Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt"

Transkript

1 Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt Undervisningsministeriet juni 2010

2 Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt Det er fastsat i 12, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at bestyrelsen for en professionshøjskole skal indgå en udviklingskontrakt med undervisningsministeren. Formålet med udviklingskontrakten er at understøtte: Kvalitetsudvikling i de videregående uddannelser på Undervisningsministeriets område. Sammenhæng mellem de politiske målsætninger på området og kravene til de enkelte institutioner. Synliggørelse og dokumentation af institutionernes præstation og opnåede resultater. Ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte resultatkrav.. Klar og åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte resultatkrav. Udviklingskontraktens indhold Udviklingskontrakten for omfatter fire hovedmålsætninger i overensstemmelse med de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger for ministeriets område: 1. Høj faglig kvalitet 2. Uddannelse til flere 3. Udviklingsorienterede institutioner 4. Effektiv institutionsdrift De fire hovedmålsætninger omsættes i udviklingskontrakten i en række målsatte resultatkrav, indikatorer og milepæle: Nærværende dokument indeholder desuden en kort præsentation af institutionens mission og vision. Denne del samt institutionens anførte strategiske betragtninger, øvrige bemærkninger m.v. indgår ikke i selve udviklingskontrakten. Udviklingskontraktens status og varighed Udviklingskontrakten indebærer ikke, at gældende lovgivning, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. tilsidesættes. Udviklingskontraktens parter tager forbehold for, at opfyldelsen af udviklingskontraktens enkelte resultatkrav kan forudsætte forhold, hvis tilvejebringelse ikke er en del af udviklingskontrakten. Udviklingskontrakten gælder fra 1. juni 2010 til 31. december Udviklingskontrakten kan efter dialog mellem parterne ændres i kontraktperioden, hvis ministeriet eller den enkelte institution finder anledning hertil. Opfølgning og afrapportering Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de opstillede resultatkrav, indikatorer og milepæle. Den årlige afrapportering sker koordineret med instituti- 2

3 onernes aflæggelse af ressourceregnskabet. Afrapportering og øvrig opfølgning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrakten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem Undervisningsministeriet og den enkelte institution herom. Det forventes i øvrigt, at ledelsen og bestyrelsen ved institutionerne gennem kontraktperioden gør Undervisningsministeriet opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af udviklingskontraktens målsætninger. Øvrige forhold Indgåelsen af kontrakten indebærer, at institutionens andel af den bevilling, der er afsat i henhold til aftalen af 5. november 2009 om udmøntning af globaliseringspuljen kan udbetales. Institutionen vil modtage et særskilt bevillingsbrev. 3

4 1. University College Lillebælts redegørelse for institutionens strategiske perspektiv Nedenfor fremgår University College Lillebælts formulerede mission og vision: Mission Uddannelser med mening, mennesker og muligheder Vision Vi skaber sammenhængskraft, vækst og udvikling i velfærdssamfundet På vej mod 2015 skal University College Lillebælt omstille kerneydelsen og selvforståelsen i en bevægelse fra uddannelsesinstitution til viden- og uddannelsesinstitution. University College Lillebælt producerer og omsætter viden til gavn for udvikling af både uddannelse og profession. Det sker på en måde, der er helt særlig for os. Vi kalder det videnbaseret professions- og praksisudvikling - og det skal vi skærpe opmærksomheden på. Vores fokus på videnproduktion skal afspejle sig i de værktøjer, vi vælger og udvikler: 1. Professionslaboratorier, der sikrer cirkulation af viden mellem interessenter i et flow: fra tanke og idé til viden, omsætning og forankring 2. Partnerskaber med aftagere og samarbejdspartnere med fælles udviklingsmål 3. Differentiering i forhold til vore målgrupper Vi vil have fokus på samfundets behov for at flere unge vælger en videregående uddannelse samt livslang læring. Det gør vi ved at udvikle nye og eksisterende uddannelser samt etablere professionsmasteruddannelser. Gennemførelse og fastholdelse af studerende er et kardinalpunkt for alle uddannelser. Vi vil understøtte regionale erhvervsudviklingssatsninger. Det gør vi ved at være en aktiv partner i udvikling og implementering af velfærdsteknologi, hvilket betyder: Vi vil udvikle, anvende og undervise i at bruge denne teknologi, dels i vores egne læringsmiljøer og undervisningssituationer dels i professionernes praksis og virkelighed. Digitalisering er et særligt indsatsområde, både i interne arbejdsprocesser og administration, ligesom IT skal være en integreret del af undervisningen. Vi vil styrke kompetenceudvikling og nytænkning i opgaveløsningen Et klart fokus på medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø skal bidrage til den spirende fælles UC Lillebælt kultur og samhørighed. Vi vil styrke bevidstheden om, at medarbejdernes kompetencer på én gang er det vigtigste og stærkeste konkurrenceparameter. 4

