Diplomingeniørprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diplomingeniørprojekt"

Transkript

1 Diplomingeniørprojekt Titel Minifaldlodsudstyr - En kontrol af ledningsarbejder Projektperiode 21. Nov Jan Projektgruppe Minna Catrine Thomsen Richard Madsen

2 Bachelor- og Diplomingeniøruddannelsen i Vej- & Trafikteknik Sohngaardsholmsvej Aalborg Titel: Minifaldlodsudstyr - En kontrol af ledningsarbejder Tema: Drift og Vedligeholdelse af Veje Projektperiode: 21. Nov Jan Projektgruppe: Minna Catrine Thomsen Richard Madsen Vejleder: Lars Bolet Oplag: 5 Sideantal: 55 Synopsis I rapporten vurderes hvorvidt minifaldlodsudstyr kan anvendes til at lokalisere dårligt udført entreprenørarbejde i forbindelse med ledningsarbejder. Undersøgelsen udføres med afsæt i at Hjørring Kommune efter eget udsagn oplever problemer vedr. dårlige retableringer efter ledningsarbejder. I forbindelse med undersøgelsen måles der på en række etablerede ledningsgrave i Hjørring Kommune, undersøgelsen udføres for at beeller afkræfte Hjørring Kommunes påstand. Herefter observeres et reelt ledningsarbejde i form af udskiftning af defekt vejbrønd. Observationen af ledningsarbejdet har sin berettigelse ved at give dokumentation for, at brud på retningslinjerne jf. Ledningspakken, under ledningsarbejdets udførelse, kan påvises ved faldlodsmåling. Til sidst i rapporten gives et forslag til hvorledes Hjørring Kommune kan implementere minifaldlodsudstyr i kontrollen af ledningsarbejder. Bilag: 33 sider i bilagshæfte Afsluttet den: 26. Jan. 2012

3 Forord Rapporten er udarbejdet på Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige fakultet ved Aalborg Universitet. Den er skrevet som afgangsprojekt for de 2 nedenstående diplomingeniørstuderende ved Vej- og Trafik uddannelsen på Aalborg Universitet. I forbindelse med udarbejdelse af rapporten, skal lyde en tak til Hjørring Kommune, som har været behjælpelige med oplysninger vedrørende ledningsgrave. Endvidere har de stillet materiel til rådighed i forbindelse med forsøgsmålinger. Billed- og tabelnummereringen er skrevet som et tal, et punktum og igen et tal. Det første tal angiver hvilket kapitel figuren er vist i, mens det efterfølgende tal er løbenummeret i det angivne kapitel. Derved angives figur 3 i kapitel 1 som Figur 1.3. Endvidere henvises til kilder vha. Harvard-metoden, derved er henvisningerne anført som forfatter eller udbyder af teksten, artiklen eller internetpublikationen, samt årstal for udgivelsen. Den resterende information vedrørende kilder er listet i litteraturlisten. Minna Catrine Thomsen Richard Madsen

4 Resumé Hjørring Kommune oplever problemer med dårlige retableringer efter ledningsarbejder, problemet er stigende i takt med at antallet af ledningsarbejder er øget de senere år. Af Hjørring Kommunes problemstilling findes det interessant at undersøge, hvorvidt minifaldlodsudstyr kan anvendes som kontrol af ledningsarbejder. I den forbindelse kontrolleres 8 udvalgte ledningsgrave med minifaldlodsudstyr med det resultat, at 63 % af ledningsgravene ikke er retableret tilfredsstillende. Heraf bekræftes Hjørring Kommunes problemstilling vedr. dårlige retableringer. De 8 målinger antyder problemstillinger vedr. svækket bæreevne i samlinger og ligeledes komprimeringsforhold i ledningsgravene. Målingerne kan ikke bruges til at dokumentere fejlene overfør graveaktører, idet der ikke er kendskab til udførelsen af ledningsarbejdet. For at opnå kendskab til udførelsesmetode for ledningsarbejder observeres et reelt ledningsarbejde udført af Hjørring Kommune. Lokaliteten måles med minifaldlodsudstyr før og efter ledningsarbejdet og efterfølgende evalueres måleresultaterne på baggrund af det observerede. Under ledningsarbejdet blev flere retningslinjer fra Ledningspakken ikke overholdt, hvilket blev bekræftet af den afsluttende kontrolmåling med minifaldlodsudstyr. Efter anvendelse af minifaldlodsudstyr vurderes, at det kan anvendes som et led i en kontrol af ledningsarbejder. Det resulterer i, at der i rapporten opstilles en praksis for hvorledes Hjørring Kommune kan anvende udstyret.

5 Summary Hjørring Municipality is experiencing problems with poor reconstructions after wire works. The problem is increasing due to a rise in the number of wire works performed during the last years. From the problem stated by Hjørring Municipality it could be interesting to investigate, whether a light weight deflectometer (LWD) can be used as a control of wire work. Hence, eight trenches were inspected using LWD and this inspection showed that 63% of the trenches were not reconstructed satisfactory. This further confirms the problem stated by Hjørring Municipality regarding bad reconstructions. The main problems in the investigated eight trenches concerned weak carrying capacity in joints, as well as the compaction in the trenches. The measurements are not suitable for documentation for the contractors, since there is no knowledge about the execution of the wire works. To obtain knowledge about the construction of the wire works a real wire work by Hjørring Municipality was monitored. The location was measured with a LWD before and after the wire work and was subsequently evaluated. During the wire work several guidelines from Ledningspakken were not complied with, which was confirmed in the final control measurement with LWD. Following the use of LWD it is assessed that this equipment is suitable for use as control of wire work. Here we suggest a practice for Hjørring Municipality for use of the equipment.

6 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Problemformulering Initierende problem Problemstilling.6 3. Retablering af ledningsarbejde Baggrund for Ledningspakken Korrekt retablering Problemstillinger i forbindelse med ledningsarbejder Præsentation af faldlodsmålingsudstyr Faldlodsmålingsudstyr historisk Minifaldlodsmåler Prima 100 LWD Alternativer til faldlodsmålingsudstyr Måling på eksisterende ledningsgrave i Hjørring Kommune Metodeafsnit for måling af eksisterende ledningsgrave Måleresultater Evaluering af resultater Fra antagelse til dokumentation Udskiftning af vejbrønd Metodeafsnit Måleresultat før ledningsarbejdet Observerede problemstillinger Måleresultat efter ledningsarbejdet.42

7 7. Brug af minifaldlodsudstyr Minifaldlodsudstyr i anvendelse Minifaldlodsudstyr i Hjørring Kommune Ny praksis for eftersyn Økonomiske perspektiver Indkøring af minifaldlodsudstyr Konklusion Litteraturliste 55

8 1. Indledning I takt med den senere tids renovering af kloaksystemerne i Danmark, og den stigende efterspørgsel efter bredbånd og lignende, er antallet af graveansøgninger til vejmyndighederne steget markant de senere år[hjørring Kommune, 2011]. Opgravningerne er ikke ideelt for vejbelægningerne, da de gentagende gange opbrydes, idet ledningsejere nedlægger ledninger på foranledning af gæsteprincippet. Gæsteprincippet er betegnet af vejlovens 106, hvilken lyder som følgende [Vejloven, 2011] Arbejder på ledninger i eller over kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens 37 og 38, jf. 40. Stk. 2. Samme regler som nævnt i stk. 1 gælder med hensyn til arbejder på hovedlandeveje, medmindre andet følger af 20. Stk. 3. Arbejder på ledninger i eller over offentlige veje udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt. Vejbestyrelsen kan dog kræve selv at udføre vejarbejder i forbindelse med ledningsarbejder, 1) hvor der er behov for at koordinere ledningsarbejdet med andre arbejder på vejarealet, 2) når ledningsejeren ikke overholder vilkår stillet i forbindelse med en tilladelse efter stk. 4, eller 3) når hensyn af tilsvarende vægt gør sig gældende. Stk. 4. Projekter til lægning af nye eller ændringer i bestående underjordiske ledninger og til anbringelse eller flytning af stangrækker, lysstandere og lign. skal forinden arbejdets påbegyndelse godkendes af vejbestyrelsen. Ledningsejeren kan dog uden særlig tilladelse lade udføre uopsættelige reparationsarbejder, når der snarest herefter sker anmeldelse derom til vejbestyrelsen. Stk. 5. Uanset modstående bestemmelse i lovgivningen i øvrigt kræves tilladelse fra vejbestyrelsen til anbringelse af langsgående ledninger på eller i arealer af hovedlandeveje, der er anlagt eller udbygget som motorveje. Af gæsteprincippet ses, at vejbestyrelsen skal godkende ledningsarbejdet, hvilket giver rettighed og pligt til at beskytte de kommunale veje inden for reglerne beskrevet i Ledningspakken. Ledningspakken er en sammenfatning af en række dokumenter, som tilsammen danner grundlag for proceduren vedrørende udførelse af ledningsarbejder. Dokumenterne gennemgås senere i 1

9 rapporten, men ovenstående henviser til betydningen af vejbestyrelsens opmærksomhed og derigennem sikres det at de kommunale veje ikke lider unødig overlast. I rapporten afgrænses problemstillingen til at se på Hjørring Kommunes udfordringer med ledningsarbejder. Hjørring Kommune administrerer ca km vej, hvori der i 2011 blev ansøgt ca opgravningstilladelser. Derved er niveauet for opgravninger i omegnen af 1 opgravning pr.1,1 km. vej. I rapporten fokuseres udelukkende på opgravninger som er beliggende i kørebanen, det anslås at de udgør 50 % af alle opgravninger, dvs. 650 stk. Figur 1.1. Kort over Hjørring Kommune [GIS, 2009] Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev Hjørring Kommune dannet af hhv. Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå Kommune, hvilket kommunen stadig bærer præg af. På flere områder er retningslinjerne ikke ensartet i de oprindelige kommuner, hvorfor det er interessant at se på procedurerne for administration af gravetilladelser. I administrationen ved Hjørring Kommune er der på opgravningstilladelserne tilknyttet en enkelt medarbejder, hvilket indikerer at området ikke er højt prioriteret. Medarbejderen står for godkendelse og afsending af opgravningstilladelserne til de 4 vejformænd, som derefter fører tilsyn i hver deres område, de 4 tidligere kommuner. Endvidere har medarbejderen også ansvaret for en del andre opgaver i afdelingen, hvilket medfører at der ikke afsættes tilstrækkelig tid til håndtering og koordinering af opgravninger [Hjørring Kommune, 2011]. 2

10 På tilsynssiden fører de 4 vejformænd tilsyn med opgravningerne og ligeledes udfører de garantieftersyn, når ledningsgravene er hhv. 1 og 2 år gamle. Som den administrative medarbejder, har vejformændene også en del andre opgaver at varetage, hvilket medfører at nogle tilsyn ikke bliver udført efter hensigten eller helt forsømmes. Problemet er også afledt af at den administrative medarbejder af og til ikke får sendt tilsynslister med de opgravninger hvor der skal udføres garantieftersyn [Hjørring Kommune, 2011]. Det stigende antal opgravninger i Hjørring Kommune, sammenholdt med at kommunen ikke har øget deres ressourceforbrug på området, har vist sig som problematisk. Både i administrationen og hos tilsynsfolkene fornemmes, at ressourcerne ikke slår til og vejene lider pga. at der ikke stilles tilstrækkelige krav til ledningsejere og entreprenører. 3

11 4

12 2. Problemformulering Først beskrives det initierende problem, som vil være den overordnede problemstilling, som har ledt til udfærdigelsen af rapporten. Dernæst opstilles en mere konkret problemstilling, hvilken ønskes besvaret i rapporten. 2.1 Initierende problem Hjørring Kommune oplever problemer med sætninger og revner i forbindelse med ledningsarbejder [Hjørring Kommune, 2011]. Som udgangspunkt vil skaden kunne udbedres på ledningsejerens bekostning, idet der normalt er en garantiperiode på 2 år. For at kunne udnytte denne mulighed, kræves det at skaderne bliver opdaget ved et garantieftersyn, men pga. af vejformændenes manglende tid bliver disse eftersyn ofte forsømt. Derved overgår de dårligt retablerede ledningsgrave til Hjørring Kommune og dermed også reparationsomkostningerne. Ovenstående har inspireret til en undersøgelse af retningslinjerne omkring ledningsarbejder, den såkaldte Ledningspakke. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af hvad der stilles krav til, og dernæst undersøge om retningslinjerne overholdes. Efter observationer har det vist sig, at ikke alle entreprenører udfører retableringerne efter forskrifterne i Ledningspakken. Asfalten bliver ikke skåret tilbage, hvorfor der ikke er fri banket ved asfaltkanten og dernæst er anlægget i vejens ubundne lag ikke tilstrækkeligt. Det resulterer i underminering ved asfaltkanten og dermed opstår der et hulrum, hvori der kan opstå sætninger og revner. Dernæst findes der eksempler på, at ledningsgrave har en bølgende overflade, hvilken kan skyldes at komprimeringen i ledningsgraven ikke er tilsvarende kørebanen. I forbindelse med informationssøgningen om ledningsarbejder, fremkom notatet Resultater af bæreevnemålinger hen over retablerede ledningsgrave, som er skrevet af SAMKOM [SAMKOM, 2008]. Notatet har været inspirationen til at undersøge om faldlodsmåling kunne være et værktøj for Hjørring Kommune til at dokumentere problemet med dårlige retableringer. 5

13 2.2 Problemstilling Problemstillingen opdeles i 2 dele, en teknisk del som vurderer faldlodsmåling som kontrolredskab og dernæst et forslag til hvorledes Hjørring Kommune kan implementere minifaldloddet i deres kontrol af ledningsarbejde. I rapporten besvares nedenstående. Hvorvidt kan minifaldlodsudstyr bruges til at lokalisere dårligt udført entreprenørarbejde i forbindelse med ledningsgrave? Hvilken betydning har retningslinjerne i Ledningspakken for retableringens kvalitet? Hvordan kan Hjørring Kommune implementere minifaldlodsudstyret i deres kontrol af ledningsarbejder? 6

14 3. Retablering af ledningsarbejde Ved udførelse af et ledningsarbejde i vejarealet vil retablering være et sår i vejen. Udføres retableringen forkert vil det være et åbent sår og der kan forekomme sætninger, revner o.a. som skader vejen. Udføres retableringen korrekt vil der stadig være et mindre sår i vejen og skader vil minimeres. I kapitel 1 er det sået tvivl om kvaliteten af retableringerne i Hjørring Kommune, hvilket har resulteret i at vejens standard er forringet flere steder i forbindelse med retableringer. Dette tyder på at retableringen ikke er udført korrekt. I det følgende introduceres Ledningspakkens indhold og ligeledes vil retningslinjerne for udførelse af en korrekt retablering blive gennemgået jf. Ledningspakken. 3.1 Baggrund for Ledningspakken I slutningen af 1980 erne var der uenigheder blandt vejmyndighederne og ledningsejerne i forbindelse med ledningsarbejde. Problematikken opstod da vejmyndigheden ofte selv ville forestå retableringen efter et ledningsarbejde, og pga. inddragelse af flere entreprenører på det samme arbejde resulterede retableringen ofte i en fordyrelse. Den fordyrelse skulle betales af forbrugerne, hvilket ledningsejerne ikke kunne acceptere og rettede derfor en henvendelse til Trafikministeren for at få afklaring af problematikken. Der blev nedsat et udvalg for at klarlægge problemet og konklusionen var klar. Det retableringsarbejde som blev udført af ledningsejerne var af dårlig kvalitet og derfor ønskede vejmyndighederne selv at udføre retableringen af ledningsarbejdet [DVT, nr.4/1997] Herefter blev der nedsat en arbejdsgruppe med Transportministeriet, Kommunernes Landsforening og Fællesudvalget vedrørende ledningssamarbejder (FULS), denne arbejdsgruppe udarbejdede dokumenterne i Ledningspakken. Formålet med Ledningspakken er at sikre at retablering af ledningsarbejder udføres forsvarligt og at forbedre samarbejdet mellem vejmyndigheder og ledningsejere. Derudover ønskes at opstille en række krav til udførelse af ledningsarbejder, således udførelsen af ledningsarbejder foregår ensartet over hele landet. Ledningspakken blev introduceret i 1994 med en række kurser for at synliggøre emnet, således der i fremtiden sikres ensartethed og kvalitet af retableringerne [DVT, nr.4/2004] 7

15 Ledningspakken indeholder følgende dokumenter. Bekendtgørelse af lov om offentlige veje 106, november 2011 Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje, februar 1995, Trafikministeriet DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord, 1. udgave Vejregel, Udbuds- og anlægsforskrifter for etablering af ledningsanlæg i jord, oktober 1994, Vejdirektoratet, Vejregelsekretariatet Folderen, Rigtig retablering, 1992, Forlaget Kommuneinformation I det følgende afsnit beskrives retningslinjerne for en korrekt retablering og retningslinjerne er beskrevet på baggrund af dokumenterne i Ledningspakken, som er listet ovenfor. 3.2 Korrekt retablering Inden et ledningsarbejde, på offentlig vej eller privat fællesvej i byzone, igangsættes skal der søges en gravetilladelse hos vejmyndigheden. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om placering, størrelse og formålet med gravearbejdet, yderligere skal ansøgningen indeholde en plan for afmærkningen af arbejdet. Ansøgningen vurderes af vejmyndigheden og der træffes beslutning om evt. godkendelse som meddeles ansøgeren. Udover gravetilladelsen skal der indhentes oplysninger fra Ledningsejer registret (LER). LER er et landsdækkende register med ledningsoplysninger, hvor ledningsejerne har pligt til at indberette deres ledninger, uanset beliggenhed. Formålet med LER er at reducere antallet af skader på eksisterende ledninger i forbindelse med gravearbejder. Entreprenøren har pligt til at forespørge om ledningsoplysninger, hvis gravearbejdet finder sted i vejarealet. Ved indhentning af ledningsoplysninger i LER markeres graveområdet og en liste med ledningsejerne i det valgte område fremkommer. Herefter sendes en forespørgsel om specifikke ledningsoplysninger til de respektive ledningsejere. For at opnå en optimal retablering af ledningsarbejder er der opstillet retningslinjer i Ledningspakken, for bedst muligt at sikre at ledningsgraven efter retablering har de samme funktionsegenskaber i form af bæreevne, deformationsegenskaber, drænevne og frostfarlighed. I denne gennemgang fokuseres på udførelsesmetoden af retableringen i en ledningsgrav efter et gravearbejde. Udførelsesmetoden inddeles i 4 faser, opgravning, ledningszonen, fyldningszonen og befæstelseszonen. Generelt skal følgende forhold være opfyldt under hele ledningsarbejdet. 8

16 Asfaltkanter er intakte, lodrette og rette i længderetningen Blivende belægninger må ikke være undermineret eller løftes under udførelsen 50mm fri banket Etablering af anlæg således at omkringliggende befæstelse er uforstyrret Opgravning Første trin i udførelsen består i en oplukning af ledningsgraven. Dette gøres ved at gennemskære eller fræse asfalten, ved denne del af arbejdet er det vigtigt at der etableres lodrette og rette kanter. Efter oplukningen graves ledningsgraven efter graveprofilet som er illustreret på figur 3.1. Ved opgravning vurderes hvorvidt materialerne skal genanvendes. Materialerne skal så vidt muligt genanvendes hvis de kan komprimeres forsvarligt, men hvis materialerne bl.a. er klumpede, udtørrede eller opblødte bør de ikke genanvendes. Derudover skal store sten med d>100mm frasorteres. Under opgravningen skal materialerne opdeles lagvis, således de senere i forløbet kan indbygges lagvis som i den omkringliggende befæstelse. Figur 3.1. Graveprofil for uafstivet ledningsgrav [DS 475, 1993] 9

17 På figur 3.1 ses at der ved asfaltkanten skal etableres en intakt fri banket på min. 50mm. Derudover skal der etableres et tilstrækkeligt anlæg som kan bestemmes ud fra forundersøgelser, normalt benyttes et minimumsanlæg på 0, Ledningszonen Ledningszonen består af et udjævningslag og omkringfyldning, som skal sikre ledningen mod skader både i drifts- og anlægsfasen. Materialerne indbygges således de udgør et tilstrækkeligt fundament for ledningen og de overliggende lag i ledningsgraven. Ledninger placeres i ledningszonen og hvis der placeres flere ledninger i ledningszonen er der i DS 475 en række krav til indbyrdes afstande mellem de enkelte ledninger. Inden ledningen nedlægges etableres et udjævningslag, hvorpå ledningen placeres. Dernæst etableres en omkringfyldning der omslutter ledningen. Der benyttes fine materialer med bl.a. d max =8mm for at beskytte ledningen, yderligere data for materialerne er opstillet i DS 475. Når der benyttes fine materialer skal der ikke bruges meget komprimeringsenergi for at komprimere materialet omkring ledningen og der forekommer ikke store og skarpe sten som kan beskadige ledningen Fyldningszone Efter udførelse af ledningszonen udføres fyldningszonen med tilfyldningslaget, som enten udføres med de opgravede materialer eller nye materialer. Ved anvendelse af nye materialer skal funktionsegenskaberne være ensartede med den omkringliggende jord. Tilfyldningslaget komprimeres lagvis og komprimeringslagets tykkelse bestemmes af materialernes størrelse. Komprimeringslagets tykkelse er bestemt til 2,5 6 d max, dog må der maksimalt anvendes en lagtykkelse på 20 cm Befæstelseszone Befæstelseszonen kan indeholde lag af bundsikring, stabilt grus og slutteligt asfalten. I befæstelseszonen bør de opgravede materialer ligeledes genanvendes i størst muligt omfang, hvis det ikke er muligt anvendes bundsikring og stabilt grus som hhv. opfylder kvalitetskravet til BL II og SG II. De enkelte lag i befæstelseszonen komprimeres lagvis som angivet i afsnit Som afslutning lukkes ledningsgraven ved udlægning af asfalt efter den aftalte retableringsmetode. Asfalten udlægges med samme lagtykkelse som den eksisterende belægning, der tillades en afvigelse på 20 %. 3.3 Problemstillinger i forbindelse med ledningsarbejder Undervejs i udførelsen af ledningsarbejder kan der opstå en række problemstillinger, hvor det er vanskeligt at træffe den korrekte beslutning. I den forbindelse nævnes det at efterfølgende afsnit er skrevet med afsæt i retningslinjerne i Ledningspakken, derfor er de nævnte problemstillinger overordnede og generelle. 10

18 Nedenfor er listet eksempler på sådanne problemstillinger hvorefter de beskrives nærmere. Gravning i ubundne lag Adskillelse af lag Materialernes beskaffenhed Valg af nye materialer Det tynde asfaltlag Entreprenøren og udstyret Vejret Gravning i ubundne lag Når entreprenøren graver i ledningsgravens ubundne lag er der risiko for sammenstyrtning af materialerne. For at hindre sammenstyrtning skal ledningsgravens ubundne lag jf. forskrifterne udføres med anlæg. Eftersom der sjældent foretages analyser, som forinden kan bestemme det nødvendige anlæg, udføres ledningsgraven ofte med anlæg 0,5. Selvom entreprenøren udfører ledningsgraven med det korrekte anlæg er der stadig risiko for at retableringen bliver svækket, hvis de ubundne lag er løsnet under asfalten. Derved vil det udgøre et svagt punkt ved ledningsgraven efter retableringen Adskillelse af lag Ved opgravning skal entreprenøren foretage en adskillelse af lagene, således de forskellige materialer som stabilt grus, bundsikringssand og tilfyldning sorteres. Adskillelsen af lagene kan være vanskelig, da der ikke altid forekommer en skarp laggrænse. Ved fyldning af ledningsgraven skal de sorterede materialer genindbygges lagvis og igen kan der opstå afvigelse fra de omgivende lag pga. anden komprimering og spild af materiale under opgravning. Ved førnævnte situationer kan det diskuteres, hvorvidt og hvor der skal tilsættes nye materialer Materialernes beskaffenhed Efter opgravning af ledningsgraven skal der tages stilling til om de opgravede materialer skal genanvendes. Vurderingen foretages normalt af entreprenøren som står for udførelsen af arbejdet og foretages ofte uden betænkningstid. Der kan også forekomme specifikke aftaler mellem vejmyndighed og ledningsejer, som beskriver hvilke materialer der genanvendes og hvilke der udskiftes Valg af nye materialer Ved udskiftning af materialer i ledningsgraven skal der vælges nye materialer, således at de nye materialer har samme funktionsegenskaber som de eksisterende. For at vælge de rigtige materialer bør det eksisterende materiale analyseres således funktionsegenskaberne kendes. Materialet kan analyseres hvis der fortages forundersøgelser vha. prøveboringer, men i de fleste tilfælde udføres disse sjældent. Af den grund vælges de nye materialer først efter opgravning og 11

19 uden analyse. Derfor kan der opstå forskelle mellem de eksisterende og de nye materialers funktionsegenskaber, da der ofte benyttes standard materialer Det tynde asfaltlag Ved ledningsarbejder på veje hvor asfalttykkelsen er minimal (2-3cm) kan der opstå problemstillinger vedr. lukning af graven. Jf. forskrifterne skal der udlægges samme asfalttykkelse som den eksisterende, men er det realistisk ved minimal asfalttykkelse? Hvis entreprenøren skal udlægge et asfaltlag på 2-3cm er der større risiko for skader, da bæreevnen af det tynde asfaltlag ikke er optimal. Det ønskes derfor ikke fra entreprenørens side, da det kan sidestilles med dårligt arbejde hvis der kommer revner og andre brud på ledningsgraven. Et godt arbejde fra entreprenørens side er en asfalttykkelse på 7-10 cm som sikrer en god bæreevne, men derved overskrides den tilladte afvigelse i asfalttykkelse på 20 % jf. retningslinjerne. Ved at forlange at entreprenøren skal udlægge en lagtykkelse på 2-3cm, kræver vejmyndigheden at entreprenøren udfører et dårligt arbejde på foranledning af vejmyndighedens ringe standard for vejen. Situationen er et dilemma for reelt set er det et dårligt arbejde at forøge asfalttykkelse fra 2-3 cm til 7-10 cm, men entreprenøren gør det sandsynligvis for at være sikker på at graven holder og ligeledes vil den ekstra asfalt være bedre til at skjule eventuelle komprimeringsfejl og lign Entreprenøren og udstyret Entreprenørens valg af udstyr kan have betydning for resultatet af retablerings kvalitet, her tænkes både på gravemateriel og komprimeringsmateriel. Ved valg af forkert komprimeringsmateriel kan den optimale komprimering ikke opnås og kvaliteten vil herigennem svækkes. Derudover kan valget af gravemateriel medføre skader på ledningsgraven eller den omkringliggende befæstelse. Hvis der vælges for stort gravemateriel er det vanskeligt for entreprenøren at styre ledningsgravens udformning i form af korrekt anlæg, fri banket o.a. Udover udstyret er entreprenøren en faktor som kan have stor betydning for hvordan arbejdet udføres. Den enkelte entreprenør har en erfaring og en række vaner som benyttes, hvilket kan betyde at egne erfaringer bliver vægtet højere end retningslinjerne Vejret De opgravede materialer og ledningsgraven skal beskyttes mod vejret, bl.a. således at de opgravede materialer ikke opblødes og at der ikke forekommer vand i ledningsgraven. Sikring af de opgravede materialer kan ske ved tildækning, hvilket dog kræver at tildækningsmateriale er medbragt. Vanskeligere er det at sikre ledningsgraven mod f.eks. vand, der kan eksempelvis etableres en tildækning men denne hindrer ikke vand som løber til ledningsgraven. Førnævnte er eksempler på beskyttelse mod vejret, men er det realistisk at entreprenøren vil foretage foranstaltningerne inden skaden er sket. En ukendt faktor for entreprenøren er f.eks. regnvejrets varighed og intensitet. 12

20 4. Præsentation af faldlodsmålingsudstyr Som beskrevet er der flere problemstillinger ved udførelse af ledningsarbejder, nogle er sandsynligvis årsag til Hjørring Kommunes problemer med dårlige retableringer. Som kontrol af ledningsarbejderne er der valgt at anvende minifaldlodsudstyr. I kapitlet beskrives minifaldlodsudstyret, som for udarbejdelse af dette projekt anvendes til at kontrollere udvalgte ledningsarbejder i Hjørring Kommune. Som introduktion gennemgås lidt historie omkring faldlodsmålingsudstyr, hvilket leder til en beskrivelse af minifaldlodsudstyret Prima 100 LWD og dens funktionalitet. Dernæst beskrives hvilke anvendelsesmuligheder der er for minifaldlodsmålere, idet apparatet har flere funktioner, end dem der er anvendt igennem dette projekt. Nogle af disse anvendelsesmuligheder kunne ligeledes blive et aktiv for Hjørring Kommune. Til sidst ses der på alternativer til faldlodsmålingsudstyr, idet der skal måles på bæreevne. 4.1 Faldlodsmålingsudstyr historisk Følgende afsnit er skrevet på baggrund af [Grontmij, 2011]. Den første faldlodsmåler blev introduceret i 1968 af Phønix i Vejen. Firmaet er senere blevet opkøbt og er i dag en del af Grontmij. Faldlodsmålerens funktion var at måle bæreevne på veje og andre belægninger. Princippet bag en faldlodsmåling er at lade et lod falde mod en cirkulær plade, hvorfor den dynamiske belastning vil resultere i en nedbøjning i vejbefæstelsen under pladen. Derefter vurderes nedbøjningen i forhold til den påførte kraft fra loddet, og ved hjælp af en simpel kalkulation fås bæreevnen af befæstelsen, udtrykt ved et elasticitetsmodul. Faldlodsmåleren er senere blevet videreudviklet, så der i dag findes 3 versioner af store faldlodsmålere. Disse målere kan levere forskellige trykstyrker op til hhv. 150, 250 og 300 kn, afhængigt af bygherrens behov. De store faldlodsmålere er ofte påmonteret en trailer, hvilket gør transport lettere, se figur

21 Figur 4.1. Faldlodsmåler monteret på trailer [Grontmij, 2011] Udviklingen af de store faldlodsmålere har gjort, at de i dag foruden at måle bæreevne også kan anvendes til at udregne restlevetid på belægninger. Det kræver at der anvendes flere geofoner, som måler nedbøjning i bestemte afstande fra den cirkulære plades centrum. Ligeledes er det nødvendigt at kende vejens opbygning eventuelt vha. en boreprøve for at udregne den reelle restlevetid. I forbindelse med målinger i dette projekt, er der anvendt minifaldlodsudstyr, som der i 2005 findes 2 modeller af. Minifaldlodsmålere leverer en væsentlig mindre energiudladning, hvilken ligger mellem 8-12 kn. Af den grund kan det normalt ikke anbefales, at anvende minifaldlodsudstyr på befæstede overflader, da energipåvirkningen ikke er tilstrækkelig. Det skyldes at nedbøjningen i asfaltlaget, også kaldet deflectionen, bliver begrænset og af den grund bliver målingerne mere usikre. Til trods for at målingerne kan være usikre anvendes minifaldlodsudstyret, idet de ifølge SAMKOM s notat kan give en indikation af ledningsarbejdets kvalitet. 4.2 Minifaldlodsmåler Prima 100 LWD Det anvendte minifaldlodsudstyr består af en cirkulær plade hvorpå et lod kan droppes fra variabel højde. Idet loddet droppes påvirkes pladen med en kraft, hvorved der under pladen opstår en deformation af underlaget. Denne deformation eller deflection måles af en geofon placeret i midten af den cirkulære plade. Trykkraften som loddet tilfører pladen måles vha. en vejecelle. 14

22 Denne vejecelle er placeret ved foden af styrestangen, hvorpå den ønskede faldhøjde kan indstilles vha. en lås. Resultaterne fra geofonen og vejecellen bliver transmitteret via bluetooth til en PDA, som er programmeret til at udregne E-modulet, hvorfor resultatet kan aflæses direkte på displayet. Figur 4.2. Den anvendte minifaldlodsmåler Prima 100 LWD Det grundlæggende princip i faldlodsmålinger er at anvende elasticitetsteorien for at bestemme belægningens elasticitetsmodul, som angiver hvor stiv eller elastisk belægningen er. Den overordnede formel som ofte anvendes for at finde elasticitetsmodulet er vist nedenfor. hvor, E σ ε Elasticitetsmodul Spænding Tøjning Spændingen som indgår i formlen er betegnet som en kraft pr. areal og tøjningen er den relative forlængelse af det pågældende materiale. I formlen fås materialets stivhed ved at vurdere hvor meget materialet ændrer form ved påvirkning af en kraft. 15

23 I forbindelse med faldlodsmålinger skal formlen tilpasses, idet der trykkes på en cirkulær plade og der skal tages hensyn til Poisson s forhold for jorden og pladens stivhed. Poisson s forhold er kendt ved et legemes relative forkortelse i tværretningen set i forhold til den relative forlængelse i længderetningen, når det givne legeme udsættes for træk i sin længderetning. Værdien fastsættes for et elastisk isotropt materiale til et tal mellem 0 og 0,5 [DSD, 2011]. Derfor arbejdes der normalt med nedenstående formel når der udføres faldlodsmålinger [Hildebrand, 2005]. hvor, E Elasticitetsmodul på overfladen f Spændingsfordelingsfaktor, sættes til 2 ν Poisson s forhold for underlaget, sættes til 0,35 ved asfaltbelægninger σ Spænding, trykkraft på pladens areal r Pladens radius d Deflection Spændingen fås ved at tage den tilførte kraft, som blev målt af vejecellen, og fordele den ud over den cirkulære plades areal. Deflectionen måles vha. geofonen og derved kan programmet i PDA en udregne elasticitetsmodulet og vise det på skærmen i løbet af få sekunder Anvendelsesmuligheder for minifaldlodsmåler I projekteringsfasen kan minifaldlodsmåleren bruges til at optimere vejens dimensionering, idet bæreevnen af planum kan udmåles. Det giver en mere præcis og veldimensioneret vejopbygning, idet de efterfølgende lag kan tilpasses den aktuelle bæreevne af underbunden. Der kan efterfølgende laves kontrolmålinger for hvert lag ubundne materialer der bliver udlagt, og derved sikre at bæreevnen er tilstrækkelig. Den ekstra kontrol gør ligeledes at der bliver foretaget faktiske målinger af de pågældende materialer, og viser det sig at materialerne er bedre end først antaget, vil der kunne spares materialer og derved også penge. Evt. dårlige materialer vil ligeledes blive afsløret ved de opfølgende målinger og derved opdages fejlen hurtigere, hvilket ofte betyder at udbedringen af fejlen bliver billigere. Kontrolmålingerne kan ligeledes anvendes til at sikre en ensartet bæreevne på strækningen, hvilket vil betyde en forøgelse af vejbefæstelsens levetid. Ved blødbundskrydsninger hvor vejens bæreevne skal forbedres vha. kalkstabilisering, kan minifaldloddet være et værktøj til at kontrollere bæreevnen løbende. Ligesom ved den generelle dimensionering af vejens materialer kan der spares penge, ved ikke at bruge flere materialer end 16

24 nødvendigt. Dernæst fås den nu forbedrede bæreevne, ved hjælp af målingerne, og dernæst kan den efterfølgende vejbefæstelse tilpasses til underbunden. Minifaldloddet anvendes generelt i forbindelse med kvalitetssikring, hvorfor det burde anvendes oftere af entreprenører. Det vil være ideelt for en entreprenør, at måle bæreevnen på en ledningsgrav inden der graves, det giver mulighed for løbende at tage kontrol og derved sikre at den nye bæreevne bliver tilsvarende den eksisterende. Idet ledningsejere ikke kræver den kvalitetssikring udføres den ofte først fra vejmyndighedens side, hvilket indebærer at der som regel er udlagt asfalt. Derved bliver en udbedring af skaden igen dyrere end hvis den var blevet opdaget tidligere i forløbet. Minifaldloddet kan blive særligt anvendeligt for Hjørring Kommune, idet at det ikke fylder så meget. Derved kan det transporteres og betjenes af 1 person. Endvidere udskiller det sig fra eksempelvis pladebelastningsforsøg, ved at det påfører en dynamisk belastning i stedet for et statisk tryk, hvilket er mere tilsvarende det reelle billede fra en trafikbelastning. Pladebelastningsforsøg er bare et af flere andre alternativer hvorved bæreevne kan måles, disse alternativer beskrives i efterfølgende afsnit. 4.3 Alternativer til faldlodsmålingsudstyr Faldlodsmåleren er som bekendt kun en måde at måle bærevne på, den har visse fordele ved at den er bærbar og kan anvendes uden særlig uddannelse, hvilket ikke er gældende for alle alternativer Proctor og Isotopmåling Ved en proctormåling bestemmes komprimeringsgraden. Det er vigtigt at vandindholdet i materialerne er korrekt for at bæreevnen bliver optimal. Vejbefæstelsen bliver stærkest, hvis materialerne har det optimale vandindhold, dette findes ved en proctormåling. Ved udførelse af en række forsøg er det muligt at bestemme, hvor meget det givne materiale kan komprimeres. Det gøres ved at undersøge hvor stor en massefylde der kan opnås i en beholder af kendt volumen. Forsøget udføres ved at tilsætte mere og mere vand til prøven indtil den højeste massefylde er fundet. Der udtages prøver hver gang der tilsættes vand, disse vejes både i våd og tør tilstand, derfor er laboratoriefaciliteter en nødvendighed. Målingen er retvisende men meget tidskrævende, samtidigt bruges resultatet ofte som referenceværdier for en isotopmåling. Isotopmåling er baseret på radioaktivitet, hvor der måles på 2 isotopers partikelstråling. Den ene isotop måler komprimeringsgraden vha. en gammakilde, den anden isotop måler materialets vand- eller bitumen indhold vha. en neutronkilde. De 2 isotoper bringes i kontakt med overfladen hvorefter bremsningen og refleksionen af de 2 radioaktive stråler registreres, resultatet anvendes til at fastslå jordens tæthed og vandindhold. 17

25 Figur 4.3. Isotopmåler [Boregruppen, 2012] Isotopmåleren er bærbar, men der kræves et øget sikkerhedsniveau ved anvendelse, idet der udsendes radioaktive stråler. Derfor skal operatøren have en særlig uddannelse og der er ligeledes specifikke krav til opbevaring, transport og lign. Proctor- og isotopmålinger giver et godt resultat, men udførelsen er ressourcekrævende. Den ekstra sikkerhed og uddannelse, sammenholdt med at der kræves laboratoriefaciliteter gør, at metoden ofte udføres af specialister, hvilket betyder at den ikke umiddelbart er en løsning for Hjørring Kommune Benkelmann-bjælken Denne målemetode anvendes på asfaltbelægninger, idet der måles på vejoverfladens deformation under et tvillingebaghjul på en lastbil. Der udlægges en stiv jernstang (Benkelmannbjælken), den fungerer som en vægtstang som kan dreje om et punkt der er placeret ved en 1/3 af længden på bjælken. Asfaltens nedbøjning måles af et måleur, som er placeret i modsat ende af jernstangen, se figur

26 Figur 4.4. Benkelmann-bjælke [Stuhr Jørgensen, 2005] Metoden anvendes ofte ved større vejstrækninger og kan suppleres med pladebelastningsforsøg, hvor deformationerne har for store udsving i forhold til middelværdien. For udførelsen af metoden stilles specifikke krav til lastbilens vægt og dæktryk, endvidere er der krav til afstanden mellem tvillingehjulene. Ved at der kræves en specifik lastbil, samt at der ikke måles et præcist elasticitetsmodul anses metoden ikke så anvendelig i forbindelse med Hjørring Kommunes kontrol af ledningsarbejder Statisk pladebelastning Et statisk pladebelastningsforsøg udføres efter tilsvarende princip som en faldlodsmåling. Forskellen består i, at der ved et statisk pladebelastningsforsøg påføres et statisk tryk på den cirkulære plade, hvor påvirkningen er dynamisk ved faldloddet. Det statiske tryk har den ulempe, at det kan dræne vandet ud af porerne i de ubundne lag, derved måles en større nedbøjning idet sammentrykningen bliver større ved at vandet drænes. Målingen er mere besværlig end faldlodsmålingen, idet der skal påføres tryk over flere omgange, og målingen er mere tidskrævende. Dernæst er udstyret større og kan derfor kun transporteres ved hjælp af et særligt køretøj. 19

27 Figur 4.5. Statisk pladebelastningsforsøg [Hildebrand & Baltzer, 2003] Som det ses af figur 4.5 kræver statisk pladebelastningsforsøg mere avanceret udstyr end minifaldlodsmåleren Prima 100LWD, så derfor blev minifaldloddet fundet mest anvendeligt for Hjørring Kommune af alle alternativer. 20

28 5. Måling af eksisterende ledningsgrave i Hjørring Kommune I kapitlet undersøges en række ledningsgrave i Hjørring Kommune for fastlæggelse af et skadesbillede for retableringerne i Kommunen. De enkelte retableringer undersøges både visuelt og vha. det førnævnte minifaldlodsudstyr. Det udmunder i en redegørelse for retableringernes kvalitet og eventuelle årsager hertil. 5.1 Metodeafsnit for måling af eksisterende ledningsgrave Formålet med forsøget er at undersøge hvorvidt minifaldlodsudstyr kan anvendes til at måle bæreevnen henover en ledningsgrav, herigennem ønskes at lokalisere eventuelle svage eller stærke punkter i ledningsgraven. Til forsøget er der udvalgt 8 ledningsgrave i Hjørring Kommune, som undersøges visuelt og vha. minifaldlodsudstyr. De enkelte ledningsgrave er udvalgt efter en række kriterier, således at resultaterne bedst muligt kan sammenlignes. Skal Hjørring Kommune senere benytte et minifaldlod som kontrol af ledningsarbejder, vil de typisk kontrollere ledningsgraven som en del af et garantieftersyn som skal foretages indenfor 2 år efter arbejdets udførelse. Derfor udvælges ledningsgrave med en alder på ca. 1 år fra retableringens afslutning. Derudover skal ledningsgravens størrelse være overskuelig og ledningsgravene er beliggende i kørebanen på mindre boligveje. Den visuelle registrering består i at notere ledningsgravens umiddelbare beskaffenhed. For hver ledningsgrav udfyldes et skema hvor følgende noteres: type af ledningsgrav, størrelse, jævnhed af ledningsgraven, synlige revner, opskæring af asfalt og eventuelle bemærkninger. De udfyldte skemaer er opstillet i bilag A. Sidste forberedelse inden udførelse af målingen er at afsætte målepunkterne, således et repræsentativt resultat fremkommer. Målepunkternes placering er ikke generel for alle ledningsgrave, men bestemmes ud fra bl.a. ledningsgravens størrelse, udformning og andre forhold ved den pågældende lokalitet. I bilag A er angivet skitsetegninger for målepunkternes placering ved samtlige lokaliteter. Gennem rapporten benyttes betegnelser som serier og målepunkter. En serie er en række målepunkter som er placeret i en given afstand til f.eks. kantstenen. Et målepunkt er det sted hvor målingen udføres og afstanden mellem målepunkterne kan være forskellige, men er angivet på figuren for målepunkterne for den pågældende lokalitet. 21

29 Inden minifaldloddet placeres på målepunktet udlægges afretningssand, som skal sikre en optimal kontaktflade mellem minifaldloddet og belægningen. Herefter kan målingen af det pågældende målepunkt påbegyndes. Hver måling startes ved at trykke Go på PDA en, herefter dumpes loddet og kort efter fremkommer et resultat for E-modulet på PDA en. De første målinger kan ikke benyttes, da disse benyttes til at pakke sandet, således at den optimale kontaktflade opnås. Derfor foretages typisk 3-5 testdumps og herefter foretages målinger indtil 3 målinger i træk er forholdsvis konstante. Disse 3 målinger noteres og benyttes senere til analyse af data. For at foretage en grafisk illustration benyttes et gennemsnit af de 3 noterede værdier. Herefter kan resultaterne præsenteres som en 3D-grundflade, hvor målepunkternes placering er angivet på X-aksen, E-modulet i MPa er angivet på den lodrette Y-akse og seriens placering er angivet ud af Z- aksen. 5.2 Måleresultater I bilag A er vist samtlige målinger, hvor det samtidigt vurderes om den pågældende lokalitet er retableret på tilfredsstillende vis. Resultaterne i bilag A angives ved billeder af lokaliteten og dernæst et skema som er udfyldt på baggrund af et visuelt eftersyn af lokaliteten. I forbindelse med det visuelle eftersyn er længden af ledningsgravene angivet i kørselsretningen og bredden er målt på tværs af vejen, afstandene er skønnet. Dybden er registreret direkte fra graveansøgningen, som er udleveret af Hjørring Kommune. Efterfølgende vises en skitse som angiver målepunkternes placering og dernæst en figur som illustrerer den målte bæreevne tværs over ledningsgraven. På figuren ses målepunkterne på X- aksen, i den forbindelse er samlingen mellem ledningsgrav og kørebane illustreret ved et S. På den lodrette Y-akse i diagrammet angives de målte elasticitetsmoduler i MPa. Z-aksen viser hvor den målte serie er placeret i kørebanen. Efter diagrammet angives evt. hvilke overvejelser der er gjort forud og bagefter målingen med minifaldloddet. Til sidst vurderes om retableringen kan godkendes. Det medfører at der skal opstilles nogle kriterier for en godkendelse. Det kan gøres på flere forskellige måder, der kunne evt. bruges en statistisk metode hvor der ses på middelværdier og spredning af bæreevnen. Vigtigst er det at de valgte kriterier er tilpasset vejens stand og klassifikation. 22

30 I dette projekt hvor de udvalgte veje er ensartet i forhold til stand og klassifikation er nedenstående kriterier opstillet. Bæreevnen på ledningsgraven inklusive kanter må maksimalt afvige de øvrige referencepunkters middelværdi i samme serie med 20 % Der må ikke være samlingsrevner Kanterne på ledningsgraven skal være renskåret Der må ikke være synlige sætninger eller revner i eller ved ledningsgraven De 3 nederste kriterier anses for at være forholdsvis generelle i forbindelse med kontrol af ledningsarbejder. Afvigelsen på bæreevnen er derimod et opstillet kriterium, som vurderes anvendeligt i det enkeltstående tilfælde mht. de 8 kontrollerede ledningsgrave. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at Hjørring Kommune ikke umiddelbart kan anvende disse kriterier i en evt. kontrol. Derved nævnes at en evt. godkendelse eller ikke godkendelse af de 8 ledningsgrave udelukkende skal ses i forhold til de opstillede kriterier. For at bestemme det pågældende kriterium for afvigelsen på bæreevnen blev der foretaget en referencemåling. Målingen blev udført på GL. Landevej i Tornby som er nyudlagt efter en kloakrenovation. Figur 5.1. Referencemåling på GL. Landevej 23

31 Figur 5.2. Resultat af referencemåling på GL. Landevej Ved målingen er der målt 2 serier med hver 7 punkter. Den største afvigelse i en serie er 5,5 %. Målingen viser at det er muligt, ved en nyudlagt vej, at ramme en ensartet bæreevne, men resultatet kan ikke anvendes som et kriterium for den tilladte afvigelse. Grunden hertil er at en stor del af de øvrige kommuneveje er i så dårlig stand, at det ikke ville være fair at bruge resultatet som kriterium. Dernæst er det heller ikke samme forhold, idet det er en nyudlagt vej og ikke en reparation. Derfor er der i stedet fokuseret på afvigelsen på referencepunkterne på hhv. Bymosevej og Henri Nathansens vej. Ved de pågældende lokaliteter er der målt væsentlig flere referencepunkter end ved de øvrige målinger, endvidere er vejene mere repræsentative for en normal kommunevej, så på den baggrund skal afvigelsen på disse referencepunkter udgøre et kriterium for bæreevnens afvigelse. Der ses på afvigelsen af referencepunkterne i en serie og den største afvigelse er på 18,8 %, hvilket er målt på Henri Nathansens vej. Deraf er kriteriet for den maksimale tilladte afvigelse i en serie bestemt til 20 %. 5.3 Evaluering af resultater Af måleresultaterne i bilag A ses at kun 3 ud af 8 retableringer kan godkendes jf. de opstillede kriterier. De retableringer der ikke kan godkendes er dumpet af forskellige årsager, herunder samlingsrevner, opspring ved kant samt store variationer i bæreevnen, hvilket vises på figur

32 Skjoldborgsvej 10 Skjoldborgsvej 7 Nordsøvej 4 Henri Nathansens vej 13 Hans Jensens Alle 25 Grønnevej 5 Bymosevej 21 Bymosevej 23 For stor variation i bæreevne Ja Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Manglende forsegling Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Samlingsrevner Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Opspring ved kant/sætninger Ja Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Revner i eller ved ledningsgrav Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Godkendt Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Figur 5.3. Skema for vurdering af retableringer Overordnet kan skaderne afledes af nedenstående 2 kategorier, enkelte lokaliteter er en kombination, men der er valgt at inddele dem jf. nedenstående. Svækket bæreevne i samlinger o Bymosevej 23 o Grønnevej 5 o Skjoldborgvej 10 Komprimeringsforhold o Henri Nathansens vej 13 o Bymosevej 21 o Hans Jensens Alle 25 o Nordsøvej 4 o Skjoldborgvej Svækket bæreevne i samlinger Den første problemstilling med svækket bæreevne i samlinger er årsagen til at der er foretaget en mere grundig måling ved lokaliteten Bymosevej 23. Ved lokaliteten blev der målt på en 0,5m bred tværgravning og resultatet er illustreret på figur

33 Figur 5.4. Måleresultat for Bymosevej 23 De ekstra målepunkter er udført for bedre at kunne dokumentere at kørebanen udenfor ledningsgraven har en ensartet bæreevne. Af figur 5.4 ses at bæreevnen er udmærket på midten af ledningsgraven, hvilket indikerer at komprimeringen er tilstrækkelig. Dernæst bemærkes at bæreevnen er væsentligt svækket i samlingerne mellem ledningsgrav og kørebane. Årsagen kan være underminering ved asfaltkanten, idet der formentlig ikke har været fri banket og anlæg i de ubundne lag under udførelse af ledningsarbejdet. Derved svækkes ledningsgraven i kanterne da der ikke kan komprimeres tilstrækkeligt. Dette virker som en sandsynlig årsag til resultatet eftersom der ud for Bymosevej 21 var et lignende ledningsarbejde i gang. Ved den åbne ledningsgrav blev taget følgende billede. Figur 5.5. Underminering af asfalt ved Bymosevej 21 26

34 Det ses af figur 5.5 at macadammen er sammenstyrtet under asfaltkanten, i så fald er det ikke muligt at komprimere ledningsgraven tilstrækkeligt uden at asfalten skal tilbageskæres. Bredden af den åbne ledningsgrav er 0,5m og derfor antydes det at årsagen til kantproblemerne ved Bymosevej 23 kan skyldes underminering ved samlingerne. Det begrundes med at begge ledningsarbejder på Bymosevej er udført af samme ledningsejer og entreprenør, derudover er arbejdet i begge tilfælde en stikledning til fjernvarmen. Effekt af synligt minifaldlodsudstyr Afsnittet er en lille historie fra måledagene ved Bymosevej 23. Ved udførelsen af målingen ved Bymosevej 23 bliver vi kontaktet af entreprenøren som er i gang med arbejdet ved nr. 21. Han er meget interesseret i minifaldlodsudstyret og ligeledes hvad vi er ved at undersøge. Vi fortæller at vi er studerende og at vi måler bæreevne henover udvalgte ledningsgrave for at undersøge kvaliteten af retableringer i Hjørring Kommune. Allerede nu virker entreprenøren nervøs, idet vi fortæller at kanterne ikke ser for gode ud jf. vores første målinger. Det fører til en samtale vedr. kravene i Ledningspakken, hvorefter vi samlet går over til den åbne ledningsgrav. Her lægger vi tommestokken på hans ledningsgrav, hvorefter han straks forklarer at ledningsgraven selvfølgelig skal tilbageskæres fordi asfalten er undermineret. Til det kunne vi kun svare, at det ville være fornuftigt. Dernæst aftalte vi sammen med entreprenøren at det kunne være interessant at foretage en måling på Bymosevej 21, idet han ville foretage den nødvendige tilbageskæring. Det bemærkelsesværdige ved historien er at der på begge sider af den åbne ledningsgrav forefindes fjernvarmestik hvor ledningsgravene kun er 0,5m og lige netop ledningsgraven ved Bymosevej 21 bliver retableret med en bredde på 0,9m. Der kan sættes spørgsmålstegn ved om asfalten ved Bymosevej 21 var blevet tilbageskåret, hvis der ikke var foretaget målinger med minifaldlodsudstyr i nærheden. Efter færdiggørelsen af ledningsarbejdet ved Bymosevej 21 blev lokaliteten kontrolleret vha. minifaldloddet. Målingen blev udført for at undersøge tilbageskæringens effekt, så af den grund er denne ledningsgrav ikke et år gammel ligesom de øvrige. Resultatet af målingen er vist på figur

LEDNINGSZONEN. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord

LEDNINGSZONEN. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord LEDNINGSZONEN DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 475 Norm for etablering af ledninger i jord DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 6.3 Ledningszonen 6.3.1 Almene krav Ledningszonen

Læs mere

Tekniske forhold Dansk ledningspakke

Tekniske forhold Dansk ledningspakke Tekniske forhold Dansk ledningspakke 28. Januar 2015 Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet Danmark CHHA@vd.dk Ledningspakken består af Vejloven Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje, Vejregler,

Læs mere

AAB, Ledningsgrave. Projekt- og sikkerhedsklasser fastlægges i henhold til DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord.

AAB, Ledningsgrave. Projekt- og sikkerhedsklasser fastlægges i henhold til DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord. 1. Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for ledningsgrave omfatter arbejder med etablering af ledningsgrave. De ledningsspecifikke arbejder er ikke medtaget ud overkrav til grundforstærkning, ledningszone

Læs mere

Let faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste

Let faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste Poul-Erik Jakobsen Pavement Consultants, Kolding Let faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste Pavement Consultants producerer: Faldlodsmålere RoSy pavement

Læs mere

Opgravning & Retablering

Opgravning & Retablering Opgravning & Retablering 1 Poul-Erik Jakobsen Udgangspunktet 2 Når vi lige har lavet vores nye vej, står vi og ser på dette her det er flot og godt! Resultater 3 Men på et eller andet tidspunkt er vi nødt

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

CVR/VAT no. 36 67 58 53 CVR/VAT no. 33 78 06 80. Tel: +45 7228 2000 Fax: +45 7228 2030 Tel: +45 30 10 77 10. Side 1 af 7

CVR/VAT no. 36 67 58 53 CVR/VAT no. 33 78 06 80. Tel: +45 7228 2000 Fax: +45 7228 2030 Tel: +45 30 10 77 10. Side 1 af 7 Side 1 af 7 Side 2 af 7 Gravetilladelses Vilkår for Odense Havn (OH) Godkendelse: Al arbejde i havnens gader og veje skal skriftligt anmeldes til OH mindst 5 dage før arbejdets påbegyndelse. Arbejdet må

Læs mere

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

Håndbog. For retablering af veje og belægninger

Håndbog. For retablering af veje og belægninger Håndbog For retablering af veje og belægninger FORORD Nærværende håndbog er udarbejdet med det formål at standardisere udførelsen af vej arbejder i Faaborg-Midtfyn Kommune. Håndbogen er et supplement til

Læs mere

Lov om Private Fællesveje

Lov om Private Fællesveje Lov om Private Fællesveje Istandsættelse og Vedligeholdelse 17. Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en privat fællesvej skal istandsættes eller vedligeholdes, eller om at ændre en tidligere

Læs mere

GRAVETILLADELSE. Sagsnr.: 16-00279 ROVnr.: 5223-000866. Bornholms Regionskommune Teknik & MIljø, Vejdrift Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge.

GRAVETILLADELSE. Sagsnr.: 16-00279 ROVnr.: 5223-000866. Bornholms Regionskommune Teknik & MIljø, Vejdrift Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge. Bornholms Regionskommune Teknik & MIljø, Vejdrift Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge GRAVETILLADELSE Sagsnr.: 16-00279 ROVnr.: 5223-000866 Journalnr: Type: Ansøgning Side 1 af 5 ANSØGER: LEDNINGSEJER: Kontaktperson:

Læs mere

UDBUDSKONTROLPLAN (UKP) I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE KLOAKARBEJDER

UDBUDSKONTROLPLAN (UKP) I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE KLOAKARBEJDER UDBUDSKONTROLPLAN Versions nummer 06 UKP STANDARD I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE KLOAKARBEJDER SØNDERBORG FORSYNING LEVERANCER Bundsikring, Leverance Sigteanalyse og pr. 1000 m3 Methyleneblåt - metoden Stabilt

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Opgravningsregulativ. for. ledningsarbejder m.v. i offentlige og private veje. Thisted Kommune

THISTED KOMMUNE. Opgravningsregulativ. for. ledningsarbejder m.v. i offentlige og private veje. Thisted Kommune THISTED KOMMUNE Opgravningsregulativ for ledningsarbejder m.v. i offentlige og private veje i Thisted Kommune Gyldighedsområde. 1. Regulativet finder anvendelse på arbejder i og over offentlige veje/stier

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

Ledningspakken. Graveregler og ledninger. Graveregler og ledninger. Ledningspakkens elementer:

Ledningspakken. Graveregler og ledninger. Graveregler og ledninger. Ledningspakkens elementer: Graveregler og ledninger VEJ EU, 6. 7. november 2018 Graveregler og ledninger VEJ-EU, 6. 7. november 2018 Tom Løvstrand Mortensen, LIFA A/S tlm@ Telefon: 63136923 Ledningspakken Ledningspakkens elementer:

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

UDBUDSKONTROLPLAN. SENEST REVIDERET: 17. februar 2014 STANDARD UDBUDSKONTROLPLAN (UKP) I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE KLOAKARBEJDER SØNDERBORG FORSYNING

UDBUDSKONTROLPLAN. SENEST REVIDERET: 17. februar 2014 STANDARD UDBUDSKONTROLPLAN (UKP) I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE KLOAKARBEJDER SØNDERBORG FORSYNING UDBUDSKONTROLPLAN SENEST REVIDERET: 17. februar 2014 UKP STANDARD I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE KLOAKARBEJDER SØNDERBORG FORSYNING LEVERANCER Bundsikring, Leverance Sigteanalyse pr. 1000 m3 Vejdirektoratets

Læs mere

UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994.

UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994. UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994 Vejregelrådet Projektgennemgang Arbejde: AAB ledningsgrave december 2008 og Ledningsgrave

Læs mere

Tønder Kommunes særlige vilkår ved gravetilladelser

Tønder Kommunes særlige vilkår ved gravetilladelser Tønder Kommunes særlige vilkår ved gravetilladelser Gravetilladelsen gives på betingelse af, at arbejdet udføres i overensstemmelse med Transportministeriets Standardvilkår for ledningsarbejder i og over

Læs mere

Særlige betingelser for ledningsarbejder i Randers Kommune

Særlige betingelser for ledningsarbejder i Randers Kommune Side 1 Særlige betingelser for ledningsarbejder i Randers Kommune Randers Kommune Veje og Trafik Laksetorvet 1 8900 Randers Tlf. 89 15 15 15 Januar 2014 rev februar 2015 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side

Læs mere

UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994.

UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994. UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994 Vejregelrådet Arbejde: AAB ledningsgrave december 2008 og Ledningsgrave dateret

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Vandrådet Herning Kommune d

Bestyrelsesmøde i Vandrådet Herning Kommune d Bestyrelsesmøde i Vandrådet Herning Kommune d 14.11.06 Deltagere: Henning Poulsen Gødstrup Lars Olesen Vildbjerg Johannes Støttrup Sdr. Felding Allan Lunde Sørvad Steen Asferg Herning Tom Hagelskjær Aulum

Læs mere

for retablering af veje og belægninger

for retablering af veje og belægninger for retablering af veje og belægninger INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord 3 2 Vejopbygning 5 2.1.1 Vejopbygning tabel 6 2.1.2 Asfalt retableringer 7 2.1.3 Vejopbygning tegninger 8 2.2 FORTOVE 9 2.2.2 Tilgængelighed

Læs mere

Hvidovre Kommune Betingelser for opgravning i kommunens veje

Hvidovre Kommune Betingelser for opgravning i kommunens veje Hvidovre Kommune Betingelser for opgravning i kommunens veje 1. Indledning Ifølge lovbekendtgørelse nr. 671 Lov om offentlige vej er Hvidovre Kommune vejbestyrelse for de offentlige veje, pladser og stier.

Læs mere

Opgaver i lægningsbestemmelser

Opgaver i lægningsbestemmelser Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Opgaver i lægningsbestemmelser Undervisningsministeriet. 10. marts 2006. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Læs mere

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse Adgange Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af adgang Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14 dage efter

Læs mere

Kloakering anvendelse af lægningsbestemmelser. Opgaver.

Kloakering anvendelse af lægningsbestemmelser. Opgaver. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering anvendelse af lægningsbestemmelser. Opgaver. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Asfaltreparationer. Asfaltreparationer på veje i Vejle Kommune. Vejledning i reparationsarbejder.

Asfaltreparationer. Asfaltreparationer på veje i Vejle Kommune. Vejledning i reparationsarbejder. Asfaltreparationer Asfaltreparationer på veje i Vejle Kommune. Vejledning i reparationsarbejder. Maj 2003 Belægningsreparation - asfalt Teknisk Forvaltning har i de forløbne år set stærkt varierende lappeløsninger

Læs mere

UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Vejledning. December 2008 Erstatter Oktober 1994. Vejregelrådet

UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Vejledning. December 2008 Erstatter Oktober 1994. Vejregelrådet UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE Vejledning December 2008 Erstatter Oktober 1994 Vejregelrådet Indholdsfortegnelse SIDE 0. TILBLIVELSE 3 1. INDHOLD 5 2. ÆNDRINGER 5 3. FORUDSÆTNINGER 5 4.

Læs mere

REVIDERET UDBUDSFORSKRIFT FOR LEDNINGSGRAVE. Vejforum 5. december 2018 Caroline Hejlesen

REVIDERET UDBUDSFORSKRIFT FOR LEDNINGSGRAVE. Vejforum 5. december 2018 Caroline Hejlesen REVIDERET UDBUDSFORSKRIFT FOR LEDNINGSGRAVE Vejforum 5. december 2018 Caroline Hejlesen LEDNINGSGRAVE - VEJREGELGRUPPEN Udbudsforskriften er udarbejdet af: Vejregelgruppen Jord, grus og brolægning: Caroline

Læs mere

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Tekst Bygherre: DSB SALG Vejmyndighed: Nyborg Kommune Entreprenør: Per Aarsleff A/S Rådgiver: Carl Bro as Miljø: DGE Anlægsperiode: Juli 2004- juli 2005 Oversigtsbillede

Læs mere

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.... 1 1.0 Baggrund...

Læs mere

Vedrørende Hovvej, Grundfør, 8283 Hinnerup

Vedrørende Hovvej, Grundfør, 8283 Hinnerup Dato 4. februar 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 15/15428-10 Side 1/5 Vedrørende Hovvej, Grundfør, 8283 Hinnerup Vejdirektoratet har behandlet din

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Dansk Gas Forening ERFA Konference Gasledninger 1-2. november 2007 John Thorn 1. Gasledning

Dansk Gas Forening ERFA Konference Gasledninger 1-2. november 2007 John Thorn 1. Gasledning John Thorn 1 Gasledning John Thorn Ansat i HNG Funktionsleder kontrakter og økonomi Medlem af arbejdsudvalget for FLIS Medlem af brugergruppen for LER Formand for Dansk Ledningsejerforums faggruppe til

Læs mere

RENOVERING AF BEFÆSTELSE

RENOVERING AF BEFÆSTELSE DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. januar 2014 PJA RENOVERING AF BEFÆSTELSE HLDV. 439 >>> SUNDS - ILSKOV Spørgsmål og svar Spørgsmål vil så vidt muligt være anonymiserede, og anført i den rækkefølge

Læs mere

FONDEN DET KONGELIGE OPFORSTRINGSHUS. Arbejdsbeskrivelse for jordarbejde

FONDEN DET KONGELIGE OPFORSTRINGSHUS. Arbejdsbeskrivelse for jordarbejde Arbejdsbeskrivelse for jordarbejde 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 2/5 bips dokument id: 5.125 bips revision: 2.01 bips revisionsdato: 2015-12-22 Udarbejdet: SL Kontrolleret: JCC Godkendt: 4.1 Orientering

Læs mere

Afgørelse vedrørende tilstandsrapport Kildevældet og Bækkevej

Afgørelse vedrørende tilstandsrapport Kildevældet og Bækkevej Dato 9. januar 2017 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/12215-17 Side 1/5 Afgørelse vedrørende tilstandsrapport Kildevældet og Bækkevej Vejdirektoratet

Læs mere

Underminering af Roskildevej, Frederiksberg

Underminering af Roskildevej, Frederiksberg Notat Dato: 20.10.2017 Projekt nr.: 1006748-001 T: +45 2429 4901 E: tav@moe.dk Projekt: Underminering af Roskildevej, Frederiksberg Emne: Forslag til udbedringer Notat nr.: 1 Rev.: 1 Fordeling: Magdi Nassereddin

Læs mere

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse Overkørsler Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af overkørsel. Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14

Læs mere

Ledningsprotokol ENTREPRISE CP10S/10-089. Anlæg af cykelsti langs Randerupvej, mellem Skærbæk og Mjolden. Maj 2012

Ledningsprotokol ENTREPRISE CP10S/10-089. Anlæg af cykelsti langs Randerupvej, mellem Skærbæk og Mjolden. Maj 2012 Ledningsprotokol ENTREPRISE CP10S/10-089 Anlæg af cykelsti langs Randerupvej, mellem Skærbæk og Mjolden Maj 2012 1. Generelt Protokollen beskriver kun ledninger, som berøres af projektet. 1.1 Ledningsplaner

Læs mere

Minifaldlod på fastere grund med ny prøvningsmetode

Minifaldlod på fastere grund med ny prøvningsmetode Minifaldlod på fastere grund med ny prøvningsmetode Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand,Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut ghb@vd.dk Minifaldloddet er på få år blevet særdeles populært til måling

Læs mere

FONDEN DET KONGELIGE OPFORSTRINGSHUS. Arbejdsbeskrivelse for jordarbejde

FONDEN DET KONGELIGE OPFORSTRINGSHUS. Arbejdsbeskrivelse for jordarbejde Arbejdsbeskrivelse for jordarbejde 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 2/5 bips dokument id: 5.125 bips revision: 2.01 bips revisionsdato: 2015-12-22 Udarbejdet: SL Kontrolleret: JCC Godkendt: 4.1 Orientering

Læs mere

Grontmij Pavement Consultants

Grontmij Pavement Consultants Bruger-seminar 19. september 2013 1 Grontmij Pavement Consultants Poul-Erik Jakobsen I og let faldlod Det er det her, vi gerne vil have. En dejlig jævn vej. 2 Fordi den er sikker, komfortabel, støjsvag.

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016 Sag 251/2016 DONG Energy Sales & Distribution A/S og Radius Elnet A/S (advokat Erik Bertelsen for begge) mod Transport- og Bygningsministeriet (Kammeradvokaten

Læs mere

LEDNINGSRETTIGHEDER HVORNÅR GÆLDER GÆSTEPRINCIPPET? SVEND KOLD JOHANSEN, OMRÅDECHEF AREAL OG GEODATA

LEDNINGSRETTIGHEDER HVORNÅR GÆLDER GÆSTEPRINCIPPET? SVEND KOLD JOHANSEN, OMRÅDECHEF AREAL OG GEODATA LEDNINGSRETTIGHEDER HVORNÅR GÆLDER GÆSTEPRINCIPPET? SVEND KOLD JOHANSEN, OMRÅDECHEF AREAL OG GEODATA DISPOSITION Vejdirektoratets behov for ledningsomlægninger Sagsgang i forhold til ledningsejere Gæsteprincippet

Læs mere

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger: Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.

Læs mere

Almindelige betingelser

Almindelige betingelser Almindelige betingelser for udførelse af ledningsanlæg m.m. i Lejre Kommunes landeveje Teknisk drift 27. april 2007 Indholdsfortegnelse 00. Indledning.. Side 3 01. Gravetilladelse... Side 3 02. Kvalitetssikring..

Læs mere

Opgravningsregulativ. for ledningsarbejder m. v. i offentlige og private veje. Thisted Kommune

Opgravningsregulativ. for ledningsarbejder m. v. i offentlige og private veje. Thisted Kommune Opgravningsregulativ for ledningsarbejder m. v. i offentlige og private veje i Thisted Kommune Regulativ for udførsel af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje i Thisted Kommune. Gyldighedsområde.

Læs mere

LER-loven. Vejforum, december 2018

LER-loven. Vejforum, december 2018 LER-loven Vejforum, december 2018 Lov nr. 1674 af 26. december 2017 om ændring af lov om registrering af ledningsejere 2 Formålet med loven er at udmønte Regeringens, KL s og Danske Regioners Fællesoffentlige

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

Bæreevneforøgelse ved brug af geonet?

Bæreevneforøgelse ved brug af geonet? Bæreevneforøgelse ved brug af geonet? Af Morten Vanggaard, GEO og Susanne Baltzer, VD 1. Indledning Igennem de seneste 15 år er der foretaget er del forsøg for at fastlægge effekten af geosynteter i bærelagsopbygninger.

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Smedevej RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 8900 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag 2:

Læs mere

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Foreløbig TILSTANDSRAPPORT Højvangsvej med 2 sideveje RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT

Læs mere

ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016

ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD DECEMBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 3 UDFØRELSE 4 3.1 Levering 4 3.2 Udlægning 4 3.3 Komprimering 4 3.4 Overflade 5 3.5 Arbejdstrafik 5 4 KONTROL

Læs mere

VEJLEDNING PROJEKTERING AF BITUMENBASERET FUGTISOLERING OG BROBELÆGNING HØRINGSBOG MARTS 2017

VEJLEDNING PROJEKTERING AF BITUMENBASERET FUGTISOLERING OG BROBELÆGNING HØRINGSBOG MARTS 2017 VEJLEDNING PROJEKTERING AF BITUMENBASERET FUGTISOLERING OG BROBELÆGNING HØRINGSBOG MARTS 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN 3 2 HØRINGSBREV 4 3 RESULTAT AF HØRINGEN 8 4 HØRINGSSVAR 9

Læs mere

Status på gæsteprincippet og gravearbejder

Status på gæsteprincippet og gravearbejder Status på gæsteprincippet og gravearbejder 6. december 2017 1 PROGRAM Prøvegravninger betaling for at påvise ledningens nøjagtige placering forud for et vejarbejde? Nyt for gammelt - Kendelse af 9. juni

Læs mere

ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE

ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE RETTELSESBLAD 2 28-03-2019 SPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE UDBUDSMATERIALE ASFALTABREJDER 2019, HERNING KOMMUNE ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE Spørgsmål Stabilgrus (SG) og forarbejder inden asfaltudlægning

Læs mere

Gæsteprincippet GÆSTEPRINCIPPET. - de seneste afgørelser. Gæsteprincippet

Gæsteprincippet GÆSTEPRINCIPPET. - de seneste afgørelser. Gæsteprincippet GÆSTEPRINCIPPET - de seneste afgørelser 1 gæste verbum BØJNING: -r, -de, -t UDTALE: [ˈgεsdə] Betydninger 1. opholde sig midlertidigt eller kortvarigt et sted, fx som turist eller for at give en koncert

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

ENTREPRISE Anlæg af cykelsti mellem Rangstrup og Agerskov

ENTREPRISE Anlæg af cykelsti mellem Rangstrup og Agerskov LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE Anlæg af cykelsti mellem Rangstrup og Agerskov Cykelsti mellem Rangstrup og Agerskov Maj 2019 Side 1 af 16 1. Generelt Protokollen beskriver kun ledninger, som berøres af projektet.

Læs mere

Opgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse

Opgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Opgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse Undervisningsministeriet, November 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE

ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE RETTELSESBLAD 3 31-03-2019 SPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE UDBUDSMATERIALE ASFALTABREJDER 2019, HERNING KOMMUNE ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE Spørgsmål Stabilgrus (SG) og forarbejder inden asfaltudlægning

Læs mere

KOORDINATION AF VEJ- OG LEDNINGSARBEJDER SØREN BREDAHL HENRIKSEN OG IVAN SKAANING HANSEN, VEJDIREKTORATET

KOORDINATION AF VEJ- OG LEDNINGSARBEJDER SØREN BREDAHL HENRIKSEN OG IVAN SKAANING HANSEN, VEJDIREKTORATET KOORDINATION AF VEJ- OG LEDNINGSARBEJDER SØREN BREDAHL HENRIKSEN OG IVAN SKAANING HANSEN, VEJDIREKTORATET GRAVETILLADELSER GÆLDENDE REGLER Vejlovens 101, stk. 1, 105 forhandle med politiet Privatvejslovens

Læs mere

NOTAT. Indledning FUNKTIONSKONTRAKT OG TILSTAND

NOTAT. Indledning FUNKTIONSKONTRAKT OG TILSTAND NOTAT Projektnavn Hovedeftersyn Skanderborg Kommune - 2018 Projektnr. 1100016990-003 Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 01 Version 0 Til Bodil Friis Nielsen Fra Marianne Würtz Kopi til Svend Erik Nielsen,

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Vesterholmsvej RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag

Læs mere

Regulativ for TÅRNBYFORSYNING Vand Tekniske bestemmelser for TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S

Regulativ for TÅRNBYFORSYNING Vand Tekniske bestemmelser for TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S Indholdsfortegnelse 1. Projektering 2 2. Dimensionering 2 3. Hovedledninger 3 4. Stikledninger og skelbrønde 3 5. Brønde 3 6. Samlinger og tilslutninger 4 7. Udførelse 4 8. Kvalitetssikring og dokumentation

Læs mere

PLANSILO Systembrochure

PLANSILO Systembrochure PLANSILO Systembrochure www.rc.dk Et stærkt system RC plansiloelementer er komplette silosystemer Med plansiloer fra RC Betonvarer fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri, hvor

Læs mere

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Foreløbig TILSTANDSRAPPORT P-plads ved Dyrlæge Cleemanns Vej RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 8900 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT

Læs mere

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Orionvej, Havndal RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag

Læs mere

Høring over udkast til forslag til lov om offentlige veje

Høring over udkast til forslag til lov om offentlige veje Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Att. Randi Lage Hansen Sendt pr. mail 2. oktober 2012 (rah@trm.dk) Dato: 02-10-2012 Sagsnr.: - J. nr.: - Vor ref.: HS Høring over udkast

Læs mere

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Foreløbig TILSTANDSRAPPORT Hvedetoften og del af Havrevej RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT

Læs mere

Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje

Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje Trafikministeriet Februar1995 FORORD I brev af 10. juli 1990 opfordrede Kommunernes Landsforening Trafikministeriet

Læs mere

Vejloven de væsentligste ændringer i den nye lov. Ved Anne Sophie K. Vilsbøll og Hanne Mølbeck

Vejloven de væsentligste ændringer i den nye lov. Ved Anne Sophie K. Vilsbøll og Hanne Mølbeck Vejloven de væsentligste ændringer i den nye lov Ved Anne Sophie K. Vilsbøll og Hanne Mølbeck 2 Den nye Vejlov en introduktion 1. Formål og introduktion til væsentligste ændringer 2. Offentlige vejes økonomi

Læs mere

Skadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering

Skadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering 2009, Grontmij Carl Bro A/S Skadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering 1 - Gruppe Gemeinsam die Zukunft gestalten Forord Nærværende dokument er et vejledende skadeskatalog med eksempler på

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Kildevældet RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 8900 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag

Læs mere

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. juni / x x x

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. juni / x x x DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. juni 2013 13/11032-5 x x x ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet har behandlet klage af 20. maj 2013 fra klagerne, L vej 33. De har klaget over

Læs mere

Gravetilladelse. A30 Vej: Husnr./Gravested: Status: Side: Element: L/B/D i m: Retning: Metode: KARL GJELLERUPS ALL

Gravetilladelse. A30 Vej: Husnr./Gravested: Status: Side: Element: L/B/D i m: Retning: Metode: KARL GJELLERUPS ALL IDENTIFIKATION Vores reference: Deres reference: 20190122 Karl Gjellerups A30 Vej: Husnr./Gravested: Status: Element: L/B/D i m: Retning: Metode: KARL GJELLERUPS ALL 30-30 Privat fællesvej 1590395 Venstre

Læs mere

Deformation af stålbjælker

Deformation af stålbjælker Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker

Læs mere

Forslag til ny lov om offentlige vej og nyt om Gæsteprincippet

Forslag til ny lov om offentlige vej og nyt om Gæsteprincippet Forslag til ny lov om offentlige vej og nyt om Gæsteprincippet Da programmet blev fastlagt, håbede vi, at den nye lov var vedtaget inden dages indlæg. I stedet vil lovforslaget blive kommenteret specielt

Læs mere

Danske Anlægsentreprenører, HOFOR, DONG Energy TDC Københavns kommune

Danske Anlægsentreprenører, HOFOR, DONG Energy TDC Københavns kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Danske Anlægsentreprenører, HOFOR, DONG Energy TDC Københavns kommune 16-04-2015 Sagsnr. 2015-0020372 Dokumentnr. 2015-0020372-1 Samarbejdsaftale

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Udbyneder Østergade RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1:

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Udbynedervej 23-25 og 29, samt Stenkildevej 12-14 RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Februar 2012 75814-3-F-001 ver. 1.0 Dorthe Hvid DHV@vd.dk 7244 2797 FORSLAG TIL LEDNINGSPROTOKOL 206 SVENDBORG - SPODSBJERG 206.11 TRAFIKSANERING LUNDBY FEBRUAR

Læs mere

RETABLERINGSMETODER. vejman.dk årsmøde 2. oktober2018. Hvor og hvornår anvendes de forskellige retableringsmetoder.

RETABLERINGSMETODER. vejman.dk årsmøde 2. oktober2018. Hvor og hvornår anvendes de forskellige retableringsmetoder. RETABLERINGSMETODER Hvor og hvornår anvendes de forskellige retableringsmetoder vejman.dk årsmøde 2. oktober2018 Caroline Hejlesen NY UDBUDSFORSKRIFT FOR LEDNINGSGRAVE Ny udbudsforskrift for Ledningsgrave

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Dansk Ledningsejerforum har modtaget udkast til forslag til lov om offentlige veje i høring.

Dansk Ledningsejerforum har modtaget udkast til forslag til lov om offentlige veje i høring. Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Att. Søren Møller Larsen Sendt pr. mail 20. februar 2012 (sml@trm.dk) Dato: 20-02-2012 Sagsnr.: - J. nr.: - Vor ref.: HS Høring over udkast

Læs mere

Projektopgaver til brug på Maskinføreruddannelsen

Projektopgaver til brug på Maskinføreruddannelsen Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Projektopgaver til brug på Maskinføreruddannelsen Undervisningsministeriet, November 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) December 2008 Erstatter Oktober 1994.

UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) December 2008 Erstatter Oktober 1994. UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) December 2008 Erstatter Oktober 1994 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. ALMENT 3 2. MATERIALER 3 2.1 Rydning 3 2.2

Læs mere

LEDNINGSPROTOKOL H475 STRUER LEMVIG H475.01 CYKELSTI MELLEM BORUM OG FABJERG 01. FEBRUAR 2012

LEDNINGSPROTOKOL H475 STRUER LEMVIG H475.01 CYKELSTI MELLEM BORUM OG FABJERG 01. FEBRUAR 2012 LEDNINGSPROTOKOL H475 STRUER LEMVIG H475.01 CYKELSTI MELLEM BORUM OG FABJERG 01. FEBRUAR 2012 Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 529 Telefon 7244 2200 vejdirektoratet.dk

Læs mere

Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet

Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Oversigt Hvorfor permeable belægninger på statens vejnet? Hvad gør vi i dag? Hvad er de alternative muligheder?

Læs mere

Hvad er ligheden mellem

Hvad er ligheden mellem Hvad er ligheden mellem 1 LEDNINGSEJERREGISTRET www.ler.dk Henrik Suadicani fuldmægtig Erhvervs- og Byggestyrelsen Bentley user møde 2008 Indhold LER s baggrund LER i praksis Lovændringer 2008 Anvendelsesgrad

Læs mere