VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer"

Transkript

1 VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0004 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN x INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET IBE

2 VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD Forord Den foreliggende rapport er en del af rapporteringen for projektet Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer finansieret af Energistyrelsen (J.nr / ). Projektet er udført i et samarbejde mellem Institut for Bygninger og Energi (IBE) og Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer (BKM), DTU. De øvrige rapporter omhandler Hovedrapport (BKM & IBE) Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - leverandør/producentoplysninger (BKM) Sorptionsisotermer (BKM) Vanddamppermeabilitet (BKM) Kapillarsugning (BKM) Fugtbuffervirkning (BKM) Egenkonvektion i fåreuld og papirisolering (IBE) Beregnede fugtforhold i konstruktioner (IBE) Den foreliggende rapport omhandler målinger af varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold. Lyngby, december 1999 Finn Kristiansen 1

3 Sammenfatning Varmeledningsevnen (λ-værdien) for flere alternative isoleringsprodukter samt et traditionelt produkt er bestemt under forskellige fugtmæssige betingelser i et specielt konstrueret varmeplade apparat. Varmepladeapparatet er opbygget med en luftspalte på hver side af prøveemnet, hvor fugtmæssigt konditioneret luft kan passere. Hermed er det muligt at opbygge forskellige fugtigheder på hver side af prøveemnet. Varmeledningsevnen er bestemt for følgende typer alternativ isolering: fåreuld, hør, papirisolering, ekspanderet vulkansk aske samt for mineraluld. Isoleringsprodukterne har været Ekofiber Vind, Herawool (uden støttefibre), Heraflax, Isodan med og uden salte, Miljø Isolering med og uden salte, Perlite (vandafvisende) samt Rockwool A-batts til sammenligning. Alle målinger med de her undersøgte materialer er startet uden fugtpåvirkning. Ikke desto mindre er opnået resultater, både med og uden fugtpåvirkning, der lå 0-20 % over det forventelige for de anvendte materialer. Målingerne i nærværende undersøgelse bør derfor ikke betragtes at give rigtige absolutte værdier for varmeledningsevnen men kan give indikationer af fugtniveauets relative betydning. Varmeledningsevnen udviser for alle materialerne kun en lille afhængighed af fugtniveauet indtil dette når et vist højt niveau (gennemsnits-rf over ca. 75 %). Derefter stiger varmeledningsevnen betydeligt med op mod 50%. Men denne stigning må formodes at være forårsaget af en ophob-ning af fugt som kondens i de dele af isoleringen, der ligger umiddelbart bag afdækningen mod luftspalten på den kolde side. De fundne høje λ-værdier har således ikke nogen praktisk betydning i konstruktioner, hvor kondens ikke forekommer. Når der ses bort fra disse kondenssituationer, er den maksimale stigning i varmeledningsevnen på 1,5 til 7,8 % pga. det hygroskopiske optag af fugt fra den omgivende luft. 2

4 Indholdsfortegnelse side Forord... 1 Sammenfatning... 2 Indholdsfortegnelse Formål Fremgangsmåde Forsøgsopstilling Forsøgsbeskrivelse Materialer Måleresultater Diskussion, mulige fejlkilder Konklusion Litteratur...15 Appendix A - Detaljerede måleskemaer og kurver for varmeledningsevner for Ekofiber Vind, Heraflax, Herawool, Isodan med/uden salte, Miljø Isolering med/uden salte, Perlite med siliconebehandling og Rockwool A-batts Appendix B - Måleusikkerhed på regulering af temperaturdifferens mellem luft ud og ind på den varme side i varmepladeapparatet

5 VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD 1. Formål Øget fugtighed i isoleringsmaterialer giver som regel større varmeledningsevne (λ-værdi). Formålet med målingerne er at fastlægge den relative ændring af varmeledningsevnen ved forskel-lige fugtmæssige forhold for nogle alternative samt for et enkelt traditionelt isoleringsmateriale (mineraluld). Det er derfor vigtigt at fastslå størrelsen af denne forøgede varmeledningsevne, samt ved hvilke forhold det sker. 2. Fremgangsmåde 2.1 Forsøgsopstilling Bestemmelse af varmeledningsevnen ved forskellige fugtforhold foretages vha. et modificeret varmepladeapparat (modified guarded hot-plate, Th. Lund Madsen, 1969). På hver side af isoleringsmaterialet kan forskellige relative fugtigheder etableres. Det er muligt at måle varmeledningsevnen af isoleringsmaterialer ved flere forskellige relative fugtigheder på de to sider af prøven. En principtegning af opstillingen er vist i figur 1. Apparatet består af en varme- og køleplade. For at sikre en praktisk taget éndimensional varmestrøm gennem prøvematerialet er der foretaget følgende 2 foranstaltninger: a) En guardring og en guardplade forhindrer effekten fra varmepladen i at forsvinde til siden og ud gennem bunden på den isolerede kasse. Guardringen og guardpladen holdes på samme temperatur som varmepladen. b) Differencen mellem indløbs- og udløbstemperaturen, A-B, af luftstrømmen over varmepladen holdes på 0 K vha. et elektrisk varmelegeme placeret lige før indløbet. Ved denne konstruktion undgås at luften fjerner effekt fra området omkring varmepladen. Temperaturdifferensen A-B mellem luftindløb og -udløb på den varme side måles vha. en termosøjle (seriekoblede termoelementer) med 5 termoelementer af kobber-konstantan. Den elektriske spænding og dermed den afsatte effekt fra elvarmelegemet reguleres vha. en styreboks med en integrator, som regulerer efter spændingssignal fra termosøjle A-B. Spændingssignalet (skal være meget nær 0 Volt) kontrolleres ved udskrivning på en skriver (Kipp & Zonen). Varmepladens elektriske modstand er 24,8 Ohm. Ved at måle spændingsfaldet over varmepladen findes den afsatte effekt fra varmepladen. Ved luftindtaget til spalten på den varme side er monteret en manifold med 14 huller, som fordeler luften over varmepladen. Ved udløbet er en tilsvarende manifold monteret. I de to manifolder er hver af de 5 elementer i termosøjle A-B indbygget. 4

6 Kølepladen ved den kolde side af prøveemnet holdes på en temperatur på ca.13 C ved hjælp af væske fra et kølebad (12,4 C). I de modstående ender af kølepladen løber luften i indbyggede manifoldkanaler med huller, hvorved luften fordeles jævnt over prøveemnet. Varmepladens afgivne effekt indstilles på en forudbestemt konstant værdi og temperaturdifferensen C-D over prøveemnet måles. Denne temperaturdifferens, måles vha. en termosøjle (5 stk. termoelementer, kobber-konstantan) placeret inden for varmepladens areal. Prøveemnet anbringes i en monteringsring bestående af en firkantet ramme (20 mm bred og 30 mm tyk) af trykfast isolering (polystyren). Rammen virker som afstandsholder mellem de to luftspalter. Prøveemnet, med dimensionen L x B x H på 260 x 260 x 30 mm, og monteringsringen anbringes mellem den varme og kolde plade, således at der er en luftspalte på hver side af prøven. Ved hjælp af termosøjler og guard varmeplader i et randområde ved siden af målefeltets varmeplade, samt under denne, sikres samme temperatur disse steder som i selve målefeltet. Selve målefeltet er på 160 x 160 mm. Disse dimensioner, og de nævnte guard varmeplader, sikrer en praktisk taget éndimensional varmestrøm gennem prøveemnet over målefeltet. Ud fra den i målefeltet afsatte effekt og temperaturdifferensen mellem den kolde og den varme side af prøveemnet kan prøveemnets varmeledningsevne bestemmes. Figur 1. Principskitse af ombygget varmepladeapparat. 5

7 Som understøtning af isoleringsmaterialet (afstandsholder mellem varmepladen og den lufttætte membran) er monteret en række parallelle tætningslister (gummi, 10 x 10 mm) med en indbyrdes afstand på ca. 50 mm. Den konditionerede luft strømmer mellem disse lister. Et lignende arrangement definerer luftspalten mellem prøveemnet og kølepladen. Luftflowet på ca. 675 liter/time i hver af de to luftspalter leveres af to luftpumper (stempelpumper) som reguleres vha. spændingen. Luften passerer et væskekar, hvor den overstryger mættede saltopløsninger (MgCl 2, Mg(NO 3 ) 2 eller NaCl) ved forskellige temperaturer, hvorved fugtighed-en (%RF) i de to luftspalter kan reguleres. Karret med saltopløsning på den varme side opvarmes via væske fra et varmebad, når fugtigheden i luften ønskes forøget. Ved målingerne har tempera-turen i karret ligget mellem ca. 20 C og 40 C. På den kolde side er det muligt at køle saltopløs-ningen med væsken fra kølebadet, som er koblet til apparatets køleplade. Det har ved denne konstruktion været muligt at påføre prøveemnet en fugtpåvirkning og evt. en fugtgradient. Under måling med luftstrøm og konditioneret luft måles temperatur og fugtighed (%RF) af luften ved varm og kold side. Der er monteret målestudse ved indløb og udløb på den varme og kolde side dvs. i alt 4 studse. Ved målinger uden konditioneret luft måles temperatur og den relative fugtighed i rummet, hvor apparatet er placeret. På hver side af prøveemnet er anbragt en næsten lufttæt membran (Tyvek-vindspærre L-1060-B) som begrænser muligheden for luftstrømning gennem prøveemnet. Membranen er ret dampdiffusionsåben og er gjort fast til monteringsrammen som underlag og som afdækning for materialerne. Termosøjlen C-D til måling af temperaturdifferensen over prøveemnet monteres på overfladen af isoleringen på de 2 membraners indersider. På ydersiden, der vender ud mod luftspalten, af de to Tyvek-vindspærre er monteret et termoelement (kobber-konstantan), som benyttes til at beregne luftfugtighed i luftspalterne ved prøveemnet vha. målingerne fra målestudse/rummåling. Temperaturene måles vha. et Fluke instrument. For yderligere at formindske luftstrømninger gennem prøveemnet er der monteret en trykudligning. Trykudligningen bestående at en tynd plastslange ø 3 mm, som forbinder de to spalter. Forbindelsen udligner trykdifferenser imellem de to spalter og formindsker, sammen med de to Tyvek-vindspærre, luftstrømning gennem prøveemnet. Ved Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer, BKM er målt dampdiffusionsmodstanden (Z-værdien) af Tyvek-vindspærre ved tør- og vådkopsforsøg. Værdierne er fundet til følgende: Tør kop ( 1 %RF/50 %RF) : 0,286 GPa. m 2. s/kg Våd kop(50 %RF/94 %RF) : 0,076 GPa. m 2. s/kg Desuden er damppermeabiliteten for de alternative isoleringsmaterialer målt (E. J. de Place Hansen, 1999). De målte permeabiliteter og Z-værdier bliver sidenhen anvendt til at beregne hvilke fugtigheder, prøveemnerne har været udsat for. I appendix er angivet, for hvert produkt, måledata samt beregninger for hver måling. Det modificerede varmepladeapparat er ikke konstrueret til at måle den almindelige varmeled- 6

8 ningsevne λ 10 (lambda 10) da apparatet ikke opfylder gældende standarder til måling af λ 10. Først og fremmest findes der ikke nogen standard, der beskriver måling af λ-værdi ved samtidig konditionering med fugtmæssigt konditioneret luft. Desuden har det anvendte apparatet kølepladen øverst, hvor standarden til bestemmelse af λ 10 forudsætter at den er nederst. Endelig er målinger foretaget under andre temperaturforhold end ved λ 10 -målinger, hvor middeltemperaturen af prøveemnet skal være 10 C. Målingerne i dette projekt skal derfor betragtes som relative målinger, der kan give en indikation af varmeledningsevnens afhængighed af den relative fugtighed. 2.2 Forsøgsbeskrivelse Prøveemnet anbringes i det modificerede varmepladeapparat. Varme- og kølepladen tilsluttes. Målingerne foretages med en konstant afgivet effekt på ca. 0,494 W eller 19,3 W/m 2 fra varmepladen. Temperaturen på den varme side, ved den tilførte effekt, bliver ca. 28 C alt afhængig af varmeledningsevnen af det materiale, der måles på. Temperaturdifferensen over prøveemnet ligger typisk omkring 14 K. Varmeledningsevnen måles først uden luftflow i luftspalterne. Derefter foretages en måling med luftflow, hvor luften ikke er fugtmæssigt konditioneret. Hermed fås, om betingelserne ved luftflow har indflydelse på måling af varmeledningsevnen. De efterfølgende målinger foretages ved forskellige fugtgradienter og fugtniveauer på hver side af prøven. Der startes med relative fugtigheder af luften som ligger nær ved rumluftens (ca %RF). Derefter forøges fugtigheden i luftspalterne gradvis og dermed påvirkes også fugtigheden i prøveemnet. Til sidst i prøvningsforløbet opstår der kondens i materialet. Målingerne med luftflow bliver således relative målinger i forhold til målingen, som ikke er fugtmæssigt konditioneret. Apparatets evne til at måle varmeledningsevnen er indledningsvis blevet kontrolleret uden luftspalte på den varme side ved at måle på et prøveemne af ekstruderet polystyren. Her opnåedes den forventelige varmeledningsevne indenfor ±1 % ved sammenligning med målinger i et konventionelt λ-apparat. Apparatets evne til at måle varmeledningsevnen, når der er luftspalter mellem prøveemnet og de kolde og varme plader, er herefter blevet afprøvet ved at måle på et prøveemne af ekstruderet polystyren med og uden luftstrøm i spalterne, men uden fugtpåvirkning. Uden luftstrøm opnåedes en varmeledningsevne, der lå indenfor ±3 % af det forventelige, medens denne afvigelse var ±11 % med luftstrøm. Luftflowet på den varme side er indledningsvis blevet målt til: før indløb 660 liter/time og efter udløb 690 liter/time. Flowet er målt før en ekstra tætning af apparatet med silicone og tape var foretaget. Efter tætning med silicone og tape er der ved et af forsøgene, ved to uafhængige målinger, fundet et luftflow på den varme side som følger: ved indløb 680 liter/time og ved udløb 668 liter /time. 3. Materialer Varmeledningsevnen er bestemt ved mindst 10 forskellige fugtpåvirkninger for hver af de alternative isoleringsprodukter: Ekofiber Vind, Heraflax, Herawool (uden støttefibre), Perlite SC 7

9 (silikonebehandlet). Der er tillige målt på Rockwool A-Batts til sammenligning. Til yderligere sammenligning er gennemført målinger ved et mindre antal forskellige fugtpåvirkninger (dog mindst 3) for hvert af isoleringsprodukterne: Miljø Isolering og Isodan (begge produkter er undersøget både i varianter med tilsætningsstoffer i form af salte, og uden). Oversigt over de undersøgte isoleringsprodukter: Nr. Materialetype Densitet ved prøvning Fabrikat * Varmeledningsevne kg/m 3 W/m. K 1 Fåreuld i rulle 28 Herawool uden støttefibre 0,040 2 Hør i rulle 34 Heraflax med støttefibre 0,040 3 Mineraluld 33 Rockwool A-batts 0,036 4 Papirisolering 65 Ekofiber Vind med salte 0,036 5 Papirisolering 40 Isodan med salte 0,038 6 Papirisolering 60 Isodan uden salte Papirisolering 40 Miljø Isolering med salte 0,036 8 Papirisolering 40 Miljø Isolering uden salte Perlite 112 Perlite SC siliconebehandlet 0,039 Tabel 1. Oversigt over materiatyper, densiteter ved måling, fabrikater samt producentoplyste varmeledningsevner. * Varmeledningsevne oplyst af fabrikant. Det skal bemærkes, at ved måling af Isodan med og uden salte har densiteten været henholdsvis været 40 kg/m 3 og 60 kg/m 3. Fabrikanten anbefaler for et loft en densitet på 34 til 45 kg/m 3 og for en væg en densitet mellem 55 og 70 kg/m Måleresultater De opnåede måledata for det alternative isoleringsmateriale Ekofiber Vind er vist i nedenstående tabel 2. Tilsvarende detaljerede måledata for alle de 9 materialetyper er angivet i appendix A. I figur 2 er varmeledningsevnen for Ekofiber Vind som funktion af den relative fugtighed i de to luftspalter angivet. Måledata er fra tabel 1. Punkterne i figuren angiver de målte relative fugtigheder i de to luftspalter. De vandrette linier angiver forskellen mellem de relative fugtigheder mellem luftspalterne. Ud fra den målte Z-værdi for prøveemnet (E. J. de Place Hansen, 1999) og for Tyvek-vindspær-re samt de aktuelle relative fugtigheder i luftspalterne er de relative fugtigheder beregnet på den kolde og varme side af prøveemnet, dvs. mellem prøveemne og Tyvek. I figur 3 er vist de målte λ-værdier for Ekofiber Vind som funktion af de beregnede relative fugtigheder på den kolde og varme side af prøveemnet. Det ses, at den relative fugtighed på den kolde side af prøveemnet når 100 %RF dvs. der opstår kondens i emnet. Det ses ud fra tabel 2, at dette forekommer ved de sidste 3 målinger på den kolde side af prøveemnet, hvilket betyder at varmeledningsevnen stiger de sidste 3 målinger (kondens) har ligget på 74, 79 og 81 %RF (tabel 2, sidste kolonne). 8

