DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. foråret Den økonomiske situation Måling af finanspolitikkens virkninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. foråret 1973. Den økonomiske situation Måling af finanspolitikkens virkninger"

Transkript

1 DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI foråret 1973 Den økonomiske situation Måling af finanspolitikkens virkninger STATENS TRYKNINGSKONTOR KØBENHAVN, MAJ 1973

2 Siden oprettelsen af Det økonomiske Råd i efteråret 1962 har formandskabet i henhold til 3 i lov nr. 302 af 5. september 1962 om økonomisk samordning offentliggjort følgende redegørelser: 1. Redegørelse til regeringen vedrørende det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk-politiske afgørelser. 18. december Stencileret. 2. Hovedtendenser i indkomstudviklingen for de vigtigste samfundsgrupper Redegørelse afgivet til statsministeren 25. februar Trykt. 2,50 kr. 3. Redegørelse til regeringen vedrørende den økonomiske situation. 16. september Stencileret. 4. Strukturproblemer i dansk landbrug. En redegørelse til regeringen med særligt henblik på udformningen af en langsigtet landbrugspolitik. Maj Trykt. 4 kr. 5. Indkomstramme og indkomststatistik. En redegørelse til regeringen med særligt henblik på udformningen af en indkomstpolitik i den aktuelle situation. November Trykt. 4 kr. 6. Bygge- og boligpolitikken og dens sammenhæng med den økonomiske politik i øvrigt. Redegørelse afgivet til regeringen. Juni Trykt. 4,50 kr. (udsolgt). 7. Den økonomiske udvikling i En redegørelse til regeringen med særligt henblik på indkomstudviklingen og mulighederne for at føre indkomstpolitik. Oktober Fotografisk trykt. 5 kr. 8. Bidrag til belysning af formueudviklingen i Danmark i de senere år. August Trykt. Genoptrykt kr. 9. Konjunktursituation, indkomstpolitik og indkomststatistik. Redegørelser afgivet til regeringen september og december Trykt. 8,50 kr. (udsolgt). 10. Konjunktursituationen i efteråret Redegørelse afgivet til regeringen september Trykt. 8 kr. (Fortsættes på omslagets 3. side) De trykte redegørelser kan fås i boghandelen, de stencilerede ved henvendelse til Det økonomiske Råds sekretariat, Nørre Voldgade 68, 1358 København K. Distribution til boghandelen gennem Danske Boghandleres Kommissionsanstalt.

3 DANSK ØKONOMI foråret 1973

4

5 DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI foråret 1973 Den økonomiske situation Måling af finanspolitikkens virkninger STATENS TRYKNINGSKONTOR KØBENHAVN, MAJ 1973

6 Fi Nørhaven Bogtrykkeri a/s, Viborg

7 Indhold Fremsendelsesskrivelse til regeringen 7 Den økonomiske situation IS I. De udenrigsøkonomiske vilkår: Konjunkturforhold og prisvilkår m. 17 II. De udenrigsøkonomiske vilkår: Internationale valutaforhold 22 III. Hovedtræk af den indenlandske konjunkturudvikling 29 Bilag: Oversigt over de pr. 1. februar 1973 indtrådte ændringer i vilkårene for den danske landbrugseksport 41 Måling af finanspolitikkens virkninger 53 Sammenfatning 55 I Indledning 57 II Kritikken af kasseoverskud m.v 60 III Fremgangsmåden ved modelberegningerne 63 IV Beregningernes hovedresultater 67 V Finanspolitikken i lys af de økonomisk-politiske målsætninger 80 Bilag: Den finanspolitiske model SMEC II 83

8

9 Til regeringen Til det baggrundsmateriale, som dannede grundlag for diskussionen på mødet i Det økonomiske Råd den 24. maj d. å., var der udarbejdet følgende sammenfatning:»ved en sammenfattende vurdering af de aktuelle økonomiske hovedproblemer i Danmark kan der være anledning til indledningsvis fra gennemgangen i kapitel II i redegørelsens første del om den økonomiske situation at fremdrage den nyorientering, der inden for det sidste par år er sket med hensyn til den danske kronekurspolitik. Nyorienteringen har bestået i, at kronen under den senere tids valutakursændringer har fulgt de stærkere valutaer, medens den tidligere fulgte de svagere. En vigtig følge af den ændrede kronekurspolitik er større stabiliseringsmuligheder end ellers med hensyn til prisudviklingen. Disse øgede stabiliseringsmuligheder kan det måske være svært at få øje på i en periode præget af kraftig inflation i ind- og udland, men de er ikke desto mindre en realitet. De betydelige prisstigninger, der har præget den løbende udvikling, ville således have været endnu kraftigere, hvis den nævnte nyorientering i kronekurspolitikken ikke havde fundet sted. I denne forbindelse synes der at være grund til at nævne, at medlemskabet af EF - trods gængse antagelser om det modsatte - i prismæssig henseende har haft en stabiliserende indflydelse på dansk økonomi. Den del af prisstigningerne, der kommer udefra, ville i den alternative markedssituation være blevet forstærket kraftigt op gennem den betydelige devaluering, der i så fald ville have været uundgåelig. En fastholdelse af den ændrede kronekurspolitik kan også tænkes at indebære fordele i andre henseender, blandt andet med hensyn til bytteforholdet 7

10 i udenrigshandelen. Som berørt i kapitel II kan nyorienteringen imidlertid også byde på risici, medmindre den ledsages af en nyorientering hvad angår den interne efterspørgselsstyring og pris- og omkostningsudviklingen. Med hensyn til styring af efterspørgselsudviklingen står finanspolitikken i centrum. Pengepolitikken har som bekendt ligeledes væsentlige funktioner at udøve på dette område; men de fremtidige muligheder for at regulere den økonomiske aktivitet via pengepolitikken kan i nogen grad blive begrænset gennem den af EF-samarbejdet følgende liberalisering af ikke-spekulative kapitalbevægelser. Endvidere begrænses de pengepolitiske muligheder af, at det - i Danmark som andet steds - har vist sig umuligt at skabe accept for et renteniveau af den højde, der i et inflationspræget samfund med høje marginalskatter ville være nødvendig på det almindelige penge- og kapitalmarked for at svare til en situation uden inflation. Analysen i redegørelsens anden del af finanspolitikkens virkninger har givet det umiddelbart måske temmelig overraskende resultat, at de offentlige budgetter trods udgiftsbesparelser og forøget skattetryk alligevel har en ekspansiv virkning på økonomien. Resultatet må som fremhævet tages med det forbehold, at der endnu er tale om foreløbige beregninger, og at resultatet endvidere vil være påvirket af, hvordan man i beregningerne afgrænser det offentliges udgiftspolitik. Der hersker imidlertid ingen tvivl om, at finanspolitikken i den aktuelle situation ikke har den konjunkturdæmpende virkning, som bl. a. en kasseoverskudsbetragtning kunne give indtryk af. Blandt andet som følge heraf er de efterspørgselsdæmpende faktorer i økonomien underlegne i forhold til de efterspørgselsstimulerende. Siden midten af 1972 har der derfor udviklet sig en kraftig økonomisk ekspansion. Med det høje beskæftigelsesniveau, man nu er nået op på, tegner denne ekspansion til i sommer- og efterårsmånederne at ville medføre et stærkt efterspørgselspres med ledsagende inflationspres. Hvad angår udviklingen på lidt længere sigt, er det allerede nu tilkendegivet, at der for statens vedkommende ikke vil ske generelle forhøjelser af skatte- og afgiftssatserne til næste år. I modsætning til, hvad der har været tilfældet i de foregående år, vil der derfor ikke blive tale om en nævneværdig efterspørgselsdæmpende virkning fra finanspolitikkens indtægtsinstrumenter, medmindre den kommunale beskatning forøges kraftigt. En forudsætning for, at den samlede finanseffekt ikke vil virke efterspørgselsstimulerende i 1974, må følgelig være, at der ikke kommer til at udgå nogen nævneværdig ekspansiv virkning fra finanspolitikkens udgiftsinstrumenter. I givet fald vil dette 8

11 kræve væsentlig større besparelser på de offentlige budgetter i 1974 end de allerede planlagte. I hvert fald er der ikke tvivl om, at såfremt betalingsbalanceunderskuddet ønskes afviklet i løbet af de kommende år, vil dette kræve en meget væsentlig styrkelse af finanspolitikken i forhold til, hvad der er fastlagt indtil nu. Behovet for yderligere offentlige besparelser vil dog kunne blive påvirket af revisionen af boliglovgivningen og den hermed sammenhængende skattelovgivning m. v. Som fremhævet under omtalen af den indenlandske konjunkturudvikling er omfanget af det nuværende boligbyggeri uden sidestykke, og der udgår herfra et kraftigt selvstændigt inflationspres. Det er karakteristisk for de her omtalte løsningsmuligheder, at de er af ret langsigtet karakter. Da økonomisk-politiske indgreb over for de offentlige udgifter, bortset fra indgreb som de allerede over for offentlige bygge- og anlægsarbejder gennemførte, erfaringsmæssigt er nogen tid om at virke, er der næppe i praksis større muligheder for gennem supplerende foranstaltninger at forhindre tendenserne til efterspørgselspres i sommer- og efterårsmånederne. Dette understreger på den anden side stærkt nødvendigheden af at arbejde med et langt perspektiv i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken, jvfr. arbejdet med perspektivplanredegørelserne og med flerårige statsbudgetter samt det indledte budgetsamarbejde mellem stat og kommuner. Det skal i denne forbindelse nævnes, at når den førte finanspolitik ifølge den foretagne analyse ikke har haft de konjunkturdæmpende virkninger, man formentlig i almindelighed har regnet med, skyldes dette, at ændringer i konjunkturafdæmpende retning hidtil hurtigt er blevet afløst af ændringer, der har virket efterspørgselsforøgende og dermed inflatorisk i situationer med fuld beskæftigelse. Hensynet til at opnå og opretholde både ligevægt på betalingsbalancen og fuld beskæftigelse må tilsige, at man under international højkonjunktur lader betalingsbalanceerhvervene føre an i ekspansionen og holder den indenlandske efterspørgsel tilbage. Som diskuteret i kapitel I skulle omstændighederne netop i 1973 have været usædvanlig gunstige med hensyn til at forlige de to hovedkrav, den økonomiske politik er stillet overfor. For 1974 vil mulighederne i så henseende næppe stille sig helt så gunstigt; men på den anden side er der i øjeblikket intet, der tyder på en afdæmpning af den internationale højkonjunktur i en sådan grad, at dette skulle tale imod, at der for 1974 gennemføres en stram styring af den indenlandske efterspørgsel. 9

12 Et andet hovedkrav, der må være opfyldt for at uligevægten i økonomien kan afvikles med den fulde beskæftigelse i behold, er tilstedeværelsen af fornøden international konkurrenceevne. Med eksportstigninger af den størrelse, der er opnået i 1972 og stigninger som også vidner om markedsandelsgevinster - kan man trods de gennemførte betydelige lønstigninger næppe i øjeblikket sige, at konkurrenceevneproblemet er et særlig akut problem. Under et i fremtiden sandsynligvis knap så ophedet internationalt konjunkturklima og en fremtidig strammere styring af den indenlandske efterspørgselsudvikling kan konkurrenceevnen imidlertid igen blive bestemmende for mulighederne for at holde fuld beskæftigelse. I denne sammenhæng er som nævnt også den ændrede kronekurspolitik et væsentligt moment, der understreger nødvendigheden af, at omkostnings- og prisudviklingen holdes i underkanten af udlandets. Samtidig må det erindres, at der er en nær sammenhæng mellem kronekurspolitik og indkomstfordeling. Eksempelvis indebar den danske devaluering i 1967 en delvis redressering af virkningerne af de foregående års stærkere lønstigningstakt i Danmark end i udlandet, idet der i og med devalueringen skete en omfordeling af indkomsterne fra løn til virksomhedsindtjening. Omvendt har den nu stedfundne begrænsede kroneopskrivning, taget for sig, betydet en indkomstomfordeling fra virksomhedsindtjening til lønindkomster. Denne af kroneopskrivningen følgende omfordeling og dermed reallønforbedring er ganske vist af begrænset omfang, men må ses i sammenhæng med de foregående års - tildels stærke - stigning i lønkvoten. Kronekurspolitik og lønfastsættelse må således ses i sammenhæng, ikke blot ud fra et konkurrenceevnesynspunkt, men også ud fra fordelingspolitiske synspunkter.«i tilknytning til denne sammenfatning af baggrundsmaterialet for rådsmødet skal der gives følgende sammenfatning af de synspunkter, der blev givet udtryk for på mødet. Det skal samtidig nævnes, at der som følge af, at landbrugets repræsentanter var forhindrede i at deltage, ikke fandt nogen egentlig drøftelse sted af den i bilaget til redegørelsens første del indeholdte beskrivelse af dansk landbrugs indplacering i EF's landbrugsordninger. Foranlediget af nogle artikler i dagspressen havde Landbrugsraadet imidlertid forud for mødet fremsendt et indlæg om forhandlingsresultatet i Bruxelles den januar 1973 og de danske forhandlinger forud herfor. Disse be- 10

13 mærkninger blev gennemgået på rådsmødet, og der blev herunder redegjort for, hvorfor formandskabet i alt væsentligt mente at måtte fastholde indholdet af bilaget. På den givne foranledning er fremstillingen imidlertid søgt klargjort, specielt med hensyn til spørgsmålet om virkningen på beregningen for baconeksporten af udviklingen i verdensmarkedspriserne for korn. Med hensyn til den i redegørelsen indeholdte konjunkturvurdering var den efterspørgselsinflation, der er ved at tone frem, selvsagt et hovedpunkt i diskussionen. Det blev herunder ikke mindst fremhævet, at det stærke og stigende efterspørgselspres betyder en formindskelse af de ellers netop for tiden ekstraordinært gunstige muligheder for en strukturtilpasning til fordel for betalingsbalanceerhvervene. Man fandt det derfor stærkt beklageligt, såfremt den opfattelse, der er givet udtryk for ovenfor - at der på indeværende tidspunkt næppe er store muligheder for at forhindre et efterspørgselspres i sommer- og efterårsmånederne skulle være rigtig. Der blev af bankernes repræsentant i rådet henvist til, at der allerede er sket en pengepolitisk stramning. På denne baggrund måtte man nære stor betænkelighed ved mulighederne af, at pengepolitikken eventuelt kunne tænkes at blive skærpet yderligere. Fra anden side i rådet blev der her overfor givet udtryk for skepsis med hensyn til effektiviteten af den førte pengepolitik. Med henblik på den ovenfor anførte vurdering af konkurrenceevneproblematikken var der nok tilslutning til, at problemerne bl. a. i betragtning af de stærke lønstigninger i udlandet næppe i øjeblikket kan siges at være særlig akutte. Der var imidlertid en tendens til at fremhæve langtidsaspekterne stærkere end gjort i sammenfatningen, herunder konsekvenserne på længere sigt af de i foråret gennemførte overenskomstfornyelser. I tilknytning til denne del af diskussionen blev det samtidig fremhævet, at der er tale om en meget stor variation i de lønforhøjelser, der fremkommer i kraft af overenskomstfornyelserne på det private arbejdsmarked, med de største overenskomstmæssige stigninger for normallønnede kvindelige arbejdere og de laveste stigninger for mandlige, faglærte arbejdere inden for minimallønsområdet. Til de udløste pristalsportioner og til forhøjelsen af dyrtidsreguleringen blev der fremsat den kommentar, at det hører med i vurderingen af pristalsreguleringen i den aktuelle situation, at prisudviklingen i høj grad har været domineret af udefra kommende levnedsmiddelprisstigninger, der for Danmark som eksportland samfundsøkonomisk er udtryk for en velstandsforøgelse. I tilknytning til diskussionen af konjunktursituationen og betalingsbalance- 11

14 udsigterne drøftede man endvidere specielt det i forsyningsbalancen i tabel III.l indeholdte skøn over lagerudviklingen. Der er her regnet med en lagerog besætningstilvækst i 1973 på 1,4 milliarder kr. Med henvisning til, at der i de foregående år har været en lagernedgang på omkring 2V2 milliard, blev det anført, at skønnet på de 1,4 milliarder - selv i betragtning af mulige rationaliseringer på området - formentlig var for lavt. Skulle skønnet vise sig korrekt, måtte man efter denne opfattelse regne med en yderligere lagerindhentning i Diskussionen koncentrerede sig derudover især om spørgsmålet om måling af finanspolitikkens virkninger, jvfr. redegørelsens anden del. Der blev givet tilslutning til, at arbejdet hermed videreføres og at der i forbindelse hermed afholdes tekniske drøftelser med sekretariaterne i de i rådet repræsenterede organisationer m. v. samt andre interesserede. Med henblik på det fortsatte arbejde blev der rejst spørgsmål om muligheden af at give en tilsvarende belysning af pengepolitikkens virkninger og af også at inddrage samspillet mellem skattestigning og lønstigning i analysen. Det foreløbige arbejde med den finanspolitiske model har som nævnt givet til resultat, at finanspolitikken ikke har haft de efterspørgselsbegrænsende virkninger, man i almindelighed har tillagt den. Hvorvidt finanspolitikken alligevel har været hensigtsmæssig, må bero på en politisk vurdering, idet der, jvfr. redegørelsens side 81, i situationer, hvor beskæftigelses- og betalingsbalancehensyn er vanskelige at forene, og hvor derfor også korttids- og langtidshensyn kan trække i hver sin retning, foreligger et prioriteringsproblem, som ifølge sin natur er af politisk art. Når specielt betydningen af offentlige udgiftsbesparelser er blevet fremhævet i bl. a. formandskabets redegørelser i de senere år, beror det især på, at udgiftsmultiplikatorerne i almindelighed er væsentlig større end skatte- og afgiftsmultiplikatorerne, jvfr. tabel IV.2 side 71, således at den efterspørgselsdæmpende virkning af en udgiftsbesparelse i almindelighed er væsentlig større end virkningen af en beløbsmæssigt tilsvarende skærpelse af skattepolitikken. Dette hænger også sammen med, at virkningerne af skatte- og afgiftsforhøjelser i større eller mindre grad er blevet neutraliseret gennem nedsat opsparingstilbøjelighed og gennem samtidige lønreaktioner. Ud fra et stabiliseringssynspunkt har styring af den indenlandske efterspørgselsudvikling via finanspolitikkens udgiftsinstrumenter derfor en række fortrin frem for styring via skatte- og afgiftspolitikken. De offentlige udgifter fastsættes imidlertid først og fremmest ud fra en politisk vurdering af 12

15 omfanget af de ydelser, der kollektivt bør stilles til befolkningens rådighed. Man kan derfor ikke på rent økonomisk grundlag drage den konklusion, at udgiftsbesparelser nødvendigvis bør prioriteres højere end skatteforøgelser. København, den 30. maj N. V. Skak-Nielsen J. Vibe-Pedersen Anders Ølgaard

16

17 Den økonomiske situation

18

19 I De udenrigsøkonomiske vilkår Konjunkturforhold og prisvilkår m. v. 1. De ydre forudsætninger for dansk økonomi er i 1973 usædvanlig gunstige. Dels betyder Danmarks medlemskab af EF en markant yderligere forbedring af de i forvejen gennem 1971/72 væsentligt forbedrede afsætningsvilkår for landbrugseksporten. Dels er der ved den forstærkede internationale konjunkturopgang skabt yderligere forbedrede afsætningsmuligheder for den danske industrieksport. De stedfundne valutakursændringer har ganske vist betydet en svækkelse af indtjeningsmulighederne for de industrigrene, der har en stor eksport til lande med devaluerede valutaer (U.S.A., England, Sverige og Italien) eller hvis eksportpriser af andre grunde er aftalt i dollar eller pund. På tilsvarende måde griber specielt dollarens devaluering ind i fragtindtjeningen og svækker derved virkningerne for de danske fragtindtægter af det klare opsving, der i takt med konjunkturopgangen er sket i fragtraterne. Samtidig er imidlertid revalueringen af D.M., yen og enkelte andre valutaer til fordel for dansk industri, og ved en samlet afvejning er der anledning til at fremhæve, at de kriser valutamarkederne har været igennem, ikke har ført til kriser for den internationale handel. Stigningen heri er tværtimod fortsat i uformindsket takt. Meget tyder endda på, at der i 1973 kan blive tale om én af de hidtil kraftigste stigninger i verdenshandelen, ikke blot værdimæssigt - hvilket måtte ventes allerede på grund af den verdensomspændende inflation - men også i mængder. At denne udvikling har kunnet finde sted i en periode med temmelig urolige valutaforhold, uanset den usikkerhed dette giver, er i sig selv et kraftigt vidnesbyrd om styrken i den internationale konjunkturopgang. 2. Over for disse afgørende forbedringer, der for landbrugseksportens vedkommende er nærmere omtalt i et bilag om de ændringer, der pr er sket i afsætningsvilkårene som følge af EF-medlemskabet, står dog en række 2 Dansk økonomi 17

