Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov
|
|
- Claus Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan skal det stærkt øgede optag finansieres efter 2012, og vil der med de nuværende økonomiske udsigter være beskæftigelse til de mange nye forskere, vel at mærke med forskningsarbejde? Folketinget skal tage stilling til, hvordan ph.d.-satsningen skal fortsætte efter 2012, og vil sandsynligvis spørge, om gevinsten for samfundet står mål med investeringen. Den 15. november 2011 Dok.nr. D Sagsnr. S Ks/ka Rigsrevisionen har påpeget, at Videnskabsministeriet (nu Uddannelsesministeriet) bør sikre et bedre datagrundlag på ph.d.-området, og at der mangler fyldestgørende viden om efterspørgslen efter ph.d.er, særligt i den private sektor. Der er således brug for et bedre videngrundlag om forskerbestand og efterspørgsel efter forskere i den private sektor, ikke mindst i lyset af at de seneste tal faktisk viser et mindre fald i antallet af forskerårsværk i de private virksomheder. Uddannelsesministeriet har sat og vil sætte en række undersøgelser i gang, men der er brug for at AC følger udviklingen tæt og bidrager til, at der er det bedst mulige videngrundlag og de rigtige politiske indspil i forhold til Folketingets kommende beslutninger. AC s fokus er både på ph.d.ernes beskæftigelsesmuligheder og på risikoen for at miste den samfundsmæssige gevinst på den store investering i ph.d.-satsningen. Baggrund Universiteterne har nu nået målsætningen fra globaliseringsstrategien om, at optaget af ph.d.er skal være på om året. I 2010 blev der optaget i alt ph.d.-stipendiater på de 8 universiteter, og i de foregående år var tallene i 2009 og i ErhvervsPhDandelen af det samlede ph.d.-optag har været relativt konstant på 5-6 pct. 2 Ph.d.-optaget inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab er mere end fordoblet i perioden 2003 til 2010, mens optaget for humaniora og samfundsvidenskab er øget med ca. 33 pct. i samme periode. 3 Formålet med denne ekstra ph.d.-satsning har været at skabe en vigtig del af grundlaget for at kunne øge den samlede forskningsindsats og dermed bidrage til øget vækst og velstand i Danmark. Det skal bemær- 1 Universitets- og Bygningsstyrelsens (nu Styrelsen for Universiteter og Internationalisering- UI) notat om ph.d.-uddannelsen, s. 1, opdateret version af Videnskabsministeriet: Notat om status for ph.d. området, 8. oktober 2010, s Videnskabsministeriet, 2010, s. 3.
2 kes, at 85 pct. af den samlede vækst i optaget i perioden er sket inden for de natur-, sundheds- og teknisk videnskabelige områder. Side 2 af 13 Med det stærkt øgede optag kan der forventes at komme ekstra store årgange af nye forskere ud på arbejdsmarkedet fra 2014 og i årene derefter 4, og denne del af globaliseringsindsatsen giver Danmark store muligheder for at fortsætte den hidtidige satsning på forskning generelt. Forskertalenterne vil være der, og dermed vil der være ekstra muligheder for nye innovative gennembrud både på universiteterne og i de private virksomheder. Men det øgede optag og de kommende nye store årgange af færdige ph.d.er. giver også flere store udfordringer: Hvordan skal den fortsatte ph.d.-satsning med et højt optag finansieres og vil der også med de nuværende økonomiske udsigter være beskæftigelse for de mange nye forskere, vel at mærke med relevant forskningsarbejde? Samt det helt store spørgsmål: Står gevinsten for samfundet mål med investeringen i den samlede ph.d.-satsning? Finansiering af ph.d.-uddannelsen De to udfordringer er tæt forbundet, idet politikerne med udløbet af globaliseringsmidlerne i 2012 på ny skal tages stilling til, hvor mange penge, der skal investeres i uddannelse og forskning, herunder hvordan ph.d.-satsningen skal videreføres, og hvor stort et ph.d.-optag, de vil investere i. Og svaret på dette spørgsmål hænger af åbenlyse grunde tæt sammen med svaret på, hvor mange forskere der vil blive brug for i fremtiden på universiteterne og i de virksomheder, der arbejder med forskning. Det øgede optag er hidtil blevet delvist finansieret af globaliseringsmidlerne, idet der er afsat i alt ca. 4,8 mia. kr. i perioden Der har dog været tale om en væsentlig underfinansiering, idet det har været forudsat, at universiteterne selv skulle finde en del af finansieringen. Det har vist sig meget svært for universiteterne at finde eksterne finansiering til ph.d.erne, og reelt har universiteterne derfor måttet bruge basismidler til at dække deres del af omkostningen ved det øgede optag. Spørgsmålet om den fortsatte finansiering af ph.d.erne er derfor centralt på universiteternes dagsorden, og det må forventes, at de ikke vil kunne fortsætte det det store optag uden en bedre finansiering. Dermed spilles bolden videre til politikerne, som særligt i økonomisk stramme tider - må forventes at ønske svar på centrale spørgsmål om, hvor mange ph.d.er, der bliver brug for, og hvilken gevinst ph.d.- satsningen giver samfundet mht. vækst, produktivitet og innovation, før de vælger at fortsætte med at poste milliarder af kr. i projektet. 4 De seneste tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering viser, at den gennemsnitlige fuldførelsestid har været ret stabil siden 2000 og ligger på 4,0 år i Notat om ph.d.-uddannelsen, s. 6.
3 Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne Politikerne får assistance fra Rigsrevisionen, som har valgt at undersøge ph.d.-satsningen, fordi den er en stor økonomisk investering, og fordi den ændrer de organisatoriske rammer for ph.d.-uddannelsen betydeligt. Målet med undersøgelsen er at gøre status for satsningen og bidrage til at kvalificerer grundlaget, som Folketinget skal beslutte ud fra i forhold til at videreføre satsningen. 5 Side 3 af 13 Rigsrevisionen omtaler selv undersøgelsen som en midtvejsstatus, da det endnu ikke er muligt at sige noget om selve effekten af ph.d.- satsningen. Samtidig bemærkes det bl.a., at undersøgelsen ikke afdækker, hvordan ph.d.-satsningen har påvirket universiteternes økonomi. Rigsrevisionen konkluderer bl.a. følgende: Universiteterne har nået målene om at optage flere ph.d.er og oprette ph.d.-skoler ( ) Videnskabsministeriet bør i samarbejde med universiteterne tilvejebringe fyldestgørende og sammenlignelige data på ph.d.- området. ( ) Rigsrevisionen finder samtidig ikke Videnskabsministeriets analyser af efterspørgslen efter ph.d.er tilstrækkelige: Videnskabsministeriet analyserede den fremtidige efterspørgsel efter ph.d.er forud for beslutningerne i 2004 og 2006 om at fordoble optaget og har også i deres midtvejsstatus i forholdt sig til efterspørgslen. Rigsrevisionen anerkender, at det kan være vanskeligt at forudsige efterspørgslen, men finder, at ministeriet kunne have undersøgt området mere grundigt. Ministeriet bør i fremtiden følge udviklingen i den private sektors efterspørgsel efter ph.d.er nøje. 6 Samtidig peger Rigsrevisionen på, at Videnskabsministeriet ikke i deres midtvejsstatus i har forholdt sig til, at andelen af udenlandske ph.d.-studerende er høj og fortsat stiger. Ministeriet bør skaffe sig mere viden om dette og om konsekvenserne for effekten af ph.d.- satsningen. 7 Statsrevisorerne peger ligeledes på behovet for, at Videnskabsministeriet i højere grad følger, om resultaterne af ph.d.-satsningen står mål med indsatsen, herunder: Om antallet af ph.d.er svarer til efterspørgslen fra offentlig forskning og det private arbejdsmarked Hvilken betydning udenlandske ph.d-studerende har for målsætningen om vækst og velstand i Danmark Om satsningen på ph.d.-uddannelse er hensigtsmæssig i forhold til målet om at øge forskningsaktiviteten i det offentlige Hvordan satsningen på ph.d-uddannelse påvirker virksomhedernes produktivitet og væksten i samfundet 8 5 Rigsrevisionen: Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse, maj 2011, s Rigsrevisionen, 2011, s Rigsrevisionen, 2011, s Statsrevisorerne: Beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse, 18. maj 2011.
4 Ph.d.ernes beskæftigelse Antallet af beskæftigede ph.d.er har været støt stigende siden ph.d.- gradens indførelse, og mens der i 2000 var ca ph.d.er beskæftiget på det danske arbejdsmarked, var tallet godt i Ph.d.erne har generelt en høj beskæftigelsesfrekvens og den er højere end beskæftigelsesfrekvensen for kandidater fra de tilsvarende hovedområder. 9 Ser man på de nyuddannede ph.d.er, så var 94 pct. af dem i beskæftigelse i Side 4 af 13 Størstedelen af ph.d.erne er beskæftiget i den offentlige sektor, nemlig ca. 63 pct. i 2010, og for ph.d.er inden for humaniora drejer det sig om ca. 88 pct., som er ansat i den offentlige sektor, mens det kun gælder for ca. 38. pct. af ph.d.erne inden for tekniske videnskab. 11 Den private sektor har dog, ifølge Videnskabsministeriet, i perioden fra 1999 til 2009 været i stand til at aftage et stigende antal ph.d.er til forskningsstillinger, idet antallet af ph.d.er beskæftiget med forskning eller ledelse i den private sektor er steget fra ca i 1999 til ca i De funktioner, som ph.d.erne udfører på arbejdsmarkedet kan for langt den overvejende del karakteriseres som forskning og ledelse, og det gælder uanset hovedområde og uanset om ansættelsesstedet er privat eller offentligt. I alt arbejder 96 pct. af de beskæftigede ph.d.er i 2010 med forskning og ledelse dog således at det drejede sig om 98 pct. i den offentlige sektor og 90 pct. i den private sektor. 13 Som en konsekvens af det øgede ph.d.-optag forventes antallet af nyuddannede ph.d.er at vokse betydeligt frem mod et årligt niveau på ca i 2014 og frem, fordelt på ca inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, IT og sundhedsvidenskab og ca. 360 inden for humaniora og samfundsvidenskab. 14 Efterspørgslen efter ph.d.er i den offentlige sektor Videnskabsministeriet har tidligere udarbejdet en prognose for, hvor mange ny-uddannede ph.d.er universiteterne har behov for at ansætte frem til 2016 inklusiv de ph.d.er, som forventes ansat på sygehusene. Resultaterne af prognosen giver anledning til den vurdering, at det øgede ph.d.-optag vurderes at sikre, at der uddannes tilstrækkeligt med ph.d.er til, at universiteterne kan få besat det forventede antal stillinger på adjunktniveau i perioden Det vurderes endvidere, at udviklingen medfører, at der særligt efter 2014 kan ansættes et betyde- 9 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering: Notat om ph.d.-uddannelsen, s Bemærk dog at Rigsrevisionen kritiserer styrelsen opgørelsesmetoder, 2011, s : Notat om ph.d.-uddannelsen, s Bemærk at kategorien i beskæftigelse også rummer nyuddannede ph.d.er, som er udvandret. 11 UI: Notat om ph.d.-uddannelsen, s VTU: Status for ph.d.-området, s UI: Notat om ph.d.-uddannelsen, s VTU: Status for ph.d.-området, s Det skal bemærkes, at jo større en del af en ungdomsårgang, som forventes at tage en universitetsuddannelse, jf. uddannelsesministerens senest udmeldte mål om, at det skal 25 pct., jo større efterspørgsel vil der være på universiteterne efter nyuddannede ph.d.er.
5 ligt antal ph.d.er i den private sektor. 16 Såfremt universiteterne ansætter fra udlandet på adjunktniveau, er der flere ph.d.er til rådighed for ansættelse i den private sektor. Side 5 af 13 Ifølge ministeriets prognose er årsagen til, at der bliver særligt mange ph.d.er til rådighed for den private sektor fra 2014 og frem, ikke blot den stadige stigning i antallet af nyuddannede ph.d.er frem mod et nyt og højere niveau i 2014, men også at universiteternes behov for ansættelser på adjunktniveau falder fra 2014 og frem. Det sidste skyldes, at den kapacitetsopbygning som følger af udmøntningen af globaliseringspuljens forskningsreserver antages fuldt implementeret i Ud over prognosen for universiteternes efterspørgsel efter ph.d.er kan der også være behov for en analyse/vurdering af behov for ph.d.er til forsknings-, udviklings- og analyseopgaver andre steder i den offentlige sektor, idet der p.t. ikke findes eksakt viden herom. Efterspørgslen efter ph.d.er i den private sektor Set fra AC var en af forudsætningerne for, at det var en god idé at fordoble ph.d.-optaget, at der ville komme øgede investeringer i forskningen i Danmark, herunder også øgede private forskningsinvesteringer, og at der dermed også ville blive en øget efterspørgsel efter ph.d.er i den private sektor. Tilsvarende påpeger Rigsrevisionen, at Det var ministeriets forventning, at hovedparten af de ekstra ph.d.er skulle ansættes i den private sektor. Samtidig er Rigsrevisionen kritisk over for de forudsætninger og analyser, som ministeriet lægger til grund for denne forventning. Ministeriet burde fx have suppleret med at undersøge virksomhedernes forventninger til behovet for ph.d.er. 18 Videnskabsministeriet har over for Rigsrevisionen anført, at efterspørgslen efter ph.d.er på det private arbejdsmarked var sandsynliggjort af, at vækst i de offentlige forskningsbevillinger ofte også medfører vækst i den private sektors forsknings- og udviklingsaktiviteter og dermed også i den forventede efterspørgsel efter ph.d.er. Rigsrevisionen efterlyser dog analyser, der viser i hvilket omfang dette gør sig gældende. Set i dette lys er det interessant, at den private sektor ifølge tal fra Danmarks Statistik har øget forskningsinvesteringerne væsentlige over de senere år og allerede i 2008 nåede Barcelonamålet om forskningsinvesteringer på 2 pct. af BNP. Samtidig viser tallene fra Danmarks Statistik en stigning i antallet af forskerårsværk i erhvervslivet på ca fra 2007 til Fra 2008 til 2009 var der kun en lille stigning i inve- 16 VTU: Notat om status for ph.d. -området, s VTU: Notat om status for ph.d.-området, s Rigsrevisionen, 2011, s Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 105, 10. marts 2010 (rettet 26. august 2010). Det skal dog siges, at mens både tallene for investeringer og antallet af forskere lå ret stabilt med en let stigende tendens i årene , så skete der et spring i forhold til 2008 og det kan ikke udelukkes at det er et resultat af ændrede måle- og/eller opgørelsesmetoder.
6 steringerne på 2 pct., som bragte andelen op på 2,1 pct. af BNP og antallet af forskerårsværk faldt i samme periode med ca. 700 årsværk. 20 Side 6 af 13 Reelt mangler vi viden om, hvorvidt det målte øgede aktivitetsniveau fra 2007 til 2011 også reelt har betydet øget efterspørgsel efter og ansættelse af ph.d.er. i de private virksomheder eller om der snarere er tale om, at en let stigende tendens i antallet af forskerårsværk under højkonjunkturen med krisens gennemslag er blevet afløst af et mindre fald i antallet af årsværk. Rigsrevisionen mener, at det endnu er for tidligt at vurdere, om der vil være tilstrækkelig efterspørgsel efter de ekstra ph.d.er i den private sektor i de kommende år. 21 Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at der særligt fra 2014 og frem vil stå et betydeligt større antal ph.d.er til rådighed for ansættelse i den private sektor stigende fra ca. 500 i 2011 til ca i Alt i alt er der i den grad brug for at øge vores viden om de private virksomheders forskerbestand og om deres forventninger til behovet for ansættelse af ph.d.er i de kommende år. Som en perspektivering kan det nævnes, at Økonomi- og Erhvervsministeriet i en aktuel analyse peger på, at det er en konkurrenceevnemæssig udfordring for Danmark, at en relativt lille andel af de beskæftigede i den private sektor er højtuddannede, bl.a. fordi det gør det sværere at tiltrække udenlandske investeringer. 23 Den samfundsmæssige værdi af ph.d.er Det er vanskeligt at foretage en præcis analyse af, hvilken samfundsmæssig værdi det har, at der nu uddannes flere ph.d.er dobbelt så mange ph.d.er som tidligere. Men særligt ansættelsen af flere ph.d.er i de private virksomheder antages at være medvirkende til at fremme den økonomiske vækst, og der kan bl.a. opridses følgende argumenter for, at flere ph.d.er og den øgede forskning de bedriver generelt set øger vækst og velstand: 24 Øgede private investeringer i forskning og udvikling giver vækst i BNP, stigende produktivitet og øget beskæftigelse Virksomheder med forsknings- og udviklingsaktiviteter har gennemsnitligt set højere produktivitet end virksomheder uden. Det forhold, at forskeruddannede generelt set højere gennemsnitlig indkomst end andre akademikere og at beskæftigelsesfrekvensen generelt er høj indikerer også, at ph.d.er skaber en betydelig værdi for deres arbejdsgivere 20 Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 175, 14.. april Tallene for 2009 er foreløbige. 21 Rigsrevisionen, 2011, s Rigerevisionen, 2011, s Økonomi- og Erhvervsministeriet: Internationale virksomheder i Danmark, Økonomisk Tema 2011., s VTU: Notat om status for ph.d.-området, s. 5-6.
7 Hvad skal der ske med ph.d.-satsningen og ph.d.erne? For AC vil det være vigtigt at holde fokus på ph.d.ernes arbejdsmarked i de kommende måneder og i løbet af både på ph.d.ernes beskæftigelsesmuligheder og på risikoen for at miste den samfundsmæssige gevinst på den store investering i ph.d.-satsningen. AC må bidrage til at sikre opmærksomhed på de mange nye ph.d.er., på deres beskæftigelsesmæssige interesser og på den samfundsmæssige værdi som deres uddannelse og fremtidige forskningsindsats repræsenterer. Side 7 af 13 Udfordringer Set fra AC rejser der sig en række politiske og økonomiske udfordringer knyttet til ph.d.-satsningen og til det faktum, at fra 2012 og frem vil langt flere ph.d.er end hidtil søge beskæftigelse med forskningsarbejde enten på universiteterne eller i de private virksomheder. Det drejer sig bla.om følgende udfordringer: Hvor skal fremtidens store ph.d.-årgange (fra 2012 og frem) finde beskæftigelse? Hvordan skal ph.d.-satsningen finansieres efter Hvor stort skal fremtidens årlige optag af ph.d.er være? Hvordan skal balancen være mellem de forskellige fagområder i forhold til optag og overgangsfrekvens? Videnbehov For at kunne tage stilling til disse spørgsmål har politikerne imidlertid brug for et ordentligt videngrundlag og det vil også være et videngrundlag, som AC vil efterspørge for at kunne bidrage med indspil i de politiske beslutningsprocesser. Der er brug for mere fyldestgørende svar på bl.a. følgende spørgsmål: Hvor mange af ph.d.erne ansættes i traditionelle forskningsstillinger (og ledelsesstillinger) på universiteter og andre forskningsinstitutioner, og hvor mange ansættes i andre typer af offentlige forsknings- og ledelsesstillinger? Hvor mange af ph.d.erne ansættes i private virksomheder? Hvad er behov og efterspørgsel efter ph.d.erne i private virksomheder og i offentlige institutioner og virksomheder, som ikke er forskningsinstitutioner? Hvor mange danske kandidater tager en ph.d.-uddannelse i udlandet og hvor mange vender tilbage til Danmark efter endt uddannelse? Undersøgelser Der er dog allerede en række undersøgelser i gang med det formål at skabe grundlag for Folketingets beslutning om, hvordan der skal satses på ph.d.er efter Ifølge Rigsrevisionen har Videnskabsministeriet i 2011 iværksat en undersøgelse af, hvordan ph.d.er påvirker virksomhedernes produktivitet. Ministeriet forventer at offentliggøre resultaterne i løbet af 2011 (CEBR). 25 Det efterfølgende afsnit er indirekte citat fra Rigsrevisionen, 2011, s. 34.
8 Ministeriet har tillige oplyst til Rigsrevisionen, at de i bl.a. vil analysere rekrutteringen af udenlandske ph.d.-studerende og muligheden for at fastholde dem. Side 8 af 13 Ministeriet vil endvidere undersøge de samfundsmæssige behov for ph.d.er, herunder deres muligheder for at få job samt undersøge den enkelte ph.d.ers personlige afkast af og motivation for ph.d.- uddannelse.
9 Bilag 1: Fakta vedr. ph.d.ernes arbejdsmarked Side 9 af 13 Optag af ph.d.er Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens notat om ph.d.-uddannelsen, s. 1. Fuldførte ph.d.er Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen: Notat om ph.d.-uddannelsen, s. 4. Overgangsfrekvenser Kilde: Rigsrevisionen, 2011, s. 35.
10 Side 10 af 13 Udenlandske kandidater optaget på ph.d.-uddannelsen Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen: Notat om ph.d.-uddannelsen Kilde: Rigsrevisionen, 2011, s. 37.
11 Side 11 af 13 Ph.d.ernes beskæftigelse Tabel 32: Beskæftigelsen for nyuddannede med ph.d.-grad 2003 til I beskæftigelse 75% 77% 75% 77% 78% 78% I uddannelse I udlandet 19% 16% 19% 18% 18% 16% Ledige 3% 3% 2% 3% 1% 1% Uden for arbejdsmarkedet 4% 4% 4% 2% 3% 5% I beskæftigelse mv. 94% 93% 94% 95% 96% 94% Kilde: Danmarks Statistik, beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen
12 Branchefordeling for beskæftigede ph.d.er Side 12 af 13 Universitets- og Bygningsstyrelsens forventning om fordeling af nyuddannede ph.d.er på universiteterne og i den private sektor Kilde: Rigsrevisionen, 2011, s. 39.
13 Side 13 af 13
Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse Oktober 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning
Læs mereKun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne
DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.
Læs mereScenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning
AC - Sekretariatet Den 7. oktober 2010 KS Globaliseringsforhandlinger efteråret 2010: Scenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning En helt kort opsummering: For 2011 angiver regeringen,
Læs mereSekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne
Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder
Læs mere78,0 - - I alt 2.859, , ,9 Kilde: Finansloven 2012
Sekretariatet Finanslov 2013 hvor står vi? Hvor meget er der at fordele? Med udgangen af 2012 er der ikke flere globaliseringsmidler at fordele. Globaliseringsforliget (velfærdsforliget) blev opsagt med
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011
Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse Maj 2011 BERETNING OM SATSNINGEN PÅ PH.D.- UDDANNELSE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 7 A. Baggrund...
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mere1. Baggrund for analysen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 89 d. 6. juni 2017 Punkt 11, bilag 1. Sagsnotat Bestyrelsesmøde 6. juni 2017 S A G S N O T A T 24. MAJ 2017 Vedr. UFM s ph.d.analyse 2017 Sagsbehandler
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereSekretariatsnotat om ph.d. satsningen
Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for
Læs merePh.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013
Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2012
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs merePrognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.
Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen
Læs mereAkademikeres værdi for samfundet
Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.
Læs merePh.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012
KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015
Læs mereBilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser
14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereFOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 27. august 2013 Sag.nr. 2013-356 Dok.nr. ks/bba/db Finansloven for 2013 gav ro på økonomien på universiteterne,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet for studieudvalget
Læs mereBilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002. Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010
Notat Bilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002 Danmarks Forskningsråd Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010 Sammendrag Dette notat er et teknisk bilag til Danmarks Forskningsråds
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereNotat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst.
Notat Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs merePROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020
PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereBindinger på universiteternes basismidler til forskning
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 77 Offentligt. Satsningen på ph.d.- uddannelse
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 77 Offentligt Satsningen på ph.d.- uddannelse 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Indledning 4 3. Den samfundsmæssige værdi af ph.d.-satsningen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereRedegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 88 Offentligt Redegørelse J.nr.13-6433324 Redegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen Indledning I forbindelse med lovbehandlingen af L 81 1 - Ændring af
Læs mereLØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22
Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereFORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening
FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening Fokus for den strategiske forskning FORSK2020-indspil skal være fokuseret på: Væsentlige samfundsmæssige
Læs mereFaktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor
April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen
Læs mereKonference om fremtidens ph.d.-uddannelse
Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Hvornår? Konferencen vil blive afholdt d. 30. april 2015 på Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Hvorfor? Konferencens overordnede formål er at sætte
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereNotat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Optag og ledighed et opsummerende notat Dette notat opsummerer udviklingen i optag på landets fysioterapiuddannelser, udviklingen i ledigheden og forventningerne til
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i Danmark
Forskning og udviklingsarbejde i Danmark 1967-2006 Af Per S. Lauridsen Ebbe K. Graversen CFA Notat: 2009 REVISED 2013 Aarhus University School of Business and Social Sciences Department of Political Science
Læs mereANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereManglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks
Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,
Læs mereInvesteringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Læs mereUddannelse er vejen til vækst
Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende
Læs mereVedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora
9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for kandidater
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for kandidater Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereEffekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mereKOMMUNERNES TILGANG OG STRATEGI. RAR Nordjylland 10. december 2018
KOMMUNERNES TILGANG OG STRATEGI RAR Nordjylland 10. december 2018 POLITISKE FOKUSOMRÅDER Det indstilles at fortsat har fokus på : Tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, herunder Sikre at ledige, herunder
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereAnalyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag
Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi
Læs mereNOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 APRIL Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft. [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig]
[Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] APRIL 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft Side 1 af 11 [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater
BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder
Læs merePh.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik
Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade
Læs mereKnap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder
Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereGrønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik
Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik 21-22 Statistikken er udarbejdet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 82 hus N Tlf: 8942 2394 Fax: 8942
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2014 For 2013 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater for hele Aarhus Universitet.
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets
Læs mereProcesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske
Læs mereStatistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010
Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereTemperaturen på arbejdsmarkedet
Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en
Læs merePh.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling
Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N www.forskningsanalyse.dk www.cfa.au.dk cfa@cfa.au.dk
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2017 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,
Læs merehar ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne
Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereKonference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram
Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs merekraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mere