Det er rådets faglige helhedsvurdering, at uddannelsen opfylder kriterierne for kvalitet på tilfredsstillende vis.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Lotte Lynggaard-Johansen Sendt pr. Positiv akkreditering af ny samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse i jura Akkrediteringsrådet har 24. november 2014 akkrediteret den ansøgte samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) positivt, jf. akkrediteringslovens 14, stk Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport fra Danmarks Akkrediteringsinstitution. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at uddannelsen opfylder kriterierne for kvalitet på tilfredsstillende vis. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til uddannelsesakkreditering (nye uddannelser og udbud), 30. september Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2020, jf. akkrediteringslovens 15, medmindre uddannelsesinstitutionen i mellemtiden har opnået en positiv eller betinget positiv institutionsakkreditering. Uddannelsen udbydes i København. I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for yderligere information. Akkrediteringsrådet 28. november 2014 Bredgade København K Tel Fax Mail akkr@akkr.dk Web CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Tel Mail mahy@akkr.dk Ref.-nr. 14/ Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Styrelsen for Videregående Uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet 1 Lov nr. 601 af 12. juni 2013 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven) 2 Bekendtgørelse nr. 745 af 24. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) Side 1/1

2 Akkrediteringsrapport 2014 NY UDDANNELSE DEN SAMFUNDSFAGLIGE KANDIDAT- UDDANNELSE I JURA (CAND.SOC I JURA) KØBENHAVNS UNIVERSITET

3 Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet 14/ November 2014 Publikationen er offentliggjort elektronisk på Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 2

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indstilling... 4 Begrundelse for indstilling... 4 Akkrediteringspanelet... 4 Grundoplysninger... 5 Uddannelsens mål for læringsudbytte... 5 Uddannelsens struktur... 6 Kriterium II: Videngrundlag... 8 Kriterium III: Mål for læringsudbytte Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling Om akkrediteringen Sagsbehandling Dokumentation samlet oversigt Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 3

5 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) indstiller Københavns Universitets ansøgning om akkreditering af den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) til: Positiv akkreditering Begrundelse for indstilling Kandidatuddannelsen er en overbygningsuddannelse, som henvender sig til en række professionsbacheloruddannelser med henblik på, at give den studerende juridiske kvalifikationer til at kunne identificere og navigere i de dele af juraen, som relaterer sig til den studerendes samfundsfaglige profession som fx socialrådgiver eller folkeskolelærer. Indholdet og progressionen i uddannelsen sikrer den studerende et højt fagligt niveau i overensstemmelse med den danske kvalifikationsrammens. Uddannelsens samlede mål for læringsudbytte afspejler kvalifikationsrammens krav til en kandidatuddannelse og uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid med en samlet arbejdsbelastning svarende til 120 ECTS-point. Og underviserne på uddannelsen er pædagogisk kvalificerede. Uddannelsen bliver tilknyttet relevante faglige miljøer af høj kvalitet, tilrettelæggerne har kontakt til det relevante videngrundlag, og de studerende vil få kontakt til de faglige miljøer og videngrundlaget. Antallet af VIP ere i forhold til antallet af studerende sandsynliggør, at de studerende i deres uddannelsesforløb opnår en tilstrækkelig tæt kontakt til relevante forskere og dermed til det relevante videngrundlag. Fordi de studerende, der optages på den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse i jura, i mindre grad vil have erfaring med den juridiske videnskabelige tradition fra deres bacheloruddannelse er det centralt at den individuelle faglige specialevejledning overvejende varetages af VIP ere. Universitetet har ikke tydeligt afsat ressourcer blandt fakultetets VIP ere, der sandsynliggør, at den individuelle faglige specialevejledning af de studerende alene vil kunne varetages af VIP ere. Men universitetet har redegjort for, at den faglige specialevejledning, i det omfang den vil blive varetaget af eksterne lektorer, varetages af lektorer med en juridisk ph.d.-grad, som vil kunne sikre de studerende et tilstrækkeligt retsvidenskabeligt fokus i vejledningen. Endelig vil universitetet løbende indsamle og anvende information om uddannelsens kvalitet, periodisk inddrage eksterne interessenter i evaluering af den samlede uddannelse, sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen og løbende sikre nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Akkrediteringspanelet Denne rapport er udarbejdet af AI i samarbejde med et akkrediteringspanel, som er nedsat til lejligheden. Panelet er sammensat, så medlemmerne har indgående viden om uddannelsens fagområder, uddannelsestilrettelæggelse og -gennemførelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Panelet består af: Alf Petter Høgberg, professor i retsvidenskab ved Universitetet i Oslo. Alf Petter Høgberg kommer fra den private sektor, hvor han indtil 2005 var advokat hos advokatfirmaet Wikborg Rein. Siden 2006 har Alf Petter Høgberg været ansat ved Det juridiske fakultet på Universitetet i Oslo først som førsteamanuensis i retsvidenskab og fra efteråret 2006 som professor i retsvidenskab. Alf Petter Høgberg fokuserer i sin forskning på temaer inden for aftaleret, kontraktret, strafferet og almen retsteori og han har i perioden endvidere været redaktør for det nordiske juridiske tidsskrift Retfærd. Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 4

6 Boel Flodgren, professor i retsvidenskab på Institutionen för handelsrätt på Lunds universitet. Boel Flodgren er tidligere rektor for Lunds universitet og formand for udvalget til evaluering af den svenske juristuddannelse. Hun har stor erfaring inden for både forskning og kvalitetssikring af jurastudiet. Emil Larsen, kandidatstuderende i jura på Aarhus Universitet. Emil Larsen har erfaring med uddannelseskvalitet, bl.a. fra sit virke i studienævnet for jura på Aarhus Universitet. Akkrediteringspanelet har været i høring hos institutionen, som har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis der var tvivl om en panelmedlemmets habilitet. Alle panelmedlemmerne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen vil blive udbudt i København. Sprog Undervisningen vil foregå på dansk. Hovedområde Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Forventet optag 60 studerende ved første optag. Uddannelsens mål for læringsudbytte Efter endt uddannelse har den studerende erhvervet sig: Viden om: Retssystemers funktion, opbygning og virke herunder forståelse for samspillet mellem national og international lovgivning Metodikker til systematisering katalogisering af fagspecifik viden, til understøttelse af kandidaternes tilegnelse af viden indenfor de respektive juridiske domæner. Kommunikation og retorik i en juridisk sammenhæng, herunder viden om hvordan der kommunikeres i forskellige juridiske genrer samt viden om disse genrers kommunikative traditioner og vokabularer Centrale juridiske grundfigurer og bagvedliggende teorier Teorier om kommunikation og fortolkning. Såvel juridisk sprog som juridisk argumentation, der understøtter kandidatens kompetence til at anvende den juridiske metode Videnskabsteoretiske begreber (ontologi vs. epistemologi) Den juridiske metode og til forskningsbaseret viden om retsvidenskab Kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder og til metodiske nøglebegreber (validitet, reliabilitet og generalisering) Relevante juridiske og etiske forhold i forbindelse med empiriske studier. Færdigheder til at: Anvende den juridiske metode til ved subsumption at afgøre retsfølgen af et givet faktum Identificere og arbejde med juridiske grundfigurer som analytisk redskab Fremfinde og læse forskellige typer af retskilder vægte retskilderne indbyrdes og forholde sig kritisk til disse Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 5

7 Gennemføre og vurdere undersøgelser af høj videnskabelig kvalitet i krydsfeltet mellem egen profession og jura Producere hensigtsmæssige kommunikative produkter i en juridisk kontekst Kommunikere på tværs af professionsfaglige og juridiske kontekster Kompetencer til at: Selvstændigt at kunne tilrettelægge og styre komplekse og uforudsigelige arbejdsprocesser, der fordrer nye løsningsmodeller Selvstændigt at identificere, analysere og vurdere praktiske og videnskabelige problemer med retlige aspekter inden for egen faglighed Selvstændigt og udviklingsorienteret at tage ansvar for egen læring Gennemføre og vurdere undersøgelser af høj videnskabelig kvalitet i krydsfeltet mellem egen profession/faglighed og jura Agere professionelt i og mediere det juridiske felt og egen profession Selvstændigt at formulere en juridisk problemstilling og redegøre for dens videnskabsteoretiske præmis Designe, vurdere og udvælge kvalificerede løsningsforslag til nye, ukendte problemer i egen praksis Kunne analysere og forholde sig kritisk overfor svagheder og styrker i de enkelte videnskabsteoretiske begreber, deres metoder og perspektiver Forholde sig kritisk til såvel gældende ret som den implementering ud fra flere metodiske tilgange Agere professionelt i og mediere i det juridiske felt og egen profession/faglighed (Studieordning, s. 3). Uddannelsens struktur 1. SEMESTER Retssystemers funktion og virke (7,5 ECTS-point) Videnskabsteori og metoder i juridisk perspektiv (7,5 ECTS-point) Selskabsret eller arbejdsret (15 ECTS-point) 2. SEMESTER Kommunikation og retorik i en juridisk og tværfaglig kontekst (15 ECTS-point) Juridisk analyse, fortolkning og vurdering (15 ECTS-point) 3. SEMESTER Valgmodul (juridisk fag) (Samlet 3 x 10 ECTS-point eller 2 x 15 ECTS-point) 4. SEMESTER Speciale (30 ECTS-point) Note: Skemaet er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af universitetets ansøgning og supplerende oplysninger af 26. august De studerende bør afhængigt af deres adgangsgivende uddannelse vælge blandt specifikke valgfrie fagelementer på uddannelsens 3. semester (ansøgningen, s. 19): Sundhedsret Miljøret Immaterialret Konkurrence- og markedsføringsret EC Banking Law European and International Commercial Law Grundlæggende skatteret Grundlæggende socialret Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 6

8 Udbuddets aktivitetstyper Københavns Universitet har redegjort for, at den planlagte aktivitet på uddannelsen vil fordele sig på denne måde: Note: Skemaet viser, at de studerende hvert semester modtager 120 lektioner a 45 minutter, og at undervisningsformen er undervisning med holdstørrelser på under 40 personer. I forbindelse med specialet på uddannelsens 4. semester modtager den studerende 42 lektioner som holdundervisning og 3 lektioner som direkte vejledning. (Ansøgningen, bilag IV, s. 3). Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 7

9 Kriterium II 1 : Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer, de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Vurdering Kriteriet er opfyldt delvist tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer ikke, at universitetet tilstrækkeligt tydeligt har afsat ressourcer blandt fakultetets VIP ere, der sandsynliggør, at den individuelle faglige specialevejledning af de studerende alene vil kunne varetages af VIP ere. Panelet lægger vægt på, at den faglige specialevejledning af de studerende bør varetages af VIP er på fakultetet, bl.a. fordi de studerende på uddannelsen i mindre grad vil have erfaring med den juridiske videnskabelige tradition fra deres adgangsgivende bacheloruddannelser. Panelet bemærker dog, at universitetet har redegjort for, at den faglige specialevejledning, i det omfang den vil blive varetaget af eksterne lektorer, varetages af lektorer med en juridisk ph.d.-grad, som vil kunne sikre de studerende et tilstrækkeligt retsvidenskabeligt fokus i vejledningen. Akkrediteringspanelet vurderer også, at uddannelsen vil blive tilknyttet et relevant fagligt miljø inden for jura, og at uddannelsen vil blive baseret på ny viden. Uddannelsen vil blive tilrettelagt af undervisere, der deltager i og har aktiv kontakt til relevante forsknings- og udviklingsmiljøer inden for særligt de nationale aspekter af juraen. Endelig vurderer panelet, at antallet af VIP er i forhold til antallet af studerende sandsynliggør, at de studerende overordnet set vil kunne opnå en tilstrækkelig tæt kontakt til det relevante videngrundlag gennem deres uddannelse. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver uddannelsen tilknyttet et relevant fagligt miljø? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen bliver tilknyttet relevante faglige miljøer af høj kvalitet. Følgende forskningsenheder på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet leverer hovedparten af uddannelsens forskningsbaserede undervisning: Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked (WELMA): Forskningen ved enheden adresserer bl.a. forholdet mellem den enkelte borger, samfundet og markedet som følge af forandringer i velfærdssamfundet, herunder den dansk-europæiske integrationsproces med fokus på arbejdskontrakter, social sikring og skat. Center for Retskulturelle Studier (CRS): Forskningen ved enheden centrerer sig om: Almene retskulturelle studier Analyser af nye felter af retlig viden. 1 Bemærk: Kriteriernes nummerering svarer til bekendtgørelsens. Kriterium I (Behov og relevans) i bekendtgørelsen gælder kun for eksisterende uddannelser og udbud, og derfor begynder denne akkrediteringsrapport med kriterium II (Videngrundlag). Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 8

10 Centeret arbejder med at udvikle tidssvarende juridisk metode i lyset af internationalisering og gennemførelse af retskulturelle studier, herunder studier i retten og den juridiske professions europæiske historie og sociologi. Center for Virksomhedsansvar (CEVIA): Forskningen ved enheden belyser samspillet mellem offentligretlige og privatretlige regler og synsvikler i forhold til virksomhedsansvar. Danmarks Grundforskningsfonds Center of Excellence for Internationale Domstole (icourts): Centeret beskæftiger sig bl.a. med internationale domstoles rolle i retsudviklingen. (Ansøgningen, s. 5). På et enkelt af uddannelsens fagelementer varetages undervisningen af en forsker fra Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet. Også undervisningen på uddannelsens valgfrie fagelementer på 3. semester varetages af forskere fra en række af Det Juridiske Fakultets forskningsenheder, bl.a. fra: Centre for European Constitutionalization and Security (CECS): Enheden beskæftiger sig med europæisk forvaltningsudvikling og integration, herunder udviklingen i EU og menneskerettighedskonventionen. Centre for European Studies in Economic Law (CESEL): Enhedens forskning fokuserer på EU-retlige studier vedrørende bla. fri bevægelighed, konkurrenceret og markedsførings- og forbrugerret. Center for erhvervsret (CFE): Enheden arbejder med den almindelige erhvervsret, dansk og international aftaleret, selskabsret og kapitalmarkedsret. Center for Offentlig Regulering og Administration (CORA): Enhedens forskning ligger inden for det offentligretlige område. Centeret undersøger bl.a. udviklingen af de grundlæggende retlige værdier og principper for samspillet mellem stat, forvaltning og borger. (Ansøgningen, s. 6). For at illustrere sammenhængen mellem indholdet i uddannelsens fagelementer og videngrundlaget i det faglige miljø har universitetet udarbejdet et skema, som vises i uddrag nedenfor. Der er udarbejdet et skema både for uddannelsens obligatoriske elementer og for dens valgfrie fagelementer. Begge skemaer viser, hvilke forskere der har ansvaret for uddannelsens elementer (kolonnen til venstre), titlen på det konkrete fagelement og indholdet i underviserens forskning (kolonnen yderst til højre). Note: Dette er et uddrag af universitetets skema og illustrerer sammenhængen mellem forskningsområder og undervisningen i uddannelsens fagelementer. (Bilag II.12). Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 9

11 Universitetet har desuden i et skema uddybet informationen de konkrete undervisere på de enkelte fagelementer. Dette skema vises i uddrag nedenfor. Note: Dette er et uddrag af universitetets skema. De to kolonner yderst til højre beskriver den eller de primære undervisere med hensyn til forelæsninger og projektarbejde. (Supplerende oplysninger af 1. september). Akkrediteringspanelet noterer sig, at det overvejende er uddannelsens fagansvarlige VIP er, som varetager undervisningen af de studerende, og at projektvejledning i forbindelse med undervisningen også overvejende vil blive varetaget af VIP er på fakultetet. Panelet bemærker, at fagelementet retssystemers funktion og virke varetages i et samarbejde med undervisere fra hhv. Professionshøjskolen Metropol og Cphbusiness, men at undervisningen forankres hos uddannelsens to fagansvarlige VIP er. Akkrediteringspanelet har i universitetets ansøgningsmateriale haft adgang til detaljerede CV er, herunder forskningspublikationer fra alle uddannelsens kursusansvarlige forskere. På baggrund af en gennemgang heraf er det panelets vurdering, at uddannelsens undervisere er aktive med hensyn til at publicere og har forskningskompetencer til at sikre de studerende en relevant forskningsbaseret undervisning. Panelet bemærker også, at der blandt de oplistede navne er flere førende og internationalt anerkendte forskere inden for bl.a. arbejdsret, selskabsret og socialret. Har tilrettelæggerne kontakt til det relevante videngrundlag? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggerne har kontakt til det relevante videngrundlag. Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 10

12 Ansvaret for udviklingen af uddannelsen har ligget hos en række forskere ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og har inddraget undervisere fra Professionshøjskolen Metropol og Cphbusiness og en forsker fra Roskilde Universitet (ansøgningen, s. 9). Det er særligt forskere fra enhederne på Det Juridiske Fakultet, der har deltaget i udviklingen af uddannelsen: Center for Virksomhedsansvar (CEVIA) Center for Erhvervsret (CFE) Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked (WELMA). (Ansøgningen, s. 9). Samarbejdet med Professionshøjskolen Metropol og Cphbusiness har bl.a. fokuseret på at udvikle valgmoduler, der retter sig mod forskellige professionsfaglige problemstillinger og temaer, sådan at de studerende også vil kunne vælge nye valgmoduler udviklet i et samarbejde mellem forskere fra fakultetet og undervisere på samarbejdsinstitutionerne (ansøgningen, s. 9). Det overordnede ansvar for uddannelsens tilrettelæggelse varetages af uddannelseslederen ved Det Juridiske Fakultet, lektor Stine Jørgensen (bilag II.13). Uddannelseslederen indgår i fakultetets ledelsesteam og har det overordnede ansvar for alle fakultetets uddannelser med reference direkte til dekanen. I forbindelse med udviklingen af kandidatuddannelsen har uddannelseslederen dels koordineret det interne samarbejde i den nedsatte udviklingsgruppe, dels varetaget det eksterne samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og Cphbusiness. Udviklingen af kandidatuddannelsen har som nævnt været forankret i en arbejdsgruppe bestående af uddannelseslederen og uddannelsens fagkoordinatorer. Arbejdsgruppen har udviklet det faglige indhold i de enkelte moduler gennem workshops. Arbejdsgruppen skal fortsat efter uddannelsens oprettelse mødes løbende og evaluere uddannelsen. Ved uddannelsens oprettelse i september 2015 tildeles ansvaret for uddannelsens tilrettelæggelse en udpeget studieleder og studienævnet for fakultetets kandidatuddannelser. Det bliver fremover studielederens ansvar at forestå den praktiske tilrettelæggelse af både undervisning, prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksaminer. Derudover skal studielederen bistå studienævnet i arbejdet med at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelsen og undervisning. Det er studielederen som har ansvaret for fx opfølgning på uddannelses- og undervisningsevalueringer (bilag II.13). Får de studerende kontakt til det faglige miljø og videngrundlaget? Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i nogen grad vil få kontakt til de faglige miljøer og videngrundlaget. Universitetet forventer at optage 2 hold á 30 studerende det første år. Der vil være i alt 10 VIP er tilknyttet som fagkoordinatorer på uddannelsens obligatoriske fagelementer, hvilket giver en ratio på 12 studerende pr. VIP (ved fuldt optag over to år). Det fremgår af universitetets supplerende redegørelse, at undervisningen på uddannelsens obligatoriske fagelementer primært varetages af den eller de fagansvarlige forskere, som er oplistet i bilag II.9. Undervisningen suppleres med eksterne undervisere med praksiserfaring. Særligt vil undervisningen på fagelementerne inden for arbejdsret og selskabsret i høj grad blive varetaget af eksterne undervisere, hvis der oprettes mere end et hold (supplerende oplysninger af 1. september 2014). Akkrediteringspanelet noterer sig, at Det Juridiske Fakultetet beskæftiger knap tre gange så mange eksterne lektorer (400) som VIP er ( ph.d.-studerende). Uddannelsens bidrag med yderligere 60 specialestuderende om året vil ifølge panelet betyde en øget belastning for fakultetets VIP er. Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 11

13 Akkrediteringspanelet bemærker i den sammenhæng, at den faglige specialevejledning af de studerende bør varetages af VIP er, bl.a. fordi de studerende i mindre grad medbringer erfaring med den retsvidenskabelige tradition fra deres adgangsgivende bacheloruddannelser. Panelet bemærker, at den individuelle faglige specialevejledning, ifølge universitetet generelt vil blive varetaget af VIP er fra fakultetet. Videre har universitetet har redegjort for, at den faglige specialevejledning, i det omfang den vil blive varetaget af eksterne lektorer, varetages af lektorer med en juridisk ph.d.-grad, som vil kunne sikre de studerende et tilstrækkeligt retsvidenskabeligt fokus i vejledningen (Universitetets høringssvar, s. 2). Universitetet skriver videre, at fakultetet arbejder på at optimere allokeringen af VIP ressourcer til de særligt kvalificerede undervisningsopgaver, herunder specialevejledning. Og at den øgede centrale styring af undervisningsressourcer på fakultetet vil kunne sikre, at de studerende på kandidatuddannelsen tilbydes en fagligt kvalificeret specialevejleder (Universitetets høringssvar, s. 3). Panelet har i sin vurdering imidlertid lagt vægt på, at kandidatuddannelsens optag med 60 studerende pr. år vil betyde en øget belastning på fakultetets nuværende VIP ere i forhold til at varetage den individuelle faglige specialevejledning af de studerende. Fordi fakultetet allerede nu anvender mange eksterne lektorer relativt til antallet af VIP ere, vurderer akkrediteringspanelet ikke at universitetet har sandsynliggjort, at der blandt fakultetets nuværende VIP ere er afsat tilstrækkeligt med ressourcer til at kunne sikre, at den faglige specialevejledning af de op til 60 specialestuderende om året alene vil kunne varetages af VIP ere. Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 12

14 Kriterium III: Mål for læringsudbytte Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte. Uddybning: uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens samlede mål for læringsudbytte afspejler kvalifikationsrammens krav til en kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer også, at der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur og læringsmål set i forhold til målene for læringsudbytte, og at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem uddannelsens adgangskrav og målene for læringsudbytte. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Har mål for læringsudbytte det rette niveau for uddannelsestypen? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens samlede mål for læringsudbytte afspejler det rette niveau for uddannelsestypen. Akkrediteringspanelet forstår, at uddannelsen i lighed med den ministerielle prækvalificering har til formål at give den studerende juridiske kvalifikationer til at kunne identificere og navigere i de dele af juraen, som relaterer sig til den studerendes samfundsfaglige profession som fx socialrådgiver eller folkeskolelærer. Panelet genfinder netop i uddannelsens samlede mål for læringsudbytte denne kobling, hvor de teoretiske og anvendelsesorienterede juridiske kompetencer integreres i de studerendes professionsfaglighed. Akkrediteringspanelet har foretaget en sammenstilling af uddannelsens samlede mål for læringsudbytte og kvalifikationsrammens krav til kandidatuddannelsen. Panelet har i den forbindelse særligt interesseret sig for om målene afspejler kvalifikationsrammens krav til det videnskabsteoretiske og -metodiske niveau, som forventes af en kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet konstaterer, at uddannelsens samlede mål for læringsudbytte afspejler kvalifikationsrammens krav til såvel videnskabelig viden som færdigheder og kompetencer i at kunne arbejde med juridisk metode. For eksempel indgår målene om selvstændigt at identificere, analysere og vurdere praktiske og videnskabelige problemer med retlige aspekter inden for egen faglighed og gennemføre og vurdere undersøgelser af høj videnskabelig kvalitet i krydsfeltet mellem egen profession og jura. Samtidig noterer akkrediteringspanelet sig, at målene i de enkelte fagelementer sikrer de studerende et kandidatniveau inden for juraen. Panelet bemærker fx, at de studerende i fagelementet videnskabsteori og metoder i juridisk perspektiv skal kunne analysere og forholde sig kritisk over for svagheder og styrker i de enkelte videnskabsteoretiske begreber, deres metoder og perspektiver. Tilsvarende skal den studerende i faget juridisk analyse, fortolkning og vurdering kunne analysere og fortolke gældende ret og på den baggrund implementere den afdækkede viden i praksis under hensyntagen til en specifik kontekst. Den studerende skal også forholde sig kritisk til såvel gældende ret som dens implementering ud fra flere metodiske tilgange. Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 13

15 Akkrediteringspanelet har i bilag 3 haft adgang til pensumlister for de enkelte fagelementer, og på baggrund af en gennemlæsning er det panelets vurdering, at også pensum afspejler et videnskabeligt niveau i uddannelsen, som svarer til kravet i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet lægger bl.a. vægt på, at pensum består af både lærebøger og videnskabelige artikler samt andre primære retskilder, herunder domme. Er uddannelsens samlede læringsudbytte understøttet af uddannelsens elementer? Akkrediteringspanelet vurderer, at læringsmålene for uddannelsens elementer og uddannelsens struktur understøtter det samlede mål for læringsudbytte. Panelet bemærker bl.a., at udviklingen af uddannelsens indhold og tilrettelæggelsen af den samlede kandidatuddannelse har taget afsæt i en analyse af de studerendes læring på bacheloruddannelsen i jura, teoretiske didaktiske modeller samt en række værktøjer målrettet aktivering af studerende på ordinære jurauddannelser (bilag IV, s. 11). Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at der i udviklingen af uddannelsen er hentet inspiration fra to fakulteter i Belgien og Holland, hhv. KU Leuven og Universiteit Maastricht, som begge har arbejdet med at udvikle deres pædagogiske og didaktiske tilgang til udvikling af uddannelse og undervisning (ansøgningen, s. 11). I et skema har universitetet illustreret sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og læringsmålene for de enkelte fagelementer (her i uddrag): Note: De røde markeringer er universitetets ændringer i uddannelsen i forhold til den oprindelige ansøgning om prækvalifikation. (Bilag III.2). Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsen i tråd med klassiske jurauddannelser i sin opbygning koordinerer metodiske jurafag som fx retsfilosofiske fag, der går på tværs af juraen, med de dogmatiske fag, som mere specifikt behandler bestemte temaer inden for juraen, fx arbejdsret. Derudover indeholder uddannelsen et kommunikationsfag og et videnskabsteoretisk fag. Akkrediteringspanelet har i sin vurdering lagt særlig vægt på, at uddannelsen indeholder et 15 ECTS-pointsfag i juridisk metode og analyse samt et ambitiøst videnskabsteoretisk fagelement. Førstnævnte fagelement vurderer panelet er centralt med hensyn til at understøtte, at de studerende vil kunne nå uddannelsens mål for læringsudbytte, som fx at kunne forstå juridisk sprog og argumentation og at kunne anvende juridisk metode og arbejde med juridiske grundfigurer. Akkrediteringspanelet har videre set på universitetets ændringer i uddannelsen i forhold til ansøgningen om prækvalifikation og vurderer, at der kun er tale om mindre korrektioner, som ikke påvirker uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 14

16 Uddannelsens 3. semester sammensættes af valgfag. Universitetet skriver, at kravene til de studerendes valgfrie fagelementer er, at de skal være på kandidatniveau, være af juridisk karakter og lægge sig op ad den faglighed, den studerende har med sig. Universitetet har beskrevet grupper af fagelementer, som den studerende afhængig af sin professionsfaglighed skal vælge i mellem (ansøgningen, s. 11). I et skema har universitetet vist, hvordan de studerende bør sammensætte deres valgfag, så de passer til deres professionsbacheloruddannelse. Skemaet vises i uddrag nedenfor. Note: Skemaet viser eksempler på, hvilke valgfag de studerende bør tage afhængigt af deres adgangsgivende forudsætninger. (Bilag II.12.2). Universitetet skriver, at de tre centre forskningscentre bag uddannelsen allerede nu udbyder en række valgfag, der har en direkte sammenhæng til de studerendes erhvervede professionsfaglighed, jf. skemaet ovenfor, og at universitetet i samarbejde med professionshøjskolen Metropol og CBA arbejder på at udvikle yderligere valgfag som også vil kunne indgå i de studerendes valg på 3. semester (ansøgningen, s. 12). Samlet set er det akkrediteringspanelets vurdering, at indholdet i uddannelsens fagelementer understøtter, at de kan opnå uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Bygger uddannelsen videre på adgangsgrundlaget? Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem uddannelsens niveau og de forudsætninger, de studerende har fra deres adgangsgivende bacheloruddannelse. Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 15

17 Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen: Professionsbacheloruddannelsen til socialrådgiver Professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration Professionsbacheloruddannelsen i International Sales and Marketing Management Professionsbacheloruddannelsen i finans. Derudover har bachelorer i jura fra hhv. Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet direkte adgang til uddannelsen. Under forudsætning af, at den studerende i løbet af sin bacheloruddannelse har bestået mindst 15 ECTS-point inden for jura, kan studerende fra følgende uddannelser også optages på kandidatuddannelsen: Professionsbacheloruddannelsen til folkeskolelærer Professionsbacheloruddannelsen i politivirksomhed. Akkrediteringspanelet vurderer, at niveauet på uddannelsens 1. semester overordnet set er tilpasset de studerendes adgangsgivende forudsætninger og bygger bro mellem de studerendes professionsrettede kvalifikationer og den akademiske og videnskabsteoretiske tradition på universitetet og det juridiske fag. Akkrediteringspanelet noterer sig, at 1. semester har en god balance mellem at udsætte de studerende for både de mere abstrakte retsfilosofiske perspektiver og den mere konkrete jura i fx arbejdsret. Endelig noterer akkrediteringspanelet sig, at de studerende skal udarbejde og løbende gennem deres studium revidere en studieforløbsrapport, der dokumenterer, hvad den studerende har lært, og hvilke kompetencer den studerende har tilegnet sig (ansøgningen, s. 15). Panelet finder, at studieforløbsrapporten er et godt værktøj til at skabe sammenhæng mellem de studerendes professionsbacheloruddannelse og den ansøgte kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet anerkender, at studerende med en bacheloruddannelse i jura næppe er hovedmålgruppen for den ansøgte kandidatuddannelse. Panelet bemærker efter en gennemgang af fagelementernes indhold, at dette ikke væsentligt overlapper med indholdet på bacheloruddannelsen i jura. Akkrediteringspanelet konstaterer dog, at bachelorstuderende i jura allerede er blevet undervist i delelementer af indholdet i fagene retssystemets funktion og virke (7,5 ECTS-point), juridisk metode, analyse og vurdering (15 ECTS-point) samt videnskabsteori og metoder i juridisk perspektiv (7,5 ECTS-point). Akkrediteringspanelet har i sin vurdering imidlertid lagt vægt på, at niveauet for alle uddannelsens kurser ækvivalerer med et kandidatniveau, og at særligt de dogmatiske valgfag på uddannelsens 3. semester er kandidatkurser, som vil kunne understøtte, at de bachelorer i jura, som måtte vælge kandidatuddannelsen som overbygning på deres bacheloruddannelse, også vil kunne opnå en tilstrækkelig progression i forhold til deres adgangsgivende forudsætninger. Samlet set er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er en tilstrækkelig stor overensstemmelse mellem uddannelsens niveau og de studerendes forudsætninger fra deres adgangsgivende bacheloruddannelse, men at denne overensstemmelse er tydeligst for professionsbachelorerne. Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 16

18 Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte. Uddybning: uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point, undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret, uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid, dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen vil blive tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens samlede mål for læringsudbytte inden for den normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 120 ECTS-point. Akkrediteringspanelet vurderer, at undervisningen på uddannelsen vil være pædagogisk kvalificeret, og at uddannelsen vil blive tilrettelagt, så det vil være muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at den individuelle faglige specialevejledning af de studerende er normeret til 3 gange 45 minutter, men at de studerende kan have et behov for mere vejledning særligt fordi specialet vil være første gang, den studerende selvstændigt i en større videnskabelig ramme vil skulle koble juraen med de kvalifikationer den studerende har inden for dennes profession. Panelet er imidlertid opmærksomt på, at den individuelle specialevejledning suppleres af klyngevejledning, hvor de studerende blandt andet modtager vejledning i teori og metode, herunder vejledning i at kunne formulere et juridisk problem. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Er uddannelsen hensigtsmæssigt tilrettelagt? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for den normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 120 ECTS-point. Universitetet har illustreret fordelingen af timer på de tre centrale uddannelsesaktiviteter, hhv. seminarer, forelæsninger og egen forberedelse. Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 17

19 Note: Skemaet viser uddrag af universitetets skema. Den øverste række angiver ugerne, og rækkerne viser, hvor mange timers undervisning den studerende modtager i hvert af semesterets fagelementer i form af enten seminarer eller forelæsninger. Rækken markeret med hvid viser omfanget af den studerendes forberedelse og/eller projektarbejde i den pågældende uge. (Supplerende oplysninger af 18. september 2014). Universitetet arbejder ud fra en beregning om, at den studerende bruger timer pr. 60 ECTS-point fordelt over 2 gange 20 uger med en gennemsnitlig arbejdsbelastning på 43 timer pr. uge. Akkrediteringspanelet noterer sig, at de 20 uger er inklusive ferie og 4 ugers eksamensperiode (supplerende oplysninger af 18. september 2014). Universitetet har udarbejdet detaljerede skemaer, som viser fordelingen af studieaktiviteter og den ugentlige belastning for alle uger på alle uddannelsens fire semestre. Af skemaerne fremgår det, at de studerende for hvert 10 ECTS-pointsfag modtager 4 timers undervisning pr. uge (i 14 uger), svarende til 12 timers undervisning pr. uge. De øvrige 6 uger er eksamensuger og ferieuger. Sammenlagt giver det den studerende en arbejdsbelastning på ca. 830 timer pr. semester eller timer pr. 60 ECTS-point. Universitetet har for uddannelsens obligatoriske fagelementer detaljeret beskrevet den konkrete undervisningsform, som skal understøtte de studerendes realisering af læringsmålene. Fx beskrives undervisningsformen for fagelementet juridisk analyse, fortolkning og vurdering som en kombination af seminarundervisning, gruppearbejde og praksisøvelser/projektarbejde. Derudover gives en gennemgang af undervisningselementernes form og formål. Eksempelvis vil seminarundervisningen særligt blive brugt til at give de studerende en bred introduktion til eller afrunding af undervisningsforløbene, mens praksisøvelser og projektarbejde vil blive anvendt til at inddrage og forankre læringen i den enkelte studerendes faglighed ved at tage udgangspunkt i de studerendes uddannelsesbaggrund. Seminarundervisningen vil derfor blive fulgt op af refleksionsøvelser i grupper, hvor de studerende eksempelvis får udleveret poser med centrale begreber og ord fra seminaret, som de studerende på skift prøver at forklare for de andre gruppedeltagere (bilag III, s. 22). Gennemgående i beskrivelsen er, at underviserens funktion i de enkelte elementer af undervisningen ekspliciteres. Fx er underviserens funktion i forbindelse med seminarundervisningen af formidlende karakter, mens den i forbindelse med gruppearbejdet er af mere faciliterende karakter. Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 18

20 Yderligere er der for hvert fagelement givet eksempler på, hvordan konkrete undervisningslektioner vil forløbe. Her gives eksempler på indholdet i lektionen, den studerendes forberedelse og arbejde under lektionen samt underviserens feedback til de studerende og efterfølgende hjemmeopgaver til næste lektion (bilag III). Akkrediteringspanelet har gennemgået kursusbeskrivelserne for uddannelsens fagelementer, herunder universitetets forslag til pensum anført i ansøgningens bilag III. Panelet har i den sammenhæng særligt interesseret sig for tilrettelæggelsen af de studerendes specialearbejde, fordi de studerende i modsætning til traditionelle akademiske bachelorer ikke har samme forudsætninger for at kunne arbejde selvstændigt inden for den videnskabsteoretiske tradition, som danner rammen om det at skrive et akademisk speciale. Panelet har derfor nærlæst universitetets udfoldelse af tilrettelæggelsen af specialet og noterer sig, at de studerende som supplement til traditionel vejledning (omfang af 3 gange 45 minutter pr. studerende) (bilag III, s. 28) modtager undervisning i form af fem workshops (2 gange 6 lektioner = 30 lektioner), hvor emner som problemformulering, empirisk design og domslæsning gennemgås. Endvidere har den studerende mulighed for at deltage i tre halvdagsseminarer i komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode. Endeligt faciliteres sammensætningen af de studerende i studiekredse (under forudsætning af, at flere studerende vælger samme teoretiske perspektiv). Studiekredsene arrangeres fx som en møderække over fire formiddage a tre timers varighed, hvor de studerende fremlægger og diskuterer (bilag III, s. 28). Er underviserne pædagogisk kvalificerede? Akkrediteringspanelet vurderer, at underviserne på uddannelsen er pædagogisk kvalificerede. Alle undervisere ved Det Juridiske Fakultet skal inden udgangen af 2014 have gennemgået en pædagogisk opkvalificering. Den måde, universitetet håndterer dette på, er ofte gennem undervisernes deltagelse i et fagseminar om undervisningstilrettelæggelse og undervisning, som gennemføres af Det Juridiske Fakultet. Seminarerne afholdes både på dansk og på engelsk og afholdes hvert semester for såvel interne som eksterne, nye undervisere. Læringsmålene for undervisningsseminarerne er udfoldet i bilag IV.5 og indeholder bl.a. kendskab til læringsteori om fx cooperative learning, voksnes læring og mekanisk versus meningsfuld læring samt didaktiske modeller (bilag IV.5). Derudover skal deltagerne opnå en forståelse af, hvorfor meningsfuld læring er afgørende for at kunne overføre det lærte og for at kunne bruge værktøjer til løbende at aktivere studerende i undervisningen. Fakultetet udbyder fremover et lignende seminar til alle nyansatte undervisere (ansøgningen, s. 18). Akkrediteringspanelet bemærker, at det er en udfordring for den enkelte underviser at skulle tilrettelægge sin undervisning på en sådan måde, at de nye teoretiske aspekter af juraen bliver koblet til den studerendes praktiske orientering inden for den konkrete profession. Udfordringen består bl.a. i, at underviserne hovedsageligt vil have erfaring med at undervise traditionelle bachelorstuderende med forudgående akademiske kvalifikationer og grundlæggende kendskab til den materielle del af juraen. Uddannelsens studerende vil i højere grad end de traditionelle universitetsbachelorer have en mere praksisorienteret tilgang, som kan variere meget, afhængigt at hvilken profession den studerende er specialiseret i. Akkrediteringspanelet noterer sig, at universitetet ikke eksplicit har belyst denne udfordring, men at der er udarbejdet en række centrale dokumenter, som skal understøtte tilrettelæggelsen af den enkelte undervisers undervisning, og at visionen for udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer generelt er ambitiøs og indeholder både individuelle undervisningsporteføljer, obligatoriske semestermøder, obligatorisk kollegial supervision og løbende igangsættelse af pædagogiske udviklingsaktiviteter samt særlige pædagogiske udfordringer. For undervisere på den ansøgte kandidatuddannelse er det obligatorisk at deltage i pædagogiske fagseminarer om såvel de didaktiske rammer for udvikling og tilrettelæggelse af et undervisningsforløb som de pædagogiske principper for gennemførelse af undervisning. Derudover skal uddannelsens undervisere på baggrund af undervisningsevalueringer udforme bidrag til en undervisningsportefølje ved at svare på følgende to spørgsmål (en halv A4-side pr. spørgsmål): Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 19

21 Hvordan er det gået med modulet og undervisningen i det pågældende semester? Hvad vil underviseren fremover gøre for at udvikle modulet (til næste gang det gennemføres)? Porteføljebidrag diskuteres på de obligatoriske semesterlige undervisermøder, hvor underviserne og uddannelsens tilrettelæggere drøfter erfaringer med undervisningen og de studerendes indsats, trivsel og udbytte herunder formulering af tips og tricks til god undervisning, modulernes placering på uddannelsen i henhold til semesterbelastningen og de studerendes udbytte og progression i uddannelsen. Parallelt hermed skal der arbejdes med mindst et udviklingsinitiativ inden for fx udvikling og afprøvning af alternative eksamensspørgsmål og -former, brugen af onlinetest og udvikling af undervisningsmateriale. Underviserteamet skal også arbejde med rullende, kollegial supervision, hvor undervisere på skift får mulighed for kollegial supervision ud fra et ønske om at udvikle (et hjørne af) egen undervisningspraksis, eksempelvis inden for aktivering af studerende, dialog med studerende eller forberedelse af undervisningen. Endelig vil der løbende blive arbejdet med særlige pædagogiske initiativer efter de behov, der identificeres på baggrund af de studerendes og undervisernes tilbagemeldinger på de enkelte fagelementer. Universitetet nævner, at der fra starten vil være et særligt fokus på de studerendes kandidatspecialeproces, og at man planlægger at afholde et pædagogisk fagseminar for de vejledere, der skal vejlede de studerende i forbindelse med deres speciale. Fokus for dette seminar vil være problemformuleringen som faglig term og redskab i specialeskrivningsprocessen, metodiske tilgange til specialeskrivningen, anvendelse af teori og operationalisering af teoretiske begreber. Har de studerende mulighed for udlandsophold? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for et studieophold i udlandet. De studerende har mulighed for et studieophold i udlandet på uddannelsens 3. semester. Enten via en samarbejdsaftale eller i form af et selvarrangeret studieophold (ansøgningen, s.18). Universitetet stiller krav om, at de studerende forud for deres studieophold i udlandet ansøger fakultetet om meritoverførelse i forbindelse med deres konkrete ønsker til valg af fagelementer. Der stilles krav om, at fagelementerne, som den studerende tager på et udenlandsk universitet, skal have juridisk karakter og direkte sammenhæng med den studerendes tidligere erhvervede professionsfaglighed. Den studerende skal i en ansøgning til fakultetet redegøre for, hvordan de valgte fagelementer bidrager til at kvalificere den studerendes tidligere erhvervede faglighed fra bacheloruddannelsen. Fagelementer, som enten overlapper med et allerede bestået konstituerende fagelement, eller udelukkende er et redskabs- eller metodefag, vil ikke kunne forhåndsgodkendes (ansøgningen, s. 19). Akkrediteringspanelet noterer sig, at universitetet er opmærksomt på udfordringen i forbindelse med de studerendes muligheder for at anvende eksisterende udvekslingsaftaler med andre universiteter i Europa, fordi de ikke har en bachelorgrad i jura. Bl.a. tilkendegiver universitetet generelt at ville arbejde på at indgå særskilte aftaler med udenlandske universiteter, som fakultetet og tilrettelæggerne bag kandidatuddannelsen har etablerede forsknings- og uddannelsesmæssige samarbejdsrelationer til, herunder Maastricht Universiteit i Holland, KU Leuven i Belgien og The University of Edinburgh i Skotland. Universitetet indgår aktuelt i forhandlinger med KU Leuven om indgåelse af en særlig udvekslingsaftale for de studerende på kandidatuddannelsen (ansøgningen, s. 20). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens struktur sammen med universitetets procedurer for meritoverførsel understøtter de studerendes mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samtidig bemærker panelet, at der på fakultetet aktuelt arbejdes på at etablere såkaldte pakker, som yderligere skal hjælpe de studerende i deres sammensætning af relevante studieophold i udlandet. Den samfundsfaglige kandidatuddannelse i jura (cand.soc. i jura) Københavns Universitet Side 20