20 »modposteringer«. De vigtigste af disse står i forbindelse med den interne efterspørgselsudvikling, der omtales i kapitel III. Som dér omtalt er det sandsynligt, at en fortsættelse af den nuværende stigningstakt i den indenlandske efterspørgsel efterhånden vil komme til at gå ud over industrieksporten, selv under den optimistiske antagelse, at afsætningsvilkårene i udlandet forbliver lige så gunstige, også ud over 1973, som i øjeblikket. Andre»modposteringer«vedrører de rent ydre forhold. Foran er omtalt de negative virkninger, valutakursændringerne har for dele af industrien og med hensyn til at begrænse stigningen i fragtindtjeningen. Derudover kan især peges på den stigning i råvarepriserne, som den internationale konjunkturopgang har trukket med sig. 3. Udviklingen i råvarepriserne har siden efteråret for nogle varer siden begyndelsen af været præget af overordentlig kraftig stigning, både hvad angår råvarer til industri og landbrug. Det skal eksempelvis nævnes, at der for varer som uld og oliekager skete en fordobling af priserne i løbet af 1972, og at kobbernoteringerne siden efteråret 1972 er steget med op imod 50 pet., medens stålpriserne i foråret 1973 ligger fra 25 til 35 pet. over priserne i efteråret. Der er her tale om de løbende prisnoteringer. Ind til den seneste tid er den faktiske import sket til de temmelig trykkede priser, der var gældende i omkring et par år forud for prisopgangen. Dette var en medvirkende årsag til betalingsbalanceforbedringen i I 1973 vil råvareprisstigningerne derimod slå effektivt igennem i importen, og selve forsinkelsen i»gennemslaget«bevirker, at virkningen antagelig vil holde sig endnu en tid, selv om det senere på året skulle komme til en vending i råvarepristendenserne. Ved en bedømmelse på grundlag af de internationale råvarenoteringer, der fastsættes i dollar eller pund, må det dog tages i betragtning, at valutakursforskydningerne virker dæmpende ind på stigningen i de danske importpriser. 4. I Økonomisk Oversigt, marts 1973, fra Det økonomiske Sekretariat er der givet en udførlig belysning af det hidtidige og forventede internationale konjunkturforløb. Der skal derfor her kun fremdrages nogle få hovedsynspunkter på dette forløb. Der er herved først anledning til påny at fremhæve, at 1973 internationalt bliver et udpræget ekspansionsår, idet de fleste lande i Vesteuropa forudser en forøgelse i den samlede produktion på mellem 5 og 6 pet., U.S.A. over 6 18

21 pet. og Japan ikke mindre end pet. De vigtigste undtagelser fra dette generelle mønster er, set med danske øjne, Sverige og Norge, hvor der forudses vækstrater på henholdsvis ca. 4 og ca. 4V2 pet. I begge tilfælde er dei imidlertid tale om en forøgelse af væksten i forhold til de foregående år, for Sveriges vedkommende afspejlende en forventning om klar acceleration oven på en langvarig stagnation. I overensstemmelse hermed forudser også Sverige og Norge et betydeligt opsving i deres import, for Sveriges vedkommende i øvrigt et særlig stort opsving på for Danmark så betydningsfulde områder som maskiner, tekstil og beklædning. For den omfattende danske industrieksport til Sverige skulle dis$o udsigter kunne opveje de negative virkninger af, at der i forbindelse med valutakursændringerne har fundet en opskrivning sted af den danske krone i forhold til den svenske. For flere lande i Vesteuropa, derunder nok især Tyskland, betyder vækstrater af den angivne størrelse, at man bevæger sig hen imod en pressituation, der blandt andet kan forventes at slå ud i en betydelig importstigning. En tilsvarende vurdering ses ofte anført for U.S.A.'s vedkommende, idet der på trods af den endnu store arbejdsløshed forudses mangel på arbejdskraft på en lang række områder. Som et væsentligt generelt træk i det internationale konjunkturbillede kan det derfor fastslås, at dette præges af efterspørgselspres efter industriprodukter, både til forbrug og investeringer. Den øjeblikkelige situation skulle således være ekstraordinært gunstig med henblik på den nødvendige omstilling af dansk økonomi i retning af en endnu stærkere eksportorientering. 5. Forsøger man nå at vurdere tendenserne i international økonomi på no^et læggere sigt, er det vanskeligere at fastholde en helt tilsvarende optimisme, hvad angår andre landes importefterspørgsel. Selv om der i øjeblikket ikke er udsigt til noget egentligt omslag i den internationale højkonjunktur, er der meget der tyder på, at dennes styrke vil kulminere et stykke ind , i hvert fald hvad U.S.A. og Vesteuropa angår. 6. Den kraftige amerikanske konjunkturopgang har 1 væsentlig grad været et resultat af en konjunkturstimulerende økonomisk politik. Det nye statsbudget (eller rettere føderale budget) følger en væsentlig mere restriktiv linie end i. de foregående år, idet der sker væsentlige begrænsninger i tidligere forudsete udgiftsstigninger. Samtidig er der bebudet udgiftsloft også for de kommende år. Som resultat heraf og af en efterhånden ret stram pengepolitik regnes der 2 19

22 med en vis afdæmpning af den økonomiske vækst i løbet af andet halvår Den mere restriktive linie i finanspolitikken er bl. a. et udtryk for en vis vægtforskydning i den økonomiske politik, idet der samtidig er blevet slækket på den direkte pris- og lønkontrol. Bevarelse af den høje grad af omkostnings- og prisstabilitet, der blev opnået i 1972, er fortsat et hovedmål for den økonomiske politik. Med slækkelse af den direkte kontrol må der for at realisere dette mål lægges større vægt på indirekte virkemidler i form af en strammere finans- og pengepolitik. Betalingsbalancehensyn synes indtil de nye valutakriser i februar kun at have spillet en begrænset rolle for udformningen af den økonomiske politik i U.S.A. Den kombination af stort underskud i det løbende handelssamkvem med udlandet og samtidig store amerikanske investeringer og kapitalplaceringer i øvrigt i andre lande, der i de senere år har karakteriseret amerikansk udenrigsøkonomi, ville i andre lande have ført til en tømning af valutareserverne som ville have tvunget til drastiske indgreb over for betalingsbalanceunderskuddet. Som reservevalutaland har U.S.A. i stedet kunnet finansiere sit underskud (i 1971 ca. 30 milliarder dollars, i 1972 ca. 10) med sin egen valuta. Dette har til gengæld skabt betydelige problemer i bl. a. Vesteuropa, både med hensyn til uroen på valutamarkederne og på det pengepolitiske område. 7. Med to på hinanden følgende devalueringer på tilsammen godt 20 pet. i forhold til den tidligere guldværdi (omkring 15 pet. i forhold til et vejet gennemsnit af andre valutaer) og med en i forhold til udviklingen i Europa meget høj grad af omkostnings- og prisstabilitet i 1972 (lønstigninger på 5-6 pet. og prisstigninger på omkring 3 pet.) er U.S.A.'s internationale konkurrenceevne blevet væsentligt forbedret. Det forekommer derfor sandsynligt, at underskuddet på den amerikanske betalingsbalances løbende poster i fremtiden vil være faldende 1. Dette vil i sig selv få en afdæmpende virkning på konjunktursituationen blandt andet i Vesteuropa, hvor der som en indirekte virkning også må regnes med intensiveret japansk konkurrence. 1. Overgangsvis kan den modsatte virkning dog tænkes, idet en devaluering umiddelbart fører til en stigning i importudgifterne, regnet i det devaluerende lands valuta, medens det tager nogen tid, før den slår igennem i eksporten og i importmængderne. Bl. a. som følge af sådanne forhold vil der fortsat være risiko for nye internationale valutakriser. 20

23 8. Selv når man ser bort fra sådanne udefra kommende konjunkturpåvirkninger, må der på lidt længere sigt regnes med, at der vil finde en afdæmpning sted af konjunkturopgangen i Vesteuropa. Inflationsproblemet er meget påtrængende i alle de vesteuropæiske lande og skaber et pres for at gribe ind med konjunkturdæmpende forholdsregler, bl. a. fordi man i nogle lande klarere end i Danmark kan konstatere, at bestemte samfundsgrupper, herunder pensionisterne, bliver stillet ringere på grund af inflationen. Dette er eksempelvis blevet fremhævet i diskussionen i både England og Tyskland. I Tyskland er der nu truffet en række konjunkturdæmpende foranstaltninger. I England er finanspolitikken derimod fortsat stærkt ekspansivt orienteret. Inflationsproblemet, der har været ganske særlig påtrængende i England, søges i stedet angrebet ved direkte løn- og priskontrol. Da den opgang, der har fundet sted i England, har trukket en meget stærk importstigning med sig og bytteforholdet i udenrigshandelen samtidig er blevet kraftigt forringet, er der imidlertid påny sket en væsentlig forringelse af den engelske betalingsbalancestilling. Det synes på denne baggrund nærliggende at regne med muligheden af, at det relativt hurtigt kan blive nødvendigt for England igen at slå ind på en konjunkturbremsende politik.

24 II De udenrigsøkonomiske vilkår Internationale valutaforhold 1. På baggrund af de gentagne internationale valutakriser og af den nyorientering, der i forbindelse hermed har fundet sted med hensyn til dansk valutakurspolitik, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en nøjere gennemgang af valutaforholdene, end det er sket i tidligere redegørelser. I det følgende omtales valutaforholdene derfor ikke blot set fra en dansk synsvinkel, men også i en bredere international sammenhæng. 2. Svarende til krisernes dramatiske forløb har mange af de kommentarer, der har været fremsat om krisernes virkninger, haft et dramatisk præg. Det er således en udbredt opfattelse, at hele det grundlag, det internationale betalingssamkvem har bygget på siden den anden verdenskrig, nemlig Bretton Woods-aftalerne af 1944, hermed er brudt definitivt sammen, og at alternativet hertil må være et system hvor alle valutaer flyder i forhold til hinanden - eventuelt dog med visse internationalt aftalte»færdselsregler«for flydningen. Efter denne opfattelse er der også tale om et sammenbrud - i hvert fald indtil videre - for planerne om at videreudvikle EF til en økonomisk og monetær union (valutaunion). Dette kan ses som ét yderpunkt i det spektrum af vurderinger, der er fremkommet på baggrund af valutakriserne i foråret. Fleroverfor står som et andet yderpunkt, at den generelle internationale valutareform, der forhandles om, fortsat må være baseret på Bretton Woodssystemets princip om faste, men justérbare valutakurser. Imellem disse to yderpunkter har man en række planer, baseret på begrænset flydning, såkaldt glidende paritetstilpasning o. lign. Det system, Danmark deltager i sammen med en række andre lande inden for og uden for EF, kan ses som en sådan mellemform, baseret på fælles flydning udadtil og følgelig begrænsede kursudsving mellem deltagerne indbyrdes, jvfr. nedenfor. Bortset fra, at der ikke er noget fast»loft«eller»gulv«for de fælles udsving i deltagerlandenes va- 22

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974 Økonomiske problemer efter oliekrisen Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN FEBRUAR 1974 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979 Konjunkturtendenserne i udlandet Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1979 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

FOLKETINGETS BIBLIOTEK

FOLKETINGETS BIBLIOTEK let økonomiske Råd. formandskabet. ItécTégørelse til regeringen vedrørende det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomiske-politiske afgørelser- 1962. ' va l/\ FOLKETINGETS BIBLIOTEK BET

Læs mere

DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1970 KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970

DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1970 KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970 DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI i efteråret 1970 STATENS T R Y K N I N G S K O N T O R KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970 Siden oprettelsen af Det økonomiske Råd i efteråret 1962 har formandskabet

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976. Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980.

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976. Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980. DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976 Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980. Den økonomiske fordeling. Indkomstpolitik - funktionel fordeling - kapitalgevinster. DET

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Råd og realiteter DANSK ØKONOMI 1962-1987

Råd og realiteter DANSK ØKONOMI 1962-1987 DANSK ØKONOMI Råd og realiteter 1962-1987 Supplement til Dansk økonomi, december 1987, udgivet i anledning af 25 året for oprettelsen af Det økonomiske Råd Supplement to Danish Economy, December 1987,

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

DANSK ØKONOMI SEPTE MBER 1975 DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABET

DANSK ØKONOMI SEPTE MBER 1975 DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1975 DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN SEPTE MBER 1975 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomiskpolitiske afgørelser.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer 1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer Udgivet af KonkurrenceRådet 1997 Indhold Indledning Pengeinstitutternes højrentekonti Obligationer Omkostninger ved individuel opsparing

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2012 COM(2012) 397 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til

Læs mere