Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov"

Transkript

1 Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan skal det stærkt øgede optag finansieres efter 2012, og vil der med de nuværende økonomiske udsigter være beskæftigelse til de mange nye forskere, vel at mærke med forskningsarbejde? Folketinget skal tage stilling til, hvordan ph.d.-satsningen skal fortsætte efter 2012, og vil sandsynligvis spørge, om gevinsten for samfundet står mål med investeringen. Den 15. november 2011 Dok.nr. D Sagsnr. S Ks/ka Rigsrevisionen har påpeget, at Videnskabsministeriet (nu Uddannelsesministeriet) bør sikre et bedre datagrundlag på ph.d.-området, og at der mangler fyldestgørende viden om efterspørgslen efter ph.d.er, særligt i den private sektor. Der er således brug for et bedre videngrundlag om forskerbestand og efterspørgsel efter forskere i den private sektor, ikke mindst i lyset af at de seneste tal faktisk viser et mindre fald i antallet af forskerårsværk i de private virksomheder. Uddannelsesministeriet har sat og vil sætte en række undersøgelser i gang, men der er brug for at AC følger udviklingen tæt og bidrager til, at der er det bedst mulige videngrundlag og de rigtige politiske indspil i forhold til Folketingets kommende beslutninger. AC s fokus er både på ph.d.ernes beskæftigelsesmuligheder og på risikoen for at miste den samfundsmæssige gevinst på den store investering i ph.d.-satsningen. Baggrund Universiteterne har nu nået målsætningen fra globaliseringsstrategien om, at optaget af ph.d.er skal være på om året. I 2010 blev der optaget i alt ph.d.-stipendiater på de 8 universiteter, og i de foregående år var tallene i 2009 og i ErhvervsPhDandelen af det samlede ph.d.-optag har været relativt konstant på 5-6 pct. 2 Ph.d.-optaget inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab er mere end fordoblet i perioden 2003 til 2010, mens optaget for humaniora og samfundsvidenskab er øget med ca. 33 pct. i samme periode. 3 Formålet med denne ekstra ph.d.-satsning har været at skabe en vigtig del af grundlaget for at kunne øge den samlede forskningsindsats og dermed bidrage til øget vækst og velstand i Danmark. Det skal bemær- 1 Universitets- og Bygningsstyrelsens (nu Styrelsen for Universiteter og Internationalisering- UI) notat om ph.d.-uddannelsen, s. 1, opdateret version af Videnskabsministeriet: Notat om status for ph.d. området, 8. oktober 2010, s Videnskabsministeriet, 2010, s. 3.

2 kes, at 85 pct. af den samlede vækst i optaget i perioden er sket inden for de natur-, sundheds- og teknisk videnskabelige områder. Side 2 af 13 Med det stærkt øgede optag kan der forventes at komme ekstra store årgange af nye forskere ud på arbejdsmarkedet fra 2014 og i årene derefter 4, og denne del af globaliseringsindsatsen giver Danmark store muligheder for at fortsætte den hidtidige satsning på forskning generelt. Forskertalenterne vil være der, og dermed vil der være ekstra muligheder for nye innovative gennembrud både på universiteterne og i de private virksomheder. Men det øgede optag og de kommende nye store årgange af færdige ph.d.er. giver også flere store udfordringer: Hvordan skal den fortsatte ph.d.-satsning med et højt optag finansieres og vil der også med de nuværende økonomiske udsigter være beskæftigelse for de mange nye forskere, vel at mærke med relevant forskningsarbejde? Samt det helt store spørgsmål: Står gevinsten for samfundet mål med investeringen i den samlede ph.d.-satsning? Finansiering af ph.d.-uddannelsen De to udfordringer er tæt forbundet, idet politikerne med udløbet af globaliseringsmidlerne i 2012 på ny skal tages stilling til, hvor mange penge, der skal investeres i uddannelse og forskning, herunder hvordan ph.d.-satsningen skal videreføres, og hvor stort et ph.d.-optag, de vil investere i. Og svaret på dette spørgsmål hænger af åbenlyse grunde tæt sammen med svaret på, hvor mange forskere der vil blive brug for i fremtiden på universiteterne og i de virksomheder, der arbejder med forskning. Det øgede optag er hidtil blevet delvist finansieret af globaliseringsmidlerne, idet der er afsat i alt ca. 4,8 mia. kr. i perioden Der har dog været tale om en væsentlig underfinansiering, idet det har været forudsat, at universiteterne selv skulle finde en del af finansieringen. Det har vist sig meget svært for universiteterne at finde eksterne finansiering til ph.d.erne, og reelt har universiteterne derfor måttet bruge basismidler til at dække deres del af omkostningen ved det øgede optag. Spørgsmålet om den fortsatte finansiering af ph.d.erne er derfor centralt på universiteternes dagsorden, og det må forventes, at de ikke vil kunne fortsætte det det store optag uden en bedre finansiering. Dermed spilles bolden videre til politikerne, som særligt i økonomisk stramme tider - må forventes at ønske svar på centrale spørgsmål om, hvor mange ph.d.er, der bliver brug for, og hvilken gevinst ph.d.- satsningen giver samfundet mht. vækst, produktivitet og innovation, før de vælger at fortsætte med at poste milliarder af kr. i projektet. 4 De seneste tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering viser, at den gennemsnitlige fuldførelsestid har været ret stabil siden 2000 og ligger på 4,0 år i Notat om ph.d.-uddannelsen, s. 6.

3 Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne Politikerne får assistance fra Rigsrevisionen, som har valgt at undersøge ph.d.-satsningen, fordi den er en stor økonomisk investering, og fordi den ændrer de organisatoriske rammer for ph.d.-uddannelsen betydeligt. Målet med undersøgelsen er at gøre status for satsningen og bidrage til at kvalificerer grundlaget, som Folketinget skal beslutte ud fra i forhold til at videreføre satsningen. 5 Side 3 af 13 Rigsrevisionen omtaler selv undersøgelsen som en midtvejsstatus, da det endnu ikke er muligt at sige noget om selve effekten af ph.d.- satsningen. Samtidig bemærkes det bl.a., at undersøgelsen ikke afdækker, hvordan ph.d.-satsningen har påvirket universiteternes økonomi. Rigsrevisionen konkluderer bl.a. følgende: Universiteterne har nået målene om at optage flere ph.d.er og oprette ph.d.-skoler ( ) Videnskabsministeriet bør i samarbejde med universiteterne tilvejebringe fyldestgørende og sammenlignelige data på ph.d.- området. ( ) Rigsrevisionen finder samtidig ikke Videnskabsministeriets analyser af efterspørgslen efter ph.d.er tilstrækkelige: Videnskabsministeriet analyserede den fremtidige efterspørgsel efter ph.d.er forud for beslutningerne i 2004 og 2006 om at fordoble optaget og har også i deres midtvejsstatus i forholdt sig til efterspørgslen. Rigsrevisionen anerkender, at det kan være vanskeligt at forudsige efterspørgslen, men finder, at ministeriet kunne have undersøgt området mere grundigt. Ministeriet bør i fremtiden følge udviklingen i den private sektors efterspørgsel efter ph.d.er nøje. 6 Samtidig peger Rigsrevisionen på, at Videnskabsministeriet ikke i deres midtvejsstatus i har forholdt sig til, at andelen af udenlandske ph.d.-studerende er høj og fortsat stiger. Ministeriet bør skaffe sig mere viden om dette og om konsekvenserne for effekten af ph.d.- satsningen. 7 Statsrevisorerne peger ligeledes på behovet for, at Videnskabsministeriet i højere grad følger, om resultaterne af ph.d.-satsningen står mål med indsatsen, herunder: Om antallet af ph.d.er svarer til efterspørgslen fra offentlig forskning og det private arbejdsmarked Hvilken betydning udenlandske ph.d-studerende har for målsætningen om vækst og velstand i Danmark Om satsningen på ph.d.-uddannelse er hensigtsmæssig i forhold til målet om at øge forskningsaktiviteten i det offentlige Hvordan satsningen på ph.d-uddannelse påvirker virksomhedernes produktivitet og væksten i samfundet 8 5 Rigsrevisionen: Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse, maj 2011, s Rigsrevisionen, 2011, s Rigsrevisionen, 2011, s Statsrevisorerne: Beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse, 18. maj 2011.

4 Ph.d.ernes beskæftigelse Antallet af beskæftigede ph.d.er har været støt stigende siden ph.d.- gradens indførelse, og mens der i 2000 var ca ph.d.er beskæftiget på det danske arbejdsmarked, var tallet godt i Ph.d.erne har generelt en høj beskæftigelsesfrekvens og den er højere end beskæftigelsesfrekvensen for kandidater fra de tilsvarende hovedområder. 9 Ser man på de nyuddannede ph.d.er, så var 94 pct. af dem i beskæftigelse i Side 4 af 13 Størstedelen af ph.d.erne er beskæftiget i den offentlige sektor, nemlig ca. 63 pct. i 2010, og for ph.d.er inden for humaniora drejer det sig om ca. 88 pct., som er ansat i den offentlige sektor, mens det kun gælder for ca. 38. pct. af ph.d.erne inden for tekniske videnskab. 11 Den private sektor har dog, ifølge Videnskabsministeriet, i perioden fra 1999 til 2009 været i stand til at aftage et stigende antal ph.d.er til forskningsstillinger, idet antallet af ph.d.er beskæftiget med forskning eller ledelse i den private sektor er steget fra ca i 1999 til ca i De funktioner, som ph.d.erne udfører på arbejdsmarkedet kan for langt den overvejende del karakteriseres som forskning og ledelse, og det gælder uanset hovedområde og uanset om ansættelsesstedet er privat eller offentligt. I alt arbejder 96 pct. af de beskæftigede ph.d.er i 2010 med forskning og ledelse dog således at det drejede sig om 98 pct. i den offentlige sektor og 90 pct. i den private sektor. 13 Som en konsekvens af det øgede ph.d.-optag forventes antallet af nyuddannede ph.d.er at vokse betydeligt frem mod et årligt niveau på ca i 2014 og frem, fordelt på ca inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, IT og sundhedsvidenskab og ca. 360 inden for humaniora og samfundsvidenskab. 14 Efterspørgslen efter ph.d.er i den offentlige sektor Videnskabsministeriet har tidligere udarbejdet en prognose for, hvor mange ny-uddannede ph.d.er universiteterne har behov for at ansætte frem til 2016 inklusiv de ph.d.er, som forventes ansat på sygehusene. Resultaterne af prognosen giver anledning til den vurdering, at det øgede ph.d.-optag vurderes at sikre, at der uddannes tilstrækkeligt med ph.d.er til, at universiteterne kan få besat det forventede antal stillinger på adjunktniveau i perioden Det vurderes endvidere, at udviklingen medfører, at der særligt efter 2014 kan ansættes et betyde- 9 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering: Notat om ph.d.-uddannelsen, s Bemærk dog at Rigsrevisionen kritiserer styrelsen opgørelsesmetoder, 2011, s : Notat om ph.d.-uddannelsen, s Bemærk at kategorien i beskæftigelse også rummer nyuddannede ph.d.er, som er udvandret. 11 UI: Notat om ph.d.-uddannelsen, s VTU: Status for ph.d.-området, s UI: Notat om ph.d.-uddannelsen, s VTU: Status for ph.d.-området, s Det skal bemærkes, at jo større en del af en ungdomsårgang, som forventes at tage en universitetsuddannelse, jf. uddannelsesministerens senest udmeldte mål om, at det skal 25 pct., jo større efterspørgsel vil der være på universiteterne efter nyuddannede ph.d.er.

5 ligt antal ph.d.er i den private sektor. 16 Såfremt universiteterne ansætter fra udlandet på adjunktniveau, er der flere ph.d.er til rådighed for ansættelse i den private sektor. Side 5 af 13 Ifølge ministeriets prognose er årsagen til, at der bliver særligt mange ph.d.er til rådighed for den private sektor fra 2014 og frem, ikke blot den stadige stigning i antallet af nyuddannede ph.d.er frem mod et nyt og højere niveau i 2014, men også at universiteternes behov for ansættelser på adjunktniveau falder fra 2014 og frem. Det sidste skyldes, at den kapacitetsopbygning som følger af udmøntningen af globaliseringspuljens forskningsreserver antages fuldt implementeret i Ud over prognosen for universiteternes efterspørgsel efter ph.d.er kan der også være behov for en analyse/vurdering af behov for ph.d.er til forsknings-, udviklings- og analyseopgaver andre steder i den offentlige sektor, idet der p.t. ikke findes eksakt viden herom. Efterspørgslen efter ph.d.er i den private sektor Set fra AC var en af forudsætningerne for, at det var en god idé at fordoble ph.d.-optaget, at der ville komme øgede investeringer i forskningen i Danmark, herunder også øgede private forskningsinvesteringer, og at der dermed også ville blive en øget efterspørgsel efter ph.d.er i den private sektor. Tilsvarende påpeger Rigsrevisionen, at Det var ministeriets forventning, at hovedparten af de ekstra ph.d.er skulle ansættes i den private sektor. Samtidig er Rigsrevisionen kritisk over for de forudsætninger og analyser, som ministeriet lægger til grund for denne forventning. Ministeriet burde fx have suppleret med at undersøge virksomhedernes forventninger til behovet for ph.d.er. 18 Videnskabsministeriet har over for Rigsrevisionen anført, at efterspørgslen efter ph.d.er på det private arbejdsmarked var sandsynliggjort af, at vækst i de offentlige forskningsbevillinger ofte også medfører vækst i den private sektors forsknings- og udviklingsaktiviteter og dermed også i den forventede efterspørgsel efter ph.d.er. Rigsrevisionen efterlyser dog analyser, der viser i hvilket omfang dette gør sig gældende. Set i dette lys er det interessant, at den private sektor ifølge tal fra Danmarks Statistik har øget forskningsinvesteringerne væsentlige over de senere år og allerede i 2008 nåede Barcelonamålet om forskningsinvesteringer på 2 pct. af BNP. Samtidig viser tallene fra Danmarks Statistik en stigning i antallet af forskerårsværk i erhvervslivet på ca fra 2007 til Fra 2008 til 2009 var der kun en lille stigning i inve- 16 VTU: Notat om status for ph.d. -området, s VTU: Notat om status for ph.d.-området, s Rigsrevisionen, 2011, s Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 105, 10. marts 2010 (rettet 26. august 2010). Det skal dog siges, at mens både tallene for investeringer og antallet af forskere lå ret stabilt med en let stigende tendens i årene , så skete der et spring i forhold til 2008 og det kan ikke udelukkes at det er et resultat af ændrede måle- og/eller opgørelsesmetoder.

6 steringerne på 2 pct., som bragte andelen op på 2,1 pct. af BNP og antallet af forskerårsværk faldt i samme periode med ca. 700 årsværk. 20 Side 6 af 13 Reelt mangler vi viden om, hvorvidt det målte øgede aktivitetsniveau fra 2007 til 2011 også reelt har betydet øget efterspørgsel efter og ansættelse af ph.d.er. i de private virksomheder eller om der snarere er tale om, at en let stigende tendens i antallet af forskerårsværk under højkonjunkturen med krisens gennemslag er blevet afløst af et mindre fald i antallet af årsværk. Rigsrevisionen mener, at det endnu er for tidligt at vurdere, om der vil være tilstrækkelig efterspørgsel efter de ekstra ph.d.er i den private sektor i de kommende år. 21 Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at der særligt fra 2014 og frem vil stå et betydeligt større antal ph.d.er til rådighed for ansættelse i den private sektor stigende fra ca. 500 i 2011 til ca i Alt i alt er der i den grad brug for at øge vores viden om de private virksomheders forskerbestand og om deres forventninger til behovet for ansættelse af ph.d.er i de kommende år. Som en perspektivering kan det nævnes, at Økonomi- og Erhvervsministeriet i en aktuel analyse peger på, at det er en konkurrenceevnemæssig udfordring for Danmark, at en relativt lille andel af de beskæftigede i den private sektor er højtuddannede, bl.a. fordi det gør det sværere at tiltrække udenlandske investeringer. 23 Den samfundsmæssige værdi af ph.d.er Det er vanskeligt at foretage en præcis analyse af, hvilken samfundsmæssig værdi det har, at der nu uddannes flere ph.d.er dobbelt så mange ph.d.er som tidligere. Men særligt ansættelsen af flere ph.d.er i de private virksomheder antages at være medvirkende til at fremme den økonomiske vækst, og der kan bl.a. opridses følgende argumenter for, at flere ph.d.er og den øgede forskning de bedriver generelt set øger vækst og velstand: 24 Øgede private investeringer i forskning og udvikling giver vækst i BNP, stigende produktivitet og øget beskæftigelse Virksomheder med forsknings- og udviklingsaktiviteter har gennemsnitligt set højere produktivitet end virksomheder uden. Det forhold, at forskeruddannede generelt set højere gennemsnitlig indkomst end andre akademikere og at beskæftigelsesfrekvensen generelt er høj indikerer også, at ph.d.er skaber en betydelig værdi for deres arbejdsgivere 20 Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 175, 14.. april Tallene for 2009 er foreløbige. 21 Rigsrevisionen, 2011, s Rigerevisionen, 2011, s Økonomi- og Erhvervsministeriet: Internationale virksomheder i Danmark, Økonomisk Tema 2011., s VTU: Notat om status for ph.d.-området, s. 5-6.

7 Hvad skal der ske med ph.d.-satsningen og ph.d.erne? For AC vil det være vigtigt at holde fokus på ph.d.ernes arbejdsmarked i de kommende måneder og i løbet af både på ph.d.ernes beskæftigelsesmuligheder og på risikoen for at miste den samfundsmæssige gevinst på den store investering i ph.d.-satsningen. AC må bidrage til at sikre opmærksomhed på de mange nye ph.d.er., på deres beskæftigelsesmæssige interesser og på den samfundsmæssige værdi som deres uddannelse og fremtidige forskningsindsats repræsenterer. Side 7 af 13 Udfordringer Set fra AC rejser der sig en række politiske og økonomiske udfordringer knyttet til ph.d.-satsningen og til det faktum, at fra 2012 og frem vil langt flere ph.d.er end hidtil søge beskæftigelse med forskningsarbejde enten på universiteterne eller i de private virksomheder. Det drejer sig bla.om følgende udfordringer: Hvor skal fremtidens store ph.d.-årgange (fra 2012 og frem) finde beskæftigelse? Hvordan skal ph.d.-satsningen finansieres efter Hvor stort skal fremtidens årlige optag af ph.d.er være? Hvordan skal balancen være mellem de forskellige fagområder i forhold til optag og overgangsfrekvens? Videnbehov For at kunne tage stilling til disse spørgsmål har politikerne imidlertid brug for et ordentligt videngrundlag og det vil også være et videngrundlag, som AC vil efterspørge for at kunne bidrage med indspil i de politiske beslutningsprocesser. Der er brug for mere fyldestgørende svar på bl.a. følgende spørgsmål: Hvor mange af ph.d.erne ansættes i traditionelle forskningsstillinger (og ledelsesstillinger) på universiteter og andre forskningsinstitutioner, og hvor mange ansættes i andre typer af offentlige forsknings- og ledelsesstillinger? Hvor mange af ph.d.erne ansættes i private virksomheder? Hvad er behov og efterspørgsel efter ph.d.erne i private virksomheder og i offentlige institutioner og virksomheder, som ikke er forskningsinstitutioner? Hvor mange danske kandidater tager en ph.d.-uddannelse i udlandet og hvor mange vender tilbage til Danmark efter endt uddannelse? Undersøgelser Der er dog allerede en række undersøgelser i gang med det formål at skabe grundlag for Folketingets beslutning om, hvordan der skal satses på ph.d.er efter Ifølge Rigsrevisionen har Videnskabsministeriet i 2011 iværksat en undersøgelse af, hvordan ph.d.er påvirker virksomhedernes produktivitet. Ministeriet forventer at offentliggøre resultaterne i løbet af 2011 (CEBR). 25 Det efterfølgende afsnit er indirekte citat fra Rigsrevisionen, 2011, s. 34.

8 Ministeriet har tillige oplyst til Rigsrevisionen, at de i bl.a. vil analysere rekrutteringen af udenlandske ph.d.-studerende og muligheden for at fastholde dem. Side 8 af 13 Ministeriet vil endvidere undersøge de samfundsmæssige behov for ph.d.er, herunder deres muligheder for at få job samt undersøge den enkelte ph.d.ers personlige afkast af og motivation for ph.d.- uddannelse.

9 Bilag 1: Fakta vedr. ph.d.ernes arbejdsmarked Side 9 af 13 Optag af ph.d.er Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens notat om ph.d.-uddannelsen, s. 1. Fuldførte ph.d.er Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen: Notat om ph.d.-uddannelsen, s. 4. Overgangsfrekvenser Kilde: Rigsrevisionen, 2011, s. 35.

10 Side 10 af 13 Udenlandske kandidater optaget på ph.d.-uddannelsen Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen: Notat om ph.d.-uddannelsen Kilde: Rigsrevisionen, 2011, s. 37.

11 Side 11 af 13 Ph.d.ernes beskæftigelse Tabel 32: Beskæftigelsen for nyuddannede med ph.d.-grad 2003 til I beskæftigelse 75% 77% 75% 77% 78% 78% I uddannelse I udlandet 19% 16% 19% 18% 18% 16% Ledige 3% 3% 2% 3% 1% 1% Uden for arbejdsmarkedet 4% 4% 4% 2% 3% 5% I beskæftigelse mv. 94% 93% 94% 95% 96% 94% Kilde: Danmarks Statistik, beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen

12 Branchefordeling for beskæftigede ph.d.er Side 12 af 13 Universitets- og Bygningsstyrelsens forventning om fordeling af nyuddannede ph.d.er på universiteterne og i den private sektor Kilde: Rigsrevisionen, 2011, s. 39.

13 Side 13 af 13

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse Oktober 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011 Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse Maj 2011 BERETNING OM SATSNINGEN PÅ PH.D.- UDDANNELSE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 7 A. Baggrund...

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 27. august 2013 Sag.nr. 2013-356 Dok.nr. ks/bba/db Finansloven for 2013 gav ro på økonomien på universiteterne,

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Bilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002. Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010

Bilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002. Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010 Notat Bilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002 Danmarks Forskningsråd Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010 Sammendrag Dette notat er et teknisk bilag til Danmarks Forskningsråds

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst.

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Notat Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse

Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Hvornår? Konferencen vil blive afholdt d. 30. april 2015 på Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Hvorfor? Konferencens overordnede formål er at sætte

Læs mere

FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening

FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening Fokus for den strategiske forskning FORSK2020-indspil skal være fokuseret på: Væsentlige samfundsmæssige

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 77 Offentligt. Satsningen på ph.d.- uddannelse

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 77 Offentligt. Satsningen på ph.d.- uddannelse Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 77 Offentligt Satsningen på ph.d.- uddannelse 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Indledning 4 3. Den samfundsmæssige værdi af ph.d.-satsningen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Optag og ledighed et opsummerende notat Dette notat opsummerer udviklingen i optag på landets fysioterapiuddannelser, udviklingen i ledigheden og forventningerne til

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2014 For 2013 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater for hele Aarhus Universitet.

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N www.forskningsanalyse.dk www.cfa.au.dk cfa@cfa.au.dk

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

BESKÆFTIGELSESBAROMETER

BESKÆFTIGELSESBAROMETER BESKÆFTIGELSESBAROMETER 1 Udgivelse: Maj 2014 Udarbejdelse: Data udarbejdet af CEBR for DEA Redaktion: Forskningschef Martin Junge, DEA Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: 978-87-90772-77-2

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret - 1 Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen lancerede i foråret et udspil til en reform af reglerne

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for ph.d.-dimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber

1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 Budskabs-kæden Præmis Hovedbudskaber Argumenter Defensives Q&A 2 Præmis Danmark mister konkurrenceevne og taber derfor produktionsarbejdspladser.

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for masterdimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere