Projektbeskrivelse: Monografi om arkitekten M. G. Bindesbøll

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse: Monografi om arkitekten M. G. Bindesbøll"

Transkript

1 Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Philip de Langes Allé 10 DK-1435 København K Danmark Tlf Fax august 2007 PTK /- Institut 1 - Bygningskultur Formål og perspektiv Arkitekten M. G. Bindesbøll ( ) er med byggerier som Thorvaldsens Museum og Landbohøjskolen en central skikkelse i dansk arkitektur. Han er frontfigur i overgangen fra klassicisme til historicisme, som finder sted i midten af 1800-tallet, og han indvarsler en romantisk strømning, der fortsat kan spores i dansk arkitektur. Samtidig repræsenterer han med byggerier som Lægeforeningens boliger en nøgtern tilgang, som foregriber det 20. århundredes mere pragmatiske arkitektursyn. Bindesbølls værk, der spænder over stilarter som senklassicisme, gotik, nederlandsk renæssance og engelsk cottage-stil, peger således i mange retninger. Fælles for projekterne er imidlertid en uortodoks kunstnerisk omgang med de historiske stilarter, der udfordrer nyklassicismens skønhedsideal og resulterer i byggerier med en særegen, næsten moderne karakter. Projektet skal munde ud i den første monografi, hvor Bindesbølls samlede værk vil blive behandlet. Den hidtil mest omfattende værkgennemgang er Henrik Bramsens monografi fra 1959, der ikke omtaler en række centrale værker, og som ikke er opdateret med hensyn til de seneste års arkitekturforskning. Projektets formål er dels at give en karakteristik af særlige kvaliteter og udviklingstræk i Bindesbølls arkitektur, dels at sætte Bindesbøll ind i en større europæisk og arkitekturhistorisk sammenhæng, hvilket ikke er gjort før. Eftersom Bindesbøll har været et forbillede for danske arkitekter i det 20. århundrede, vil projektet derudover undersøge hans betydning i forhold til eftertiden, herunder aktuel arkitektur. Sammensatheden i Bindesbølls værk har været tilskrevet hans personlighed, men et lignende forhold gør sig gældende hos mange af Bindesbølls samtidige kolleger. Dette kan skyldes, at det romantiske menneske både var udsat for en modernitetserfaring, der

2 Side 2 af 6 udelukkede en naiv tilegnelse af den gamle verdens dogmer, og fortsat besad en sentimental længsel efter en homogen verden. Denne konflikt synes at udløse voldsomme kunstneriske eksperimenter, som viser sig i arkitekturen i forsøg med andre stilarter end den ellers hævdvundne klassicisme. Det er i den forbindelse en af projektets teser, at Bindesbøll er en typisk eksponent for et romantisk kunstsyn, og at romantikkens begrebsverden derfor er helt central i en analyse af Bindesbøll. Hermed tilbyder projektet et nyt blik på Bindesbøll i forhold til en funktionalistisk indstillet generation af arkitekturhistorikere, som især har haft det svært med den romantiske side hos Bindesbøll, herunder hans frie genbrug af historiske stilarter. I lighed med min ph.d.-afhandling Det sentimentalt moderne. Romantiske ledemotiver i det 20. århundredes bygningskunst knytter projektet teoretisk an til de seneste års nyvurdering af romantikken som en eksperimenterende og modernitetsbevidst strømning. Den reviderede forståelse af romantikken er især blevet udfoldet i forhold til billedkunst og litteratur, f.eks. hos kunsthistorikeren Robert Rosenblum. I en arkitekturhistorisk sammenhæng er et teoretisk udgangspunkt bl.a. arkitekturhistorikeren Kenneth Framptons studier i det 19. århundredes tektoniske kultur og dens betydning for stildannelse (se baggrundsafsnittet). Interessen for en historisk figur som M. G. Bindesbøll er nødvendigvis farvet af forfatterens tid og blik. I dette tilfælde er forfatteren en arkitekt, som underviser i værkanalyse og arkitekturhistorie på Kunstakademiets Arkitektskole, og som er en del af et fagligt miljø, hvor arkitekturen ofte bliver anskuet ud fra en æstetisk dimension. En central bestræbelse i undervisningen et sådant sted er, at et historisk materiale ikke kun betragtes som udtryk for en forgangen epoke, men også afsøges for et kunstnerisk potentiale, der kan inspirere i forhold til en nutidig praksis. En værkanalyse må derfor undertiden overskride værkets egen kontekst, lade fortiden teleskopere af samtiden, for at bruge et udtryk filosoffen Walter Benjamin, der gjorde op med en hegeliansk udviklingsforståelse og den deraf følgende musealisering af fortiden (Benjamin 1982, s. 588). Bindesbølls værker vil således både blive diskuteret i forhold til Bindesbølls egen horisont og til fænomener, som ligger uden for denne horisont. Interessen for den æstetiske dimension i arkitekturen vil ikke mindst komme til udtryk i de enkelte værkanalyser, der bl.a. vil forsøge at afdække værkernes latente formprincipper og de bagvedliggende æstetiske overvejelser. Baggrund Der findes en del litteratur om M. G. Bindesbøll, hvoraf mere sammenhængende beskrivelser af hans samlede værk alle er af ældre dato. Kunsthistorikeren Wilhelm Wanscher har eksempelvis skrevet et par længere artikler om M. G. Bindesbølls samlede værk i 1903 og 1932, og kunsthistorikeren Henrik Bramsen udgav en egentlig monografi om

3 Side 3 af 6 Bindesbøll i Derudover har arkivar Knud Millech i 1960 og arkitekt Bente Lange i 2002 skrevet mere udførligt om Bindesbølls hovedværk, Thorvaldsens Museum. Henrik Bramsens Gottlieb Bindesbøll: Liv og Arbejder fra 1959 er med 174 sider den hidtil mest omfattende publikation om Bindesbølls produktion. Hovedvægten ligger på Thorvaldsens Museum, hvorimod vigtige værker som for eksempel Lægeforeningens Boliger, Hobro Kirke samt Oringe sindsygehospital ikke bliver omtalt. Bramsen redegør for Bindesbølls inspirationskilder og betragter ikke mindst Bindesbølls liv og fabulerende personlighed som en nøgle til forståelse af hans kunst. Brugen af en romantisk forståelsesramme ligger, som nævnt ovenfor, i forlængelse af min ph.d.-afhandling Det sentimentalt moderne. Romantiske ledemotiver i det 20. århundredes bygningskunst. Afhandlingen viser hvordan dele af arkitekturen i det 20. århundrede er fyldt med romantisk tankgods, og hvordan et romantisk begrebsapparat med fordel kan bruges i en værkanalyse også af moderne arkitektur. Et teoretisk udgangspunkt er i den forbindelse de seneste års opskrivning af romantikken som et projekt, der peger ind i en moderne tidsalder. Denne erkendelse har især omfattet romantisk og moderne billedkunst og litteratur, f.eks. hos kunsthistorikeren Robert Rosenblum og litteraturhistorikerne Paul de Man, Philipp Lacoue-Labarthe og Jean-Luc Nancy. Romantikken har til gengæld ikke spillet samme rolle inden for arkitekturhistorien, hvor betegnelsen romantik typisk er brugt i forbindelse med havekunsten eller med en arkitektur, som forekommer nostalgisk. Først for nylig er begrebet romantisk arkitektur blevet behandlet mere systematisk, f.eks. i Jens Biskys Poesie der Baukunst: Architekturästhetik von Winckelmann bis Boissereé fra 2000, der skitserer en egentlig romantisk arkitekturæstetik. Det 19. århundredes centrale stildiskussion er en udløber af romantikkens interesse for historien og den autoritetskrise, som det klassicistiske paradigme udsættes for i kølvandet på oplysningstiden. Projektet vil i den forbindelse knytte an til den revurdering af historicismens arkitektur, som har fundet sted efter, at den amerikanske arkitekturhistoriker Kenneth Frampton i Studies in Tectonic Culture fra 1995 pegede på tektonikkens (dvs. læren om sammenføjning af bygningsdele) betydning for det 19. århundredes arkitektur. En betydning, som det 20. århundredes arkitekturhistorie med sin betoning af rummet som det primære arkitektoniske begreb delvist har overset. Tektonikken er med sin interesse for overflader og sammenføjninger essentiel for den diskussion om stil og ornament, der netop prægede Bindesbølls tid, men som det 20. århundrede ønskede at gøre op med. Kenneth Frampton tager i sine tektoniske studier afsæt i historicismens førende arkitekturteoretiker, den tyske arkitekt Gottfried Semper ( ), der ligesom Bindesbøll havde studeret hos arkitekten og arkæologen F. C. Gau ( ) i Paris. Semper betonede stilens oprindelse i tektoniske forhold, og en analyse af Bindesbøll vil med fordel kunne inddrage Sempers teorier. Derudover vil de seneste års forskning i det

4 Side 4 af århundredes stilbegreb kunne kaste nyt lys over Bindesbølls arkitektur, f.eks. Mari Hvattums Gottfried Semper and the problem of historicism fra 2004 og Debra Schafters The Order of Ornament, the Structure of Style fra I en dansk sammenhæng er Knud Millechs og Kay Fiskers fine værk Danske Arkitekturstrømninger fra 1951 fortsat en af de mest omfattende beskrivelser af historicismens arkitektur på dansk grund. Forskningsplan og tidsplan Projektet indeholder fire delundersøgelser, der ikke foregår succesivt, men som løbende forventes at befrugte hinanden. Delundersøgelse 1 omfatter studier i romantisk og historicistisk kunst- og arkitekturteori. En del af denne teori har allerede været nævnt i de foregående afsnit. Delundersøgelse 2 omfatter arkivstudier. Det vil sige en registrering og analyse af det omfattende tegningsmateriale, der findes på Kunstakademiets Tegningssamling, af tegningsmateriale på Thorvaldsens Museum, samt af M. G. Bindesbølls omfattende brevvekslinger, der især findes på Det Kongelige Bibliotek og i Rigsarkivet. Analysen af tegningerne vil redegøre for udviklingsforløb i skitseprocessen samt udpege de forhold, som Bindesbøll gennem tegningen synes at have lagt vægt på. Analysen af Bindesbølls brevveksling vil især hæfte sig ved de passager, der kan kaste over Bindesbølls arkitekturforståelse. Delundersøgelse 3 omfatter en registrering og en analyse af Bindesbølls byggede arbejder, der er placeret i Danmark, Sydslesvig og Skåne. Dette indebærer besøg i samtlige af Bindesbølls byggerier med omfattende fotoregistrering og supplerende tegning i det omfang, at det er nødvendigt. Det enkelte bygningsværk bliver derefter behandlet i en egentlig værkanalyse, der blandt andet belyser relevante semantiske, tektoniske, rumligtoplevelsesmæssige, organisatoriske og formelle aspekter ved det pågældende værk. Disse synsvinkler er inspireret af en kunstvidenskabelig analytisk praksis. Delundersøgelse 4 omfatter ekskursion til de steder, som Bindesbøll har besøgt på sine udlandsophold. Undersøgelsen vil blandt andet rumme en fotoregistrering af de udenlandske bygningsværker, som har været inspirationskilder for Bindesbølls arbejder. Ekskursionerne skal dække Bindesbølls første rejse til Tyskland og Frankrig ( ), hans anden rejse til Tyskland og Italien ( ) og en tredje rejse til Grækenland og Tyrkiet ( ) i tilknytning til Bindesbølls lange ophold i Rom ( ). Denne undersøgelse skal forsøge at fastslå, hvordan Bindesbøll udnytter sine inspirationskilder.

5 Side 5 af 6 Sammenlagt forventes hver enkelt delundersøgelse at tage ca. 2 måneder, dvs. sammenlagt 8 måneder. I en periode på yderligere 10 måneder skal materialet samles og omarbejdes til en egentlig monografi. Det samlede projektforløb forventes således at tage 18 måneder. Praktiske muligheder for gennemførelse af projektet Projektet har sin base på Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Bygningskultur, Projektet bliver til i et forskningsmiljø, der blandt andet vil rumme en fast stab af forskere, herunder professor Carsten Thau, professor Gregers Algreen-Ussing, lektor, ph.d. Christoffer Harlang, lektor Henrik Oxvig, lektor Kjeld Vindum og lektor, ph.d. Thomas Bo Jensen, der alle har mange års erfaring med forskning inden for arkitekturteori og/eller arkitekturhistorie. Projektet vil løbende blive evalueret af følgegruppe, der dels rummer forskere fra Kunstakademiets Arkitektskole, dels forskere fra andre institutioner.

6 Side 6 af 6 Litteratur Bek, Lise og Oxvig, Henrik: Rumanalyser, København Benjamin, Walter: Das Passagenwerk, Frankfurt a. M (udarb ). Bergdoll, Barry: European Architecture , Oxford Bisky, Jens, Poesie der Baukunst: Architekturästhetik von Winckelmann bis Boisserée, Weimar Bramsen, Henrik: Gottlieb Bindesbøll: Liv og arbejder, København Frampton, Kenneth: Studies in Tectonic Culture: The Poetics of Construction in Nineteenth and Twentieth Century Architecture, Cambridge Mass Hammer-Schenk, Harold (udg.): Kunsttheorie und Kunstgeschichte des 19. Jahrhunderts in Deutschland, Band 2, Architektur, Stuttgart Hvattum, Mari: Gottfried Semper and the problem of historicism, Cambridge Kristensen, Peter Thule: Det sentimentalt moderne: Romantiske ledemotiver i det 20. århundredes bygningskunst, København Lacoue-Labarthe, Philipp og Nancy, Jean-Luc: The literary absolute: The Theory of Literature in german Romanticism, New York 1988 (opr. på fransk i 1978). Lange, Bente: Thorvaldsens Museum: Bygningerne farverne lyset, København Man, Paul de: Blindness and Insight, London Middleton, R., og Watkin, D.: Architecture of the Nineteenth Century, Milano 2003 (opr. italiensk udgave 1980). Millech, Knud og Fisker, Kay: Danske arkitekturstrømninger , København Millech, Knud: Bindesbølls Museum: Bygningens æstetiske funktion og idé samt udviklingen i forarbejderne, i: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1960, s Rosenblum, Robert: Modern Painting and the Northern Romantic Tradition: From Friedrich to Rothko, New York Schafter, Debra: The order of ornament, the structure of style. Theoretical foundations of modern art and architecture, New York Scharabi, M.: Architekturgeschichte des 19. Jahrhunderts, Tübingen/Berlin Semper, Gottfried: Der Stil in den techtonischen Künsten; oder, Praktische Aesthetik: Ein Handbuch für Techniker, Künstler und Kunstfreunde, 2 bd., Frankfurt a. M Wanscher, Wilhelm: Arkitekten G. Bindesbøll, i: Blade af Dansk Kunsthistorie IV-V, København Wanscher, Wilhelm: Gottlieb Bindesbøll : Der Erbauer von Thorvaldsens Museum, i: Artes Monuments et mémoires, Tome 1, København 1932, s

ARKITEKTUR OG TEKTONIK. AAU Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur

ARKITEKTUR OG TEKTONIK. AAU Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur ARKITEKTUR OG TEKTONIK AAU 22.03.04 Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur 1.Baggrund 2.Vision tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner Afgang fra KUnstakademiets Arkitektskole,

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh. EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard

Læs mere

Masterprojekt (15 ETCS)

Masterprojekt (15 ETCS) København, semester F2014 Masterprojekt (15 ETCS) Master i Børnelitteratur Koordinator: Lektor Anna Karlskov Skyggebjerg Undervisere: Lektor Anna Karlskov Skyggebjerg, aks@dpu.dk Lektor Nina Christensen,

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

CV og publikationsliste for Peter Thule Kristensen lektor. ph.d., arkitekt maa

CV og publikationsliste for Peter Thule Kristensen lektor. ph.d., arkitekt maa Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Philip de Langes Allé 10 DK-1435 København K Danmark Tlf. +45 32 68 60 00 Fax +45 32 68 61 11 www.karch.dk 25. august 2010 PTK /- Institut

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Engelsk A Jens Christensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik Billedkunst Faglige mål med kommentarer fra vejledningen 2017 B STX C STX Kommentarer undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori undersøge en problemstilling

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

2000 2001 Redaktør Tidsskriftet Nordisk Arkitekturforskning

2000 2001 Redaktør Tidsskriftet Nordisk Arkitekturforskning Pia Bille Institut for By og Landskab Arkitektskolen Aarhus 2000 2001 Redaktør Tidsskriftet Nordisk Arkitekturforskning Indhold Arkitektur og forskning i arkitektur Tilgange til arkitekturforskning Perspektiver

Læs mere

Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia

Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia Mål Målene med at læse teksten og tage på tur med museet er, at I skal: Lære noget om Fredericias historie Lære at se efter spor efter Fredericias historie

Læs mere

Viden i tiden. Viden i tiden. - er viden på tværs. Folkeuniversitetet i Nykøbing F. Forårsprogram

Viden i tiden. Viden i tiden. - er viden på tværs. Folkeuniversitetet i Nykøbing F. Forårsprogram Viden i tiden Viden i tiden - er viden på tværs Folkeuniversitetet i Nykøbing F. Forårsprogram 2019 www.fu-komiteer.dk/nykoebing Indhold 3 Slægtsforskning i udlandet 4 Arkitekt Kaare Klint - en ener i

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk)

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk) Anne Borup (f. 1959) CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelse Cand.mag i nordisk og filosofi fra Center for Nordiske Studier, SDU, 1996. Ph.d. fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU, 2000.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik TEKTONIK AAU 21.03.05 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 117 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Dansk A Bjarni Jensen (BJJ) 1bg16 Undervisningsforløb: (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2019 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Dansk A Sinan Bahora (siba) 3bde18 Undervisningsforløb: (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint BESKRIVELSE Faaborgstolen, der generelt anses for at være den første danske moderne designklassiker, blev startskuddet til en ny æra for dansk design og skabte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret)

Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret) STUDIEPLAN ENGELSK: 10. klasse (2 ugentlige timer = 51,75 timer) Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret) Løbende og efter behov dykkes

Læs mere

Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child

Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child Anna Karlskov Skyggebjerg Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child What Is Children s Nonfiction? Review of Joe Sutcliff

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Desislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program

Desislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program Desislava Mincheva 140232 Ida Willadsen Bang Kjeldsen 915843 den regulerende by Program Kandidatprogram Kunst og Arkitektur Institut for Bygningskunst og Kultur Forår 2019 Vejleder: Peter Bertram Indhold

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin MajJuni 2019 Institution VUC HolstebroLemvigStruer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Billedkunst

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

schafi, Bd. 22. Frankfurt/New York : Campus Verlag, 1998, ss. 159-65.

schafi, Bd. 22. Frankfurt/New York : Campus Verlag, 1998, ss. 159-65. Publikationer Institutionspublikationer Det Kongelige Bibliotek. Årsberetning 1997. 170 111. ISSN 0909-9093. ISBN 87-7023-392-6. Grati Copenhagen 25-27November Programme. 1998. 24 ICNBS 1998. Medarbejderpublikationer

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur TEKTONIK AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 14/15 Hf

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Bachelorfag (F10) International politik og organisation International Relations Fagnr. 9305202 Esbjerg Kolding Odense Scient.pol.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2019 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Billedkunst B (opgraderingshold C

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2017 Herning

Læs mere

L Y S. TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe

L Y S. TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe L Y S TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe Arkitektskolen Aarhus 25. februar 2010 program Onsdag den 25. februar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg HF Billedkunst C Marja Marianne

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin MajJuni 2018 Institution VUC HolstebroLemvigStruer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Billedkunst

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN?

UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN? UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN? 1 1 DETTE ER EN SKABELON FOR UDFÆRDIGELSE AF ET PROGRAM. I SKAL SELV UDFYLDE SKABELONEN! 2 2 HVORFOR? FORDI PROGRAMMET : - FUNGERER SOM ET ARBEJDSREDSKAB

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Historie 5. klasse

Historie 5. klasse Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj/juni 2012. 661 248 VUC Holstebro-Lemvig-Struer

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj/juni 2012. 661 248 VUC Holstebro-Lemvig-Struer Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj/juni 2012 Institution Uddannelse 661 248 VUC Holstebro-Lemvig-Struer HFe Fag og niveau Billedkunst, niveau

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Preview af formularskabelon

Preview af formularskabelon Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Innovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1

Innovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Innovation i AT AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Program for dagen 10.00 Velkomst v. Benedicte Kieler, Undervisningsministeriet

Læs mere

1. september 2008-10. oktober 2008. Relevant litteratur i udvalg:

1. september 2008-10. oktober 2008. Relevant litteratur i udvalg: 1. september 2008-10. oktober 2008 Komposition og de-komposition Relevant litteratur i udvalg: Lise Gotfredsen: Billedets formsprog Johannes Itten: Farvekunstens elementer Robert Cumming & Tom Porter:

Læs mere

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HHX Ringkøbing, Uddannelsescenter

Læs mere

Indstillinger til Billedkunstråd Syddjurs Kommune

Indstillinger til Billedkunstråd Syddjurs Kommune 1 of 5 Indstillinger til Billedkunstråd Syddjurs Kommune Bilag til møde i udvalget for Plan, udvikling og kultur den xx 2016. Kandidater/område Kort begrundelse/uddrag Indstiller(e) Udøvende kunstnere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Jan 19 Campusvejle/ Vejle

Læs mere

TORNBJERG INTERNATIONAL

TORNBJERG INTERNATIONAL TORNBJERG INTERNATIONAL EN AF TORNBJERGS ENGELSKSPROGEDE STUDIERETNINGER Du har lyst til at se verden i et globalt perspektiv Du interesserer dig for samfundet og den engelsksprogede verden Du er ambitiøs

Læs mere

Rapport om Ophold 2017 Det Danske Institut i Athen

Rapport om Ophold 2017 Det Danske Institut i Athen Rapport om Ophold 2017 Det Danske Institut i Athen Projektet Formålet med mit ophold var indsamling af data til mit Ph.D. projekt - et religionshistorisk studie af nutidig græsk polyteisme/neopaganisme

Læs mere

Ole Wanscher er kendt for sine elegante møbler, der alle er kendetegnet ved høj kvalitet i forarbejdning og konstruktion, samt sofistikerede og

Ole Wanscher er kendt for sine elegante møbler, der alle er kendetegnet ved høj kvalitet i forarbejdning og konstruktion, samt sofistikerede og OW124 BEAK CHAIR Design: Ole Wanscher BESKRIVELSE Ole Wanscher er kendt for sine elegante møbler, der alle er kendetegnet ved høj kvalitet i forarbejdning og konstruktion, samt sofistikerede og funktionelle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/ Januar 2017-18 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Slotshaven 5 4300 Holbæk Uddannelse Fag og

Læs mere

Kan det nye byggeri renoveres?

Kan det nye byggeri renoveres? Kan det nye byggeri renoveres? De studerende efterspørger casebaseret undervisning, og på DTU eksperimenterer man sammen med Kunstakademiets Arkitektskole med at lade de studerende bytte projekter for

Læs mere