5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
|
|
- Bertha Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
2
3 Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene til lærerne er øget. Lærerne skal løbende opdateres i forhold til den nyeste viden og forskning inden for deres fag, og de skal have redskaber og metoder til såvel at orientere sig i den eksisterende viden og forskning som til at omsætte denne viden i den konkrete undervisning mandag morgen i 4.B. Regeringen har formuleret tre nationale mål for folkeskolens udvikling: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Danmarks Lærerforening bakker op om de tre nationale mål for folkeskolen. Men for at fremme lærernes muligheder for at medvirke til, at målene nås, så er der behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. 3
4 Grundprincipper Danmarks Lærerforening har beskrevet seks grundprincipper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau som udgangspunkt for en debat om vores fremtidige læreruddannelse. Foreningen ønsker en kvalificeret debat om grundprincipperne for en fremtidig læreruddannelse på et tidspunkt, hvor der er tid til en grundig meningsudveksling og konstruktiv dialog, og hvor der ikke foregår politiske forhandlinger. Foreningen vil i dette oplæg ikke gå nærmere ind i, hvem der skal varetage undervisningen, eller hvor den skal foregå, men forestiller sig, at uddannelsen skal realiseres i et tæt samspil mellem professionshøjskoler og universiteter, så begge institutioners styrker kan komme i spil. 4
5 Kandidat i didaktik Lærerne skal være eksperter i undervisning. De skal være kandidater i didaktik, altså eksperter i at undervise i deres fag, modsat traditionelle kandidater der er eksperter i fagenes genstandsområde. Deres viden inden for didaktik skal have rod i såvel national som international forskning på området, og de skal mestre og kunne reflektere over det didaktiske fagområde på et videnskabeligt grundlag. De pædagogiske og didaktiske elementer skal have en helt central rolle i en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau, og fagdidaktikken skal være omdrejningspunktet i fagene på læreruddannelsen, inspireret af den finske læreruddannelse. Det betyder, at fagdidaktikken ikke blot skal være en del af undervisningen i undervisningsfagene, den skal være kernen. Det vil sikre en langt større kobling mellem teori og praksis i selve uddannelsen. Den store vægt på fagdidaktik vil i højere grad klæde læreren på i forhold til undervisningsdifferentiering. Et stort fagdidaktisk overblik vil desuden være en styrke i forhold til klasseledelse og relationskompetence, kompetencer som international forskning peger på som afgørende kompetencer for en lærer. 5
6 Professionens kultur Forskning skal være afsættet for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau. Lærerne skal kunne anvende såvel nationale som internationale forskningsresultater i deres forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen, og de skal kunne analysere og udvikle deres eget arbejde gennem brug af fagområdernes videnskabelige metoder. En af forudsætningerne for, at eleverne kan blive dygtigere er, at lærerne kan anvende de forskningsresultater, som er tilgængelige, i deres undervisning, ligesom de skal kunne reflektere over fagområdernes viden og didaktik. Det kræver bl.a. et grundigt kendskab til såvel kvalitativ som kvantitativ metode, da man som lærer skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdernes teorier, metoder og redskaber samt vurdere forskningsresultaternes relevans, gyldighed og anvendelighed. Det kræver ligeledes en fortrolighed med forskning og forskningsresultater, forstået på den måde, at inddragelse af forskning skal være en naturlig del af undervisningen på læreruddannelsen, ligesom kendskab til grundlæggende metoder er nødvendigt. Dertil kommer naturligvis lærerens entusiasme og kreativitet, som er en forudsætning for den professionelle lærer, og som også skal præge uddannelsesforløbet. 6
7 Dannelse som et centralt element Det er folkeskolens mål, at eleverne dannes til et aktivt og engageret liv i et demokratisk samfund. Eleverne skal derfor møde lærere, der som engagerede, oplyste mennesker fremstår som rollemodeller for eleverne. Det skal afspejles i læreruddannelsen, som både skal indeholde elementer af almen dannelse og professionsdannelse. Filosofi, etik, idé- og kulturhistorie skal indgå i alle læreres uddannelse. Lærerfaget skal sættes ind i en etisk, historisk og videnskabsteoretisk sammenhæng. Læreren skal være i stand til at fremme de undervisnings- og læreprocesser, som tilgodeser folkeskolens brede dannelses- og undervisningsbegreb. 7
8 Stærk kobling mellem teori og praksis fra kandidat i didaktik til underviser på læreruddannelse I dag er en stor del af underviserne i læreruddannelsen universitetsuddannede kandidater, som ikke har nogen praktisk erfaring med undervisning i folkeskolen, didaktik eller de udfordringer, som lærerne står med dagligt. Det vil styrke læreruddannelsen markant, hvis underviserne i læreruddannelsen er lærere (kandidater), der har videreuddannet sig på Ph.d. niveau og således både har undervisningserfaring fra folkeskolen og et højt akademisk niveau. Det er samtidig en styrke, hvis underviserne i læreruddannelsen fastholder den tætte kobling til folkeskolen ved både at undervise i folkeskolen, undervise lærerstuderende og samtidig forske i området, som vi kender det i Finland. På den måde bliver koblingen mellem teori og praksis en helt naturlig del af underviserens dagligdag de undersøger det, de underviser i, og underviser i det, de undersøger på et videnskabeligt og metodisk grundlag. 8
9 Mere undervisning af højere kvalitet Professionsrettede uddannelser, som fx lærer, sygeplejerske, læge, tandlæge mv. er rettet mod et bestemt erhverv, som den færdiguddannede skal varetage fra første dag på jobbet. Det kræver stor faglig viden, men det kræver også praktisk øvelse og løbende professionsfaglige drøftelser af den konkrete udførelse af professionen. På en række af de mellemlange professionsrettede uddannelser er timetallet i såvel uddannelsen som praktikken faldet drastisk de senere år. Det samme gælder ikke de professionsrettede kandidatuddannelser, hvor de studerende har mange undervisningstimer, laboratorieøvelser mv. Det er selvfølgelig helt afgørende, at den pågældende uddannelse er af høj kvalitet, men udbyttet har også et kvantitetsaspekt. Foreningen mener, det er helt centralt, at de lærerstuderende får langt flere undervisningstimer af høj kvalitet, så læreruddannelsen bliver et reelt fuldtidsstudium. Hvis de færdiguddannede lærere skal have en viden, der er baseret på den nyeste forskning, hvis de skal kunne reflektere over deres fagområder på et videnskabeligt grundlag og kunne diskutere videnskabelige og professionelle problemstillinger med såvel fagfæller som forældre, så har de brug for flere timer med et kvalificeret med- og modspil. Undervisningen bør desuden være mere praksisrettet i form af fx casebaseret undervisning, hvor en konkret case fra skolens hverdag knyttes op på relevant videnskabelig teori og metode. Såvel bachelorprojekt som det afsluttende kandidatprojekt skal tage udgangspunkt i et konkret praktikforløb eller andre praksiserfaringer. 9
10 Mere kvalitet i praktikken Praktiklærerne i folkeskolen skal være klædt væsentligt bedre på til at vejlede de studerende i praktikken, give dem konstruktiv feedback på undervisningen samt diskutere didaktik, pædagogik, metode og vidensgrundlag i tilknytning til undervisningen ud fra et forskningsbaseret grundlag. En måde at højne kvaliteten på kunne være at samle praktikken på færre skoler, således at de studerende altid møder praktiklærere, der har en praktiklæreruddannelse, der brænder for de studerendes praktik og som løbende har praktikanter som en naturlig del af deres undervisning. De studerende har behov for såvel mere konkret øvelse i at undervise (færre studerende i gruppen og flere undervisningstimer i skolen) som en langt tættere tilknytning til skolen som arbejdsplads. Det kan ske ved, at de studerende i højere grad inddrages i udviklingsarbejde, tværfaglige samarbejder mv., hvor de kan inspirere kollegaer og være med til at diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger. 10
11 11
12 Danmarks Lærerforening Vandkunsten København K Juni 2014
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 6 Indledning I denne folder forsøger vi at svare på mange af de spørgsmål,
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereLærerstuderendes Landskreds. Principprogram
Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere
Læs mereSpørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?
Evalueringsrapport modul 12, RAD109 Antal studerende på holde 25 Antal besvarelser 14 Svarprocent 56 % Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været
Læs mere7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereRapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2013 (årgang 2009), Læreruddannelsen på Fyn.
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2013. KAAG Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2013 (årgang 2009), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole
:\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem
Læs mereDet kræver en læreruddannelse:
Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereBACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs merePraktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen
Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens
Læs mereLæreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning
Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning 1 Forord Denne folder sætter fokus på de udviklingsmæssige tiltag i forbindelse med forsknings-
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereMennesKerettIGheDer som DIMensIon
MennesKerettIGheDer som DIMensIon I lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereMenneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen
Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereDen danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.
Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereLæreruddannelsen på Fyns relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Læreruddannelsen på Fyns relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og
Læs mereRapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn.
1 Læreruddannelsen på Fyn, UCL. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2012. Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2. Deltagere 3.
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereBilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse
Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereLæreruddannelsen har behov for en ny Dick Fosbury!
Udgave 10. august 2010 Tale på undervisningsministerens Sorø-møde d. 10. august, ca. 15 minutter, revideret version v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen om læreruddannelsen Læreruddannelsen
Læs mereUddannelsesplan for Solhverv Privatskole
Uddannelsesplan for Solhverv Privatskole Grundoplysninger: Solhverv Privatskole Ndr. Truevej 13, Vebbestrup, 9500 Hobro 98554065/ solhverv@solhverv.dk Webadresse: www.solhverv.dk Kultur og særkende: Solhverv
Læs mereUddannelsesplan 1. praktikniveau
Uddannelsesplan 1. praktikniveau Hundslund Skole Odder Sidst redigeret oktober 2015 Uddannelsesplan 1. niveau Hundslund Skole Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Læs mereUddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.
Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og
Læs mereEkspert i at undervise
september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive
Læs mereDe videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret
Læs mereSøndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik
Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af
Læs mereDiplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?
Læs mereSkolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation
Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE
UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE Grundoplysninger: Navn: Vester Mariendal skole Adresse: Stjernevej 1 Telefon: 99 82 47 20 Mail: vmariendalskolen@aalborg.dk Webadresse: www.vmarieskolen.dk
Læs merePraksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg
Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mereRevideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter
Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng
Læs mereevaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik
aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs mereDet gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer
Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling
Læs mereKoblingen mellem teori og praksis
Koblingen mellem teori og praksis PIL-konferencen 2014 Trondheim 27.-28. november Jens Rasmussen Praktikskole Uddannelsessted Uddannelsessted 1. Kobling mellem teori og praksis 2. Kobling mellem undervisning
Læs mereJagten på Fællesskabet Lærervejledning
Jagten på Fællesskabet Lærervejledning Baggrund Jagten på fællesskabet er et undervisningsforløb for grundskoleelever i 5. 8. klasse. Eleverne skal gennem et særligt udviklet spilkoncept spille sig igennem
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereUddannelsesplan lærerstuderende
Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Partnerskabsaftaler XXXXXXX XXXXXXXXX Ref.: ANPE Dato: Juni 2013 Partnerskabsaftale mellem xx Kommune og Læreruddannelsen VIA University
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereUndervisningsvejledere hjælper nyuddannede og understøtter skolens udvikling
Undervisningsvejledere hjælper nyuddannede og understøtter skolens udvikling Af Claus Detlef, skolekonsulent 6 Undervisning kan beskrives som en lang kæde af valg. Der er næppe mange erhverv, der omfatter
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereBilledkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mere