DJURSLAND LANDBOFORENING

Transkript

1 Nr. 45 April 2010 DJURSLAND LANDBOFORENING Landmandsportræt: Fritidslandbrug med livskvalitet for børn og voksne side 6 Vær opmærksom på vand- og naturplanerne side 10 Natura 2000-planer side 13 Dyrskuer i 200 år side 29 TID & STED side 33

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Redaktionen: Gårdejer Hans Gæmelke formand Chefkonsulent Jørgen Flensborg (ansvarsh.) Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Sekretær Irene Kjær Madsen Redaktionen sluttet den 23. marts 2010 Annonceekspedition: Djursland Landboforening Føllevej 5, 8410 Rønde tlf Sekretær Anni Poulsen Sort/hvid: - Reproklar materiale 1/6 side kr. 700,- 1/3 side kr ,- 1/2 side kr ,- 2/3 side kr ,- 1/1 side kr ,- Bagsiden: 1/1 side kr ,- 4-farve tryk: - Reproklar materiale 1/6 side kr. 900,- 1/3 side kr ,- 1/2 side kr ,- 2/3 side kr ,- 1/1 side kr ,- Bagsiden: 1/1 side kr ,- Alle priser er ekskl. moms. Udkommer medio februar, april, oktober og december. Sponserede links på 6 måneders bannerplads inkl. 4 uger på forsiden: 1.000,- kr. (cirka eksterne visninger) 03 Foreningen: Formandsord 05 Foreningen: Generalforsamlingen 06 Landmandsportræt: Fritidslandbrug med livskvalitet for børn og voksne 10 Natur og Miljø: Vær opmærksom på vand- og naturplanerne Natura 2000-planer 15 Økologi: Få vurderet mulighederne for økologisk omlægning kvit og frit 16 Planter & Natur: Jens D. Andersen holder som planteavlskonsulent 17 Medarbejderportræt: Jeg har det bedst, når der sker noget 19 Regnskabsafdelingen: Hvem bestemmer? 21 Agro-IT: Nyt fra Agro-IT A/S 22 Juridisk afdeling: Advarsel! 24 Landscentret: Vindmøller og solceller i udlandet fascinerende og farlige investeringer Bladet tilgår alle medlemmer af Djursland Landboforening samt interesseorganisationer o.a. Forsidefoto: Kim Ellermann Pia og Mads med lam på Stenagergård Oplag: eksemplarer ISSN Nr. 45 April 2010 DJURSLAND LANDBOFORENING 27 Landscentret Får og geder: Sæson for lammekøller 28 Knud Buch-Jepsen: Japanske gæster 29 Landbrugsmessen Gl. Estrup: Dyrskuer i 200 år Historien om Landbrugsmessen Gl. Estrup 33 Tid & sted: Arrangementer og vigtige datoer 36 Foreningen orienterer: Landboforeningens medarbejdere Landmandsportræt: Fritidslandbrug med livskvalitet for børn og voksne side 6 40 Andre nyttige kontakter 41 Udvalgene i Djursland Landboforening Vær opmærksom på vand- og naturplanerneside 10 Natura 2000-planer side 13 Dyrskuer i 200 år side 29 TID & STED side 33 Landbocentret Følle - Føllevej Rønde Tlf.: Fax: djursland@landboforening.dk Åbningstid: Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00 CVR nr.:

3 FORMANDSORDET Rapsen på vej i blomst. Foto: Djursland Landboforening (CLU) Formand Hans Gæmelke Formandsord Med den landbrugsøkonomiske krise har landbrugets snærende rammevilkår for alvor fået politisk opmærksomhed og er kommet øverst på dagsordnen. Dette gælder også den politiske dagsorden, der udgår fra Djursland Landboforening. Den økonomiske krise, der gennemløber landbruget i øjeblikket, er formentligt en af de største i landbrugets historie. Der skal derfor fra politisk hold være særlig bevågenhed over for de rammevilkår, der sættes for landbruget. Globaliseringen og liberalisering af landbrugets markedsvilkår har for alvor vist de alvorlige økonomiske konsekvenser, det kan få for landbruget, og det må også være et faktum, at skal dansk landbrug på sigt overleve på et fornuftigt grundlag, bør der sikres en række forskellige politiske rammer både på nationalt plan, men også i EU s landbrugspolitik. Hvis dette ikke sker, vil risikoen for en udsultning af erhvervet være til stede med alvorlige følger for dansk landbrug. Det helt grundlæggende er at skabe politisk forståelse for, at landbrugserhvervet er et bærende element for dansk økonomi, men også en forståelse i EU s landbrugspolitik, der indeholder en strategi for landbrug i Europa og dets overlevelse. Indsatsen for landbruget er ikke blot overordnede, politiske strategier, men også nogle gennemtænkte rammevilkår, der giver landbruget plads til sit erhverv, så andre interesseområder også finder ind i et naturligt samspil med landbruget. En aktiv politik er ikke alene det, der måtte ske via de folkevalgte politikere på Christiansborg. Det er også et lokalt forankret politisk arbejde, der anskueliggør, hvad forskellige politiske tiltag vil betyde for landbruget og dermed for lokalsamfundet. Det er derfor vigtigt, at det politiske arbejde, der udmøntes fra Djursland Landboforening, er aktivt for landbruget på Djursland i en sådan grad, at det politiske arbejde kommer ud til medlemmerne. Det er desværre et faktum, at der gennemføres politik på Christiansborg, hvor konsekvenser af den førte politik ikke er gennemtænkt, og som kan føre til mere skade en gavn. Skader, der kan være så uoprettelige på et erhverv som landbruget, og som dansk økonomi slet ikke kan undvære. Det er ønsket for Djursland Landboforening, at de politiske rammevilkår for landbruget skal lettes, og Djursland Landboforening vil gøre en ekstraordinær indsats for at sætte særlig politisk fokus på dette område i

4 LANDBRUGSFINANSIERING Egon Mikkelsen Auning, Lise Kristensen Grenaa, Anders T. Rasmussen Auning, Jørgen Antonsen Grenaa, Jens Daugaard Auning, Torben Sørensen Grenaa, en bank med forstand på landbrug Få råd til mere Aftal et møde med en af vores kompetente rådgivere og lad os sammen gennemgå din økonomi. Ved at hente finansieringen hos os, opnår du et solidt fundament for den daglige drift. En bank med lokale værdier Djurslands Bank er en lokalt forankret bank med stort kendskab til den lokale egn og det lokale erhvervsliv. Vi sammensætter de bedste individuelle løsninger tilpasset netop din virksomhed. 4

5 GENERALFORSAMLING 2010 Foto: Djursland Landboforening (CLU+IKM) 5

6 Pia og Torben overtog Stenagergaard i 1995, og siden har både stuehus og omgivelser fået en kærlig hånd. Foto: Djursland Landboforening (JF) Af journalist Kim Ellermann Fritidslandbrug med livskvalitet for børn og voksne På familien Friis Sørensens fritidslandbrug ved Øster Alling er børn og voksne fælles om arbejde og fornøjelse med avl af oxforddown-får Hædersbevisningerne hænger tæt på en væg i stalden på Stenagergaard. De røde, blå, grønne og hvide rosetter lyser op og vidner om familien Friis Sørensens succes med avl af får. Det lille fritidslandbrug uden for Øster Alling ved Auning er rammen om et familieliv, som både voksne og børn engagerer sig stærkt i. For både Torben og Pia Friis Sørensen og deres to drenge, Lasse og Mads på 11 og syv år, går med liv og sjæl op i tilværelsen med får, heste, marker og gårdbutik. Ved siden af livet på fritidslandbruget er Torben værkfører hos Peugeot-forhandler Tage Thom- sen A/S i Fausing, og Pia arbejder tre dage om ugen i en blomsterbutik i Randers. Der er nok at se til, men det bliver sjældent for meget. Vi stresser ikke. Måske fordi vi alle er interesserede. Havde det kun været den ene part, ville det være træls for den anden, siger Pia. SLAGTNING for private Slagtning af svin, okser og lam Afhentning på pladsen af vores vognmand Modning i separat modnings - kølerum allingåbro slagtehus Ring for nærmere info el kontakt@ allslagtehus.dk Partering efter ønske Alt i pålæg laves i eget pølsemageri Vi køber okser og ungkvæg Vi sælger også storkøb til private (kun mod bestilling) 6

7 LANDMANDSPORTRÆT Her ligger Stenagergaard Fårene er hovedinteressen. Pia har hobbyen i blodet, for hendes forældre var også fåreavlere. Da hun og Torben flyttede ind på gården i 1995, fik de et oxforddown-får i indflyttergave. Det blev begyndelsen på fåreholdet på Stenagergaard. I dag består besætningen af 22 moderfår med lam, fem gimmere og otte væddere. Dertil kommer to rolige og børnevenlige haflinger-ponyer og en sportspony. Til ejendommen hører 5,8 hektar jord, som Torben dyrker med vinterbyg og græs i omdrift. Græsarealet er inddelt i tre folde, som fårene går på fra april til december. Derudover er der tilforpagtet 9,0 hektar jord. Bortset fra mejetærskeren råder Torben over de nødvendige maskiner til at drive jorden med. Papirarbejdet lader parret andre om. Det er vildt. Helt vildt, siger Torben om den administration, der kræves på det lille fritidslandbrug. Det er nødvendigt at have landboforeningen til at hjælpe. De kender alle reglerne, fortsætter han. Familien bruger planteavlskonsulent Peter Worre Jensen fra Djursland Landboforening til at lave markplan og gødningsregnskab, mens et revisionsfirma i Randers tager sig af regnskabet. Til dyrskue med nyvaskede får Torben og Pia og de to drenge investerer megen tid i at stille op på dyrskuer med deres dyr. Hvert år tager de til landbrugsmesse på Gammel Estrup, til Landsskuet i Herning og Kimbrerskuet i Års. Selv om det mest handler om at få præmier med hjem, er det også en rar oplevelse. Det er noget vi gør sammen i familien. Børnene synes også, det er hyggeligt med det sociale samvær med andre fåreavlere og med venner og familie, der også har får, siger Pia. Forberedelser er der masser af før et dyrskue. Dyrene skal præsentere sig bedst muligt. Fårene skal først spules og dernæst vaskes med Arielvaskepulver, hvorefter de går to dage ude på folden. Så er de klar til at tage af sted. Det avlsmæssigt bedste år indtil nu var Da vandt fårene fra Stenagergaard førstepræmier i tre kategorier: Skuets bedste ældre får, Skuets bedste besætningsgruppe og Skuets bedste 1-års-får. Men også ponyerne har succes. Ved Landsskuet i Herning i 2008 scorede Hope 23 point ud af 24 mulige. Fårene går i en tidligere slagtesvinestald om vinteren. Fra april til december er de på græs. Foto: Kim Ellermann Et overvågningskamera viser læmningerne på en tv-skærm i køkken-alrummet. Foto: Kim Ellermann 7

8 Pia og Torbens avlsarbejde med får og ponyer giver mange præmier ved dyrskuer rundt i landet. Foto: Kim Ellermann I Friis Gårdbutik sælger Pia tøj og garn af uld, blomster og stearinlys. Mads viser et skind fra gårdens besætning. Foto: Kim Ellermann Mads og Lasse er åbenlyst smittet med forældrenes passion. De taler gerne med, når snakken går om avl og pasning af får. Og gradvis får de mere krævende opgaver. Ved Kimbrerskuet i Års sidste år mønstrede en stolt Lasse for første gang sit eget 1-års-får, som fik prisen Fremtidens får i en konkurrence tilrettelagt for børn. Interessen kaster også bestyrelsesarbejde af sig. Pia er sekretær i foreningen Dansk Fåreavl, distrikt 5, og med i bestyrelsen for landbrugsmessen på Gammel Estrup. Den opgave involverer også Torben og drengene, som hjælper med at grave pæle ned og sætte skilte op. Påskelørdag er Fårets dag. Da åbner fåreavlere landet over deres bedrifter for alle interesserede. I 2010 mødte mellem 65 og 70 besøgende op på Stenagergaard, og TV2- Østjylland var forbi med et kamerahold. Det er hyggeligt, at folk vil komme og kigge. Mange, der overvejer at anskaffe sig får, spørger, hvordan man passer dem og bliver glade for at se, at de er så rolige, at også børn kan have med dem at gøre, siger Pia. Arbejdet med besætningen sluger ikke al fritiden. Trods alt. Også bygninger og omgivelser får en kærlig hånd. Da Torben og Pia overtog ejendommen for 15 år siden, renoverede de stuehuset. For tre år siden byggede de en garage på og fik nyt tag med kviste. Siden er det blevet til en ridebane til Pia, en fodboldbane til drengene og en flot have med rododendronbede, som hele familien går op i at holde pæn. Tingene skal være i orden. TRANSPORT AF KORN TILBYDES Al kørsel af korn med suge/blæse biler tilbydes. Levering af materialer og kørsel med containerbiler. RING OG HØR NÆRMERE VOGNMAND PETER JENSEN Vandværksvej 28 Assentoft 8960 Randers SØ Telefon

9 LANDMANDSPORTRÆT Tre heste, tre mennesker. Torben med sportsponyen, Jackpot, og Mads og Pia med de to haflingere, Hope og Ciwi. Foto: Kim Ellermann Det skal ikke ligne en svinesti, hvor vi bor, siger Torben. Drengene og deres kammerater nyder de gode muligheder for at udfolde sig. Her kan de lege i halmen, køre med plænetraktoren og spille fodbold. Og tit er kammeraterne ikke til at drive hjem igen, fortæller Pia. Men parret laver ikke det hele selv, for i Friis Sørensens omgangskreds hjælper man hinanden. Sammenholdet i familien er tæt, og vennekredsen stor. Torbens far og farbror og en ven, der er tømrer, hjalp med at renovere stuehuset. Pias morbror er entreprenør, og han stod sammen med Torben for at anlægge ridebanen. En ven stiller sin mejetærsker til rådighed i høst. Og Pias kusine har lavet hjemmeside for gårdbutikken. Gårdbutik sælger alt i fåreprodukter Gårdbutikken er Pias område. Den lille, hvide træbygning på gårdspladsen oser af hygge. Butikken bugner af farvestrålende tøj og garn i uld og af blomsterdekorationer og hånddyppede lys. Ulden kommer dels fra merinofår og mohairgeder, dels fra egen besætning. Oxforddown-fåret er ganske vist en specialiseret kødrace, men ulden tjener også et formål. Pia og Torben klipper dog ikke selv fårene. Det tager for lang tid, og vi er ikke gode nok til det, erkender Torben. Kunderne kan også bestille slagtelam. Det er et stort hit, fortæller Pia, for mange forbrugere vil gerne se, hvor lammene kommer fra, og kundernes appetit på lækre lam overstiger langt det, gården kan producere. Køberne kommer mest fra lokalområdet, men også familier fra Århus-egnen finder vej til Friis Gårdbutik, som har flest besøg omkring jul og påske. Af og til sælger Pia og Torben et avlsdyr. Men de bedste dyr beholder de i besætningen. Økonomisk løber et lille fritidslandbrug ikke rundt. Heller ikke hos Pia og Torben. Men det er heller ikke det vigtigste. Det handler om fællesskab og sammenhold i familien. Og på den konto er der et kæmpe overskud. Fakta Stenagergaard Skovsmindevej 13, ØsterAlling, Auning Torben Friis Sørensen, 51 år Pia Friis Sørensen, 38 år Lasse, 11 år Mads, 7 år 5,8 hektar ejet jord omkring gården med græs i omdrift og vinterbyg 6,0 hektar forpagtet mark - jord med vinterbyg 3,0 hektar forpagtet eng med græs til hø 22 moderfår med lam, 5 gimmere og 8 væddere, oxforddown 2 ponyer, haflinger, og 1 sportspony Gårdbutik med salg af garn, tøj og strømper af uld, slagtelam, blomster og dekorationer 9

10 NATUR OG MILJØ 23 vandplaner er på vej ud i en omfattende høring, inden de ophøjes til lov Foto: Djursland Landboforening (LSG) Natur- og miljøkonsulent Rikke Skyum Vær opmærksom på vand- og naturplanerne Den 14. januar offentliggjorde Miljøministeriet med halvandet års forsinkelse 23 vandplaner og 246 naturplaner. Planerne er nu på vej ud i en omfattende høring, inden de ophøjes til lov. De fastsætter kon - krete reduktionsmål og virkemidler for vandløb, søer, fjorde, kystvande, grundvand og natura 2000 områder. Du bør derfor som lodsejer være opmærksom på at få dine egne interesser varetaget bedst muligt. Teknisk forhøring i kommunerne Vand- og naturplanerne har været i teknisk forhøring indtil den 11. marts 2010 i kommunerne. Dette betyder, at kommunerne har fået til opgave at korrigere planerne for fejl og mangler. De kommuner, vi har kontakt med, påpeger, at der er mange fejl og til dels også forældede data. Derfor anbefaler blandt andet Norddjurs Kommune da også, at man som lodsejer afventer de fejlrettede planer, der sendes i offentlig høring i seks måneder senere på året. Blandt andet ligger Norddjurs Kommune i sit høringssvar til Miljøcenter Århus vægt på at få sat en realistisk miljømålsætning for vandløbene i kommunen. Således henviser kommunen til en stribe vandløb, hvor de mener, at målsætningen er urealistisk høj. Det drejer sig især om vandløb i de lave områder ned til Randers Fjord, og mod havet nord og øst for Djursland, hvor mange vand- løb har ringe faldforhold og derfor også en nedsat vandhastighed. De naturgivne forhold i vandløbene medfører således, at miljømålsætningen for mange vandløb bør revurderes. Syddjurs Kommune peger i deres høringssvar også på en række vandløb, som har karakter af tekniske anlæg såsom drængrøfter, pumper og kanaler til vandafledning, som bør tildeles en lavere målsætning. Desuden peger de på vandløb med dårlige faldforhold beliggende i flade ådale som for eksempel Korup Å, Ryom Å og Skørring Å, hvor det vil give store afvandingsmæssige problemer at reducere vandløbsvedligeholdelsen. Offentlig høring Det er muligt allerede nu, at gå ind på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside ( og orientere sig om sin egen ejendom. Kommunernes høringssvar vil dog givetvis give anledning til en række ændringer. Efter kommunernes forhøring vil staten revidere planerne inden den seks måneders offentlige høring, som forventes senere i 2010, hvor alle inkl. landbruget kan indgive høringssvar. Efter endelig vedtagelse af vandog naturplanerne skal kommunerne udarbejde handleplaner og gennemføre disse. Implementeringen varetages primært af kommunerne og skal efter planen starte i begyndelsen af Djursland På Djursland er vi berørt af tre hovedvandoplande og dermed også af tre vandplaner. Niveau for indsats og virkemidler er vidt forskellige i de tre vandplaner. I tabellen på næste side ses en oversigt. 10

11 Djursland Randers Fjord Århus Bugt Reduktion af kvælstofudvaskning 8 % 98 t 36 % t 25 % 261 t 10-m randzoner, jordbearbejdning mv 97 t 404 t 71 t Fosfor ådale 2 ha 260 ha 28 ha Vådområder 0 ha 0 t 807 ha 91 0 ha 0 t Yderligere efterafgrøder 0 ha 0 t ha 88 t ha 27 t N-kvoter 1 0 t 846 t 161 t Renseanlæg mv. 1 t 11 t 2 t Vandløb (660 km total) (2.450 km total) (560 km total) Ophør/ændret vedligeholdelse 272 km 41 % 539 km 22 % 100 km 18 % Restaurering 12 km 533 km 2 km Fjernelse af spærringer 34 stk. 249 stk. 38 stk. Genåbning af rørlagte vandløb 33 km 44 km 28 km 1 Det er endnu ikke afklaret, om det bliver en kvotemodel, der skal anvendes til reduktion af udvaskningen. Der ydes kompensation til de lodsejere, der bliver berørt af de målrettede tiltag som for eksempel anlæg af vådområder, ændret vandløbsvedligeholdelse, vandløbsrestaurering og 10-m randzoner. Vi kender endnu ikke kompensationens størrelse. Miljømål og hermed reduktionsmål for de forskellige hovedvandoplande ligger fast. Der er dog stadig diskussion om hvilke virkemidler, der skal anvendes. Statens Miljøcentre har fået til opgave at pege på de mest omkostningseffektive. Hvis de virkemidler, der er gengivet i skemaet, skal ændres, så skal det sikres, at alternative virkemidler har samme effekt, samt er ligeså omkostningseffektive som de foreslåede. Det kan kræve et større dokumentationsarbejde for kommunerne. øjeblikket intenst på, at landbruget skal holdes økonomisk skadesløst. Således arbejdes der på at minimere den generelle regulering og i stedet få tiltagene flyttet hen til de arealer, hvor der er den største miljøgevinst, og hvor tiltagene kompenseres ved en given erstatning. Vær opmærksom! Slutteligt understreges, at det forventes, at alle landmænd bliver berørt. Vær derfor opmærksom på forholdene på din ejendom, og de tiltag der er i støbeskeen hos dig! Vi anbefaler, at bredejerne langs de forskellige vandløb organiserer sig i vandløbslaug eller lignende. Vandløbslaugenes eksistens vil få endnu større berettigelse i den kommende tid. Arbejdet med vandplanerne vil i nogle områder blive massivt, og det er derfor en god idé at organisere sig som lodsejere langs et vandløb. Har du brug for rådgivning? Djursland Landboforening har oprettet et team af konsulenter til at hjælpe med spørgsmål omkring vand- og naturplaner. Det er Rikke Skyum og Lars Skou Gleerup. Hvad gør landboforeningen? Djursland Landboforening indgår i et samarbejde med de resterende østog midtjyske landboforeninger kaldet Dansk Landbrug MidtØstylland (DLMØ). Planerne vil blive behandlet i dette forum, når de sendes i offentlig høring senere på året. Landbrug & Fødevarer arbejder for Pumpestationen ved Fannerup som afvander en del af det bagvedliggende Kolindsund. Foto: Djursland Landboforening (IKM) 11

12 RUBRIC er rygraden i enhver svampebehandling i hvede Vidste du, at det rent faktisk er muligt at spare kr. på planteværnskontoen med Rubric sammenlignet med tilsvarende svampemidler til korn? Cheminovas unikke formulering af Epoxiconazol giver dig så gode fordele både hvad anvendelse, udbytte og økonomi at benytte Rubric. Randers-Djursland Rapsgade Randers Tlf Realkredit DLR Kredit yder realkreditfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 85 Ole Moesgaard Andersen»Bendstrupgaard«Mejlbyvej Hjortshøj Tlf Fax: oma@dlr.dk Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade Gjern Tlf Fax: flm@dlr.dk Område 89 Anton Krogh Kærby Møllevej 29 Kærby 8983 Gjerlev Tlf Fax: ak@dlr.dk Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Karl Damsgaard»Vibsig«, Vibsigvej Brønderslev Tlf Fax: kd@dlr.dk Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Frode Jensen Tyrstingvej 3, Ring 8740 Brædstrup Tlf Fax: foj@dlr.dk Ved vurdering af ejendomme med stor kvægproduktion medvirker desuden Herluf Jørgensen Boldingvej 17 A 6752 Glejbjerg Tlf Fax: hj@dlr.dk er realkredit Nyropsgade København V Tlf Fax dlr@dlr.dk 12

13 Natur- og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup NATUR OG MILJØ Natura 2000-planer Sammen med de meget omtalte Vandplaner blev også 246 Naturplaner offentliggjort i januar. De fastsætter målene og virkemidler for Natura 2000 områderne, som skal sikre, at der opnås eller sikres en gunstig bevaringsstatus. Som vandplanerne skal Natura 2000-planerne ud i en seks måneders offentlig høring. Handleplaner skal derefter udarbejdes og gennemføres af kommunerne. Særligt for husdyrbrug kan det give store udfordringer. Hvad er Natura 2000? Natura 2000 områder er en samlebetegnelse for internationale naturbeskyttelsesområder, der omfatter Habitatområder, Fuglebeskyttelsesområder og Ramsar områder. I alt km 2 i Danmark. Langt hovedparten ligger til vands som fjorde og kystnære områder. Godt km 2 på land. Formålet er at beskytte og genoprette de naturtyper og dyre- og plantearter, som de er ud peget på grundlag af. Natura 2000-områderne har allerede længe haft betydning ved ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug, hvor påvirkninger i form af blandt andet ammoniak og nitratudvaskning reguleres. Desuden har en række almindelige land- og skovbrugsaktiviteter skulle anmeldes til kommunen inden de iværksættes indenfor disse områder. landbrug i eller op til Natura Begrænsninger og restriktioner der stilles i forbindelse med en miljøgodkendelse, udløser ikke kompensation. Bliver det nødvendigt med restriktioner og driftsændringer på den nuværende lovlige drift eller inddragelse af private arealer, skal der betales kompensation til ejeren. Frivillige aftaler herom er selvfølgelig et godt udgangspunkt, men vi ved endnu for lidt om beregningen af kompensationen. Princippet om tabt handelsværdi når man ikke kan blive enige er svært at beregne. Særligt ved højværdiarealer, skov med stor vedmasse m.v. Omkring høringsprocessen og landboforeningens indsats henvises til artiklen om Vandplanerne i dette blad. Natura 2000 områder på Djursland På Djursland har vi Natura 2000 områder dækkende Mols Bjerge, Kalø skovene og Stubbe sø. Nogle mindre områder ved nogle søer i Løvenholm skovene og et kær ved Knebel Vig. Desuden en række kystområder omkring Helgenæs, østkysten af Ebeltoft halvøen, Randers Fjord, Hevring Bugt og hele nordkysten af Djursland. Betydning af Natura 2000-planerne Natura 2000-planerne gør status over tilstanden af de naturtyper, landskaber samt dyre- og plantearter som områder er udpeget for at beskytte. Vurderes den ikke at være gunstig, indeholder planerne et indsatsprogram, der skal sikre opnåelse heraf. Det er så kommunernes og statens opgave at udarbejde konkrete handleplaner for at nå målene. Den nødvendige indsats kan være alt fra rydning af krat, ændring af vandstand, reduktion af næringsstofbelastning til udsætning af rovfisk, afgræsning eller faunapassager for odder samt mange flere tiltag. Den største betydning for landbruget bliver nok en væsentlig skærpelse i forbindelse med udvidelse/ ændringer af husdyrbrug. Ammoniaknedfaldet over kvælstoffølsom natur i Natura 2000 områder skal fremover reguleres ud fra totalbelastningen og ikke som nu merbelastningen. Det kan blive en kæmpeudfordring for 13

14 Klip ud gem GRÆSSÆSON 2010 Slåning af græs og helsæd Presning af rundballer og wrapning i en arbejdsgang - fra 0,9 m til 1,4 m i diameter Hjemkørsel af wrapballer Henrik : hele dagen Bo: efter kl Salg af: Wraphø, græsensilage, hø og halm - kan evt. leveres Klip ud gem Find masser af andre gode tilbud på Asus 10 Netbook Smart lille bærbar pc, som er nem at have med i tasken. Pc en er perfekt til tekstbehandling og internettet. Intel Atom N270 / 1.6 GHz. 1 GB. Ram 250 GB. Harddisk Kortlæser og integreret kamera 10.1" TFT skærm. Microsoft Windows 7 Starter dansk Forårspris: 2.399,-* *) Ekskl. moms og konsulentydelser AGRO-IT A/S - Føllevej 5, 8410 Rønde - Tlf: Mail: info@agro-it.dk Situation Ønske Løsning Selvstændig landmand med visioner At styrke bedriften Rådgivere med forstand på landbrug og penge Danske Banks landbrugsrådgivere er specialister inden for landbrugsøkonomi. Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i den enkelte bedrift og bygger på mange års erfaring med danske landmænds erhversbetingelser. Aftal et møde, og lad os sammen finde en løsning, der styrker dit landbrug. Landbrugscenter Østjylland Telefon Danske Bank 14

15 ØKOLOGI Det såkaldte omlægningstjek giver et solidt grundlag for at vurdere, om økologisk omlægning er relevant. Foto: Djursland Landboforening (CLU) Økologi- og planteavlskonsulent Henrik Østergaard Nielsen Få vurderet mulighederne for økologisk omlægning kvit og frit Djurslandske landmænd kan få beregnet og vurderet mulighederne for omlægning til økologisk produktion. Det såkaldte omlægningstjek giver et solidt grundlag for at vurdere, om økologisk omlægning er relevant. Denne omlægningsrådgivning finansieres ved hjælp af fondsmidler og kan derfor gennemføres uden beregning for den enkelte landmand. Djursland Landboforening har som mange andre lokale landboforeninger et samarbejde med Økologisk Landsforening omkring forskellige rådgivningstiltag. Et af disse tiltag er de såkaldte omlægningstjek, hvor landmænd kan få vurderet specifikke muligheder for omlægning af deres bedrift til økologisk produktion. Omkostningerne til denne rådgivning bliver dækket ved hjælp af midler fra forskellige fonde og er således gratis for landmændene. Et omlægningstjek omfatter et besøg af to økologikonsulenter på bedriften. De to økologikonsulenter vil oftest være undertegnede samt en konsulent fra Økologisk Landsforening med speciale i husdyrproduktion, specialafgrøder eller nicheproduktion afhængigt af hvilken faglig ekspertise, der er relevant at inddrage. Formålet med besøget er at få vendt alle relevante problemstillinger og eventuelle barrierer for økologisk drift af ejendommen. Efter en rundtur på gården i stald og på mark gennemgås bedriftens aktuelle produktionsforhold. De forskellige relevante økologiregler og tilskudsmuligheder belyses, og der drøftes forskellige muligheder for afsætning af gårdens produkter efter økologisk omlægning. En tidsplan for omlægning af mark og husdyrbesætning skitseres, og økonomien ved omlægningen til økologi gennemgås. Efter besøget udarbejder de to konsulenter i fællesskab et besøgsreferat, som samtidig fungerer som en rapport over den bedst tænkelige model for en økologisk omlægning af den involverede bedrift. Projektet med omlægningstjek kører frem til oktober 2010, hvor finansieringen via fondsmidlerne ophører. Omlægningstjek finansieret via denne ordning kan derfor aftales og gennemføres til og med september. Hvis du er interesseret i at få kigget på mulighederne for omlægning af din bedrift, er du meget velkommen til at kontakte økologikonsulenten med henblik på at få et omlægningstjek. Bestyrelsen bag Byggeri & Teknik I/S Formand Henrik Damgren Næstformand Kristian Gade Jens Møller Johannes Elbæk Jørgen Stokvad Poulsen 15 Mogens Høeg Hørning

16 PLANTER & NATUR Chefkonsulent Jørgen Flensborg Jens D. Andersen holder som planteavlskonsulent Efter godt 30 år som planteavlskonsulent har Jens Andersen sagt sin stilling op i Djursland Landboforening for at begynde på en ny epoke i sit liv. Jens Dolberg Andersen er født og opvokset på Djursland og blev uddannet fra Landbohøjskolen i De første tre år efter agronomeksamen var Jens Andersen konsulent ved Århus Amts Landboungdom. I 1980 skiftede han til planteavlskonsulent i Rougsø-Sønderhald Herreders Landboforening. For en del år siden overlod Jens Andersen rådgivning af landmænd med malkekøer og dermed grovfoderproduktion til sin kollega gennem mange år Peter Worre Jensen. Det betød, at Jens Andersen i de sidste mange år har kunnet koncentrere sig om rådgivning af landmænd med salgsafgrøder. Kartofler til melfabrikken i Auning var engang et af Jens Andersens specialer, men nu er den produktion næsten forsvundet her på Djursland. Jens Andersen har nydt udbredt respekt blandt de landmænd, som han har haft med at gøre. Det gælder både for sin planteavlsfaglige kunnen samt for sin kompetente optræden i forbindelse med diverse erstatningssager og andre sager, hvor der har skullet mægles mellem flere parter. Jens Andersen fortæller, at han agter at lade sig delvist pensionere, men fortsætter med at drive planteavlsbruget på fyrre hektar. Der ud over skal der bruges mere tid på at dyrke interessen for motorcykelløb, det såkaldte road-racing, hvor han foretrækker at køre på motorcykler af engelsk fabrikat. Jens D. Andersen stopper 1. juli 2010, men for at få afviklet ferie bliver sidste arbejdsdag i starten af juni måned. Djurslands centrum for maskinudejning Lifte Teleskoplæssere / trucks Stilladser / stiger Trailere/mandskabsvogne Læssemaskiner / gravemaskiner + tilbehør Dumpers / pladevip Entreprenørmateriel Diamatbor / skæreværktøj Hus / håndværk / industri Have / belægning / skov Kontakt os hvis du ønsker vores brochure tilsendt MP MASKINUDLEJNING Margrethelundvej Ryomgård mp@mp-ejendomme.dk

17 MEDARBEJDERPORTRÆT Jeg har det bedst, når der sker noget Af journalist Kim Ellermann Afdelingsleder og regnskabskonsulent Jette Jensen trives med af få noget fra hånden, både på arbejdet i landboforeningen og på gården i Allelev Jeg ser det som min opgave som afdelingsleder at synliggøre Djursland Landboforenings arbejde med driftsøkonomi. Vi yder og skal kunne yde hele paletten inden for det økonomiske område, siger Jette Jensen, regnskabskonsulent og afdelingsleder i Djursland Landboforenings afdeling for driftsøkonomi. Landboforeningen har altid rådgivet om driftsøkonomi, men rådgivningen har ikke været synlig nok, mener Jette. Og den økonomiske krise giver øget træk på netop rådgivning i driftsøkonomi. Jette forventer, at der i år vil være mere fokus på dette område end i de foregående ti år. Jette bruger halvdelen af sin tid på driftsøkonomi og halvdelen på de 45 regnskaber, som hun fører for primært produktionslandbrug. Men de to områder flyder i mange tilfælde sammen, fortæller hun. Begyndte i Djursland Landboforening som praktikant Jette blev ansat i 1994 på landboforeningens daværende kontor i Grenaa, hvor hun året inden havde været i praktik i forbindelse med sin uddannelse til regnskabstekniker. Men hun har også høstet erfaringer andre steder. I halvandet år var hun ansat på Landscentret i Skejby, hvor hun rådgav konsulenter rundt i landet om regnskabssystemet Ø90. Der skulle ske et eller andet, og jeg kunne godt tænke mig at se tingene fra en anden side, siger Jette. Når hun vendte tilbage til Djursland Landboforening, var det, fordi hun savnede kontakten til landmændene. Og efter hendes temperament var der ikke effektivitet nok på den store arbejdsplads. Der var for lidt virke og for meget snakken om tingene. Jeg har det bedst, når der sker noget, siger hun. Privat bor Jette sammen med sin mand, Ole, og deres fire børn på 19, 15, 13 og tre år. Familiens base er gården i Allelev med 67 hektar korn og raps og FRATS-produktion af 7000 slagtesvin om året. Trods de mange år med teoretisk arbejde har Jette sine praktiske færdigheder i behold og hjælper gerne med at pløje og høste. Jeg kan lide intensiteten i høst, og jeg vil 20 gange hellere sidde på mejetærskeren end lave mad til hele høstholdet, siger hun. Fritiden går mest med sport. Svømning og fodbold er store interesser i familien. Jette er med i bestyrelsen for svømmeklubben, og hun var involveret i bygningen af den ny svømmehal i Grenaa. Hun har også oprettet et hold i babysvømning. Og når der er tid, tager hun gerne en lang tur på cyklen. Det bedste ved jobbet er, når man arbejder på at få noget igennem, som landmanden brænder for, og det så lykkes, siger Jette, som også sætter stor pris på samspillet med kolleger i alle afdelinger på centret i Følle. Jette bruger halvdelen af sin tid på driftsøkonomi og halvdelen på de 45 regnskaber, som hun fører for primært produktionslandbrug Foto: Djursland Landboforening (IKM) 17

18 - din foretrukne grovvareleverandør FODER RÅVARER GØDNING PLANTEVÆRNSMIDLER FAGLIGHED KVALITET LØSNINGER SÅSÆD ENERGI MINERALER OG PAKKEVARER TÅRS VRÅ DRONNINGLUND GØTTRUPTRUP HAUBRO GISTRUP TERNDRUP Faglighed Kvalitet Løsninger Nordjysk Andel er en stærk partner til professionelle landmænd. SELLING LYNGBY Vi tilbyder faglig sparring på højt niveau samt en lang række kvalitetsprodukter, som løbende kan tilpasses dine individuelle krav og ønsker. Nordjysk Andel Borupvej Vrå Tlf Fax Vi bygger på grundighed og kvalitet Entreprenørarbejde Murerarbejde Kontakt os for et uforpligtende tilbud! Kristrup Engvej 1c 8960 Randers SØ Lars Damgaard - mobil:

19 REGNSKABSAFDELINGEN Økonomikonsulent Erik Loumand Hvem bestemmer? Selvom den økonomiske krise spidser lidt til i denne tid, så er der stadig risiko for at komme galt af sted med helbredet, så bedriften ikke kan passes. Det kan enten være dødsfald, sygdom eller tilskadekomst. Vi oplever, at landmænd har stoppet indbetalingerne på pensionsordninger med tilhørende forsikringsdækninger. Bliver landmanden spurgt direkte om hvorfor, er der nogle landmænd, der svarer: Det har mit pengeinstitut besluttet at stoppe indbetalingen til! Andre landmænd svarer, at de har besluttet at droppe ud af indbetalingerne til pension i den nuværende økonomiske situation: Der er jo ikke plads til det helt vilde nu, og jeg har også værdier i gården! Når pensioner med tilknyttede forsikringsdækninger stoppes, er der forsikrings-dækninger, som træder ud af kraft eller bliver væsentlig dyrere at fortsætte med, som solo forsikringer uden pension. Forsikringsdækninger: Invaliderente, invalidepension, lønsikring Børnepension til børnene fylder 21 år eller 24 år Livsforsikring uanset hvordan man dør Præmiefritagelse ved sygdom eller død Garantirenter og bonusordning Problemstilling: Den ene problemstilling er, at de forsikringer, der knytter sig til pensionsordningen, bliver stoppet eller væsentlig nedsat samtidig med, at der ikke betales ind til pension. Den anden problemstilling er, at der ofte er tale om gode gamle pensionsordninger med præmiefritagelse ved sygdom eller død. Det betyder, at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til ordningen, såfremt landmanden bliver ramt af en sygdom, tilskadekomst eller dør. Denne mulighed findes ikke i pengeinstitutter. Hvem skal tage beslutning om. at pensions- og forsikringsdækninger skal fortsætte er det landmanden eller pengeinstituttet? Tilbage i tiden har mange landmænd tegnet nogle gode pensionsordninger med tilhørende forsikringsdækninger. For at kunne få forsikringsdækninger, er der afgivet helbredsoplysninger i en ung eller forholdsvis ung alder, som for mange betyder, at der er en ren helbredsattest. Hvor mange af jer, der læser dette her, kan afgive en helt ren helbredsattest i dag, såfremt der skal tegnes nye forsikringer? 19

20 REGNSKABSAFDELINGEN En anden ting der gør sig gældende er, at det bliver dyrere at tegne forsikringsdækninger jo ældre man bliver. Derfor er det vigtigt at holde fast i de forsikringsdækninger, der er tegnet tilbage i tiden. Det er derfor vigtigt, at landmanden ikke ligger under for pres fra et pengeinstitut på netop dette område. Samtidig skal landbrugsvirksomheden også fortsætte, så det er en direkte afvejning i hver enkelt situation. Det med, at pensionen er i gården kan være en god nok holdning, at have, men kan det realiseres, når tiden for at gå på pension, nærmer sig? En lille tommelfingerregel: Der bør være ca. kr. 1,0 mio. før skat pr. person i pensionsopsparing for hver fem år, man ønsker at være i den aktive pensionsalder er ønsket en aktiv pensionsalder fra 60 år til ca. 75 år kræver det 3,0 mio. kr. Ingen hverken pengeinstitutter, pensionsinstitutter eller forsikringsselskaber kan flytte rundt med forsikringsdækninger med tidligere afgivet helbredsoplysninger. Det er vigtigt at bevare allerede tegnede forsikringsdækninger. Spørg hellere en gang for meget. Efterår 2009 Snitning af majs Plukkebord til majs monteret på snitter eller mejetærsker Flytning af gylle med lastbil Alt forefaldende entreprenør- og maskinstationsarbejde udføres Rensning af: Drænrør Septictanke Kloakker Spul af gyllekanaler v/ Susanne og Peter Ejlersen Elholtvej Nimtofte Tlf Fax Kloak MIDTDJURS SERVICE ØSTJYSK JULETRÆSSERVICE Køb og salg af juletræer Salg af paller og net Sprøjtning Gødskning Stabklipning Fældning Netning Palletering Læsning Knusning Rodfræsning Nyplantning Mads Jürgensen Skovmindevej 25, ØA 8963 Auning Telefon Mobil

21 Chef for Agro-IT Lars Krüger AGRO-IT Nyt fra Agro-IT A/S Google har lanceret en ny tjeneste ved navn Street View. Men hvad skal den egentlig bruges til? Vi bringer her en kort beskrivelse af tjenesten samt et par nyheder fra Agro-IT. Med Street View kan man gå ind og søge på vejnavne på samme måde som på kort. Men med denne tjeneste kan man danne sig et meget mere nuanceret billede af et bestemt område end ved brug af eksempelvis kort, da man benytter panoramabilleder, dvs. 360-graders-billeder. Man vil derfor kunne bruge tjenesten på samme måde som Google Maps, som Street View er en del af. Men hvordan fungerer det så? Der er blevet indrettet varevogne, og senere almindelige biler, med specialudstyr på taget for at kunne tage mange billeder i hurtig bevægelse. Street View-bilerne har et stort kamera på taget med ni mindre retningskameraer til 360-graders-visninger, en GPS-enhed til positionering og en laserafstandsmåler. Billederne computerredigeres og sættes sammen til 360-graderspanoramabilleder. Kritik af Google Street View. Der er stor debat omkring tjenesten, fordi bilerne kommer ret tæt på privat grund og dermed også på huse og mennesker. Google sørger for at sløre tydelige ansigter, men skulle man finde billeder, der kan være problematiske, kan man få dem fjernet ved at kontakte Google. Produktnyhed hos Agro-IT Der har efterhånden i nogen tid været bud efter de små, populære bærbare pc er på 10. Vi har tilføjet en model fra Asus til 2.399,- kr. ekskl. moms til vores sortiment. Den lille pc er nem at medbringe i tasken og er ideel til tekstbehandling, s og internet. Resultatet af vores webkonkurrence i februar I februar og marts måned kunne man deltage i en konkurrence på om et gavekort til Restaurant Bag Søjlen i Rønde. Blandt de mange rigtige svar udtrak vi vinderen, som blev: Henrik Bech Jensen fra Mørke. I hele april og maj tilbyder vi at tegne IT-abonnement til kampagnepris Tegner du IT-abonnement i april eller maj, tilbyder vi samme gode fordele i vores IT-abonnement med en besparelse på 10 %. Med IT-abonnementet får du mange fordele, blandt andet et 2-timers gratis service-besøg pr. år og gratis tilkørsel (samlet værdi 2.250,- kr. ekskl. moms). Derudover tilbyder vi også gratis telefonsupport på hverdage mellem kl Se mere på Se mere på Billeder fra Google Street View på Kystvejen i Århus. 21

22 Hvad sker der, hvis det driftsmateriel man køber, allerede er pantsat? Foto: Djursland Landboforening (CLU) Afdelingsleder Caroline Louise Jensen Advarsel! Hvordan kan man sikre sig mod, at der, ikke i det driftsmateriel man køber, allerede er nogen, der har pant, og hvilke rettigheder har man, hvis man efterfølgende bliver mødt med endnu et betalingskrav. I tider som disse er der et øget behov for at passe på sig selv. Her skitseres to problemstillinger, som man ved køb af landbrugsmaskiner skal være særlig opmærksom på. En situation kan være, hvor en maskinhandler med likviditetsproblemer, for at opnå finansiering til køb af nye maskiner, eksempelvis giver sit pengeinstitut sikkerhed i landbrugsmaskinerne. En landmand køber nu en landbrugsmaskine hos maskinhandleren, hvori der således allerede er en panthaver, nemlig maskinhandlerens pengeinstitut. Landmanden har intet vidst om pengeinstituttets pant og betaler direkte til maskinhandleren, som på baggrund af likviditetsvanskeligheder ikke får betalt til sit pengeinstitut. Landmanden har nu betalt for en landbrugsmaskine, hvori pengeinstituttet efterfølgende gør et krav gældende. Spørgsmålet er så, om pengeinstituttet kan gøre sin panterettighed gældende overfor landmanden, eller om pengeinstituttet alene kan gøre sit krav gældende mod maskinhandleren. Som panthaver i løsøre skal man for at sikre sin ret til fyldestgørelse i pantet, have tinglyst et løsørepantebrev i personbogen. Er denne sikringsakt ikke foretaget, vil landmanden pr. definition være i god tro og kan derfor betale med frigørende virkning til maskinhandleren. Er der derimod sket korrekt tinglysning, kan landmanden ikke længere påberåbe sig god tro, idet der er en forpligtelse til at undersøge personbogen for eventuelle panthæftelser. Vores erfaring er dog, at der sjældent bliver tinglyst et løsørepantebrev i ovennævnte situation, men alligevel anbefales det at undersøge i personbogen, om landbrugsmaskinen er benyttet som sikkerhedsstillelse. En anden situation kan være, hvor maskinhandleren Nu har vi også en statsautoriseret ejendomsmægler Tine B. Juhl som har været ansat I Djursland Landboforening siden 1994 påbegyndte i 2006 uddannelsen som ejendomsmægler. Tine B. Juhl bestod i januar den afsluttende eksamen, og er nu uddannet statsautoriseret ejendomsmægler. Husk, at vi i Juridisk Afdeling tilbyder et gratis og uforpligtende tjek af dit juridiske sikkerhedsnet i Så kontakt afdelingsleder Caroline Louise Jensen på eller jurist Martin Thomsen på for aftale af mødetidspunkt. 22

23 JURIDISK AFDELING opnår finansiering mod overdragelse af fakturafordringer, også kaldet factoring. En sådan aftale vil typisk være, hvor en maskinhandler indgår en aftale med et factoringselskab, som så påtager sig at inddrive maskinhandlernes nuværende og kommende udestående fakturafordringer efterhånden som disse forfalder. Landmanden køber så en maskine hos maskinhandleren, uden at denne oplyser, at han benytter sig af et factoringselskab. Spørgsmålet er så, om landmanden kan betale med frigørende virkning til maskinhandleren, når han ikke har fået oplysning om, at der er sket overdragelse af fakturafordringen. Overdragelse af en faktura, er overdragelse af en simpel fordring, og derfor kan landmanden betale med frigørende virkning til den hidtidige kreditor, altså maskinhandleren, selvom fordringen er overdraget, såfremt landmanden ikke har fået en behørig meddelelse om overdragelsen. Det skal altså være klart og tydeligt, at der nu skal betales til faktureringsselskabet og ikke til maskinhandleren. Er dette ikke tilfældet, kan landmanden altså stadig betale direkte til maskinhandleren med frigørende virkning. Er du i tvivl om, hvorvidt du har købt en maskine, der er fri og ubehæftet, så kontakt Juridisk Afdeling. Djursland Landboforening er nu en del af hjertestarter-netværket Den 25. februar 2010 blev der på landboforeningen afholdt kursus i anvendelse af hjertestarter. Seniorudvalget søgte i 2009 Djursland Landboforenings Fond om en hjertestarter, samt et kursus i anvendelse af hjertestarteren. Seniorudvalget er ofte samlet i landboforeningens lokaler og ønskede derfor hjertestarteren opstillet et centralt sted på landbocentret. Dette bevilligede bestyrelsen i Djursland Landboforenings Fond, og hjertestarten er indkøbt og kurset er afholdt. Hjertestarteren befinder sig på skranken i receptionen, men vil i løbet af kort tid blive ophængt ved brandskabet, som befinder sig ved receptionen. Et bredt udsnit af de ansatte har været på kursus i anvendelse af hjertestarteren. Mols Maskinstation - Entreprenør - Maskinstation - Spec. opgaver Havvej 30 Vrinners DK 8420 Knebel Mobil Salg af halm - hø og wraphø/lucerne

24 Af kommunikationskonsulent Troels Præst Andersen Vindmøller og solceller i udlandet - fascinerende og farlige investeringer Landmænd og andre investorer bliver i øjeblikket lovet gode afkast, hvis de sætter penge i udenlandske vindmølle- og solcelleprojekter. Men inden de skriver under, skal de gøre et grundigt hjemmearbejde, råder specialkonsulent og projektleder med mange års erfaring fra energibranchen. Netop nu er der mulighed for at gøre en god investering, da flere europæiske lande giver tilskud til strøm produceret på miljøvenlig vis. - Men der lurer også mange faldgruber, fortæller Steen Luk, der er ansat som leder af DLBR EnergiInvest og har mere end 20 års erfaring fra bl.a. vindmøllebranchen. Han råder derfor til, at man sikrer sig tilstrækkeligt med viden og bistand, inden man sætter sin underskrift på en energiinvestering i udlandet. Gode grunde til at investere For en større landbrugsvirksomhed er der minimum tre gode grunde til at overveje en investering i et energiprojekt. Ifølge Steen Luk er en af de væsentligste, at man hurtigt kan opbygge en ny driftsgren. Projektlederen vurderer videre, at markedet for (grøn) energi har en stor fremtid, og at en investering alene af den grund kan være fordelagtig, hvis man formår at vælge de rigtige projekter. - Der kan også være en række skattemæssige fordele ved at investere i udenlandske energiprojekter, men det skal kun være ét af mange forhold, man skal kigge på, siger Steen Luk. Tag de uvildige briller på og puds dem Inden underskrift skal et projekt gennemgås grundigt og herunder bør investeringens fordele og ulemper opstilles. - I denne fase er det ikke nok at tage et møde med sælgeren af et projekt, da denne ikke er objektiv og primært tilgodeser egne interesser, siger Steen Luk. En uvildig gennemgang afdækker ofte faldgruber i form af utilstrækkelige eller direkte manglende skriftlige specifikationer. - Det gælder både den vindmæssige del, den tekniske løsning, det juridiske samspil og ikke mindst økonomien og sikkerheden i projektet samt de skattemæssige aspekter, påpeger Steen Luk. Holder øje med markedet Mange landmænd er interesserede i at deltage i udenlandske energiprojekter. DLBR EnergiInvest screener derfor løbende markedet og udvælger de projekter, de mener, er interessante. - Screeningen viser f.eks. tit, at 24

25 DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING Tre gode grunde til at investere i energiprojekter 1. Hurtig opbygning af ny driftsgren energiinvesteringer som alternativ ny driftsgren kort tidshorisont fra investering til opnåelse af positivt cashflow beskedent arbejdskraftbehov efter investeringen langsigtet investering i en likviditetsgenerator 2. Muligheden for skattemæssig regulering i forhold til den samlede virksomhed vindmøller betragtes som inventar og kan skattemæssigt saldoafskrives med 25 % p.a., selv om aktivet kun har været ejet en del af skatteåret vanskeligt at finde alternativ aktivmasse med tilsvarende fleksibilitet i skattemæssigt afskrivningsgrundlag mulighed for anvendelse af virksomhedsordningen energiinvesteringer i selskabskonstruktion indgår som integreret del af virksomhedsstrukturen 3. Konjunkturneutral investering med lav priselasticitet risikospredning sammen med traditionel drift mulighed for høj garanteret afregningspris i 20 år sandsynlig længere levetid end den typiske driftsmæssige afskrivningsperiode på 20 år projekter udbudt i årets sidste måneder, kan være farlige, da mange investeringer af skattemæssige årsager skal foretages inden årets udløb, hvilket desværre udnyttes af enkelte udbydere, fortæller Steen Luk. - Mange investorer har desuden svært ved at overskue en fremlægning af både lange, teknisk betonede og ofte fremmedsprogede dokumenter. Dette overblik sikrer vi den samlede investorgruppe, uddyber Steen Luk. Ingen standardløsninger DLBR EnergiInvest sætter en ære i at levere individuelle løsninger. - Sammenlignet med ærgrelserne over årtier med tab, snærende juridiske bindinger eller stridigheder med myndigheder, vil jeg i al beskedenhed mene, at pengene til uvildig og personlig rådgivning, før underskriften sættes på papiret, er alle pengene værd, siger Steen Luk. OM DLBR EnergiInvest DLBR EnergiInvest er Dansk Landbrugsrådgivnings egen landsdækkende specialenhed med uvildig rådgivning i energiinvesteringer. Teamet råder over kompetent viden inden for blandt andet projektledelse, vindteknik, driftsøkonomi, jura, skat og forhandling med offentlige myndigheder, projektfirmaer og leverandører. DLBR EnergiInvest screener løbende projekter og stiller en række krav før et projekt anbefales. EnergiInvest følger løbende projekternes nøgletal og udvikling i samarbejde med projektudbyderen. Udover energiprojekter i udlandet, rådgiver DLBR EnergiInvest også om vindmølleprojekter i Danmark. Landmænd og øvrige investorer samt lokale økonomikonsulenter kan trække på DLBR EnergiInvest. Mere viden Besøg eller skriv til energiinvest@dlbr.dk 25

26 Forår 2010 Nyhed: Spredning af kalk med GPS Flytning af gylle med lastbil Slangebom med alle bredder op til 32 meter Alt forefaldende maskinstationsarbejde udføres Kni Maskinstation - Jens Hansen Mobil Tlf Vestergade Ryomgård Tlf ryomgaard@vorupgruppen.dk Økologisk landbrugsskole - der er kun én på marken Som den eneste skole i landet uddanner Kalø fremtidens økologiske landmænd. Vi udbyder økologisk landbrugsuddannelse, efteruddannelse e og konsulentvirksomhed. Kalø bidrager til udvikling og formidler viden om økologisk k landbrug - både nationalt nalt og internationalt. nalt. Derfor r tør vi godt sige, at græsset er lidt grønnere på Kalø Rønde Tel k 26

27 Koordinator Lone Prisak DLBR SPECIALRÅDGIVNING FÅR OG GEDER Sæson for lammekøller Påsken er overstået, og hermed højsæsonen for lammekøller på spisebordet. Paradoksalt nok, idet de fleste lam først kommer til verden omkring påske tid. De lammekøller som havner på påskebordet stammer enten fra lam der er født omkring årsskiftet, af får der får lam der vokser hurtigt på indendørs foder. Køllen kan også stamme fra lam, som er født sent på foråret året før og først efter mdr. sælges som slagtelam. Disse får og lam er opvokset på ekstensivt foder, måske med færdigfodring af lammene. Eller lammekøllen stammer fra New Zealand, og det er her udfordringen er! Det er overfor disse lammekøller vi skal tage konkurrencen op, og øge produktionen af dansk lammekød. Først og fremmest på smag og kvalitet, og ikke mindst forbrugernes oplevelse af, at lammekød er et grønt produkt. De danske lammeproducenter kan på ingen måde konkurrere på prisen overfor de New Zealandske lam. Muligheder for produktion af lammekød Ønsker man at starte en produktion af lammekød på sin bedrift, er der forskellige muligheder. Skal produktionen bidrage på deltidsbedriften, eller tænker man at produktionen skal bidrage som en driftsgren på bedriften. På deltidsbedriften skal man overveje, hvilke fodermidler der er til rådighed, hvor mange arbejdstimer man selv kan bidrage med, hvilke staldfaciliteter der er, og hvilke afsætningsmuligheder der er. Fårene skal være nemme at have med at gøre, ikke mindst i læmmesæsonen. Fåret æder godt 700 fe. om året plus det lammene æder, og skulle gerne have omkring 1,5 1,8 lam i gennemsnit. Lammene afregnes med kr. pr. kg, - nogle steder i landet mere eller mindre. Etablering af en avlsbesætning kunne også være en mulighed på deltidsbruget. I fåreholdet som driftsgren skal der være adgang til meget billige foderenheder, og helst nogle man som producent får penge for at fårene æder. Naturpleje, frøgræsmarker, afgræsning af overskudsgræs fra malkekvægsproduktion eller lignende. Måske kunne det være et alternativ til korndyrkning. Management er afgørende, det skal være nemt at håndtere de store flokke, og man skal kunne hegne og flytte flokken hurtigt. Begge steder kan tomme staldbygninger og maskinhuse inddrages. Stalden kan indrettes billigt, men vær meget opmærksom på, at foder og møg kan håndteres effektivt. Kontakt rådgiverteamet i DLBR får og geder: Vi rådgiver i hele landet og har tre konsulenter ansat rundt i landet, samt en koordinator på Landscentret i Skejby. Fåreafgiftsfonden støtter rådgivningsarbejdet, så det er i første omgang gratis at få en snak med konsulenterne. Der ydes rådgivning omkring foder, budget, sundhed, avl og lovgivning, dyrkning af grovfoder, græsmarksstyring, markplanlægning, naturpleje, miljøtilskud mv. Mød konsulenterne på www. landbrugsinfo.dk. Søg under får. Kontakt koordinator Lone Prisak, Landscentret, lop@landscentret.dk, tlf Dorsetlam, til produktion af lam året rundt Foto: Landscentret Dorsetfår, stald indrettet i en gammel kostald Foto: Landscentret 27

28 Japanske landbrugselever sammen med ni danske værtsfamilier fra Djursland, samlet foran landbocentret i Følle den 8. marts. Foto: Knud Buch-Jepsen International konsulent Knud Buch-Jepsen Japanske gæster En japansk landbrugsskole på Hokkaido har i 26 år afsluttet skoleopholdet med en turistrejse til Danmark med besøg i Rom og Paris som belønning, når eleverne havde afsluttet deres landmandsuddannelse. For 12 år siden ændredes besøget, så eleverne kom ud på nogle kvæggårde som praktikanter og med deres medbragte støvler og arbejdstøj. På Kalø Økologisk Landbrugsskole fik gæsterne et indblik i dansk landbrug og den danske landmandsuddannelse, og i Følle fortalte chefkonsulent Jørgen Flensborg om rådgivning til landmænd. Eleverne blev afhentet af de ni værtsfamilier for at bo og arbejde på de ni kvægbrug i fire dage. Afslutningsfesten holdtes på Kalø Økologisk Landbrugsskole. De ni værtsfamilier var Karen og Henning Revsbech, Ingelise Juhl og Karl Lund Nielsen, Tove og Jens Pallesen, Lone og Bent Bertelsen, Ingrid og Hans Hjort, Lisbeth og Ib Damgaard Andersen, Louise og Finn Konrad, Ulla og Benny Hornshøj-Hansen samt Anette og Mogens Hjort Jensen. Besøgene har i alle årene været organiseret af international konsulent Knud Buch-Jepsen, Skødstrup. 28

29 PR-koordinator Christian Thomsen LANDBRUGSMESSEN GL. ESTRUP Dyrskuer i 200 år Landbrugsmessen Gl. Estrup 2010 markerer 200 året for landets første dyrskue. Når landbrugsmessen den 29. og 30. maj 2010 slår dørene op for udstillere og gæster, kan der opleves et selvstændigt jubilæumsdyrskue i Messen, som museumsinspektør Jens Aage Søndergaard har stået for sammensætning og opstilling af. Det var Randers Amts Husholdningsselskab, der i 1810 afholdt landets første egentlige dyrskue på Rådhustorvet i Randers den 3. oktober På skuet, som kun omfattede tyre, blev der præmieret fem tyre: en sort tyr med rød stribe på ryggen opnåede 1. præmie, og de følgende præmier tilfaldt en sortbroget, en rødbroget, en blakbroget og en sorthjelmet tyr, hvilket indikerer, at der ikke var tale om nogen egentlig ren race eller avlsarbejde i øvrigt. Derfor er det også forståeligt, når der i forhandlingsprotokollen fra 1810 er anført, at dyrskuerne skulle medvirke til»qvægavlens Befordring«og»Svineavlens Forbedring«, et formål der kan siges at have været gældende for alle senere afholdte dyrskuer. Samme år holdtes der et skue for orner, hvor der blev præmieret tre orner. Betingelsen for fremstilling og præmiering var, at ornerne skulle være af stor og trivelig race, som lader forstå, at der heller ikke her var tale om noget egentligt avlsarbejde. Der blev også de følgende år, 1811 og 1812 afholdt dyrskuer i Randers, men formentlig på grund af landbrugs- krise og statsbankerot i 1813, skal vi helt frem til 1829, før selskabet igen afholdt dyrskue, men nu i både Randers og Rønde. Skuerne fortsætter indtil 1836, hvor der ikke længere kunne skaffes midler. De følgende år fortsatte selskabet avlsarbejdet, hvor bedømmelse og præmiering af køer foregik ude i de enkelte besætninger. Først i 1852 kommer der igen gang i dyrskuerne, og selv om der i starten var ringe tilslutning af såvel udstillede dyr som besøgende, fortsatte skuerne. I perioden frem mod århundredskiftet etableres der samarbejde med landboforeningerne, skuerne voksede både i omfang og antal, og udstillede nu både kvæg, svin og heste. I 1907 afholdt selskabet sit største skue med op mod 1200 tilmeldte dyr. Andre Skuer Som en understregning af, at der med dyrskuerne til stadighed har været fokus på avlsarbejde, og udstilling af de bedste dyr, blev der i 1915 oprettet et salgsskue for omsætning af avlsdyr, tyre og hingste, og i 1919 et eliteskue for malkekøer. For at deltage i dette eliteskue, skulle køerne tidligere samme år have opnået 1. præmie. Salgsskuet slog ikke rigtigt an. I 1925 blev der forsøgt at Dyrskue i Kolind 1935 Foto: Midtdjurs Lokalarkiv,

30 LANDBRUGSMESSEN GL. ESTRUP holde auktion i tilknytning til salgsskuet. Her blev der kun solgt otte tyre og en vædder. Senere blev der udsendt kataloger over avlsdyr til salg, dog uden den store tilslutning, og selskabet ophørte at arbejde med avlsdyrssalg. Dyrskuerne udviklede sig siden hen og har været afholdt med forskellige samarbejdsrelationer mellem landboorganisationer og foreninger. Nye emner som stald- og markmekanisering, husholdning, forbrugeroplysning, ungdomsarbejde, blandt andet gymnastikopvisning blev taget med på dyrskuernes palet, og aktiviteter med karakter af folkeforlystelse blev et attraktiv element og en naturlig del af et rigtigt dyrskue - mon ikke alle har set Emil fra Lønneberg. Dyrskuet - frontløber for Samfundskontakt og Åbent Landbrug Selv om Samfundskontakt og Åbent Landbrug, og bevidstheden om betydningen af at arbejde med formidling og information om landbrug og fødevareproduktion til den brede befolkning, er af nyere dato, så har dyrskuer altid været et væsentligt bindeled mellem land og by. Landbrugsmessen med dyrskue, maskin- og erhvervsudstilling og temaer med forskelligt fokus kan i dag med rette betegnes som en folkefest og kulturel aktivitet som har lige så stor betydning for landbokulturen som for landbrugserhvervet. Dyrskuer i 200 år Dyrskue i Kolind 1935 Foto: Midtdjurs Lokalarkiv, Det naturlige valg... Vi tilbyder alle professionel juridisk rådgivning Målsætning: At yde og sikre vores kunder en høj faglig ekspertise kombineret med menneskelig indsigt. Kontakt os på tlf AFDELING Ejendomshandler Generationsskifte Landboret Leje- og forpagtningsaftaler Planlov Kontraktretlige forhold Testamenter og ægtepagter

31 LANDBRUGSMESSEN Foto: Djursland Landboforening PR-koordinator Christian Thomsen Historien om Landbrugsmessen Gl. Estrup Der blev sagt Landbrugsmesse I 1978 hørte man for første gang ordet, Landbrugsmesse brugt om dyrskuet, hvor arrangørkredsen nu også omfattede husmands- og landboforeningerne i Mariager - Ommersyssel området samt Rougsø - Sønderhald. Men først i 1989 afsluttede Randers Amts Husholdningsselskab og dets samarbejdspartnere en 179-årig tradition ved at holde det foreløbigt sidste dyrskue i Randers. store opbakning til dyrskuerne i Grenaa, Kolind og Hornslet gjorde, at de folkevalgte herfra havde svært ved at nedlægge en god og velbesøgt aktivitet, selv om mange kunne se, at man i løbet af en årrække ville være bedst tjent med et stort og fælles dyrskue. Der blev nedsat et arbejdsudvalg repræsenterende familielandbruget, landboforeningerne, Regionsudvalget Økonomien kunne ikke hænge sammen, men man havde fortsat en fortrøstning med hensyn til en ubrudt tradition, der blot blev flyttet til et større fællesskue på Gl. Estrup. Den 28. juni 1988 fremsendte Randers Maskinhandlere et brev med følgende overskrift Vore dyrskuer - nu og i fremtiden. I brevet opfordrede maskinbranchen landboorganisationerne til at arrangere et to-dages dyrskue placeret ved Gl. Estrup, som naturligvis også skulle indgå som en naturlig del af arrangementet. Ideen var at samle kræfterne fra dyrskuer i Randers, Hornslet, Grenaa og Kolind til et fælles og mere alsidigt skue med endnu flere aktiviteter. Henvendelsen satte gang i drøftelser omkring fremtidige dyrskuer på Djursland og i Randers området. Den Foto: Djursland Landboforening (ESP) 31

32 LANDBRUGSMESSEN for kvæg i Århus Amt, maskinbranchen og Landbrugsmuseet. Arbejdsudvalget havde til opgave at få analyseret grundlaget for en landbrugsmesse, herunder udarbejde budget og vedtægter og tilvejebringe et kapitalgrundlag. Kapitalgrundlaget blev etableret via tegning af en garanti, der enten blev indbetalt kontant eller stadig står som en garantikapital. Den stiftende generalforsamling blev afholdt torsdag den 26. oktober 1989 på Gl. Estrup, hvor vedtægterne blev godkendt og bestyrelse og revisorer blev valgt. Alle repræsentanter var mødt, hvilket bekræfter den store opbakning til etableringen af en fælles landbrugsmesse Men der blev først afholdt Landbrugsmesse i 1996! I begyndelsen af 1990 opstod der uoverensstemmelser mellem den daværende ejer af det nuværende messeareal og Dansk Landbrugsmuseum. Den daværende ledelse af messen og museet havde fået den opfattelse, at Landbrugsmessen kunne afholdes på arealerne nær museet ved at leje de pågældende arealer. Men ejeren af arealet fastholdt dengang, at landbrugsjorden i sin helhed skulle købes, før der kunne blive messe. En sådan handel, køb af ca. 220 hektar landbrugsjord, var udenfor landbrugsmessens muligheder. I en rammeplan for Dansk Landbrugsmuseum fremgår det, at det i 1990 ikke lykkedes museet at erhverve arealerne på Gl. Estrup, da de i oktober 1990 blev solgt til anden side, men den nye ejer var villig til at sælge hele arealet på de ca. 220 hektar samlet. Først i 1994 overtog museet fysisk et areal på ca. 35 hektar i henhold til kammeradvokatens afgørelse. En del af dette areal bliver brugt til landbrugsmesse, og hele arealet indgår i museets mange aktiviteter og arrangementer. Landbrugsmessens bestyrelse besluttede i oktober 1994, at den første messe skulle afholdes lørdag den 22. og søndag den 23. juni En etablering af alt på en bar mark kræver relativ lang planlægning, ikke mindst etableringen af el og vand, og nedstøbning af sokler til bomme kræver en stor frivillig indsats. Og nu ser vi frem til den 14. Landbrugsmesse på Gl. Estrup den 29. og 30. maj Foto: Djursland Landboforening (ESP) 32

33 TID & STED ARRANGEMENTER Se løbende opdateringer af foreningens arrangementer på Djursland Landboforening Lørdag den 29. og søndag den 30. maj 2010 Emne: Landbrugsmessen Gl. Estrup Der vil i år være et selvstændigt jubilæumsdyrskue i Messen i anledning af 200 året for landets første dyrskue, som blev afholdt i Randers i Kvæg Tirsdag den 4. maj 2010 kl Emne: KvægFokus Kvægnøgle resultater 2009, landsdækkende og lokale. Repromanagement Sund fornuft, præsentation af nye udskrifter, fejlfinding og styring. Yversundhed, nye muligheder med PCR. Klove i fokus, klovpleje og klovtjek. Prisuddeling til udvalgte kvægnøglekunder. Mødested: LandboMidtØst, Marsvej 1, Paderup, 8960 Randers SØ Tilmelding: Senest den 23. april via eller på tlf Pris: 500 kr. efter tilskud fra Kvægfremme Midt/Østjylland inkl. frokost. Arrangør: LandboMidtØst - Kvæg Onsdag den 26. maj 2010 kl Emne: Bedriftsbesøg hos Svend Thorup, Veggerslev Græsmarken er krumtappen i kødproduktionen. Det er derfor vigtigt, at den er top-tunet lige netop med henblik på din produktion. Fokus på nye sorter, blandinger og udlægsmetoder kræver en ændret gødningsstrategi for at få det optimale udbytte. Mødested: Veggerslevvej 30, 8500 Grenaa Arrangør: LandboMidtØst - Kvæg Svin Tirsdag den 22. juni 2010 kl Emne: Fodermøde 2010 med optakt til foderhandlen for sæson 2010/2011. I år deltager ATR, Danish Agro, DLG, Brdr. Ewers og Nordjysk Andel, så der er rig mulighed for at stille spørgsmål til alle disse firmaer. Mødested: LandboMidtØst, Samsøvej 33, 8382 Hinnerup Tilmelding: Senest 20. juni via til Mette Abrahamsen, på mail: mab@lmo.dk eller på tlf Arrangør: LandboMidtØst Svin Onsdag den 23. Juni 2010 kl Emne: Bedriftsbesøg hos I/S Skovvang, v/torben og Claus Jørgensen, Lime 145 malkekøer med opdræt. 85 ha rationel markplan med intensiv grovfoderproduktion. Planteavlskonsulent Kristian Brøsted Pedersen og kvægbrugskonsulent Steen Wessel medvirker. Mødested: Randersvej 177, Lime, 8544 Mørke Arrangør: Djursland Landboforening Kvægbrugsudvalget Planteavl Onsdag den 12. maj 2010 kl Emne: Skovvandring i ny skov hos Bente og Birger Mikkelsen, Skindbjerg fra landbrug til skovbrug. Godt 50 ha skovrejsning fra 2003 og Natur- og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup medvirker. Mødested: Skindbjergvej ved de to sving midt mellem Kastbjerg og Skindbjerg. Arrangør: Djursland Landboforening Planteavlsudvalget Tirsdag den 18. maj 2010 Emne: Regionsmøde i Dansk Planteproduktion Mødested: Kendes endnu ikke Arrangør: Dansk Planteproduktion Torsdag den 20. maj 2010 kl Emne: Bedriftsbesøg hos Steen K. Hansen, Gjerrild Kvægbedrift med 140 malkekøer + opdræt. Her drives 140 ha med græs, majs til helsæd, vinterbyg, hvede, raps og vårbyg. Planteavlskonsulent Carsten Kløcher medvirker. Mødested: Troldhøjvej 10, Gjerrild, 8500 Grenaa. Arrangør: Djursland Landboforening Planteavlsudvalget Tirsdag den 1. juni 2010 kl Emne: Bedriftsbesøg hos Drammelstrupgård I/S, v/ Thorkild, Jens og Niels Bruun årshøner. Her drives ca. 140 ha med hvede, raps og vårbyg samt rødsvingel til frø. Planteavlskonsulent Carsten Kløcher medvirker. Mødested: Drammelstrupvej 1, 8400 Ebeltoft Arrangør: Djursland Landboforening Planteavlsudvalget 33

34 TID & STED Mandag den 7. juni 2010 og torsdag den 10. juni 2010 begge dage fra kl Emne: Opfølgningskursus til Sprøjtecertifikatog bevis over to aftener For alle, som har erhvervet sprøjtecertifikat før juli Program for dagen kan ses på Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 31. maj på tlf eller via Husk at oplyse cpr.-nr. Pris: 370 kr. ekskl. moms - inkl. forplejning Arrangør: Djursland Landboforening Planter & Natur i samarbejde med Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Tirsdag den 15. juni 2010 kl Emne: Bedriftsbesøg hos Rodskovgård ApS v/dorte og Erling Kristensen. I samarbejde med to andre bedrifter i familien drives i alt 475 ha med primært korn og raps. Det meste af kornet fodres op i gruppens egne besætninger, der samlet består af 680 søer, en produktion af små - grise og slagtesvin årligt. Planteavlskonsulenterne Jørgen Flensborg og Annette Vestergård medvirker. Mødested: Arrangør: Landevejen 49, Rodskov, 8543 Hornslet Djursland Landboforening Planteavlsudvalget Onsdag den 16. juni 2010 kl Emne: Opfølgningskursus til Sprøjtecertifikatog bevis over to aftener For alle som har erhvervet sprøjtecertifikat før juli Program for dagen kan ses på Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 9. juni på tlf eller via Husk at oplyse cpr.-nr. Pris: 370 kr. ekskl. moms - inkl. forplejning Arrangør: Djursland Landboforening Planter & Natur i samarbejde med Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Økologi Mandag den 10. maj 2010 kl Emne: Besøg af Rikke Bagger Jørgensen, forsker på Risø som vil fortælle om, hvad genmodificering (GMO) egentlig er, om forskningens vilkår og om sameksistensmuligheder. Herefter film med den canadiske landmand, Percy Schmeiser, om hans møde med virksomheden Monsanto og dennes forretningsmetoder, og ikke mindst om hvilken afgørende betydning det har haft at indføre dyrkning af GMO-afgrøder for hele det canadiske landbrug - ikke kun for økologien. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 10. maj kl. 10 på tlf eller via Pris: 50 kr. ekskl. moms. Arrangør: Djursland Landboforening Økologiudvalget og Planeavlsudvalget Tirsdag den 8. juni 2010 kl Emne: Bedriftsbesøg på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjyllands landbrug i Mols Bjerge Kvæg- og fåreavl, afgræsning af overdrev samt naturpleje. Ved besøget medvirker økologi- og planteavlskonsulent Henrik Østergaard Nielsen samt Jørgen Ivar Mikkelsen i sin egenskab af bestyrelsesmedlem af Nationalpark Mols Bjerge. Mødested: Øvre Strandkær Besøgscenter, Strandkærvej 7, 8400 Ebeltoft Arrangør: Djursland Landboforening Økologiudvalget Landboforening Seniorudvalget Lørdag den 19. juni til lørdag den 26. juni 2010 Emne: 8-dages tur til Paris og Normandiet Læs nærmere i programmet eller på Tilmelding: Senest 1. maj på eller via Max. 50 deltagere. Pris: 5.445,- kr. pr. deltager, som inkluderer bustur, hotelophold, halvpension, frokost sidste dag, udflugter, champagnesmagning, entreer til Monets Have, Bayeux-tapetet og D-dagsmuseet samt rejseleder. Arrangør: Djursland Landboforening Seniorudvalget 34

35 TID & STED Rougsø-Sønderhald Seniorklub Torsdag den 17. juni 2010 kl Emne: Årsmøde i Rougsø-Sønderhald Seniorklub med beretning, regnskab og valg. Efter kaffen foredrag og rejsebilleder ved Jørgen Vest Rasmussen, Lundby Mødested: Fausing Forsamlingshus Tilmelding: Senest torsdag den 10. juni kl til Minna på tlf Pris: Fri entré Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub Vigtige datoer Vigtige datoer Onsdag den 21. april 2010 Ansøgning om Enkeltbetalingsordning på Fælleskema 2010 Økologer: Indberetning og enkeltbetalingsansøgning på Fælleskema 2010 Ansøgning om Miljø- og Økologiordninger på Fællesskema 2010 Fredag den 30. april 2010 Vildtplantningsordning - Ansøgning om planter med tilskud Lørdag den 1. maj 2010 Forventet ansøgningsfrist om Tilskud til Skovrejsning Indsendelse af selvangivelsen for 2009 for personer, der anvender fortrykt selvangivelse, og som ikke har fravalgt denne. Lørdag den 15. maj 2010 Indskud på etableringskonto og iværksætterkonto for indkomståret (Indskudsåret løber fra 16/ til 15/5 2010) Torsdag den 1. juli 2010 Indbetaling til ophørspension for indkomståret 2009, hvis fradrag ønskes for indkomståret 2009 Indsendelse af selvangivelsen for bogførings- og regnskabspligtige personer og deres ægtefæller. Udvidet selvangivelse. Fredag den 2. juli til fredag den 31. december 2010 Indbetaling af restskat for indkomståret Et fast tillæg bestående af markedsrenten + 4 %. Forventet tillæg i alt på ca. 6,5 % ved renteniveau pt. (5/ ) Søndag den 1. august 2010 Selvangivelse for juridiske personer (selskaber mv.), hvis indkomstår udløber i perioden 1/ / Hvis indkomståret udløber i perioden 1/ / , skal der selvangives senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Mandag den 20. september 2010 Betaling af restskat over kr. for indkomståret 2009 i tre rater. (1. rate) Restskat under kr. indregnes i forskudsskatten for Onsdag den 20. oktober 2010 Betaling af restskat over kr. for indkomståret 2009 i tre rater. (2. rate) Restskat under kr. indregnes i forskudsskatten Lørdag den 20. november 2010 Betaling af restskat over kr. for indkomståret 2009 i tre rater. (3. rate) Restskat under kr. indregnes i forskudsskatten Selvangivelse for fysiske personer, der alene modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med et oplysningskort. Anmodning (tilvalg) om udvidet selvangivelse Anmeldelse og indbetaling af gaveafgift for gaver givet i kalenderåret 2009 Ændringer vedrørende indkomståret 2006 Der tages forbehold for evt. trykfejl 35

36 LANDBOFORENINGENS MEDARBEJDERE PLANTER & NATUR (træffes bedst ) Dir. nr Mobil Jørgen Flensborg chefkonsulent Irene Kjær Madsen sekretær Planteavl Carsten Kløcher faglig leder Annette Vestergaard konsulent Charlotte L. Udsen konsulent Erik Silkjær Pedersen konsulent Fin Trosborg konsulent Henrik Østergaard Nielsen konsulent Jens D. Andersen konsulent Kristian Brøsted Pedersen konsulent Lene Lundgaard konsulent Peter Worre Jensen konsulent Økologi Henrik Østergaard Nielsen konsulent Natur og miljø Lars Skou Gleerup gruppeleder Erik Bruun konsulent Lene Højlund konsulent (Orlov til 1/8-10) Rikke Skyum konsulent Landsforsøg Erik Silkjær Pedersen forsøgsleder Gudrun M. Stenger assistent Jakob Arendt assistent ØKONOMI OG JURA Dir. nr Mobil Hans-Henrik Dalsgaard chefkonsulent Regnskabsafdelingen Henrik Larsen afdelingsleder Anders Lange konsulent Birgit Mandal konsulent Ellen M. Pedersen konsulent Else Høj konsulent Erik Loumand konsulent Jette Jensen konsulent Knud Kjeldsen konsulent Kristen Græsborg konsulent Mona Pedersen konsulent Mads Neumann juniorkonsulent Anette Hansen assistent Bente Empacher assistent Bente Mikkelsen assistent Eigil Thorsgaard assistent Frank Bødker assistent Inge Lise Sanko assistent Jette Hansen assistent Lene Fisker assistent Lillian Marxsen assistent Liselotte Madsen assistent

37 FORENINGEN FORMANDSORDET ORIENTERER Louise Gleerup assistent Mette Andersen assistent Minna Andersen assistent Rita Carlsen assistent Aase Grand Pedersen assistent Farmsekretær Inge Lise Sanko assistent Liselotte Madsen assistent Mette Andersen assistent Afdelingen for Driftsøkonomi Jette Jensen afdelingsleder Erik Engvang konsulent Dødsbobehandling Ellen M. Pedersen konsulent Kristen Græsborg konsulent Støtteordninger, YJ-lån Anders Lange konsulent Erik Engvang konsulent Jette Jensen konsulent Juridisk afdeling fax Caroline Louise Jensen afdelingsleder Martin Baymler Thomsen jurist Birgit Avnby sagsbehandler Tine B. Juhl sagsbehandler Inger Birch Lange sekretær SEKRETRIATET Dir. nr Mobil Hans-Henrik Dalsgaard foreningssekretær Hanne Lindholm bogholder Lillian Jensen bogholder Anni Poulsen sekretær Ulla Clausen køkkenleder Lissy Lange værtinde Helle Dalby Rasmussen servicemedarb Lars Nielsen servicemedarb Forbrugerkonsulent Silke Lorenzen konsulent Afdeling for Landdistrikter og Innovation Christian Thomsen projektkoordinator Sekretariat for Landsforeningen for Landboturisme Silke Lorenzen konsulent/sekr Hanne Lindholm bogholder

38 AGRO-IT A/S Dir. nr Mobil Landbocentret Følle: Fax Lars Krüger chef for Agro-IT Finn Jensen webdesigner Christina Gudsøe koordinator Kristian Holst it-supporter Betina Jensen receptionist DANSK LANDBRUGSFORMIDLING A/S Dir. nr Mobil Landbocentret Følle: Jens Peter Jellesen direktør Birgit Avnby sagsbehandler Tine B. Juhl sagsbehandler KVÆGBRUG Dir. nr Mobil Marsvej 1, Paderup, 8960 Randers SØ Tom Vestergaard afdelingsleder Anders B. Møller kvægkonsulent Dorthe Lyngby Larsen kvægkonsulent Peter K. Møller kvægkonsulent Reni Hvam Nielsen kvægkonsulent Sigvert Reng kvægkonsulent Steen Wessel kvægkonsulent Iben Alber Christiansen bygningsrådgiver Kirsten Thorvig Kjeldsen teknisk ass Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Bjarne Offersgaard kvægkonsulent Henning Pedersen kvægkonsulent Niels Toftegaard kvægkonsulent Lars Westerberg kvægkonsulent Anja Juul Freuendal bygningsrådgiver SVINEPRODUKTION Dir. nr Mobil Samsøvej 33, 8382 Hinnerup telefon Karsten Lauridsen afdelingschef Henning Amby HR-konsulent Joachim G. Andersen konsulent Katarina Sylow Dominiak konsulent Peter Mark Nielsen konsulent Søren Andersen konsulent Mette Abrahamsen svinesekretær Marsvej 1, Paderup, 8960 Randers SØ Bjarne B. Hofmansen agroingeniør Knud O. Anderen bygningrådgiver Martin Søes bygningskonstruktør Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Jesper Toft konsulent Ole Lund konsulent Rie Krukow konsulent

39 FORENINGEN FORMANDSORDET ORIENTERER FORSIKRINGER Dir. nr Mobil DLBR Forsikringsmægler, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV telefon Arne Winther forsikringsrådgiver Steve Møller Madsen forsikringsrådgiver BYGGERI & TEKNIK Dir. nr Birk Centerpark 24, 7400 Herning telefon , telefax Flemming Hedegaard chefrådgiver Steen Lundgaard ingeniør Henrik Næsted Hjorth ingeniør Anna Grethe P. Aggerholm arkitekt, boliger Cathrine M. Bak Pedersen rådg. svinestalde (orlov) Lisbeth Brehmer rådg. svinestalde Poul Kirkegaard Madsen rådg. kvægstalde Gunnar Schmidt rådg. arbejdsmiljø Niels Houe Møller byggetekniker Dennis Nielsen konstruktør Henrik Ormstrup teknisk ass Kirsten Bilgrav Nielsen sekretær Traktorafprøvning Niels Jacob Thomsen Lemmingvej 34, 8600 Silkeborg SOCIALRÅDGIVNING Dir. nr Mobil Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Inger Kristensen socialkonsulent Føllevej 5, 8410 Rønde Else Høj socialøkonomi LANDBOUNGDOM REGION ÅRHUS Dir. nr Mobil Samsøvej 33, 8382 Hinnerup Træffetid: Hverdage Jytte Brokholm kontorleder Christina Edstrand arb.miljøkonsulent Christina Bentzen konsulent H Jytte Brokholm konsulent ÅBENT LANDBRUG - ØSTJYLLAND, HØSTFEST ÅRHUS Kastaniehøjvej 4, 8600 Silkeborg Dir. nr Mobil Marie Gramstrup informationschef mgp@lmo.dk Gudbjörg Einarsdóttir storbymedarbejder gbe@lmo.dk 39

40 Andre nyttige kontakter Dansk Landbrugs Havebrugsudvalg Formand Inger Bach Borrevej 24, Nøddelund, 8550 Bjerrringbro Tlf Mobil: Fax: Djurs Revison Peter Engvang, reg. revisor Føllevej 5, 8410 Rønde Tlf Djurs Bioenergi amba c/o Carsten Wolff Hansen Sekshøjvej 3, 8500 Grenaa Tlf Lars Jakobsen - formand Rødeledvej 23, Rimsø, 8500 Grenaa Tlf Familie og Samfund, Djursland Karen Rasmussen - formand Floesvej 16, Floes, 8960 Randers SØ Tlf Frilandsgrønsager, bær, frugt Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf FødevareErhverv Postbox 2456, 1780 København V Tlf dffe@dffe.dk Får og geder Lone Prisak Tlf Man - tir lop@landscentret.dk Heste, fodring og pasning Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf Hjorteproduktion Jimm Gruss - konsulent Landbocentret, Markedsvej 4-6, 9600 Års Tlf Jordbrugskommissionen Statsforvaltningen Midtjylland, St. Blichers Vej 6, Postboks 151, 6950 Ringkøbing Tlf Landbrugsmessen Gl. Estrup Kristian Jensen Nordkysvejen 39, 8961 Allingåbro Tlf oxholm@post12.tele.dk Landskontoret for Fjerkrærådgivning Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf Lokal Aktions Gruppe - Djursland Karen Just - koordinator Føllevej 5, 8410 Rønde Tlf / koordinator@lag-djursland.dk Lokal Aktions Gruppe - Randers Mette Risager - koordinator Laksetorvet, 8900 Randers Tlf kontakt@landsbyen-randers.dk Læplantning Sune Glitrup - konsulent, HedeDanmark Lerbakken 64, 8410 Rønde Tlf sg@hededanmark.dk Plantedirektoratet Skovbrynet 20, 2800 Lyngby Tlf Fax pdir@pdir.dk Statens Skadedyrslaboratorium Skovbrynet 14, 2800 Lyngby Tlf Fax ssl.djf@agrsci.dk Udlandsprojekter - DLBR Advice Grete Rahbek - projektleder Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf grh@landscentret.dk Vikarservice Østjylland Annette Brændgaard - forretningsfører Randers Erhvervscenter Syd, Messingvej 35, 8940 Randers SV Tlf vikar@vikarserviceoj.dk Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Tlf Fax info@okologi.dk 40

41 FORENINGEN FORMANDSORDET ORIENTERER Udvalgene i Djursland Landboforening Planteavlsudvalg Tlf. Mobil Formand: Peter Poulsen Sygehusvej 36, 8950 Ørsted peter@baekskovgaard.dk Næstformand: Jørgen Blach Ballevej 30, 8570 Trustrup blach@lykkesholm.org Jørgen Hougård Brokkedalsvej 14, 8500 Grenaa brokkedal@mail.dk Klaus Sanko Auningvej 73, Gjesing, 8963 Auning klaussanko@ofir.dk Jacob Hougaard Munkhusevej 43, 8581 Nimtofte j_hougaard@jubii.dk Økologisk udvalg Formand: Anne-Mette Christiansen Tronkærvej 61, Hesselballe, 8530 Hjortshøj hesselballemollegard@mail.dk Næstformand: Ulla Hornshøj-Hansen Agerlandsvej 3, Gravlev, 8400 Ebeltoft hesselagergaard@mail.tele.dk Gert Aude Stabrandvej 61, Stabrand, 8400 Ebeltoft gertaude@mail.dk Klaus Anlkær Sørensen Kalø Økologisk Landbrugsskole, Skovridervej 1, 8410 Rønde kas@kalo.dk Hans Hjort Auningvej 37, 8544 Mørke hjort7151@dlgpost.dk Svineproduktionsudvalg Formand: Henrik Friis Langvadvej 15, Tørslev, 8950 Ørsted friis.langvadvej@mail.dk Næstformand: Morten Gert Nielsen Elgårdsmindevej 9, Fløjstrup, 8960 Randers SØ mgn.elgaardsminde@mail.tele.dk Niels Arve Pedersen Vedøvej 7, 8560 Kolind n.arve.pedersen@mail.tele.dk Jens Zacho Kukkebækvej 16, Pederstrup, 8560 Kolind zacho@e-box.dk Thomas Olesen Strandagervej 6, Karlby, 8500 Grenaa tjolesen@djurs.net Kvægbrugsudvalg Formand: Mogens Hjort Jensen Dolmervej 29, 8500 Grenaa bakkegaarden@c.dk Næstformand: Henrik Henningsen Skovgårdevej 25, Tustrup, 8961 Allingåbro henrikogwendy@jubii.dk Martin Fisker Nørreled 31, Skørring, 8544 Mørke fisker@ma-net.dk Jesper Lykke Andersen Tolstrupvej 6, 8500 Grenaa @tolstrups.net Gert Vand Nødagervej 8, 8560 Kolind gert@torntoft.dk Økonomiudvalg Tlf. Mobil Formand: Laurits Hougaard Hovedvejen 84, 8586 Ørum Djurs lauritsh@yahoo.com Næstformand: Erik R. Jensen Voer Gade 1, Voer, 8950 Ørsted fais@mail.tele.dk Ole Andersen Ørum Østergård, Hovedvej 44, 8586 Ørum Djurs Anders Hørup Kærbyvej 14, Nødager, 8560 Kolind nodagergaard@mail.tele.dk Peter Pedersen Sjørupgårdsvej 9, 8581 Nimtofte sjoerup@post12.tele.dk 41

42 Udvalget for Åbent Landbrug Djursland Formand: Hans Gæmelke Estruplundvej 51, Ingerslev, 8950 Ørsted Næstformand: Birte Koch Dyringvej 11, 8585 Glesborg Karen Revsbech Voer Færgevej 68, 8950 Ørsted Klaus Sanko Auningvej 73, Gjesing, 8963 Auning Thomas Olesen Strandagervej 6, Karlby, 8500 Grenaa Hans Hjort Auningvej 37, 8544 Mørke Henrik Henningsen Skovgårdevej 25, Tustrup, 8961 Allingåbro Bestyrelsen for Agro-It A/S Formand: Per Blach Dalsgårdvej 2, 8963 Auning Hans Gæmelke Estruplundvej 51, Ingerslev 8950 Ørsted Hans-Henrik Dalsgaard Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Jørgen Flensborg Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Bestyrelsen for Dansk Landbrugsformidling A/S Formand: Peter Pedersen Sjørupgårdsvej 9, 8581 Nimtofte Henning Revsbech Voer Færgevej 68, 8950 Ørsted Hans-Henrik Dalsgaard Føllevej 5, 8410 Rønde Djursland Landboforenings Seniorudvalg Formand: Preben Winther Energivej 24, 8420 Knebel Rougsø-Sønderhald Seniorklub Formand: Jens Anker Laursen Grundvej 28, 8961 Allingåbro Djursland Landboforenings Fond Formand: Hans Gæmelke Estruplundvej 51, Ingerslev, 8950 Ørsted Anne-Mette Christiansen Tronkærvej 61, Hesselballe, 8530 Hjortshøj Henning Revsbech Voer Færgevej Ørsted Jørgen Ivar Mikkelsen Molsvej 108, Grønfeld, 8400 Ebeltoft Sekretær Caroline Louise Jensen Føllevej 5, 8410 Rønde

43 FORENINGEN ORIENTERER DJURSLAND LANDBOFORENING BESTYRELSEN I DJURSLAND LANDBOFORENING Formand: Hans Gæmelke Estruplundvej 51, Ingerslev 8950 Ørsted Tlf.: Mobil: hans@lundballegaard.dk Økologisk udvalg: Anne-Mette Christiansen Tronkærvej 61, Hesselballe 8530 Hjortshøj Tlf.: Mobil: hesselballemollegard@mail.dk Fritvalgt: Mogens Høeg Hørning Stenaltvej 3, Bode 8950 Ørsted Tlf Mobil: roedagergaard@mail.dk Kvægbrugsudvalg: Mogens Hjort Jensen Dolmervej Grenaa Tlf.: Mobil: bakkegaarden@c.dk Fritvalgt: Henning Revsbech Voer Færgevej Ørsted Tlf.: Mobil: lykkegaarden@mail.dk Svineproduktionsudvalg: Henrik Friis Langvadvej 15, Tørslev 8950 Ørsted Tlf.: Mobil: friis.langvadvej@mail.dk Fritvalgt: Jørgen Ivar Mikkelsen Molsvej 108, Grønfeld 8400 Ebeltoft Tlf.: Mobil: fammik@mail.dk Medarbejderrepræsentant: Anette Hansen Tlf.: ah@landboforening.dk Økonomiudvalg: Laurits Hougaard Hovedvejen Ørum Djurs Tlf.: Mobil: lauritsh@yahoo.com Medarbejderrepræsentant: Lars Skou Gleerup Tlf.: Mobil: lsg@landboforening.dk Planteavlsudvalg: Peter Poulsen Sygehusvej Ørsted Tlf.: Mobil: peter@baekskovgaard.dk Ring til bestyrelsen! Djursland Landboforening er en interesseorganisation, der virker til landbrugets fremme gennem fagligt oplysningsarbejde samt rådgivnings- og servicevirksomhed. Desuden har foreningen til formål at varetage medlemmernes erhvervspolitiske interesser og at tilbyde medlemmerne kulturelle, sociale og faglige arrangementer. Har du noget på hjertet, er du velkommen til at kontakte bestyrelsens medlemmer.

44 Djursland Landboforening, Føllevej 5, 8410 Rønde Returneres ved varig adresseændring B Dyrskuer i 200 år Dyrskue i Kolind anno 1938 Dyrskue i Kolind anno 1992 Landbrugsmessen Gl. Estrup anno 2009 Landbrugsmessen Gl. Estrup anno 2009