet og kravene i typegodkendelsen.. Udbud af indsamlingsordningen, hvor entreprenøren stiller emballage til rådighed efter nøje opstillede funktionskrav, forventes at give den mest fleksible og billigste ordning, da entreprenøren ikke skal ændre procedurer eller indrette biler efter en ny emballagetype. Administration og information De administrative opgaver er beskrevet i afsnit 3.3. Det er som nævnt i afsnit 3.3 fordelagtigt, at entreprenøren varetager opkrævninger for indsamling og behandling af affaldet i henhold til licitationspriserne, hvorved Reno Djurs administration mindskes til en styrende rolle. Som det fremgår af afsnit forventes det, at Reno Djurs administration af ordningen herved begrænses til størrelsesordenen ca kr. pr. år inkl. udbud af ordningen og information. Dækning af udgifterne til Reno Djurs administration kan dækkes over et administrationsgebyr (grundgebyr), som opkræves ved affaldsproducenter, som er del af henteordningen. Ved 180 producenter ekskl. dyrehold vil grundgebyret svare til 222 kr. pr. år. Ved f.eks. 200 landbrug med dyrehold tilmeldt ordningen (i alt ca. 400 producenter), vil grundgebyret være 100 kr. pr. år. Set i lyset af de begrænsede administrative udgifter ved administration af en ordning for klinisk risikoaffald (efter en model, hvor entreprenøren opkræver betalinger og rådgiver) i relation til Reno Djurs I/S øvrige basisdrift, der også omfatter udvikling af tillægsydelser m.v., vurderes det mest hensigtsmæssigt, at de administrative omkostninger i forbindelse med ordningen henføres til den almindelige basisdrift. Dermed pålægges producenterne af klinisk risikoaffald ikke et administrationsbidrag til Reno Djurs I/S. Fordelen herved er samtidig, at småproducenter og landbrug med dyrehold, vil have en større tilskyndelse til at benytte ordningen som forudsat. / På grundlag af drøftelser med potentielle entreprenører, kan der gives følgende prisindikation for ordningen, der dog først kan verificeres efter udbud:

21 Afhentningshyppighed Samlet årlig pris i kr. ekskl. moms 1 gang pr. år 1 gang pr. måned 1 gang pr. uge Pris ved tilkald Emballage 30 liters plastboks eller kanyleboks liters papcontainer liters papcontainer liters papcontainer For vævsaffald fra f.eks. sygehuse samt 240 liters spande, afhænger prisen af mængden af affald. Prisen for behandling er her ca. 6 kr. pr. kg ekskl. moms. En 30 liters plastboks koster ca. 160 kr. for emballage og afhentning. Med f.eks. 5 kg vævsaffald er den samlede pris pr. tømning således 190 kr. ekskl. moms. Afhængig af entreprenør er der forskellige emballagemuligheder og priser. Udbuddet skal derfor tilrettelægges fleksibelt, så det passer til de standardkoncepter, de forskellige entreprenører har.

KLINISK RISIKOAFFALD ORDNING FOR INDSAMLING I RANDERS KOMMUNE

KLINISK RISIKOAFFALD ORDNING FOR INDSAMLING I RANDERS KOMMUNE KLINISK RISIKOAFFALD ORDNING FOR INDSAMLING I RANDERS KOMMUNE INDHOLD HVORFOR SKAL KLINISK RISKOAFFALD INDSAMLES?... 3 HVEM ER OMFATTET?... 4 ANMELDELSE TIL KOMMUNEN... 4 HVAD ER KLINISK RISIKOAFFALD?...

Læs mere

klinisk risikoaffald Indsamlingsordning for norddjurs og syddjurs kommuner adresser og telefonnumre - se bagsiden

klinisk risikoaffald Indsamlingsordning for norddjurs og syddjurs kommuner adresser og telefonnumre - se bagsiden klinisk risikoaffald Indsamlingsordning for norddjurs og syddjurs kommuner adresser og telefonnumre - se bagsiden 2 hvorfor skal klinisk risikoaffald indsamles? 3 Hvem er omfattet? 4 Hvad er klinisk risikoaffald?

Læs mere

Hvad er klinisk risikoaffald?

Hvad er klinisk risikoaffald? Generelt om folderen Kommunerne i Nordforbrændings opland har et samarbejde om indsamling og bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Denne folder beskriver hvordan den kommunale indsamlingsordning for klinisk

Læs mere

"! # $ " $ $"! %&' ( $" & ) $"$ * ) $"( +, ) $") - $"., / $"0 *! ("! -!! (" 1,!!

! # $  $ $! %&' ( $ & ) $$ * ) $( +, ) $) - $., / $0 *! (! -!! ( 1,!! ! "! # $ " $ $"! %&' ( $" & ) $"$ * ) $"( +, ) $") - $"., / $"0 *! ("! -!! (" 1,!! Denne kontrakt om Reno Djurs I/S levering af tillægsydelsen Indsamlingsordning for klinisk risikoaffald til kommunen beskriver

Læs mere

Afhentning og afregning. Generelt om folderen. Hvad er klinisk risikoaffald? Mulighed for fritagelse. Yderligere oplysninger

Afhentning og afregning. Generelt om folderen. Hvad er klinisk risikoaffald? Mulighed for fritagelse. Yderligere oplysninger Generelt om folderen Kommunerne i Nordforbrændings opland har indgået et samarbejde om indsamling og bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Denne folder beskriver hvordan den kommunale indsamlingsordning

Læs mere

Vejledning i indsamling af klinisk risikoaffald

Vejledning i indsamling af klinisk risikoaffald Vejledning i indsamling af klinisk risikoaffald INDHOLD Hvorfor indsamle klinisk risikoaffald... 3 Anden information... 4 Hvem er omfattet af ordningen... 5 Sådan fungerer ordningen... 6 Opbevaring og

Læs mere

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009 Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Gyldighedsområde... 3 3. Generelle definitioner.... 4 4. Affaldsproducenternes

Læs mere

1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser. Kr./tons (excl. moms) 2015 2014 Genanvendelse 1 Haveaffald 140 140

1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser. Kr./tons (excl. moms) 2015 2014 Genanvendelse 1 Haveaffald 140 140 Gebyrblad 2015 1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser Kr./tons (excl. 2015 2014 Genanvendelse 1 Haveaffald 140 140 Forbrændingsegnet affald 2 Småt brændbart 515 560 3 Stort brændbart 615 660 Deponeringsegnet

Læs mere

REGULATIV FOR OPBEVARING, TRANSPORT OG BORTSKAFFELSE AF SPECIELT SYGEHUSAFFALD I DRAGØR KOMMUNE

REGULATIV FOR OPBEVARING, TRANSPORT OG BORTSKAFFELSE AF SPECIELT SYGEHUSAFFALD I DRAGØR KOMMUNE REGULATIV FOR OPBEVARING, TRANSPORT OG BORTSKAFFELSE AF SPECIELT SYGEHUSAFFALD I DRAGØR KOMMUNE Nærværende regulativ er udfærdiget i henhold til Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993,

Læs mere

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S. 1. januar 2007

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S. 1. januar 2007 Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. januar 2007 Side 1 af 8 02-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Gyldighedsområde... 3 3. Generelle definitioner....

Læs mere

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009 Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Gyldighedsområde... 3 3. Generelle definitioner.... 4 4. Affaldsproducenternes

Læs mere

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål.......................................................... 2 2 Lovgrundlag..................................................

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Formål 2. 2 Lovgrundlag 2. 3 Regulativ-tillæggets område 2. 4 Definitioner 2. 5 Anden indsamling 3

Indholdsfortegnelse. 1 Formål 2. 2 Lovgrundlag 2. 3 Regulativ-tillæggets område 2. 4 Definitioner 2. 5 Anden indsamling 3 Tillæg 2 til Regulativ for Erhvervsaffald indsamling af farligt affald Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1 Formål 2 2 Lovgrundlag 2 3 Regulativ-tillæggets område 2 4 Definitioner 2 5 Anden indsamling 3 6

Læs mere

Bekendtgørelse om affald

Bekendtgørelse om affald Fornyet høring over tilmeldeordning for virksomhedernes adgang til genbrugspladser samt nye gebyrbestemmelser Bekendtgørelse om affald. Etablering af og krav til visse ordninger for virksomheder 39. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 20-06-2012 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v.

Læs mere

Sorø Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Sorø Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Sorø Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD 2 REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Sorø Kommune Indhold: 1 Formål m.v. 3 2 Lovgrundlag 3 3 Definitioner 3 4 Registrering af udenlandske virksomheder 3 5 Gebyrer 4

Læs mere

! "# $ %&$ ' (%) * +, - $ &

! # $ %&$ ' (%) * +, - $ & ! "# $ %&$ ' (%) * +, - $ & Dette regulativ fastsætter vilkårene for tømningsordning for bundfældningstanke (septiktanke, trixtanke og lignende mindre bundfældningsanlæg) i Syddjurs og Norddjurs Kommune.

Læs mere

Forbrændingsegnet affald 13 Småt brændbart Stort brændbart 650

Forbrændingsegnet affald 13 Småt brændbart Stort brændbart 650 Kr./tons (excl. moms) 2009 Genanvendelse 1 Dæk 45 2 Beton 95 3 Tegl 95 4 Blandet beton og tegl 95 5 Asfalt 95 6 Asfalt og beton 95 7 Jern og metal 95 8 Haveaffald 165 9 Pap 400 10 Papir 400 11 Plastfolie

Læs mere

Vejledning til sortering af klinisk risikoaffald

Vejledning til sortering af klinisk risikoaffald Vejledning til sortering af klinisk risikoaffald Denne vejledning giver retningslinier for sortering af det affald, der typisk opstår i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje af patienter. Alt

Læs mere

1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser. Kr./tons (excl. moms) Genanvendelse 1 Haveaffald 100

1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser. Kr./tons (excl. moms) Genanvendelse 1 Haveaffald 100 Gebyrblad 2013 1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser Kr./tons (excl. ) 2013 2012 Genanvendelse 1 Haveaffald 100 100 Forbrændingsegnet affald 2 Småt brændbart 560 560 3 Stort brændbart 660 660 Deponeringsegnet

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 4. december 2012 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager I dag indsamles glasflasker, emballageglas, plastflasker og øl- og sodavandsdåser

Læs mere

Det er vognmand Mlarsen, der i dag kører begge ordninger for Gladsaxe Kommune.

Det er vognmand Mlarsen, der i dag kører begge ordninger for Gladsaxe Kommune. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 3 - Udbud af Farligt affald NOTAT Dato: 14. september 2015 Af: Lenette Møller Jensen og Anja Hoff Hansen Introduktion og lovgrundlag Gladsaxe Kommune har i dag

Læs mere

København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 01-01-2014 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v. 2 7 Overtrædelse

Læs mere

Vallensbæk Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Vallensbæk Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Vallensbæk Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 01-06-2016 1 Formål m.v.... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske virksomheder... 3 5 Gebyrer... 3 6 Klage

Læs mere

København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 01-01-2012 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v. 2 7 Overtrædelse

Læs mere

Ballerup Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Ballerup Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Ballerup Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Indholdsfortegnelse Indhold 1 Formål m.v...3 2 Lovgrundlag...3 3 Definitioner...3 4 Registrering af udenlandske virksomheder...4 5 Gebyrer...4 6 Klage m.v....4

Læs mere

REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Albertslund Komm mune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD UDKAST Juni 2015 Læsevejledning Forslag til Regulativ for erhvervsaffald i Albertslund Kommune er opbygget med baggrund i standardregulativet, som fremgår

Læs mere

København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 01-04-2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6

Læs mere

Ballerup Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD. Forslag

Ballerup Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD. Forslag Ballerup Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Forslag Gældende fra d. 01-04-2017 1 Formål m.v.... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske virksomheder... 3 5 Gebyrer... 3

Læs mere

Bilag 2. København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Bilag 2. København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Bilag 2 København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Udkast af 31. oktober 2011 1 Formål m.v. 2 Lovgrundlag 3 Definitioner 4 Registrering af udenlandske virksomheder 5 Gebyrer 6 Klage m.v. 7 Overtrædelse

Læs mere

1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser. Kr./tons (excl. moms) Genanvendelse 1 Haveaffald 140

1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser. Kr./tons (excl. moms) Genanvendelse 1 Haveaffald 140 Gebyrblad 2014 1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser Kr./tons (excl. ) 2014 2013 Genanvendelse 1 Haveaffald 140 100 Forbrændingsegnet affald 2 Småt brændbart 560 560 3 Stort brændbart 660 660 Deponeringsegnet

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. 1. juni 2012 1 Formål m.v... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske

Læs mere

NOVEMBER 2018 FARLIGT AFFALD. Fælleskoncept for etage- og samlede bebyggelser

NOVEMBER 2018 FARLIGT AFFALD. Fælleskoncept for etage- og samlede bebyggelser NOVEMBER 2018 FARLIGT AFFALD Fælleskoncept for etage- og samlede bebyggelser Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Status... 3 3. Introduktion til ordningen... 3 4. Kommunikation og information... 3

Læs mere

Holbæk Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Holbæk Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Holbæk Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 14-01-2016 Indholdsfortegnelse 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer

Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer Notat Sagsnr.: 2013/0009370 Dato: 20. august 2014 Titel: Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer Sagsbehandler: Per Hauge Miljøsagsbehandler Generelt for

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Notat Dato: 8. marts 2012 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Indledning Såfremt der træffes principbeslutning om at arbejde videre mod indførelse

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Den nye affaldsbekendtgørelse - hvad betyder den for din virksomhed?

Den nye affaldsbekendtgørelse - hvad betyder den for din virksomhed? Den nye affaldsbekendtgørelse - hvad betyder den for din virksomhed? Morten Therkildsen Peter L. Madsen Reno Djurs I/S Disposition Baggrund for de nye regler Ny ansvarsfordeling i forhold til genanvendeligt

Læs mere

Affaldsguide. for miljøfarligt affald

Affaldsguide. for miljøfarligt affald Affaldsguide for miljøfarligt affald Kære virksomhed Vi er glade for at kunne præsentere dig for Modtagestation Vendsyssels Affaldsguide. Som du nok har bemærket, har vi slanket affaldsguiden betydeligt.

Læs mere

Storskraldsordningen omfatter to forskellige ordninger, målrettet de forskellige boligtyper:

Storskraldsordningen omfatter to forskellige ordninger, målrettet de forskellige boligtyper: GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 2 - Udbud af storskrald NOTAT Dato: 25. september 2015 Af: Lenette Møller Jensen, Anja Hoff Hansen og Malene Matthison-Hansen Introduktion og lovgrundlag Gladsaxe

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Koncept for gebyrstruktur på affaldsområdet

Koncept for gebyrstruktur på affaldsområdet Bilag 1 Koncept for gebyrstruktur på affaldsområdet Indhold Indledning... 1 Husholdningsaffald... 1 Dagrenovation... 2 Restaffald... 2 Madaffald... 2 Dispensationsmulighed for ejendomme som i dag har 14

Læs mere

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 22. december 2011 kl. 13:30 i Aars Gæstekantine

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 22. december 2011 kl. 13:30 i Aars Gæstekantine åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 22. december 2011 kl. 13:30 i Aars Gæstekantine Indholdsfortegnelse 314. Affaldsgebyrer gældende for erhverv i 2012 683 2 Medlemmer Knud Kristensen Jens Lauritzen

Læs mere

AFFALDSPLAN

AFFALDSPLAN AFFALDSPLAN 2019-2024 Affaldsplan for Læsø Kommune 2019-2024: Alle kommuner i Danmark skal udarbejde og vedtage en plan for, hvordan affald i kommunen skal håndteres. De kommunale planer for håndtering

Læs mere

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...

Læs mere

REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Ballerup Kommune

REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Ballerup Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Ballerup Kommune Gældende fra 1. januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2 2. Lovgrundlag.2 3. Definitioner 2 4. Registrering af udenlandske virksomheder..2 5. Gebyrer...2

Læs mere

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Områdeklassificering... 2 5. Analysefrie delområder...

Læs mere

BILAG TEKNIK- OG MILJØUDVALGET TAKSTER I 2016

BILAG TEKNIK- OG MILJØUDVALGET TAKSTER I 2016 TAKSTER I Administration, bolig 1309 af 18/12/2012, Kapitel 8. Sammen med indtægterne fra gebyret Administration, erhverv skal disse gebyrindtægter dække udgifterne på funktion 1.38.60 Generel administration

Læs mere

Dagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer. Sag nr. 10/31121. Bilag 1 Sagsbeskrivelse

Dagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer. Sag nr. 10/31121. Bilag 1 Sagsbeskrivelse Dagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer Sag nr. 10/31121 Bilag 1 Sagsbeskrivelse Indledning Virksomhederne i Ringsted Kommune skal betale et erhvervsaffaldsgebyr gældende for 2011. Gebyret

Læs mere

Den fælles affaldsplan 2005-2016 for kommunerne på Djursland indeholder blandt andet følgende målsætning:

Den fælles affaldsplan 2005-2016 for kommunerne på Djursland indeholder blandt andet følgende målsætning: Norddjurs Kommune Syddjurs kommune!"" ### $ % $ &' ( )** Den fælles affaldsplan 2005-2016 for kommunerne på Djursland indeholder blandt andet følgende målsætning: Reno Djurs I/S vil igangsætte følgende

Læs mere

REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD

REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD Bilag 1 REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD Århus Kommune 2007 1 2 2 Lovgrundlag 2.1 Regulativet er udarbejdet med hjemmel i: Lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 om Miljøbeskyttelse med senere

Læs mere

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport... 3 3 Husholdningsaffald...

Læs mere

Benævnelse: Administration, bolig Miljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8

Benævnelse: Administration, bolig Miljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8 BILAG 1b Takster på affaldsområdet og etablering af lille innovativt affaldsanlæg Benævnelse: Administration, bolig Sammen med indtægterne fra gebyret Administration, erhverv skal disse gebyrindtægter

Læs mere

Miljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8

Miljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8 Bilag 1: Forslag til takster på affaldsområdet i Administration, bolig fastsættelsen følger Miljøstyrelsens bekendtgørelser, hvorfor taksten Sammen med indtægterne fra gebyret Administration, erhverv skal

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

NOTAT. Oversigt over planlagte affaldsordninger i nærliggende kommuner. Dato: 27. juni Bestyrelsen. Administrationen

NOTAT. Oversigt over planlagte affaldsordninger i nærliggende kommuner. Dato: 27. juni Bestyrelsen. Administrationen NOTAT Dato: 27. juni 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Oversigt over planlagte affaldsordninger i nærliggende kommuner Om oversigten Dette notat giver et kort overblik over nuværende og planlagte

Læs mere

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4

Læs mere

Handleplan for implementering af Affaldsplan

Handleplan for implementering af Affaldsplan Handleplan for implementering af Affaldsplan 2014-2018 25. september 2015 1. Affaldsplan 2014-2018 Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har godkendt Affaldsplan 2014-2024 den 30. marts 2015. Forinden vedtagelse

Læs mere

Formålet med regulativet

Formålet med regulativet Formålet med regulativet Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Fanø Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske

Læs mere

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Postadresse: Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf.: 99 66 70 00 www.vesthimmerland.dk Indholdsfortegnelse I Generel del...3 1 Formål m.v....3 1.1 Affaldshåndtering...3

Læs mere

Bornholms Regionskommunes. Regulativ for erhvervsaffald

Bornholms Regionskommunes. Regulativ for erhvervsaffald Bornholms Regionskommunes Regulativ for erhvervsaffald Indhold: I. Generel del... 2 1 Formål m.v... 2 2 Lovgrundlag... 2 3 Definitioner... 2 4 Ordninger... 5 5 Pligter og rettigheder... 5 6 Tilsyn... 6

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere

Læs mere

AFFALDSPLAN

AFFALDSPLAN AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...

Læs mere

Bilag 7. 2. Afhentningsvilkår

Bilag 7. 2. Afhentningsvilkår 6. februar 2014. 27 Nr. 130. Bilag 7 Retningslinjer for samarbejdet mellem producenter samt kommunalbestyrelserne ved indsamling af elektrisk og elektronisk udstyr fra de kommunale indsamlingssteder Reglerne

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Lyngby-Taarbæk Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Lyngby-Taarbæk Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 01-01-2014 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v. 2 7

Læs mere

1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser. Kr./tons (ekskl. moms) Genanvendelse

1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser. Kr./tons (ekskl. moms) Genanvendelse Gebyrblad Gebyrer, der i ændrer sig i forhold til 2016, er neden for angivet med rød skrift. 1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser Kr./tons (ekskl. moms) 2016 Genanvendelse nvendelse 1 Haveaffald 140 140

Læs mere

AFTALE. I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup CVR.nr.: 10 86 61 11 (i det følgende kaldet Vestforbrænding)

AFTALE. I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup CVR.nr.: 10 86 61 11 (i det følgende kaldet Vestforbrænding) AFTALE Mellem undertegnede parter I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup CVR.nr.: 10 86 61 11 (i det følgende kaldet Vestforbrænding) og Ishøj Kommune Plan-, Bygge- og Miljøcenter Ishøj Store

Læs mere

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere

Læs mere

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Egedal Kommune med henblik

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. Endnu ikke gældende 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage

Læs mere

- 1 - REGULATIV FOR AFFALD AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER FRA ERHVERV I GLADSAXE KOMMUNE

- 1 - REGULATIV FOR AFFALD AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER FRA ERHVERV I GLADSAXE KOMMUNE - 1 - REGULATIV FOR AFFALD AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER FRA ERHVERV I GLADSAXE KOMMUNE - 2 - INDHOLD LOVGRUNDLAG................................................. 4 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE.................................................

Læs mere

NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?

NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? STATUS OG MULIGHEDER DEBATOPLÆG Denne folder belyser i kort form affaldsordningerne og genanvendelsen for husholdningerne i den nuværende situation og effekter ved at indføre

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 05-10-2010 Dato: 15-09-2010 Sag nr.: KB 218 Sagsbehandler: Thomas Jørgensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Affaldssortering i landbruget

Affaldssortering i landbruget Affaldssortering i landbruget Affaldssortering i landbruget Normalt opfatter vi affald som alt det, vi smider væk. Men meget affald er også en brugbar ressource, der ikke bør gå tabt. I fremtiden bliver

Læs mere

Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune

Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling

Læs mere

Anbefaling: Aalborg uden affald

Anbefaling: Aalborg uden affald Punkt 3. Anbefaling: Aalborg uden affald 2014-2025. 2011-41668. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers offentlighedsperiode,

Læs mere

Høringssvar over ophævelse af affaldsadministrationsgebyret

Høringssvar over ophævelse af affaldsadministrationsgebyret Høringssvar over ophævelse af affaldsadministrationsgebyret KL har modtaget høring af lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (ophævelse af affaldsadministrationsgebyret) med bekendtgørelser.

Læs mere

Erfaringer med samling af driftsopgaver hos Reno Djurs. v/direktør Morten Therkildsen, Reno Djurs

Erfaringer med samling af driftsopgaver hos Reno Djurs. v/direktør Morten Therkildsen, Reno Djurs Erfaringer med samling af driftsopgaver hos Reno Djurs v/direktør Morten Therkildsen, Reno Djurs Reno Djurs den helt korte Kommunalt fællesskab (I/S) 2 interessenter (Norddjurs og Syddjurs); oprindeligt

Læs mere

Roskilde Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende

Roskilde Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende Roskilde Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. Endnu ikke gældende 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Ordninger 6 5 Pligter og rettigheder 6 6 Tilsyn 8 7 Gebyrer 8 8 Klage

Læs mere

Årsberetning og Årsrapport 1. januar 31. december 2009 2. Regnskabsår

Årsberetning og Årsrapport 1. januar 31. december 2009 2. Regnskabsår Årsberetning og Årsrapport 1. januar 31. december 2009 2. Regnskabsår Modtagestation Syddanmark I/S Vejlbyvej 21 7000 Fredericia 2 Indholdsfortegnelse Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2009...3

Læs mere

Regulativ for håndtering af affald fra virksomheder i Hvidovre Kommune

Regulativ for håndtering af affald fra virksomheder i Hvidovre Kommune TMU.møde den 10. januar 2007 Bilag til pkt. 3 U D K A S T Regulativ for håndtering af affald fra virksomheder i Hvidovre Kommune December 2006 Udgivelsesdato : 13. december 2006 Regulativ Hvidovre 3 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Albertslund Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Albertslund Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Albertslund Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 01-04-2012 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v. 2 7 Overtrædelse

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Håndteringsvejledning. Inhalationsbeholder. Injektionssprøjte, injektionspen. Håndteringsvejledning. Husholdningsaffald Risikoaffald

Håndteringsvejledning. Inhalationsbeholder. Injektionssprøjte, injektionspen. Håndteringsvejledning. Husholdningsaffald Risikoaffald Affaldshåndtering, Sygeplejen, Varde Kommune dok 149553/14 Infusionsbeholder og infusionsslange Husholdningsaffald Risikoaffald Plastinfusionsbeholder inklusiv infusionsslange kasseres samlet Tom kasseres

Læs mere

Regulativ for Tømningsordning for bundfældningstanke i Kalundborg Kommune

Regulativ for Tømningsordning for bundfældningstanke i Kalundborg Kommune Dato Ansvarlig Sags ID. 19. juni 2012 Tins / sulu Regulativ for Tømningsordning for bundfældningstanke i Kalundborg Kommune 1 Formål. Kalundborg Kommune har indført obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke

Læs mere

Viborg Kommune. Regulativ for erhvervsaffald. Udkast

Viborg Kommune. Regulativ for erhvervsaffald. Udkast Viborg Kommune Regulativ for erhvervsaffald Udkast 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1 GENERELLE BETINGELSER... 3 1.1 FORMÅL... 3 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 1.3 REGULATIVETS OPBYGNING... 3

Læs mere

Virksomheders adgang til genbrugspladsen. Temadag om gebyrer Dansk Affaldsforening Partner, advokat (L) Jacob Brandt

Virksomheders adgang til genbrugspladsen. Temadag om gebyrer Dansk Affaldsforening Partner, advokat (L) Jacob Brandt Virksomheders adgang til genbrugspladsen Temadag om gebyrer Dansk Affaldsforening Partner, advokat (L) Jacob Brandt 2 Virksomhedernes adgang til genbrugspladsen Hvornår skal virksomhederne betale for at

Læs mere

Den enkelte grundejer kan selv vælge beholderstørrelse (140 liter eller 240 liter) samt tømningshyppighed som i den nuværende situation.

Den enkelte grundejer kan selv vælge beholderstørrelse (140 liter eller 240 liter) samt tømningshyppighed som i den nuværende situation. Notat Dato: 11. marts 2013 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Procesplan for udfasning af sækkestativer Resumé Det foreslås at igangsætte proces med køb af spande i EU-licitation med henblik på udfasning

Læs mere

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ny gebyrstruktur og nye gebyrer for husholdningernes deltagelse i de kommunale affaldsordninger 2017.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ny gebyrstruktur og nye gebyrer for husholdningernes deltagelse i de kommunale affaldsordninger 2017. Klima- og Miljøudvalget Veje og Grønne Områder Sagsnr. 282826 Brevid. 2389498 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Notat til vedtagelse af ny gebyrstruktur og gebyrer på affaldsområdet

Læs mere

Ny ordning for virksomheders adgang til MiljøCenter Greve fra 1. januar 2012

Ny ordning for virksomheders adgang til MiljøCenter Greve fra 1. januar 2012 Notat Dato: 6. oktober 2012 Vedrørende: Virksomheders adgang til MiljøCenter Greve fra 1. januar 2012 Notat udarbejdet af: Forvaltningerne i Solrød og Greve Kommune samt Greve Solrød Forsyning Ny ordning

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 1. Ordning for genanvendelige materialer. Forsyningsafdelingen

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 1. Ordning for genanvendelige materialer. Forsyningsafdelingen GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1. Ordning for genanvendelige materialer NOTAT Dato: 25. september 2015 Anja Hoff Hansen & Malene-Mattison Hansen Introduktion I april 2013 indførte Gladsaxe

Læs mere

Redegørelse/indstilling

Redegørelse/indstilling Sagsnr.: 2009/02983 Dato: 01-12-2009 Sag: Affaldsgebyrer for erhverv 2010 Sagsbehandler: Per Hauge Teksten i kursiv er identisk med teksten i sagsfremstillingen Sagens kerne Ny lovgivning betyder, at der

Læs mere