Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Transkript

1 Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning med vores nordeuropæiske naboer viser imidlertid, at de har haft samme udvikling. Vurderingen er derfor, at situationen primært afspejler den vækstmæssige situation i udlandet med svag eller negativ vækst. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster har de sidste 12 måneder ligget på 109 mia. kr. - tæt på ny rekord. Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark har enorme betalingsbalanceoverskud er Nordsø-olien og vores store tjenesteeksport via søfarten. Det er en myte. Tallene giver ikke belæg for at konkludere, at der skulle være problemer med den danske konkurrenceevne. af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 20. juni 2013 Analysens hovedkonklusioner Dansk eksport er faldet de seneste kvartaler især i faste priser. En sammenligning med Tyskland, Sverige og Finland viser dog samme udvikling. Set gennem krisen, hvor Danmark har klaret sig dårligere på væksten end andre nordeuropæiske økonomier, er vores eksport i faste priser vokset på linje med den svenske, dårligere end den tyske og markant bedre end den finske. I løbende priser kommer vi tættere på den tyske udvikling og vi har klaret os bedre end Sverige og Finland. Det er altså ikke eksporten, der er årsag til, at vi er kommet dårligere gennem krisen. De nyeste tal for betalingsbalancen viser, at overskuddet på de løbende poster i 2012 lå på 105 mia.kr. Det er ca. 10 mia. kr. mere end det, der først blev meldt ud. De seneste 12 måneder er overskuddet på 109 mia.kr. - tæt på ny rekord. Et dybere kig i tallene viser, at det hverken er handlen med energi eller tjenester herunder søfart, der årsag til de enorme overskud. Det er svært med udgangspunkt i tallene at påstå, at der skulle være et dansk konkurrenceevneproblem. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Eksporten under pres i både Danmark og andre nordeuropæiske lande Med de seneste tal står det klart, at dansk eksport endnu engang er kommet under pres. I lyset af de senere års hårde debat omkring Danmarks konkurrenceevne kunne man fristes til at tro, at det nok er konkurrenceevnen, der spiller ind. Det er derfor interessant at se, hvordan det går i andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Eksporten af varer og tjenester i faste priser er rigtig nok faldet i Danmark de seneste kvartaler med i alt 3½ pct. ifølge Nationalregnskabet 1. Men den negative eksportudvikling genfindes også i andre nordeuropæiske lande fx i Tyskland, hvor eksporten (i faste priser) er faldet de sidste to kvartaler med i alt 4¼ pct., mens den i Sverige er faldet de sidste tre kvarter med i alt 2,7 pct. I Finland har tendensen været svagt negativ siden Det viser figur 1. Af figur 1 fremgår det desuden, at vi gennem krisen har klaret os helt på linje med Sverige, dårligere end Tyskland, men markant bedre end Finland. Figur 1. Eksporten af varer og tjenester, faste priser og sæsonkorrigeret 2008q1= 2008q1= DK FIN TYS SVE Kilde: AE pba. OECD (nationalregnskab). Kigger man på eksporten i værdi som kan være et mere relevant mål for Danmarks eksportpræstation sammenlignet med andre lande som følge af vores gunstige bytteforholdssituation kommer vi tættere på Tyskland, mens vi klarer os noget bedre end Sverige og fortsat markant bedre end Finland gennem krisen. Vi har haft et mindre fald de seneste kvartaler end både Tyskland og Sverige. Den finske eksport svinger noget med en svag faldende tendens. Det viser figur 2. 1 Der er efter Nationalregnskabet kommet reviderede betalingsbalancetal, der opjusterer eksporten i Danmark med 1,9 mia.kr. i 2012 Disse tal er ikke indarbejdet i figur 1 og 2. 2