10 Ekofiber Vind 65 kg/m 3 * Måling uden luftstrøm i spalter Måling Tid Varmeplade Temp. diff. Varmeled- Afvigelse Varm Kold Middel Damptryksdiff. Væskebade Bemærkninger Varm side Kold side Middel effekt over prøve ningsevne ift. nr. 2 spalte spalte spalter over spalter Saltopløsninger prøve prøve prøve nr. dato W/m 2 K W/mK % %RF %RF %RF Pa og opv./køling %RF %RF %RF * "Rumluft" Sammenligning "Rumluft" Reference MgCl-bade MgCl+køling MgCl+køl+opv MgCl+køl+opv MgCl+køl+opv MgCl+opv MgCl+opv NaCl NaCl+opv Ikke stabil NaCl+opv Ikke stabil NaCl+opv Ikke stabil Tabel 2. Måledata for Ekofiber Vind. Nedenstående tekst angiver overskrift samt forklaring til hver kolonne. Måling: Rækkefølge i måleserien. Tid: Dato for måleaflæsning. Varmepladen effekt: Varmepladens afgivne effekt omregnet til W/m 2 ud fra målt spændingsfald over varmeplade Temp.diff. over prøve: Målt temperaturdifferens over prøveemne Varmeledningsevne: Beregnet varmeledningsevne af prøveemne udfra varmepladens effekt samt temperatudifferens over prøveemnet Afvigelse ift. nr. 2: Afvigelse i varmeledningsevne i forhold til måling nr. 2 som er med luftflow, men uden konditionering af luften. Varm spalte: Den relative fugtighed i den varme luftspalte. Kold spalte: Den relative fugtighed i den kolde luftspalte Middel spalter: Gennemsnit af de relative fugtigheder i de to spalter Damptryksdiff. over spalter: Vanddamptryksdifferens mellem den varme- og kolde luftspalte Væskebade: Anvendte saltopløsninger i væskebade samt angivelse af evt. opvarmning eller køling Bemærkninger: Bemærkning til målingen Varm side prøve: Beregnet relativ fugtighed på varm side af prøveemne, dvs. m. Tyvek og prøveemne, ud fra målte Z-værdier Kold side prøve: Beregnet relativ fugtighed på varm side at prøveemnet, dvs. m. Tyvek og prøveemne, ud fra målt Z-værdier Middel prøve: Gennemsnit af de beregnede relative fugtigheder på de to sider af prøveemne 9

11 0.065 Varmeledningsevne [W/m. K] Figur Relativ fugtighed [%RF] Varm spalte Kold spalte Over spalter Relativ fugtighed i de to luftspalter ved måling på Ekofiber Vind Varmeledningsevne [W/m. K] Figur Relativ fugtighed [%RF] Gennem prøve Varm side Middel af prøve Kold side Varmeledningsevnen for Ekofiber Vind med salte ved de beregnede relative fugtigheder på hver side af prøveemnet. I nedenstående figur 4 er varmeledningsevnen for alle materialerne angivet som funktion af den gennemsnitlige relative fugtighed. 10

12 0.065 Varmeledningsevne [W/m. K] Gennemsnitlig relativ fugtighed over prøven [% RF] Ekofiber Vind Heraflax Herawool Isodan med salte Isodan uden salte Perlite Miljø Isolering med salte Miljø Isolering uden salte Rockwool Figur 4. Målte λ-værdier for alle materialer som funktion af den beregnede relative fugtighed i midten af prøveemnet. Værdierne er angivet som funktion af gennemsnittet mellem den beregnede relative fugtighed på hver side af prøveemnet inden for Tyvek en. De enkeltstående punkterne i figur 4, uden sammenhæng med forbindelseslinier, er varmeledningsmålinger uden luftflow i luftspalterne. I figur 4 ses, at varmeledningsevnen generelt stiger, når den gennemsnitlige fugtighed over prøven stiger. Ved en gennemsnitlig fugtighed på over ca. 75 %RF stiger varmeledningsevnen markant og har typisk svært ved at stabilisere sig på en endelig værdi, dvs. den når ikke et bestemt niveau, men stiger vedvarende. Dette skyldes, at der opstår kondens på den kolde side af prøveemnet Varmeledningsevne [W/m. K] Gennemsnitlig relativ fugtighed over prøven [%RF] Ekofiber Vind Heraflax Herawool Isodan med salte Isodan uden salte Perlite Miljø Isolering med salte Miljø Isolering uden salte Rockwool Figur 5. Varmeledningsmålinger uden kondens i prøveemnet for alle 9 materialer. 11

13 I figur 5 er kun målinger uden kondens i materialerne vist. Hermed er det muligt at skønne varmeledningsevnens afhængighed af det hygroskopiske optag af fugt fra den omgivende luft. Af figuren ses, at forøgelsen i varmeledningsevnen generelt udviser en lille stigning, når den gennemsnitlige relative fugtighed forøges. I tabel 3 er afvigelsen i % i varmeledningsevne i forhold til referencemålingen angivet. Afvigel-sen er sammenholdt med de gennemsnitlige relative fugtigheder når der ikke er kondens i materialerne, altså fugtforhold som i figur 5. Af tabel 3 ses, at forøgelsen i varmeledningsevnen som funktion af fugtigheden stiger op til 7,8 % ved en fugtighed på 69 %RF (Isodan u. salte). Alt i alt sker der en maksimal forøgelse på mel-lem 1,5 (Heraflax) til 7,8 % for de undersøgte produkter. Tabel 3 viser desuden afvigelsen mellem målinger med og uden luftstrøm. Måling uden luftstrøm ligger maksimalt mellem 1,8 og 11,2 % fra målingen med luftstrøm uden fugtmæssig konditionering (referencemåling). Målingerne uden luftstrøm har gennemgående givet højere λ-værdier end referencemålingerne med luftstrøm. Produkt Ekofiber Herawool Heraflax Isodan m. salte Isodan u. salte Miljø m. salte Miljø u. salte Perlite Rockwool %RF % %RF % %RF % %RF % %RF % %RF % %RF % %RF % %RF % Uden luftstrøm Tabel Ændring af varmeledningsevne i % samt den gennemsnitlige relative fugtighed over prøveemne for de 9 produkter, uden kondens. En beregning af korrektionen for varmeledningsevnen pga. forøget fugtindhold i materialet er foretaget ifølge EN ISO 10456:1999 og vha. sorptionsligevægtsfugtindhold målt hos BKM. Fugtkor-rektionskoefficienten f u, som anvendes ved beregning af korrektionen for varmeledningsevnen ved et øget fugtindhold, er angivet i nedenstående tabel 3. Korrektionen ved at gå fra en varme-ledningsevne λ 1 ved ét fugtindhold u 1 til en varmeledningsevne λ 2 ved ét andet fugtindhold u 2 er givet i EN ISO 10456:1999 ud fra følgende udtryk: λ 2 = λ 1. F T. F m. F a, hvor λ varmeledningsevne [W/m. K] F T temperaturkorrektionsfaktor [-] F m fugtkorrektionsfaktor [-] F a ældningskorrektionsfaktor [-] 12

14 Det forudsættes for de aktuelle isoleringsmaterialer, at der ikke skal korrigeres for temperatur- og ældning, hvilket vil sige at F T og F a er lig med 1,0. F m er givet ved følgende udtryk: F m = exp(f u (u 2 u 1 )), hvor u fugtindhold [kg/kg] f u fugtkorrektionskoefficient [-] Hermed fås λ 2 = λ 1. F m som medfører f u = ln (λ 2 /λ 1 ) / (u 2 u 1 ) Ekofiber Herawool Heraflax Isodan m. salte Isodan u. salte Miljø m. salte Miljø u. salte Perlite Rockwool * ** Lambda 1 W/m. K Relativ fugtighed %RF Ligevægtsfugtindhold, u 1 kg/kg Lambda 2 W/m. K Relativ fugtighed %RF Ligevægtsfugtindhold, u 2 kg/kg Korrektionskoefficient, f u * ligevægtsfugtindhold for Isoden med salte er anvendt da Isodan's uden salte ikke er målt. ** Ingen måledata er anvendelige. Tabel 3. Målt varmeledningsevne, relativ luftfugtighed, ligevægtsfugtindhold samt korrektionskoefficient f u til brug for varmeledningsevnes ændring pga. øget fugtindhold. For papirisoleringsprodukterne Ekofiber Vind, Isodan og Miljø Isolering ligger de beregnede korrektionskoefficienter stort set på samme niveau. Disse værdier ligger forholdsvis tæt på f u = 1, der er opgivet i pren (1998) for loose-fill cellulose fibre. For Heraflax er den målte korrektion noget mindre, medens den for Herawool praktisk taget er 0,00. For Perlite er der ud fra målingerne beregnet en korrektionskoefficient på 12, medens den i pren for loss-fill expanded perlite er angivet til værdien 3. På grund af udsvingene i de målte λ-værdier og den lave hygroskopiske kapacitet for Perlite er korrektionskoefficienten navnlig for dette materiale, som for Rockwool, behæftet med stor usikkerhed. 5. Diskussion, mulige fejlkilder I det følgende er angivet fejlkilder, som kan give måleusikkerhed på varmepladeapparatet og dermed på måling af varmeledningsevnen. 1) Måleusikkerheden på termosøjlen C-D (figur 1), som måler differensen over prøveemnet er vurderet til at være ca. ± 0,2 K. Termosøjlen måler typisk en temperaturforskel på ca. 14 K. Da usikkerheden er ca. ± 0,2 K fås en fejl på temperaturmålingen på (0,2/14). 100 % lig med 1,4 %. 13

15 For termosøjler er det generelt sådan, at jo større temperaturforskel, der er mellem målepunkterne og/eller omgivelserne desto større usikkerhed er der på målingen pga. varmeledning i måleledningerne til/fra omgivelserne og/eller målepunkterne. 2) Termosøjlen A-B (figur 1) over luftindtag og udløb måler typisk en differens omkring de 0 K. Her er usikkerheden meget lille da temperaturdifferensen er meget lille. Usikkerheden på målingen af temperaturdifferensen er skønnet at være i størrelsesordenen ± 0,02 K, hvilket ved de anvendte luftstrømme og varmepladeeffekter giver en fejl på den effekt som luften afgiver/modtager til/fra varmepladen i forhold til varmepladens effekt på følgende: 675 l/h. 1,2 kg/m J/kg K. 0,02 K = 0,005 W, ud af 0,497 W, hvilket giver en fejl på ca. 1 %. 3) Desuden er der usikkerhed på reguleringen af effekten til luften. Ved varmeledningsmålingerne er det konstateret, at temperaturdifferensen mellem luftindløb og luftudløb kan være op til ca. ± 0,05 K pga. reguleringen. Målefejlen ved regulering af temperaturen af luften mellem ind- og udløb (A-B) i spalten på den varme side er beregnet udfra målt luftstrøm, termiske data for luft samt en maksimal målt temperaturforskel mellem (A-B). 675 l/h. 1,2 kg/m J/kg K. 0,05 K = 0,011 W, ud af 0,497 W, hvilket giver en fejl på ca. 2,3 %. 4) Evt. utætheder i luftspalten på den varme side vil give et ekstra varmetab/tilskud og dermed en større/mindre målt varmeledningsevne. I den indledende fase af projektet, dvs. inden varmeledningsmålingerne på materialerne begyndte, er det forsøgt at forbedre lufttætheden. Er der en utæthed, hvor rumluft kan suges ind, i luftspalten på den varme side vil dette bevirke, at denne luft skal opvarmes af varmepladen. For hver liter/time indsuget rumluft vil dette give en fejl på følgende: 1 l/h. 1,2 kg/m J/kg K. (28-22) K = 0,002 W ud af 0,497 W, hvilket giver en fejl på ca.0,4 %. 5) Forskellige lufttryk i de to spalter kan give en luftstrøm gennem prøveemnet. Luftstrømmen er reduceret vha. næsten lufttætte Tyvek membraner, som er monteret ved målingerne på de alternative isoleringsmarterialer og ved Rockwool. Senere i projektforløbet, dvs. efter målingerne på Ekofiber Vind og Heraflax, er lufttrykkene forsøgt udlignet mellem de to luftspalter vha. en forbindelse med en tynd plastslange (stor luftmodstand), hermed reduceres luftstrømmen yderligere gennem prøveemnet. Dette har været svært at opnå da trykkene i de to spalter ændrer sig, muligvis pga. de 4 forskellige placeringer af fugtfølere, ændrede fugtforhold samt ved udskiftning af kar med saltopløsninger. Tyvek-vindspærre har en luftpermeabilitet på 8, m 3 /sm 2 Pa. Ved målingerne er der to Tyvek-vindspærrer som mindsker luftgennemstrømningen gennem prøveemnet, hvilket giver en samlet permeabilitet på det halve. Ved en lufttryksdifferens på ca.10 Pa, hvilket har været gældende ved nogle målinger, er luftstrømmen gennem prøveemnet følgende: 4, m 3 /sm 2 Pa. (0,16m) Pa = 1, m 3 /s eller 3,9 liter pr. time. Dette giver en effekt på: 14

16 1, m 3 /s. 1,2 kg/m J/kg K. (28-14) K = 0,019 W ud af 0,497 W, hvilket giver en fejl på 3,7 %. 6) Desuden er der måleusikkerhed på måleinstrumenter dvs. voltmetre (Kipp & Zonen) og termometre ( Fluke). F.eks. er usikkerheden ca. 1 % på voltmeteret, som måler temperaturdifferensen over prøveemnet, hvilket giver en fejl på 1 % på differensen og dermed varmeledningsevnen. Ved måling med det næsten lufttætte kontrolprøveemne (polystyren) var forbedringerne af lufttætheden ikke foretaget, hvilket kan forklare de store afvigelser (± 11 %) ved målingen med luftflow. Den samlede fejl på måling af varmeledningsevnen vil ca. være: fejl = F1 + F2 + F3 + F4 + F5 + F6 fejl = +1,4 % + 1 % + 2,3 % + (X. 0,4 %) + 3,7 % + 1 %. I alt ca. ± 8 % alt afhængig af størrelsen af utætheder samt lufttrykdifferensen over prøveemnet. 6. Konklusion Varmeledningsevnen udviser for alle materialerne kun en lille afhængighed af fugtniveauet indtil dette når et vist højt niveau (gennemsnits-rf over ca. 75 %). Derefter stiger varmeledningsevnen betydeligt med op mod 50 %. Denne stigning må formodes at være forårsaget af en ophobning af fugt som kondens i de dele af isoleringen, der ligger umiddelbart bag Tyvekmembranen på den kolde side. De fundne høje λ-værdier har således ikke nogen praktisk betydning i konstruktioner, hvor kondens ikke forekommer. Når der ses bort fra disse kondenssituationer, er den maksimale stigning i varmeledningsevnen på 1,5 til 7,8 % pga. det hygroskopiske optag af fugt fra den omgivende luft. Usikkerheden på målingerne ligger omkring 8 %. 7. Litteratur Ekofiber. (1997). Produkt information, EN ISO (1999). Building materials and products Procedures for determining declared and design thermal values. CEN, European Committee for Standardization. pren (draft, June 1998). Building materials and Products Hygrothermal Properties Tabulated design values. TC 89. CEN, European Committee for Standardization. pren (draft, December 1996). Building materials Determination of thermal resistance by means of guarded hot plate and heat flow meter methods Products of high and medium thermal resistance. TC 89. CEN, European Committee for Standardization. 15

17 Hansen, E. J. de Place. (1999). Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer Leverandør / producentoplysninger. Serie R, No. 57. Institut for Bærende Konstruktoner og Materialer, Danmarks Tekniske Universitet. Del af projektet Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer. Hansen, E. J. de Place; K. K. Hansen. (1999). Sorptionsisotermer. Serie R, No. 58. Institut for Bærende Konstruktoner og Materialer, Danmarks Tekniske Universitet. Del af projektet Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer. Hansen, E. J. de Place; K. K. Hansen and T. Padfield. (1999). Measured Moisture Properties for Alternative Insulation Products. 5 th Symposium on Building Physics in the Nordic Countries. August 24-26, Gothenburg, Sweden. Jespersen H.B. (1960). Fugtens indvirkning på nogle nyere typer varmeisoleringsmaterialer. Teknologisk Institut, København. Lund Madsen, Th. (1969). Modified Guarded Hot Plate Apparatus for Measuring Thermal Conductivity of Moist Materials. Supplément au Bulletin de l Institut International du Froid. Commissions II & VI, Institut International du Froid, Liège. Laboratoriet for Varmeisolering, Danmarks Tekniske Højskole. Meddelelse nr

18 Appendix A. Ekofiber Vind - Detaljeret måleresultater for varmeledningsevne af papirisolering. Ekofiber Vind 65 kg/m 3 * Måling uden luftstrøm i spalter --- Ikke målt Måling Tid Varmeplade Temp. diff. Varmeled- Afvigelse Varm Kold Middel Damptryksdiff. Væskebade Lufttrykdiff. Bemærkninger Varm side Kold side Middel effekt over prøve ningsevne ift. nr. 2 spalte spalte spalter over spalter Saltopløsninger og opvarmning/køling over prøve prøve prøve prøve nr. dato W/m 2 K W/mK % %RF %RF %RF Pa Pa %RF %RF %RF * "Rumluft" --- Sammenligning "Rumluft" --- Reference MgCl-bade MgCl+køling MgCl+køl+opv MgCl+køl+opv MgCl+køl+opv MgCl+opv MgCl+opv NaCl NaCl+opv --- Ikke stabil NaCl+opv --- Ikke stabil NaCl+opv --- Ikke stabil Varmeledningsevne [W/m. K] Relativ fugtighed [% RF] Gennem prøve Varm side Middel af prøve Kold side Relativ fugtighed gennem og på varm- og kold side af prøveemne samt den gennemsnitlige relative fugtighed i prøveemne. 17

19 Heraflax - Detaljeret måleresultater for varmeledningsevne af hør. Heraflax 33,5 kg/m 3 * Måling uden luftstrøm i spalter --- Ikke målt Måling Tid Varmeplade Temp. diff. Varmeled- Afvigelse Varm Kold Middel Damptryksdiff. Væskebade Lufttrykdiff. Bemærkninger Varm side Kold side Middel effekt over prøve ningsevne ift. nr. 2 spalte spalte spalter over spalter Saltopløsninger og temperatur over prøve prøve prøve prøve nr. dato W/m 2 K W/mK % %RF %RF %RF Pa Pa %RF %RF %RF * "Rumluft" --- Sammenligning "Rumluft" --- Reference MgCl, Mg(NO) Mg(NO), Mg(NO) Mg(NO), NaCl Mg(NO), NaCl (24,6 C) Mg(NO), NaCl (26,1 C) dage før stabil Mg(NO), NaCl (26,6 C) --- Måske stabil Mg(NO), NaCl (27,5 C) --- Ikke stabil Mg(NO), NaCl (27,5 C) --- Ikke stabil Mg(NO), NaCl (27,5 C) --- Ikke stabil Mg(NO), NaCl (27,5 C) --- Ikke stabil Mg(NO), NaCl (27,5 C) --- Ikke stabil Varmeledningsevne [W/m. K] Relativ fugtighed [% RF] Gennem prøve Varm side Middel af prøve Kold side 18

20 Herawool - Detaljeret måleresultater for varmeledningsevne af fåreuld. Herawool 27,7 kg/m 3 * Måling uden luftstrøm i spalter --- Ikke målt Måling Tid Varmeplade Temp. diff. Varmeled- Afvigelse Varm Kold Middel Damptryksdiff. Væskebade Lufttrykdiff. Bemærkninger Varm side Kold side Middel effekt over prøve ningsevne ift. nr. 2 spalte spalte spalter over spalter Saltopløsninger og temperatur over prøve prøve prøve prøve nr. dato W/m 2 K W/mK % %RF %RF %RF Pa Pa %RF %RF %RF * "Rumluft" --- Sammenligning "Rumluft" --- Reference MgCl, Mg(NO)(ca. 20,3 C) MgCl, Mg(NO)(ca. 20,4 C) ca. 0, Mg(NO), Mg(NO)(ca. 20,4 C) Mg(NO), Mg(NO) (22,8 C) Mg(NO), NaCl (21,6 C) 1, Mg(NO), NaCl (22,9 C) 4,4 Måske stabil Mg(NO), NaCl (24,0 C) Mg(NO), NaCl (24,7 C) Mg(NO), NaCl (25,2 C) 0, Varmeledningsevne [W/m. K] Relativ fugtighed [% RF] Gennem prøve Varm side Middel af prøve Kold side 19

Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold

Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 27, 2015 Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold Kristiansen, Finn Harken; Rode, Carsten Publication date: 2000 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0005 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN 1396-402x INSTITUT

Læs mere

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI Hovedrapport Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DECEMBER

Læs mere

Kapillarsugning INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

Kapillarsugning INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Kapillarsugning Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer KURT KIELSGAARD HANSEN ERNST JAN DE PLACE HANSEN DEPARTMENT

Læs mere

Vanddamppermeabilitet (kopforsøg)

Vanddamppermeabilitet (kopforsøg) INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Vanddamppermeabilitet (kopforsøg) Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer ERNST JAN DE PLACE HANSEN KURT KIELSGAARD

Læs mere

Sorptionsisotermer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

Sorptionsisotermer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Sorptionsisotermer Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer ERNST JAN DE PLACE HANSEN KURT KIELSGAARD HANSEN DEPARTMENT

Læs mere

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001 Bygge- og Miljøteknik ApS Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015

Læs mere

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Nordic Construction Solutions ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Att.: Brian Bjørnskov Ordre nr. Side 1 af 4 Bilag 1 Initialer AREH/HLH Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning

Læs mere

Sagsansvarlig/Forskningschef

Sagsansvarlig/Forskningschef Prøvningsrapport Sag nr. For: Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej DK-2970 Hørsholm T +4 486 33 F

Læs mere

Alternativa isoleringsmaterial 2015 11 26 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE

Alternativa isoleringsmaterial 2015 11 26 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE HYGROSKOPISKA EGENSKAPER HOS ALTERNATIVA ISOLERINGSMATERIAL FUKTCENTRUMS INFORMATIONSDAG 26.11.2015 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske egenskaber

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI Hovedrapport Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DECEMBER

Læs mere

Ydelse og effektivitet for HT solfanger

Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Ydelse og effektivitet for HT solfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BY DTU SR--8 ISSN 161-954 Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Department

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Ruut Peuhkuri 2016 03 16 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE

Ruut Peuhkuri 2016 03 16 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE HYGROSKOPISKA EGENSKAPER HOS ALTERNATIVA ISOLERINGSMATERIAL FUKTCENTRUMS INFORMATIONSDAG 16.03.2016 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske egenskaber

Læs mere

Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler

Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-7-6 27 ISSN 161-865 Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Jianhua

Læs mere

BEREGNEDE FUGTFORHOLD I KONSTRUKTIONER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

BEREGNEDE FUGTFORHOLD I KONSTRUKTIONER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer BEREGNEDE FUGTFORHOLD I KONSTRUKTIONER Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer, okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep SAGSRAPPORT SR-0006 CARSTEN RODE

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført

Læs mere

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 72 mm tykke halmprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 72 mm tykke halmprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til: Prøvningsrapport Sag nr. 423-8/B For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts We help ideas meet the real world Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts Rekvirent: SkanDek A/S Side 1 af 8 23. april 2004 DELTA Dansk

Læs mere

Ordre nr. 0301/ Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer. Prøveemnet blev tildannet af laboratoriet.

Ordre nr. 0301/ Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer. Prøveemnet blev tildannet af laboratoriet. Outercore IVS Elmevej 8, Glyngøre 7870 Roslev Ordre nr. Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer MOJ/MJLD Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Prøvningsrapport

Læs mere

Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis

Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis Praktiske erfaringer hentet fra Borup Seniorby incl. Indbygning af isolering, måling af indeklima/udeklima, måling af fugtniveau på varm/kold side af

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til: Prøvningsrapport Sag nr. For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535 E info@by-og-byg.dk

Læs mere

By og Byg Dokumentation 009 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler

By og Byg Dokumentation 009 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler By og Byg Dokumentation 9 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler Asta Nicolajsen By og Byg Dokumentation 9 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Indvendig efterisolering af ældre etageejendomme af massivt murværk BILAG MED RESULTATER FOR SIMULERINGER

Indvendig efterisolering af ældre etageejendomme af massivt murværk BILAG MED RESULTATER FOR SIMULERINGER Indvendig efterisolering af ældre etageejendomme af massivt murværk - Simulering af væggens hygrotermiske forhold, med tilhørende risikoparametre BILAG MED RESULTATER FOR SIMULERINGER Afgangsprojekt for

Læs mere

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde, ved at gøre konstruktionen

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

DIREKTORATET FOR BYGGKVALITET

DIREKTORATET FOR BYGGKVALITET DIREKTORATET FOR BYGGKVALITET Produkttilsyn byggevarer 2012 11. oktober 2012 [Skriv tekst] Indhold Side Forord 3 Udtagning 4 Mærkning 6 Prøvning 6 Dokumentation 7 Sammenfatning 7 Bilag 1. Mærkning af udtaget

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3 Martin Ankjer Pauner Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut December 22 Sag. nr. DZ6685 December 22 Side 2 af 9 FORORD

Læs mere

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde,

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Afcheckning af fugtmåleceller

Afcheckning af fugtmåleceller Bygge- og Miljøteknik ApS Afcheckning af fugtmåleceller Sag nr.: R767-001 30. december 1999 Rapport udarbejdet for Energistyrelsen under udviklingsprogrammet Miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering, ES-sagsnummer

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner

Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner Tine Aarre, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark Jens Ole Frederiksen, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark

Læs mere

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet Jacob Birck Laustsen Svend Svendsen Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR03-17

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 3 Ventileret hulrum bag lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO BYG-ERFA ventilation og dampspærre Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO IDA Syn og Skøn 7. december 2016 Temperatur i tagrum RF i tagrum Ventileret tagrum og dampspærre 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86%

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

Snittegning og foto Side 2 af 7

Snittegning og foto Side 2 af 7 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - Leverandør/producentoplysninger

Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - Leverandør/producentoplysninger INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - Leverandør/producentoplysninger Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:

Nota vedr: Vandskade Sag. nr.: Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:00-2296 Skadested: Lemvig Idræts og Kulturcenter Christinelystvej 8 7620 Lemvig Fugtmålinger er foretaget d. 14/12 Side 1 Forord: Kontrol fugtmåling efter tidligere vandskade.

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG VURDERING AF EGNETHED FOR TEMPERATUR- OG FUGTFORHOLDSMODEL

LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG VURDERING AF EGNETHED FOR TEMPERATUR- OG FUGTFORHOLDSMODEL LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG VURDERING AF EGNETHED FOR TEMPERATUR- OG FUGTFORHOLDSMODEL Fugtteknisk grundlag for fastsættelse af designværdier for varmeledningsevnen ud fra deklarerede værdier for

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Dokumentation af danske hør- og hampemåtters anvendelse som isoleringsmateriale

Dokumentation af danske hør- og hampemåtters anvendelse som isoleringsmateriale Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, tlf. 87 40 50 00 Dokumentation af danske hør- og hampemåtters anvendelse som isoleringsmateriale Bodil Engberg Pallesen 4

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 Forsøgsrapport Sag nr: PE10002 Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K Resultaterne gælder kun de beskrevne forsøg. Forsøgsrapporten må kun gengives

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Varmeisoleringsevne for ydervægge målt i Borup Seniorby

Varmeisoleringsevne for ydervægge målt i Borup Seniorby Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 6, 216 Varmeisoleringsevne for ydervægge målt i Borup Seniorby Holck, Ole; Olsen, Lars; Rode, Carsten Publication date: 24 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Notat Fugt i træfacader II Facadeelement Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL

Læs mere

En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger

En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger af Allan Astrup Jensen Forskningschef, CEO Nordisk Institut

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.15 Februar 2010 Side 1 af 23 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Afsluttende Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:001841

Afsluttende Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:001841 Afsluttende Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:001841 Skadested: Lemvig Idræts og Kulturcenter Christinelystvej 8 7620 Lemvig Fugtmålinger er foretaget d. 15/6 Side 1 Forord: Dansk Bygningskontrol Vestjylland

Læs mere

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

Værd at vide om Leca letklinker

Værd at vide om Leca letklinker Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret

Læs mere

Europæisk Teknisk Godkendelse ETA-13/0623

Europæisk Teknisk Godkendelse ETA-13/0623 SITAC Box 553 SE 371 23 Karlskrona SVERIGE MEDLEM AF EOTA Tlf.: +46-(0)10-516 63 00 Fax: +46-(0)455-206 88 E-mail: info@sitac.se Europæisk Teknisk Godkendelse ETA-13/0623 Dansk oversættelse udarbejdet

Læs mere

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter

Læs mere

ARBEJDSANVISNING. Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner

ARBEJDSANVISNING. Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner ARBEJDSANVISNING Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner August 2011 ARBEJDSANVISNING Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner Disse instruktioner angår primært nyproduktion

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke Bevarings afdelingen Energiforbrug i middelalderkirker Parameterstudie i Kippinge kirke Bevaringsafdelingen, Forskning, Analyse og Rådgivning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33 47 35 02,

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

Standardiseringsarbejde mv.

Standardiseringsarbejde mv. Standardiseringsarbejde mv. Et projekt udført med tilskud fra Energistyrelsens Program for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering. Rapporten er udarbejdet for, Landsforeningen Økologisk Byggeri faggruppen

Læs mere

Måling af overfladetemperatur

Måling af overfladetemperatur Måling af overfladetemperatur på rør Resumé af projektrapport Analyse af fejlkilder ved måling af overfladetemperatur. Titel: Måling af overfladetemperatur på rør Udarbejdet af: Teknologisk Institut Installation

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Alt-i-én-fugtmåler. Brugsanvisning

Alt-i-én-fugtmåler. Brugsanvisning Brugsanvisning Alt-i-én-fugtmåler Model MO290 Måler fugt i træ og byggematerialer uden at skade overfladen eller med ekstern stikbensmåler. Hygrometeret måler luftfugtighed og luftens temperatur. Måleren

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Rekvirent: Nordic Construction Solution ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Danmark Att.: Brian Bjørnskov Udført af Civilingeniør Arash Ehtesham I samarbejde

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Tagelement med 20 mm mineraluld TF-20 og 18 mm perforeret ståltrapezplade

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Tagelement med 20 mm mineraluld TF-20 og 18 mm perforeret ståltrapezplade DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Tagelement med 20 mm mineraluld TF-20 og 18 mm perforeret ståltrapezplade Rekvirent: SkanDek Tagelementfabrik A/S AV 1182/09

Læs mere

Passivhuse under 1600 m 2

Passivhuse under 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere