NU RYKKER VI! NU RYKKER VI! Kom og vær med
|
|
- Sidsel Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NU RYKKER VI! NU RYKKER VI! Kom og vær med Giv kiloene kamp l stregen En spændende mulighed for dig, der går i klasse
2
3 Kom og vær med Nu rykker vi! (NRV) Dit navn: Forældres navne: Projekt NU RYKKER VI! har fokus på fællesskab, trivsel og selvværd. Vi tror på, at når man har det godt med sig selv, har man også større overskud l at arbejde med sin overvægt. Vi lægger stor vægt på at I skal stå sammen om væg abet som familie. Forældres stø e og ak ve involvering er helt afgørende for at opnå resultater. For at opnå gode resultater er det vig gt, at du og din familie yder en stor indsats og prioriterer at komme hver gang. 3
4 INDHOLD NRV Livsstilsplanen 6 Morgenmad 7 Frokost 8 Eftermiddag 9 Aftensmad 10 Mæthed 11 Mavesult og hovedsult 12 Drikkevarer 13 Frugt og fastfood 15 Motion 16 Skærmtid 18 Lommepenge 19 Søvn 20 Fristelser 22 Fedtindhold i pålæg 24 Fedtindhold i kød og fisk 25 Tilbehør 26 Nøglehulsmærket og Fuldkorsmærket 27 Idéer til et sund og nemt aftensmåltid 28 Vidste du, at. 30 Vægt/højde kurve 33 Familiesamtaler - notesider 36 Links til gode opskrifter 43 Hvem skal jeg snakke med? 44 Hvilke personer har ansvar? Egne notater 45 4
5 NRV - LIVSSTILSPLANEN Vi er inspireret af den livss lsplan, som overlæge Jens Chris an Holm fra Holbæk Sygehus prak serer. Han har videnskabeligt bevist, at man opnår et varigt væg ab ved at overholde hans anbefalinger, da der er tale om en livss ls-ændring og ikke en slankekur. En livss lsændring er en varig ændring i forhold l kost, mo on, søvn samt andre af de vaner, som man i familien løbende har skabt. Hvis man vil have varige resultater, må man lave varige ændringer. 5
6 NU RYKKER VI! LIVSSTILPLAN Kost Morgenmad: havregryn, havregrød, rugfras, minifras eller ristet rugbrød/grovbrød, med pålæg med max. 10% fedt Frokost: 4 halve stk. rugbrød med pålæg med max.10% fedt. Medbring al d grøntsager, gerne gnave-grønt. E ermiddag: Det samme som under morgenmad eller frokost. A ensmad: Por onsanretning i køkkenet. Maden serveres ud fra T-tallerkenmodellen. Vente 20 min før der serveres en eventuel 2. por on. Alle mål der: man skal være mæt med måde for at undgå sult og dermed overspisning/ trøstespisning/hur gspisning. Det er vig gt ikke at springe over morgen- og e ermiddagsmaden, da det kan udløse en voldsom sult om a enen med overspisning l følge. Vær opmærksom på om din sult er hoved- eller mavesult! Der bør ikke være noget i skuffer og skabe, som man kan risikere at lade sig friste af. I løbet af dagen drikkes koldt vand, minimælk eller skummetmælk. En gang om ugen må der drikkes max ½l sodavand, juice, iste eller kakao. Der må desuden spises 100g slik. Der må spises frugt dagligt, men max 2 stk./dag. Fas ood: højst 1 gang om måneden. Dine lommepenge bør indsæ es på en konto. De e anbefales for at undgå spontane køb af søde sager. Motion Du skal være fysisk ak v mindst 1 me hver dag. Du skal påbegynde en god fysisk ak vitet, gerne holdsport 2 gange om ugen. TV/PC: højst 2 mer om dagen (udover lek er) Søvn Det anbefales, at du sover mindst 9 mer om na en. 6
7 NRV: MORGENMAD Havregryn, havregrød, rugfras, minifras, mm. (morgenmad som er mærket med det grønne nøglehul) med skummetmælk eller minimælk, ristet rugbrød, en grovbolle med minimum 7 % kos iber. Pålæg med max 10 % fedt (F.eks. tun, torskerogn, makrel, kalkun, filet, kylling, roastbeef, skinke, hamburgerryg, fed a g leverpostej og smøreoste m.m. Se desuden side 24). OBS: Der bør ikke indtages hvidt brød, smør, chokopops, guldkorn m.m. 7
8 NRV: FROKOST 4 halve stk. rugbrød med pålæg med max.10 % fedt (se side 24.). Vælger du grovbolle, gro pitabrød, grove tor llas med minimum 7 % kos ibre, er det vig gt at begrænse brød mængden l ca. 75 gr. Medbring al d grøntsager, gerne gnavegrønt, også i bollen og på rugbrødet. OBS: Der bør ikke indtages leverpostej, spegepølse, kødpølse, rullepølse mv., medmindre det er et fed a gt produkt med max. 10% fedt. Der bør ikke indtages hvidt brød og smør. 8
9 NRV: EFTERMIDDAGSMAD Havregryn, havregrød, rugfras, minifras eller rugbrød, grovbolle med min 7 % kos iber med pålæg med max. 10 % fedt (f.eks. tun, torskerogn, makrel, kalkun, filet, kylling roastbeef, skinke, hamburgerryg, fed a g leverpostej, smøreost m.m.) og gerne grøntsager. OBS: Der bør ikke indtages hvidt brød, smør, chokopops, guldkorn mm. OBS: Der bør ikke være noget i skuffer og skabe, som man kan risikere at lade sig friste af. Undgå desuden fas ood, nudler og fedt pålæg. 9
10 NRV: AFTENSMAD Por onsanretning i køkkenet. Maden serveres ud fra T- tallerkenmodellen. Prøv at bruge en frokos allerken l servering, så virker por onen større. Vent mindst 20 minu er fra starten af mål det og mærk e er om du føler dig lpas mæt, hvis ikke kan der tages en lille por on mere. Det tager noget d fra man spiser, l man føler mæthed. Hvorfor kulhydrat, fedt og protein? Når du sammensæ er din mad, er det vig gt at få noget fra alle nævnte grupper. Kulhydrater giver energi l hjerne og muskler, og protein er kroppens byggesten l muskler og væv. Vælger du det gode fedt (vegetabilsk olie) får du vig ge fedtsyrer, og fedt- opløselige vitaminer kan optages. Grøntsager er vig ge, da de bidrager med vitaminer, mineraler og kos ibre. De har desuden en gavnlig effekt ved at sænke blodsukkers gningen i det samlede mål d. 10
11 NRV: MÆTHED Du skal være mæt med måde, dvs. spise l du ikke er sulten mere, men ikke overmæt. De e for at undgå sult og dermed overspisning/trøstespisning/hur gspisning. Det er vig gt ikke at springe over morgen- og e ermiddagsmaden, da det kan udløse en voldsom sult om a enen med overspisning l følge. 11
12 MAVESULT OG HOVEDSULT Mavesult - fysisk sult: Opstår gradvist flere mer e er et mål d og skyldes, at det er lang d siden, man har spist, og kroppen derfor beder om mad. Sidder under halsniveau (knurrende mave) Forsvinder, når man er mæt. Obs. 20 min. e er mål dsstart Ved at spise får man en følelse af lfredss llelse Hovedsult - psykisk sult Opstår pludseligt som en lyst eller trang l noget at spise. Hovedsult kan f.eks. skyldes kedsomhed, træthed eller tristhed eller blot at man ser noget lækkert, som man så får lyst l. Sidder over halsniveau (som en lyst l noget - o e noget sødt). Varer ved l trods for mæthed. Ved at spise får man o e skyldfølelse 12
13 NRV: DRIKKEVARER Koldt vand er bare sagen! Koldt vand er en god måde at slukke tørsten på, og det er al d lige ved hånden. Hav al d en kande med postevand i køleskabet, evt. lsat lidt citronsa, agurke- eller jordbærskiver og isterninger. Hvor meget skal børn drikke? Skolebørn har som tommelfingerregel brug for ca. 1-11/2 liter væske i døgnet. Det er vejledende mængder, da behovet varierer meget og a ænger af barnets vægt, hvor meget det sveder, fysisk ak vitet m.v. Det bedste er derfor at ly e l børnene og lbyde dem ekstra vand, når det er varmt, eller de er fysisk ak ve. Børn har brug for ½ liter minimælk eller skummetmælk dagligt. De e kan helt eller delvist ersta es med et syrnet mælkeprodukt med max 0,7 g fedt. Mælk kan evt. bruges l at lave en smoothie, blendet sammen med frossen frugt (100 gram svarer l 1 stk. frugt). Te tæller også med i væske-regnskabet. Undlad at bruge sukker. 13
14 Sodavand og andre sukkerholdige drikkevarer. Danske børn drikker ca. 40 % mere sodavand i dag end for bare 5 år siden. Sukkerholdige drikkevarer er tomme kalorier med ingen eller meget få vitaminer. Det betyder, at for meget sukker optager pladsen for andre sundere fødevarer eller kommer "oveni" og så bliver man for tyk. Sodavand og andre søde drikke er kun l fest! Sodavand, sa, juice, iste og kakao er alle drikkevarer med højt sukker- og kalorieindhold. Derfor bør man alt i alt MAX. drikke ½ liter om ugen. 14
15 NRV: FRUGT Du må spise frugt dagligt, men max 2 stk./dag, da frugt indeholder en del energi NRV: FASTFOOD Fas ood: højest 1 gang om måneden. 15
16 NRV: MOTION Du skal cykle eller gå l skole hver dag. (Hvis det er muligt). Det er vig gt at børn og unge er fysisk ak ve 1 me hver dag. Du skal begynde på en god fysisk ak vitet, som skal være sjov f.eks. holdsport. 2 gange om ugen. 16
17 NRV: MOTION 17
18 NRV: SKÆRMTID Fysisk inak vitet giver en lavere forbrænding. Derfor: TV/PC: højest 2 mer om dagen (eksklusiv lek er) 18
19 NRV: LOMMEPENGE Dine lommepenge skal sæ es ind på din konto, ikke i lommen - for at undgå spontane køb af søde sager. Hvad vil du spare op l? 19
20 NRV: SØVN år: Lad teenageren sove! I puberteten øges søvnbehovet, og man anbefaler derfor 9 mers søvn l teenagere. Flere undersøgelser peger på, at teenagere generelt sover mindre. De e kan have mange uheldige virkninger: Væksthormonudskillelsen falder Humørsvingninger Dårlig indlæring Immunforsvaret forringes Stofski et påvirkes - risiko for overvægt Omfa ende svenske undersøgelser viser, at mange unge sover for lidt - i gennemsnit 7½ me. Desuden viser undersøgelsen, at mange unge bevæger sig fra at være såkaldte A-mennesker l at være B-mennesker mellem 14 l 17 års alderen. Kilde: ScanSleep 20
21 NRV: SØVN Forskning viser, at de unge, der går i seng dlig og står dlig op, i gennemsnit er ak ve i 27 minu er mere dagligt end unge, som går sent i seng og står sent op. Unge, som går dligt i seng og står dligt op har således et højere ak vitetsniveau og le ere ved at bevare normalvægten. For både børn og voksne medfører for lidt søvn en højere risiko for at blive overvæg g. For lidt søvn øger stressniveauet, hvilket øger lysten l at spise. Jo mindre man sover, desto lavere niveau har man af mæthedshormonet lep n. Til gengæld danner kroppen mere af hormonet ghrelin, der giver sul ornemmelse og lyst l at spise fedt og sukker. Og hvis man over længere d får for lidt søvn, kan man også opleve, at man nemmere bliver stresset. Dermed s ger niveauet af stresshormonet kor sol, og de e hormon øger også vores lyst l at spise. Kilde: videnskab.dk 21
22 FRISTELSER Store børn, der ønsker et væg ab, må max. få 1500 kj./350 kcal. pr. uge af de nedenstående fristelser. Sammensæt selv, hvad dit ugentlige råderum kan bestå af. De e forudsæ er, at du ellers følger NRVlivss lsplanen. Peanuts 15 g, ca.500 kj/120 kcal. Chips 20 g, ca. 500 kj/120 kcal. Ovnbagte chips 30 g, svarer l Ca. 500 kj/120kcal. Blandet slik 35 g, ca. 500 kj/120 kcal 22
23 NU RYKKER VI! FRISTELSER Chokolade 24 g, ca. 500 kj/120 kcal. Kage 30 g, ca. 500 kj/ 120 kcal Popcorn 23 g, ca. 500 kj/120 kcal Flødeboller 1 (alm. str.), ca. 500 kj/120 kcal Flødeis 60 g. eller mælkeis, 85 g. Sodavandsis, 125 g. ca. 500 kj/120 kcal. Ca. 500kJ/120 kcal. Nødder, mandler, rosiner og andet tørret frugt er sunde, men meget energiholdig fødevarer. I begrænsede mængder kan disse indgå i en sund hverdagskost. 23
24 PÅLÆG Gram fedt i 100 gram: 24
25 AFTENSMAD KØD og FISK 25
26 TILBEHØR Dressing Brug fed a ge mælkeprodukter: Fromage frais A-38, yle e (dræn det evt. eller bland det med en federe type, hvis du mener det erfor tyndt) Græsk yoghurt med max 2 % fedt Skyr Evt. creme fraiche 9 % blandet med en mager type Hvis der bruges de meget magre typer kan der evt. suppleres med lidt mayonnaise, pesto eller lignende for at få de gode fedtstoffer med. Tilsæt f.eks. friske krydderurter, krydderi, sød sennep, citron osv. - gerne flere forskellige. Sovs Jævnet sovs: Jævn væsken (suppen) med maizena eller meljævning, lsæt krydderier og evt. friske krydderurter. Pandesauce: Fedtet hældes fra og vin eller vineddike hældes på panden, bouillon lsæ es, sovsen jævnes, evt. med blendede grønsager eller mager creme fraiche. Eller: fedtet hældes fra og vand hældes på panden, skal stå og simre minimum 5 min. Eller: På en ren pande, hældes en dåse flåede tomater, som krydres e er smag og evt. jævnes. Opbagt sovs: Mæt fedtstoffet godt med mel, lav kun en lille por on, lsæt væske l den ønskede mængde er nået og jævn om nødvendigt. Væsken der lsæ es kan være vand (evt. bouillon) eller skummetmælk (evt. sødmælk eller mager fløde, ved særlige lejligheder). Tilsæt evt. vin, krydderier og grønsager. Alterna v: Blend grønsager, fx gulerødder og smag l med krydderi. Færdige sovse: I de fleste færdige sovse, rådes der fra producentens side l at der lsæ es enten fløde eller smør. Det er stort set aldrig nødvendig, magre mælkeprodukter giver som regel en god sovs, som er væsentlig fedtreduceret. 26
27 Nøglehulsmærket og fuldkornsmærket Kig e er det grønne nøglehul og fuldkornsmærket, når du køber ind så bliver det le ere at vælge de sundeste produkter. Fødevarestyrelsen står bag begge mærkninger. Nøglehulsmærket er en fælles nordisk ernæringsmærkning, som gør det hur gt at vælge de ernæringsmæssigt bedste produkter. For at en fødevare kan opnå nøglehulsmærket, skal den leve op l en række krav l indholdet af sukker, fedt, salt og fuldkorn. Nøglehulsmærket findes på mange forskellige typer madvarer, men kun sunde produkter kan opnå nøglehulsmærket. Læs mere om nøglehulsmærket på Fuldkornsmærket gør det nemmere at vælge fødevarer med højt indhold af fuldkorn. Fuldkornsmærket findes på produkter lavet af korn, blandt andet brød, müesli, mel, pasta og ris. Ved brød og morgenmadsprodukter kan man let blive snydt l at tro, at de er grovere, end de reelt er her er det en hjælp at kigge e er, om produktet er fuldkornsmærket og dermed sundt. Læs mere om fuldkornsmærket på 27
28 Ideer til et sund og nem aftensmad De dage, hvor den føles knap l at forberede a ensmaden, er det helt i orden at beny e en nem løsning. Et sundt a ensmål d behøver ikke at være så dskrævende, som mange tror. Du kan eventuelt gøre en del af forarbejdet ved at lave en madplan over en uge eller måske for 3-4 dage af gangen eller for hverdagene - alt e er hvad der passer bedst hjemme hos dig. På den måde kan du få et overblik over, hvilke fødevarer der skal købes ind, og du kan le ere undgå de o e usunde hovsa-løsninger. Økonomisk er der o e også lidt at hente. Vi har lavet nogle forslag l nemme og sunde re er, som du kan bruge som inspira on i din egen madlavning, de dage hvor der kræves en nem løsning. Suppe Du kan købe en færdig suppe enten på frost eller i karton, hvor du kan lsæ e grøntsager - friske eller frosne - og kød, måske en rest skinke eller kylling skåret i tern. Det er en god idé at spise et stykke gro brød l for at få en længere mæthedsfornemmelse. Wokretter Brug f.eks. fisk eller magert kød, såsom kylling, kalkun, magert svinekød, magert oksekød og skær det i mindre stykker, da det på den måde kun skal steges i få minu er. Brug grøntsager - friske eller frosne - og steg dem i et par minu er. Eventuelt kan man spise brune ris eller fuldkornspasta/nudler l. Brug evt. sojasauce, bouillon eller vineddike som væde i re en. Brødmåltid Et brødmål d som a ensmad kan være et sundt og fornu igt mål d, når du vælger fuldkornsbrød, som f.eks. rugbrød, gro sandwichbrød, fuldkorns pitabrød eller fuldkorns wraps. Brug fiskepålæg, æg eller magert kødpålæg samt masser af grøntsager eller salat. Det er også en alle ders mulighed for at få brugt rester fra køleskabet. Sørg for at have fiskekonserves i hjemmet, så du på den måde kan få g. fisk om ugen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Gør måske lige lidt ekstra ud af det og steg torskerognen eller bland noget tun med krydderier, krydderurter og A-38 eller lignende. 28
29 Hjemmelavet toast i ovnen Vælg noget gro toastbrød, gro sandwichbrød eller rugbrød og brug et par skiver fiskepålæg eller magert kød som f.eks. laks, hamburgerryg, kylling eller kalkun. Kun fantasi og smag sæ er grænser for hvilke grøntsager, der kan bruges fx avokado, revet gulerod, peberfrugt, tomat, majs. Vælg en mager ost og lsæt evt. krydderier. Varm toasten i ovnen l den får farve. Du kan også bruge en toastmaskine. Spis gerne en por on grøntsager eller salat l måske bare et par gulerødder eller resten at det, du har skåret l toasten. Pastasalat og kartoffelsalat Der findes mange spændende pastasalater og kartoffelsalater, og kun fantasien sæ er grænser for, hvad der kan kommes i. Ved at lave dem selv kan du spare en masse fedt, da de fleste købe-pastasalater og købe-kartoffelsalater indeholder meget majonæse og næsten ingen grøntsager. Hvis det skal gå meget stærkt kan du også købe en færdig kartoffel- eller pastasalat og lsæ e ekstra grønsager, kartofler eller fuldkornspasta. Når du laver salaterne selv så brug fuldkornspasta og lad grøntsagerne fylde godt. Du kan f.eks. bruge bønner, gulerod, ærter, broccoli, blomkål, forårsløg, tomat, agurk, peberfrugt, svampe, salat. Tilsæt fisk, kogte æg eller magert kød. Brug også gerne friske krydderurter, f.eks. dild, persille, basilikum og purløg. Tærte Køb en færdiglavet grov tærtedej eller lav din egen grove udgave. Lad grøntsagerne fylde godt i tærten. Du kan f.eks. bruge gulerod, tomat, broccoli, løg, svampe, peberfrugter eller hvad du lige har i køleskabet eller fryseren. Brug fisk eller magert kød, der evt. er skåret i stykker. Til æggemassen vælges et magert surmælksprodukt, f.eks. kvark, fromage frais, skyr eller mager creme fraiche samt 2 æg. Drys evt. med en mager ost. Forårsruller med råkost Varm færdiglavede forårsruller i ovnen - dem med det grønne nøglehulsmærke. Riv eller hak en råkost af f.eks. gulerod, rødbede, rødkål, pas nak, appelsin, æbler, frisk ananas eller hvad du kan lide. Tilsæt eventuelt lidt græskarkerner, solsikkekerner eller pinjekerner. 29
30 NU RYKKER VI! Tallene for mo on/forbrænding er baseret på en ung pige eller dreng på ca. 55 kg. 30
31 Tallene for mo on/forbrænding er baseret på 31 en ung pige eller dreng på ca. 50 kg.
32 NU RYKKER VI! Tallene for mo on/forbrænding er baseret på en ung pige eller dreng på ca. 55 kg. 32
33 33 NU RYKKER VI!
34 34 NU RYKKER VI!
35 FAMILIESAMTALE MORGENMAD FROKOST EFTERMIDDAGSMAD AFTENSMAD: - t-tallerken - por onsanretning i køkkenet - vente 20 min. BEVIDST OM HOVED- OG MAVESULT UNDGÅ FRISTELSER I SKUFFER OG SKABE VÆSKE - vand - mælk - max ½ liter sukkerholdig væske om ugen. FRUGT FASTFOOD MOTION - daglig fysisk ak vitet - sport - tv/pc LOMMEPENGE SØVN 35
36 Familiesamtale 1 ARBEJDSMÅL 36
37 Familiesamtale 2 ARBEJDSMÅL 37
38 Familiesamtale 3 ARBEJDSMÅL 38
39 Familiesamtale 4 ARBEJDSMÅL 39
40 Familiesamtale 5 ARBEJDSMÅL 40
41 Familiesamtale 6 ARBEJDSMÅL De posi ve forandringer i jeres familie KONTRAKT 41
42 KONTRAKT Fastholdelse af posi ve forandringer - eventuel stø e KONTRAKT Randers, den 42
43 Link l gode opskri er Interne et bugner af sider med opskri er på god og sund mad. Vi vil dog særligt anbefale nedenstående hjemmeside, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Fødevarestyrelsen står bag. Hjemmesiden er flot og let lgængelig, og Ministeriet og Fødevarestyrelsen garanterer for kvaliteten af opskri erne. - Her finder du et væld af opskri er med flo e lhørende billeder. Opskri erne er nøglehulsmærkede og/eller fuldkornsmærkede. Se f.eks. afsni et om Nem og billig hverdagsmad. 43
44 NU RYKKER VI! HAM/HENDE SKAL VI SNAKKE MED: MIN SKOLE OG KLUB MIN FAMILIE Navn: Navn: Hvad skal der siges? Hvad skal der siges? Hvem skal sige det? Hvem skal sige det? Navn: Navn: Hvad skal der siges? Hvad skal der siges? Hvem skal sige det? Hvem skal sige det? MIN FRITID MINE VENNER Navn: Navn: Hvad skal der siges? Hvad skal der siges? Hvem skal sige det? Hvem skal sige det? Navn: Navn: Hvad skal der siges? Hvad skal der siges? Hvem skal sige det? Hvem skal sige det? 44
45 HVILKE PERSONER HAR ET ANSVAR FOR LIVSTILSÆNDRINGEN I NRV? Tegn deres del i ansvaret ind på cirklen og diskuter, hvad ansvaret indebærer. 45
46 Dine egne notater: 46
47 47 NU RYKKER VI!
48 48 NU RYKKER VI!
NU RYKKER VI! NU RYKKER VI! Kom og vær med. Giv kiloene kamp til stregen!
NU RYKKER VI! Kom og vær med Giv kiloene kamp til stregen! September 2016 Kom og vær med Nu rykker vi! (NRV) Dit navn: Forældres navne: Projekt NU RYKKER VI! har fokus på fællesskab, trivsel og selvværd.
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereMorgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mere- Når du vil tabe dig eller holde vægten
Søvn Brug derfor ikke mere end 2 timer sammenlagt foran en skærm (fjernsynet, computeren, tablet, telefon eller PlayStation) om dagen. Vi anbefaler at skærmtid først er efter kl. 18:00. Undgå at spise
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereTallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en
Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereHusk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde
Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød
Læs mere1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs merePatientvejledning. Kostplan. 1200 kcal
Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereSkansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave
Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereKOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereFodboldspillerens kosthåndbog
Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...
Læs mereKostvejledning ved Bulimi
Kostvejledning ved Bulimi Indledning Denne pjece indeholder et dagskostforslag, som du bør spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af bulimi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs merefalder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk
spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og
Læs mereKostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs merePip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.
Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde
Læs mereKOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereHvad spiser du i løbet af dagen?
Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange
Læs mereSpis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn
Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereHvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen
Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet
Læs mereKostplan 2. Trimester, Dag 1
Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål yoghurt naturel (200 ml) med 1 dl havregryn, en banan i skiver og 2 spsk rosiner Et stykke groft rugknækbrød med et tyndt lag smør Mellemmåltid kl.
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereKostplan En uge fra Diva Light
Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereOpskrifter. Farspandekage og smørdampede grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 41. mesterslagterens
Farspandekage og smørdampede grøntsager 600 g hakket kalv og skinke 2 spsk. hvedemel 1½ spsk. fintrevet zittauerløg 1½ tsk. groft salt Friskkværnet peber 1 æg eller 2 æggehvider 2 dl mælk 50 g smør Smørdampede
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereØkologisk Mad i Dagplejen
Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der
Læs mereSUND OG LÆKKER MAD PÅ SU
SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereLIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.
Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 5 2015 Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet s. 30 Mig og min hjælper
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereUge 2 - aftensmåltider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Frikadeller med salat VBK2 s. 196. Fuldkornshotdogs. BDK s.
Jeannette - Kampen mod kræsenheden Du får alle udleveret et eksemplar af Bitz bog Bitz dit køkken (BDK) og min nyeste bog VBK2 som pdf til inspiration. Bogens opskrifter vil også blive brugt i madplanerne.
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereDen gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009
Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs meretil vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.
Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen
Læs mereTræner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.
KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige
Læs mereKostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Læs mereKØD / GRØNSAGS SUPPER
KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereSpis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen
Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker
Læs mere26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad
Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab
Læs mereKostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden
Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereGRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS
600 g hakket oksekød 1 hakket løg 2 fed hvidløg, finthakket 1 bdt. persille 1 æg GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS Tomatsovs: 2 ds. flåede hakkede tomater 1 løg 1 fed knust hvidløg 1 dl tomatpuré
Læs mereIndledning: Mål: Personalets holdning:
Indledning: For at vores børn skal trives er sund mad og motion altafgørende. Det giver dem mere overskud i dagligdagen, bedre koncentrationsevne og forebygger sygdomme og unødvendige konflikter. Med en
Læs mereSalat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.
Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme
Læs mere