Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 3) Tema: Skoleperioderne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 3) Tema: Skoleperioderne"

Transkript

1 Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 3) Tema: Skoleperioderne April 2010

2 Indholdsfortegnelse Indledning ) Status på projektet og brugen af det...4 Projektet og fusionen af SOSU-skolerne i regionen...4 Projektets prioriteringer og brug af projektet...5 Projektorganisationen - i overgangen til fusionen...6 Tema: Skolernes tilrettelæggelse af teoriperioderne...8 2) Uddannelsen parter og styring...9 Uddannelsen har ingen chef intet samlet ansvar...9 Skolen som 'embedsmand' og koordinator...9 3) Skolernes planlægning - dilemmaer og prioriteringer...10 Generelle dilemmaer i planlægningen...10 Skemalægning og daglig tilrettelæggelse ) Lærerrollen - i klassen, i gruppen og med den enkelte elev...17 Den individuelle kontakt under pres...17 Den røde tråd i elevens uddannelse...17 Fokus på personlige problemer snarere end mål og fagligt indhold...18 Lærerne kvier sig ved at bedømme og styre...19 Bilag I: Skolearbejdsgrupperne sammensætning...21

3 Indledning Denne statusopsamling er den tredje i rækken. Opsamlingerne udkommer løbende undervejs i projektet, og de to første udkom i september 2008 og i juni 'eren handlede om projektets møde med 'virkeligheden' - projektets deltagere/interessenter - samt organisering og etablering af projektet. Mens 2'eren gik tættere på konkrete erfaringer fra skolernes optag af nye elever og uddannelsesstarten for eleverne. Opsamlingerne er foreløbige erfaringsopsamlinger, og hensigten er, at de skal kunne bruges som et redskab i projektets, og ikke mindst skolernes, arbejde med at udvikle SSA-uddannelsen, så flere elever gennemfører mere kvalificeret. Vi samler ikke alt, hvad der er af erfaringer, men når vi har en 'kritisk masse' af erfaringer om bestemte frafalds-/fastholdelseskritiske situationer og overgange, stiller vi skarpt på det, som vi ser som centrale temaer. Temaet for denne statusopsamling er skoleperioderne. Erfaringerne fra praktikperioderne og samspillet mellem skole og praktik har også nået 'kritisk masse', og der er opsamlinger på vej med disse to temaer som overskrift. Første udkast til denne opsamling er skrevet i oktober sidste år men på grund af skolernes fusionsarbejde og omstruktureringer i projektets organisering (mere om det senere) udkommer opsamlingen her først nu i april Denne statusopsamling henvender sig direkte til skolerne og til organer, der har et overordnet ansvar for SSA-uddannelsen, fx LUU, PASS og Undervisningsministeriet. Men 'praktikken' kan også læse med, da både arbejdsgivere og enkeltarbejdspladser har en interesse i at kende praksis og udfordringer på skolerne. Alt, hvad skolerne gør med eleverne i teoriperioderne, lægger jo op til elevernes praktikperioder på den ene eller den anden måde. Sidst, men ikke mindst, er statusopsamlingen beregnet til brug for projektledelsen i dens prioritering af projektets aktiviteter. - Samt for Region Sjælland, der finansierer projektet. Til opsamlingen hører også bilag med oversigter over gennemførte og planlagte aktiviteter - en oversigt for hver af de fire skoler plus én for de aktiviteter, der går på tværs af skolerne. 3

4 1) Status på projektet og brugen af det I dette afsnit giver vi en status på projektet og skolernes brug af projektet. Afslutningsvis lægger vi op til temaet for denne opsamling: Skolernes tilrettelæggelse af teoriperioderne. Projektet og fusionen af SOSU-skolerne i regionen De fire skoler besluttede i foråret sidste år at fusionere. I januar måned i år trak skolen i Nykøbing F. sig imidlertid ud af fusionen. De tre andre skoler fortsætter fusionsarbejdet med fire afdelinger: Næstved, Greve, Holbæk og Ringsted/Dianalund/Slagelse. Der har været og er fortsat tryk på fusionsarbejdet. Nykøbing F.'s exit har givet nogle ekstra opgaver - blandt andet en revision af den oprindelige organisation for 4-skole-fusionen. Samtidig har fusions-skolerne i skrivende stund (endnu ikke) fået en (forhånds-)godkendelse af fusionen fra Undervisningsministeriet. Det betyder, at fusions-skolerne fortsat må køre ad en dobbeltsporet vej, hvor flere og flere fusionsaktiviteter og -beslutninger sættes i værk, samtidig med, at den daglige drift i de gamle organisationer skal køre videre. I modsætning hertil er skolen i Nykøbing F. i gang med at finde tilbage til 'egen' organisation, samtidig med at skolen fastholder samarbejdet med de andre skoler i forskelligt omfang alt efter området. Dilemmaet sikker drift /fusion tager naturligt nok også ressourcer fra projektet og har gjort det i stigende grad. Projektet har løbende en udfordring med, at nye aktiviteter og tiltag i 'den gamle organisation' skal kunne foregå, uden at deltagerne oplever dem som meningsløse, fordi fusionen (måske) vil ændre på tingene. Fusionen giver dog projektet en ekstra (potentiel) relevans for fusions-skolerne, fordi de erfaringer, som projektet samler og udvikler, går på tværs af skolerne i regionen og derfor er oplagte at bruge i fusionsarbejdet. Det gælder typisk de afgørende beslutninger om, hvad der skal centraliseres, og hvad der skal besluttes lokalt. Derfor arbejder vi løbende på at koble projektet og 'gennemførelses-perspektivet' på fusionen. Nykøbing F.-skolen kan betegnes som 'løst koblet' på denne proces, da den stadig ønsker at samarbejde med de øvrige skoler. Afdelingslederne i den fusionerende skole overvejer således i øjeblikket, hvordan projektet kan bruges i koordineringen skolerne imellem og i udviklingen af samarbejdet og koordineringen mellem skole og praktik. Herunder udvikling af evt. fælles skole-praktik-plan. I den kommende fælles uddannelsesvejledning er det planen at bruge projektets erfaringer i tilrettelæggelsen af fusionsforløbet for de kommende medarbejdere. Herunder arbejdet med at definere den kommende opgave og snitfladerne til uddannelserne/undervisere og resten af administrationen. Tilsvarende vil projektets erfaringer fortsat kunne spille ind i udviklingen af skolernes tilrettelæggelse af undervisningen. Denne statusopsamling er tænkt som et bidrag her. Dog med det forbehold, at projektet har SSA-fokus. Ikke desto mindre forestiller vi os, at der kan hentes generalisérbar viden i erfaringerne. 4

5 Projektets prioriteringer og brug af projektet Skemaet nedenfor viser de praktiksteder, der deltager i projektet (med elever fra projektholdene), samt hvor langt projektholdene er i deres uddannelse per april Hold /Færdig hvornår Status hvor langt i uddannelsen 1. praktik - praktiksteder i projektet 2. praktik - praktiksteder i projektet 3. praktik - praktiksteder i projektet Vestsjælland Juni 08 /Feb 10 Færdig Somatik Slagelse Sygehus - afd. O1, O2, B3 Psykiatri Region: Holbæk afd. O Kalundborg Kommune: Esbernhus Slagelse Kommune: Smedegade Primær Sundhedstjeneste /Kommune Slagelse: - Skovvang plejecenter - Antvorskov plejecenter - Skælskør plejecenter Nykøbing F. Juli 08 /Marts 10 Færdig Primær Sundhedstjeneste /Kommune Guldborgsund, Solgården plejecenter Primær Sundhedstjeneste /Kommune Guldborgsund, Toreby plejecenter Primær Sundhedstjeneste /Kommune Guldborgsund, Doktorparken plejecenter Psykiatri Vordingborg - afs. G2 Somatik Nykøbing F. - afd. 200 Psykiatri Vordingborg afs. S1 Somatik Nykøbing F. - afd. 320 Psykiatri Guldborgsund Kommune: Støtte-/kontaktcenter Somatik Nykøbing F. - afd. 230 Greve November 08 /Juli praktik Primær Sundhedstjeneste /Kommune Greve, Nældebjerg plejecenter - plejen + aktiviteten Psykiatri Roskilde afs. 23/24 Somatik Roskilde/Køge - afd. N61, B77 (Roskilde) - afd. H3 (Køge) Primær Sundhedstjeneste /Kommune Greve, Strandcentret plejecenter Psykiatri Roskilde Kommune: Haraldsborg [Drosthuset Hvalsø] Næstved Januar 09 /Sep teori Primær Sundhedstjeneste /Kommune Vordingborg, Rosenvang Psykiatri Vordingborg, Centerterapien Somatik Næstved afd. 16A Primær Sundhedstjeneste /Kommune Vordingborg, Skovbo Psykiatri Vordingborg, afd. N3 Somatik Næstved afd. 11 Primær Sundhedstjeneste /Kommune Vordingborg [Ikke valgt] Psykiatri [Ikke valgt] Somatik Næstved - [Ikke valgt] I takt med at eleverne kommer i praktik, stiger antallet af deltagende praktiksteder. I skrivende stund har projektet arbejdet med 30 af de i alt 36 praktiksteder, der kommer til at deltage i projektet. Samtidig udvikler arbejdet sig med at nyttiggøre erfaringerne i praktikken på tværs af enkelt-praktiksteder. Der er i øjeblikket arbejde, der rækker ud over det enkelte praktiksted og evt. over i skolerne - i Psykiatrien (Region Sjælland), i Guldborgsund Kommune, i Slagelse Kommune og på Næstved Sygehus. 5

6 Der er et voksende projekt-fokus på forankringen af uddannelsesopgaven i praktikken. Topledelse, mellemledelse - og ind imellem også den daglige ledelse - har generelt ikke uddannelsesopgaven på deres dagsorden. Og uddannelseskoordinatorerne er ofte langt fra den enkelte arbejdsplads og driften. Samtidig konkurrerer uddannelsesopgaven med kerneopgaven. Vi arbejder derfor med at integere kerne- og uddannelsesopgaverne mere. Det sker ved, at ledelse og koordinatorer deltager i møder og seminarer på de enkelte praktiksteder. Derudover arbejder vi med koordinatorer/uddannelsesenheder om roller og opgavefordeling i arbejdet med elever og om samarbejdet med skolen. Projektet prioriterer dermed i stigende grad praktikken og koordineringen mellem skolerne og praktikken. Fokus er på roller, arbejdsdeling og koordinering mellem skole og praktik. Et eksempel er et tværgående seminar mellem skolen i Næstved og Næstved Sygehus - med deltagelse af lærere, praktikvejledere, uddannelsesvejledere og ledelsesrepræsentanter. Samtidig arbejder projektet på skolerne med især lærergruppens planlægning og tilrettelæggelse af skoleperioderne plus overgangene til praktikken. I skolearbejdsgrupperne på de enkelte skoler arbejdes der med at beslutte og planlægge konkrete aktiviteter - som supplement til det løbende fokus på driften (og projektholdene). Det er vigtigt for effekten af projektet at holde fast i den daglige drift (på skolerne) og erfaringerne fra projektholdene. Men efterhånden som projektholdene afsluttes og de færdiguddannede starter i job, kan der frigøres mere plads til at arbejde med tværgående aktiviteter. De enkelte skoler bruger projektet forskelligt. Det er forskelligt, hvilke projektaktiviteter der søsættes. I Vestsjælland og i Næstved planlægges fx seminarer mellem skole og praktik. Nykøbing F. er på vej med noget tilsvarende og har indtil nu fx gennemført time-out på projektholdet i flere teoriperioder dvs. en fælles evaluering af uddannelsen, lærere og elever imellem. I Næstved udvikles også på optaget og på praktikstedfordelingen. Det sidste er der også overvejelser om i Vestsjælland. Projektorganisationen - i overgangen til fusionen Siden arbejdet med fusionen begyndte, har det været behov for at afklare projektets organisatoriske tilknytning i en kommende fusioneret skole. I starten af december måned sidste år besluttede de fire direktører en ændring af projektets øverste ledelse. Styregruppen består nu af de kommende afdelingsledere (øverste ansvarlige for 4 afdelinger i en fusioneret skole) med direktøren for uddannelserne i den fusionerede skole for bordenden. Derudover yderligere fire deltagere: skoleprojektlederen fra Vestsjælland, for at sikre videreførsel af erfaringerne herfra og som repræsentant for en ny tværgående udviklingsenhed; endnu en repræsentant for udviklingsenheden (og tidligere ledelsesrepræsentant på Næstved-skolen); Greve-skolens ledelsessekretær som administrativ ressourceperson; og endelig lederen af den kommende fælles uddannelsesvejledning - hvorved projektets arbejde med optag og vejledning kan forankres her. Samtidig med den ny styregruppe blev den tværgående projektledelse, bestående af projektlederne på de enkelte skoler, nedlagt. 6

7 Med Nykøbing F.'s fusions-exit forsvandt uddannelsesdirektøren for den fusionerende skole - og dermed også den ny projektansvarlige. De fusionerende skoler har derfor nu udnævnt en ny uddannelsesdirektør, som så samtidig er blevet ny projektansvarlig. Nykøbing F. fortsætter som deltager i projektet og er repræsenteret i styregruppen ved skolens afdelingsleder. Projektet består derfor nu af to skoler: SOSU Sjælland under etablering (med 4 afdelinger) og Nykøbing F. Styregruppen - og nu projektets eneste tværgående forum - ser i skrivende stund ud som følger: Uddannelsesdirektør for SOSU Sjælland under etablering (projektansvarlig) Afdelingsleder for skolen i Næstved Uddannelseschef for skolen i Greve Afdelingsleder for skolen i Ringsted, Dianalund og Slagelse Afdelingsleder for skolen Holbæk Afdelingsleder for skolen i Nykøbing F. Leder af Vejledningen med tilhørende støttefunktioner, SOSU Sjælland under etablering Kvalitetschef i Ledelsessekretariat, SOSU Sjælland under etablering Konsulent i Ledelsessekretariat, SOSU Sjælland under etablering Ledelsessekretær i Ledelsessekretariatet, SOSU Sjælland under etablering For en oversigt over sammensætningen af de lokale projektgrupper på skolerne skolearbejdsgrupperne se bilag I. 7

8 Tema: Skolernes tilrettelæggelse af teoriperioderne Skoleperioderne udgør godt 1/3 af det samlede SSA-uddannelsesforløb. Teoriperioderne har mødet mellem elev og skole i centrum, det vil sige mødet mellem elev på den ene side og lærere, vejledere, evt. praktikkonsulenter og ledelsen på den anden side. Projektet - og denne statusopsamling - stiller skarpt på de kritiske situationer i dette møde. Projektets succeskriterier på dette område er at udvikle skolernes tilrettelæggelse af teoriperioderne (se også projektbeskrivelsen). Det sker med fokus på: Planlægning og gennemførelse af klasseundervisning, gruppedannelse og gruppearbejde herunder roller og opgaver mellem elever, (kontakt-)lærere/lærerteam, vejledere og ledelse Koordinering mellem undervisning og projektarbejde og på tværs af fag Dertil kommer succeskriteriet: At udvikle organisering og sammensætning af lærerteam. Det var oprindeligt tænkt som en del af uddannelsesstarten, men har hurtigt vist sig at være en integreret del af arbejdet med skolernes samlede uddannelsestilrettelæggelse. Generelt har projektet fået et øget fokus på den overordnede tilrettelæggelse af undervisningen som en del af den samlede uddannelse. Og dét er netop hovedtemaet i denne statusopsamling. Med skolernes tilrettelæggelse af teoriperioderne stiller vi skarpt på de faktorer og dilemmaer, der er i spil, når skolerne konkret skal lægge skema og gennemføre undervisningen herunder skolernes arbejde med at prioritere mellem de forskellige faktorer. Vi ser på planlægningen og gennemførelsen af undervisningen med to vinkler: Skolernes overvejelser, når undervisningen skal planlægges og gennemføres Undervisningen i klasseværelset - hvordan den opleves af eleverne Vi tager med andre ord fat i, hvordan skemaet bliver til, og hvad der sker i afviklingen af skemaet i mødet mellem 'skemaet' og eleverne. Projektet har fokus på den fælles prioritering og organiseringen af det koordinerende arbejde, og hvad det betyder for lærerens møde med klassen og den enkelte elev. Derimod fokuserer projektet ikke på koordineringen af undervisningen i de enkelte fag eller fagene imellem. Fx hvordan tema-undervisningen fungerer. Ligesom projektet heller ikke fokuserer på den enkelte lærers planlægning af egen undervisning. Vores erfaringer bygger på vores deltagelse i undervisningen og i møder på skolerne, både 'almindelige' drifts-aktiviteter og projektaktiviteter. Vi har typisk deltaget i undervisningen hele dage plus udvekslet med elever og lærere i pauserne. Vi har nogle gange efter aftale med skolerne haft forskellige temaer på dagsordene i en eller flere lektioner så tæt på elevernes arbejde som muligt. Vi har også deltaget i møder, hvor tilrettelæggelse af undervisningen har været på dagsordenen fx lærermøder og har spillet ind med projektets erfaringer. Som en 'enestående' aktivitet har vi deltaget i dele af Undervisningsministeriets fagligt-pædagogiske tilsyn på skolen i Næstved. 8

9 2) Uddannelsen parter og styring Dette afsnit kridter banen op for skolernes arbejde med uddannelsen. Herunder de aktører, der er involveret og deres styring af skolerne. Uddannelsen har ingen chef intet samlet ansvar (D)en helt grundlæggende præmis for social- og sundhedsuddannelserne er, at der mangler en samlet ansvarlig for uddannelserne, og ikke mindst Trin 2 (SSA), der har et noget delt uddannelsesansvar. Skal man finde en fælles myndighed for skole og arbejdspladser, skal man helt til statsministeren. Uddannelsen er centralt styret fra statens side, af Undervisningsministeriet og bekendtgørelser udstedt herfra, mens arbejdsmarkedets parter på området har ansvaret for det konkrete indhold af uddannelsen. Uddannelsesordningen for uddannelsen fastlægges på centralt niveau, i det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS). Den lokale skole-tilpasning sker i det lokale uddannelsesudvalg (LUU), som er den lokale pendent til PASS med arbejdsgiver- og arbejdstager-repræsentanter plus repræsentanter for skolen. Her godkendes den lokale undervisningsplan (LUP), som skolerne udarbejder. LUP'en indeholder bl.a. placeringen af de forskellige fag og temaer plus eksaminer og andre bedømmelsesformer. Samt den lokale udgave af fordelingen af skole- og praktikperioder (skole-pratikplan). Disse centrale og decentrale fora stiller er række krav til skolernes udmøntning af SSA-uddannelsen. Kravene afspejler både behovet for en ensartet uddannelse og en styring af skolerne for at sikre kvaliteten. Det centrale styringsbehov er vokset med skolernes overgang til selveje, ansvar for egen økonomi og taxameterfinansiering. Kvaliteten søges sikret via fx krav om undervisning i et minimum af timer i hvert fag, en 37 timers arbejdsuge og 30 ugentlige timer med lærertilstedeværelse. Skolen som 'embedsmand' og koordinator Skolerne fungerer som en lokal 'embedsmand', der skal tilpasse skoledelen af uddannelsen til den aktuelle lovgivning og den lokale undervisningsplan. Det er formelt set arbejdsgivernes ansvar at tilpasse uddannelsens praktikdele. Men skolernes økonomiske interesse, og deres funktion som start- og slut-ramme om elevernes uddannelse, giver dem et incitament til at påvirke praktikken også. Samtidig er de arbejdsgivere, som har eleverne ansat (den ansættende myndighed), for alvor begyndte at gå på banen med krav til praktik-arbejdspladser og skoler omkring deres ansatte elever. Det giver noget af en balancegang for den skole, som er det nærmeste, man kommer en ansvarlig for det samlede uddannelsesforløb. 9

10 3) Skolernes planlægning - dilemmaer og prioriteringer I det følgende præsenterer vi de mange faktorer som skolerne skal prioritere imellem eller få til at hænge sammen i udmøntningen af uddannelsen. Derpå går vi tættere på skemalægningen og den daglige tilrettelæggelse. Herunder hvor vi ser nogle mulige indsatspunkter. Generelle dilemmaer i planlægningen Vi har samlet de centrale overvejelser og dilemmaer, som skolerne har givet udtryk for, at de oplever i deres arbejde med at tilrettelægge uddannelsesforløbet. Det har givet de temaer, som vi skildrer i de følgende afsnit. Teori og teori/praktik - balancen mellem kontinuitet og kobling til praksis På den ene side har skolerne brug for 'uafbrudte' perioder for at kunne gennemføre en sammenhængende undervisning i det teoretiske stof. På den anden side har skolerne også brug for, at eleverne kan bygge bro til praksis det, som er hele ideen med vekseluddannelsesprincippet. Af eksempler på 'brobygning' mellem skole og praktik kan vi nævne, at skolen i Næstved har forlænget den første teoriperiode og lavet en intro-praktik af 2 ugers varighed i slutningen af de tre teoriperioder. Den er blevet til efter et fælles skole/praktik-arbejde i en arbejdsgruppe, som skolen etablerede. Eleverne har et tema med ud ("Kost & Ernæring"), som de skal indsamle data om, og som skal bruges tilbage på skolen. I Greve indgår der en punktpraktik af en uges varighed i første del af en teoriperiode. Her skal eleverne lave en beskrivelse af en patient/borger ("helhedsbeskrivelse") som input til et projektarbejde tilbage på skolen. I Greve er eleverne i deres praktikperioder også inde på skolen i én uge ("studieuge"). I Nykøbing og Vestsjælland arbejder man uden disse mindre skift mellem skole og praktik. De flere skift mellem skole og praktik stiller krav til koordineringen og dermed elevernes mulighed for at bruge 'læringen' fra skolen i praktikken og vice versa. Det stiller krav om et tydeligt formål. For der kan være flere konkurrerende formål med disse kortere skift mellem skole og praktik. Et formål er at møde sit praktiksted. Hvis det møde ender helt galt, kan der være mulighed for at skifte praktiksted/elev - hvad vi har hørt et eksempel på. Et andet formål er at bringe praksis ind i klasseværelset. Derfor får eleverne til opgave at samle data og erfaringer i forhold til et konkret emne, der efterfølgende skal bruges i undervisningen. Skolerne arbejder også med at målrette undervisningen til den praktik, som eleverne skal ud i. Her har de et noget forskelligt udgangspunkt: I Vestsjælland kommer alle elever i den samme type praktik - somatik, psykiatri og PSU i nævnte rækkefølge. I Greve kommer eleverne i psykiatrien eller PSU i den første og sidste periode og alle kommer i somatikken i den 2. praktikperiode. På skolerne i Næstved og Nykøbing er alle tre praktikområder i spil i alle praktikperioder. 10

11 Der er forskellige grunde til de forskellige modeller. I Vestsjælland har skolen besluttet, at det fungerede bedst med én (bestemt) rækkefølge for alle elever. Det gør det lettere at målrette teoriperioderne og fx operere med en decideret psykiatri-teoriperiode. Samtidig ligger PSU'en til sidst for at tydeliggøre skiftet fra hjælper- til assistent-opgaver. Andre skoler nævner praktikkens interesse som årsag til, at billedet ser ud, som det gør. Greve oplevede, at der var rift fra praktikken om eleverne i den sidste praktikperiode, hvor de er bedst kvalificeret. Den nuværende fordeling af praktikområder er derfor udformet som et kompromis mellem de tre praktikområder og var oprindeligt tænkt som en overgangsmodel hen imod den model, som Næstved og Nykøbing F. kører med. Nykøbing F. har en lignende begrundelse som den i Greve for valg af deres model. Der kan imidlertid høres lidt forskellige meldinger fra praktikken. En afdeling på Slagelse Sygehus giver over for os udtryk for, at det, at de skiftede til at have SSA-elever i den samme (første) praktik betyder, at de lettere kan målrette deres vejledning - og kollegernes mulighed for at bidrage. Afdelingen kan have den samme type forventninger til eleverne, og det er de samme mål der gælder - det letter elevarbejdet betydeligt. På praktikarbejdspladser, der modtager elever på to-tre forskellige niveauer, hører vi jævnligt, at det gør vejledningsopgaven ekstra kompleks. Vi rammer her et af de afgørende punkter i sammenhængen mellem teori og praktik. Vi går tættere på den i den næste status-opsamling, hvor praktikkens tilrettelæggelse får sin plads. Fag og eksaminer balancen mellem at samle og sprede Alle fag er relevante igennem hele uddannelsen, men med de relativt mange fag risikerer skolerne at skulle sprede timer over en lang periode. Det kan gøre det svært at skabe sammenhæng i undervisningen i det enkelte fag. Udfordringen gælder især de mindre fag grundfagene dansk og naturfag men også de større fag kan risikere at have 'huller' i forløbet, der hæmmer sammenhængen. I projektperioden har skolen i Nykøbing F. flyttet grundfagene (dansk og naturfag) og deres afsluttende eksamen fra 3. til 2. teoriperiode. I Næstved er samme fag flyttet til 1. teoriperiode. Det giver bedre mulighed for at samle undervisningen i disse fag. Men samtidig er der en risiko for, at fagenes relevans forsvinder for både elever og lærere, når de er 'afsluttet' med eksamen. - Og ikke videreudvikles i samspil med efterfølgende praktikperioder. Skolerne nævner også et andet formål med at have flyttet den afsluttende eksamen frem i uddannelsesforløbet: At sprede den belastning, som en eksamen udgør. Typisk har eksaminerne ligget i den afsluttende teoriperiode, og det har skabt en stor belastning med deraf øget risiko for at elever dumper. Samtidig oplever skolerne, at eksaminerne tager ressourcer og fokus fra alt andet (undervisning, opgaver mm.), der foregår op til eksamen. Dermed er der en risiko for at strategien om at sprede belastningen får forstyrret flere skoleperioder modsat tidligere, hvor det kun var den sidste skoleperiode. Her mener vi, at det er værd at være opmærksom på, at der er andet end eksamen, som eleverne bruger ressourcer på - fx opgaveafleveringer og -fremlæggelser, som eleverne godt ved indgår i bedømmelsen af dem. 11

12 Det enkelte fag balancen mellem mono- og tværfaglighed Det enkelte fag har sin egen berettigelse både i forhold til det tværfaglige arbejde og i forhold til, at eleverne opnår et niveau, som de skal bruge i en (eventuel) videre uddannelse. Der er også eksamen i enkeltfag. Samtidig skal tværfaglige aktiviteter (formelt) sikre den faglige sammenhæng og koblingen til SSA-arbejdet. Skolerne forsøger at tilfredsstille begge krav ved at planlægge både mono- og tværfaglige lektioner, som dermed kommer til at udfordre sammenhængen i teoriperioderne. Økonomien balancen mellem kort og lang sigt Som nævnt er skolerne med selveje og taxameterfinansiering blevet mere direkte ansvarlige for økonomien og samtidig mere direkte statsligt styret. Det har gjort dilemmaet tydeligere mellem kortsigtede rationaliseringsgevinster og de langsigtede taxameter-effekter, af at flere elever gennemfører for slet ikke at tale om kvaliteten af de færdigtuddannede. Skolerne går efter rationaliseringsgevinster ved at tilrettelægge en undervisning med flere elever per lærer. Fx ved at lave større hold med 30 eller flere elever. Og ved at tilrettelægge en undervisning, der er organiseret efter temaer/opgaver, der er valgt af eleverne, og hvor der er et relativt stort antal elever per lærer evt. på tværs af uddannelser/uddannelsestrin. Her dækker fx 2-3 lærere de elever, som er i en skoleperiode. Der er mødepligt, for at skolen kan opfylde arbejdsgivernes krav til eleverne om en 37 timers arbejdsuge. Lektionerne er typisk placeret midt på dagen for at undgå, at eleverne går hjem efter, eller ikke dukker op før, den egentlige undervisning er sluttet/startet. Det gælder fx "FORUM"-lektionerne på skolen i Vestsjælland og "Åbent Læringscenter"-lektionerne i Næstved. Valgfag, som er obligatorisk på SSA-uddannelsen, er et andet eksempel, hvor skolerne (helt legitimt) må skæve til økonomien og fylde holdene op. Resultatet er, at 'valget' er begrænset til typisk 2-3 fag, og at skolen ender med at måtte placere elever (fra alle uddannelserne) for at få fyldt holdene op. Rammerne for denne undervisning sender for os at se et klart prioriterings-signal, som eleverne (og lærere!) hurtigt afkoder. Eleverne kan godt opleve undervisningen isoleret set som meningsfuldt. Men rammerne gør det til noget af udfordring at skabe en sammenhængende undervisning. Et tredje eksempel, hvor kortsigtet økonomi-fokus for os at se kan true sammenhængen i undervisningen er godskrivning af elevers fag og praktikker. Her spænder skolerne vidt i deres forvaltning af loven, med Næstved som suverænt den største 'godskriver' og de andre tre skoler med en noget mindre godskrivningsrate her typisk godskrivning af fag og nok med Vestsjælland som den skole, der godskriver mindst. På projektholdet i Næstved gik en tredjedel af holdet 'ud af klassen' efter den 1. teoriperiode og direkte over på et andet hold på 2. teoriperiode. Det prægede både holdet og ikke mindst den tredjedel, der skulle skifte til et andet stamhold. Loven for erhvervsuddannelserne stiller ganske vist krav om, at skolerne ikke dobbeltuddanner, men i skolernes fortolkning af loven er det efter vores mening værd at være opmærksom på spørgsmål som fx: Hvordan kan man godskrive en PSU-praktik på SSH-niveau, når SSA-praktikken er på... ja, netop SSA-niveau? Og: Når faget dansk godskrives, kunne man så snarere overveje, hvordan dansk på SSA-uddannelsen kunne integreres bedre i SSA-fagstoffet? 12

13 Lærergruppen spørgsmålet om sammensætning og organisering Uddannelsesplanlægning og dens gennemførelse - er meget følsom over for sammensætningen og organiseringen af lærergruppen. Centrale spørgsmål er, hvilke lærere der er til rådighed, med hvilket timetal og i hvilke fag; og hvilke særlige interesser, ønsker eller behov lærerne har, som ledelsen ønsker at inddrage i planlægningen. Disse spørgsmål er hele tiden i spil på skolerne, alene af den grund, at der løbende sker udskiftning blandt lærerne. Lærergrupperne er organiseret forskelligt på skolerne, da der er forskel på, hvordan lærerne er fordelt på uddannelserne. Greve opererer i team, der går på tværs af uddannelser, mens de øvrige tre skoler har særlige SSA-team. De samlede lærerressourcer betyder meget for skolernes muligheder for at skabe sammenhæng i skoleperioderne generelt. Lærerressourcer forstået som lærer-kontinuitet, undervisningskompetence og lærer-kendskab til praksis. Her nærmer vi os for alvor skemalægningen og prioriteringerne her. På nogle skoler spiller kursusafdelingen er særlig rolle, idet den 'æder' af lærerressourcerne på de skoler, der (endnu...) ikke har lavet vandtætte skodder mellem Kursusafdelingen og de ordinære uddannelser. Meget markant i Nykøbing F., hvor kursusafdelingen ovenikøbet får rekrutteret blandt lærerne. De fysiske rammer altid en faktor Vi vil lige nævne de fysiske rammers betydning i skemalægningen. Antal af og størrelser på lokaler er hele tiden i spil. Det samme gælder antallet af undervisnings-lokaliteter her går kun Greve helt fri, mens skolen i Nykøbing F. med den nylige flytning er kommet så tæt på én lokalitet, som man kan komme med to adresser. Logistikken er generelt en stor udfordring på skolerne. Skemalægning og daglig tilrettelæggelse Disse mange valg og prioriteringer sætter rammerne for skolernes arbejde med skemaer og tilrettelæggelse af undervisningen. Det uddybes i det følgende. Skemalægning organisering og prioritering De overvejelser, vi har beskrevet ovenfor, danner udgangspunkt for skolernes formulering af guidelines og beregning af timetal på de forskellige fag i de forskellige teoriperioder. Dette bruger 'skemalæggerne' i den konkrete skemaplanlægning, hvor timer bliver fordelt og placeret og lektionernes rækkefølge lagt fast. Her bliver der foretaget en masse prioriteringer og valg. 13

14 Nogle få eksempler på den lange liste af kriterier/principper vi er stødt på, er: Kontaktlærere skal modtage holdet, når det kommer fra praktik eller er på vej ud i praktik Lærere, hvis fag er involveret i projektarbejde, skal med i fremlæggelseslektioner Hold, der er i udsatte situationer, fx et hold der lige er startet eller et hold hvor mange elever er stoppet Det er forskelligt fra skole til skole, hvilken form disse kriterier har. Det er et stort arbejde at få det hele med, og det er vores indtryk, at der er meget af prioriteringsgrundlaget, der ikke er nedfældet eller arbejdet med i det fælles rum. - Men som ligger i det garvede skemalægger-hovede eller som tavs viden blandt lærerne. På skolerne sker den konkrete og komplekse - skemalægning ca. hvert halve år. Men mindst lige så mange ressourcer bliver brugt på den løbende justering af skemaerne også med skemaændringer frem til 11. time. Skolerne har også meget forskelllige modeller for, hvem der står for skemalægningen. Det er således meget forskelligt, hvilken ledelseskompetence, der ligger i skemalægger-funktionen. I Næstved blev den daglige skemalægning tidligere varetaget af SSA-uddannelseslederen, men er nu lagt over til en lærer med skemalægger-funktion, der sammen med en administrativ medarbejder har ansvaret for skemalægningen. Hoved-redskabet er den såkaldte skemaskabelon, som videreudvikles på halvårlige møder med SSA-lærergruppen (plus SSA-uddannelsesvejleder). Her diskuteres de store linier, fx temaer, og deres form & fag-indhold, og dobbeltlærerbemanding. Greve har et skemalægger-par, bestående af en teamkoordinator med lærerfunktion og en lærer. Her er redskabet en vejledning til bl.a., hvordan fagene fordeles på skoleperioderne, og hvordan timerne fordes på enkeltfagsundervisning og tværfagligt projektarbejde (i Greve hedder det PBL - en forkortelse for problembaseret læring ). Redskabet udvikles og vedligeholdes af tre teamkoordinatorer og uddannelseschefen. Nykøbing F. har også en skemalægger med underviser-opgaver og som nu også er koordinator ( undervisningskoordinator ). I Vestsjælland var der indtil sidste efterår en lærer med en skemalægger-funktion denne blev ændret til teamkoordinator, uden undervisningsopgaver. Selvom der ikke altid er en leder direkte involveret i skemalægningen, sker der hele tiden (ledelsesmæssige) prioriteringer og valg, som har betydning for den enkelte lærer. Det gælder først og fremmest lærerens mulighed for at planlægge sit undervisningsforløb evt. i samarbejde med kolleger. Men det gælder også fx timernes placering isoleret set; fx er det ikke så populært blandt lærere, når skemalæggerne placerer deres fag sidst på dagen - især om fredagen. Alt i alt er skemalæggerfunktionen en udsat post. Her kan vi ikke lade være at drage den kommende fusionerede skole ind. Det er planen, at hver skole-lokalitet vil få en afdelingsleder, med koordinatorer for de enkelte uddannelser under sig. Vi 14

15 forestiller os, at koordinatorerne får skemalægningen som en vigtig opgave, og her er det værd at være opmærksom på at skemalæggeren vil få brug for at have ledelsen tæt på. Den daglige tilrettelæggelse af undervisningen Den løbende 'afvikling' af skemaet og koordinering mellem de forskellige fag, lektioner, undervisningsformer og lærere sker på jævnlige møder og i det daglige på personalestuer, 'på gange' og på den enkelte lærers skrivebord. Det er meget forskelligt, hvem der deltager i de 'daglige team' SSA- eller team-lærermøder. Udover lærerne er det på nogle skoler en leder, der deltager i forhold til ressourceforbrug og -prioriteringer. Det sker i Næstved og i Nykøbing F. (indtil stillingen blev ledig). I Greve deltager lederen på skift i fire teams møder eller efter behov, og i Vestsjælland/Dianalund er der ikke en leder med på lærermøderne. Uddannelsesvejleder og evt. praktikkonsulent deltager på møderne på nogle skoler i forhold til koordinering omkring de enkelte elever og hold. Det giver vejlederen mulighed for at kvalificere sine optag- og vejledningsopgaver. I Næstved og Nykøbing F. deltager vejlederen i Nykøbing også praktikkonsulenten. I Vestsjælland deltager vejlederne ikke i lærermøder (de udgør deres eget team). De mindst synlige på lærermøderne er de administrative medarbejdere. De kan deltage i forhold til kontakt med elever på alle tidspunkter af deres uddannelsesforløb. I Nykøbing F. deltager sekretæren som regel på lærermøderne. I Næstved har der været snak om, at det ville være relevant med sekretær-deltagelse, men det er blevet ved det. Heller ikke i Vestsjælland/Dianalund og Greve deltager en sekretær. Behov for mere fælles koordinering? Det afgørende sucesskriterie for skemalægningen er for os at se adgangen til erfaringerne med, hvad der virker, og hvad der ikke virker i klasseværelset. Den adgang er afhængig af kontakten til eleverne og den samlede lærergruppe og vejleder(e). Det er vores indtryk, at skemaplanlægningen generelt er domineret af formelle krav og rationaliseringsgevinster og i mindre grad koordineres med den samlede lærergruppe. Også selv om der på nogle af skolerne er sat tid af til fælles forberedelse, hvad der ellers i princippet åbner mulighed for fælles koordinering. Samlet set er det vores indtryk at størstedelen af undervisningsplanlægningen foregår hos den enkelte lærer: valg af indhold/undervisningsmateriale, arbejdsform, kommunikation til elever mv. Det gælder også en stor del af den undervisning, der på papiret er tematiseret, men som i praksis jævnligt gennemføres som enkeltfagsundervisning. 15

16 I klasseværelset bliver det tydeligt for eleverne, hvis koordineringen svigter lærerne imellem. Og det kræver typisk en del ressourcer hos den enkelte lærer at 'forsvare' det over for eleverne og 'reparere' på den svage kobling til de andre lektioner. Hvis der opstår en modsætning eller et overlap mellem to fag, kan det være tilfældigt, hvilken lærer det 'rammer' hvem det er, der skal forklare eleverne, hvorfor undervisningen er blevet tilrettelagt, som den er. Eller som må afkorte eller aflyse sin planlagte undervisning, fordi der dukker noget nyt eller glemt op, som bliver lagt i skemaet i 11. eller 12. time. Sagt med andre ord: Den undervisning, der er planlagt af den enkelte lærer, risikerer at strande, fordi den ikke hænger sammen med den øvrige undervisning eller er gentagelse af stof, eleverne allerede er blevet præsenteret for. Den begrænsede fælles undervisningsplanlægning øger for os at se også risikoen for, at elever 'væltes' af mange opgaveafleveringer, fremlæggelser mv. på samme tid. Dette afhænger igen af skemalægningen, hvornår fag med fx afleveringsopgaver ligger, og skemalæggernes muligheder for at tilrettelægge skemaet, så forløb afsluttes, inden nye startes. Der bliver på skolerne arbejdet i det fælles rum med progressionen i uddannelsen og pædagogiske overvejelser. Her kan skolerne efter vores mening med fordel prioritere arbejdet med uddannelsens samlede mål - som udgangspunkt for en fælles planlægning af indholdet i skoleperioderne. Koordinering omkring det enkelte hold og den konkrete undervisning er der for os at se for lidt af og det hører vi også lærere efterspørge. Vi forestiller os, at der fx kunne udvikles en 'hold-logbog', som ville gøre det muligt for mere koordinering og refleksion over arbejdet i klasserne. 16

17 4) Lærerrollen - i klassen, i gruppen og med den enkelte elev Lærerne står på egen og den fælles planlægning (eller mangel på samme), når de bevæger sig ind i klasseværelset, i elev-grupperne og i arbejdet med den enkelte elev. Den individuelle kontakt under pres Rollen som elev er skrevet som et individuelt parti: Den enkelte elev er målgruppe for de statslige krav om fx individuelt tilpassede uddannelsesforløb og om de forskellige elementer i uddannelsen. Ikke kun de (i bred forstand) faglige, som målene for uddannelsen, der skal bestås, og prøver og eksaminer. Men også i de 'foranstaltninger', der løbende etableres omkring den enkelte elev uafhængigt af selve undervisningen og dens faglige mål og indhold. Det gælder fx kontaktlærer-- ordningen: Her er kontaktlærer-samtaler, der typisk foregår som et møde/en samtale mellem den enkelte elev og en kontaktlærer. Når samtalerne gennemføres som gruppesamtaler, er det ofte tænkt som en nødløsning og nedprioritering. Uddannelsens individuelle fokus er generelt under pres på flere fronter. For at få økonomien til at hænge sammen opretter alle skolerne hold på ca. 30 elever. Normeringen er stadig typisk én lærer per lektion, selvom der også opereres med dobbeltlærer-bemanding. Det sidste har vi generelt oplevet som alene et spørgsmål om at fordoble antallet af ører og hænder og ikke så meget en mulighed for en anden type og mere kvalificeret undervisning. Det sidste vil da også stille større krav til en fælles planlægning, som der i forvejen ikke er så meget af beskrevet i forrige afsnit. Den højere elev/lærer-ratio slår igennem på flere måder. Fx begrænses den enkelte lærers grundlag for at bedømme den enkelte elev med karakterer/standpunktsbedømmelser. Et andet eksempel er skolernes typiske indslag med at lade eleverne arbejde med at afdække deres individuelle læringsstile så de ved, hvilken undervisning/arbejdsform, der virker bedst for dem. Problemet er bare, at det ikke er muligt for en lærer at levere en 'undervisningsstil', der matcher 30 forskellige variationer over en håndfuld læringsstile. Så lærerens løsning bliver for os at se - at gøre læringsstil til alene elevens redskab og ansvar at bruge det. Om ikke i klassen, så måske i praktikken. Eleverne tager godt imod konceptet med læringsstile, men kan godt føle sig lettere afmægtige over for brugen både på skolen og i praktikken. Presset på den individuelle kontakt gør det sværere for den enkelte lærer at bibeholde dén kontakt til den enkelte elev, som sikrer (lærerens oplevelse af) en målrettet undervisning. Den røde tråd i elevens uddannelse I kontakten mellem lærer og den enkelte elev står kontaktlærerfunktionen centralt - her kan sammenhængen i elevens uddannelse potentielt skabes. 17

18 Det er forskelligt, hvordan skolerne og lærerne tilrettelægger og forvalter kontaktlærer-funktionen og dermed også mulighederne for at skabe en rød tråd i den enkelte elevs uddannelse. I Greve deltager kontaktlæreren i midtvejssamtaler i praktikken, nogle steder afholdes samtalerne på skolen med hver elev og andre steder sker det i grupper. Eleverne oplever nytten af samtalerne forskelligt - og skolerne har ofte overvejelser om at begrænse samtaler til de elever, der har brug for det eller som selv efterspørger det. Med andre ord: Nogle samtaler opleves også af skolen som spild af tid. For at skabe sammenhæng for eleven og gøre kontaktlærersamtalerne meningsfulde, kan kontaktlærerarbejdet med fordel i højere grad foregå tættere på det faglige arbejde og den undervisning, der ellers foregår på skolen. - Ved fx at konvertere kontaktlærertid til faglig vejledning af gruppearbejde. Der er dermed også mening i at gennemføre samtalerne i grupper, men det kræver, at de tilrettelægges med det formål og ikke bare gennemføres som individuelle samtaler - med en gruppe af tilhørere. Uddannelsesbogen, eller den kommende elevplan, er tænkt som det sted, hvor eleven kan samle sin læring og refleksion gennem hele uddannelsesforløbet. Men vores indtryk er, at den ikke bruges i undervisningen i skoleperioderne, og kun enkelte steder i praktikken. Vi synes imidlertid, at uddannelsesbogen/elevplan har potentialet til at binde, ikke bare undervisningen på skolen, sammen, men også skole- og praktikperioderne. Det kræver imidlertid, at den integreres aktivt i undervisningen via en fælles koordinering. Fokus på personlige problemer snarere end mål og fagligt indhold I skolernes praktisering af den individuelle tilgang sker der - for os at se - ofte det, at fokus retter sig mod det overvejende personlige. Det ligger samtidig i denne individuelle tilgang, at man kan adskille det personlige fra det faglige hvad vi ser nogle oplagte faldgruber i. Det formelle krav til skolerne om, at eleverne udvikler også deres personlige og sociale kompetencer, kan skubbe på tendensen til at fokusere på det personlige hos eleverne. Men vi ser det i høj grad som en del af den pædagogiske praksis. Det samme ser vi i øvrigt i praktikkens elev-arbejde. De nu indførte skolevejledninger har til formål løbende at give eleverne en standpunktsbedømmelse - både fagligt og personligt. Skolevejledningerne ændrer dog efter vores mening ikke i sig selv praksis. Det personlige fokus betyder, at eleverne kommer til at mangle den faglig respons. Dét er en af de helt gennemgående erfaringer fra projektet. Eleverne savner løbende tilbagemeldinger og konkrete karakterer for de faglige mål for uddannelsen og i de enkelte fag for at få en fornemmelse af, hvor de ligger. I en evalueringsaktivitet på projektholdet i Nykøbing F. blev både elever og lærere/skolefolk bedt om at formulere spørgsmål til hinanden, og et af elevernes centrale spørgsmål lød: Hvordan vurderer lærerne os?. Det var ikke svært for lærerne at svare på, og for eleverne syntes flere ting at falde på plads. 18

19 Når eleverne starter på uddannelsen, er de helt med på, at de skal opfylde nogle krav for at bestå uddannelsen. Og at der skal ske en bedømmelse undervejs. Så for os at se bør lærere og vejledere (og hvem der ellers er omkring eleverne) løbende holde fast i det faglige i og målene for uddannelsen. Målene for de enkelte fag bliver ind imellem brugt i introduktionen af fagene, men herfra er det vores indtryk, at de forsvinder og ikke bliver brugt i det løbende arbejde, elev og lærer imellem. Eleverne kan ligefrem risikere at blive mere usikre og virke mere ressourcesvage, end de i virkeligheden er, hvis de oplever det, vi ville kalde misforstået omsorg, og blødt formulerede krav. Lærerne kvier sig ved at bedømme og styre... Karaktergivning synes at være én af lærernes mindre sjove opgaver. Den bliver ikke mere sjov, jo færre timer man har med eleverne. Det gælder særligt for de små fag og i de korte teoriperioder. Og jo større hold, jo flere elever at holde styr på. Bestået/Ikke-bestået-bedømmelsen letter tilsyneladende bedømmelses-arbejdet, men kun tilsyneladende. For der er stor forskel på at bestå på kanten til det ikke-beståede og det beståede. Uanset hvad man vælger, er det en illusion at tro, at eleverne kan glemme, at de skal bedømmes. Men det udelukker ikke, at eleverne gerne vil have forstående lærere, og at man som lærer kan have en mangfoldig relation til sine elever. Det svære for lærerne i at bedømme eleverne kan også ses som et symptom på, at man står meget alene som lærer. I mangel af fælles tilrettelæggelse synes vi, at vi ser lærerne trække i retning af den individuelle elevkontakt eller lærerværelset. For risikoen er, at man bliver upopulær i klassen og nedkalder 30 elevers vrede over sig. Lærerne (og vejlederne) mærker jo dagligt, at eleverne 'vejer og måler' hinanden, og at der er gang i den i klasserne, i grupperne, i pauserne... Det kan derfor opleves som at stikke hånden i en hvepserede at tage styringen i klassen. Derfor beskrives 'klassekampen' af lærerne også med bemærkninger som, at de hiver hinanden op og ned, eleverne har meget forskellig kemi/personligheder - altså noget som er helt ustyrbart og i sidste ende også elevernes eget ansvar. Det er paradoksalt, at samtidig med at lærere og vejledere kan frygte dynamikken i klassen 'klassedyret' og dets vrede over evt. styring - så efterspørger de selvsamme elever faktisk mere styring fra skolens side. I fx kampen om de bedste praktikpladser kan eleverne nemlig sagtens se og føle det meningsløse i kampen. Det er for os oplagt at knytte elevernes efterspørgsel efter mere tavleundervisning sammen med lærernes utilbøjelighed til at tage 'klassedyret' ved kraven. Lærerne står i mindre grad i skudlinien, når de sætter eleverne til at arbejde i grupper - end når de har hele klassen foran sig. Det er mindre komplekst for lærerne, når eleverne selv henvender sig. Så ofte går læreren på kontoret med en besked til eleverne om, at de endelig må henvende sig. Vejledningen bliver et tilbud til eleverne - I ved hvor I kan finde mig - i stedet for et krav med læreren som aktivt opsøgende. Sådan er det også tilrettelagt i de såkalte "Åbent læringscenter"-lektioner. Den reaktive lærerrolle i denne type lektioner betegnes meget sigende som at have vagt. Den type af arbejdsformer sen- 19

20 der et signal til eleverne om en lav prioritering fra skolens side. Det frusterer lærerne, når de ser, at eleverne surfer på internettet i stedet for at arbejde med opgaven - og bekræfter lærerne i, at eleverne ikke er voksne ansvarlige. Men eleverne på deres side er skam meget voksne, for de har gennemskuet baggrunden for den type undervisning. - At det handler om økonomi og presset på lærerrollen. Det er nemmere (kort) at introducere en opgave, og derpå lade eleverne arbejde selv, end at skulle tilrettelægge en eller anden form for mere styret undervisning som sagtens kan indeholde gruppearbejde. 20

21 Bilag I: Skolearbejdsgrupperne sammensætning I skolearbejdsgrupperne er der siden sidste statusopsamling sket ændringer, som er beskrevet i det følgende. I Nykøbing F. var SSA-uddannelseslederen fra starten af projektet skoleprojektleder, men fra starten af 2009 var skolen uden en SSA-uddannelsesleder, som betød, at skolearbejdsgruppen var uden ledelsesrepræsentant, ind til den nuværende afdelingsleder som dækker alle uddannelser - tiltrådte i november. I den mellemliggende periode fungerede en af gruppens lærerrepræsentanter som skoleprojektleder. Den ny afdelingsleder og skoleprojektleder er tidligere praktikonsulent. Skolen i Vestsjælland er repræsenteret via Dianalund-afdelingen, der har været ramme om projektholdet. I skolearbejdsgruppen har der derfor kun deltaget repræsentanter med tilknytning til Dianalund-afdelingen, samtidig med at skolens ledelse har været repræsenteret af afdelingslederen for Holbæk-skolen pga. dennes tværgående ansvar for SSA-uddannelsen. Skolens anden afdelingsleder har deltaget i et nyligt møde, og det afklares nu, om han skal være et fast medlem af gruppen. Fra nu af tilknyttes også lærere fra afdelingerne i Holbæk og Ringsted. Der har været udskiftning af lærerrepræsentanter i skolearbejdsgrupperne. I Nykøbing F. overgik en lærerrepræsentant til skolens kursusafdeling, og i Næstved har den ene af lærerrepræsentanterne fået andet arbejde. I Næstved fortsætter den tilbageværende lærer alene i gruppen. I Nykøbing F. er der fundet en ny lærer, samtidig med at undervisningskoordinatoren for SSA-uddannelsen nu deltager i gruppen. I Vestsjælland har to deltagere i skolearbejdsgruppen skiftet job på skolen fra lærere til henholdsvis kvalitetskoordinator og teamkoordinator. De er begge i gruppen endnu, men der er valgt en ny lærerrepræsentant. Alle fire skolearbejdsgrupper har 2 elev-repræsentanter. På alle skoler - undtagen Greve - har eleverne været SSA-elever, lidt længere i uddannelsesforløbet end projektholdet. De er nu færdige som SSA'er, og skolerne har derfor ikke længere 'styr' på dem. Næstved og Vestsjælland besluttede derfor at honorere eleverne for deres deltagelse i skolearbejdsgruppen. I Vestsjælland har de to hidtidige elever ikke ønsket at fortsætte efter endt uddannelse,og de er erstattet af to elever fra SSA-holdet, der er startet umiddelbart før projektholdet. I Greve har skolen besluttet, at det er elevrådets formand og næstformand, der sidder i skolearbejdsgruppen. Det betyder, at skift det første sted afføder skift det sidste sted, og det giver i øjeblikket en udfordring på begge poster: Den ene elev er fra projektholdet og har dermed en dobbeltkasket med de etiske udfordringer der ligger i det og den anden er PAU-elev og dermed langt væk fra SSA-uddannelsen og dens særlige udfordringer. Skolearbejdsgrupperne ser i skrivende stund ud som følger: 21

Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 1) Tema: Projektets etablering

Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 1) Tema: Projektets etablering Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 1) Tema: Projektets etablering September 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...3 1) Mødet mellem projektet og

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 2) Tema: Optag og uddannelsesstart

Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 2) Tema: Optag og uddannelsesstart Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 2) Tema: Optag og uddannelsesstart Juni 2009 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1) Projektorganisationen status

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 5) Tema: Snitflader mellem skole og praktikarbejdsgiver

Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 5) Tema: Snitflader mellem skole og praktikarbejdsgiver Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 5) Tema: Snitflader mellem skole og praktikarbejdsgiver December 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Tema:

Læs mere

Projekt "Gennemførelse på social- og sundhedsassistentuddannelsen" Bilag 2: Aktiviteter og timeforbrug

Projekt Gennemførelse på social- og sundhedsassistentuddannelsen Bilag 2: Aktiviteter og timeforbrug Projekt "Gennemførelse på social og sundhedsassistentuddannelsen" Bilag 2: Aktiviteter og timeforbrug Tværgående aktiviteter projektstyring og formidling Aktiviteter Deltagere Timer deltagere Styregruppe

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Social- og Sundhedsskolens øverste organ er bestyrelsen, som er ansvarlig for skolens drift, økonomi og organisation. Bestyrelsens medlemmer

Læs mere

Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 4) Tema: Praktikperioderne

Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 4) Tema: Praktikperioderne Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 4) Tema: Praktikperioderne Juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1) Projektet i praktikken...4 Succeskriterier...4

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Der udleveres ikke skolepraktikplan for 2016, da de sidste godkendelser mangler. Derudover er dagsordenen godkendt.

Der udleveres ikke skolepraktikplan for 2016, da de sidste godkendelser mangler. Derudover er dagsordenen godkendt. Referat af 4. møde i LUU-PÆD den 11.11.2015 Kl. 11:30-14.30 Deltagere: Eva Bak Silkeborg kommune Jytte Flyvbjerg Kristiansen, FOA Anni Hedegaard Kristoffersen, Skanderborg kommune Aase Rohde Christensen,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning

Læs mere

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Redigeret 17 03 2014 1 GENERELT FOR UDDANNELSERNE... 3 1.1 PRAKTISKE OPLYSNINGER OM SOSU SJÆLLAND... 3 1.2 PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 3 1.2.1 Læringssyn...

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave

Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Praktiske oplysninger Se link:

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser

Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser Konference 8. maj 2012 Pernille Hjermov og Sanya Gertsen Pedersen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Formål med evalueringen og dagen

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik

Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik Revideret 19.11.2015, Louise Elmgaard Thiem, Uddannelsesleder SOSU-skolen, UCD efter drøftelse i Pædagogisk Råd Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik SOSU-skolens kvalitetspolitik

Læs mere

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede antal elever.

Læs mere

Samarbejdsstruktur. for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. mellem praktikstederne og Social- og Sundhedsskolen

Samarbejdsstruktur. for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. mellem praktikstederne og Social- og Sundhedsskolen Samarbejdsstruktur for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser mellem praktikstederne og Social- og Sundhedsskolen verion: feb..2007 Indholdsfortegnelse: Forord/formål... side 3 Indledning... side

Læs mere

Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Praktik 3 Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Samlet oversigt over tidlig indsats i forbindelse med elevfravær

Samlet oversigt over tidlig indsats i forbindelse med elevfravær Samlet oversigt over tidlig indsats i forbindelse med elevfravær TIRO/21.06.2017 Side 1 af 11 Indhold Tidlig indsats til sikring af elevtilstedeværelse... 3 Kontaktlærerfunktionen... 4 Principper for kontaktlærerfunktionen...

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Informationsmateriale om specialpraktikken for Pædagogisk Assistent Elever

Informationsmateriale om specialpraktikken for Pædagogisk Assistent Elever Informationsmateriale om specialpraktikken for Pædagogisk Assistent Elever 09. september 2017 Dokumentredaktør: Birthe Kristensen, Konsulent Indholdsfortegnelse Indledning...3 PA uddannelsens overordnede

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Aktivitet og træningsteam Skanderborg Lokalcenter Præstehaven Vestervej 7, 8362 Hørning tlf.: 87 94 87 00 Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer

Læs mere

Referat af møde i Lokalt Uddannelsesudvalg for social og sundhedsuddannelserne

Referat af møde i Lokalt Uddannelsesudvalg for social og sundhedsuddannelserne Referat af møde i Lokalt Uddannelsesudvalg for social og sundhedsuddannelserne Mandag den 14. juni 2010 kl. 9.00 12.00 på Social og Sundhedsskolen Syd Lokale 1.2. Medlemmer: Alice Andersen FOA næstformand

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Referat Fredag den 10. februar 2017 kl Mødelokale 10, Regionshuset, Alleen 15, 4180 Sorø

Referat Fredag den 10. februar 2017 kl Mødelokale 10, Regionshuset, Alleen 15, 4180 Sorø Møde i Regionalt Strategisk Samarbejdsforum Referat Fredag den 10. februar 2017 kl. 13.00 16.00 Mødelokale 10, Regionshuset, Alleen 15, 4180 Sorø DELTAGERE Repræsentanter Region Sjælland: Kim Leck Fischer

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Lokalcenter Præstehaven Vestervej 3,5 og 7 8362 Hørning 87948700 Organisatorisk placering Præstehaven i Hørning er en del af Ældreområdet i Skanderborg

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december 2010 om

Læs mere

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg)

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg) Skolens bedømmelsesplan De merkantile erhvervsuddannelser Tradium Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg) Nedenstående bedømmelsesplan gælder for grundforløbet på Tradium (hg) 2014 og 15. Bedømmelsesplanen

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15 LUP Trin 2 Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15 EUD-reform GF 2 20 ugers forløb, hvor en del af det teoretiske fra det gamle Trin 1 s første skoleperiode læres Adgangskrav: 02 i dansk og matematik

Læs mere

Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015

Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015 Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Vejledning i standpunktsbedømmelse

Vejledning i standpunktsbedømmelse Vejledning i standpunktsbedømmelse De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN Navn Holdnummer 1 Indholdsfortegnelse PRÆSENTATION OG FORMÅL... 3 1. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 4 2. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 5 3. SAMTALE: PRAKTIKBESØG... 6

Læs mere

Referat af møde i Fælles-LUU for SOSU Sjælland

Referat af møde i Fælles-LUU for SOSU Sjælland Referat af møde i Fælles-LUU for SOSU Sjælland Tirsdag d. 15.01.2013 kl. 10.25-14.00 på Hotel Scandic, Nørretorv 57, 4100 Ringsted. Referent: Merete Frank Christensen Bilagsfortegnelse: Bilag 1 til punkt

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer NOTAT Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer Dette notat beskriver en model for den fremtidige organisatoriske forankring af forløbsprogrammerne i regionen. Der er i dag ikke en ensartet organisering

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne:

APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne: 1.1 Hvad går APV-opgaven ud på - kort fortalt? APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne: Identifikation og kortlægning

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog

Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen 2. Kontaktinformationer 3. Tiltag ved behov for særlig indsats 4. Bogliste 5. Indhold for skoleperiode

Læs mere

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator.

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator. Social-og sundhedshjælper elever; Udfyldes af elev senest 14 dage inden afslutning i både 1. og 2. praktikforløb. Gennemgås mundtligt efterfølgende sammen med praktikvejleder. Social- og sundhedsassistent

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

SKOLE-PRAKTIKFORUM MØDE

SKOLE-PRAKTIKFORUM MØDE INDBYDELSE TIL SKOLE-PRAKTIKFORUM MØDE D. 1-6-11 KL. 9-15 PÅ REGIONSHOSPITALET, SKIVE FESTSALEN PÅ 6. ETAGE RESENVEJ 25, 7800 SKIVE DELTAGERE: ANSÆTTENDE MYNDIGHEDER OG PRAKTIKANSVARLIGE SOSU-SKOLENS LEDELSE

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Indholdsfortegnelse - 1 -

Indholdsfortegnelse - 1 - Indholdsfortegnelse Fakta om kommunen... 2 Visioner og værdigrundlag... 2 Center for Skole og Dagtilbud... 2 Vigtige telefonnumre i Center for Skole og Dagtilbud... 2 Den gode praktik... 2 Optagelse...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere