Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Transkript

1 Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere. Personale på Social og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver. ESBL (extended spectrum beta-lactamase) er et enzym, der kan nedbryde penicillin og andre antibiotika og skaber resistens. ESBL findes især i tarmbakterierne E. coli og Klebsiella pneumoniae. Forekomst af E. coli og K. pneumoniae i tarmen giver som regel ikke symptomer (bærertilstand). Det er hovedsageligt, når bakterierne spredes til andre steder i kroppen, fx blæren eller blodet, at de giver anledning til symptomer på infektion. E. coli er den hyppigste årsag til blærebetændelse samt nyrebækkenbetændelse hos mennesker. E. coli kan herudover forårsage en lang række andre infektioner, men disse er mindre hyppige og ses specielt hos svækkede patienter. K. pneumoniae giver samme type infektioner som E. coli, men i færre antal og ses specielt hos svækkede personer. Baggrund Vancomycin resistent enterococcer (VRE). Enterococcer er en naturlig del af tarmfloraen, men kan give urinvejsinfektioner og alvorlige infektioner som hjerteklapbetændelse og andre former for infektion i blodet, især blandt ældre patienter med disponerende faktorer. Enterokokker er medfødt resistente over for en lang række antibiotika. Vancomycin er primær behandling ved alvorlige infektioner med antibiotikaresistente enterokokker, men både i Danmark og internationalt er der observeret en stigende forekomst af vancomycinresistente enterokokker. VRE er desuden resistente overfor ampicillin og gentamicin, hvilket efterlader få behandlingsmuligheder. CPO (carbapenemase-producerende organismer) er en fællebetegnelse for en række bakterietyper, som producerer et enzym, som gør bakterierne modstandsdygtige overfor flere typer af vigtige antibiotika, hvilket betyder, at der kun er meget begrænsede behandlingsmuligheder. Infektion og sygdom, der er forårsaget af CPO, er derfor meget vanskeligt at behandle og det er derfor vigtigt, at begrænse udbredelsen af CPO.

2 Smitteveje og smitterisiko Smitteveje ESBL, VRE og CPO smitter fækalt/oralt samt via kontaktsmitte og stænk og sprøjt. Som følge af resistensmekanismen vil ESBL-producerende E. coli og K. pneumoniae lettere spredes i omgivelser, hvor der er et stort forbrug af antibiotika. Fremgangsmåde Sundhedspersonale Ved tæt kontakt (personlig pleje og behandling) med borgeren skal der anvendes engangshandsker, forklæde/engangsovertrækskittel. Hvis borger har ESBL-producerende enterobakterier i trakealsekretet, og der er risiko for stænk og sprøjt i ansigtet, anvendes der beskyttelsesbrille/maske med visir Værnemidler anvendes indtil 6 måneder efter sidste fund af bakterien. Der sendes kun prøver til dyrkning ved tegn på infektion. Dette sker i samarbejde med egen læge eller infektionshygiejnisk enhed. Efter anvendelse skal handsker, forklæde/engangsovertrækskittelog maske/maske med visir aftages i nævnte rækkefølge, og der skal foretages hånddesinfektion, evt. forudgået af håndvask ved synlig forurening. Efter almindelig kontakt med borger skal der foretages håndhygiejne jf. gældende regler om håndhygiejne. Ved evt. spild af blod og andre kropssekreter tørres det spildte op med cellstof/køkkenrulle/toiletpapir, evt. vaskes med vand og sæbe, hvorefter der på plejecentre og bosteder udføres pletdesinfektion med 70 % Ethanol. Borger og pårørende Der er ingen specielle restriktioner for borgers vedkommende ud over anvendelse af hånddesinfektion, når hjemmet/midlertidig stue forlades. Er borger på midlertidig stue ikke i stand til at udføre håndhygiejne, skal borger hjælpes før alle måltider og efter toiletbesøg. Pårørende opfordres til at udføre håndhygiejne Såfremt pårørende deltager i den personlige pleje, og der er risiko for synlig forurening, skal de anvende engangsovertrækskittel Affald Affald bortskaffes i lukket plastpose og håndteres som almindeligt affald.

3 Vasketøj håndteres således, at omgivelserne og den der håndterer ikke forurenes. Tøjvask (plejecenter) Rent og urent vasketøj skal håndteres adskilt. Der skal anvendes handsker ved håndtering af urent vasketøj. Urent vasketøj lægges i en vasketøjskurv. Undgå at ryste vasketøjet. Synligt forurenet vasketøj skal vaskes hurtigst muligt. Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Såfremt der er vasket synligt forurenet tøj i maskinen på temperaturer under 80 grader, anbefales der efterfølgende en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter Der må kun vaskes fællesvask med andre borgere ved mindst 80 grader i mindst 10 min. Der skal efter tøjvask for borgere med antibiotikaresistente tarmbakterier vaskes en vask ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenet vasketøj puttes i en vandopløselig pose, der puttes direkte i vaskemaskinen eller i en plastpose, der tømmes direkte ind i vaskemaskinen. Der foretages håndhygiejne efter aftagning af handsker.

4 Rengøring i borgerens eget hjem Der anvendes handsker og forklæde Der foretages håndhygiejne jf. gældende regler om håndhygiejne Rengøring Rengøring på plejecentre og bosteder Der anvendes handsker og forklæde Rengøring som normalt. Der foretages håndhygiejne jf. gældende regler om håndhygiejne. Når stuen/boligen fraflyttes rengøres og desinficeres følgende: Stue, inventar, udstyr, bad og toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Toiletrulle kasseres. Følgende desinficeres med 70 % Ethanol: seng, madras, sengebord, klokkesnor, håndtag, kontakter til lys og udstyr og alle kontaktflader i badeværelset. Gulve vaskes med almindelige rengøringsmidler. Dyne og pude vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenet badeforhæng vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenede gardiner vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter Der foretages håndhygiejne jf. gældende regler om håndhygiejne. Rengøring af hjælpemidler på plejecentre og bosteder Der anvendes handsker og arbejdsdragten beskyttes ved risiko for forurening Synlig forurening fjernes med sæbe og vand før desinfektion med 70 % Ethanol. Der foretages håndhygiejne jf. gældende regler om håndhygiejne Udstyr til afhentning af hjælpemiddeldepotet rengøres ved synlig forurening med vand og sæbe, hvorefter udstyret desinficeres med 70 % Ethanol. Information Medarbejdere og frivillige, som kommer i hjemmet/lejligheden/på stuen og ikke hører til målgruppen, orienteres af plejepersonalet. Kvalitetsovervågning/forbedring Udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Bente Brun Jørgensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune.

5 Godkendt af Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune 30. maj 2018 Revideres næste gang Juni 2021 Referencer 1. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Statens Serum Institut.