5 2. Udviklingskontraktens resultatkrav, indikatorer og milepæle Udviklingskontrakten for omfatter fire hovedmålsætninger: 1. Høj faglig kvalitet 2. Uddannelse til flere 3. Udviklingsorienterede institutioner 4. Effektiv institutionsdrift De fire hovedmålsætninger omsættes nedenfor i en række målsatte resultatkrav, indikatorer og milepæle: Resultatkravene omsætter hovedmålsætningerne til konkrete ambitioner, hvis realisering lægges til grund for kontraktens opfyldelse af hovedmålsætningerne. Indikatorerne angiver, hvorledes opfyldelsen af de enkelte resultatkrav i kontrakten skal måles. Milepælene angiver den målsatte værditilvækst på indikatoren på angivne måletidspunkter. Som udgangspunkt angives én milepæl for hvert af de år, kontraktperioden forløber over. Under de enkelte hovedmålsætninger redegøres indledningsvist for den overordnede uddannelsespolitiske forankring samt institutionens strategiske forankring af pågældende hovedmålsætning.

6 Hovedmålsætning 1: Uddannelser af høj faglig kvalitet Formålet med Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af 31. marts 2008 er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor. Der er med den politiske aftale af 5. november 2009 om udmøntning af globaliseringsmidler til de videregående uddannelser afsat betydelige midler til kvalitetsudvikling på de videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område. Den fornemmeste opgave for de videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område er at uddanne fagligt stærke og professions- og erhvervsorienterede dimittender. Uddannelser af høj kvalitet skal gøre det attraktivt og udfordrende at tage en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Praktikken i uddannelserne skal udvikles med klare målsætninger for brobygningen mellem uddannelsernes teoretiske del og funderingen i praksis. De studerendes oplevede sammenhæng mellem teori og praksis - mellem viden og beskæftigelse - spiller en væsentlig rolle for de studerendes interesse for og gennemførelse af uddannelserne. Aftagerne skal inddrages i udvikling af udannelserne og de faglige miljøer på uddannelsesinstitutionerne. Systematisk kontakt og dialog i partnerskaber mellem uddannelsesinstitutionerne og offentlige og private virksomheder er af vital betydning for uddannelsernes relevans og derigennem kvaliteten af professionernes leverede velfærdsydelser til borgere på det sundhedsfaglige, sociale og pædagogiske område og erhvervslivets innovationskraft og værditilvækst inden for det teknisk-merkantile område. Det er særligt vigtigt, at erfaringer og resultater fra professions- og erhvervsrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter indarbejdes effektivt og systematisk i uddannelserne. De studerende skal præsenteres for og arbejde målrettet med den nyeste viden inden for de respektive professioner og erhverv, bl.a. gennem deres praktik og afgangsprojekter. En styrket internationalisering er et vigtigt led i kvalitetsudviklingen af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Antallet af studerende, der gennemfører et udlandsophold som en del af deres studium, skal øges. Derudover skal undervisningsophold i udlandet indgå som led i undervisernes kompetenceudvikling og samtidig understøtte de studerendes udgående mobilitet. UCL s strategiske forankring af Uddannelser af høj faglig kvalitet Faglige strategier for alle uddannelser med fokus på samarbejde mellem uddannelse og praksisfelt: gennem praktikforløb, bacheloropgaver og projekter samt involvering i udviklingsprojekter om opgaveløsning hos professionerne. Kvalitetsstrategi med særlig fokus på kvalitetssikring før/under/efter aktiviteter. Strategi der kobler alle eksisterende kvalitetssikringsmekanismer, sikrer læring af kritiske hændelser, og udvikler de studerendes evne til at reflektere over kvalitetsaspektet gennem aktiv deltagelse i et kritisk konstruktivt læringsmiljø. Videnproduktionsstrategi, med fokus på anvendt viden og inddragelse af brugere og interessenter. Kompetencestrategi, der sætter rammen for forskellige tilgange til kompetenceudvikling; herunder i udlandet. International strategi med fokus på opbygning af internationale netværk med henblik på en institutionalisering af mobilitet, fælles udviklingsprojekter eller uddannelsesudviklingsprojekter. Samspilsstrategi, der fokuserer på etablering af gensidig forpligtende samarbejder med aftagere med afsæt i fælles interesse for udvikling af kvalitet og viden til gavn for uddannelsesudvikling og til gavn for opgaveløsningen i professionen/praksisfeltet Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger

7 1.1 Dimittender med stærke faglige og professions- og erhvervsrettede kompetencer Andel af studerendes bacheloropgaver, der tager afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter og/eller et konkret samarbejde med ekstern aktør fra praksis. Minimum for hver Minimum for hver Minimum for hver uddannelse 24 % uddannelse 30 % uddannelse 50 % Samlet gennemsnit for alle udsnit for alle udsnit for alle ud- Samlet gennem- Samlet gennemdannelser 69 % dannelser 73% dannelser 75 % Ved bacheloropgaver med afsæt i institutionens FoU-projekter forstås opgaver, som udarbejdes i sammenhæng med et eller flere af institutionens FoU-projekter (f.eks. som delprojekt) efter nærmere aftale mellem institutionen og den studerende. Samarbejdet kan komme i stand gennem f.eks. opslag fra institutionen eller henvendelse fra den studerende. Ved bacheloropgaver med afsæt i et konkret samarbejde med ekstern aktør forstås enten opgaver, der tager afsæt i en offentlig eller privat virksomheds konkrete ønske om belysning af en given problemstilling (f.eks. i forbindelse med den studerendes praktikforløb) eller opgaver, hvor den studerende indsamler empirisk data (interview, spørgeskema, observation mv.) i forbindelse med opgaven eller opgaver med udgangspunkt i eget eller andres praktikforløb Andelen af dimittender, der 0-1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse eller i videre uddannelse Aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer Minimum for hver Minimum for hver Minimum for hver uddannelse 90 % uddannelse 90 % uddannelse 90 % Samlet gennemsnit for alle udsnit for alle udsnit for alle ud- Samlet gennem- Samlet gennemdannelser 92 % dannelser 92 % dannelser 92 % Aftagerundersøgelse Målsætning afventer undersøgelsens Målsætning afventer un- konceptudvikles medio resultater dersøgelsens resultater 2010 og gennemføres ultimo 2010 Ved afrapportering af kontrakten på denne indikator anmoder ministeriet om, at institutionen foretager en særskilt opgørelse af andelen af opgaver, der tager afsæt i en offentlig eller privat virksomheds konkrete ønske om belysning af en given problemstilling. Målsat for ordinære uddannelser Skal afrapporteres med særskilte opgørelser af frekvenser for a) beskæftigelse og b) videre uddannelse Data tilgår på baggrund af gennemførelse af aftagerundersøgelse (fælles koncept og metode) med aggregering af data på uddannelses-, institutions- og sektorniveau. 1.2 Uddannelser med et Andel af de stude- Studerende målsættes som andelen af et givet 7

8 stærkt internationalt udsyn rende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet 7 % 8 % 14 % års færdiguddannede, som i løbet af studiet har gennemført et studie- eller praktikophold i udlandet på mindst to uger Andel af underviserne, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet 6 % 6 % 6 % Undervisere målsættes som andelen af fastansatte undervisere på grund-, efter- og videreuddannelse, som i et givet regnskabsår har gennemført et undervisningsophold i udlandet på mindst 2 uger Data tilvejebringes fra ressourceregnskabets indikator 13 om internationale ophold. 8

