Krop og Hoved. Matematik INDSKOLING

Transkript

1 => Krop og Hoved Matematik + INDSKOLING

2 Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Indledning En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser usund mad og flere børn bliver i forhold til tidligere overvægtige. Mange børn og unge beskrives ofte som uopmærksomme og urolige og derfor også som børn, der ikke i tilstrækkelig udstrækning arbejder koncentreret med fx regnestykkerne. Ovennævnte problemstilling er et billede på en tendens blandt nutidens børn i vores skole. Heldigvis ligger løsningen for ovennævnte problemstilling lige til højrebenet, idet dette hæfte kan inspirerer til bevægelse til skolens boglige fag. Resultatet bliver sundere børn, der bliver mere opmærksomme, bedre til at lære og derved bedre til matematik! I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlig identitet. Interessant for matematiklæreren er ligeledes om børn, der ved at bevæge sig mere, også bliver bedre til matematik. Det er ikke direkte påvist, at børnene bliver klogere af leg og bevægelse, men fysisk aktivitet gavner børnenes læring og er dermed indirekte årsag til at børn bliver bedre til matematik. Fysisk aktivitet skaber trivsel blandt børnene - og det giver gode betingelser for at lære. Professor Bente Klarlund har tidligere udtalt sig omkring dokumentationen af, at eleverne bliver bedre til boglig læring med mere bevægelse: Et er sikkert, børnene bliver i hvert fald ikke dummere af at bevæge sig. En konkret svensk undersøgelse, der blev offentliggjort i 2000, handler om sammenhængen mellem børns motorik og deres evne til at lære. Forsker Ingegerd Ericsson nåede frem til, at langt de fleste børn med motoriske problemer også havde indlæringsvanskeligheder. Et barn, der ikke har styr på kroppen, bruger al sin opmærksomhed på at sidde stille, så derved er der ikke opmærksomhed nok tilbage til at høre efter, når der skal læres at subtrahere og dividere. Den svenske forskning viste at børn, der var gode til at bruge deres krop, også var dygtige til de boglige fag. Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens har brugt mange år på at forstå, hvordan vores hjerne arbejder og spiller sammen med vores krop. Han mener, at folk tænker forkert om kroppen, når de anser hjernen for hovedsagen. Han mener, at den viden, vi har i dag, burde føre til store forandringer i folkeskolen - både af de fysiske rammer og i den måde, der undervises på. Keld Fredens mener ligeledes, at hvis kroppen ikke fungerer, får hovedet også svært ved at følge med. Det er samtidig en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever stor motivation ved undervisning gennem bevægelse. Der er derfor god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige matematikundervisning. Dette inspirationsmateriale giver eksempler på hvordan man kan implementere bevægelse i faget matematik for klasse og hermed leve op til fælles mål for både matematik og idræt kort sagt at slå to fluer med et smæk. 2 - Krop og hoved - Matematik - indskoling

3 Matematikgolf Materialer: Et antal frisbee s og et antal nummererede kegler. Lamineret papir med matematikopgaver. Fremgangsmåde: Der etableres en matematikgolfbane på et stort areal udendørs. Det kan dog også laves i en stor idrætshal. På banen opstilles x-antal kegler forskellige steder. Disse simulerer hullerne. Ved disse golfhuller anbringes ved hvert hul en matematikopgave. Formålet med aktiviteten er at eleverne individuelt, i par eller små grupper, skal nå hurtigst muligt og med færrest kast rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre til næste golfhul, når matematikopgaven ved hullet er løst. Eleverne kan starte ved hver sit hul, så der ikke opstår for meget kø ved hullerne. Variation og progression: Matematikopgaverne ved hvert hul kan i høj grad tilpasses elevernes niveau. Følgende matematiske emner kan bruges som inspiration: Almindelige regnestykker. Opgaver i området, eksempelvis find omkredsen/arealet/rumfanget på en given genstand. Definer navnet på en bestemt geometrisk figur på papiret. Beskriv formlen for cirklens omkreds, firkantens areal, trekantens areal osv. Beskriv ligningen for en given graf i et koordinatsystem. Her skal der så være et billede af en graf i et koordinatsystem. Det kan aftales, at forkerte svar giver tidsstraf og ekstra kast i elevens/gruppernes score. Kroppens mål Materialer: X-antal målebånd. Fremgangsmåde: Eleverne måler hinandens kropsdele (arme, ben, ansigt, overarm, underarm, lår, underben, omkreds ved hofte osv.). Herefter arbejder eleverne med beregning og kategorisering af målingerne. Eleverne kan eksempelvis arbejde med: den totale længde på alle armene/benene i klassen større end/mindre end, procent, frekvens af forskellige længder på kropsdele gennemsnit af en kropsdels længde på klasseniveau eller for køn (drenge vs. piger) forhold mellem arm og ben, overarm og underarm osv. omregning af mål til meter, kilometer, millimeter osv. Variation og progression: Der kan måles på forskellige kropsdele og opgavernes sværhedsgrad kan varieres. Krop og hoved - Matematik - indskoling - 3

4 Matematik bowling Materialer: Et antal træklodser i passende størrelse (ca cm høje og 4-5 cm i bredde og dybde). På træklodserne skrives forskellige cifre. En genstand til at vælte klodserne med (bold eller anden træklods). Fremgangsmåde: Formålet er at nå en sum på 200 point. Dette gøres ved at vælte træklodserne, idet pointsystemet eksempelvis kan være som følgende: Vælter man 2 klodser, skal man gange de to cifre (eksempelvis 4x6 = 24 point). Vælter man 3 klodser, skal man gange 2 af dem og lægge den sidste til (6*4+3 = 27, men ikke 6*(4+3) = 42). Vælter man 4 klodser, skal man gange dem 2 og 2 og lægge dem sammen (3x5 + 5x9). Vælter man 5 klodser, skal man gange dem 2 og 2 og lægge dem sammen med den sidste. Eleverne står i en passende afstand til klodserne og skiftes herefter til at kaste. Det bør vedtages, at de skal skrive de tal og beregninger ned, som de laver undervejs. Variation og progression: Hvis eleverne kommer over 200 point, kan det afgøres, om de bare skal straffes tilbage til 150 point, eller om de skal have mulighed for at anvende subtraktion til at nå under 200 point igen. Der kan konkurreres i par eller små grupper om først at nå 200 point. Der kan konkurreres om hvem der får flest point ud af 10 kast. 4 - Krop og hoved - Matematik - indskoling

5 Matematik dart Materialer: Bolde eller små sandposer til at kaste med. Træplade(r) med påmalede tal og regnetegn (+, -, x, /, potens, parentes o.a.). Træpladen kan også laves med huller som eleverne kan kaste igennem. En rigtig god opgave for elever i sløjd! Materiale kan ligeledes anskaffes hos firmaet Tress. Fremgangsmåde: Eleverne udstyres med bolde og forsøger at ramme en plade af passende størrelse, cirka 1x1 m. Pladen inddeles i forskellige afsnit med forskellige tal 0 til 9 samt afsnit med plus, gange, minus, dividere osv. Formålet er, at eleven med færrest mulige kast forsøger at nå et forudbestemt ciffer, eksempelvis 300. Hvis eleven med 3 bolde rammer 4, 9 og gangetegnet, kan han/hun danne regnestykket 4x9= 36, og har dermed opnået 36 point. Hvis eleven kun rammer tal og ingen regnetegn, kan det aftales, at tallene må adderes, eller det kan aftales, at der ingen point opnås i den omgang, hvorefter turen går videre. Variation og progression: Regnetegnene på dartpladen kan varieres (plus, minus, gange, dividere, potens, kvadratrod, parentes osv...). Tallene kan varieres (naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal). Der kan arbejdes/konkurreres på tid individuelt, i par eller grupper. Antallet af bolde der kastes med i hver runde kan øges/reduceres. Krop og hoved - Matematik - indskoling - 5

6 Fluesmækkerleg Beskrivelse af aktiviteten: 2-4 elever får hver en fluesmækker. På en tavle eller planche på væggen skrives de forskellige ordklasser: navneord, tillægsord, udsagnsord osv. En anden elev får udleveret en liste med de forskellige ord/billeder. Ordene læses op eller vises, fx Dejlig, og eleverne med fluesmækkerne skal nu løbe hen til tavlen/væggen og se, hvem der først rammer det rigtige resultat. Aktiviteten kan varieres med forskellige sætninger, billeder, bøjningsformer, flere ordklasser osv. Bevægelsesmønsteret kan ændres, så eleverne skal kravle, hinke, hoppe osv. Variationer og differentiering: Man kan lade børnene selv vælge ord efter, hvor mange bogstaver der er i ordet. På den måde kan man selv være med til at bestemme sin sproglige udfordring og afprøve sig selv. Man kan lade børnene trække en bestemt bevægelsesform, som skal udføres op mod og tilbage fra tavlen. Find en geometrisk figur Materialer: En bunke kort med geometriske figurer eller beskrivelser af disse, eksempelvis en trekant hvor alle sider er lige lange eller en trekant med en ret vinkel eller en firkant med lige lange sider. Fremgangsmåde: Denne aktivitet kan hænge tæt sammen med aktiviteten geometriske figurer. Aktiviteten foregår således, at eleverne får et kort med en geometrisk figur på eller en beskrivelse af en figur. Med figuren eller beskrivelsen i hånden skal eleven så finde en ting eller et materiale i klasselokalet/på skolen, der har samme form, eller næsten samme form, som figuren på kortet. Variation og progression: Beskrivelsen af figurerne på kortene kan gøres mere eller mindre detaljerede, eksempelvis en trekant vs. en stump trekant. Eleverne kan tegne den figur de finder i et korrekt målestoksforhold. Eleverne kan regne på arealet og omkredsen af den figur de finder. Eleverne kan få til opgave at finde så mange forskellige figurer som muligt på en given tid. 6 - Krop og hoved - Matematik - indskoling

7 Geometriske figurer Materialer: 4-8 stykker snor/reb af passende længde (ca meter). Evt. forskellige måleredskaber (vinkelmåler, målebånd) til elevernes hjælp. Fremgangsmåde: En gruppe af elever (3-6 elever) udstyres med et stykke snor, som de kan bruge til at danne geometriske figurer med. Eleverne kan få forskellige opgaver, eksempelvis: Dan en ligesidet eller en ligebenet trekant. Dan en trekant hvor den ene side er dobbelt så lang som den ene af de to andre sider. Dan et kvadrat med sider på 2 meter. Dan en cirkel med en diameter på 1,5 meter. Beregn omkreds/arealet af den figur du har lavet. Variation og progression: Eleverne kan få til opgave at danne så mange forskellige geometriske figurer som muligt (ligebenet trekant, stump trekant, spids trekant, ligesidet trekant, kvadrat, rektangel, trapez osv.). Der kan arbejdes med vinkler, eksempelvis: Dan en trekant hvor trekantens vinkler er 45, 60 og 75 grader, eller hvis elevernes forståelse skal sættes på prøve: Dan en trekant med vinkler der tilsammen giver mere end 180 grader (hvilket de naturligvis ikke kan konstruere). Eleverne kan arbejde med bind for øjnene, mens de forsøger at lave geometriske figurer. Alle grupperne laver en geometrisk figur, og hver gruppe går herefter rundt og tegner og beskriver, hvad hver enkelt af de andre grupper har lavet. Eleverne kan i forlængelse af aktiviteten forsøge at finde så mange forskellige konkrete geometriske figurer på skolen som muligt og definere, hvad der kendetegner disse figurer. Der kan eventuelt arbejdes med korrekt målestoksforhold. Krop og hoved - Matematik - indskoling - 7

8 Boldspil og statistik Materialer: Papir. Blyant. Stopur. Muligvis videokamera. Fremgangsmåde: Den ene halvdel af klassen spiller et boldspil, eksempelvis fodbold. Under kampen tildeles forskellige opgaver, til hver af de elever, der ikke spiller. Disse opgaver kan eksempelvis være: Registrering af hvor lang tid spiller X har bolden under hele kampen. Registrering af hvor lang tid hold A/B har bolden under kampen. Løbepensum hos den enkelte spiller (her kan både registreres tid og intensitet). Registrering af antallet af skud på mål, mål, redninger, hjørnespark, frispark osv. Når analysearbejdet er overstået, vil der være mulighed for at bearbejde data og dermed blandt andet arbejde med simpel statistik, sandsynlighedsregning, procent, funktionsbegrebet og diagramtyper. Variation og progression: Sværhedsgraden af dataindsamlingen og den anvendte matematik på datamaterialet kan varieres. Rør gulvet Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne at bruge forskellige regningsarter i en praktisk sammenhæng og prøver forskellige metoder til addition. Materialer Papir og blyant. Opgavens forløb Del klassen ind i grupper af tre til fem elever. En i gruppen skal sige et facit, eksempelvis 18. Så skal hver af de andre elever i gruppen røre gulvet med det antal legemsdele (fødder, tæer, fingre, hænder, knæ, albue, hage osv.) som passer til facit. Eleven, der har sagt facit, skriver det regnestykke ned, som fremkommer: F.eks. 5 fingre + 4 fødder + 2 hoveder + 4 hænder + 3 knæ + 1 hage. Variation Lad grupperne lave hinandens regnestykker bagefter. Start med at addere og suppler med de øvrige regningsarter. 8 - Krop og hoved - Matematik - indskoling

9 Vendespil Materialer Et passende antal kort af parvise regnestykker og løsninger, eksempelvis et kort hvorpå der står 7 x 8, og et andet kort hvorpå der står svaret 56. Fremgangsmåde Eleverne skal vende et kort, hvorpå der står et regnestykke eller en løsning. Opgaven er så at finde det tilsvarende kort, der passer til, så man derved kan samle stik eller point. De forskellige løsninger og regnestykker spredes ud på gulvet, så de ligger i system, men i hver sin sortering/bunke. Regnestykke og svar må naturligvis ikke have samme position i de to sorteringer/bunker, da de så bliver for lette at finde. Variation og progression Kortene kan indeholde forskellige matematiske elementer. På et kort kan der eksempelvis tegnes en cirkel, mens der på et andet kort er skrevet formlen for en cirkels omkreds (pi x diameteren). Andre eksempler kan være: cirklens areal og tilsvarende formel, en tegning af en diameter og ordet diameter på et andet kort, en tegning af en ret vinkel og et kort hvor der står 90 grader, et kort med ligningen 3x + 17 = 26 og et andet kort hvorpå der står x=3 osv. Andre opgavevariationer kan være potens, brøker, decimaltal eller procent. Der kan arbejdes med koordinatsystem og ligninger, eksempelvis ved at der på et kort er tegnet en graf i et koordinatsystem, hvortil der findes et tilsvarende kort med den tilsvarende ligning. Aktiviteten kan laves som en konkurrence på tid, enten som individuel konkurrence eller i små grupper. Krop og hoved - Matematik - indskoling - 9

10 Opmåling og tegning Materialer: Måleredskaber til at måle både mindre og store afstande. Papir og blyant. Muligvis lommeregner. Fremgangsmåde: Eleverne får til opgave at lave et kort over et af skolens områder. Dette kan eksempelvis være klasseværelset, fællesrum eller hele skolens område. Eleverne går herefter i grupper ud for at lave en opmåling af det udpegede område og noterer de relevante afstande ned. Herefter laves kortet, som eventuelt efter færdiggørelse kan sammenlignes med rigtige kort, hvis sådanne eksisterer. Variation og progression: Opgavens sværhedsgrad kan varieres ved at ændre på målestoksforholdene eller detaljeringsgraden på kortet. Lettest er det naturligvis, hvis eleverne kun skal tegne flader, stier og veje ind, sværest hvis alle konkrete objekter fra virkeligheden skal med på kortet. Hvis en høj fysisk aktivitet ønskes, kan læreren lægge op til en konkurrence, hvor grupperne konkurrerer om at lave det mest præcise kort på en forudbestemt tid, eksempelvis 30 min. Læreren kan eventuelt på forhånd have taget kopier af rigtige kort af det pågældende område, således at de kan bruges som rette vejledning. Kroppen som lommeregner Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne at samarbejde om løsning af matematiske opgaver. Materialer Ingen Opgavens forløb Eleverne inddeles i hold af fire til seks personer. Hver gruppe skal have rådigheder over et gulvareal eller græsareal på min. fire x fire meter. Læreren siger et regnestykke eller skriver det på tavlen. Eleverne skal gruppevis regne facit ud og vise det på gulvet ved at danne tal af deres egne kroppe. Variation Øvelsen kan også laves i en udgave, hvor klassen deles op i to grupper. Hver gruppe forbereder et regnestykke. Først skriver den ene gruppe sit regnestykke med kroppen, og den anden gruppe skriver facit, og herefter omvendt. Det er også muligt at tilføje et konkurrenceelement, f.eks. Hvilket hold regner flest stykker rigtigt? 10 - Krop og hoved - Matematik - indskoling

11 Min krop og dens præstationer Materialer: Afhængigt af de aktiviteter der arbejdes med. Fremgangsmåde: Eleverne kan ved forskellige stationer prøve: Hvor højt de kan hoppe, hvor langt de kan springe og hvor hurtigt de kan løbe. Test af deres kondital, ved eksempelvis 20 meter løbe-test (se vedlæg bagerst i mappen). Hvor langt de kan kaste en tung genstand (medicinbold eller andet). Hvor hurtigt eller hvor langt de kan trække/kaste en tung genstand uden pause. Hvor mange armstrækninger de kan tage på tid. I faget matematik kan der herefter arbejdes med resultaterne som funktion af eksempelvis personens højde, vægt, fodstørrelse, benlængde, smidighed, låromkreds, kondital, armlængde, overarmsomkreds osv. Variation og progression: Aktiviteterne kan gøres mere idrætsspecifikke, ved at erstatte hoppehøjde med højdespring, hoppelængde med længdespring, præcisionskast med basketskud eller håndboldkast, kast af tung genstand med kuglestød, og hurtigløb med rigtig 100 m sprint. Eleverne kan regne på egne resultater i forhold til rigtige rekorder. Aktiviteten kan laves igen efter en given periode, så eventuelle fremgange kan testes. Krop og hoved - Matematik - indskoling - 11

12 Talhop Aktiviteten talhop arbejder med tal og bevægelse. Aktiviteten har til hensigt at arbejde med kendskab til tal, optælling, samt bestemmelse af antal og kan være med til at udvikle elevernes forståelse for addition og subtraktion. Aktiviteten har ligeledes til hensigt at lære børnene at udvise respekt overfor hinanden ved skiftevis at lytte og fortælle. ). Egenskaber der er grundlæggende for elevernes fremtidige evner til at samarbejde. Afslutningsvis hjælper aktiviteten eleverne med til at træne og kontrollere grundlæggende bevægelser som at hoppe, snurre rundt, hinke, med videre. Fremgangsmåde Til aktiviteten skal der bruges to store terninger i størrelsen ca. 45 x 45 cm. Terningerne kan eventuelt skæres ud i skum, og øjnene på de 5 sider kan males på. Eller man kan købe terningerne. Det er fascinerende at slå med en kæmpe terning. Ligeledes kræver det mere bevægelse at slå med en stor terning, fordi eleven skal bruge sin krop mere, end hvis eleven sad på en stol og slog med en almindelig terning. Skab en tilnærmelsesvis rund cirkel i klasselokalet. Eleverne får til opgave, en af gangen, at slå med en terning. Det antal som terningens øjne viser bestemmer, hvor mange gange hele klassen skal udføre en bestemt bevægelse. Eleven som slår med terningen bestemmer, hvilken bevægelse klassen skal udføre. I dette eksempel slår eleven 3 og vælger en sprællemand. Alle elever skal lave en sprællemand 3 gange. Alle elever tæller højt for hver sprællemand, der udføres. Er der en anden elev som slår tre, kan man lave regel om at han/hun skal huske, hvad det er for en bevægelse, der knytter sig til tallet 3. For at øge tællesekvensen kan nummer to terning tages i brug. Herved skal eleverne begynde at addere terningers øjne for at finde ud af, hvor mange gange en udvalgt øvelse skal fremføres. Når alle elever har været inde i cirklen for at slå med terningen, og alle bevægelser fra fx 1 til 10 er valgt ud, kan klassen afslutningsvis forsøge at lave en bevægelsessekvens fra 1 til 10, hvor alle bevægelser indgår i den rigtige tællesekvens. For eksempel tallet 1 = en gang, snurre rundt. Tallet 2 = to gange, hoppe højt. Tallet 3, tre gange, lave sprællemand med videre. Variation og differentiering For at øge sværhedsgraden i aktiviteten kan man inddrage flere terninger, så der bliver flere øjne, der skal adderes. Her åbner aktiviteten op for det at arbejde med subtraktion eller multiplikation. Flere terninger er samtidig med til at øge bevægelsessekvensen, hvilket udfordrer eleverne motorisk. Aktiviteten kan udføres i mindre grupper, hvilket mindsker ventetiden for at slå med terningen. Det kræver samtidig mere selvstændighed, samt talforståelse fra elevernes side, idet læreren ikke kan overhøre alle grupper på en gang Krop og hoved - Matematik - indskoling

13 Talfrøen Talfrøen er en aktivitet, der har til hensigt at udfordre eleven sansemotorisk, fordi eleven får til opgave at hoppe med henblik på at udføre simple balance- og krydsfunktioner i et bestemt mønster. Samtidig arbejder aktiviteten med talrækken, optælling samt det at udvikle elevens evne til at gennemføre enkelte problemstillinger og finde løsninger. Talfrøen er en aktivitet, hvor eleven skal forestille sig at være en talfrø. Talfrøen skal via åkander finde vej over søen. Udfordringen ligger i, at talfrøen/eleven skal hoppe fra åkande til åkande i et bestemt mønster, der udgør en labyrint. I dette eksempel skal eleven hoppe den rigtige rækkefølge af talrækken 1 til 15. Fremgangsmåde Til aktiviteten skal der bruges skridsikkert gummi. Gerne i grønt, fordi åkandeblade er grønne. Tegn og klip ud åkander i størrelsen ca. Ø 18 cm. Her skal bruges 30 åkander. Vil man undgå at bruge tid på at klippe, er det også muligt at købe skridsikre motorikskiver i ca. samme størrelse. På 15 stk. af åkanderne skrives tallene fra 1 til 15. Et tal pr. åkande. De resterende åkander skal bruges som fordækte. De skal aflede eleven, så eleven bliver forledt til at hoppe den forkerte vej i labyrinten. På de fordækte åkander skrives de samme tal fra 1 til 15. Udtænk og nedskriv vejen gennem labyrinten på et stk. A4. Begynd med at lægge den rigtige labyrintvej ud efterfulgt af de fordækte åkander. Åkanderne bør placeres, så de ligger inden for et ovalt område. Ovalt fordi det skal forstille en sø. På hver side af søen placeres en hulahopring, som markering for start og mål. (se illustration) Variation og differentiering Afhængig af elevernes faglige niveauer vil det for nogle elever være en hjælp at gennemgå labyrinten, aftegnet på A4 siden, inden de tager udfordringen op. For andre vil det hjælpe at medbringe A4 siden hele vejen gennem labyrinten. På det idrætsfaglige niveau kan der være tale om, at eleven bør gå i stedet for at hoppe. Det kan godt være en stor udfordring både at skulle hoppe, huske talrækken og udtænke strategien samtidig. Talrækken kan også hoppes i det skrevne sprog. Her ligger udfordringen i, at eleven skal genkende tallene i bogstavform. Tallene, i bogstavsform, kan skrives på den blanke side af åkanderne. For at øge sværhedsgraden kan vejen gennem labyrinten veksle mellem tal i talform eller bogstavsform. En anden mulighed er, at eleven skal hoppe ud på en åkande, hvor tallet er to højere end den åkande, som eleven befinder sig på. Eksempelvis hop fra 2 til 4, fra 4 til 6, fra 6 til 8. Herved kan man udfordre elevens forståelse for division og multiplikation. Krop og hoved - Matematik - indskoling - 13

14 Talvaflen Talvaflen er en aktivitet, der har til hensigt at arbejde med forberedende addition samt hovedregning som beregnings-metode. På det idrætsfaglige niveau har aktiviteten til hensigt at udfordre eleverne i hånd-øje koordination. Det vil sige at beherske enkle krydsfunktioner som at kaste og gribe samt samarbejde i relation til udvikling af elevernes kendskab til enkle boldspil med få regler. Fremgangsmåde Til aktiviteten skal der bruges 5 kegler og 15 tennisbolde. På de 5 kegler er der med tusch f.eks. påskrevet tallene 2, 3, 4, 5, og 6. Et tal pr. kegle. På de 15 bolde er tallene 1-15 påskrevet. Et tal pr. bold. Eleverne danner par og stiller sig mellem 1 til 1 ½ meter fra hinanden afhængig af elevernes tekniske færdigheder. Den ene elev har keglerne. Den anden har boldene. Parret har nu til opgave at samarbejde om at få alle bolde transporteret fra den ene elev til den anden. Eleven med keglen skal gribe boldene med keglen. Dette foregår ved, at keglen er vendt på hovedet, så det ligner en tom isvaffel. I forlængelse heraf kan man eventuelt kalde tennisboldene iskugler og understrege, at iskuglerne passer til isvaflen og bør transporteres hurtigst muligt, inden iskuglerne smelter. Eleven står med isvaflen med tallet 3 - klar til at gribe. Den anden elev samler iskuglen med tallet 7 op. Inden eleven kaster iskuglen, skal han/hun fremsige tallet på iskuglen. Idet iskuglen sendes af sted, skal eleven med isvaflen forsøge at regne sig frem til resultatet = 10 og fremsige resultatet højt, inden iskuglen gribes eller straks derefter. Gribes iskuglen og bliver det rigtige resultat regnet ud, lægges iskuglen til side, og parret er kommet igennem den første ud af 15 iskugler. Sker det, at der er en iskugle som ikke gribes, splatter den ud og udgår i spillet. Eleverne kan eventuelt aftale, at de har 3 forsøg, inden iskuglen splatter ud. Parret bliver ved med at spille til hinanden, indtil alle iskugler er grebet eller splattet ud. Parret har også mulighed for at inddrage et konkurrereelement, hvor de udfordrer hinanden i, hvor mange iskugler de hver i sær griber og/eller, hvor mange rigtige regne resultater de opnår. Variation og differentiering Som en variation af aktiviteten kan parret bytte roller. Det vil sige, at det er eleven med iskuglerne, der skal reagere hurtigt og forsøge at regne ud i hovedet, hvad er, inden iskuglen gribes. Sværhedsgraden af aktiviteten kan justeres ved at beslutte, hvorvidt iskuglen må røre jorden, inden den gribes. Jo flere gange iskuglen må røre jorden, inden den gribes, jo flere chancer får griberen til at få iskuglen op i isvaflen. Ligeledes giver flere berøringer på jorden mere tid til hovedregning og det at fremsige et resultat. En anden og lidt sværere variation af aktiviteten kan være, at parret øver sig i eksempelvis 3 tabellen. For at konkretisere og visualisere 3 tabellen over for eleverne fremskaffes talbolde, der repræsenterer tabellen. Det vil sige bolde med tallene: 3, 6, 9, 12, 15, 18, 21, 24, 27, 30. Den ene elev får talboldene: 3, 9, 15, 21, 27. Den anden elev får boldene: 6, 12, 18, 24, 30. Hver elev står med hver deres kegle (uden tal) og de 5 stk. udleverede bolde. Parret skal nu skiftevis aflevere en bold til hinanden i den rigtige 14 - Krop og hoved - Matematik - indskoling

15 tretabelrækkefølge. Det vil sige, at først afleverer eleven bolden med tallet 3 til den anden elev. Den anden elev griber bolden med tallet 3, lægger bolden på jorden og samler den næste bold op, som bør have tallet 6. Denne bold gribes af den første elev, der lægger bolden fra sig for at tage bolden med tallet 9 op osv. Eleverne bør sige tallet højt på boldene, såvel når de kaster, som når de griber boldene. Talstafet Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne at samarbejde omkring en kognitiv opgave. Formålet er også at give eleverne taltræning og sprogtræning i form af, at de skal guide hinanden rundt. Materialer Kulørte brikker nummereret fra De kan laves i karton eller papir og lamineres. Der skal være et sæt brikker i egen farve pr. hold. Desuden skal der bruges ti kegler/toppe/spande. Opgavens forløb Eleverne inddeles i hold af tre til fem personer og keglerne fordeles på hele legearealet (boldbane, skolegård eller lignende). Legen kan både leges på et stort eller et lille areal, men for at opnå et højt aktivitetsniveau skal banen ikke være for stor. Læreren fordeler brikkerne under de ti kegler. Der må gerne ligge flere brikker under samme kegle. Hvert hold skal selv vælge et sted på legearealet, hvor de har base, og skal samle deres brikker. Legen begynder med at første elev på hvert hold løber til en kegle og ser om brik nummer 1 i deres egen farve ligger der. Eleven må kigge under to forskellige kegler. Hvis eleven ikke finder brikken, løber han/hun tilbage til næste elev på holdet, der så løber af sted og kigger efter brik nummer 1 (eller brik 2, hvis brik 1 blev fundet). Hver gang må eleven kigge under to kegler. De øvrige på holdet må gerne hjælpe eleven, der løber, ved at sige, hvor de mener, at brikken ligger. Det gælder om at samle alle holdets brikker hurtigst muligt. Variation I stedet for en almindelig talrække fra 1-10, kan man også bruge tabeller. Hvert hold kan eksempelvis skulle finde deres egen tabel. Eller man kan arbejde med lige/ulige talrækker, eller (hvis det er større klasser) tal i anden potens 1, 4, 9, 16, 25, 36 osv. Krop og hoved - Matematik - indskoling - 15

16 Kæmpeterninger Materialern X-antal papkasser der forstærkes med kraftig tape, og som eventuelt males. Papkasserne laves efterfølgende til kæmpeterninger ved at skrive ordklasser på dem. På en side af terningen kan eksempelvis således skrives: udsagnsord x 3, på en anden side af terningen navneord x 2, på en tredje side sætning med 2 udsagnsord + 1 tillægsord osv. Fremgangsmåde Der arbejdes i små grupper af 2-4 elever. Hvis en elev slår udsagnsord x 3, skal han/hun efterfølgende skrive 3 udsagnsord (hopper, kaster, løber) inden han/hun kaster igen. I den mellemliggende periode kan de andre elever fra gruppen anvende terningen. Variation og progression Det kan vedtages, at hvert udsagnsord der skrives ned, også skal udføres med kroppen. Hvis eleven skriver hopper, skal han efterfølgende hoppe x-antal gange. Aktiviteten kan laves som en konkurrence i par eller små grupper, hvor formålet kan være at nå så mange terningekast som muligt på en given tid. Sværhedsgraden kan varieres ved at lave sværere opgaver på terningen. Det kan aftales, at der må anvendes ordbog. Der kan arbejdes med bøjninger ved også at skrive datid, nutid, bydeform osv. på terningen Krop og hoved - Matematik - indskoling

17 Taltæppe Materialer En voksdug på cirka 1,5 X 2 meter, men gerne større, hvor tallene 10 til 100 påskrives med sprittuds eller lignende, således at første kolonne indeholder tallene 1,11,21,31 osv., mens anden kolonne indeholder tallene 2,12,22 osv. Fremgangsmåde Eleverne skal regne ved at gå/hoppe fra tal til tal på et kæmpe taltæppe. Eleverne giver i par eller små grupper hinanden udfordringer, eksempelvis kan den ene elev sige til den anden: du skal regne følgende , hvorefter eleven på tæppet skal gå/hoppe regnestykket eller bare gå til det rigtige tal, hvis han/hun kan regne det i hovedet. Den anden elev eller resten af gruppen observerer om eleven på tæppet går rigtigt. Det kan være en fordel, hvis taltæppet ligeledes udstyres med regnetegnene (+, -, x, /). I de mindre klasser kan det være en fordel, hvis læreren giver eleverne et stykke papir med de regneopgaver, de skal lave. Variation og progression Hop et regnestykke på tid. Labyrint : Eleven får at vide: du skal starte på 17 og slutte på 89, og du skal bruge præcist 5 hop til at komme derhen, og du skal bruge addition (plus) 3 gange, subtraktion (minus) 1 gang og multiplikation (gange) 1 gang. Eleven starter således på tallet 17 og må først tage et skridt/hop, når han/hun har sagt, hvad det første skridt består af, eksempelvis: jeg vil plusse 12, så jeg kommer hen til 29. Næste skridt kunne være jeg vil gange med 3, så jeg kommer hen til 87 osv. Hop tabeller (kan også gøres på tid eller imod anden elev som bruger et andet tæppe). Eleverne kan gå/hoppe hemmelige talrækker, som en anden elev eller lille gruppe skal gætte, eksempelvis en elev der hopper tallene 1,2,3,5,8,13, hvorefter de andre i gruppen skal gætte det næste tal i rækken). Taltæppet kan bruges til simpel multiplikation og division, eks: 7 x 6 eller 20/5. Hvis eleven ikke kan regne resultatet i hovedet, er der med taltæppet mulighed for at gå sig frem til løsningen. Krop og hoved - Matematik - indskoling - 17

18 Papirkugler og talsystemet Materialer En tyk notesblok af små forskelligfarvede stykker papir, der let kan rives fra hinanden (kan anskaffes billigt i supermarkeder). Der skal formodentligt bruges ca. 500 stykker papir i alt (alternativt kan der i stedet anvendes almindelige kuber i 3 forskellige farver). De små stykker papir formes til små papirkugler sammen med eleverne laminerede stykker papir hvorpå der står regnestykker af forskellig sværhedsgrad. Bagpå regnestykkerne kan resultaterne stå med meget lille skrift, så eleverne kan kontrollere, om de har regnet rigtigt. Fremgangsmåde Alle de små papirkugler og laminerede regnestykker spredes ud på gulvet i lokalet. Eleverne kan nu gå fra regnestykke til regnestykke, og bruge papirkuglerne på gulvet til at regne med. Læreren beslutter eksempelvis, at de røde papirkugler repræsenterer enere, de gule kugler tiere og de blå kugler hundreder. Afhængigt af elevernes niveau kan det være en fordel at starte aktiviteten med at regne et par regnestykker sammen med eleverne, så de kan se, hvordan papirkuglerne skal anvendes og dermed også introduceres til titalssystemet på en konkret måde. Variation og progression Sværhedsgraden af regnestykkerne. Regnetegn i opgaverne (plus, minus, gange, dividere). Der kan arbejdes på tid (hvor mange kan du regne på x-antal minutter). Der kan konkurreres mod en anden elev, eller gruppe mod gruppe, eller måske endda klasse mod klasse Krop og hoved - Matematik - indskoling

19 Find din rigtige plads Materialer Et antal skotøjsæsker (eller andet brugbart) Laminerede papir påskrevet tallene -9 til 9 og regnetegnene (+, -, x, /, kvadratrod, potens og parentes). Tallene bør skrives som enkelt cifre, så eleven kan danne sine egne tal. På den måde kan eksempelvis tallet -51 dannes ved, at eleven trækker tallet -5 og tallet 1. Ligeledes skal der kun være et regnetegn på hvert papir. Fremgangsmåde Eleverne kan arbejde enkeltvis eller i grupper. Læreren definerer en sum, hvorefter eleverne hurtigst muligt henter et tal/regnetegn fra en æske og går tilbage til et udgangspunkt. Eleven må ikke se ned i æsken når han/ hun tager et tal/regnetegn. Målet er, at eleven/gruppen hurtigst muligt skal finde de tal og regnetegn i kassen, som rigtigt sat sammen giver den definerede sum. Når eleven/gruppen har den rigtige rækkefølge af tal og regnetegn, stiller de sig på række/linie med hver deres del af regnestykket, så læreren kan se, at regnestykket er sat rigtigt op. Der må tages tal fra kassen indtil den ønskede sum kan konstrueres, dog kun et tal/regnetegn ad gangen og kun en elev ad gangen Hver gruppe bør have hver sin æske at tage tal/regnetegn fra. Variation og progression Sværhedsgraden kan justeres efter elevernes niveau, primært ved at tilføje eller fjerne regnetegn (addition, subtraktion osv.), men også ved at ændre på antallet af deltagere i gruppen eller størrelsen på den sum, der skal regnes frem til. Der kan arbejdes med naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal. Eleverne kan arbejde på tid, i konkurrence eller i helt eget tempo. Læreren kan bestemme, om alle de tal, der trækkes fra kassen, skal indgå i regnestykket. Eleverne kan selv definere en sum, som regnestykket skal give. Krop og hoved - Matematik - indskoling - 19

20 Matematik twister Materialer En eller flere voksduge hvor der kan tegnes/males store cirkler i forskellige farver. Forskellige opgavekort der kan anbringes på de farvede cirkler. På disse opgavekort tegnes/skrives eksempelvis: forskellige tal, forskellige vinkler, forskellige geometriske figurer, forskellige grafer osv. Forskellige spørgsmålskort der modsvarer ovenstående opgavekort, eksempelvis spørgsmålskort der hedder 10+18, 45 grader, en ligebenet trekant, y = 2x + 7. Fremgangsmåde Opgavekortene anbringes tilfældigt på de forskellige cirkler. Eleverne arbejder i små grupper, hvor nogle elever er på tæppet, mens en anden elev fra gruppen læser spørgsmålskortene. Et spørgsmålskort læst op kunne hedde: 10+18, hvorefter eleven skal anbringe en hånd eller fod på opgavekortet med tallet 28. En anden opgave kunne hedde ligebenet trekant, hvorefter eleven anbringer hånd eller fod på opgavekortet med tegningen af en ligebenet trekant. Eleverne skal forsøge at holde balancen, når de anbringer hænder og fødder. Når alle har anbragt deres hænder og fødder, skifter man blot håndens eller fodens position, når man skal løse en opgave. Variation og progression Opgaverne kan varieres efter elevernes færdigheder grader 20 - Krop og hoved - Matematik - indskoling

21 Stratego Materialer Laminerede papirer hvorpå der skrives regnestykker med forskellige resultater. Der skal laves 2 sæt af de samme regnestykker. Laminerede papir hvorpå der tegnes en bombe på hvert papir. Overtrækstrøjer til at identificere holdene fra hinanden. Fremgangsmåde Denne aktivitet udføres bedst udendørs eller i en idrætshal. Klassen inddeles i to hold. Hvert hold udstyres med det antal regnestykker, der passer til gruppens størrelse. Enkelte af eleverne på hvert hold skal dog udstyres med bomber i stedet for regnestykker. Hvert hold skal nu fordele regnestykker og bomber tilfældigt mellem hinanden på holdet. Hver elev skal have et regnestykke eller en bombe. Når dette er gjort på begge hold, starter selve aktiviteten. Dette sker ved, at hver elev kan udfordre en modstander fra det andet hold ved at berøre modstanderen og sige stratego. Hvis man udfordres, skal man acceptere og vise sit regnestykke (eller bombe), og herefter er vinderen den med det regnestykke, der har den højeste sum. Vinderen vinder dermed modstanderens regnestykke og må lægge det over i en bunke sammen med de andre, som resten af holdet har vundet. Taberen af udfordringen må hente et nyt regnestykke fra en fælles bunke, der anbringes et sted i lokalet. Det er ikke tilladt at se efter, hvilket nyt regnestykke man trækker. Hvis en elev med et regnestykke udfordrer en bombe, taber han/hun altid udfordringen. Bomberne kan når som helst i spillet vælge at skifte deres bombe ud med et regnestykke, og må gerne skifte tilbage til bombe igen. Det vindende hold bestemmes ved at tælle op, hvor mange regnestykker hvert hold har vundet efter en forudbestemt tid, eksempelvis min. Variation og progression Sværhedsgraden af regnestykkerne kan varieres efter klassens niveau. Krop og hoved - Matematik - indskoling - 21

22 Tre på stribe Materialer Kort med forskellige matematiske spørgsmål. Nogle eksempler kunne være: 45+23, Beskriv formlen for cirklens omkreds, Hvilket tal er størst 3/4 eller 0,80?, Hvad er en diameter? eller Hvad er Y lig med, når X=4 på denne graf? (på kortet vises et billede af en graf). Kegler i to forskellige stærke farver (rød, blå eller andet). Fremgangsmåde Eleverne markerer en 3 på stribe bane med 9 kegler. Til et spil skal bruges 2-4 elever, som deles i to hold à 1-2 elever på hver. Eleverne starter uden for banen. Den yngste elev starter med at trække et kort med et spørgsmål. Hvis eleven kan svare rigtigt på dette spørgsmål, må han/hun anbringe en markeringskegle, hvorefter han/hun går tilbage til udgangspunktet uden for banen. Den yngste elev fra den anden gruppe trækker nu et spørgsmål og anbringer en markeringskegle, hvis han/hun svarer rigtigt. Hvis eleven ikke kan svare på det trukne spørgsmål, kan det aftales, at eleven kan trække et nyt, eller at turen går tilbage til det andet hold. Dette forsætter, indtil et af holdene har tre på stribe. Når begge hold/ elever har anbragt deres tre markeringskort, uden at der er etableret tre på stribe, må holdende flytte rundt på en markeringskegle, hver gang de svarer rigtigt på et spørgsmål. Vinderholdet er det hold, der først får skabt en situation, hvor de har tre på stribe. Variation og progression Der kan laves en 4x4 keglebane i stedet for 3x3 Der kan laves spørgsmålsbunker af forskellig sværhedsgrad 22 - Krop og hoved - Matematik - indskoling

23 Tal-terninger Eksempler på læringsaktiviteter som eleverne selv kan arbejde med Slå en god ven Individuelt: Opgaveark: Gode venner - Slå et tal med terningen med øjne. Find den gode ven til tallet. Kontroller via opgavearket. Øv tabeller med terningspil Individuelt: Opgaveark: Den lille tabel Slå to tal med to terninger. De to tal skal ganges med hinanden. Angiv/ skriv/sig resultatet. Kontroller via opgavearkene. Slå de lige/ulige tal Parvis eller tre sammen: Tag tid på hvor hurtigt du med de 6 terninger kan slå alle lige/ulige tal mellem 1 og 12. Løsningerne og tiden kontrolleres i fællesskab. Krop og hoved - Matematik - indskoling - 23

24 Lommeregner-tæppe Børnene hopper og leger sig til en bedre tal- og regneforståelse. De lærer de grundlæggende regler for addition, subtraktion, multiplikation og division gennem kropslige og bevægelsesmæssige udfordringer. De får en læringsmæssig sidegevinst i form af fornemmelse for tallenes placering, samt regnetegnenes udseende og placering på et lommeregnertastatur. Lommeregner-tæppet har en lang række fordele og kan give mange af børnene et fint læringsmæssigt udbytte. Især børn, der læringsmæssigt har det bedst ved at gøre tingene og bruge kroppen i indlærings-processen, vil have stor glæde af lommeregner-tæppets aktivitetsmuligheder. Men også børn der følger godt med i de traditionelle undervisningsformer kan bruge lommeregner-tæppet til en afvekslende og mere legende tilegnelsesmåde. Eleverne kan lære tal, hovedregning og matematik ved at hoppe på tal og regnetegn på tastaturet. Hvis der er for langt at springe mellem tal og tegn, må det midterste lille sorte fristed bruges som mellemstation. Aktiviteterne kan igangsættes ved fx at udele små sedler med tal, talrækkefølger, lige og ulige, regnetegn og regnestykker. Eleverne kan være alene, sammen parvis eller i grupper og de kan konkurrere lidt med hinanden om hurtighed i opgaveløsningen. Eksempler på læringsaktiviteter som eleverne selv kan arbejde med Hop talrækker - kontroller Individuelt: Opgaveark: Lige/ulige tal: 1-30 og den lille tabel Hop talrækken (både forfra og bagfra) - sig tallene højt undervejs - kontroller ind i mellem løsningen på opgavearket hop det igen i hurtigere tempo efter at have set det rigtige osv. Hop forskellige enkle talopgaver og regnestykker Parvis eller tre sammen: En elev stiller ud fra opgavearkene en mundtlig opgave i form af: En tabel et regnestykke tal over hundrede. De to andre hopper hele regnestykket med både tal og regnetegn samt resultat på tæppet. Der gives hurtigt feed back på løsningen. Ved fejl hoppes regnestykket forfra, indtil det er rigtigt. Variationer i bevægelse og tempo Hop tal og regnestykker dobbelt så hurtigt! Hop kun på et ben uden at skifte ben. Hop på et ben på tallene, rør regnetegnene med hænderne. Eksempler på læringsaktiviteter hvor læreren i høj grad er styrende Hop tal og regnetegn Variationer hvor eleverne efter tur tager lommeregne-tæppet i brug: Hop tal rækkefølgen hurtigt forfra og bagfra Krop og hoved - Matematik - indskoling

25 Hop og vis din alder, dit husnummer, din højde i cm, dit skonummer, din vægt i kg,. Hop så mange variationer af to tal der tilsammen giver resultatet: 5 og 10 gode venner. Hop så mange variationer af to tal der ved subtraktion giver resultatet: Hop tre tal der tilsammen giver resultatet 10. Ulige tal skal trædes på, lige tal skal berøres med hånden. Diverse regneopgaver hovedregning sammen med bevægelse Der stilles eller vises diverse regneopgaver. Børnene skal hoppe både opgave og resultat. Fx Opgave: = Løsning der hoppes: = 18 Der kan stilles opgaver både med de fire regnearter hver for sig og i kombinationer. Brug tegnene Parvis: Den første hopper et facit mellem 10 og 20 den anden hopper et plus-stykke med tre cifre, der giver resultatet. Parvis: Den første hopper et tal mellem 10 og 20 den anden bruger tallet og hopper yderligere 2 tal, der når de begge trækkes fra giver resultatet 10. Parvis: Den første hopper et facit, det er et lige tal mellem 10 og 20 den anden hopper et gange-stykke med to tal, der giver resultatet. Parvis: Den første hopper et facit, der er et lige tal mellem 1 og 10 den anden hopper et divisions-stykke med to tal, der giver resultatet. Tal-kluddermor - som regnestykker Der kan leges Tal-kluddermor, hvor alle i gruppen (3-5 børn) skal have kontakt med hinanden og kun berøre de tal og tegn, der indgår i regnestykket og giver resultatet. Gruppen stilles opgaver, hvor der indgår både resultat, regnetegn og antallet af tal. Fx: Resultatet = 16 Tal antal = 3 Regneart = Både plus og minus skal indgå i regnestykket Eksempel på løsning: Børnene skal stå på/berøre tallene og tegnene: = 16 En gruppe kan udfordres af en anden gruppe i at berøre de rigtige tal og tegn i forhold til resultat og regnearter. Forfatter for Lommeregner-tæppe, Tal/regnetegn-kegler og Tal-terninger Lynge Kjeldsen, TRESS Maleriale kan købes der eller udlånes via PUC Krop og hoved - Matematik - indskoling - 25

26 Tal/regnetegn-kegler Eksempler på læringsaktiviteter som eleverne selv kan arbejde med Fluesmækker-resultat Parvis eller tre sammen: Alle tal-keglerne er stillet op på gulvet. 2 elever får hver en fluesmækker. Det tredje af børnene råber et regnestykke ud fra opgavearkene. Det gælder så om så hurtigt som muligt at løbe frem og daske tal-kegler, der angiver resultatet. Der gives tydelig respons omkring løsningen. Tallene på bordet Parvis eller tre sammen: Alle tal-kegler og tal-ærteposer er sat og lagt på gulvet i en afstand af 4-5 meter. En elev stiller ud fra opgavearkene mundtlige opgaver i form af tal- og regneopgaver fra opgavearkene. Kegler og ærteposer skal hentes og regnestykket med et rigtige resultat placeres på et bord ved opgavestilleren. Regnestykke og resultat kontrolleres via opgavearkene. Talrækker og store tal Parvis eller tre sammen: Alle tal-kegler og regnetegns-kegler står spredt rundt på gulvet t i en afstand af 6-7 meter. En elev stiller opgaverne ud fra opgavearkene: Lige og ulige tal Gode venner Lær tal over 100. Opgavløserne skal: Løbe ud opstille rækken af lige eller ulige tal 1-10 Løbe ud og stille gode venner parvis sammen Løbe ud og lave to-cifrede tal og tal over hundrede Eleverne kontrollerer selv løsningerne via opgavearkene. Eksempler på læringsaktiviteter hvor læreren i høj grad er styrende Smække kegler Aktiviteten igangsættes via en liste med forskellige regnestykker enten lavet af læreren eller af børnene selv. 2 4 elever får hver en fluesmækker. På gulvet i den ene ende af klasselokalet placeres begge sæt tal-kegler med tallene En anden elev får udleveret en liste med regnestykkerne. Opgaven læses op, fx 3+4, og eleverne med fluesmækkerne skal nu løbe hen til keglerne, og se hvem der først rammer det rigtige resultat. Hvis tallet er over 10 skal man med fluesmækkeren daske de to cifre der indgår i resultatet. Man kan evt. dele klassen op i 4 grupper og lade grupperne konkurrere mod hinanden. Variationer: Øvelsen kan varieres med forskellige tal kombineret med de fire regnearter Krop og hoved - Matematik - indskoling

27 Bevægelsesmønsteret kan ændres, så eleverne skal kravle hinke, hoppe, osv. Aktiviteten kan også flyttes udenfor på eksempelvis legepladsen. Her skal eleverne blot råbe resultatet før en aktivitet udføres. Klassen kan igen opdeles i flere grupper, der konkurrerer mod hinanden. Der kan gives 1 point for den der først råber resultatet samt den der først udfører aktiviteten (eks. løb til gyngen og tilbage igen eller 3 kolbøtter). Fluesmækker-hjernebrud 2 4 elever får hver en fluesmækker. Alle tal-keglerne er stillet op på gulvet. Læreren eller et af børnene råber en regneopgave. Fx 3 x 7. Det gælder så om så hurtigt som muligt at løbe frem og daske de tal-kegler, hvis cifre indgår i det rigtige resultat. Den hurtigste eller en ny råber den næste regneopgave osv. Kan varieres med at stille forskellige bevægelseskrav til børnene: Gå, gå baglæns, hop på venstre ben, hop med samlede ben, løb, gadedrengeløb, dreje rundt osv. Talrækker og løb Begge sæt tal-kegler står spredt i den ene ende af klassen, børnene på to rækker i den anden ende. Børnene udfordres to og to med: Løb op til keglerne og vælt alle kegler i tælle-rækkefølge vælt alle kegler i nedtællings-rækkefølge vælt alle ulige kegler i tællings-rækkefølge vælt alle lige kegler i nedtælle-rækkefølge vælt alle gode venner parvis efter hinanden Mange af aktiviteterne der er beskrevet under tal/regnetegn-ærteposer kan også laves med tal/tegn-kegler. Krop og hoved - Matematik - indskoling - 27

28 Kort om kropsmatematik Her er 12 ideer til matematikundervisning der tager udgangspunkt i krop og bevægelse - og som skal gennemføres i uderummet. Ideerne er udviklet og venligst udlånt af den norske matematiklektor Morten Bjørnebye, som underviser på Høgskolen i Hedmark i Norge. Du må som lærer tilpasse aktiviteterne niveau og klassetrin. Forberedelse Kropsmatematikken tager udgangspunkt i praktisk og kropslig anvendelse, træning og forståelse af helt almindelige regnearter. Læs ideerne nedenfor igennem og find nogle der passer på det arbejde I i forvejen er igang med - forbered jer i klassen og tag så kropsmatematikken med ud. Hvad skal du bruge Logbog eller papir og blyant Se i øvrigt hver enkelt øvelse Tid Se hver enkelt øvelse Aktivitet 1: Kast en bold og et tal Her er en gruppeaktivitet, hvor deltagerne kaster en bold imellem sig. Bolden har en værdi som bestemmes af den som kaster bolden. På forhånd skal gruppen bestemme, hvad man skal børe med værdien. Skal man f.eks. doble op, må modtageren gøre det. Man kan som lærer fokusere på forskellige sider af talbegrebet, alt efter målgruppe og behov. Nedenfor følger nogle eksempler: Én mere end boldens værdi Kasteren siger 4 => Modtageren skal svare 5 Kasteren siger 89 => Modtageren skal svare boldens værdi Kasteren siger 2 => Modtageren skal svare 6 Kasteren siger 8 => Modtageren skal svare 12 Boldens værdi - 2 Kasteren siger 17 => Modtageren skal svare 15 Kasteren siger 1 => Modtageren skal svare -1 Det dobbelte af boldens værdi Kasteren siger 7 => Modtageren skal svare 14 Kasteren siger 11 => Modtageren skal svare 22 5 gange boldens værdi Kasteren siger 20 => Modtageren skal svare 100 Kasteren siger 7 => Modtageren skal svare Krop og hoved - Matematik - indskoling