3 Figur 1. Eksporten af varer og tjenester, løbende priser og sæsonkorrigeret 2008q1= 2008q1= DK FIN TYS SVE Kilde: AE pba. OECD (nationalregnskab). Samlet er det altså ikke kun dansk eksport, der er under pres i øjeblikket. Eksporten i vores nordeuropæiske nabolande er også faldet de seneste kvartaler. Vurdering er derfor, at udviklingen primært afspejler den vækstmæssige situation i udlandet med opbremsning og/eller nedgang i BNP. Samtidig har vi målt på eksporten klaret os hæderligt gennem krisen sammenlignet med vores nordeuropæiske naboer. Og vi klarer os fortsat bedre, når man måler på værdi end på mængde, jf. Vismændenes analyse fra seneste rapport og Produktivitetskommissionens 1. delrapport. Det er derfor ikke eksportudviklingen, der er årsag til, at Danmark er kommet dårligere gennem krisen end de øvrige lande. Betalingsbalancen tæt på ny rekord De nyeste tal for betalingsbalancen viser, at overskuddet på de løbende i 2012 lå på 105 mia. kr 2. Det er ca. 10 mia.kr. mere end det, der først blev meldt ud for Overskuddet i 2012 svarer til, at forretningen Danmark på handel og andre økonomiske transaktioner med udlandet i gennemsnit har tjent næsten kr. hvert eneste minut gennem hele 2012 eller ca. 287½ mio. kr. hver eneste dag. Set over de seneste 12 måneder (maj 2012 til april 2013) har der været et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 109 mia. kr. Som det fremgår af figur 3, så er det tæt på ny rekord. 2 Revisionen kan primært henføres til en nedjusteirng af importen, idet importen af privat fly er nedjusteret 7¾ mia.kr. 3

4 Figur 3. Betalingsbalancens løbende poster mia.kr mia.kr Kilde: AE pba. Danmarks Statistik herunder ADAMs databank. Tabel 1 viser en dekomponering af betalingsbalancens løbende poster. Dekomponeringen punkterer myten om, at de senere års enorme overskud på betalingsbalancen kan tilskrives handlen med energi og tjenester herunder søfart. Tabel 1. Vare- og tjenestebalance samt poster for løn- og formueindkomst mv., løbende priser mdr mia.kr (1) Vare- og tjenestebalance,2 42,5 56,3 68,1 102,3 96,2 92,5 91,3 (a) Varer ekskl. bunkring, heraf 48,5 35,3 49,2 72,7 85,3 98,6 93,5 87,8 - Industrivarer ekskl. skibe fly -33,9-38,3-22,6 19,9 16,6 19,7 19,9 20,2 - Næringsmidler, drikkevarer mv. 44,9 40,6 42,1 43,4 50,2 52,1 53,8 54,0 - Skibe, fly, boreplatforme -2,0-2,7-7,3-15,2-8,3 4,5-2,7-4,2 - Energi 29,4 23,0 21,4 12,3 13,6 7,4 7,7 2,9 - Fragt mv. (1) 10,1 12,7 15,6 12,3 13,2 15,0 14,7 15,0 (b) Tjenester mv. inkl. bunkring, heraf 11,7 7,1 7,1-4,6 17,0-2,4-0,9 3,5 - Søfart 45,6 45,3 57,0 28,1 59,5 50,8 57,2 N/A - Bunkring mv. -30,3-33,2-45,0-25,4-32,0-43,3-45,8-43,0 - Andre tjenester -3,6-4,9-4,9-7,3-10,5-9,9-12,3 N/A (2) Løn- og formueindkomst mv. -11,6-19,4-5,7-11,6 1,3 5,0 12,4 17,6 - Løn- og formueindkomst(2) 16,8 9,7 23,0 17,3 33,0 36,6 47,8 52,6 - Løbende overførsler (3) -28,4-29,2-28,7-28,9-31,7-31,6-35,4-34,9 (3+4) Betalingsbalancens løb. poster 48,6 23,0 50,5 56,5 103,6 101,2 105,0 109,0 (1) teknisk post. Handlen på varegrupper tages fra udenrigshandelsstatistikken, hvor udgifterne til fragt og forsikring indgår på importen af varer, men ikke eksporten af varer. I betalingsbalancen indgår alle udgifterne til fragt og forsikring allerede på tjenestebalancen. Posten burde rettelig trækkes fra importen af de forskellige varegrupper, så overskuddet for hver post blev større. Problemet er blot at vi ikke har oplysninger om hvordan denne fragt og forsikring fordeler sig på varegrupper. Derfor denne konstruktion. (2) især renter og udbytter, netto (3) Især u-landsbistand og EU-bidrag netto Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. 4

5 Som det fremgår af tabel 1 er nettoindtægterne fra eksporten og importen af energi faldet markant de senere år og bidrog kun med 7¾ mia. kr. til overskuddet i Set over de seneste 12 måneder bidrager den rene energihandel kun med knap 3 mia. kr. Til sammenligning var der i 2006 et positiv bidrag fra nettoeksporten af energi på 29½ mia.kr. altså et meget markant bidrag. Kigger man alene på de første fire måneder af 2013 har der været et underskud på handel med energi på 1 mia. kr. Til sammenligning var der de første 4 måneder sidste år et overskud på handlen med energi på 3,8 mia. kr. Medregnes skibe- og flys påfyldning af brændstof i fremmede havne samt proviantering (såkaldt bunkring mv.) retligt til tjenestehandlen var der et underskud på handlen med tjenester i både 2011 og 2012 på 1-2½ mia. kr. Det skyldes, at udgifterne til bunkring mv. er løbet op i omkring 45 mia. kr. de senere år, uden at nettoindtægterne fra især Søfart er øget i samme omfang. Udviklingen afspejler formentlig pressede fragtrater samtidig med, at brændstofpriserne er øget og har ligget højt. De seneste 12 måneder er nettoindtægten fra tjenesterne inkl. bunkring dog kommet i positiv igen (3½ mia.kr) 3. Modsat har der de senere år været et overskud på handlen med varer ekskl. bunkring på 93½-98½ mia. kr. Det er omtrent en fordobling af de overskud vi så før krisen satte ind. De seneste 12 måneder er nettoindtægterne fra varer ekskl. bunkring kommet under mia. kr. Faldet skyldes især nedgangen i nettoindtægterne fra energi samt lidt større nettoudgifter til handlen med skibe, fly og boreplatforme. Næringsmidler, drikkevarer og andre varer har bidraget med et øget overskud de senere år og udgør i 2012 mere end halvdelen af det samlede overskud på betalingsbalancen. Set over de seneste 12 mdr. er nettoindtægterne helt oppe på 54 mia. kr. Den mest markante ændring gennem krisen finder vi imidlertid på handlen med industrivarer, hvor vi er gået fra at have et underskud omkring 38 mia. kr. i 2007 til i 2012 at have et overskud på omkring 20 mia. kr. altså en forbedring på næsten mia. kr. Godt 20 mia. kr. har overskuddet ligget på de sidste 12 måneder. Endelig viser tabel 1, at vi de senere år er gået fra at have en nettoudgift for posten løn- og formueindkomst mv. til at have en pæn positiv indtægt på omkring 12½ mia. kr. i 2012 og 17½ mia. kr. de sidste 12 måneder. Det fremstår stadig i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark har enorme betalingsbalanceoverskud er vores Nordsøolie 4 og vores store tjenesteeksport via søfarten. Det er ikke korrekt. Det er svært med belæg i ovenstående at påstå, at vi skulle have et stort dansk konkurrenceevneproblem. 3 Vi har kun opgørelsen af tjenester detaljeret herunder søfart på kvartaler, derfor har vi ingen opgørelse for de sidste 12 måneder, da det tæller april Fx skriver EU-kommissionen i slutningen af november måned 2012: Nevertheless, current account surpluses have continued to increase, driven, in particular, by the balance of trade in goods and services partly thanks to oil and gas exports which benefit from rising oil prices but also inflows of income from foreign direct investment abroad. 5