VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer"

Transkript

1 VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0004 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN x INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET IBE

2 VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD Forord Den foreliggende rapport er en del af rapporteringen for projektet Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer finansieret af Energistyrelsen (J.nr / ). Projektet er udført i et samarbejde mellem Institut for Bygninger og Energi (IBE) og Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer (BKM), DTU. De øvrige rapporter omhandler Hovedrapport (BKM & IBE) Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - leverandør/producentoplysninger (BKM) Sorptionsisotermer (BKM) Vanddamppermeabilitet (BKM) Kapillarsugning (BKM) Fugtbuffervirkning (BKM) Egenkonvektion i fåreuld og papirisolering (IBE) Beregnede fugtforhold i konstruktioner (IBE) Den foreliggende rapport omhandler målinger af varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold. Lyngby, december 1999 Finn Kristiansen 1

3 Sammenfatning Varmeledningsevnen (λ-værdien) for flere alternative isoleringsprodukter samt et traditionelt produkt er bestemt under forskellige fugtmæssige betingelser i et specielt konstrueret varmeplade apparat. Varmepladeapparatet er opbygget med en luftspalte på hver side af prøveemnet, hvor fugtmæssigt konditioneret luft kan passere. Hermed er det muligt at opbygge forskellige fugtigheder på hver side af prøveemnet. Varmeledningsevnen er bestemt for følgende typer alternativ isolering: fåreuld, hør, papirisolering, ekspanderet vulkansk aske samt for mineraluld. Isoleringsprodukterne har været Ekofiber Vind, Herawool (uden støttefibre), Heraflax, Isodan med og uden salte, Miljø Isolering med og uden salte, Perlite (vandafvisende) samt Rockwool A-batts til sammenligning. Alle målinger med de her undersøgte materialer er startet uden fugtpåvirkning. Ikke desto mindre er opnået resultater, både med og uden fugtpåvirkning, der lå 0-20 % over det forventelige for de anvendte materialer. Målingerne i nærværende undersøgelse bør derfor ikke betragtes at give rigtige absolutte værdier for varmeledningsevnen men kan give indikationer af fugtniveauets relative betydning. Varmeledningsevnen udviser for alle materialerne kun en lille afhængighed af fugtniveauet indtil dette når et vist højt niveau (gennemsnits-rf over ca. 75 %). Derefter stiger varmeledningsevnen betydeligt med op mod 50%. Men denne stigning må formodes at være forårsaget af en ophob-ning af fugt som kondens i de dele af isoleringen, der ligger umiddelbart bag afdækningen mod luftspalten på den kolde side. De fundne høje λ-værdier har således ikke nogen praktisk betydning i konstruktioner, hvor kondens ikke forekommer. Når der ses bort fra disse kondenssituationer, er den maksimale stigning i varmeledningsevnen på 1,5 til 7,8 % pga. det hygroskopiske optag af fugt fra den omgivende luft. 2

4 Indholdsfortegnelse side Forord... 1 Sammenfatning... 2 Indholdsfortegnelse Formål Fremgangsmåde Forsøgsopstilling Forsøgsbeskrivelse Materialer Måleresultater Diskussion, mulige fejlkilder Konklusion Litteratur...15 Appendix A - Detaljerede måleskemaer og kurver for varmeledningsevner for Ekofiber Vind, Heraflax, Herawool, Isodan med/uden salte, Miljø Isolering med/uden salte, Perlite med siliconebehandling og Rockwool A-batts Appendix B - Måleusikkerhed på regulering af temperaturdifferens mellem luft ud og ind på den varme side i varmepladeapparatet

5 VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD 1. Formål Øget fugtighed i isoleringsmaterialer giver som regel større varmeledningsevne (λ-værdi). Formålet med målingerne er at fastlægge den relative ændring af varmeledningsevnen ved forskel-lige fugtmæssige forhold for nogle alternative samt for et enkelt traditionelt isoleringsmateriale (mineraluld). Det er derfor vigtigt at fastslå størrelsen af denne forøgede varmeledningsevne, samt ved hvilke forhold det sker. 2. Fremgangsmåde 2.1 Forsøgsopstilling Bestemmelse af varmeledningsevnen ved forskellige fugtforhold foretages vha. et modificeret varmepladeapparat (modified guarded hot-plate, Th. Lund Madsen, 1969). På hver side af isoleringsmaterialet kan forskellige relative fugtigheder etableres. Det er muligt at måle varmeledningsevnen af isoleringsmaterialer ved flere forskellige relative fugtigheder på de to sider af prøven. En principtegning af opstillingen er vist i figur 1. Apparatet består af en varme- og køleplade. For at sikre en praktisk taget éndimensional varmestrøm gennem prøvematerialet er der foretaget følgende 2 foranstaltninger: a) En guardring og en guardplade forhindrer effekten fra varmepladen i at forsvinde til siden og ud gennem bunden på den isolerede kasse. Guardringen og guardpladen holdes på samme temperatur som varmepladen. b) Differencen mellem indløbs- og udløbstemperaturen, A-B, af luftstrømmen over varmepladen holdes på 0 K vha. et elektrisk varmelegeme placeret lige før indløbet. Ved denne konstruktion undgås at luften fjerner effekt fra området omkring varmepladen. Temperaturdifferensen A-B mellem luftindløb og -udløb på den varme side måles vha. en termosøjle (seriekoblede termoelementer) med 5 termoelementer af kobber-konstantan. Den elektriske spænding og dermed den afsatte effekt fra elvarmelegemet reguleres vha. en styreboks med en integrator, som regulerer efter spændingssignal fra termosøjle A-B. Spændingssignalet (skal være meget nær 0 Volt) kontrolleres ved udskrivning på en skriver (Kipp & Zonen). Varmepladens elektriske modstand er 24,8 Ohm. Ved at måle spændingsfaldet over varmepladen findes den afsatte effekt fra varmepladen. Ved luftindtaget til spalten på den varme side er monteret en manifold med 14 huller, som fordeler luften over varmepladen. Ved udløbet er en tilsvarende manifold monteret. I de to manifolder er hver af de 5 elementer i termosøjle A-B indbygget. 4

6 Kølepladen ved den kolde side af prøveemnet holdes på en temperatur på ca.13 C ved hjælp af væske fra et kølebad (12,4 C). I de modstående ender af kølepladen løber luften i indbyggede manifoldkanaler med huller, hvorved luften fordeles jævnt over prøveemnet. Varmepladens afgivne effekt indstilles på en forudbestemt konstant værdi og temperaturdifferensen C-D over prøveemnet måles. Denne temperaturdifferens, måles vha. en termosøjle (5 stk. termoelementer, kobber-konstantan) placeret inden for varmepladens areal. Prøveemnet anbringes i en monteringsring bestående af en firkantet ramme (20 mm bred og 30 mm tyk) af trykfast isolering (polystyren). Rammen virker som afstandsholder mellem de to luftspalter. Prøveemnet, med dimensionen L x B x H på 260 x 260 x 30 mm, og monteringsringen anbringes mellem den varme og kolde plade, således at der er en luftspalte på hver side af prøven. Ved hjælp af termosøjler og guard varmeplader i et randområde ved siden af målefeltets varmeplade, samt under denne, sikres samme temperatur disse steder som i selve målefeltet. Selve målefeltet er på 160 x 160 mm. Disse dimensioner, og de nævnte guard varmeplader, sikrer en praktisk taget éndimensional varmestrøm gennem prøveemnet over målefeltet. Ud fra den i målefeltet afsatte effekt og temperaturdifferensen mellem den kolde og den varme side af prøveemnet kan prøveemnets varmeledningsevne bestemmes. Figur 1. Principskitse af ombygget varmepladeapparat. 5

7 Som understøtning af isoleringsmaterialet (afstandsholder mellem varmepladen og den lufttætte membran) er monteret en række parallelle tætningslister (gummi, 10 x 10 mm) med en indbyrdes afstand på ca. 50 mm. Den konditionerede luft strømmer mellem disse lister. Et lignende arrangement definerer luftspalten mellem prøveemnet og kølepladen. Luftflowet på ca. 675 liter/time i hver af de to luftspalter leveres af to luftpumper (stempelpumper) som reguleres vha. spændingen. Luften passerer et væskekar, hvor den overstryger mættede saltopløsninger (MgCl 2, Mg(NO 3 ) 2 eller NaCl) ved forskellige temperaturer, hvorved fugtighed-en (%RF) i de to luftspalter kan reguleres. Karret med saltopløsning på den varme side opvarmes via væske fra et varmebad, når fugtigheden i luften ønskes forøget. Ved målingerne har tempera-turen i karret ligget mellem ca. 20 C og 40 C. På den kolde side er det muligt at køle saltopløs-ningen med væsken fra kølebadet, som er koblet til apparatets køleplade. Det har ved denne konstruktion været muligt at påføre prøveemnet en fugtpåvirkning og evt. en fugtgradient. Under måling med luftstrøm og konditioneret luft måles temperatur og fugtighed (%RF) af luften ved varm og kold side. Der er monteret målestudse ved indløb og udløb på den varme og kolde side dvs. i alt 4 studse. Ved målinger uden konditioneret luft måles temperatur og den relative fugtighed i rummet, hvor apparatet er placeret. På hver side af prøveemnet er anbragt en næsten lufttæt membran (Tyvek-vindspærre L-1060-B) som begrænser muligheden for luftstrømning gennem prøveemnet. Membranen er ret dampdiffusionsåben og er gjort fast til monteringsrammen som underlag og som afdækning for materialerne. Termosøjlen C-D til måling af temperaturdifferensen over prøveemnet monteres på overfladen af isoleringen på de 2 membraners indersider. På ydersiden, der vender ud mod luftspalten, af de to Tyvek-vindspærre er monteret et termoelement (kobber-konstantan), som benyttes til at beregne luftfugtighed i luftspalterne ved prøveemnet vha. målingerne fra målestudse/rummåling. Temperaturene måles vha. et Fluke instrument. For yderligere at formindske luftstrømninger gennem prøveemnet er der monteret en trykudligning. Trykudligningen bestående at en tynd plastslange ø 3 mm, som forbinder de to spalter. Forbindelsen udligner trykdifferenser imellem de to spalter og formindsker, sammen med de to Tyvek-vindspærre, luftstrømning gennem prøveemnet. Ved Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer, BKM er målt dampdiffusionsmodstanden (Z-værdien) af Tyvek-vindspærre ved tør- og vådkopsforsøg. Værdierne er fundet til følgende: Tør kop ( 1 %RF/50 %RF) : 0,286 GPa. m 2. s/kg Våd kop(50 %RF/94 %RF) : 0,076 GPa. m 2. s/kg Desuden er damppermeabiliteten for de alternative isoleringsmaterialer målt (E. J. de Place Hansen, 1999). De målte permeabiliteter og Z-værdier bliver sidenhen anvendt til at beregne hvilke fugtigheder, prøveemnerne har været udsat for. I appendix er angivet, for hvert produkt, måledata samt beregninger for hver måling. Det modificerede varmepladeapparat er ikke konstrueret til at måle den almindelige varmeled- 6

8 ningsevne λ 10 (lambda 10) da apparatet ikke opfylder gældende standarder til måling af λ 10. Først og fremmest findes der ikke nogen standard, der beskriver måling af λ-værdi ved samtidig konditionering med fugtmæssigt konditioneret luft. Desuden har det anvendte apparatet kølepladen øverst, hvor standarden til bestemmelse af λ 10 forudsætter at den er nederst. Endelig er målinger foretaget under andre temperaturforhold end ved λ 10 -målinger, hvor middeltemperaturen af prøveemnet skal være 10 C. Målingerne i dette projekt skal derfor betragtes som relative målinger, der kan give en indikation af varmeledningsevnens afhængighed af den relative fugtighed. 2.2 Forsøgsbeskrivelse Prøveemnet anbringes i det modificerede varmepladeapparat. Varme- og kølepladen tilsluttes. Målingerne foretages med en konstant afgivet effekt på ca. 0,494 W eller 19,3 W/m 2 fra varmepladen. Temperaturen på den varme side, ved den tilførte effekt, bliver ca. 28 C alt afhængig af varmeledningsevnen af det materiale, der måles på. Temperaturdifferensen over prøveemnet ligger typisk omkring 14 K. Varmeledningsevnen måles først uden luftflow i luftspalterne. Derefter foretages en måling med luftflow, hvor luften ikke er fugtmæssigt konditioneret. Hermed fås, om betingelserne ved luftflow har indflydelse på måling af varmeledningsevnen. De efterfølgende målinger foretages ved forskellige fugtgradienter og fugtniveauer på hver side af prøven. Der startes med relative fugtigheder af luften som ligger nær ved rumluftens (ca %RF). Derefter forøges fugtigheden i luftspalterne gradvis og dermed påvirkes også fugtigheden i prøveemnet. Til sidst i prøvningsforløbet opstår der kondens i materialet. Målingerne med luftflow bliver således relative målinger i forhold til målingen, som ikke er fugtmæssigt konditioneret. Apparatets evne til at måle varmeledningsevnen er indledningsvis blevet kontrolleret uden luftspalte på den varme side ved at måle på et prøveemne af ekstruderet polystyren. Her opnåedes den forventelige varmeledningsevne indenfor ±1 % ved sammenligning med målinger i et konventionelt λ-apparat. Apparatets evne til at måle varmeledningsevnen, når der er luftspalter mellem prøveemnet og de kolde og varme plader, er herefter blevet afprøvet ved at måle på et prøveemne af ekstruderet polystyren med og uden luftstrøm i spalterne, men uden fugtpåvirkning. Uden luftstrøm opnåedes en varmeledningsevne, der lå indenfor ±3 % af det forventelige, medens denne afvigelse var ±11 % med luftstrøm. Luftflowet på den varme side er indledningsvis blevet målt til: før indløb 660 liter/time og efter udløb 690 liter/time. Flowet er målt før en ekstra tætning af apparatet med silicone og tape var foretaget. Efter tætning med silicone og tape er der ved et af forsøgene, ved to uafhængige målinger, fundet et luftflow på den varme side som følger: ved indløb 680 liter/time og ved udløb 668 liter /time. 3. Materialer Varmeledningsevnen er bestemt ved mindst 10 forskellige fugtpåvirkninger for hver af de alternative isoleringsprodukter: Ekofiber Vind, Heraflax, Herawool (uden støttefibre), Perlite SC 7

9 (silikonebehandlet). Der er tillige målt på Rockwool A-Batts til sammenligning. Til yderligere sammenligning er gennemført målinger ved et mindre antal forskellige fugtpåvirkninger (dog mindst 3) for hvert af isoleringsprodukterne: Miljø Isolering og Isodan (begge produkter er undersøget både i varianter med tilsætningsstoffer i form af salte, og uden). Oversigt over de undersøgte isoleringsprodukter: Nr. Materialetype Densitet ved prøvning Fabrikat * Varmeledningsevne kg/m 3 W/m. K 1 Fåreuld i rulle 28 Herawool uden støttefibre 0,040 2 Hør i rulle 34 Heraflax med støttefibre 0,040 3 Mineraluld 33 Rockwool A-batts 0,036 4 Papirisolering 65 Ekofiber Vind med salte 0,036 5 Papirisolering 40 Isodan med salte 0,038 6 Papirisolering 60 Isodan uden salte Papirisolering 40 Miljø Isolering med salte 0,036 8 Papirisolering 40 Miljø Isolering uden salte Perlite 112 Perlite SC siliconebehandlet 0,039 Tabel 1. Oversigt over materiatyper, densiteter ved måling, fabrikater samt producentoplyste varmeledningsevner. * Varmeledningsevne oplyst af fabrikant. Det skal bemærkes, at ved måling af Isodan med og uden salte har densiteten været henholdsvis været 40 kg/m 3 og 60 kg/m 3. Fabrikanten anbefaler for et loft en densitet på 34 til 45 kg/m 3 og for en væg en densitet mellem 55 og 70 kg/m Måleresultater De opnåede måledata for det alternative isoleringsmateriale Ekofiber Vind er vist i nedenstående tabel 2. Tilsvarende detaljerede måledata for alle de 9 materialetyper er angivet i appendix A. I figur 2 er varmeledningsevnen for Ekofiber Vind som funktion af den relative fugtighed i de to luftspalter angivet. Måledata er fra tabel 1. Punkterne i figuren angiver de målte relative fugtigheder i de to luftspalter. De vandrette linier angiver forskellen mellem de relative fugtigheder mellem luftspalterne. Ud fra den målte Z-værdi for prøveemnet (E. J. de Place Hansen, 1999) og for Tyvek-vindspær-re samt de aktuelle relative fugtigheder i luftspalterne er de relative fugtigheder beregnet på den kolde og varme side af prøveemnet, dvs. mellem prøveemne og Tyvek. I figur 3 er vist de målte λ-værdier for Ekofiber Vind som funktion af de beregnede relative fugtigheder på den kolde og varme side af prøveemnet. Det ses, at den relative fugtighed på den kolde side af prøveemnet når 100 %RF dvs. der opstår kondens i emnet. Det ses ud fra tabel 2, at dette forekommer ved de sidste 3 målinger på den kolde side af prøveemnet, hvilket betyder at varmeledningsevnen stiger de sidste 3 målinger (kondens) har ligget på 74, 79 og 81 %RF (tabel 2, sidste kolonne). 8

10 Ekofiber Vind 65 kg/m 3 * Måling uden luftstrøm i spalter Måling Tid Varmeplade Temp. diff. Varmeled- Afvigelse Varm Kold Middel Damptryksdiff. Væskebade Bemærkninger Varm side Kold side Middel effekt over prøve ningsevne ift. nr. 2 spalte spalte spalter over spalter Saltopløsninger prøve prøve prøve nr. dato W/m 2 K W/mK % %RF %RF %RF Pa og opv./køling %RF %RF %RF * "Rumluft" Sammenligning "Rumluft" Reference MgCl-bade MgCl+køling MgCl+køl+opv MgCl+køl+opv MgCl+køl+opv MgCl+opv MgCl+opv NaCl NaCl+opv Ikke stabil NaCl+opv Ikke stabil NaCl+opv Ikke stabil Tabel 2. Måledata for Ekofiber Vind. Nedenstående tekst angiver overskrift samt forklaring til hver kolonne. Måling: Rækkefølge i måleserien. Tid: Dato for måleaflæsning. Varmepladen effekt: Varmepladens afgivne effekt omregnet til W/m 2 ud fra målt spændingsfald over varmeplade Temp.diff. over prøve: Målt temperaturdifferens over prøveemne Varmeledningsevne: Beregnet varmeledningsevne af prøveemne udfra varmepladens effekt samt temperatudifferens over prøveemnet Afvigelse ift. nr. 2: Afvigelse i varmeledningsevne i forhold til måling nr. 2 som er med luftflow, men uden konditionering af luften. Varm spalte: Den relative fugtighed i den varme luftspalte. Kold spalte: Den relative fugtighed i den kolde luftspalte Middel spalter: Gennemsnit af de relative fugtigheder i de to spalter Damptryksdiff. over spalter: Vanddamptryksdifferens mellem den varme- og kolde luftspalte Væskebade: Anvendte saltopløsninger i væskebade samt angivelse af evt. opvarmning eller køling Bemærkninger: Bemærkning til målingen Varm side prøve: Beregnet relativ fugtighed på varm side af prøveemne, dvs. m. Tyvek og prøveemne, ud fra målte Z-værdier Kold side prøve: Beregnet relativ fugtighed på varm side at prøveemnet, dvs. m. Tyvek og prøveemne, ud fra målt Z-værdier Middel prøve: Gennemsnit af de beregnede relative fugtigheder på de to sider af prøveemne 9

11 0.065 Varmeledningsevne [W/m. K] Figur Relativ fugtighed [%RF] Varm spalte Kold spalte Over spalter Relativ fugtighed i de to luftspalter ved måling på Ekofiber Vind Varmeledningsevne [W/m. K] Figur Relativ fugtighed [%RF] Gennem prøve Varm side Middel af prøve Kold side Varmeledningsevnen for Ekofiber Vind med salte ved de beregnede relative fugtigheder på hver side af prøveemnet. I nedenstående figur 4 er varmeledningsevnen for alle materialerne angivet som funktion af den gennemsnitlige relative fugtighed. 10

12 0.065 Varmeledningsevne [W/m. K] Gennemsnitlig relativ fugtighed over prøven [% RF] Ekofiber Vind Heraflax Herawool Isodan med salte Isodan uden salte Perlite Miljø Isolering med salte Miljø Isolering uden salte Rockwool Figur 4. Målte λ-værdier for alle materialer som funktion af den beregnede relative fugtighed i midten af prøveemnet. Værdierne er angivet som funktion af gennemsnittet mellem den beregnede relative fugtighed på hver side af prøveemnet inden for Tyvek en. De enkeltstående punkterne i figur 4, uden sammenhæng med forbindelseslinier, er varmeledningsmålinger uden luftflow i luftspalterne. I figur 4 ses, at varmeledningsevnen generelt stiger, når den gennemsnitlige fugtighed over prøven stiger. Ved en gennemsnitlig fugtighed på over ca. 75 %RF stiger varmeledningsevnen markant og har typisk svært ved at stabilisere sig på en endelig værdi, dvs. den når ikke et bestemt niveau, men stiger vedvarende. Dette skyldes, at der opstår kondens på den kolde side af prøveemnet Varmeledningsevne [W/m. K] Gennemsnitlig relativ fugtighed over prøven [%RF] Ekofiber Vind Heraflax Herawool Isodan med salte Isodan uden salte Perlite Miljø Isolering med salte Miljø Isolering uden salte Rockwool Figur 5. Varmeledningsmålinger uden kondens i prøveemnet for alle 9 materialer. 11

13 I figur 5 er kun målinger uden kondens i materialerne vist. Hermed er det muligt at skønne varmeledningsevnens afhængighed af det hygroskopiske optag af fugt fra den omgivende luft. Af figuren ses, at forøgelsen i varmeledningsevnen generelt udviser en lille stigning, når den gennemsnitlige relative fugtighed forøges. I tabel 3 er afvigelsen i % i varmeledningsevne i forhold til referencemålingen angivet. Afvigel-sen er sammenholdt med de gennemsnitlige relative fugtigheder når der ikke er kondens i materialerne, altså fugtforhold som i figur 5. Af tabel 3 ses, at forøgelsen i varmeledningsevnen som funktion af fugtigheden stiger op til 7,8 % ved en fugtighed på 69 %RF (Isodan u. salte). Alt i alt sker der en maksimal forøgelse på mel-lem 1,5 (Heraflax) til 7,8 % for de undersøgte produkter. Tabel 3 viser desuden afvigelsen mellem målinger med og uden luftstrøm. Måling uden luftstrøm ligger maksimalt mellem 1,8 og 11,2 % fra målingen med luftstrøm uden fugtmæssig konditionering (referencemåling). Målingerne uden luftstrøm har gennemgående givet højere λ-værdier end referencemålingerne med luftstrøm. Produkt Ekofiber Herawool Heraflax Isodan m. salte Isodan u. salte Miljø m. salte Miljø u. salte Perlite Rockwool %RF % %RF % %RF % %RF % %RF % %RF % %RF % %RF % %RF % Uden luftstrøm Tabel Ændring af varmeledningsevne i % samt den gennemsnitlige relative fugtighed over prøveemne for de 9 produkter, uden kondens. En beregning af korrektionen for varmeledningsevnen pga. forøget fugtindhold i materialet er foretaget ifølge EN ISO 10456:1999 og vha. sorptionsligevægtsfugtindhold målt hos BKM. Fugtkor-rektionskoefficienten f u, som anvendes ved beregning af korrektionen for varmeledningsevnen ved et øget fugtindhold, er angivet i nedenstående tabel 3. Korrektionen ved at gå fra en varme-ledningsevne λ 1 ved ét fugtindhold u 1 til en varmeledningsevne λ 2 ved ét andet fugtindhold u 2 er givet i EN ISO 10456:1999 ud fra følgende udtryk: λ 2 = λ 1. F T. F m. F a, hvor λ varmeledningsevne [W/m. K] F T temperaturkorrektionsfaktor [-] F m fugtkorrektionsfaktor [-] F a ældningskorrektionsfaktor [-] 12

14 Det forudsættes for de aktuelle isoleringsmaterialer, at der ikke skal korrigeres for temperatur- og ældning, hvilket vil sige at F T og F a er lig med 1,0. F m er givet ved følgende udtryk: F m = exp(f u (u 2 u 1 )), hvor u fugtindhold [kg/kg] f u fugtkorrektionskoefficient [-] Hermed fås λ 2 = λ 1. F m som medfører f u = ln (λ 2 /λ 1 ) / (u 2 u 1 ) Ekofiber Herawool Heraflax Isodan m. salte Isodan u. salte Miljø m. salte Miljø u. salte Perlite Rockwool * ** Lambda 1 W/m. K Relativ fugtighed %RF Ligevægtsfugtindhold, u 1 kg/kg Lambda 2 W/m. K Relativ fugtighed %RF Ligevægtsfugtindhold, u 2 kg/kg Korrektionskoefficient, f u * ligevægtsfugtindhold for Isoden med salte er anvendt da Isodan's uden salte ikke er målt. ** Ingen måledata er anvendelige. Tabel 3. Målt varmeledningsevne, relativ luftfugtighed, ligevægtsfugtindhold samt korrektionskoefficient f u til brug for varmeledningsevnes ændring pga. øget fugtindhold. For papirisoleringsprodukterne Ekofiber Vind, Isodan og Miljø Isolering ligger de beregnede korrektionskoefficienter stort set på samme niveau. Disse værdier ligger forholdsvis tæt på f u = 1, der er opgivet i pren (1998) for loose-fill cellulose fibre. For Heraflax er den målte korrektion noget mindre, medens den for Herawool praktisk taget er 0,00. For Perlite er der ud fra målingerne beregnet en korrektionskoefficient på 12, medens den i pren for loss-fill expanded perlite er angivet til værdien 3. På grund af udsvingene i de målte λ-værdier og den lave hygroskopiske kapacitet for Perlite er korrektionskoefficienten navnlig for dette materiale, som for Rockwool, behæftet med stor usikkerhed. 5. Diskussion, mulige fejlkilder I det følgende er angivet fejlkilder, som kan give måleusikkerhed på varmepladeapparatet og dermed på måling af varmeledningsevnen. 1) Måleusikkerheden på termosøjlen C-D (figur 1), som måler differensen over prøveemnet er vurderet til at være ca. ± 0,2 K. Termosøjlen måler typisk en temperaturforskel på ca. 14 K. Da usikkerheden er ca. ± 0,2 K fås en fejl på temperaturmålingen på (0,2/14). 100 % lig med 1,4 %. 13

15 For termosøjler er det generelt sådan, at jo større temperaturforskel, der er mellem målepunkterne og/eller omgivelserne desto større usikkerhed er der på målingen pga. varmeledning i måleledningerne til/fra omgivelserne og/eller målepunkterne. 2) Termosøjlen A-B (figur 1) over luftindtag og udløb måler typisk en differens omkring de 0 K. Her er usikkerheden meget lille da temperaturdifferensen er meget lille. Usikkerheden på målingen af temperaturdifferensen er skønnet at være i størrelsesordenen ± 0,02 K, hvilket ved de anvendte luftstrømme og varmepladeeffekter giver en fejl på den effekt som luften afgiver/modtager til/fra varmepladen i forhold til varmepladens effekt på følgende: 675 l/h. 1,2 kg/m J/kg K. 0,02 K = 0,005 W, ud af 0,497 W, hvilket giver en fejl på ca. 1 %. 3) Desuden er der usikkerhed på reguleringen af effekten til luften. Ved varmeledningsmålingerne er det konstateret, at temperaturdifferensen mellem luftindløb og luftudløb kan være op til ca. ± 0,05 K pga. reguleringen. Målefejlen ved regulering af temperaturen af luften mellem ind- og udløb (A-B) i spalten på den varme side er beregnet udfra målt luftstrøm, termiske data for luft samt en maksimal målt temperaturforskel mellem (A-B). 675 l/h. 1,2 kg/m J/kg K. 0,05 K = 0,011 W, ud af 0,497 W, hvilket giver en fejl på ca. 2,3 %. 4) Evt. utætheder i luftspalten på den varme side vil give et ekstra varmetab/tilskud og dermed en større/mindre målt varmeledningsevne. I den indledende fase af projektet, dvs. inden varmeledningsmålingerne på materialerne begyndte, er det forsøgt at forbedre lufttætheden. Er der en utæthed, hvor rumluft kan suges ind, i luftspalten på den varme side vil dette bevirke, at denne luft skal opvarmes af varmepladen. For hver liter/time indsuget rumluft vil dette give en fejl på følgende: 1 l/h. 1,2 kg/m J/kg K. (28-22) K = 0,002 W ud af 0,497 W, hvilket giver en fejl på ca.0,4 %. 5) Forskellige lufttryk i de to spalter kan give en luftstrøm gennem prøveemnet. Luftstrømmen er reduceret vha. næsten lufttætte Tyvek membraner, som er monteret ved målingerne på de alternative isoleringsmarterialer og ved Rockwool. Senere i projektforløbet, dvs. efter målingerne på Ekofiber Vind og Heraflax, er lufttrykkene forsøgt udlignet mellem de to luftspalter vha. en forbindelse med en tynd plastslange (stor luftmodstand), hermed reduceres luftstrømmen yderligere gennem prøveemnet. Dette har været svært at opnå da trykkene i de to spalter ændrer sig, muligvis pga. de 4 forskellige placeringer af fugtfølere, ændrede fugtforhold samt ved udskiftning af kar med saltopløsninger. Tyvek-vindspærre har en luftpermeabilitet på 8, m 3 /sm 2 Pa. Ved målingerne er der to Tyvek-vindspærrer som mindsker luftgennemstrømningen gennem prøveemnet, hvilket giver en samlet permeabilitet på det halve. Ved en lufttryksdifferens på ca.10 Pa, hvilket har været gældende ved nogle målinger, er luftstrømmen gennem prøveemnet følgende: 4, m 3 /sm 2 Pa. (0,16m) Pa = 1, m 3 /s eller 3,9 liter pr. time. Dette giver en effekt på: 14

16 1, m 3 /s. 1,2 kg/m J/kg K. (28-14) K = 0,019 W ud af 0,497 W, hvilket giver en fejl på 3,7 %. 6) Desuden er der måleusikkerhed på måleinstrumenter dvs. voltmetre (Kipp & Zonen) og termometre ( Fluke). F.eks. er usikkerheden ca. 1 % på voltmeteret, som måler temperaturdifferensen over prøveemnet, hvilket giver en fejl på 1 % på differensen og dermed varmeledningsevnen. Ved måling med det næsten lufttætte kontrolprøveemne (polystyren) var forbedringerne af lufttætheden ikke foretaget, hvilket kan forklare de store afvigelser (± 11 %) ved målingen med luftflow. Den samlede fejl på måling af varmeledningsevnen vil ca. være: fejl = F1 + F2 + F3 + F4 + F5 + F6 fejl = +1,4 % + 1 % + 2,3 % + (X. 0,4 %) + 3,7 % + 1 %. I alt ca. ± 8 % alt afhængig af størrelsen af utætheder samt lufttrykdifferensen over prøveemnet. 6. Konklusion Varmeledningsevnen udviser for alle materialerne kun en lille afhængighed af fugtniveauet indtil dette når et vist højt niveau (gennemsnits-rf over ca. 75 %). Derefter stiger varmeledningsevnen betydeligt med op mod 50 %. Denne stigning må formodes at være forårsaget af en ophobning af fugt som kondens i de dele af isoleringen, der ligger umiddelbart bag Tyvekmembranen på den kolde side. De fundne høje λ-værdier har således ikke nogen praktisk betydning i konstruktioner, hvor kondens ikke forekommer. Når der ses bort fra disse kondenssituationer, er den maksimale stigning i varmeledningsevnen på 1,5 til 7,8 % pga. det hygroskopiske optag af fugt fra den omgivende luft. Usikkerheden på målingerne ligger omkring 8 %. 7. Litteratur Ekofiber. (1997). Produkt information, EN ISO (1999). Building materials and products Procedures for determining declared and design thermal values. CEN, European Committee for Standardization. pren (draft, June 1998). Building materials and Products Hygrothermal Properties Tabulated design values. TC 89. CEN, European Committee for Standardization. pren (draft, December 1996). Building materials Determination of thermal resistance by means of guarded hot plate and heat flow meter methods Products of high and medium thermal resistance. TC 89. CEN, European Committee for Standardization. 15

17 Hansen, E. J. de Place. (1999). Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer Leverandør / producentoplysninger. Serie R, No. 57. Institut for Bærende Konstruktoner og Materialer, Danmarks Tekniske Universitet. Del af projektet Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer. Hansen, E. J. de Place; K. K. Hansen. (1999). Sorptionsisotermer. Serie R, No. 58. Institut for Bærende Konstruktoner og Materialer, Danmarks Tekniske Universitet. Del af projektet Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer. Hansen, E. J. de Place; K. K. Hansen and T. Padfield. (1999). Measured Moisture Properties for Alternative Insulation Products. 5 th Symposium on Building Physics in the Nordic Countries. August 24-26, Gothenburg, Sweden. Jespersen H.B. (1960). Fugtens indvirkning på nogle nyere typer varmeisoleringsmaterialer. Teknologisk Institut, København. Lund Madsen, Th. (1969). Modified Guarded Hot Plate Apparatus for Measuring Thermal Conductivity of Moist Materials. Supplément au Bulletin de l Institut International du Froid. Commissions II & VI, Institut International du Froid, Liège. Laboratoriet for Varmeisolering, Danmarks Tekniske Højskole. Meddelelse nr

18 Appendix A. Ekofiber Vind - Detaljeret måleresultater for varmeledningsevne af papirisolering. Ekofiber Vind 65 kg/m 3 * Måling uden luftstrøm i spalter --- Ikke målt Måling Tid Varmeplade Temp. diff. Varmeled- Afvigelse Varm Kold Middel Damptryksdiff. Væskebade Lufttrykdiff. Bemærkninger Varm side Kold side Middel effekt over prøve ningsevne ift. nr. 2 spalte spalte spalter over spalter Saltopløsninger og opvarmning/køling over prøve prøve prøve prøve nr. dato W/m 2 K W/mK % %RF %RF %RF Pa Pa %RF %RF %RF * "Rumluft" --- Sammenligning "Rumluft" --- Reference MgCl-bade MgCl+køling MgCl+køl+opv MgCl+køl+opv MgCl+køl+opv MgCl+opv MgCl+opv NaCl NaCl+opv --- Ikke stabil NaCl+opv --- Ikke stabil NaCl+opv --- Ikke stabil Varmeledningsevne [W/m. K] Relativ fugtighed [% RF] Gennem prøve Varm side Middel af prøve Kold side Relativ fugtighed gennem og på varm- og kold side af prøveemne samt den gennemsnitlige relative fugtighed i prøveemne. 17

19 Heraflax - Detaljeret måleresultater for varmeledningsevne af hør. Heraflax 33,5 kg/m 3 * Måling uden luftstrøm i spalter --- Ikke målt Måling Tid Varmeplade Temp. diff. Varmeled- Afvigelse Varm Kold Middel Damptryksdiff. Væskebade Lufttrykdiff. Bemærkninger Varm side Kold side Middel effekt over prøve ningsevne ift. nr. 2 spalte spalte spalter over spalter Saltopløsninger og temperatur over prøve prøve prøve prøve nr. dato W/m 2 K W/mK % %RF %RF %RF Pa Pa %RF %RF %RF * "Rumluft" --- Sammenligning "Rumluft" --- Reference MgCl, Mg(NO) Mg(NO), Mg(NO) Mg(NO), NaCl Mg(NO), NaCl (24,6 C) Mg(NO), NaCl (26,1 C) dage før stabil Mg(NO), NaCl (26,6 C) --- Måske stabil Mg(NO), NaCl (27,5 C) --- Ikke stabil Mg(NO), NaCl (27,5 C) --- Ikke stabil Mg(NO), NaCl (27,5 C) --- Ikke stabil Mg(NO), NaCl (27,5 C) --- Ikke stabil Mg(NO), NaCl (27,5 C) --- Ikke stabil Varmeledningsevne [W/m. K] Relativ fugtighed [% RF] Gennem prøve Varm side Middel af prøve Kold side 18

20 Herawool - Detaljeret måleresultater for varmeledningsevne af fåreuld. Herawool 27,7 kg/m 3 * Måling uden luftstrøm i spalter --- Ikke målt Måling Tid Varmeplade Temp. diff. Varmeled- Afvigelse Varm Kold Middel Damptryksdiff. Væskebade Lufttrykdiff. Bemærkninger Varm side Kold side Middel effekt over prøve ningsevne ift. nr. 2 spalte spalte spalter over spalter Saltopløsninger og temperatur over prøve prøve prøve prøve nr. dato W/m 2 K W/mK % %RF %RF %RF Pa Pa %RF %RF %RF * "Rumluft" --- Sammenligning "Rumluft" --- Reference MgCl, Mg(NO)(ca. 20,3 C) MgCl, Mg(NO)(ca. 20,4 C) ca. 0, Mg(NO), Mg(NO)(ca. 20,4 C) Mg(NO), Mg(NO) (22,8 C) Mg(NO), NaCl (21,6 C) 1, Mg(NO), NaCl (22,9 C) 4,4 Måske stabil Mg(NO), NaCl (24,0 C) Mg(NO), NaCl (24,7 C) Mg(NO), NaCl (25,2 C) 0, Varmeledningsevne [W/m. K] Relativ fugtighed [% RF] Gennem prøve Varm side Middel af prøve Kold side 19

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI Hovedrapport Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DECEMBER

Læs mere

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001 Bygge- og Miljøteknik ApS Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde, ved at gøre konstruktionen

Læs mere

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde,

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet Jacob Birck Laustsen Svend Svendsen Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR03-17

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - Leverandør/producentoplysninger

Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - Leverandør/producentoplysninger INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - Leverandør/producentoplysninger Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

Dokumentation af danske hør- og hampemåtters anvendelse som isoleringsmateriale

Dokumentation af danske hør- og hampemåtters anvendelse som isoleringsmateriale Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, tlf. 87 40 50 00 Dokumentation af danske hør- og hampemåtters anvendelse som isoleringsmateriale Bodil Engberg Pallesen 4

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Rekvirent: Nordic Construction Solution ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Danmark Att.: Brian Bjørnskov Udført af Civilingeniør Arash Ehtesham I samarbejde

Læs mere

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

Europæisk Teknisk Godkendelse ETA-13/0623

Europæisk Teknisk Godkendelse ETA-13/0623 SITAC Box 553 SE 371 23 Karlskrona SVERIGE MEDLEM AF EOTA Tlf.: +46-(0)10-516 63 00 Fax: +46-(0)455-206 88 E-mail: info@sitac.se Europæisk Teknisk Godkendelse ETA-13/0623 Dansk oversættelse udarbejdet

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Prøvestand til lufsolfangere

Prøvestand til lufsolfangere Prøvestand til lufsolfangere Elsa Andersen Rapport Institut for Byggeri og Anlæg 2011 DTU Byg Rapport R 255 (DK) December 2011 1 Indhold 1 INDHOLD... 1 2 FORORD... 2 3 INDLEDNING... 3 4 DESIGN AF LUFTSOLFANGERPRØVESTAND...

Læs mere

By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt

By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt By og Byg Dokumentation 8 Måling på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Målinger på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Torben

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

Teknisk isolering. Udgave 7 / 2014. & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld

Teknisk isolering. Udgave 7 / 2014. & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld Teknisk isolering Udgave 7 / 2014 & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld Moderne isolering har et navn Historien bag det succesfulde foretagende, Sager AG, er tæt forbundet med nutiden. Det hele

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Anvendelses-teknisk-datablad

Anvendelses-teknisk-datablad Drænpuds Anvendelses-teknisk-datablad KEFA Drænpuds-System - multifunktionspuds Anvendelse Som puds ind og udvendigt. Beboelse, trapperum, kældre, på enhver form for murværk og beton. Velegnet til anvendelse

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 Opgaver 1. Måling på en superleder 2. Opbevaring af flydende nitrogen 3. Flydende nitrogen 4. Opbevaring af carbondioxid 5. Køling af et superledende kabel 6. Energitab

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

CVR-nr. DK 30 06 09 46 Forsøgsopstilling etape 1 Skimmel i ventileret skunkrum Microbial Air Sampler

CVR-nr. DK 30 06 09 46 Forsøgsopstilling etape 1 Skimmel i ventileret skunkrum Microbial Air Sampler GI Ny Kongensgade 15 1472 København K Att. Udviklingschef Søren Meyer 26 august 2013 Ansøgning om støtte til forskningsprojekt - sforhold i kolde tagrum som skunkrum og hanebåndslofter i konstruktioner

Læs mere

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Forudsætninger Underlaget skal være jævnt og tørt, uden revner og have en tilstrækkelig styrke. Ved lægning uden fugtisolering

Læs mere

Eurothane G Indvendig isolering

Eurothane G Indvendig isolering Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Savning og skæring af Eurothane G plader 3. Placering af Eurothane G plader 3,1 Generelt 3,2 Montering på træstruktur 3,3 Montering med klæber 3,4 Montering imod inderside

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

ARBEJDSANVISNING. Isolering af hulrum med PAROC Løsuld

ARBEJDSANVISNING. Isolering af hulrum med PAROC Løsuld ARBEJDSANVISNING Isolering af hulrum med PAROC Løsuld August 2011 ARBEJDSANVISNING Isolering af hulrum med PAROC BLT 7 Disse anvisninger vedrører løsuldsisolering i hulrum, primært i forbindelse med renovering

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

ICOPAL. Leverandør af den indre ro. Vindspærrer. - effektiv beskyttelse af isoleringen

ICOPAL. Leverandør af den indre ro. Vindspærrer. - effektiv beskyttelse af isoleringen ICOPAL Vindspærrer - effektiv beskyttelse af isoleringen Leverandør af den indre ro Anvendelse Icopal vindspærrer anvendes i lette facader, hvor der er ventilation mellem facadebeklædning og isolering.

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

KEIM Seccopor. Fugthåndteringssystem

KEIM Seccopor. Fugthåndteringssystem Seccopor Fugthåndteringssystem Det er porerne, det drejer sig om! Porer transporterer vand Vandafvisning forhindrer kapillartransport Porer spiller en vigtig rolle i naturen ved transport af fugt. Kapillareffekten

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal gør det enklere at beskytte fundamentet maksimalt mod fugt Icopal Fonda Universal udtørrer og beskytter effektivt kældervæggen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering.

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering. Jordvarme Indholdsfortegnelse Side 1......Indledning. Tegninger Side 2.....Skema. Side 3........Slanger. Side 4......Slangeafruller. Side 5......Isolering. Side 6......Manifold / Brønd. Side 7....Brønd.

Læs mere

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence

Læs mere

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation

Læs mere

Her er produktet, der gør dit arbejde med gulvrenovering 10 gange lettere. Granulat til plade-undergulve. Quickperl

Her er produktet, der gør dit arbejde med gulvrenovering 10 gange lettere. Granulat til plade-undergulve. Quickperl Her er produktet, der gør dit arbejde med gulvrenovering 10 gange lettere Granulat til plade-undergulve - det 10 gange lettere alternativ til ovntørret sand - Renovering af gulve. - Retter gulve op uden

Læs mere

LOFTLØSNINGER TIL P-KÆLDRE Med ROCKFON lofter findes der enkle og effektive løsninger til både nybyggeri og opgradering af eksisterende P-kældre.

LOFTLØSNINGER TIL P-KÆLDRE Med ROCKFON lofter findes der enkle og effektive løsninger til både nybyggeri og opgradering af eksisterende P-kældre. LOFTLØSNINGER TIL P-KÆLDRE Med ROCKFON lofter findes der enkle og effektive løsninger til både nybyggeri og opgradering af eksisterende P-kældre. ROCKFON ALUZINK P-KÆLDERLOFT SYSTEMBESKRIVELSE Rockfon

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Frostsikring af udhuse

Frostsikring af udhuse Frostsikring af udhuse Under den kraftige kulde vi havde vinteren 2011/12, havde flere beboere problemer med frosne vandrør i udhusene. Derfor har bestyrelsen besluttet at udarbejde denne guide, som forhåbentligt

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

MTR12 12 Volt vare nr. 572093

MTR12 12 Volt vare nr. 572093 Brugervejledning instruktion Brugervejledning & instruktion MTR12 12 Volt vare nr. 572093 230 Volt vare nr. 572094 MTR12/1101-1 INDHOLD Indeks. 1: Beskrivelse 2: Installation 3: Termostat funktion 4: Følerafvigelse

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed Bygningens tæthed er også dit ansvar Gode råd om dampspærre og tæthed Et fælles ansvar Dampspærren er ofte et sart element i konstruktionen, fordi den meget let kan blive beskadiget, hvis den er i vejen

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere