Fakta om. Sukker & sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta om. Sukker & sundhed"

Transkript

1 Fakta om Sukker & sundhed

2 Fakta om sukker & sundhed Interessen for sundhed, mad og ernæring er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne: Der refereres til nye undersøgelser, eksperter udtaler sig, tal og statistikker gengives, og mennesker fortæller om, hvordan de fandt vejen til et sundere liv ved at spise anderledes, osv. Og de sociale mediers fremmarch har også øget fokus på sundhed og ernæring. Sundhedsdebatten har mange aspekter, men ikke alle er lige videnskabeligt velfunderede. Det vil vi gerne gøre noget ved. Derfor forsøger vi med denne folder at besvare en række typiske spørgsmål om sukker for at bidrage til en mere nuanceret debat. Sukkerindtaget er bare ét aspekt af det at leve sundt. Ifølge de officielle anbefalinger bør højst 10 % af det samlede daglige energiindtag komme fra tilsat sukker. Derfor afhænger mængden af sukker, der kan spises, af den enkeltes energibehov og energiforbrug. I gennemsnit svarer det for et børnehavebarn til ca g om dagen, for et skolebarn til g og for voksne til g for hhv. kvinder og mænd. Der er f.eks. ca. 50 g tilsat sukker i hvert af de følgende produkter: ½ l sukkersødet sodavand, 60 g bolsjer, 120 g vingummi, 100 g lakrids, 150 g kage eller f.eks. 135 g sukkersødede cornflakes. God læselyst! 2 FAKTA OM

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvorfor er der sukker i fødevarer? Hvor meget sukker er der i frugt, grøntsager, bær m.m.? Er sukker i frugt og bær sundere end tilsat sukker? Feder sukker? Spiser vi mere sukker end tidligere? Er sukker usundt? Er sukker tomme kalorier? Betyder lavt sukkerindhold færre kalorier? Giver sukker huller i tænderne? Kan man få diabetes af at spise sukker? Giver sukker store blodsukkerudsving? Er brunt sukker sundere end hvidt? Bliver børn hyperaktive af for meget sukker? Kan man blive afhængig af sukker? SUKKER & SUNDHED 3

4 Hvorfor er der sukker i fødevarer? Sukkerets primære funktion i fødevarer er at tilføre sødme. Sukkeret har en ren, sød smag uden efter- eller bismag, og derfor er det den smagsreference, som andre sødemidler bliver sammenlignet med. Ud over at tilføre sødme bidrager sukker også til at give struktur og volumen, og det fremhæver nogle smage f.eks. frugtsmag. Tilsvarende dæmper det bitter og sur smag, og det bidrager til at give mange fødevarer en appetitlig farve. I nogle fødevarer, som f.eks. marmelade, fungerer sukker også som et naturligt konserveringsmiddel, og en reduktion af sukkerindholdet nedsætter holdbarheden. Sukkerindholdet kan udskiftes eller reduceres i nogle fødevarer, men ingen enkelt ingrediens kan erstatte alle sukkerets funktionelle egenskaber på én gang. Derfor vil en reduktion eller udskiftning af sukker ofte betyde brug af flere andre energivende næringsstoffer og øget brug af tilsætningsstoffer. 4 FAKTA OM

5 UD OVER AT SØDE BIDRAGER SUKKER TIL FLERE AF MADENS SENSORISKE EGENSKABER SOM FARVE, TEKSTUR, DUFT OG SMAG, LIGESOM DET ER NATURLIGT KONSERVERENDE. SUKKER & SUNDHED 5

6 Hvor meget sukker er der i frugt, grøntsager og bær? Sukker forekommer naturligt i frugt, bær og grøntsager i varierende mængder. Sukker dannes ud fra vand, sol og kuldioxid. Almindeligt sukker kaldes også sakkarose. Sakkarose består af lige dele glukose (druesukker) og fruktose (frugtsukker). Sakkarose forekommer sammen med fruktose og glukose i alle frugter og grøntsager. Koncentrationen af sukkerarter i frugter, bær og grøntsager varierer alt efter type og art f.eks. forskellige æblesorter. Sukkerroer og -rør er dog de eneste planter, som indeholder så meget sukker, at det kan svare sig at udvinde det. Andre typer sukkerarter er laktose, som findes i mælkeprodukter, og maltose, som findes i stivelse fra korn som f.eks. hvede og byg. Alle sukkerarter er kulhydrater, som har et energiindhold på 17 kj pr. gram (4 kcal pr. gram). SUKKER I FRUGT, BÆR OG GRØNTSAGER Jordbær Gulerod Appelsin Rødbede Kirsebær Ananas Æbler Vindruer Banan Sukkerroer Glukose Fruktose Sakkarose g/100 g Kilde: Fødevaredatabasen, Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet. 6 FAKTA OM

7 ALLE FRUGTER OG GRØNTSAGER INDEHOLDER VARIERENDE MÆNGDER SUKKER, MEN SUKKERROER OG -RØR HAR DET HØJESTE INDHOLD AF SUKKER. SUKKER & SUNDHED 7

8 KROPPEN KAN IKKE KENDE FORSKEL PÅ, OM SUKKERET KOMMER FRA TILSAT SUKKER ELLER FRA NATURLIGT FOREKOMMENDE SUKKERARTER FRA F.EKS. FRUGTER OG BÆR. 8 FAKTA OM

9 Er sukker i frugt og bær sundere end tilsat sukker? Når man taler om sukker, drejer det sig ofte om det hvide sukker (sakkarose), som man bruger i husholdningen, eller som tilsættes fødevarerne. Men sukker findes også naturligt i mange fødevarer fra planteriget. Kroppen kan dog ikke kende forskel på, om sukkeret kommer fra sukkerroer eller f.eks. vindruer, fordi opbygningen med 1 del glukose og 1 del fruktose er den samme. Alligevel skelner man mellem tilsatte sukkerarter og naturligt forekommende sukkerarter fra f.eks. frugt og bær i kostanbefalinger for sukkerindtag. Man bør højst få 10 % af den daglige energi fra tilsat sukker, mens der ikke er nogen øvre grænse for det sukker, som findes naturligt i f.eks. frugt. Udover sukker indeholder grøntsager, frugter og bær også vitaminer og mineraler. Ifølge EU s regler om mærkning af fødevarer skal produktets totale indhold af sukkerarter pr. 100 g fremgå af næringsdeklarationen, dvs. både de tilsatte og de naturligt forekommende sukkerarter. Hvilke typer sukkerarter der indgår i produktet, skal fremgå af produktets ingrediensliste. Hvis sukkerarterne er tilsat en anden ingrediens, der er brugt i produktet, så er det navnet på den ingrediens, der skal fremgå af ingredienslisten. I alle tilfælde så skal produktets totale indhold af sukkerarter altid fremgå af næringsdeklaration. NÆRINGSINDHOLD PR. 100 GRAM Energi kj/kcal Fedt g heraf mættede fedtsyrer g Kulhydrat g heraf sukkerarter g Protein g Salt g SUKKER & SUNDHED 9

10 Bliver man fed af sukker? Både ja og nej. Ja, fordi sukker indeholder energi, og indtager man mere energi, end man bruger på kroppens funktion og fysisk aktivitet i løbet af dagen, vil man på sigt udvikle overvægt. Nej, fordi sukker i sig selv ikke bidrager mere til overvægt end andre energigivende næringsstoffer. 1 g sukker indeholder samme mængde kalorier som protein, men halvt så mange kalorier som 1 g fedt. Udvikling af overvægt er et resultat af et samspil mellem forskellige faktorer, f.eks. genetiske forhold, kost- og motionsvaner samt psykosociale aspekter. Derudover peger forskning på, at overvægt også har en social og uddannelsesmæssig slagside. Så der er meget at tage højde for, når man vil løse overvægtsproblemerne. Det er desværre ikke tilstrækkeligt udelukkende at fokusere på én enkelt faktor som f.eks. sukkerindholdet i forskellige produkter eller antallet af idrætstimer i skolen. Alle energigivende næringsstoffer bidrager til overvægt, hvis man indtager mere af dem, end man har behov for. Udvikling af overvægt er et spørgsmål om det samlede energiindtag set i forhold til det samlede energiforbrug også kaldet energibalancen. ENERGIINDHOLD PR. GRAM Fedt 38 kj (9 kcal) Protein 17 kj (4 kcal) Kulhydrat 17 kj (4 kcal) Sukker 17 kj (4 kcal) Alkohol 30 kj (7 kcal) Energibalance: energiindtag = energiforbrug 10 FAKTA OM

11 MAN TAGER PÅ, HVIS MAN INDTAGER MERE ENERGI, END MAN FORBRUGER. DERFOR HANDLER DET FØRST OG FREMMEST OM AT FINDE DEN RETTE ENERGIBALANCE. SUKKER & SUNDHED 11

12 Spiser vi mere sukker end tidligere? Debatten kan give indtryk af, at vi spiser mere tilsat sukker end tidligere, men statistikken siger noget andet. er i overensstemmelse med kostanbefalingerne, mens børn i gennemsnit får mere tilsat sukker end anbefalet. Ifølge forsyningsstatistikken (det vil sige hvad der produceres, plus import og minus eksport) har vi i gennemsnit 40 kg sukker til rådighed til forbrug pr. person om året. Dette tal har været relativt konstant de sidste 50 år (se grafen). Til sammenligning viser kostundersøgelser, at kvinder og mænd i gennemsnit spiser kg sukker om året, mens piger og drenge i gennemsnit spiser kg afhængig af alder og køn. Det betyder, at voksnes sukkerindtag Det reelle sukkerforbrug pr. person ligger sandsynligvis mellem 20 og 30 kg i gennemsnit, idet madsvind udgør en stor del af forsyningsstatistikken, og sukkerindtag ofte underrapporteres i kostundersøgelser. Man skal dog være opmærksom på, at der er tale om gennemsnitstal. Forbruget er ikke jævnt fordelt. Der er grupper blandt voksne og specielt blandt børn og unge, som har et større sukkerindtag end andre. UDVIKLING I SUKKERFORSYNING (BRUTTO) KG/ÅR PR. INDBYGGER: KG/PERSON PR. ÅR Kilder: Link til FAO s statistikbank Vælg Food supply Crops Primary Equivalent. Vælg land og år, og under afgrøde vælges Sugar refined equivalent (sukkerarter omregnet til hvidt sukker). 12 FAKTA OM

13 KOSTUNDERSØGELSER (NETTO): UDVIKLING I SUKKERINDTAG MÅLT I GRAM PR. DAG G/DAG (børn 4-14 år) 2000/01 (børn 4-14 år) 2003/08 (børn år) 2003/08 (børn 4-9 år) 2011/2013 (børn år) 2011/2013 (børn 4-9 år) 20 0 Mænd Kvinder Børn Kilder: Udviklingen i danskernes kost , Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Danskernes kostvaner , DTU Fødevareinstituttet, Danskernes kostvaner , DTU Fødevareinstituttet, Sådan opgøres sukkerindtaget. Der er 2 måder at opgøre sukkerindtaget på. Den ene måde er forsyningsstatistik (brutto). Her ser man på, hvor meget sukker der er til rådighed for industrien og husholdningerne og dermed for forbrugerne. Beregningsmetoden tager udgangspunkt i Danmarks sukkerproduktion korrigeret for henholdsvis import og eksport af sukker, enten direkte eller som sukkerindhold i færdigvarer. Resultatet divideres med indbyggerantal, og det giver den mængde sukker, som hver forbruger har til rådighed. Ulempen ved denne form for opgørelse er, at den ikke tager højde for spild, det vil sige alle de fødevarer og madrester, der smides ud i butikker, restauranter og private hjem. Nogle undersøgelser tyder på, at op mod % af vores fødevarer går til spilde. Derfor vil det reelle forbrug typisk være mindre end det, forsyningsstatistikken viser. Den anden måde er kostundersøgelser (netto). Her spørger man udvalgte personer, hvad de har spist i løbet af f.eks. en uge. Ulempen ved denne type undersøgelse er, at folk bevidst eller ubevidst opgiver mindre end det, de reelt har spist af f.eks. slik og kager. Det er altså sandsynligt, at det reelle indtag af f.eks. sukker er højere end det, kostundersøgelserne viser. SUKKER & SUNDHED 13

14 Er sukker usundt? Det er der uden tvivl delte meninger om. Hos Nordic Sugar mener vi ikke, at man kan tale om sunde og usunde fødevarer. Det handler i højere grad om at se kostvanerne, og dermed hvad vi spiser over tid, som en helhed og altså tale om sunde og usunde kostvaner. Sukker indeholder ingen vitaminer og mineraler. Derfor er det ikke sundt i sig selv. Dog spiser vi meget lidt sukker i ren form. Sukker bruges ofte til at få produkter med vitaminer, mineraler og kostfibre til at smage bedre. Følger man generelt de officielle kostråd og spiser varieret og også sørger for motion, kan sukker og sukkerholdig mad godt indgå i en sund kost. Hvis man derimod har ensidige kostvaner, og indtaget af sukker er så højt, at det erstatter andre vigtige næringsstoffer, kan man sige, at sukker er usundt. DET ER VIGTIGT AT SE PÅ KOST- VANER OG LIVSSTIL I EN HELHED, OG IKKE KUN FOKUSERE PÅ EN ENKELT FAKTOR. 14 FAKTA OM

15 Er sukker tomme kalorier? Begrebet tomme kalorier beskriver enten fedt eller sukker i en fødevare, der har ingen eller en meget begrænset ernæringsmæssig værdi, som f.eks. sodavand, slik, kage eller snacks. Disse fødevarer indeholder energi, men indeholder stort set ikke vitaminer og mineraler. Om sukker er tomme kalorier, afhænger derfor af sammensætningen af fødevaren eller måltidet. Sukker spises sjældent rent. Ud over at søde bidrager sukker til flere af madens sensoriske egenskaber som farve, tekstur, duft og smag. Sukkeret kan på den måde øge udvalget af de fødevarer, som man har lyst til at spise. Sukker får eksempelvis ofte fiberrige produkter eller sure og beske bær til at smage bedre. Derudover har undersøgelser vist, at personer med et moderat sukkerindtag sjældent har mangel på vitaminer og mineraler. OM SUKKER ER TOMME KALORIER, AFHÆNGER AF SAMMENSÆTNINGEN AF FØDEVAREN ELLER MÅLTIDET. SUKKER & SUNDHED 15

16 LAVT SUKKERINDHOLD ELLER LIGNENDE UDTRYK BETYDER IKKE NØDVENDIGVIS FÆRRE KALORIER. DERFOR ER DET VIGTIGT AT SE PÅ VAREDEKLARATIONERNE OG DET SAMLEDE ENERGIINDHOLD PR. 100 G. 16 FAKTA OM

17 Betyder lavt sukkerindhold færre kalorier? Gennem de senere år er mange produkter blevet markedsført med anprisninger som lavt sukkerindhold og ikke tilsat sukker. En nylig forbrugerundersøgelse viste, at forbrugerne forbinder reduceret sukkerindhold med mindre energiindhold pr. 100 g. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Årsagen er, at sukkerets volumen skal erstattes med andre næringsstoffer, som er mindst lige så energigivende som sukker (anden type kulhydrat, protein eller fedt). Det medfører, at varens energiindhold pr. 100 g enten er stort set uforandret eller i nogle tilfælde er højere. Energiindholdet reduceres kun, hvis sukkeret helt eller delvist erstattes med vand i flydende fødevarer. I faste produkter, vil sukkeret blive erstattet af andre energigivende næringsstoffer, som enten har samme eller højere energiindhold pr. g. Derfor er det ikke alene energien fra tilsat sukker, som man skal være opmærksom på, hvis man gerne vil fastholde sin vægt eller tabe sig. Det er vigtigt at se på varedeklarationerne og sammenligne fødevarernes samlede energiindhold pr. 100 g. Et eksempel er morgenmadsprodukter, hvor der ofte sættes fokus på sukkerindholdet. Men som det fremgår af tabellen, betyder lavere sukkerindhold ikke færre kalorier. ENERGIINDHOLD PR. GRAM ENERGITÆTHEDEN I FORSKELLIGE TYPER CORNFLAKES Fedt Protein Kulhydrat Sukker Alkohol 38 kj (9 kcal) 17 kj (4 kcal) 17 kj (4 kcal) 17 kj (4 kcal) 30 kj (7 kcal) Produkt Energi Sukker kcal/100 g g/100 g Cornflakes med sukker Cornflakes, sukkerreduceret Cornflakes, lavt sukkerindhold SUKKER & SUNDHED 17

18 Giver sukker huller i tænderne? Huller i tænderne opstår ved syreangreb på tandemaljen. Syren dannes, når bakterier i munden omsætter madens kulhydrater til syrer. Bakterierne er normalt forekommende i munden og danner et tyndt lag plak på tænderne. Udviklingen af karies er et samspil mellem flere faktorer, herunder genetiske faktorer, kosten, måltidsfrekvensen og mundhygiejnen. F.eks. har spytmængden og -sammensætningen betydning for kariesudviklingen. Plak opbygges på rene tænder, også selv om der ikke er føde i munden. Kulhydratholdig føde, herunder sukker og stivelse, fremmer opbygningen af plak. Mængden af plak og dens sammensætning påvirker kariesprocessen. Jo længere tid plak og kulhydratholdig føde er i munden, jo større er risikoen for karies. Daglig tandbørstning med fluor har vist sig at reducere risikoen. Det understreger udviklingen af børns tandsundhed. Til trods for at sukkerforsyningen stort set har været den samme i 50 år, er andelen af kariesfrie 12-årige fordoblet. Dårlig mundhygiejne øger risikoen for at udvikle huller i tænderne, ligesom frekvensen af indtag af sukker og stivelse har større betydning for udviklingen af huller i tænderne end mængden. Sukker kan derfor godt bidrage til at give huller i tænderne, men gør det ikke nødvendigvis. KARIESFRIE 12-ÅRIGE % % % % % % % % % % Kilde: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR). Søg på scor. 18 FAKTA OM

19 HYPPIGT INDTAG AF FØDEVARER MED INDHOLD AF SUKKER OG STIVELSE KAN ØGE RISIKOEN FOR HULLER I TÆNDERNE, SPECIELT HOS PERSONER MED DÅRLIG MUNDHYGIEJNE. SUKKER & SUNDHED 19

20 TYPE 2-DIABETES ER EN LIVSSTILSSYGDOM, DER SÆRLIGT ER RELATERET TIL OVERVÆGT, FYSISK INAKTIVITET OG GENETISKE FORHOLD. 20 FAKTA OM

21 Kan man få diabetes af at spise sukker? Mange tror, at sukker giver diabetes, fordi diabetes også kaldes for sukkersyge. Det kaldes sukkersyge, fordi sygdommen viser sig ved et forhøjet sukkerindhold i blodet. Men det er ikke påvist, at sukker i sig selv kan være årsag til diabetes. Ligesom fedt, protein og andre kulhydrater giver sukker energi. Hvis man indtager mere energi, end kroppen bruger, vil man på sigt udvikle overvægt, som giver øget risiko for at udvikle type 2-diabetes (også kaldet aldersdiabetes) selv om flere og flere yngre også får type 2-diabetes i dag. Type 2-diabetes er en livsstilssygdom. Det betyder, at udviklingen af sygdommen er tæt knyttet til den enkeltes livsstil som helhed. De største risikofaktorer for at udvikle type 2-diabetes er overvægt, for lidt motion, genetisk disposition og alder. Type 2-diabetes udvikles over tid, når kroppen ikke længere kan producere nok insulin og/eller har nedsat evne til at reagere på insulin. Type 1-diabetes opstår, når kroppen har mistet evnen til at producere insulin, og er således ikke betinget af livsstil. Tidligere troede man, at diabetikere ikke kunne tåle den mindste smule sukker. I dag ved man, at personer med velreguleret diabetes kan indtage op til 50 g tilsat sukker om dagen fordelt på dagens måltider. Ligesom anbefalingen for resten af befolkningen bør mængden af tilsat sukker højst udgøre 10 % af det daglige energiindtag. En individuel kostrådgivning bør dog altid gives af den behandlende læge eller diætist. Knap danskere har type 2-diabetes (inkl. diabetes 1½). Man antager, at yderligere har sygdommen uden at vide det. Derudover skønnes det, at ca har forstadier til type 2-diabetes (prædiabetes) % af prædiabetikere udvikler type 2-diabetes inden for 3,5 år. Kilde: Det Nationale Diabetesregister og Diabetesforeningen. SUKKER & SUNDHED 21

22 Giver sukker store blodsukkerudsving? Indtagelse af kulhydrat herunder sukker får blodsukkeret til at stige. Men der er forskel på, hvor hurtigt kulhydrater optages i blodet. Har en fødevare et højt glykæmisk indeks (GI), bliver kulhydraterne omdannet til glukose og optaget hurtigt. Det betyder en hurtig stigning i blodsukkeret, mens fødevarer med et lavt GI er længere om at blive optaget i blodet. Glykæmisk indeks er et mål for, hvordan forskellige typer fødevarer med samme indhold af kulhydrater normalt 50 g påvirker blodsukkerniveauet i forhold til en referencefødevare, som kan være hvidt brød eller glukose. Sukker (sakkarose) hører ikke til de kulhydrater, som giver den største blodsukkerstigning. Det skyldes, at sukker (sakkarose) er en kombination af glukose og fruktose, hvor glukose (som også kaldes for druesukker) giver en høj blodsukkerstigning, mens fruktose giver en lav stigning i blodsukkeret (se tabellen). FØDEVARER INDDELT EFTER DERES EFFEKT PÅ BLODSUKKERSTIGNINGEN (GLYKÆMISK INDEKS) Hurtige Middel Langsomme Cornflakes Banan Appelsin Kogte kartofter Honning Fuldkornsspaghetti Kogte hvide ris Mysli Grapefrugt Hvidt brød Rosiner Æble Vandmelon Vindruer Mælk Druesukker (glukose) Sukker (sakkarose) Frugtsukker (fruktose) Kilde: Foster-Powell og Brand-Miller, FAKTA OM

23 BLODSUKKERSVINGNINGER EFTER ET MÅLTID ER NORMALT. HVIS MAN ER SUND OG RASK REGULERER KROPPEN SELV BLODSUKKERET MELLEM MÅLTIDERNE. Fødevarer med et lavt GI bliver af nogle opfattet som sunde, fordi de giver en mindre stigning i blodsukkeret. Der er også nogle, der tror, at det er godt at gå efter et lavt GI, hvis man ønsker at tabe sig, men disse opfattelser er forkerte. Normalt bevæger blodsukkeret sig inden for snævre grænser i løbet af dagen (imellem ca. 4 og 8 mmol/l). Det er højest, efter man har spist, og som regel lavest, når man står op om morgenen. Blodsukkersvingninger er naturlige og ikke noget at bekymre sig om, hvis man i øvrigt er rask. Det regulerer kroppen selv. Se grafen. BLODSUKKER EFTER INDTAG AF MÅLTIDER MED HENHOLDSVIS HURTIGE OG LANGSOMME KULHYDRATER Blodsukker mmol/l Måltider med hurtige kulhydrater Måltider med langsomme kulhydrater Normalt interval fasteblodsukker Tid, timer Kilde: Modificeret efter Wolever, SUKKER & SUNDHED 23

24 Er brunt sukker sundere end hvidt? Det brune rørsukker udvindes, som navnet angiver, af sukkerrør, mens det hvide sukker kan udvindes fra både sukkerroer og sukkerør. Brune rørsukkerprodukter er en blanding af sukkerkrystaller og sirupsrester. Det er sirupsresterne, der giver rørsukkeret sin brune farve og karamelliserede smag. Sirupsresterne i det brune rørsukker indeholder små mængder mineraler. Sammenligner man med andre fødevarer, er mineralindholdet i rørsukkeret dog meget lavt og bidraget til det anbefalede daglige indtag derfor ubetydeligt. Derfor kan man ikke sige, at brunt rørsukker er sundere end hvidt sukker. Ved sukkerproduktion fra sukkerroer er man nødt til at fjerne siruppen, fordi den har en bitter smag. Derved bliver sukkeret hvidt, som vi kender det. Indholdet af vitaminer og mineraler i fødevarer herunder forskellige sukkertyper kan ses på BRUNT RØRSUKKER INDEHOLDER SMÅ MÆNGDER MINERALER, MEN BIDRAGET TIL DET ANBEFALEDE INDTAG ER UBETYDELIGT. DERFOR ER DET IKKE SUNDERE END HVIDT SUKKER. 24 FAKTA OM

25 Bliver børn hyperaktive af for meget sukker? Selv om det ofte fremføres i medierne og debatten, at der er en sammenhæng mellem sukkerindtag og hyperaktivitet hos børn, er der intet i den videnskabelige forskning, som peger i den retning. Der er i videnskabelige undersøgelser ikke fundet nogen sammenhæng mellem børns indtag af sukker og koncentrationsbesvær eller adfærd. I stedet tyder den nuværende forskning på, at genetik spiller en vigtig rolle. Generelt er stabile og sunde måltidsmønstre en forudsætning for koncentration og adfærd, såvel for børn som voksne. INTET I DEN VIDENSKABELIGE FORSKNING VISER EN SAMMENHÆNG MELLEM INDTAG AF SUKKER OG PROBLEMER MED KONCENTRATION ELLER ADFÆRD HOS BØRN. SUKKER & SUNDHED 25

26 SPECIFIKKE MADVARER ELLER INGREDIENSER (MED UNDTAGELSE AF KOFFEIN) KAN IKKE GIVE MENNESKER SAMME AFHÆNGIGHED SOM RUSMIDLER. 26 FAKTA OM

27 Kan man blive afhængig af sukker? Det er et spørgsmål, som har været meget i fokus de senere år. Antagelserne er, at sukker giver fysisk afhængighed og spiller en rolle i spiseforstyrrelser og dermed også kan spille en rolle i forbindelse med overvægt. De seneste rapporter bl.a. i EU-regi som har set på den samlede forskning på området, konkluderer, at der ikke er bevis for, at en specifik madvare eller et specifikt næringsstof eller tilsætningsstoffer er årsag til afhængighed forstået som afhængighed som ved rusmidler. sig om velsmagende mad, sex, socialt samvær og intensiv træning, end når der er tale om rusmidler. Dopamin frigivelsen for rusmidler er mellem 100 og 1000 gange større. Psykologiske aspekter synes også at være involveret i trangen til især velsmagende mad, da det at spise også kan være med til at dulme nedtrykthed og negative følelser. Derfor tyder meget på, at nogle særligt disponerede mennesker kan føle en form for afhængighed af navnlig velsmagende mad. Det at spise velsmagende mad påvirker hjernens belønningssystem. Hjernen frigiver stoffet dopamin, som giver velbehag og nydelse. Dopamin frigivelsen er dog langt mindre, når det f.eks. drejer SUKKER & SUNDHED 27

28 NORDIC SUGAR A/S LANGEBROGADE KØBENHAVN K Læs mere: Fakta om sukker og sundhed er udarbejdet af Nordic Sugar: Copyright tilhører Nordic Sugar: Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Folderen er gratis. Flere eksemplarer kan bestilles på Hvis du vil læse mere om sukker og ernæring, kan du besøge Her kan du også finde videnskabelige referencer til emnerne, som omtales i denne folder. Tekst og indhold: Nordic Sugar og Mannov. Grafisk design og produktion: SEKTOR. Foto: Christina Bull 1. udgave, 1. oplag, oktober 2015.

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Kostråd og udfordringer

Kostråd og udfordringer Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET Agenda ISIS Hvorfor er sukker skurken? Sødemidler Sødemidler i brug Nye produkter Afslutning ISIS Det søde liv uden sukker 1993: ISIS etableret af kokken,

Læs mere

Hvad skal der stå på varen?

Hvad skal der stå på varen? Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Sukker og børns adfærd

Sukker og børns adfærd + Sukker og børns adfærd + Hvem er vi? Mia og Michelle Ernæring og sundhedsstuderende fra VIA university collage I Århus Praktik I Randers Sundhedscenter + Indhold Fakta og statistik Præsentation af studier

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI Alt om Sukker INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER 3 4 6 7 10 SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI 12 16 20 2 tip en 13'er 1 x 2 01 02 03 04 05 06

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER Alt om SUKKER INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION 3 4 8 10 11 SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER 14 16 20 2 TIP EN 13'ER 1 X 2 01 02 03 04

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Nå dine mål med det glykæmiske indeks

Nå dine mål med det glykæmiske indeks Nå dine mål med det glykæmiske indeks Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/na-dine-mal-med-det-glykaemiske-indeks/ Det glykæmiske indeks omtales tit i forbindelse med træning,

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Vi som danskerne spiser i gennemsnit 2,5 kg sukker om måneden.

Vi som danskerne spiser i gennemsnit 2,5 kg sukker om måneden. Det er for de fleste en udfordring at lave om på kosten. MEN hvis der er en ting der virkelig kan gøre en forskel så er det dit forbrug af sukker. Når sukker og fedt er blevet din værste fjende nummer

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Fra sol til sukker DANISCO SUGAR

Fra sol til sukker DANISCO SUGAR Fra sol til sukker DANISCO SUGAR Fra sol til sukker Sukker er et naturprodukt, som findes i alle planter. Sukker skabes af sol, vand og kuldioxid i den såkaldte fotosyntese. Det er solen, der er drivkraften,

Læs mere

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik BØRNEGÅRDENS KOSTPOLITIK REVIDRET 1 FEBRUAR 2012 Børnegårdens Kostpolitik Hvorfor en kostpolitik? I Børnegården mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise? Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

God smag, der styrker din krop

God smag, der styrker din krop Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Opgaver til side 20-21

Opgaver til side 20-21 Energibalance # 1 På side 16-17 og 18-19 i avisen kan I læse om, hvor energien kommer fra. Her handler det om, hvad du skal bruge energi til. Du kan for eksempel finde ud af, hvor længe du skal være fysisk

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009 og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof

Læs mere

JVi. Ofte Stillede Spørgsmål PRODUKTINDEKS

JVi. Ofte Stillede Spørgsmål PRODUKTINDEKS JVi Ofte Stillede Spørgsmål PRODUKTINDEKS 1. Hvad er JVi? 2. Hvorfor bør jeg tage 120 ml JVi? 3. Kan jeg tage JVi med andre Nu Skin-produkter? 4. Er JVi et scannergodkendt produkt? 5. Gælder tilfredshedsgarantien

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder

Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Kort oprids: Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Psykologisk teori: Madens psykologiske betydning, Motivation, adfærdsændringer, overspisning, sukkerafhængighed, psykisk sult. Grundlæggende

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

BAGEBOG FOR DIABETIKERE

BAGEBOG FOR DIABETIKERE DIABETIKERE KAN OGSÅ NYDE SØDE SAGER! I DAG ER SMÅ BROMBÆRTÆRTER, CREMEDE OSTEKAGER OG SPRØDE NØDDEHORN IKKE LÆNGERE TABU I DEN DAGLIGE MADPLAN. NYD DE FRISTENDE KAGER UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. DENNE INSPIRERENDE

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere