Opdateret maj Læseplan for faget historie
|
|
- Frederik Lauritzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opdateret maj 2018 Læseplan for faget historie
2 Indhold Indledning 3 1. trinforløb for klassetrin 4 Kronologi og sammenhæng 4 Kildearbejde 5 Historiebrug 6 2. trinforløb for klassetrin 6 Kronologi og sammenhæng 7 Kildearbejde 8 Historiebrug 8 3. trinforløb for klassetrin 9 Kronologi og sammenhæng 10 Kildearbejde 11 Historiebrug 12 Sproglig udvikling 12 It og medier 13 Innovation og entreprenørskab 13
3 Indledning Faget historie er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 3. til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: klasse, klasse og klasse. Mennesker tager stilling og handler på baggrund af egne erfaringer og viden om fortiden, samt forestillinger om nutiden og forventninger til fremtiden. Med andre ord er et tidsperspektiv, dvs. historie, en forudsætning for, at man kan forstå sig selv og omverdenen i ét, samt til at reflektere over handlemuligheder. Historie bruges også til at etablere og styrke sammenhængskraften i reelle og forestillede fællesskaber. Historie er således integreret i vores liv, og det er et eksistentielt grundvilkår, at vi er historieskabte og medskabere af historien. Som fag beskæftiger historie sig med tolkninger af menneskers samfundsmæssige liv i et foranringsperspektiv. Kronologi er således afgørende for, at eleverne erhverver sig indsigt i udvikling og sammenhænge. Undervisningen skal derfor styrke elevernes forståelse heraf ved gennem alle forløb visuelt at placere væsentlige begivenheder, der indgår i emner og temaer tidsmæssigt og geogra-fisk. I Folkeskolens historieundervisning anvendes et udvidet kildebegreb, hvor kilder forstås som spor, medier og andre udtryksformer, der kan bruges til at opnå viden om en historisk problemstilling. Derfor må eleverne fra begyndelsen øve sig i at arbejde med afpassede kildekritiske begreber og metoder. Kildekritik skal være en integreret og funktionel del af arbejdet med alle emner og temaer. Historien forstået som den levede fortid er i sig selv forsvundet. For at kunne beskæftige sig med den må den konstrueres som fortalt historie. Historiske fortællinger er som regel konstrueret og brugt med bestemte formål for øje. Eleverne må arbejde med og se-nere kunne analysere eksempler på forskellige tiders produktion og brug af historie. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helheds-orienteret undervisning. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde. I undervisningen i historie skal inddrages punkter fra historie-kanonen. Kanonpunkter kan inddrages i emner/temaer, eller kanonpunkterne kan udfoldes i emner/ temaer. Kanonpunkterne inddrages, hvor det skønnes hensigtsmæssigt med henblik på at støtte elevernes kronologiske overblik og sammenhængsforstå-else. Der er således ikke krav om, at kanonpunkterne gennemgås i kronologisk rækkefølge. Ved afslutningen af 9. klasse skal samtlige kanonpunkter have været inddraget i undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervis-ning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. De lovgivningsmæssige rammer for Fælles Mål er med lov nr af 12. december 2017 blevet ændret med henblik på en lempelse af bindingsgraden ved at reducere antallet af Fælles Mål. Dette er gennemført ved, at færdigheds- og vidensmålene i Fælles Mål er gjort vejledende, således at de bindende elementer i Fælles Mål nu udgøres af fagformål, kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder. Denne læseplan er blevet gennemskrevet i foråret 2018 med henblik på at sikre, at læseplanerne for fag og emner formelt set er i overensstemmelse med de ændrede lovgivningsmæssige rammer om Fælles Mål. Frem mod skoleåret 2019/20 vil der blive gennemført et mere omfattende arbejde med at revidere læseplaner og undervisningsvejledninger. Dette skal understøtte, at disse i højere grad tager afsæt i de politiske intentioner bag ændringen i rammerne for Fælles Mål samt anbefalingerne fra rådgivningsgruppen om Fælles Mål. Dette vil bl.a. betyde, at læseplaner og vejledninger ikke i samme grad som tidligere vil fokusere på arbejdet med mål som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Det vil i denne sammenhæng bl.a. blive tydeliggjort, at mål er en didaktisk kategori ud af flere. Læseplan for faget historie 3
4 1. trinforløb for klassetrin Undervisningen bygger på elevernes umiddelbare opfattelser af tid og rum og tager udgangspunkt i det nære. Eleverne kan placere begivenheder og personer med betegnelser som før, samtidig med og efter (relativ kronologi). Eleverne kan se sammenhænge mellem tid og forandring. Hovedvægten i undervisningen lægges på det mundtlige arbejde, men eleverne skal øve sig i at udtrykke sig om historie på forskellige måder, fx ved at tegne og dramatisere. Emneområderne tager udgangs-punkt i det nære og skal appellere til elevernes egen hverdag og liv. Eleverne skal præsenteres for forskellige kilder og udtryksfor-mer med henblik på at opnå viden om fortiden. Eleverne opnår viden om fortiden gennem opsøgende arbejde med historiske spor i nærområdet, der bearbejdes og sprogliggøres. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forståelse for, hvorledes historie bruges, samt hvordan eleverne oplever sig som historieskabte og historieskabende. Eleverne udvikler forståelse af samspil mellem fortidsfortolkninger og nutidsforståelser gennem arbejdet med konstruktion af historiske scenarier og fortællinger. Kronologi og sammenhæng Kompetenceområdet kronologi og sammenhæng omfatter fem færdigheds- og vidensområder: Kronologi handler om, at eleverne opnår en forståelse for sammenhænge mellem tid og rum. Familie og fællesskaber handler om, at eleverne sammenligner familiemønstre og fællesskaber før og nu. Livsgrundlag og produktion handler om, at eleverne sammenligner levevilkår og produktionsformer før og nu. Samfund handler om, at eleverne opnår kendskab til samfundslivet før og nu. Historiekanon handler om, at eleverne stifter bekendtskab med relevante punkter fra kanonlisten på tværs af fagets områder. Kronologi Eleverne opnår en forståelse for relativ kronologi ved at arbejde med forskellige former for afbild-ninger, hvor ting, personer og begivenheder sættes i tidsmæssig rækkefølge ved hjælp af tidslinjer og placeres visuelt i geografisk rum. Eleverne sammenstiller begivenheder fra den lille og den store historie, således at de opnår forståelse for sammenhænge mellem tid og rum. Familie og fællesskaber Eleverne arbejder med bag-grunden for tidligere tiders familiemønstre og fællesskaber for at kunne sammenligne med livet i familie og slægt i nutidigt perspektiv. Eleverne indsamler empiri i form af stamtræer, interviews, familiefotos, gen-stande, videooptagelser m.m. og formidler den i varierede former. Livsgrundlag og produktion Eleverne øver sig i at påpege og diskutere forskelle mellem levevilkår og måder at frem-stille varer på i fortid og nutid. Eleverne stifter bekendtskab med kulturinstitutioner og deltager i værkstedsaktiviteter, der afspejler historiske produktionsformer. 4 Læseplan for faget historie
5 Samfund Eleverne udbygger deres kendskab til samfundslivet før og nu, herunder beslutningsprocesser, styreformer og magtrelationer med henblik på at udvikle deres forståelse af andre tiders livsvilkår, samfund og kulturer. Historiekanon Punkter fra historiekanon skal enten inddrages i emner/temaer, eller kanonpunkter kan udfoldes til emner/ temaer. Arbejdet med historiekanon støtter elevernes kronologiske overblik og forståelse af sammenhænge. Kanonpunkterne inddrages, hvor det skønnes hensigtsmæssigt med henblik på at støtte elevernes kronologiske overblik og sammenhængsforståelse. Kildearbejde Kompetenceområdet kildearbejde omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Historiske spor handler om, at eleverne øver sig i at bruge historiske spor til at opnå en forståelse af sammenhæng mellem fortid og nutid. Kildeanalyse handler om, at eleverne øver sig i at analysere forskellige typer af kilder. Faglige begreber handler om, at eleverne får en forståelse af centrale faglige begreber. Teksters formål og struktur handler om, at eleverne udvikler deres evne til at afkode og forstå faglige tekster. Historiske spor Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes umiddelbare næromgivelser og lokalområde, og hverdagslivet inddrages, således at eleverne udfordres til at bruge historiske spor til forståelse af sammenhænge mellem fortid og nutid. Eleverne arbejder med nye og gamle spor i form af genstande, bymiljøer, kulturlandskaber m.m. med faglige begreber aktiveres elevernes forforståelse for begrebernes betydning bl.a. ved at sætte begreberne i relation til elevernes egen hverdag og egen begrebsverden. Der kunne fx arbejdes med begreber som familiemønstre og livsgrundlag. Teksters formål og struktur Eleverne skal udvikle deres evne til at afkode og forstå forskellige sammensatte faglige teksttyper og demonstrere et overblik ved mundtligt eller skriftligt at gengive, fortælle om og dramatisere indholdet. Kildeanalyse Eleverne træner færdigheder i at analysere kilder. Eleverne stifter bekendtskab med begreber som første- og andenhåndsvidner, ophavssituation og troværdighed. Eleverne præsenteres for forskellige kildetyper, herunder trykte og digitale medier samt andre udtryksformer. Faglige begreber Eleverne kan oversætte centrale faglige begreber til hverdagssprog, samt anvende disse i arbejdet med historie. Der er i klasse fokus på den nære historie og begreber, der knytter an hertil. I arbejdet Læseplan for faget historie 5
6 Historiebrug Kompetenceområdet historiebrug omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Historiske scenarier handler om, at eleverne gør sig praktiske erfaringer med historie igennem historiske scenarier. Historiske fortællinger handler om, at eleverne kan identificere forskellige typer af historiske fortællinger. Historisk bevidsthed handler om, at eleverne forstår sig selv som historieskabte og medskabere af historien. Historiske scenarier I undervisningen gøres brug af varierede erkendelses- og formidlingsformer. Eleverne øver sig i (re)konstruktion af historiske begivenheder og hændelser i form af rollespil, visualisering, besøg på oplevelsescentre m.m. At arbejde med historiske scenarier er en særlig metode til at gøre sig praktiske erfaringer, give indsigt i historien, samt give eleverne muligheder for identifikation. Historiske fortællinger Eleverne kan identificere forskellige typer af historiske fortæl-linger: Myter og sagn, fiktion og nonfiktion. Eleverne træner deres færdigheder som historiefortæl-lere. Historisk bevidsthed Eleverne arbejder med at anvende erfaringer og viden om fortiden til at orientere sig i og forstå nutiden. Eleverne udvikler deres viden om vigtige personer og hændelser, der tillægges afgørende historieskabende betydning. Eleverne forstår sig selv som historieskabte og medskabere af historien. 2. trinforløb for klassetrin Kronologi og sammenhæng bygger videre på den forståelse af kronologi og sammenhænge, eleverne har opnået gennem undervisningen i klasse. Eleverne kan med stigende sik-kerhed placere begivenheder og personer i absolut kronologisk rækkefølge samt forklare principper for inddeling af historien i perioder. Eleverne har kendskab til historiske perioder og kan gøre rede for brud og kontinuitet i historiske forløb. Eleverne har indsigt i samspil mellem Danmarks og omverdenens historie. Undervisningen bygger videre på og udvikler de metodiske færdigheder, eleverne har opnået i arbejdet med historiske spor og forskellige kilder til at opnå viden om fortiden. Eleverne skal kunne svare på enkle problemstillinger ved at anvende kildekritiske begreber. Elevernes forståelse, for hvorledes de og andre bruger og har brugt historie med forskellige sigter, styrkes og dermed hvordan de og andre oplever sig og har oplevet sig som historieskabte og historieskabende. Eleverne udvikler deres forståelse af samspil mel-lem fortidsfortolkninger og nutidsforståelser gennem arbejdet med konstruktion af historiske scenarier og fortællinger. 6 Læseplan for faget historie
7 Kronologi og sammenhæng Kompetenceområdet kronologi og sammenhæng omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Kronologi, brud og kontinuitet handler om, at eleverne kender betegnelser og kendetegn ved historiske perioder. Principper for overblik handler om, at eleverne opnår grundlag for at inddele historien kronologisk. Det lokale, regionale og globale handler om, at eleverne opnår forståelse for omverdenens indflydelse på danske forhold. Historiekanon handler om, at der bygges videre på tidligere forløbs arbejde med historiekanon enten ved at inddrage nye kanonpunkter eller ved at arbejde med kendte punkter ud fra andre vinkler. Kronologi, brud og kontinuitet Eleverne kender betegnelser for og kendetegn ved historiske perioder, som er gennemgået i undervisningen. Eleverne kan placere historiske perioder i en ab-solut kronologisk sammenhæng. Eleverne arbejder med forskellige typer af tidslinjer og oversigter. Efterhånden bliver eleverne i stand til at sammenligne hi-storiske perioder og tilegner sig viden om forskellige opfattelser af historiens retning samt dens mulige drivende kræfter. Eleverne øver sig i at identificere, hvilke forhold der er ens, og hvilke der er forskellige i overgangen fra en tidsperiode til en anden. Undervisningen fokuserer på forandringsprocesser, og hvad der driver dem. Principper for overblik Eleverne præsenteres for typiske inddelinger af historien såsom stenalder, bronzealder, jernalder, middelalder, renæssance, nyere og nyeste tid, samt baggrunden for dem. Eleverne opnår derved grundlag for selv at inddele historien kronologisk. Senere i forløbet præsenteres eleverne for principper for inddeling af historien for derved selv at kunne begrunde deres inddeling. Der arbejdes i undervisningen målrettet med overblik i form af forskellige typer af tidsfriser og oversigter, der bygger på forskel-lige principper for overblik såsom produktion og samfundstyper. Det lokale, regionale og globale Eleverne opnår indsigt i forud-sætninger, forløb og følger af møder og sammenstød mellem kulturer på lokalt, regionalt og globalt niveau. Eleverne kan give eksempler på mod- og medspil mellem samfundsgrupper og -lag. Eleverne kan fortælle om omverdenens indflydelse på danske forhold politisk, kulturelt, økonomisk og socialt samt om dansk påvirkning af tilsvarende forhold i omverdenen. Sidst i forløbet kan eleverne gøre rede for faktorer, der havde afgø-rende betydning for kulturmøder og -sammenstød samt reflektere over deres nutidige konsekvenser. Historiekanon Undervisningen bygger videre på det tidligere forløbs arbejde med historiekanon enten ved at inddrage nye kanonpunkter eller ved at arbejde med kendte ud fra andre vinkler. Punkter fra histo-riekanon skal enten inddrages i emner/temaer, eller kanonpunkter kan udfoldes i emner/temaer. Arbejdet med historiekanon støtter elevernes kronologiske overblik og sammenhængsforståelse. Kanonpunkterne inddrages, hvor det skønnes hensigtsmæssigt med henblik på at støtte elevernes kronologiske overblik og sammenhængsforståelse. Læseplan for faget historie 7
8 Kildearbejde Kompetenceområdet kildearbejde omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Historiske problemstillinger handler om, at eleverne kan formulere enkle historiske problemstillinger. Kildeanalyse handler om, at eleverne kan anvende kildekritiske begreber i analyse af forskellige kilder. Faglige begreber handler om, at eleverne kan bruge faglige begreber til at gøre rede for indholdet af kilder. Teksters formål og struktur handler om, at eleverne kan vælge og anvende læsestrategier i afkodning og tolkning af forskellige kilder. Historiske problemstillinger Undervisningen skal lægge op til, at eleverne formulerer spørgsmål, der med lærerens hjælp bearbejdes til problemstillinger. Senere i forløbet skal eleverne formulere enkle historiske problemstillinger og kunne gøre rede for, hvorledes de kan bruges som grundlag for udvælgelse af informationskilder. Kildeanalyse Undervisningen skal gøre det muligt for eleverne at anvende kildekritiske begreber i analysen af historiske spor, medier og andre udtryksformer. Senere i forløbet skal eleverne bruge kildekritiske metoder til at vurdere kilders anvendelighed i relation til historiske problemstillinger. I den sammenhæng kan eleverne diskutere med hvilken sikkerhed, fortiden kan beskrives. Faglige begreber Eleverne bliver fortrolige med faglige og relevante førfaglige begreber og kan bruge dem funk-tionelt til at gøre rede for indholdet af kilder. Der arbejdes i klasse videre med elevernes forståelse for og brug af faglige begreber, der knytter an til den nære historie. Men elevernes begrebsverden udvides fortsat, idet der også arbejdes med begreber, der knytter an til det lokale, regionale og globale og stadigt mere komplekse historiske sammenhænge som fx i arbejdet med de to færdigheds- og vidensområder; kronologi, brud og kontinuitet og principper for overblik. Eleverne oversætter fortsat begreberne til hverdagssprog med henblik på i stigende grad at forstå dem ud fra den kontekst, de optræder i. Teksters formål og struktur Eleverne vælger og anvender hensigtsmæssige læsestrategier i afkodning og tolkning af forskel-lige kildetyper samt til at formidle og præsentere tolkninger i tale, skrift og andre udtryksformer. Historiebrug Kompetenceområdet historiebrug omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Historiske scenarier handler om, at eleverne opnår en forståelse for forløb i historien igennem praktiske erfaringer med historiske scenarier og kan forholde sig til historiske scenariers egnethed. Konstruktion og brug af historiske fortællinger handler om, at eleverne kan begynde at forholde sig til samspillet mellem fortolkninger af fortiden og forståelser af nutiden. Historisk bevidsthed handler om at styrke elevernes forståelse for, hvordan historie bruges som afsæt for deres refleksion over deres samtid og handlemuligheder. Historiske scenarier Eleverne arbejder videre med at styrke deres scenariekompetencer til (re)konstruktion af historiske begivenheder og hændelser i form af rollespil, visualisering, besøg på oplevelsescentre m.m. for at indleve sig i og reflektere over samt formidle forhold i fortiden. At arbejde med historiske scenarier er en særlig metode til at gøre sig praktiske erfaringer, give indsigt i historien, samt give eleverne muligheder for identifikation. 8 Læseplan for faget historie
9 Efterhånden kan eleverne gøre rede for egnetheden af former for historiske scenarier til (re) konstruktion af varierede former for historiske begivenheder og hændelser. Konstruktion og brug af historiske fortællinger Eleverne skaber historiske fortæl-linger, der gør rede for et forløb over tid, dvs. synteser formuleret på baggrund af faglig indsigt herunder analyse og vurdering af historisk viden i form af spor, kilder og andre udtryksformer. Senere i forløbet kan eleverne med afsæt i eksempler forklare, hvordan samspil mellem fortolkninger af fortiden og forståelser af nutiden har betydning for konstruktion af historiske fortæl-linger. Historisk bevidsthed Elevernes historiske bevidsthed kvalificeres fortsat. Det sker ved, at undervisningen lægger op til, at eleverne styrker deres indsigt i, at mennesker, deres livsvilkår og samfund er formet af historiske udviklingsprocesser. Denne indsigt kan eleverne bruge som afsæt for at reflektere over deres samtid og handlemuligheder. Efterhånden kan eleverne forklare eksempler på, hvordan og hvorfor aktører i en given tid har brugt historie. 3. trinforløb for klassetrin Kronologi og sammenhæng bygger videre på den kronologiske forståelse, eleverne har fra undervisningen i de foregående trinforløb. Eleverne skal i stigende grad blive fortrolige med og kunne anvende absolut kronologi, herunder kunne diskutere principper for inddeling af historien i perioder. Eleverne kan analysere brud og kontinuitet i historiske forløb. Eleverne har indsigt i forskellige former for samspil mellem Danmarks og omverdenens historie. Undervisningen bygger videre på og udvikler de metodiske færdigheder og sproglige kompetencer, eleverne har opnået i de tidlige faser i forhold til arbejder med forskellige kildetyper. Undervisningen tager afsæt i og udvikler den forståelse, eleverne har opnået i tidligere faser af, hvorledes historie bruges og er brugt med forskellige sigter. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne reflekterer over samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsfor-ventning på baggrund af arbejdet med konstruktion af historiske scenarier og fortællinger. Derved styrkes elevernes erkendelse af at være historieskabte og historieskabende. Læseplan for faget historie 9
10 Kronologi og sammenhæng Kompetenceområdet kronologi og sammenhæng omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Kronologi, brud og kontinuitet handler om, at elevernes indsigt i historiske sammenhænge styrkes. Principper for overblik handler om, at eleverne opnår grundlag for at anvende absolut kronologi til at inddele historien. Det lokale, regionale og globale handler om, at eleverne kan diskutere omverdenens indflydelse på danske forhold politisk, kulturelt, økonomisk og socialt, samt dansk påvirkning af tilsvarende forhold i omverdenen. Historiekanon handler om, at der bygges videre på tidligere trinforløbs arbejde med historiekanon enten ved at inddrage nye kanonpunkter eller ved at arbejde med kendte punkter ud fra andre vinkler. Kronologi, brud og kontinuitet Eleverne videreudvikler og anvender kundskaber, færdigheder og arbejdsformer fra tidligere trinforløb med henblik på at styrke deres indsigt i historiske sammenhænge. Eleverne kan forklare, hvorfor og hvordan historiske udviklingsforløb er præget af kontinuitet og brud. Undervisningen skal fokusere på skiftende perioders menneske- og samfundssyn med henblik på at styrke elevernes kendskab til regulering af samfundsmæssige fællesskaber, styreformer og deres legitimitet og det enkelte individs funktion i beslutningsprocesserne samt individets rettigheder. Eleverne kan med stadig større sikkerhed gøre rede for og i slutningen af forløbet også diskutere forskellige opfattelser af historiens retning og dens mulige drivende kræfter. Principper for overblik Eleverne har sikker viden om inddelinger af historien og baggrunden for dem. Eleverne opnår derved grundlag for at anvende absolut kronologi for at inddele historien. Eleverne kan forklare principper for overblik, der er grundlaget for valg af tidsfriser og oversigter. Efterhånden kan eleverne gøre rede for udvalgte epokers og samfundstypers metoder til ved hjælp af tid at skabe overblik. Det lokale, regionale og globale Eleverne videreudvikler indsigt i forudsætninger, forløb og følger af møder og sammenstød mellem kulturer på lokalt, regionalt og globalt niveau. Eleverne kan begrunde valget af eksemplariske eksempler på modog medspil mellem samfundsgrupper og lag. Eleverne kan diskutere omverde-nens indflydelse på danske forhold politisk, kulturelt, økonomisk og socialt, samt dansk påvirkning af tilsvarende forhold i omverdenen. Sidst i forløbet kan eleverne sammenligne levevilkår, værdier og holdninger i forskellige kulturer og diskutere historiske årsager til forskellene. Historiekanon Undervisningen bygger videre på tidligere trinforløbs arbejde med historiekanon enten ved at ind-drage nye kanonpunkter eller ved at arbejde med kendte punkter ud fra andre vinkler. Punkter fra hi-storiekanon skal enten inddrages i emner/temaer, eller kanonpunkter kan udfoldes i emner/temaer. Arbejdet med historiekanon støtter elevernes kronologiske overblik og forståelse af sammenhænge. Kanonpunkterne inddrages, hvor det skønnes hensigtsmæssigt med henblik på at støtte elevernes kronologiske overblik og sammen-hængsforståelse. Ved afslutningen af 9. klasse skal samtlige kanonpunkter have været inddraget i undervisningen. 10 Læseplan for faget historie
11 Kildearbejde Kompetenceområdet kildearbejde omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Historiske problemstillinger og løsningsforslag handler om, at eleverne udarbejder problemstillinger og udvælger kilder til belysning heraf. Kildeanalyse handler om, at eleverne kan anvende og udvikle deres faglige og metodiske forudsætninger for at vælge, bruge og vurdere forskellige kilder. Faglige begreber handler om, at eleverne kan anvende faglige og relevante førfaglige begreber i diskussion af historiske emner og problemstillinger. Teksters formål og struktur handler om, at eleverne kan vælge og anvende hensigtsmæssige læsestrategier i afkodning og tolkning af kilder samt formidle tolkninger i skrift og tale. Historiske problemstillinger og løsningsforslag Undervisningen skal lægge op til, at eleverne formulerer spørgsmål, der med lærerens hjælp bearbejdes til problemstillinger. Senere i forløbet skal eleverne formulere enkle historiske problemstillinger og kunne gøre rede for, hvorledes de kan bruges i udvælgelsen af informationskilder. Eleverne kan bearbejde spørgsmål til historiske forhold til egentlige problemstillinger, der er retningsgivende for valg af kilder og arbejdsprocessen. Længere henne i forløbet skal eleverne være i stand til at justere og præcisere problemstillingerne i løbet af arbejdsprocessen for at nå frem til fagligt anvendelige løsningsforslag. Kildeanalyse Eleverne kan udvælge hensigtsmæssige fremgangsmåder og med brug af kildekritiske begreber undersøge historiske spor, medier og andre udtryksformer og formulere underbyggede historiske synteser. Det sker ved systematisk at anvende kilder i arbejdet med emner og temaer. Undervisningen skal tilrettelægges således, at eleverne i stadigt større omfang anvender og udvikler deres kritiske sans samt faglige og metodiske forudsætninger for at vælge, bruge og vurdere forskellige informationskilder. Faglige begreber Eleverne mestrer faglige og førfaglige begreber på et niveau, der kan kvalificere diskussionen af historiske emner og problemstil-linger. I klasse udvides elevernes begrebsforståelse, så de sættes i stand til at forstå og anvende begreber, der knytter an til mere komplekse historiske sam-menhænge. Eleverne anvender begreber i arbejdet med historiske problemstillinger og emner bl.a. i deres analyse af kilder, argumen-tation og fremstilling. Eleverne anvender bevidst begreber, de har tilegnet sig på de tidligere niveauer og arbejder fortsat med at forstå nye begreber ud fra den kontekst, de optræder. Teksters formål og struktur Eleverne bygger videre på og udvikler deres forudsætninger for at vælge og anvende hensigtsmæs-sige læsestrategier i afkodning og tolkning af forskellige kildetyper samt til at formidle og præsentere tolkninger i tale, skrift og andre udtryksformer. Læseplan for faget historie 11
12 Historiebrug Kompetenceområdet historiebrug omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Historiske scenarier handler om, at eleverne kommer til erkendelser omkring forløb i historien ved at indgå i historiske scenarier. Konstruktion og brug af historiske fortællinger handler om, at eleverne kan undersøge historiske fortællinger og redegøre for ophavssituationens betydning for brug og funktion af fortællingerne. Historisk bevidsthed handler om, at eleverne får en forståelse for, at deres livsvilkår og samfund er formet af historiske udviklingsprocesser, og elevernes forudsætninger for refleksion over deres samtid og handlemuligheder styrkes fortsat. Historiske scenarier Eleverne (re)konstruerer historiske situationer og arbejdsprocesser for at visualisere deres historiske viden og for at opnå ny viden. Senere i forløbet kan eleverne vælge og bruge historiske scenarier herunder også kontrafaktiske til at fortolke historiske sam-menhænge. At arbejde med historiske scenarier er en særlig metode til at gøre sig praktiske erfaringer, give indsigt i historien, samt give eleverne muligheder for identifikation. Konstruktion og brug af historiske fortællinger Gennem undersøgelser af historiske fortællinger i forskellige medier kan eleverne gøre rede for ophavssituationens betydning for brug og funktion af fortæl-lingerne. Efterhånden kan eleverne analysere og forklare historiske fortællingers erindringspolitiske sigte og gøre rede for eksempler på deres virkning. Historisk bevidsthed Eleverne skal fortsat udvikle deres historiske bevidsthed. Undervisningen skal vedvarende lægge op til, at eleverne styrker deres indsigt i, at mennesker selv, deres livsvilkår og samfund er formet af historiske udviklingsprocesser. Eleverne skal i stigende grad kunne identificerer faktorer, der har betydning for udformning og omformning af historiske bevidstheder i forskellige samfund til forskellige tider. Sproglig udvikling Sproglig udvikling skal indgå i arbejdet med alle mål i historie. Sproglig udvikling har fokus på de fire dimensioner; samtale, lytte, læse og skrive. I historie forstås faglige tekster som kilder, dvs. alt hvad der er bærer af information, der er relevant for det emne/tema med den problemstilling, der arbejdes med. Undervisningen skal under-støtte elevernes kompetencer til at afkode, forstå, bruge spor, kilder, medier og andre udtryksformer, herunder multimodale tekster, samt udvikle deres forudsætninger for at formulere sig sprogligt mundtligt og skriftligt herom. Det sker ved, at undervisningen tager afsæt i elevernes udviklingstrin på det sproglige og begrebsmæssige område. I historie arbejdes med et bredt udvalg af tekster (kilder), for ek-sempel artikler, breve, lovtekster, sangtekster, baggrundstekster og uddrag af historiske fortællinger. Foruden tekster arbejdes der med andre materialer og udtryks-former, fx dokumentarfilm, pressefoto, grafer og statistikker, film, computerspil, kunstbilleder og musik. Det er væsentligt, at eleverne bliver fortrolige med sproget i historie, som det kommer til udtryk i skrift og tale. Sproget i historie anvender forskellige virkemidler afhængig af kommunikationens formål. Eleverne skal blive fortrolige med begreber, der knytter an til analyse af kilder med henblik på at kunne forholde sig til kildernes ophav, formål og virkemidler. Eleverne skal tilegne sig strategier til at tilgå og forstå kilder, hvor sproget fx er af ældre dato. Eleverne skal lære fagets centrale begreber at kende med henblik på selv at kunne anvende dem i arbejdet med fagets områder. 12 Læseplan for faget historie
13 Eleverne tilegner sig forskellige læsestrategier, så de ud fra formålet med læsningen kan vælge de mest hensigtsmæssige. Eleverne må blive stadig mere fortrolige med redskaber til at vurdere medier og andre udtryksformers muligheder og begrænsninger til at formidle information ligesom eleverne kontinuerligt må styrke deres forudsætninger for at formulere sig mundtligt og skriftligt om historie. Eleverne skal kende til principper for grammatik og sætningsdan-nelse, der sætter dem i stand til at formulere sig præcist og nuanceret samt indgå faglige diskussioner. It og medier It og digitale medier skal kontinu-erligt være integrerede redskaber og læremidler i undervisningen. It- og mediekompetencerne kan udskilles i fire elevpositioner, som i praksis vil have store overlap og sammenfald. Der arbejdes i historie med alle fire elevpositioner: Eleven som kritisk undersøger, eleven som analyserende modtager, eleven som målrettet og kreativ producent og eleven som ansvarlig deltager. Eleven som kritisk undersøger står centralt i historiefaget. Eleven som kritisk undersøger Der arbejdes med it og medier i kompetenceområdet kildearbejde, hvor eleverne anvender it til at indhente og bearbejde relevant information fra internettet, andre medier og til selv at skaffe sig data i og uden for skolen. En faglig forsvarlig brug af it og digitale medier til informationssøgning forudsætter, at eleverne har tilegnet sig metodiske og kilde-kritiske redskaber til søgningen. Disse kvalificeres vedvarende i undervisningen. Eleverne anven-der it og medier i formidling af deres historiske viden. Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: Handling kreativitet, omverdens-forståelse og personlig indstilling. I historie skal eleverne opnå en forståelse for omverdenen igen-nem de tre trinforløb, særligt i kompetenceområdet kronologi og sammenhæng, hvor eleverne arbejder med samspillet mellem Danmarks og omverdenens historie. I kompetenceområdet historiebrug er der fokus på historiske fortællin-ger og elevernes historiske bevidst-hed, og her skal eleverne formulere historiske fortællinger herunder kontrafaktiske samt skabe historiske scenarier på baggrund af tilegnet viden. Eleverne skal opnå en forståelse af, at de selv og andre er historieskabte og historieskabende, og undervisningen skal styrke elevernes forståelse for deres handlemuligheder i forhold til at påvirke deres samtid og fremtid. Læseplan for faget historie 13
Historie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereLÆREPLAN FOR FAGET. Godkendt af styrelsen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig den 5. juli 2018 Gældende fra skoleåret
LÆREPLAN FOR FAGET Historie Godkendt af styrelsen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig den 5. juli 2018 Gældende fra skoleåret 2019-2020 Indhold Indledning... 3 Skolens opgave... 3 Læreplanernes opbygning...
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereUndervisningsplan for faget historie
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereOpdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 5 Indledning Faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereLæseplan for faget historie
Læseplan for faget historie Indledning Faget historie er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 3. 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb 3. 4. kl., 5. 6. kl. og 7. 9. kl. Mennesker tager
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereOpdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab
Opdateret Maj 2018 Læseplan for valgfaget arbejdskendskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Virksomhed og arbejdsmarked 5 Job og karriere 5 Indledning Faget arbejdskendskab som
Læs mereHistorie Læseplan 2019
Historie Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 3.1 Fagets formål 5 3.2 Fagets identitet 6 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Læs mereEleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
Emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Bondelandet et kronologisk overblik forskellige for- udsætninger. Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet
Læs mereHistorie Faghæfte 2019
Historie Faghæfte 2019 Historie Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 23 Undervisningsvejledning 51 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber og færdigheder
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget spansk
Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs mere3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17
3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereÅRSPLAN FOR 9. KLASSE
Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereÅrsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indhold Indledning 3 Trinforløb for 8.- 9. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 7 Sproglig udvikling 8 It og medier 9
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019
Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget musik
Opdateret maj 2018 Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereEleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget drama
Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.
Læs mereRod i historien Lærervejledning
Rod i historien Lærervejledning Lad dine elever gå på opdagelse i Histotoriet og fortiden som rigtige historikere, hvor de skal arbejde med relativ kronologi gennem historiske spor i form af forskellige
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereÅrsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017
Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget
Læs mereHistoriebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereTak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs mereDer var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort
Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet
Læs mereLærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN
Lærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN Kære lærer Temaet for hjemmesiden www.rejsentilamerika.dk er den danske udvandring til Amerika. En særlig periode i dansk historie, hvor mere end 300.000 danskere valgte
Læs mereUndervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007
Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereFælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4
Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Indhold Formål for faget historie
Læs mereLæseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning
Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Læsning 5 Lytning 6 Skrivning 7 Tale 8 It og medier 9 Innovation og entreprenørskab
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indledning Valgfaget filmkundskab er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016
Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017
Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE
2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i 4. Klasse bygger på elevernes umiddelbare opfattelser af tid og rum og tager udgangspunkt i det nære. Målet med undervisningen er,
Læs mereUndervisningsplan historie 9.klasse
Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereLærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer
Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emne med afsæt i selvvalgt som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder.
Læs mereLæseplan for emnet uddannelse og job
Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne
Læs mereÅrsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS
Uger Emne/tema 1. periode (d. 10/8 d. 9/10) 32 33 34 Kulturuge 35 Fælleslejrtur 36 37 38 Flygtninge i Europa Flygtninge tidslinje Flygtninge tidslinje 39 Naturfaglig uge Diktatorer i Europa 1900-1950 Kildearbejde
Læs mereFILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål
Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereUndervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereLærervejledning til læremidlerne i kildebanken
Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne kan arbejde med forskellige historiske emner. Eleverne tager afsæt i selvvalgte problemstillinger, som de søger at
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereHistorie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereFælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm
Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mereÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereKUNSTHISTORIE. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kunsthistorie 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereDansk årsplan 5. klasse
Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk
Læs meremed selvvalgt problemstilling.
Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling. I dette hæfte finder du: En beskrivelse af prøvens forløb Nyttige links Idéer til årsplanens temaer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Folkekirkens
Læs mereLæseplan for tilbudsfaget tysk. 10. klasse
Læseplan for tilbudsfaget tysk 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mundtlig kommunikation 4 Skriftlig kommunikation 5 Kultur og samfund 6 Tværgående temaer It og medier 7 Innovation
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og
Læs mereLæseplan for valgfaget musik
Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereUddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mere