9 Hovedmålsætning 2: Uddannelse til flere Opfyldelsen af den politiske målsætning om, at mindst halvdelen af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse hviler i væsentlig grad på, at det lykkes at nedbringe frafaldet på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Den klare ambition om øget gennemførsel er afspejlet som et centralt indsatsområde i den politiske aftale om udmøntning af globaliseringsmidlerne på de videregående uddannelser. En mere fleksibel tilrettelæggelse af uddannelsernes udbud med bl.a. øget anvendelse af netbaseret læring skal bidrage til at tiltrække flere studerende og understøtte øget gennemførelse på uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne har ansvar for at sikre forsyningen og et dækkende udbud af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser af høj kvalitet i de enkelte regioner. Derudover skal institutionerne bidrage til den regionale erhvervsudvikling og indgå i relevante samarbejder og udviklingsprojekter om bl.a. efteruddannelse af medarbejdere inden for de enkelte professioner og erhverv. Institutionerne har en særlig opgave i at sikre, at den nyeste viden er tilgængelig for medarbejderne på arbejdsmarkedet, og institutionernes udbud af efter- og videreuddannelse skal udgøre en nem, hurtig og løbende adgang til faglig ajourføring og kompetenceudvikling for medarbejdere i offentlige og private virksomheder. UCL s strategiske forankring af Uddannelse til flere Differentieringsstrategi med fokus på at øge søgningen til uddannelserne, sikre den nødvendige primært regionale arbejdskraft gennem udvikling af eksisterende og nye uddannelser. Der arbejdes med toninger/spor, der kan profilere grunduddannelsen i forhold til en specialisering eller et særligt fokus. Der arbejdes med blended learning for at differentiere på afviklingsformen Strategisk indsats på en af fremtidens udfordringer. Der arbejdes systematisk med opbygning af viden om aspekterne i velfærdsteknologiaspektet både i forhold til afprøvning af teknologi, anvendelse i professionerne af teknologiske løsninger, etiske aspekter i forhold til anvendelsen, fastlæggelse af kompetencebehov hos de professionelle samt indarbejdelse af forløb i uddannelserne. Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 2.1 Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne 2.2. Fleksibilitet i de videregående uddannelser Andel nyoptagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår Andel af uddannelser udbudt med fleksible former for tilrettelæggelse, henholdsvis: a) job/uddannelse b) særlige spor/toninger c) netbaseret undervisning Minimum for hver Minimum for hver Minimum for hver uddannelse 75 % uddannelse 80 % uddannelse 80 % Samlet gennemsnit for alle udsnit for alle udsnit for alle ud- Samlet gennem- Samlet gennemdannelser 89 % dannelser 89 % dannelser 90 % Ad a) 11 % Ad a) 11 % Ad a) 11 % Ad b) 78 % Ad b) 78 % Ad b) 78 % Ad c) 33 % Ad c) 33 % Ad c) 33 % Ad d) 100 % Ad d) 100 % Ad d) 100 % Målsat for ordinære uddannelser. Data tilvejebringes gennem forløbsstatistik svarende til ressourceregnskabets indikator 7. Forløbsstatistikken introduceres medio Opgøres for hver grunduddannelse. Ved målsætning af netbaseret undervisning forstås ikke kun fulde netudbud af en hel uddannelse, men også udbud, hvor dele af uddannelsen udbydes netbaseret (herunder blended learning) og udbud, hvortil der er udviklet og integreret særlige læringsplatforme og digitale læremidler mv. med henblik på at tiltrække flere studerende og/eller facilitere studerendes fleksible gennemførelse af uddannelsen. 9

10 2.3 Sikring af den regionale uddannelsesdækning d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer Udarbejdelse af strategi for sikring af den regionale uddannelsesdækning Strategi udarbejdes Evt. målsætninger opstilles på grundlag af forelagt les på grundlag af forelagt Evt. målsætninger opstil- strategi strategi Ad d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer: Grundet indsatsfelt for UCL med øget differentiering i uddannelserne vil der være fokus på fleksible tilrettelæggelsesformer. Henover årene vil UCL rette fokus på 1) differentiering i uddannelserne dernæst 2) udveksling indenfor uddannelserne 3) udveksling på tværs af uddannelserne. Eksempler herpå: fx øget brug af såkaldte Professionslabs i samarbejde mellem uddannelse og profession. Jf. ministeriets skrivelse af 18. maj 2010 vedr. rammesætning af udarbejdelsen af strategien 2.4 Målrettet udbud af efter- og videreuddannelse til de aftagende professioner og erhverv Aftagernes vurdering af sammenhængen mellem arbejdsmarkedets behov for kompetenceudvikling og professionshøjskolernes udbud af efter- og videreuddannelse Aftagerundersøgelse Målsætning afventer undersøgelsens Målsætning afventer un- konceptudvikles medio resultater dersøgelsens resultater 2010 og gennemføres ultimo 2010 Data tilgår på baggrund af gennemførelse af aftagerundersøgelse (fælles koncept og metode) med aggregering af data på uddannelses-, institutions- og sektorniveau. Milepælene fastsættes når konceptet er kendt. Hovedmålsætning 3: Udviklingsorienterede institutioner De videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriet s område har de seneste år arbejdet målrettet på konsolideringen af fagligt stærke uddannelsesinstitutioner, som kan udgøre et centralt bindeled mellem forskning, uddannelse og arbejdsmarked ved at uddanne højt kvalificerede dimittender og bidrage til udvikling og anvendelse af ny viden på både det sundhedsfaglige, sociale, pædagogiske og teknisk-merkantile område. 10

11 En stærk udviklingsorientering på uddannelsesinstitutionerne fordrer først og fremmest, at udvikling af ny viden understøtter kvalitetsudviklingen af uddannelserne. De nye lovgivningsmæssige rammer for uddannelserne stiller krav om, at undervisningen baseres på den nyeste viden i tæt samspil med både forskningssektoren og praksis. Uddannelsesinstitutionernes videncenterfunktion spiller her en afgørende rolle. Udvikling af ny viden skal endvidere bidrage til forbedring af den offentlige velfærdsproduktion og erhvervslivets konkurrenceevne. Uddannelsesinstitutionerne skal samarbejde med både offentlige og private virksomheder fra de aftagende professioner og erhverv om udvikling af ny viden, som innovativt kan omsættes i praksis. Uddannelsesinstitutionerne skal gennem deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter levere et væsentligt bidrag til tilvejebringelsen og formidlingen af ny anvendelig viden og herigennem varetage et væsentligt medansvar for at tilvejebringe uddannelser og udviklingsaktivitet, som genererer viden til gavn for samfundets fremtidige velfærd. Samspillet med forskningssektoren, private virksomheder, kommuner og regionerne skal være bærende for implementeringen af den nyeste viden i de enkelte professioner og erhverv. Der er med den politiske aftale af 5. november 2009 om udmøntning af globaliseringsmidler til forskning og udvikling afsat særskilte midler til professions- og ingeniørhøjskolernes produktion, omsætning og formidling af ny viden i samarbejde med forskningssektoren. UCL s strategiske forankring af Udviklingsorienterede institutioner Viden og uddannelsesstrategi der i sin form (åbent videnkredsløb) og sit indhold understøtter: 1. Facilitering af læreprocesser med høj faglige, pædagogisk og didaktisk kvalitet 2. Kontinuerlig udvikling af eksisterende og nye uddannelser 3. Proaktivt engagement i erhvervs- og professionsudvikling i vidensamfundet 4. Professionel videnudvikling i forhold til professionernes og aftagernes videngrundlag. Professionshøjskolernes videngrundlag er såvel professions- som udviklingsbaseret. Det fordrer en samproduktion af viden med relevans for professions- og praksisfeltet. Denne videnproduktion tager afsæt i forskellige videnformer, der i deres egen ret produceres på universiteter, under professionsudøvelsen, i uddannelserne og i borgeroplevelsen. Det åbne videnskredsløb handler om at integrere disse videnformer med afsæt i konkret problemstillinger fra praksisfeltet. Deltagere i det åbne kredsløb vil være såvel studerende, undervisere, forskere, udviklingsmedarbejdere, professionsudøvere, private virksomheder og borgere. Formålet er en fælles videnproduktion, der i hver sin form bidrager til UC Lillebælts vision. For at understøtte videnproduktion har det åbne videnskredsløb også fokus på erfaringer fra udlandet. Som ramme for det åbne videnskredsløb arbejdes med professionslaboratorier. Disse laboratorier tager afsæt i behov i praksisfeltet samt UCL s kompetencer. Professionslaboratorierne får et særligt strategisk fokus som styrkelse af allerede igangværende videnproduktionsaktiviteter samt udviklingsprojekter, der inddrager studerende og afprøver forskellige nye medieformer. Kompetencestrategi, der blandt andet har som strategisk indsats: 1. at udvikle medarbejdernes digitale kompetencer som afsæt for en differentieret understøtning af læring og afviklingsform 2. at udvikle generelle forskerkompetencer 3. at udvikle tværprofessionelle, projekt og konsulentkompetencer Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 3.1 Konsolidering af stærk udviklingskapacitet Andel af samlede årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter 11 % 15 % 15 % Data tilgår delvist fra ressourceregnskabets indikator 4. indikator 4. Ledelse og TAP-årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter skal medregnes. Forsknings- og udviklingsaktivitet defineres med udgangspunkt i OECD s Frascati Manual (2002) 11

12 som: Deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter Kompetenceudvikling, der sigter mod at kvalificere til forsknings- og udviklingsarbejde, herunder ph.d.-forløb. Ledelse og administration af forskningsog udviklingsprojekter mv. Formidling af forsknings- og udviklingsprojekter mv. 3.2 Produktion, omsætning og anvendelse af ny viden skal sikre en målrettet kvalitetsudvikling af uddannelserne Andel af undervisere og øvrige fastansatte medarbejdere og ledere med færdiggjort ph.d. 3,4 % 3,6 % 3,8 % Opgøres som andelen af fastansatte undervisere på grund-, efter- og videreuddannelse, øvrige medarbejdere og ledere med ph.d. som andel af det samlede antal fastansatte. Flere Ph.d ere er i gang, når dog ikke at færdiggøre inden Udvikling af ny viden i samspil med forskning og praksis skal generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked Antal og andel af institutionens samlede forsknings- og udviklingsprojekter som er igangsat i samarbejde med: a) Forskningsinstitutioner, herunder antal gennemførte ph.d.- forløb samt antal projekter under de strategiske forskningsprogrammer. b) Kommuner c) Regioner, herunder de regionale vækstfora d) Øvrige uddannelsesinstitutioner, herunder særskilt erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler. e) Øvrige offentlige danske institutioner Ad a) 18 % (3 projekter) Ad a) 22 % (4 projekter) Ad a) 25 % (5 projekter) Ad b) 18 % (3 projekter) Ad b) 22 % (4 projekter) Ad b) 25 % (5 projekter) Ad c) 18 % (3 projekter) Ad c) 22 % (4 projekter) Ad c) 20 % (4 projekter) Ad d) 18 % (3 projekter) Ad d) 17 % (3 projekter) Ad d) 20 % (4 projekter) Ad d1) Særskilt EA og IH Ad d1) Særskilt EA og IH Ad d1) Særskilt EA og IH 6 % (1 projekt) 11 % (2 projekter) 15 % (3 projekter) Ad e) 12 % (2 projekter) Ad e) 17 % (3 projekter) Ad e) 20 % (4 projekter) Ad f) 6 % (1 projekt) Ad f) 6 % (1 projekt) Ad f) 5 % (1 projekt) Ad g) 6 % (1 projekt) Ad g) 6 % (1 projekt) Ad g) 5 % (1 projekt) Ad h) 6 % (1 projekt) Ad h) 6 % (1 projekt) Ad h) 15 % (3 projekt) Ad i) 6 % (1 projekt) Ad i) 11 % (2 projekter) Ad i) 10 % (2 projekt) Data kan p.t. ikke tilvejebringes i fuldt omfang fra ressourceregnskabets indikator 14 om udviklingsprojekter og eksterne samarbejder (da institutionens samlede antal forsknings- og udviklingsprojekter inkl. interne projekter ikke indgår i ressourceregnskabet). Da flere af nævnte eksterne parter vil indgå i samme projekt vil de målsatte andele kunne summere til mere end 100 pct. For opgørelsen af institutionens samlede antal forsknings- og udviklingsprojekter inkl. interne projekter uden eksternt samarbejde henvises til definitionen af FoU-projekter (bilag 1). Ved samarbejde med nævnte eksterne parter forstås, at disse efter nærmere aftale er involveret i projektet ved f.eks. at deltage i projektplanlægning og/eller - styring yde sparring, rådgivning mv. under pro- 12

13 (f.eks. andre ministerier) f) Danske private virksomheder g) Udenlandske private virksomheder h) Udenlandske uddannelsesinstitutioner i) Øvrige udenlandske institutioner (f.eks. EU) jektet med henblik på kvalitetssikring af dette deltage i afprøvning, dataindsamling mv. i forbindelse med projektet. varetage konkrete opgaver i relation til projektet eller (med)finansiere projektet. Aftalen kan være formaliseret i form af kontrakt, samarbejdsaftale mv. eller bekræftet gennem mail, brev mv. Da projekter ofte er med flere parter, er antallet af projekter ikke lig antallet af gange parterne er involverede Omfang af ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter Beløb: 10 mio. Beløb: 11 mio. Beløb: 12 mio. Andel: 50 % Andel: 52 % Andel: 55 % Data tilvejebringes fra ressourceregnskabets indikator 14 om udviklingsprojekter og eksterne samarbejder. Målsætning af ekstern finansiering af forskningsog udviklingsaktivitet skal foretages som ét samlet beløb med periodisering på de enkelte regnskabsår på baggrund af indtægtsført ekstern finansiering, dvs. det samlede omfang af ekstern finansiering af FoU-aktivitet for hhv og Derudover målsættes den eksterne finansierings andel af det samlede regnskab for FoU aktivitet, dvs. inkl. institutionens egen investering i aktiviteten, herunder tildelte midler fra UVM til formålet. Forsknings- og udviklingsaktivitet gennemført som indtægtsdækket virksomhed indgår i opgørelsen. Ved afrapportering af kontrakten på dette punkt 13

14 skal institutionen opgøre ekstern finansiering fordelt på finansieringskilder, jf. indikator 3.2.1, pkt. a)-i). 3.4 Effektiv og målrettet formidling af professions- og erhvervsrettet forskning og udvikling Antal gennemførte eksternt rettede formidlinger af forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for hvert af følgende medier for formidling: a) Artikler i fagligt anerkendte tidsskrifter b) Faglige artikler og indlæg i fagblade, aviser, TV/radio, web og konferenceindlæg c) Bøger eller dele heraf d) Afholdelse af større konferencer Ad a) 20 Ad a) 22 Ad a) 24 Ad b) 30 Ad b) 31 Ad b) 31 Ad c) 15 Ad c) 15 Ad c) 16 Ad d) 10 Ad d) 14 Ad d) 17 Opgøres samlet for institutionen. 14

15 Hovedmålsætning 4: Effektiv institutionsdrift De videregående uddannelsesinstitutioner på ministeriets område har været og er fortsat i en etablerings- og omstillingsproces som følge af de seneste års omfattende institutionelle reformer. Flertallet af institutionerne er meget sammensatte enheder, som favner en række meget forskelligartede institutioner. Deraf følger en variation i administrativ praksis, i udbud af uddannelser, geografisk områdemæssig dækning og antal af udbudssteder. Den fremadrettede opgave for institutionerne er at sikre, at institutionerne fungerer som enhedsinstitutioner med en smidig og koordineret opgavevaretagelse på tværs af institutionen og dermed også en effektiv ressourceanvendelse på institutionerne. Det er afgørende at sætte udviklingen indenfor institutionernes opgavevaretagelse og ressourceanvendelse på dagsordenen og anvende denne som grundlag for en dialog såvel på institutionen som mellem den enkelte institution og Undervisningsministeriet bl.a. for at sikre en optimal ressourceanvendelse i forhold til institutionernes kerneaktivitet, at gennemføre uddannelser af høj kvalitet. UCL s strategiske forankring af Effektiv institutionsdrift Ressourcestrategi, der fokuser på 1. økonomi effektiv udnyttelse af givne rammer samt indsats for at skaffe bedst mulige rammer 2. interne processer effektiv drift; herunder med støtte fra digitaliseringsinitiativer 3. medarbejdere optimal anvendelse af medarbejderes tid og kompetencer samt fokus på en god trivsel 4. læring og udvikling gennem sammenhængskraft, cirkulering af viden og evaluering af igangsatte initiativer Strategisk indsats for at skabe en UC Lillebælt kultur både blandt ledere og medarbejdere, hvorigennem trivsel og stolthed er selvforstærkende for synergi og engageret opgaveløsning. Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 4.1 Målrettet prioritering af undervisernes arbejdstid til undervisning og udviklingsaktiviteter Andel af samlede underviserårsværk faktisk anvendt på: a) Undervisning b) Aktiviteter knyttet til undervisning c) Øvrige aktiviteter d) Forsknings- og udviklingsaktiviteter Der gennemføres en kvalitetssikring Målsætning på baggrund Målsætning på baggrund af opgørelse af af kvalitetssikret opgørel- af kvalitetssikret opgørel- fordelingen af undervisernesse arbejdstid Data tilvejebringes og definitioner anvendes svarende til ressourceregnskabets indikator 4 om fordeling af undervisernes arbejdstid Definition af Undervisning, Aktiviteter knyttet til undervisning og Øvrige aktiviteter svarer til ressourceregnskabets definitioner heraf. Definition af forsknings- og udviklingsaktiviteter fremgår ovenfor, jf. indikator UCL arbejder med at overskride de klassiske undervisningsbegreber ved at sætte fokus på begrebet facilitering af læreprocesser. Læring af 15

16 professionskompetencer kan ske gennem meget andet end undervisning og vejledning. Fx Professionslabs. En del af undervisernes tid der registreres som c) øvrige aktiviteter kan meget vel være facilitering af læreprocesser. Derfor vil UCL bruge 2010 til at identificere milepæle, og fastsætte milepæle for 2011 og 2012 efterfølgende. 16

17 17

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA Københavns

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen

Læs mere

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA University College

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA University College Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og VIA University College Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og VIA University

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

3.3. Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol

3.3. Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol 3.3 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen

Læs mere

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 25. april 2012

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 25. april 2012 Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 25. april 2012 Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 University College Sjællands udviklingskontrakt-resultater for

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 23. april 2013

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 23. april 2013 Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 23. april 2013 Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 University College Sjællands udviklingskontrakt-resultater for

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

UCL s målkompleks 2015-17

UCL s målkompleks 2015-17 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UCL s målkompleks 2015-17 Fælles retning, styrket sammenhæng, bedre koordinering, simplere opfølgning. UNIVERSITY COLLEGE Opsummering af formålet bag målkomplekset Det er ambitionen

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være Uddannelsesdirektør Hanne Dorthe Fischer: Resultatlønskontrakt 1. januar - 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel

Læs mere

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af

Læs mere

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet.

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet. 1. SIMACs videnstrategi 2016-2017. SIMAC uddanner til Danmarks maritime sektor og befinder sig i et regionalt område med en lang og stærk tradition for rederivirksomhed og skibsbygning. SIMAC har som maritim

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Vejen mod 2020. 10 mål for rejsen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Vejen mod 2020. 10 mål for rejsen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejen mod 2020 10 mål for rejsen Vejen mod 2020 Strategi 2020 beskriver University College Lillebælts mission, vision og strategi. De danner tilsammen billedet af, hvad University

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Baggrundsnotat. Sammenfatning

Baggrundsnotat. Sammenfatning Baggrundsnotat Baggrundsnotat om det formelle styringsgrundlag for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med videngrundlag og videnomsætning Videngrundlaget for erhvervsakademiuddannelserne

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar

Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Support og service Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke for inden for jeres hovedområde? T1 T2 TEMA 1 På professionshøjskolen

Læs mere

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 08-aug-2012 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn 208140.progbes teknologi i praksis.docx Dokumentnummer 1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS Programejer

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være 1 Rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Bemærkninger Lavt frafald blandt de studerende på

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd]

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007 [CVU Sjælland og CVU Syd] [Der udfyldes ét samlet skema for institutionens målbare succeskriterier] [Her angives en sammenfatning

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020 Velfærdsuddannelser i vækst UCC 2020 VELFÆRDSUDDANNELSER I VÆKST Velfærdsprofessionerne under forandring. Krav

Læs mere

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Strategi mål for

Strategi mål for Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Udviklingskontrakt 2015-2017

Udviklingskontrakt 2015-2017 Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem uddannelses- og forskningsministeren og Erhvervsakademi Aarhus MELLEM UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN OG ERHVERVSAKADEMI AARHUS Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig

Læs mere

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Trin mod Delstrategier

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Trin mod Delstrategier UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Trin mod 2020 Delstrategier Trin mod 2020 Delstrategier Indledning University College Lillebælt (UCL) formulerede i 2012 Strategi 2020, der indeholder seks mål til at nå det

Læs mere

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen

Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen 100% professionsbachelorvilkår ja tak, og gerne hurtigt Med loven om professionshøjskoler (2007) er rammerne skabt for de praksisnære videregående uddannelser. Et særligt

Læs mere