DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. foråret Den økonomiske situation Måling af finanspolitikkens virkninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. foråret 1973. Den økonomiske situation Måling af finanspolitikkens virkninger"

Transkript

1 DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI foråret 1973 Den økonomiske situation Måling af finanspolitikkens virkninger STATENS TRYKNINGSKONTOR KØBENHAVN, MAJ 1973

2 Siden oprettelsen af Det økonomiske Råd i efteråret 1962 har formandskabet i henhold til 3 i lov nr. 302 af 5. september 1962 om økonomisk samordning offentliggjort følgende redegørelser: 1. Redegørelse til regeringen vedrørende det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk-politiske afgørelser. 18. december Stencileret. 2. Hovedtendenser i indkomstudviklingen for de vigtigste samfundsgrupper Redegørelse afgivet til statsministeren 25. februar Trykt. 2,50 kr. 3. Redegørelse til regeringen vedrørende den økonomiske situation. 16. september Stencileret. 4. Strukturproblemer i dansk landbrug. En redegørelse til regeringen med særligt henblik på udformningen af en langsigtet landbrugspolitik. Maj Trykt. 4 kr. 5. Indkomstramme og indkomststatistik. En redegørelse til regeringen med særligt henblik på udformningen af en indkomstpolitik i den aktuelle situation. November Trykt. 4 kr. 6. Bygge- og boligpolitikken og dens sammenhæng med den økonomiske politik i øvrigt. Redegørelse afgivet til regeringen. Juni Trykt. 4,50 kr. (udsolgt). 7. Den økonomiske udvikling i En redegørelse til regeringen med særligt henblik på indkomstudviklingen og mulighederne for at føre indkomstpolitik. Oktober Fotografisk trykt. 5 kr. 8. Bidrag til belysning af formueudviklingen i Danmark i de senere år. August Trykt. Genoptrykt kr. 9. Konjunktursituation, indkomstpolitik og indkomststatistik. Redegørelser afgivet til regeringen september og december Trykt. 8,50 kr. (udsolgt). 10. Konjunktursituationen i efteråret Redegørelse afgivet til regeringen september Trykt. 8 kr. (Fortsættes på omslagets 3. side) De trykte redegørelser kan fås i boghandelen, de stencilerede ved henvendelse til Det økonomiske Råds sekretariat, Nørre Voldgade 68, 1358 København K. Distribution til boghandelen gennem Danske Boghandleres Kommissionsanstalt.

3 DANSK ØKONOMI foråret 1973

4

5 DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI foråret 1973 Den økonomiske situation Måling af finanspolitikkens virkninger STATENS TRYKNINGSKONTOR KØBENHAVN, MAJ 1973

6 Fi Nørhaven Bogtrykkeri a/s, Viborg

7 Indhold Fremsendelsesskrivelse til regeringen 7 Den økonomiske situation IS I. De udenrigsøkonomiske vilkår: Konjunkturforhold og prisvilkår m. 17 II. De udenrigsøkonomiske vilkår: Internationale valutaforhold 22 III. Hovedtræk af den indenlandske konjunkturudvikling 29 Bilag: Oversigt over de pr. 1. februar 1973 indtrådte ændringer i vilkårene for den danske landbrugseksport 41 Måling af finanspolitikkens virkninger 53 Sammenfatning 55 I Indledning 57 II Kritikken af kasseoverskud m.v 60 III Fremgangsmåden ved modelberegningerne 63 IV Beregningernes hovedresultater 67 V Finanspolitikken i lys af de økonomisk-politiske målsætninger 80 Bilag: Den finanspolitiske model SMEC II 83

8

9 Til regeringen Til det baggrundsmateriale, som dannede grundlag for diskussionen på mødet i Det økonomiske Råd den 24. maj d. å., var der udarbejdet følgende sammenfatning:»ved en sammenfattende vurdering af de aktuelle økonomiske hovedproblemer i Danmark kan der være anledning til indledningsvis fra gennemgangen i kapitel II i redegørelsens første del om den økonomiske situation at fremdrage den nyorientering, der inden for det sidste par år er sket med hensyn til den danske kronekurspolitik. Nyorienteringen har bestået i, at kronen under den senere tids valutakursændringer har fulgt de stærkere valutaer, medens den tidligere fulgte de svagere. En vigtig følge af den ændrede kronekurspolitik er større stabiliseringsmuligheder end ellers med hensyn til prisudviklingen. Disse øgede stabiliseringsmuligheder kan det måske være svært at få øje på i en periode præget af kraftig inflation i ind- og udland, men de er ikke desto mindre en realitet. De betydelige prisstigninger, der har præget den løbende udvikling, ville således have været endnu kraftigere, hvis den nævnte nyorientering i kronekurspolitikken ikke havde fundet sted. I denne forbindelse synes der at være grund til at nævne, at medlemskabet af EF - trods gængse antagelser om det modsatte - i prismæssig henseende har haft en stabiliserende indflydelse på dansk økonomi. Den del af prisstigningerne, der kommer udefra, ville i den alternative markedssituation være blevet forstærket kraftigt op gennem den betydelige devaluering, der i så fald ville have været uundgåelig. En fastholdelse af den ændrede kronekurspolitik kan også tænkes at indebære fordele i andre henseender, blandt andet med hensyn til bytteforholdet 7

10 i udenrigshandelen. Som berørt i kapitel II kan nyorienteringen imidlertid også byde på risici, medmindre den ledsages af en nyorientering hvad angår den interne efterspørgselsstyring og pris- og omkostningsudviklingen. Med hensyn til styring af efterspørgselsudviklingen står finanspolitikken i centrum. Pengepolitikken har som bekendt ligeledes væsentlige funktioner at udøve på dette område; men de fremtidige muligheder for at regulere den økonomiske aktivitet via pengepolitikken kan i nogen grad blive begrænset gennem den af EF-samarbejdet følgende liberalisering af ikke-spekulative kapitalbevægelser. Endvidere begrænses de pengepolitiske muligheder af, at det - i Danmark som andet steds - har vist sig umuligt at skabe accept for et renteniveau af den højde, der i et inflationspræget samfund med høje marginalskatter ville være nødvendig på det almindelige penge- og kapitalmarked for at svare til en situation uden inflation. Analysen i redegørelsens anden del af finanspolitikkens virkninger har givet det umiddelbart måske temmelig overraskende resultat, at de offentlige budgetter trods udgiftsbesparelser og forøget skattetryk alligevel har en ekspansiv virkning på økonomien. Resultatet må som fremhævet tages med det forbehold, at der endnu er tale om foreløbige beregninger, og at resultatet endvidere vil være påvirket af, hvordan man i beregningerne afgrænser det offentliges udgiftspolitik. Der hersker imidlertid ingen tvivl om, at finanspolitikken i den aktuelle situation ikke har den konjunkturdæmpende virkning, som bl. a. en kasseoverskudsbetragtning kunne give indtryk af. Blandt andet som følge heraf er de efterspørgselsdæmpende faktorer i økonomien underlegne i forhold til de efterspørgselsstimulerende. Siden midten af 1972 har der derfor udviklet sig en kraftig økonomisk ekspansion. Med det høje beskæftigelsesniveau, man nu er nået op på, tegner denne ekspansion til i sommer- og efterårsmånederne at ville medføre et stærkt efterspørgselspres med ledsagende inflationspres. Hvad angår udviklingen på lidt længere sigt, er det allerede nu tilkendegivet, at der for statens vedkommende ikke vil ske generelle forhøjelser af skatte- og afgiftssatserne til næste år. I modsætning til, hvad der har været tilfældet i de foregående år, vil der derfor ikke blive tale om en nævneværdig efterspørgselsdæmpende virkning fra finanspolitikkens indtægtsinstrumenter, medmindre den kommunale beskatning forøges kraftigt. En forudsætning for, at den samlede finanseffekt ikke vil virke efterspørgselsstimulerende i 1974, må følgelig være, at der ikke kommer til at udgå nogen nævneværdig ekspansiv virkning fra finanspolitikkens udgiftsinstrumenter. I givet fald vil dette 8

11 kræve væsentlig større besparelser på de offentlige budgetter i 1974 end de allerede planlagte. I hvert fald er der ikke tvivl om, at såfremt betalingsbalanceunderskuddet ønskes afviklet i løbet af de kommende år, vil dette kræve en meget væsentlig styrkelse af finanspolitikken i forhold til, hvad der er fastlagt indtil nu. Behovet for yderligere offentlige besparelser vil dog kunne blive påvirket af revisionen af boliglovgivningen og den hermed sammenhængende skattelovgivning m. v. Som fremhævet under omtalen af den indenlandske konjunkturudvikling er omfanget af det nuværende boligbyggeri uden sidestykke, og der udgår herfra et kraftigt selvstændigt inflationspres. Det er karakteristisk for de her omtalte løsningsmuligheder, at de er af ret langsigtet karakter. Da økonomisk-politiske indgreb over for de offentlige udgifter, bortset fra indgreb som de allerede over for offentlige bygge- og anlægsarbejder gennemførte, erfaringsmæssigt er nogen tid om at virke, er der næppe i praksis større muligheder for gennem supplerende foranstaltninger at forhindre tendenserne til efterspørgselspres i sommer- og efterårsmånederne. Dette understreger på den anden side stærkt nødvendigheden af at arbejde med et langt perspektiv i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken, jvfr. arbejdet med perspektivplanredegørelserne og med flerårige statsbudgetter samt det indledte budgetsamarbejde mellem stat og kommuner. Det skal i denne forbindelse nævnes, at når den førte finanspolitik ifølge den foretagne analyse ikke har haft de konjunkturdæmpende virkninger, man formentlig i almindelighed har regnet med, skyldes dette, at ændringer i konjunkturafdæmpende retning hidtil hurtigt er blevet afløst af ændringer, der har virket efterspørgselsforøgende og dermed inflatorisk i situationer med fuld beskæftigelse. Hensynet til at opnå og opretholde både ligevægt på betalingsbalancen og fuld beskæftigelse må tilsige, at man under international højkonjunktur lader betalingsbalanceerhvervene føre an i ekspansionen og holder den indenlandske efterspørgsel tilbage. Som diskuteret i kapitel I skulle omstændighederne netop i 1973 have været usædvanlig gunstige med hensyn til at forlige de to hovedkrav, den økonomiske politik er stillet overfor. For 1974 vil mulighederne i så henseende næppe stille sig helt så gunstigt; men på den anden side er der i øjeblikket intet, der tyder på en afdæmpning af den internationale højkonjunktur i en sådan grad, at dette skulle tale imod, at der for 1974 gennemføres en stram styring af den indenlandske efterspørgsel. 9

12 Et andet hovedkrav, der må være opfyldt for at uligevægten i økonomien kan afvikles med den fulde beskæftigelse i behold, er tilstedeværelsen af fornøden international konkurrenceevne. Med eksportstigninger af den størrelse, der er opnået i 1972 og stigninger som også vidner om markedsandelsgevinster - kan man trods de gennemførte betydelige lønstigninger næppe i øjeblikket sige, at konkurrenceevneproblemet er et særlig akut problem. Under et i fremtiden sandsynligvis knap så ophedet internationalt konjunkturklima og en fremtidig strammere styring af den indenlandske efterspørgselsudvikling kan konkurrenceevnen imidlertid igen blive bestemmende for mulighederne for at holde fuld beskæftigelse. I denne sammenhæng er som nævnt også den ændrede kronekurspolitik et væsentligt moment, der understreger nødvendigheden af, at omkostnings- og prisudviklingen holdes i underkanten af udlandets. Samtidig må det erindres, at der er en nær sammenhæng mellem kronekurspolitik og indkomstfordeling. Eksempelvis indebar den danske devaluering i 1967 en delvis redressering af virkningerne af de foregående års stærkere lønstigningstakt i Danmark end i udlandet, idet der i og med devalueringen skete en omfordeling af indkomsterne fra løn til virksomhedsindtjening. Omvendt har den nu stedfundne begrænsede kroneopskrivning, taget for sig, betydet en indkomstomfordeling fra virksomhedsindtjening til lønindkomster. Denne af kroneopskrivningen følgende omfordeling og dermed reallønforbedring er ganske vist af begrænset omfang, men må ses i sammenhæng med de foregående års - tildels stærke - stigning i lønkvoten. Kronekurspolitik og lønfastsættelse må således ses i sammenhæng, ikke blot ud fra et konkurrenceevnesynspunkt, men også ud fra fordelingspolitiske synspunkter.«i tilknytning til denne sammenfatning af baggrundsmaterialet for rådsmødet skal der gives følgende sammenfatning af de synspunkter, der blev givet udtryk for på mødet. Det skal samtidig nævnes, at der som følge af, at landbrugets repræsentanter var forhindrede i at deltage, ikke fandt nogen egentlig drøftelse sted af den i bilaget til redegørelsens første del indeholdte beskrivelse af dansk landbrugs indplacering i EF's landbrugsordninger. Foranlediget af nogle artikler i dagspressen havde Landbrugsraadet imidlertid forud for mødet fremsendt et indlæg om forhandlingsresultatet i Bruxelles den januar 1973 og de danske forhandlinger forud herfor. Disse be- 10

13 mærkninger blev gennemgået på rådsmødet, og der blev herunder redegjort for, hvorfor formandskabet i alt væsentligt mente at måtte fastholde indholdet af bilaget. På den givne foranledning er fremstillingen imidlertid søgt klargjort, specielt med hensyn til spørgsmålet om virkningen på beregningen for baconeksporten af udviklingen i verdensmarkedspriserne for korn. Med hensyn til den i redegørelsen indeholdte konjunkturvurdering var den efterspørgselsinflation, der er ved at tone frem, selvsagt et hovedpunkt i diskussionen. Det blev herunder ikke mindst fremhævet, at det stærke og stigende efterspørgselspres betyder en formindskelse af de ellers netop for tiden ekstraordinært gunstige muligheder for en strukturtilpasning til fordel for betalingsbalanceerhvervene. Man fandt det derfor stærkt beklageligt, såfremt den opfattelse, der er givet udtryk for ovenfor - at der på indeværende tidspunkt næppe er store muligheder for at forhindre et efterspørgselspres i sommer- og efterårsmånederne skulle være rigtig. Der blev af bankernes repræsentant i rådet henvist til, at der allerede er sket en pengepolitisk stramning. På denne baggrund måtte man nære stor betænkelighed ved mulighederne af, at pengepolitikken eventuelt kunne tænkes at blive skærpet yderligere. Fra anden side i rådet blev der her overfor givet udtryk for skepsis med hensyn til effektiviteten af den førte pengepolitik. Med henblik på den ovenfor anførte vurdering af konkurrenceevneproblematikken var der nok tilslutning til, at problemerne bl. a. i betragtning af de stærke lønstigninger i udlandet næppe i øjeblikket kan siges at være særlig akutte. Der var imidlertid en tendens til at fremhæve langtidsaspekterne stærkere end gjort i sammenfatningen, herunder konsekvenserne på længere sigt af de i foråret gennemførte overenskomstfornyelser. I tilknytning til denne del af diskussionen blev det samtidig fremhævet, at der er tale om en meget stor variation i de lønforhøjelser, der fremkommer i kraft af overenskomstfornyelserne på det private arbejdsmarked, med de største overenskomstmæssige stigninger for normallønnede kvindelige arbejdere og de laveste stigninger for mandlige, faglærte arbejdere inden for minimallønsområdet. Til de udløste pristalsportioner og til forhøjelsen af dyrtidsreguleringen blev der fremsat den kommentar, at det hører med i vurderingen af pristalsreguleringen i den aktuelle situation, at prisudviklingen i høj grad har været domineret af udefra kommende levnedsmiddelprisstigninger, der for Danmark som eksportland samfundsøkonomisk er udtryk for en velstandsforøgelse. I tilknytning til diskussionen af konjunktursituationen og betalingsbalance- 11

14 udsigterne drøftede man endvidere specielt det i forsyningsbalancen i tabel III.l indeholdte skøn over lagerudviklingen. Der er her regnet med en lagerog besætningstilvækst i 1973 på 1,4 milliarder kr. Med henvisning til, at der i de foregående år har været en lagernedgang på omkring 2V2 milliard, blev det anført, at skønnet på de 1,4 milliarder - selv i betragtning af mulige rationaliseringer på området - formentlig var for lavt. Skulle skønnet vise sig korrekt, måtte man efter denne opfattelse regne med en yderligere lagerindhentning i Diskussionen koncentrerede sig derudover især om spørgsmålet om måling af finanspolitikkens virkninger, jvfr. redegørelsens anden del. Der blev givet tilslutning til, at arbejdet hermed videreføres og at der i forbindelse hermed afholdes tekniske drøftelser med sekretariaterne i de i rådet repræsenterede organisationer m. v. samt andre interesserede. Med henblik på det fortsatte arbejde blev der rejst spørgsmål om muligheden af at give en tilsvarende belysning af pengepolitikkens virkninger og af også at inddrage samspillet mellem skattestigning og lønstigning i analysen. Det foreløbige arbejde med den finanspolitiske model har som nævnt givet til resultat, at finanspolitikken ikke har haft de efterspørgselsbegrænsende virkninger, man i almindelighed har tillagt den. Hvorvidt finanspolitikken alligevel har været hensigtsmæssig, må bero på en politisk vurdering, idet der, jvfr. redegørelsens side 81, i situationer, hvor beskæftigelses- og betalingsbalancehensyn er vanskelige at forene, og hvor derfor også korttids- og langtidshensyn kan trække i hver sin retning, foreligger et prioriteringsproblem, som ifølge sin natur er af politisk art. Når specielt betydningen af offentlige udgiftsbesparelser er blevet fremhævet i bl. a. formandskabets redegørelser i de senere år, beror det især på, at udgiftsmultiplikatorerne i almindelighed er væsentlig større end skatte- og afgiftsmultiplikatorerne, jvfr. tabel IV.2 side 71, således at den efterspørgselsdæmpende virkning af en udgiftsbesparelse i almindelighed er væsentlig større end virkningen af en beløbsmæssigt tilsvarende skærpelse af skattepolitikken. Dette hænger også sammen med, at virkningerne af skatte- og afgiftsforhøjelser i større eller mindre grad er blevet neutraliseret gennem nedsat opsparingstilbøjelighed og gennem samtidige lønreaktioner. Ud fra et stabiliseringssynspunkt har styring af den indenlandske efterspørgselsudvikling via finanspolitikkens udgiftsinstrumenter derfor en række fortrin frem for styring via skatte- og afgiftspolitikken. De offentlige udgifter fastsættes imidlertid først og fremmest ud fra en politisk vurdering af 12

15 omfanget af de ydelser, der kollektivt bør stilles til befolkningens rådighed. Man kan derfor ikke på rent økonomisk grundlag drage den konklusion, at udgiftsbesparelser nødvendigvis bør prioriteres højere end skatteforøgelser. København, den 30. maj N. V. Skak-Nielsen J. Vibe-Pedersen Anders Ølgaard

16

17 Den økonomiske situation

18

19 I De udenrigsøkonomiske vilkår Konjunkturforhold og prisvilkår m. v. 1. De ydre forudsætninger for dansk økonomi er i 1973 usædvanlig gunstige. Dels betyder Danmarks medlemskab af EF en markant yderligere forbedring af de i forvejen gennem 1971/72 væsentligt forbedrede afsætningsvilkår for landbrugseksporten. Dels er der ved den forstærkede internationale konjunkturopgang skabt yderligere forbedrede afsætningsmuligheder for den danske industrieksport. De stedfundne valutakursændringer har ganske vist betydet en svækkelse af indtjeningsmulighederne for de industrigrene, der har en stor eksport til lande med devaluerede valutaer (U.S.A., England, Sverige og Italien) eller hvis eksportpriser af andre grunde er aftalt i dollar eller pund. På tilsvarende måde griber specielt dollarens devaluering ind i fragtindtjeningen og svækker derved virkningerne for de danske fragtindtægter af det klare opsving, der i takt med konjunkturopgangen er sket i fragtraterne. Samtidig er imidlertid revalueringen af D.M., yen og enkelte andre valutaer til fordel for dansk industri, og ved en samlet afvejning er der anledning til at fremhæve, at de kriser valutamarkederne har været igennem, ikke har ført til kriser for den internationale handel. Stigningen heri er tværtimod fortsat i uformindsket takt. Meget tyder endda på, at der i 1973 kan blive tale om én af de hidtil kraftigste stigninger i verdenshandelen, ikke blot værdimæssigt - hvilket måtte ventes allerede på grund af den verdensomspændende inflation - men også i mængder. At denne udvikling har kunnet finde sted i en periode med temmelig urolige valutaforhold, uanset den usikkerhed dette giver, er i sig selv et kraftigt vidnesbyrd om styrken i den internationale konjunkturopgang. 2. Over for disse afgørende forbedringer, der for landbrugseksportens vedkommende er nærmere omtalt i et bilag om de ændringer, der pr er sket i afsætningsvilkårene som følge af EF-medlemskabet, står dog en række 2 Dansk økonomi 17

20 »modposteringer«. De vigtigste af disse står i forbindelse med den interne efterspørgselsudvikling, der omtales i kapitel III. Som dér omtalt er det sandsynligt, at en fortsættelse af den nuværende stigningstakt i den indenlandske efterspørgsel efterhånden vil komme til at gå ud over industrieksporten, selv under den optimistiske antagelse, at afsætningsvilkårene i udlandet forbliver lige så gunstige, også ud over 1973, som i øjeblikket. Andre»modposteringer«vedrører de rent ydre forhold. Foran er omtalt de negative virkninger, valutakursændringerne har for dele af industrien og med hensyn til at begrænse stigningen i fragtindtjeningen. Derudover kan især peges på den stigning i råvarepriserne, som den internationale konjunkturopgang har trukket med sig. 3. Udviklingen i råvarepriserne har siden efteråret for nogle varer siden begyndelsen af været præget af overordentlig kraftig stigning, både hvad angår råvarer til industri og landbrug. Det skal eksempelvis nævnes, at der for varer som uld og oliekager skete en fordobling af priserne i løbet af 1972, og at kobbernoteringerne siden efteråret 1972 er steget med op imod 50 pet., medens stålpriserne i foråret 1973 ligger fra 25 til 35 pet. over priserne i efteråret. Der er her tale om de løbende prisnoteringer. Ind til den seneste tid er den faktiske import sket til de temmelig trykkede priser, der var gældende i omkring et par år forud for prisopgangen. Dette var en medvirkende årsag til betalingsbalanceforbedringen i I 1973 vil råvareprisstigningerne derimod slå effektivt igennem i importen, og selve forsinkelsen i»gennemslaget«bevirker, at virkningen antagelig vil holde sig endnu en tid, selv om det senere på året skulle komme til en vending i råvarepristendenserne. Ved en bedømmelse på grundlag af de internationale råvarenoteringer, der fastsættes i dollar eller pund, må det dog tages i betragtning, at valutakursforskydningerne virker dæmpende ind på stigningen i de danske importpriser. 4. I Økonomisk Oversigt, marts 1973, fra Det økonomiske Sekretariat er der givet en udførlig belysning af det hidtidige og forventede internationale konjunkturforløb. Der skal derfor her kun fremdrages nogle få hovedsynspunkter på dette forløb. Der er herved først anledning til påny at fremhæve, at 1973 internationalt bliver et udpræget ekspansionsår, idet de fleste lande i Vesteuropa forudser en forøgelse i den samlede produktion på mellem 5 og 6 pet., U.S.A. over 6 18

21 pet. og Japan ikke mindre end pet. De vigtigste undtagelser fra dette generelle mønster er, set med danske øjne, Sverige og Norge, hvor der forudses vækstrater på henholdsvis ca. 4 og ca. 4V2 pet. I begge tilfælde er dei imidlertid tale om en forøgelse af væksten i forhold til de foregående år, for Sveriges vedkommende afspejlende en forventning om klar acceleration oven på en langvarig stagnation. I overensstemmelse hermed forudser også Sverige og Norge et betydeligt opsving i deres import, for Sveriges vedkommende i øvrigt et særlig stort opsving på for Danmark så betydningsfulde områder som maskiner, tekstil og beklædning. For den omfattende danske industrieksport til Sverige skulle dis$o udsigter kunne opveje de negative virkninger af, at der i forbindelse med valutakursændringerne har fundet en opskrivning sted af den danske krone i forhold til den svenske. For flere lande i Vesteuropa, derunder nok især Tyskland, betyder vækstrater af den angivne størrelse, at man bevæger sig hen imod en pressituation, der blandt andet kan forventes at slå ud i en betydelig importstigning. En tilsvarende vurdering ses ofte anført for U.S.A.'s vedkommende, idet der på trods af den endnu store arbejdsløshed forudses mangel på arbejdskraft på en lang række områder. Som et væsentligt generelt træk i det internationale konjunkturbillede kan det derfor fastslås, at dette præges af efterspørgselspres efter industriprodukter, både til forbrug og investeringer. Den øjeblikkelige situation skulle således være ekstraordinært gunstig med henblik på den nødvendige omstilling af dansk økonomi i retning af en endnu stærkere eksportorientering. 5. Forsøger man nå at vurdere tendenserne i international økonomi på no^et læggere sigt, er det vanskeligere at fastholde en helt tilsvarende optimisme, hvad angår andre landes importefterspørgsel. Selv om der i øjeblikket ikke er udsigt til noget egentligt omslag i den internationale højkonjunktur, er der meget der tyder på, at dennes styrke vil kulminere et stykke ind , i hvert fald hvad U.S.A. og Vesteuropa angår. 6. Den kraftige amerikanske konjunkturopgang har 1 væsentlig grad været et resultat af en konjunkturstimulerende økonomisk politik. Det nye statsbudget (eller rettere føderale budget) følger en væsentlig mere restriktiv linie end i. de foregående år, idet der sker væsentlige begrænsninger i tidligere forudsete udgiftsstigninger. Samtidig er der bebudet udgiftsloft også for de kommende år. Som resultat heraf og af en efterhånden ret stram pengepolitik regnes der 2 19

22 med en vis afdæmpning af den økonomiske vækst i løbet af andet halvår Den mere restriktive linie i finanspolitikken er bl. a. et udtryk for en vis vægtforskydning i den økonomiske politik, idet der samtidig er blevet slækket på den direkte pris- og lønkontrol. Bevarelse af den høje grad af omkostnings- og prisstabilitet, der blev opnået i 1972, er fortsat et hovedmål for den økonomiske politik. Med slækkelse af den direkte kontrol må der for at realisere dette mål lægges større vægt på indirekte virkemidler i form af en strammere finans- og pengepolitik. Betalingsbalancehensyn synes indtil de nye valutakriser i februar kun at have spillet en begrænset rolle for udformningen af den økonomiske politik i U.S.A. Den kombination af stort underskud i det løbende handelssamkvem med udlandet og samtidig store amerikanske investeringer og kapitalplaceringer i øvrigt i andre lande, der i de senere år har karakteriseret amerikansk udenrigsøkonomi, ville i andre lande have ført til en tømning af valutareserverne som ville have tvunget til drastiske indgreb over for betalingsbalanceunderskuddet. Som reservevalutaland har U.S.A. i stedet kunnet finansiere sit underskud (i 1971 ca. 30 milliarder dollars, i 1972 ca. 10) med sin egen valuta. Dette har til gengæld skabt betydelige problemer i bl. a. Vesteuropa, både med hensyn til uroen på valutamarkederne og på det pengepolitiske område. 7. Med to på hinanden følgende devalueringer på tilsammen godt 20 pet. i forhold til den tidligere guldværdi (omkring 15 pet. i forhold til et vejet gennemsnit af andre valutaer) og med en i forhold til udviklingen i Europa meget høj grad af omkostnings- og prisstabilitet i 1972 (lønstigninger på 5-6 pet. og prisstigninger på omkring 3 pet.) er U.S.A.'s internationale konkurrenceevne blevet væsentligt forbedret. Det forekommer derfor sandsynligt, at underskuddet på den amerikanske betalingsbalances løbende poster i fremtiden vil være faldende 1. Dette vil i sig selv få en afdæmpende virkning på konjunktursituationen blandt andet i Vesteuropa, hvor der som en indirekte virkning også må regnes med intensiveret japansk konkurrence. 1. Overgangsvis kan den modsatte virkning dog tænkes, idet en devaluering umiddelbart fører til en stigning i importudgifterne, regnet i det devaluerende lands valuta, medens det tager nogen tid, før den slår igennem i eksporten og i importmængderne. Bl. a. som følge af sådanne forhold vil der fortsat være risiko for nye internationale valutakriser. 20

23 8. Selv når man ser bort fra sådanne udefra kommende konjunkturpåvirkninger, må der på lidt længere sigt regnes med, at der vil finde en afdæmpning sted af konjunkturopgangen i Vesteuropa. Inflationsproblemet er meget påtrængende i alle de vesteuropæiske lande og skaber et pres for at gribe ind med konjunkturdæmpende forholdsregler, bl. a. fordi man i nogle lande klarere end i Danmark kan konstatere, at bestemte samfundsgrupper, herunder pensionisterne, bliver stillet ringere på grund af inflationen. Dette er eksempelvis blevet fremhævet i diskussionen i både England og Tyskland. I Tyskland er der nu truffet en række konjunkturdæmpende foranstaltninger. I England er finanspolitikken derimod fortsat stærkt ekspansivt orienteret. Inflationsproblemet, der har været ganske særlig påtrængende i England, søges i stedet angrebet ved direkte løn- og priskontrol. Da den opgang, der har fundet sted i England, har trukket en meget stærk importstigning med sig og bytteforholdet i udenrigshandelen samtidig er blevet kraftigt forringet, er der imidlertid påny sket en væsentlig forringelse af den engelske betalingsbalancestilling. Det synes på denne baggrund nærliggende at regne med muligheden af, at det relativt hurtigt kan blive nødvendigt for England igen at slå ind på en konjunkturbremsende politik.

24 II De udenrigsøkonomiske vilkår Internationale valutaforhold 1. På baggrund af de gentagne internationale valutakriser og af den nyorientering, der i forbindelse hermed har fundet sted med hensyn til dansk valutakurspolitik, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en nøjere gennemgang af valutaforholdene, end det er sket i tidligere redegørelser. I det følgende omtales valutaforholdene derfor ikke blot set fra en dansk synsvinkel, men også i en bredere international sammenhæng. 2. Svarende til krisernes dramatiske forløb har mange af de kommentarer, der har været fremsat om krisernes virkninger, haft et dramatisk præg. Det er således en udbredt opfattelse, at hele det grundlag, det internationale betalingssamkvem har bygget på siden den anden verdenskrig, nemlig Bretton Woods-aftalerne af 1944, hermed er brudt definitivt sammen, og at alternativet hertil må være et system hvor alle valutaer flyder i forhold til hinanden - eventuelt dog med visse internationalt aftalte»færdselsregler«for flydningen. Efter denne opfattelse er der også tale om et sammenbrud - i hvert fald indtil videre - for planerne om at videreudvikle EF til en økonomisk og monetær union (valutaunion). Dette kan ses som ét yderpunkt i det spektrum af vurderinger, der er fremkommet på baggrund af valutakriserne i foråret. Fleroverfor står som et andet yderpunkt, at den generelle internationale valutareform, der forhandles om, fortsat må være baseret på Bretton Woodssystemets princip om faste, men justérbare valutakurser. Imellem disse to yderpunkter har man en række planer, baseret på begrænset flydning, såkaldt glidende paritetstilpasning o. lign. Det system, Danmark deltager i sammen med en række andre lande inden for og uden for EF, kan ses som en sådan mellemform, baseret på fælles flydning udadtil og følgelig begrænsede kursudsving mellem deltagerne indbyrdes, jvfr. nedenfor. Bortset fra, at der ikke er noget fast»loft«eller»gulv«for de fælles udsving i deltagerlandenes va- 22

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

EUROPÆISKE RAMMER FOR DANSK ØKONOMISK POLITIK

EUROPÆISKE RAMMER FOR DANSK ØKONOMISK POLITIK EUROPÆISKE RAMMER FOR DANSK ØKONOMISK POLITIK Niels Thygesen Professor (emer.) KU, dr.polit.* De økonomiske Råds jubilæumskonference, København, den 7. december 2012 *Medlem af DØRs formandskab 1984-85,

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1969 DET ADMINISTRATIVE BIBLIOTEK 1 KØBENHAVN, OKTOBER 1969. cg soésfrr ' -fe r ' *

DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1969 DET ADMINISTRATIVE BIBLIOTEK 1 KØBENHAVN, OKTOBER 1969. cg soésfrr ' -fe r ' * DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI i efteråret 1969 DET ADMINISTRATIVE BIBLIOTEK 1 850001058294 STATENS TRYKNINGSKONTOR KØBENHAVN, OKTOBER 1969 cg soésfrr ' -fe r : L ' ' * Siden oprettelsen

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. foråret 1972. Den økonomiske situation Livsindkomstberegninger STATENS TRYKNINGSKONTOR

DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. foråret 1972. Den økonomiske situation Livsindkomstberegninger STATENS TRYKNINGSKONTOR DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI foråret 1972 Den økonomiske situation Livsindkomstberegninger STATENS TRYKNINGSKONTOR KØBENHAVN, MARTS 1972 Siden oprettelsen af Det økonomiske Råd i efteråret

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1978. Konjunktursituationen. Produktivitetsstigninger, arbejdsløshed og realøkonomisk råderum. Arbejdsløshed og dagpengeregler.

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1978. Konjunktursituationen. Produktivitetsstigninger, arbejdsløshed og realøkonomisk råderum. Arbejdsløshed og dagpengeregler. DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1978 Konjunktursituationen Produktivitetsstigninger, arbejdsløshed og realøkonomisk råderum. Arbejdsløshed og dagpengeregler. Arbejdstidsforkortelse som instrument i konjunkturpolitikken.

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING?

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? Oplæg ved høring i Fællessalen, Christiansborg, 21. marts 2009 Niels Thygesen* *Professor i økonomi, Københavns Universitet (emeritus), dr. polit., Medlem af Delors-udvalget

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979 Konjunkturtendenserne i udlandet Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1979 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk

Læs mere

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974 Økonomiske problemer efter oliekrisen Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN FEBRUAR 1974 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen www.econ.ku.dk/okojacob/makroøkof05/makro.htm LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

DANSK ØKONOMI. Fortsat international underbeskæftigelse. Dansk økonomi frem til 1980. Overvejelser omkring den økonomiske politik.

DANSK ØKONOMI. Fortsat international underbeskæftigelse. Dansk økonomi frem til 1980. Overvejelser omkring den økonomiske politik. DANSK ØKONOMI 1977 Fortsat international underbeskæftigelse. Dansk økonomi frem til 1980. Overvejelser omkring den økonomiske politik. Livsindkomstberegninger og formueforskydninger under inflation. DET

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

DANSK ØKONOMI EFTERÅRET 1973. Den økonomiske situation Korttids- og langtidsvirkninger af ændringer i finanspolitiken Inflationsproblemet

DANSK ØKONOMI EFTERÅRET 1973. Den økonomiske situation Korttids- og langtidsvirkninger af ændringer i finanspolitiken Inflationsproblemet DANSK ØKONOMI EFTERÅRET 1973 Den økonomiske situation Korttids- og langtidsvirkninger af ændringer i finanspolitiken Inflationsproblemet DET ØKONOMISKE FORMANDSKABET RÅD KØBENHAVN DECEMBER 1973 FORMANDSKABETS

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

DANSK ØKONOMI. Konjunkturtendenserne, oliesituationen. Blokeringer og løsningsmuligheder: Indkomstpolitik, devaluering, tilskudspolitik

DANSK ØKONOMI. Konjunkturtendenserne, oliesituationen. Blokeringer og løsningsmuligheder: Indkomstpolitik, devaluering, tilskudspolitik DANSK ØKONOMI Konjunkturtendenserne, oliesituationen Blokeringer og løsningsmuligheder: Indkomstpolitik, devaluering, tilskudspolitik International valutapolitik - EMS DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Udviklingen i Danmarks internationale konkurrenceevne

Udviklingen i Danmarks internationale konkurrenceevne DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET Udviklingen i Danmarks internationale konkurrenceevne STATENS TRYKNINGSKONTOR KØBENHAVN, MAJ 1969 Siden oprettelsen af Det økonomiske Råd i efteråret 1962 har formandskabet

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg

Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg En artikel fra KRITISK DEBAT Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg Skrevet af: Jesper Jespersen Offentliggjort: 14. april 2010 Indledning James Tobin, Eastern Economic Journal, 1979, s. 153 Ibid,

Læs mere