5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen
|
|
- Sidsel Charlotte Hansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen
2 Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier i undervisningen 6 Definér et klart formål med at inddrage digitale teknologier i undervisningen 8 Skab den rette balance i elevers brug af sociale medier i undervisningen 10 Vær opmærksom på elevers forskellige faglige forudsætninger og tekniske kompetencer 12 Giv feedback, der afspejler digitale arbejdsformer og produkter 14 Hvis du vil vide mere 5 veje til at understøtte fagligt udbytte 2018 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Design: BGRAPHIC Foto: Maria Tuxen Hedegaard Illustration: BGRAPHIC & Noun Project Tryk: Rosendahls ISBN: (www) ISBN:
3 Hvorfor denne guide? Den digitale udvikling sætter sit præg på samfundet og ungdomslivet anno Øget digitalisering og nye teknologier påvirker i høj grad også skolegangen og undervisningen på de gymnasiale ud - dannelser, fordi det både ændrer, hvad eleverne skal lære og måden, de skal lære på. Samtidig skal der med gymnasiereformen fra 2017 udvikles en digital strategi, som rummer reformens fokus på faglighed, kundskaber og almendannelse og styrker elevernes faglige resultater. Hvis digitale teknologier skal understøtte nuværende og kommende generationer af gymnasieelever, er det nødvendigt at få et indblik i, hvordan de bruger teknologi i relation til skolearbejde i og uden for undervisningen, og hvordan og hvornår de selv vurderer, at teknologi kan understøtte deres arbejds- og læreprocesser og ikke mindst hvornår de ikke kan. Et indblik i de unges virkelighed med digitale teknologier er også vigtigt, når skolerne drøfter deres strategier for at inddrage digitale teknologier i undervisningen. I denne guide får I som lærere og ledere fem veje, der kan understøtte, at eleverne får et fagligt ud bytte af digitale teknologier i undervisningen og som samtidig sikrer, at jeres skole får drøftet både strategiske, didaktiske og pædagogiske overvejelser omkring brugen af digitale teknologier. Guiden formidler de væsentligste indsigter fra undersøgelsen Digitalisering i gymnasiet set fra et elevperspektiv og peger på en række diskus sioner, der er vigtige at tage ude på skolerne, hvis eleverne skal have et fagligt udbytte af digitale teknologier i undervisningen. 3
4 1 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier i undervisningen 4
5 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier i undervisningen Hvordan kan elevernes viden, erfaringer og ideer understøtte skolens strategi for digitale teknologier i undervisningen? Eleverne har en masse perspektiver på, hvordan og hvornår digitale teknologier kan bidrage med et fagligt udbytte og også på, hvornår de ikke kan. Eleverne vil have andre perspektiver på og erfaringer med at bruge digitale teknologier end lærere og ledere. Det er fx en god ide at inddrage deres perspektiver på brugen af sociale medier, mens I som lærere og ledere i højere grad står for overvejelser om didaktisk og pædagogisk brug af digitale teknologier. Sådan gør I Diskutér, hvordan I kan bruge elevers viden, erfaringer og ideer i jeres arbejde med en strategi for digitale teknologier i undervisningen: Hvordan arbejder I på skolen med at få indblik i elevernes perspektiver på brugen af digitale teknologier i relation til undervisning og skolearbejde? I hvilke sammenhænge og diskussioner om digitale teknologier i under visningen giver det mening for jer at inddrage elevers perspektiver? Elevernes fem formål med at bruge digital teknologi i relation til skole og undervisning 1. At bruge digitale teknologier til at søge information 2. At bruge digitale teknologier til at søge hjælp og dele viden 3. At bruge digitale teknologier til at udarbejde et produkt eller en opgave 4. At bruge digitale teknologier til at evaluere elevernes viden, færdigheder og kompetencer 5. At bruge digitale teknologier som et afbræk fra undervisningen 5
6 2 Definér et klart formål med at inddrage digitale teknologier i undervisningen 6
7 Definér et klart formål med at inddrage digitale teknologier i undervisningen Hvad er formålet med at bruge digitale tek - nologier i det enkelte fag og i den konkrete undervisningssituation? Hvis de digitale teknologier skal understøtte jeres undervisning og elevernes faglige udbytte, er det afgørende, at de fagligt giver mening i undervisningssituationen. Tænk derfor over muligheder og barrierer ved at bruge teknologier i den enkelte klasse, det enkelte fag og ift. det enkelte emne. Det er fx værd at overveje, om formålet med at inddrage digitale teknologier er, at de styrker elevernes faglige muligheder, fx ved at tilbyde et matematisk værktøj, styrker deres digitale kompetencer eller anvendes for at skabe variation og motivation i undervisningen. Dermed er det også vigtigt at overveje, hvornår det fagligt giver mening at arb ejde digitalt og hvornår eleverne får mere ud af at arbejde uden digitale teknologier. Det er en god ide at inddrage eleverne i jeres tanker om formålet med de digitale teknologier i timerne, så også eleverne kan se det faglige formål med at bruge teknologierne. Sådan gør I Diskutér, hvad formålet er med at inddrage teknologi i undervisningen: I hvilke fora skal I som lærere gøre sig overvejelser om formålet med at inddrage digitale teknologier i undervisningen? Hvem skal I som lærere diskutere jeres overvejelser med? Hvordan kan I som lærere blive klædt på til at til vurdere didaktiske og pædagogiske muligheder og barriere i forbindelse med nye digitale teknologier i undervisningsbrug? I matematik har vi lavet en videoaflevering ved at vise skærmen og så snakke. Det var en god måde at øve mundtlig matematik. Der er altid nogle, der har svært ved at sige noget i klassen, så det er en god måde for dem at vise, at de kan noget. Gymnasieelev 7
8 3 Skab den rette balance i elevers brug af sociale medier i undervisningen 8
9 Skab den rette balance i elevers brug af sociale medier i undervisningen Hvor meget skal sociale medier fylde i undervisningen? Facebook og andre sociale medier kan forstyrre elevernes koncentration i forbindelse med undervisning og skolearbejde. Men eleverne bruger også sociale medier i faglige sammenhænge, fx som digitale læringsfællesskaber, hvor de diskuterer faglige spørgsmål og videndeler. Der er derfor brug for, at elever og lærere finder den rette ba l ance i elevernes brug af sociale medier, sådan at eleverne bruger sociale medier, når det giver fagligt mening, men også øver sig i at logge af, når de sociale medier alene optræder som en forstyrrelse. Det kræver, at eleverne bliver bevidste om, hvilken indvirkning sociale medier har på dem, og hvornår det er vigtigere at være til stede i undervisningsrummet. Sådan gør I Diskutér, hvordan I som lærere og ledere bedst kan håndtere udfordringer og muligheder ved sociale medier: Hvordan kan jeres skole hjælpe eleverne med at forstå, hvornår sociale medier er hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige at bruge ud fra et fagligt perspektiv? Hvordan kan jeres skole lave nogle rammer, der kan tage højde for, at både lærere og elever har forskellige holdninger til brug af sociale medier i undervisningen? Hvis Facebook er åben, så kan jeg ikke koncentrere mig. Man skal være god til at logge af. Hvis man bliver ved med at have det åbent ved siden af hinanden, så bliver det noget halvt noget. Det er vigtigt at have selvdisciplin til at kunne sige, hvornår det er godt for mig at bruge det, og hvornår er det ikke. Gymnasieelev 9
10 4 Vær opmærksom på elevers forskellige faglige forudsætninger og tekniske kompetencer 10
11 Vær opmærksom på elevers forskellige faglige forudsætninger og tekniske kompetencer Hvilke forudsætninger har eleverne for at bruge digitale teknologier med et fagligt formål? Elev erne er vant til at bruge digitale teknologier i deres fritid. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de har øje for, hvordan de bedst bruger digitale teknologier i en faglig sammenhæng. Fx overfører nogle elever det fokus på hurtighed, som præger deres brug af sociale medier, til deres brug af tekno logier i skolesammenhæng. Det kræver både digitale kompetencer, men også faglig forståelse at bruge digitale teknologier til skolearbejde. Lige som eleverne har forskellige faglige forudsætninger, har de også forskellige forudsætninger for at arbejde med digitale teknologier. For nogle elever optræder digitale teknologier derfor som en ressource i fagene, mens andre oplever dem som en barriere. Sådan gør I Diskutér, hvordan elevernes forskellige faglige forudsætninger får plads i undervisningen og hvordan de kan blive bedre til at bruge digitale værktøjer fagligt: Hvad kræver det af eleverne at kunne bruge digitale teknologier i en faglig sammenhæng? Hvilke forudsætninger har vores elever for at bruge digitale teknologier i en faglig sammenhæng? Hvordan kan I som lærere og ledere understøtte elevernes forståelse for og kompetencer til at bruge digitale teknologier i en faglig sammenhæng? Der er ofte en, der redigerer filmen, og så laver de andre noget andet. Gymnasieelev 11
12 5 Giv feedback, der afspejler digitale arbejdsformer og produkter 12
13 Giv feedback, der afspejler digitale arbejdsformer og produkter Hvordan får eleverne feedback på deres digitale arbejde? Digitale teknologier giver eleverne mulighed for at arbejde på andre måder og udarbejde andre typer af produkter, end ved fx klassiske skriftlige opgaver eller mundtlige oplæg. Men elev erne savner ofte feedback på deres digitale produkter som fx film og podcasts. Skal digitale teknologier, arbejdsformer og produkter bidrage i en faglig sammenhæng, er det vigtigt, at lærerne udvikler feedbackformer knyttet til digitale arb ejds processer og produkter. Det drejer sig om at inddrage digitale teknologier med et tydeligt fagligt formål, for på den måde kan læreren også give faglig feedback på elevernes digitale arbejde. Sådan gør I Diskutér, hvordan I som lærere og ledere kan udvikle feedback- og evalueringsformer, der afspejler digitale arbejdsformer: Hvilke digitale teknologier bruger vores elever til at udarbejde opgaver, og hvilke produkter kommer der ud af det? Hvordan bliver I som lærere klædt på til at evaluere og give feedback på forskellige typer af digitale produkter? Vi går ikke så meget op i, om det ser professionelt ud, når vi laver film. Karakteren hænger sammen med rapporten, ikke hvordan produktet ser ud. Gymnasieelev 13
14 Hvis du vil vide mere Hent udgivelse Denne guide er baseret på undersøgelsen Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv. Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv Både guide og undersøgelse kan downloades på Om datagrundlaget Undersøgelsen omhandler gymnasieelevers perspektiver på brug af digitale teknologier i relation til undervisning og skolearbejde. Undersøgelsen bygger først og fremmest på interview med og logbøger udfyldt af elever fra seks gymnasier suppleret med lærer- og ledelsesinterviews. Der er tale om skoler for - delt på stx, hhx og htx spredt landet over. Indledningsvist er elevernes brug af digitale tek nologier blevet kortlagt ved, at fem 1.g. klasser har udfyldt en logbog om deres brug af digitale teknologier i relation til skolearbejde og under visning i løbet af en uge. I forlængelse heraf er der blevet gennemført 10 individuelle interview og 7 gruppeinterviews med i alt 39 elever, gruppe interviews med i alt 15 lærere, samt individuelle interview med repræ sentanter for ledelse på de seks gymnasier. 14
15 Vidste du, at... elever bruger disse digitale teknologier i og uden for undervisningen Skolerelateret brug Ikke skolerelateret brug POWERPOINT FAGLIGE HJEMMESIDER ONENOTE VÆRKTØJER TIL MATEMATIK OG NATURFAGENE EXCEL GOOGLE DOCS KAHOOT FACEBOOK SØGEMASKINER FILMREDIGERINGS- PROGRAMMER YOUTUBE NYHEDSSIDER TWITTER MUSIKTJENESTER INSTAGRAM STREAMINGTJENESTER SNAPCHAT SKOLENS INTRANET FX LECTIO WORD ANDRE SOCIALE MEDIER
16 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT T E eva@eva.dk H
Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne
Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereDigitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv
Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv FORORD Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv Den hastige udvikling af digitale teknologier sætter mærkbare spor i samfundet generelt
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereBilag 2 - Gymnasiale uddannelser
INDHOLD Bilag 2 - Gymnasiale uddannelser Bilag 2 knytter sig til baggrundsrapporten til evalueringen af 7-trinsskalaen, som omhandler kortlægningen og analysen af karaktergivningen. Formålet med bilag
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereTabelrapport. Kortlægning af gymnasiernes anvendelse af it, data og læringsressourcer
Tabelrapport Kortlægning af gymnasiernes anvendelse af it, data og læringsressourcer 1 Tabel 1 Hvilke gymnasiale uddannelser svarer du som leder for? (n = 210) HF 60 29 HHX 28 13 HTX 18 9 STX 104 50 Tabel
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereFaglig udvikling i praksis. Geovidenskab. Rosborg Gymnasium. 24. april Lars Andersen & Kim Bertelsen. Fagkonsulenter
Faglig udvikling i praksis Geovidenskab Rosborg Gymnasium Lars Andersen & Kim Bertelsen Fagkonsulenter Faglig udvikling i praksis Geovidenskab Rosborg Gymnasium Lars Andersen & Kim Bertelsen Fagkonsulenter
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereKortlægning af supplerende undervisning på EUD. Tabelrapport
Kortlægning af supplerende undervisning på EUD Tabelrapport INDHOLD Kortlægning af supplerende undervisning på EUD 1 Ledere på EUD - frekvenstabeller 4 2 Ledere på VUC - frekvenstabeller 12 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereDanmarks Evalueringsinstitut (EVA) sender her magasinet Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011.
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 286 Offentligt {ffi Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sender her magasinet Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011. Magasinet sætter fokus på emner
Læs mereHvad kendetegner kvalitet i fritidsog klubtilbud? Dialogværktøj til jeres arbejde med kvalitet
Hvad kendetegner kvalitet i fritidsog klubtilbud? Dialogværktøj til jeres arbejde med kvalitet Indhold Indledning 3 KENDETEGN #1 Børn og unge har gode sociale relationer og indgår i fællesskaber 4 KENDETEGN
Læs mereCUDiM Aarhus Universitet
Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/
Læs mereTabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver
Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014
Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereKaraktergivning i gymnasiet
www.eva.dk Karaktergivning i gymnasiet Oplæg på SIP, marts 2017 Sarah Richardt Schoop, EVA Temaer på dagens program Konklusioner fra rapporten Karaktergivning i gymnasiet 1. Karakterers betydning for elevers
Læs mereEt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide
Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter
Læs mereBedre udbytte af it i skolen
Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets
Læs mereKortlægning af gymnasiernes anvendelse af it, digitale data og digitale læringsressourcer
Kortlægning af gymnasiernes anvendelse af it, digitale data og digitale læringsressourcer Kortlægning af gymnasiernes anvendelse af it, digitale data og digitale læringsressourcer 2016 Kortlægning af
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereVirksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport
Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereUdskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Tabelrapport
Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler Tabelrapport INDHOLD Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler 1 Indledning 4 2 Frie grundskoler
Læs mereStyrk jeres realkompetencevurderinger. en guide til selvevaluering
Styrk jeres realkompetencevurderinger en guide til selvevaluering Indhold 3 Fornyet fokus på RKV 4 Hvorfor lave en selvevaluering? 5 Sådan bruger I selvevalueringsredskabet 7 TEMA 1 Information til ansøgere
Læs mereDigital hverdag Materiale til refleksiv digital dannelse til folkeskolens ældste klasser.
Dialogguide Digital hverdag Materiale til refleksiv digital dannelse til folkeskolens ældste klasser. 2 Om undervisning i Digital Dannelse Undervisningsmaterialet inviterer de unge til dialog og reflektion
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereUndervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser
AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer
Læs mereNy lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere
Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det
Læs mereGymnasiernes arbejde med formativ feedback
www.eva.dk Gymnasiernes arbejde med formativ feedback Oplæg på SIP, marts 2017 Sarah Richardt Schoop, EVA Hvad bygger oplægget på? En undersøgelse af: Gymnasiernes arbejde med formativ feedback Fokus Organisatoriske,
Læs mereEvaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport
Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereForsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18
Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for arbejdet med digitale ressourcer
Læs mereDigital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013
Introduktionsforløb for 1g - 2013 Digital dannelse Introduktion til 1g SR-lederne I det følgende er der to forskellige muligheder for, at eleverne kan arbejde med digital dannelse. Dels kan man arbejde
Læs merewww.eva.dk Karakterer og optagelse.
www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål
Læs mereMetodeappendiks. Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen
Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Observationer 4 1.2 Fokusgruppeinterview 5 1.3 Semistrukturerede enkeltinterview 5 1.4 Stile udarbejdet
Læs mereGod undervisning set med elevernes øjne. Input til arbejdet med at udvikle undervisningen
God undervisning set med elevernes øjne Input til arbejdet med at udvikle undervisningen Indhold 3 Introduktion 4 giver alle elever passende faglige udfordringer 6 bygger på en god relation mellem lærer
Læs mereNye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj
www.eva.dk Nye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj Danmarks Læringsfestival d. 1. Marts 2017 Anne Katrine Kamstrup og Sonja Marie Staffeldt, Danmarks
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes
Læs mereTilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1
Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereBETJENING AF GYMNASIEELEVER PÅ FOLKEBIBLIOTEKERNE
BETJENING AF GYMNASIEELEVER PÅ FOLKEBIBLIOTEKERNE TRINE TOFT PRÆSENTATION Uddannet Bibliotekar DB i 2004 med et projekt på Gentofte Hovedbibliotek: Implementering af et Åbent Læringscenter på Gentofte
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Læs mereDIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. praksis. Digital dannelse i. Inspiration til at komme i gang.
DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Digital dannelse i praksis Inspiration til at komme i gang. Indholdsfortegnelse Forord Forord.... 2 At sætte scenen for digital dannelse.... 3 Brug nye medier med
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mereGuide til brug af data på erhvervsuddannelserne
Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større
Læs mereMetodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet
Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Caseundersøgelse 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodeappendiks Inspirationshæftet Skolernes samarbejde
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.
Læs mereDigital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk
Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereKaraktergivning i gymnasiet
Karaktergivning i gymnasiet En undersøgelse af, hvordan lærere giver karakterer, og hvordan karakterer påvirker elevers tilgang til læring Denne rapport belyser den interne karaktergivning på de treårige
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereBilagsrapport. Evalueringsrapport 2015 Arbejdsmiljøuddannelserne
Bilagsrapport Evalueringsrapport 2015 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilagsrapport Evalueringsrapport 2015 Arbejdsmiljøuddannelserne 2016 Bilagsrapport 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereSprog billeder kortlink.dk/rudd
Sprog billeder kortlink.dk/rudd Workshop beskrivelse I denne workshop vil vi kigge på strategier for ordblinde elever i matematikvanskeligheder samt vigtigheden af, at eleverne laver visuelle repræsentationer
Læs mereUDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO Resultater af HTX-Elevtrivselsundersøgelsen 218 @Ventures Elevtrivselsundersøgelse Indhold Afsnit A... 2 Afsnit B... 3 Afsnit C... 4 Afsnit D... 13 Afsnit E... 16 Afsnit F...
Læs mereUDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO Resultater HHX-Elevtrivselsundersøgelsen 218 @Ventures Elevtrivselsundersøgelse Indhold Afsnit A... 2 Afsnit B... 3 Afsnit C... 4 Afsnit D... 13 Afsnit E... 16 Afsnit F... 17
Læs mereStrategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Læs mereBørns og unges brug af fritidsog klubtilbud. Overblik og fakta 2018
Børns og unges brug af fritidsog klubtilbud Overblik og fakta 2018 Indhold 3 Introduktion 4 Fakta om fritids- og klubtilbud 5 Børn og unge er glade for fritids- og klubtilbud 6 Fire kendetegn på god kvalitet
Læs mereVirksomhedernes kendskab til euv
Virksomhedernes kendskab til euv DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 3 EV A Virksomhedernes kendskab til erhvervsuddannelse for voksne (euv) og deres vurderinger af hvor attraktiv euv er A N NELSE
Læs mereTendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?
Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereTabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx
Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereDigital strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn, EUD og EUX Business
Digital strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn, EUD og EUX Business Den digitale strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn tager udgangspunkt i Strategi for den digitale erhvervsuddannelse udarbejdet af Undervisningsministeriet,
Læs mereBilagsrapport. Evalueringsrapport 2017 Arbejdsmiljøuddannelserne
Evalueringsrapport 27 Arbejdsmiljøuddannelserne INDHOLD Bilagsrapport Indledning 4 2 Bilag til kapitel 4 5 2. Uddannelserne for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen 5 2.2 Uddannelserne for koordinatorer
Læs mereBilagsrapport. Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne
Bilagsrapport Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilagsrapport Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilagsrapport 2017 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereEFTER turen. UNDER turen. FØR turen
UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereIt og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereKVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium
KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereStil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud
Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår
Læs mere