Formål 4 Optometristuddannelsen 11. Trafiksyn 6 Uddannelsesudvalget 13. Laseroperationer 6 Aftenkurser 13

Transkript

1 Danmarks Optikerforenings Årsberetning 2012

2 Indhold Din brancheforening 3 Uddannelse 11 Formål 4 Optometristuddannelsen 11 Beretning 5 Optikerfagets Fællesudvalg 11 Optikmarkedet 5 Optikernes Kompetenceudviklingsfond 12 Presse 5 Efteruddannelse 12 Øjenlægesamarbejde 5 Kontaktlinseuddannelse og VEU-godtgørelse 12 Trafiksyn 6 Uddannelsesudvalget 13 Laseroperationer 6 Aftenkurser 13 Klinisk evaluering 7 Optometrikonferencen 13 Gebyr - medicinsk udstyr 7 Kontaktlinsekonferencen 14 Fluorescein 7 Medier 14 Momsfritagelse af synsundersøgelser 7 Optikeren 14 Klagesager Videnscenter for synsoptimering 9 6 gode grunde 16 "Certificering" af synstræning 9 Udvalg og arbejdsgrupper 17 Medlemmer 10 Ekstern repræsentation 18 Internationalt 10 ECCO / EAOO 10 Nordisk Optikerråd 10 Forside: Synsundersøgelse (foto: Colourbox) 2

3 Din brancheforening En branche i udvikling har brug for en velfungerende og initiativrig brancheforening, der ved, hvad der rører sig såvel politisk som fagligt, og som har den nødvendige viden til at tale fagets sag, og ruste medlemmerne til at møde morgendagens udfordringer. Hvorfor skal jeg være medlem af Danmarks Optikerforening eller, hvad får jeg ud af det? Det er nogen af de spørgsmål, som en brancheforening ofte får stillet. Danmarks Optikerforening har igennem de senere år gennemgået en udvikling, og der satses nu mere på at gøre branchen synlig hos forbrugeren og myndigheder og på at udvikle nye arbejdsområder for medlemmerne. Foreningens samarbejde med offentlige myndigheder giver indflydelse på det fremtidige fundament for og udvikling af optikbranchen. Samtidig holder foreningen konstant øje med andre faggruppers interesse for det optometriske område. Ikke fordi foreningen ønsker protektionisme, men for at sikre, at forbrugeren får den bedst kvalificerede ydelse. Danmarks Optikerforenings stigende tilbud om efteruddannelse giver medlemmerne mulighed for at opdatere deres viden og erhverve nye færdigheder gennem deltagelse i konferencer, workshops og aftenkurser. Og det stigende deltagerantal vidner om, at mange medlemmer er blevet bevidste om tilbuddenes kvalitet og nødvendigheden af at følge med udviklingen. Det kræver mange ressourcer selv at søge oplysning om de spørgsmål, der måtte opstå af såvel faglig som juridisk karakter. Danmarks Optikerforenings sekretariat står til rådighed for medlemmerne med personlig telefonisk assistance. Det sparer medlemmernes tid og sikrer den optimale hjælp. De ressourcer, der stilles til medlemmernes rådighed repræsenterer et stort afkast af en rimelig beskeden investering. Og jo mere medlemmerne udnytter de forskellige tilbud jo bedre bliver investeringen. Sådan bruges kontingentet Lobbyarbejde 7% Overskud 6% Kompetenceudvikling 21% Administration & Lokaler 36% Kommunikation 23% Bestyrelse 7% 3

4 Stemningsbillede fra Danmarks Optikerforenings kontaktlinsekongres i november 2011 Danmarks Optikerforenings formål At være en forening for alle optikere/optometrister At drive informationsvirksomhed overfor samfundet og foreningens medlemmer At søge indflydelse på samfundsspørgsmål, der har betydning for borgerens syn og optikerens arbejde At arbejde for en fortsat videreudvikling af optikerens anerkendelse og virksomhedsområder At medvirke til fortsat dygtiggørelse af optikeren At opretholde et kontinuerligt samarbejde med myndigheder, uddannelsesinstitutioner og andre organisationer 4

5 0,4% er forbrugerprisindexet steget fra 2010 til 2011 på briller, i samme periode er samme prisindex for alle varer steget 3,4% point. Kilde: Danmarks Statistik Optikmarkedet Krisen præger stadig optikbranchen. Der er dog nogle få indikatorer, som peger i den rigtige retning. Detailomsætningsindexet har udviklet sig mere positivt end for den øvrige detailhandel, men udviklingen er stadig ikke på højde med Branchen er i dag dog på næsten samme niveau som den øvrige detailhandel. Kilde: Danmarks Statistik I den negative retning peger omsætningen i branchen. Den momspligtige del af omsætningen er faldet til 2,75 milliarder i 2011 mod 2,84 milliarder i Det skyldes bl.a. at synsundersøgelsen blev momsfritaget den 1. juli 2011, hvilket påvirker resultatet. Derfor er der trods det umiddelbare fald i omsætningen positive tegn, begrundet i stigningen i sidste kvartal 2011 i forhold til 2010, for lægges den momsfrie omsætning til, betyder det Kilde: Danmarks Statistik en positiv udvikling i efteråret 2011, og denne er fortsat ind i Så på den baggrund er der gode nyheder. Presse Når pressen skal skrive om synet, er det i stigende grad Danmarks Optikerforening, som journalisterne retter henvendelse til. Det kan mærkes på foreningens og dermed medlemmernes eksponering i medierne. Den åbne linie overfor pressen, også når det ikke kun er kommentarer til faglige spørgsmål, der ønskes, men også når det drejer sig om emner, som køb af billigere linser på internettet og andet, har gjort det muligt at få mange af foreningens budskaber igennem. Blandt andet at linser ikke koster væsentligt mere hos optometristen, det kunden betaler for er de sundhedsfaglige ydelser som tilpasning og kontrol, som er nødvendige også for internet købere. Foreningens presseaktivitet har ikke helt været på højde med foreningens mål. Det skyldes, at foreningens kommunikationsmedarbejder har været på barsel. Til gengæld er der planlagt to store kampagner i Den ene er en follow up på foreningens pressemeddelse om solbriller i 2011, men kampagnen bliver væsentligt større. Den anden bliver en markering af verdens synsdag. Der vil endvidere løbende blive holdt kontakt til pressen. Den åbne linie overfor pressen har gjort det muligt at få mange af foreningens budskaber igennem Øjenlægesamarbejde Danmarks Optikerforening mødes hvert år i december måned med formændene for Danske Øjenlægers Organisation og Dansk Oftalmologisk Selskab. På mødet drøftes blandt andet aktuelle sager og fremtidig arbejdsfordeling mellem øjenlæger og optikere. 5

6 Foreningens ønske med denne dialog er at skabe forståelse hos øjenlægerne for, at optikerne er den sundhedsperson, som kunderne/patienterne kontakter først, når der er problemer med øjnene, ligesom optikeren også vil kunne aflaste sundhedssystemet indenfor øjenområdet. Et af emnerne, der blev drøftet, var den manglende regulering af salg af plane kontaktlinser, som der var enighed om burde være omfattet af de samme regler som korrigerende kontaktlinser. Den internationale kontaktlinseforening har fremlagt undersøgelser, der viser alvorlige øjenskader som følge af brug af Crazy Lens solgt af ikke autoriserede personer, og hvis danske politikere skulle ønske en liberalisering af kontaktlinsesalget, som det af konkurrencemæssige årsager er sket i visse andre lande, vil Danmarks Optikerforening kunne forvente fuld opbakning fra øjenlægerne. "Foreningens ønske med denne dialog er at skabe forståelse hos øjenlægerne for, at optikerne er den sundhedsperson, som kunderne/patienterne kontakter først, når der er problemer med øjnene" Trafiksyn En del af EU direktivet om kørekort er nu endelig blevet implementeret i dansk lovgivning, og da trafiksynet er et af de områder, der optager foreningen meget, var også et af de emner, som blev drøftet med øjenlægerne. Det viste sig, at der også fra øjenlægeside var et ønske om en gennemgang og eventuel justering af reglerne for de nyeste synskrav til kørekortindehavere. Derfor blev det besluttet at Danmarks Optikerforening og Danske Øjenlægers Organisation rettede en fælles henvendelse til de trafiksikkerheds- og sundhedspolitiske ordførere. Det var også et fælles ønske, at synet blev taget med i ulykkestatistikken, der udarbejdes af Odense Universitets Hospital. Det viste sig, at der fra øjenlægeside også var et ønske om en gennemgang og eventuel justering af reglerne for de nyeste synskrav Laseroperationer Danmarks Optikerforening har længe fundet det urimeligt, at der ydes tilskud til laseroperationer foretaget på privatklinikker, specielt sammenholdt med den politiske manglende vilje til at yde tilskud til samme patienter hvis de i stedet ønsker at bruge kontaktlinser eller briller. Foto: Colourbox Jesper Hjortdal, professor, dr. med. kunne på mødet oplyse, at der alene ydes offentlig betaling til laseroperationer, hvis synsstyrken er over minus 6 dioptri og sædvanligvis med tillægsproblemer. Kun i de tilfælde, hvor behandlingsgarantien ikke kan holdes, bliver der henvist til privatklinikker. Privatklinikkernes markedsføring, der lover, at patienten aldrig vil skulle bruge briller, er også øjenlægernes foreninger enige om, er vildledende. Foreningen forventer sig meget af det fremtidige samarbejde med øjenlægerne 6

7 408% steg gebyret for at være producent af medicinsk udstyr for de små optikervirksomheder, for de mellemstore er stigningen hele 1.223% Klinisk evaluering Når optikeren sælger briller, skal der foretages en klinisk evaluering. Det samme gælder for alle andre brancher, hvor forhandleren anses for fabrikant af medicinsk udstyr efter mål. Den kliniske evaluering er umiddelbart en lang og tung proces, og flertallet af de berørte brancher har indtil 2011 mere eller mindre ignoreret forpligtelsen, hvilket fik Lægemiddelstyrelsen til at stramme op på reglerne. Lægemiddelstyrelsens oplæg var meget uoverskueligt og helt ude af proportioner med den risiko, der er forbundet med optikeres salg af briller. Foreningen indgik derfor i forhandlinger med Lægemiddelstyrelsen, og det lykkedes foreningen at få Lægemiddelstyrelsen til at acceptere en mere enkel metode, som sparer medlemmerne for meget besvær i dagligdagen. det lykkedes foreningen at få Lægemiddelstyrelsen til at acceptere en mere enkel metode, som sparer medlemmerne for meget besvær i dagligdagen Gebyr - medicinsk udstyr Alle, der forhandler medicinsk udstyr, betaler et registreringsgebyr til Lægemiddelstyrelsen. I 2011 blev beregningen af gebyrets størrelse ændret, og man afskaffede den hidtidige differentiering mellem fabrikanter af medicinsk udstyr efter mål og øvrige fabrikanter. Beregningen af gebyret opgøres nu alene på baggrund af det samlede antal ansatte i en virksomhed, hvilket betyder en væsentlig stigning for optikbranchen. Foreningen finder det ikke rimeligt, at en mindre branche, hvor behovet for kontrol er relativt ubetydeligt, skal belastes med så store gebyrstigninger. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses argument er, at modellen er nem at administrere, hvorfor de ikke umiddelbart har til hensigt at ændre på denne. Foreningen arbejder på at udarbejde en alternativ beregningsmodel, som skal præsenteres for Ministeriet. Til det formål har foreningen blandt andet kontaktet sine Europæiske samarbejdspartnere for at undersøge gebyrreglerne i de andre EU lande. Så snart det nødvendige materiale foreligger, vil foreningen genoptage forhandlingerne med Ministeriet. Foreningen finder det ikke rimeligt, at en mindre branche, hvor behovet for kontrol er relativt ubetydeligt, skal belaste med så store gebyrstigninger Fluorescein Ifølge en EU dom anses fluorescein for et lægemiddel. Det har længe været gældende i Danmark, mens fluorescein som strips ikke er blevet anset for et lægemiddel. Danmarks Optikerforening er i dialog med Lægemiddelstyrelsen med henblik på at få Lægemiddelstyrelsens godkendelse af, at fluoresceinstrips er medicinsk udstyr og ikke et lægemiddel, og at optikeren derfor fortsat frit vil kunne købe fluoresceinstrips til brug for tilpasning af kontaktlinser. Momsfritagelse af synsundersøgelser Den 1. juli 2012 trådte de nye regler om momsfritagelse i kraft. Ændringen af reglerne skete efter et længere samarbejde med SKAT, der lagde ud med, at hverken tilpasning af kontaktlinser eller synsprøver opfyldte kravene for momsfrie ydelser, fordi begge ydelser ofte blev tilbudt gratis, og derfor var et biprodukt til briller og kontaktlinser. Efter flere forhandlinger og redegørelser for situationen i de øvrige EU lande, referencer 7

8 Foto: Colourbox til WHO s liste om anomalier, hvor nedsat synsevne optræder, beskrivelse af indholdet af en synsprøve og tilpasning/kontrol af kontaktlinser, beskrivelse af uddannelsen m.v. accepterede SKAT, at en synsprøve i momsmæssig forstand er en ydelse, der leveres med henblik på at stille en diagnose af en sundhedsmæssig anomali, og at tilpasning og kontrol af kontaktlinser er en sundhedsfaglig undersøgelse af øjnene med henblik på at konstatere eventuelle sundhedsmæssige uregelmæssigheder. Ydelserne er selvstændige sundhedsydelser foretaget af en sundhedsperson og ikke biydelser til produkterne. I marts kom den endelige bekendtgørelse, som skulle implementeres i løbet af meget kort tid, men som på opfordring fra Danmarks Optikerforening blev udskudt til 1. juli. Foto: Colourbox På et informationsmøde i maj måned informerede foreningen sammen med inviterede repræsentanter fra SKAT og en revisor med speciale i moms om konsekvenserne af de nye regler. Mange af medlemmerne havde inviteret deres revisorer med til mødet, og panelet blev mødt med mange kvalificerede spørgsmål. Mange af spørgsmålene omhandlede håndtering af prissætningen, og specielt om prisen for en synsprøve kunne være indeholdt i brillens pris. Flere af problemstillingerne var nye for panelet, og der blev opfordret til, at medlemmerne i stedet løbende kontaktede SKAT for at få bindende svar. Danmarks Optikerforening har efterfølgende udarbejdet en vejledning, som ligger tilgængelig på ekstranettet, og som løbende bliver opdateret. Branchen er langsomt ved at tilpasse sig de nye regler, men de fleste virksomheder har endnu ikke adskilt prisen for synsprøven og prisen for varen i deres markedsføring. I stedet har mange inkluderet prisen for synsprøven i prisen for brillen, hvilket er accepteret af SKAT, så længe prisen fremgår af fakturaen. SKAT vil utvivlsomt tage på kontrolbesøg, når reglerne har været gældende i en periode, og de vil se på om prisen for synsprøven er realistisk eller alene et forsøg på at undgå at betale moms. Foreningen opfordrer derfor medlemmerne til at fastsætte en realistisk pris, der ikke varierer for meget i forhold til brillens pris i øvrigt. Ydelserne er selvstændige sundhedsydelser foretaget af en sundhedsperson og ikke biydelser til produkterne Klagesager Via foreningens hjemmeside kan forbrugeren stille spørgsmål til sekretariatet, og det er der rigtig mange, der har fået øje på. Ud over almindelige optiske spørgsmål benytter stadig flere kunder sig af muligheden af at få hjælp, hvis de ikke er tilfredse med den brille eller de kontaktlinser, de har købt. Det overordnede formål med tilbuddet om klagesagsbehandlingen er at undgå, at sagen udvikler sig og ender hos Forbrugerstyrelsen. Klagesager skal løses internt, og i de fleste tilfælde lykkes det at forlige sagerne. Foreningen bistår også medlemmer med svar til Forbrugerstyrelsen i de tilfælde, hvor forbrugeren er gået direkte til Forbrugerstyrelsen. Det har blandt andet resulteret i, at Forbrugerstyrelsen har afvist sagen, fordi forbrugeren på baggrund af svaret ikke ville kunne få medhold. Vurderer sekretariatet, at sagen ikke kan vindes, rådes medlemmet til at forlige sagen for at spare det høje klagesagsgebyr. 8

9 Videnscenter for synsoptimering Videnscenter for synsoptimering blev oprettet i 2011 som en afdeling under Danmarks Optikerforening. Der var stor tilslutning til informationsmøderne i august, hvor der blev nedsat et udvalg bestående af Per Carlsen, Lene Frigast Kriegbaum, Marie Beadle Kops Rømer, Finn Abildgaard, Steen Saust og Per Michael Larsen, de 2 sidstnævnte som repræsentanter for Danmarks Optikerforening. Udvalgets første opgave var at udarbejde et udkast til struktur, kontingent og mødeaktiviter. På udvalgets første møde blev det besluttet, at afdelingens navn skulle være Videnscenter for Synsoptimering, i daglig tale kaldet Vid- Syn. Navnet blev valgt ud fra, at det dækker både optikerens/optometristens nuværende arbejdsområder og afdelingens væsentligste opgave - at indsamle viden om samsynsproblemer. Området dækker lige fra arbejdet med hjerneskadede til optimering af synet hos elitesportsfolk. Den indsamlede viden skal efterfølgende stilles til rådighed for medlemmerne og danne grundlag for information til myndigheder og patienter om optikerens/ optometristens kompetencer og tilbud om afhjælpning af synsproblemer, der relater sig til samsynsproblemer. Alle optikere/optometrister og øjenlæger med interesse for synstræning, og ikke kun den, der allerede arbejder med synstræning, kan optages som medlemmer. Det giver mulighed for, at der skabes en øget interesse for synstræning blandt optikere/optometrister, og at optikere/optometrister uden erfaring inden for specialet får den nødvendige viden til at erkende, hvornår der skal henvises til en kollega, der arbejder med synstræning. Et af optikerens/optometristens vigtige arbejdsområder består netop i, på betryggende vis, at kunne afdække og afhjælpe samsynsproblemer, samt eventuelt henvise til faglig kollega med specialviden på området. Dette emne har førsteprioritet på førstkommende møde i VidSyn til Maj Af andre spændende tiltag kan nævnes en seminardag i forbindelse med Danmarks Optikerforenings konferencen i november 2012, hvor der er inviteret hjerneforskere, der vil fortælle om hjernens plasticitet. Niveauet på de foredrag, som løbende vil blive udbudt, vil være varierende, så både interesserede med mindre viden om området og dem med meget erfaring vil få ny viden og efterfølgende kunne udveksle erfaringer med andre.afdelingen skal ikke ses som en erstatning for de mange Erfa-grupper, der eksisterer i dag, men som et supplement til indsamlingen af den nødvendige viden. Et af optikerens/ optometristens vigtige arbejdsområder består netop i, på betryggende vis, at kunne afdække og afhjælpe samsynsproblemer Certificering af synstræning Danmarks Optikerforening arbejder stadig på opgaven med at udarbejde retningslinjer for en certificering af de personer, som arbejder med synstræning. Målet er ikke at begrænse de optikere/optometrister, der i dag arbejder med området, men mere at sikre at dem, der arbejder med de komplicerede pati- 9

10 enter, har den nødvendige viden. En certificering skaber tryghed hos patienten og mulighed for at vælge en optiker/ optometrist, der har den nødvendige viden til at erkende patientens tilstand og foretage den korrekte behandling. Der er imidlertid også andre faggrupper end optikere/optometrister, der har vist interesse for synstræning. I Norge tilbydes en uddannelse om synsneurologi og synspædagogisk metode, og der er allerede 3 danske synskonsulenter, der har deltaget i undervisningen. Og som Videnscenter for hjerneskade skriver kan deltagerne bringe erfaringer hjem til et felt, hvor synstræning endnu er i sin vorden. Foreningen finder udviklingen bekymrende og tager afstand fra, at andre faggrupper der ikke er autoriserede optometrister eller øjenlæger og som derfor ikke har den nødvendige basale indsigt og viden om synet og neurooptometrisk rehabilitering, vil kunne tilbyde synstræning på f.eks. hjerneskadede personer, alene på baggrund af deltagelse i et kursus, der ikke er godkendt som autoriseret videreuddannelse i Danmark. Andre faggrupper som fysioterapeuter er også begyndt at arbejde med synstræning. Danmarks Optikerforening har derfor øget fokus på synstræning som et af optikerens/ optometristens arbejdsområder. Foreningen vil arbejde intenst for, at optikeren/ optometristen i fremtiden bliver den sundhedsperson, der har den nødvendige specialviden til at kunne tilbyde en kvalificeret behandling. at andre faggrupper der ikke er autoriserede optometrister eller øjenlæger og som derfor ikke har den nødvendige basale indsigt og viden om synet og neurooptometrisk rehabilitering, vil kunne tilbyde synstræning Medlemmer På trods af krisen er medlemstallet stabilt. Der er i dag 267 virksomhedsmedlemmer, det er kun 19 færre end sidste år. 11 ud af de 19 er blevet opkøbt af en kapitalkæde, som er medlem af Danmarks Optikerforening, så kontakten bevares til butikken. Der er i dag 106 personlige medlemmer. Der er registreret 344 virksomheder i CVR med 1 eller flere ansatte, af disse er 267 medlemmer af Danmarks Optikerforening, så Danmarks Optikerforening repræsenterer i dag 78% af alle optikervirksomheder. Kilde: CVR registret og egne tal Internationalt ECCO /EAOO Danmarks Optikerforening er medlem af Nordisk Optiker Råd, NOR, European Council of Optometry and Optics, ECOO, og The European Academy of Optometry and Optics, EAOO, som ECOO etablerede for 3 år siden. Der bliver afholdt 1-2 møder om året i de respektive organisationer, og erfaringsudvekslingen og informationerne fra de respektive lande har stor betydning for foreningens daglige arbejde. Nordisk Optikerråd Specielt det nordiske samarbejde har en stor værdi på grund af det nordiske kulturfællesskab, og fordi uddannelserne og lovgivningerne er meget ens. 10

11 Dygtige prisvindere i Optimusprisen De første professionsbachelorer fra KEA (Københavns Erhvervs Akademi Danmarks Optikerforening har formandskabet i 2011 og 2012, og det første møde blev afholdt i efteråret, hvor nogle af hovedpunkterne for drøftelserne var brugen af diagnostiske drops. De norske optikere fik tilladelsen til at bruge diagnostiske drops i 2004, og kunderne er nu er begyndt at efterspørge undersøgelserne til deres børn. I Finland er de første kursus i diagnostiske drops blevet afholdt. Grunduddannelsen vil blive ændret, så den kommer til at indeholde diagnostiske drops. I Sverige har Optikerforbundet tæt kontakt til Sveriges Øjenlægeforening og Sveriges Lægeforening, som begge støtter forslaget om optikernes ret til at anvende diagnostiske drops. Den endelig tilladelse forventes først i år Det er lykkedes lobbyister i Sverige at få ændret Optikerloven, så alle kan sælge kontaktlinser uden begrænsninger. De eneste, der er lovregulerede, er optikere, læger og andre med autorisation. Optikerförbundet har rettet henvendelse til Socialministeren, og der foretages p.t. en undersøgelse af de risici, der er forbundet med uautoriseret salg af kontaktlinser. Øjenlægerne støtter Optikerförbundets henvendelse til Ministeriet. Optikerförbundet har fået kendskab til et muligt oplæg, hvorefter det kun er optikere, der fremover må sælge kontaktlinser til børn under 15 år. Medlemslandene af Nordisk Optiker Råd har ved deres samarbejde stor indflydelse i ECOO, og der arbejdes på ved en koordinering af NORs stemmer at opnå den maksimale indflydelse. Uddannelse Optometristuddannelsen 2011 var et specielt år for dansk optometri, de første Professionsbachelorer i Optometri blev uddannet og fik deres eksamensbevis i februar I alt 72 gennemførte uddannelsen, hvilket er et lavere antal end de tidligere år, og trods udfordringer undervejs i forløbet var det nogle glade studerende, der blev færdige. Branchen skal vænne sig til at få en anden type studerende og samtidig også en anden form for tilhørsforhold mellem praktikplads og den studerende. Den nye uddannelse har nu eksisteret i 4 år, og 2011 var det første år uden EUD elever. Indtaget har været dalende i de sidste år, og på grund af dette har både Optikerhøjskolen og KEA evalueret forløbet og har iværksat nogle positive tiltag, som gerne skulle fastholde flere studerende i uddannelsen. Frafaldet har været lidt rigeligt stort, både på grund af mangel på praktikpladser i nærområdet, men også på grund af de unges forventninger til uddannelsen. Tiltagene har betydet, at der er fastholdt flere i det forløb, der startede i september 2011, så lad os give dem alle en mulighed for en praktikplads i august I alt 72 gennemførte uddannelsen, hvilket er det laveste antal i mange år Optikerfagets Fællesudvalg Optikerfagets Fællesudvalg, der var nedsat efter Erhvervsuddannelsesloven, blev nedlagt med udgangen af Ved omlægningen af uddannelsen mistede både Danmarks Optikerforening og Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne derfor noget af den indflydelse på uddannelsen, som parterne ifølge Erhvervsuddannelsesloven havde ret til. Det er afgørende, at de sundhedsydelser, som de kommende optometrister vil komme til at tilbyde, også reflekterer samfundets behov, derfor har foreningen og Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne besluttet at fortsætte samarbejdet i regi af Kompetenceudviklingsfonden. 11

12 Aftenmøde i TEC s lokaler i København 125 Studerende startede på professionsbacheloruddannelsen i 2011 Optikernes Kompetenceudviklingsfond Optikernes Kompetenceudviklingsfond er i løbet af 2011 blev udvidet, så fondens bestyrelse består af 8 personer, fordelt ligeligt mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne. Udvalgets opgave er at sikre efteruddannelsestilbud til optikerne/optometristerne efter, at AMU kurserne er faldet bort. Dette giver nogle helt andre fordele og ulemper. Den største fordel er friheden for branchen til selv at bestemme kursusform og niveau. Den største ulempe er prisen for kurserne. Som en af de første opgaver, efter at Optikernes Kompetenceudviklingsfond blev etableret, igangsatte Udviklingsfonden en undersøgelse af efteruddannelsesbehovet. Resultatet blev præsenteret i 2011 og viste, at der blandt optikerne/optometristerne er et stort ønske om faglig efteruddannelse, mens virksomhederne ønsker mere efteruddannelse indenfor salg. Det har været vanskeligt at lave en egentlig samlet konklusion, men der var et fælles ønske om uddannelse indenfor kommunikation. Resultatet blev præsenteret i 2011 og viste, at der blandt optikerne/ optometristerne er et stort ønske om faglig efteruddannelse, mens virksomhederne ønsker mere efteruddannelse indenfor salg Efteruddannelse Kontaktlinseuddannelse og VEU-godtgørelse Omlægningen af uddannelsen fra en erhvervsuddannelse til en bacheloruddannelse betød, at alle uddannede optikere uanset status ikke længere ville kunne deltage i efteruddannelseskurser i AMU regi og opnå VEUgodtgørelse. Det har stor betydning for alle, der ønsker at videreuddanne sig, men specielt for optikere uden kontaktlinseuddannelsen, fordi muligheden for at blive kontaktlinseoptiker bortfalder med udgangen af I forbindelse med ændringen af uddannelsen gav Undervisningsministeriet faget dispensation for deltagelse i AMU kurser og dermed tilhørende refusion til og med Med genopretningspakken i december 2010 trak Undervisningsministeriet dispensationen tilbage, men det lykkedes for Danmarks Optikerforening og Serviceforbundet - Urmagerne Optikerne at få Folketingets uddannelsesudvalg til at erkende, at faget havde en dispensationsordning. Dispensationen var imidlertid afhængig af en tillægsbevilling i Finansloven fra år til år, og med den nye finanslov bortfaldt retten til VEU-godtgørelse. Status på situationen er, at Undervisningsministeriet fastholder, at optikere kan deltage i kontaktlinseuddannelsen i AMU-systemet frem til 31. december 2012, men uden VEUgodtgørelse. Danmarks Optikerforening arbejder sammen med Funktionærforbundet og Dansk Erhverv på, at VEU-godtgørelsen genindføres. Men selv om det ikke lykkedes, opfodrer foreningen alle, der ikke har en kontaktlinseuddannelse til at melde sig til uddannelsesinstitutionernes kursus i Til næste år bliver det væsentligt dyrere. Undervisningsministeriet fastholder, at optikere kan deltage i kontaktlinseuddannelsen i AMU-systemet frem til 31. december 2012, men uden VEU-godtgørelse 12

13 Stemning fra kontaktlinsekongres- Uddannelsesudvalget Udvalget har i 2011 haft 2 store opgaver udover de almindelige aftenkurser. Der skulle planlægges både en optometrikonference i maj og kontaktlinsekonferencen i november. For at få et bedre overblik over medlemmernes kursusønsker inviterede uddannelsesudvalget et repræsentativt antal medlemmer til at deltage i en brainstorming om emner til fremtidige kurser. Mødet gav stof til eftertanke, og forslagene vil blive afprøvet i løbet af Aftenkurser Efterspørgslen af aftenkurser er voksende, og det er ikke kun de samme medlemmer, der udnytter medlemskabet til gratis efteruddannelse. Mange nyuddannede optometrister og andre medlemmer deltager i stigende grad i kurserne. Der har været afholdt 9 aftenkurser med i alt 302 deltagere, dette giver i gennemsnit 34 deltagere pr. aften. Herudover har flere af de studerende på uddannelsesinstitutionerne deltaget, og disse er ikke medregnet i de nævnte tal. Uddannelsesinstitutionerne har igennem mange år stillet deres faciliteter til rådighed for kursusaftenerne, og det har altid fungeret godt, desværre kan lokalerne på TEC som maksimum kun rumme 40 personer, hvad der er i underkanten med det stigende antal deltagere. Det er derfor spændende at se de nye lokaler, som KEA skal flytte ud i, og hvilke muligheder der vil være for afholdelse af aftenkurser her. Der har været afholdt 9 aftenkurser med i alt 302 deltagere Optometrikonferencen I maj måned inviterede Danmarks Optikerforening til en 3 dages Optometrikonference. Fredagen var helliget synstræning, hvor blandt andet Susan Barry havde et spændende indlæg om sine egne oplevelser, som skelepatient. Susan Barry, der er professor I biologi ved Wesleyan University, USA, har skrevet bogen Fra skelen til en verden med dybde, som hun signerede efter foredraget. Dagen blev afsluttet med et festligt indslag af en kendt amerikansk astronaut Dan Berry, der med fantastiske billeder fortalte om, hvordan synet opfører sig i vægtløs tilstand. Lørdagens hovedemne var samarbejdet mellem øjenlægen og optikeren/optometristen, og hvilke anomalier optikeren/optometristen kan erkende og henvise til øjenlæge. Louis Catania, som selv er Optometrist, fortalte om, hvordan han i sit daglige arbejde gør brug af sin kliniske viden på klinikken i sit hjemland Texas, USA. Klinikken drives af Øjnelæge Ernst Nicolitz, som også var forelæser. Dagen blev afsluttet med en debat om optikerens/optometristernes samarbejde med øjenlægerne. Om søndagen var der fokus på laserkirurgi, hvor Jannik Boberg Ans præsenterede nogle interessante cases med patienter, der havde fået foretaget forskellige øjenoperationsløsninger. Selv om det var en meget spændende weekend med både internationale som danske foredragsholdere, var deltagerantallet desværre ikke så højt. Konsekvensen var at uddannelsesudvalget, besluttede at ændre konceptet for den næste konference, som der klan læses mere om neden for. 13

14 Kontaktlinsekonferencen Årets kontaktlinsekonference adskilte sig fra tidligere konferencer ved, at deltagerne kunne vælge mellem workshops og forelæsninger. Samtidig var programmet tilrettelagt, så deltagerne fik noget håndgribeligt med hjem til brug i optikerbutikken dagen efter. Foreningens valg af primært danske foredragsholdere viste sig at blive en stor succes. Emnerne var blandt andet multifokale linser, bløde toriske linser, tørre øjne, myopikontrol, hybridlinser, spaltelampe og minisclerallinser, og de over 200 deltagere var begejstrede for konferencens indhold, niveau, og valg af foredragsholdere. De mange workshops tiltrak så mange interesserede, at deltagerne måtte sidde på borde og i vindueskarme for at have mulighed for at høre om de spændende emner. Leverandørerne var med til at danne en spændende ramme om udstillingen med præsentationer af de nyeste kontaktlinseprodukter, farmaceutiske produkter og instrumenter. Som eksempel kan nævnes TopCons nyeste OCT-skanner og MMC's avancerede funduskamera. Foreningens valg af primært danske foredragsholdere viste sig at blive en stor succes De afleverede evalueringsskemaer viste da også, at langt størstedelen havde vurderet konferencen som helhed til fem ud af seks mulige eller meget god. fremtræder med et mere moderne lay-out, der danner en flot ramme om spændende faglige artikler og flotte modereportager. Udviklingen har været mulig ved at flytte trykkeri og ved, at foreningens kommunikationsmedarbejder Malene Østerby har overtaget nogle af de journalistiske opgaver, der tidligere blev varetaget ude af huset. Det har tilført bladet en frisk linje med firmaportrætter og en bedre sammenhæng med hjemmesiden. Sideantallet er også blevet udvidet, så det er muligt at holde fokus på optikeren/optometristen som sundhedsperson samtidig med, at der er kommet lidt mere omtale af messer og mode. Bladet dækker således de tre førende messer i Europa, Silmo i Paris, Mido i Milano og Opti i München. Både af hensyn til læserne og annoncørerne er det vigtigt, at OPTI- KEREN opleves som en samarbejdspartner også på den front. At bladet er et attraktivt medie kan også mærkes på annoncesalget, hvor der har været en stigning på 16%, det er meget tilfredsstillende specielt, når tiderne tages i betragtning, og når man sammenligner med andre brancheblade. Optikeren er ifølge DG Media unik i den betydning, at ingen andre fagblade rammer en branche så godt som OPTIKEREN. Bladet er inde i en god udvikling, og vi vil søge at fortsætte den nuværende linje med at udvikle OPTIKEREN mere og mere i retning af et egentlig magasin. Det vil kunne være med til at fastholde bladet som det primære medie for annoncører, der vil i kontakt med det danske optikermarked. Medier Optikeren Foreningens fagblad OPTIKEREN har været igennem en udvikling, som gør, at bladet 14

15 Magasinet OPTIKEREN kan ikke undgå at have betydning for foreningens økonomi, og det er derfor meget tilfredsstillende, at økonomien er i balance, også når vi indregner vores redaktionelle medarbejdere, se grafik. En hjemmeside er ikke statisk, det er hele tiden nødvendig at være åben for nye tiltag. Derfor er der også i 2011 sket forandringer, og portalen fremstår derfor noget anderledes i forhold til tidligere., og de nye muligheder for at gøre siden mere dynamisk har betydet, at hvert besøg giver nye oplevelser. Danmarks Optikerforening har valgt helt at satse på elektroniske nyhedsbreve, og har samtidig mulighed for opdeling i flere segmenter end tidligere. Det har også vist sig at nyhedsbrevene bliver læst af mange og vi får en hurtig respons fra modtagerne. I 2011 udsendte vi 15 nyhedsbreve og 10 kursusinvitationer, dette er en stigning i forhold til året før på mere end 50%. Der er kommet flere billeder på siden, som gør det nemmere at finde de informationer, man søger, og ikke mindst fremtræder siderne forskelligt alt efter, om der er målrettet forbrugeren, medlemmerne eller branchen. Statistikken viser da også en øget interesse. Antallet af besøgende er steget med 26% i forhold til året før, dvs. mere end 100 besøgende hver dag. Af nye muligheder skal også nævnes tilmelding til kurser via hjemmesiden, Indberetnings skemaer og ikke mindst har ekstranettet fået et facelift. 15

16 16

17 6 gode grunde til at være medlem 1. Medlemmernes forening Danmarks Optikerforening er en forening for alle optikere/optometrister i Danmark. Foreningen er en demokratisk organisation, hvor du som medlem har mulighed for at få indflydelse på din fremtid som optiker/optometrist både med hensyn til udvikling af kompetencer, men også på det politiske arbejde. Vedtægterne foreskriver et flertal af fagfolk i bestyrelsen. Dette sikrer, at beslutninger træffes med baggrund i fagets uddannelse og daglige arbejde. 2. Rådgivning til medlemmerne Hos Danmarks optikerforening kender vi faget og kan trække på en række af faglige eksperter. Er der spørgsmål, såvel faglige som juridiske i forhold til lovgivningen, kunder eller andet samarbejde, kan du derfor altid få kompetent vejledning hos os. Som erhvervsmedlem har du yderligere mulighed for assistance, hvis du bliver involveret i patientklagesager, arbejdsretssager eller andre erhvervsmæssige spørgsmål. 3. Synlighed i samfundet Danmarks Optikerforening er en ligeså naturlig høringspart for medierne som for det offentlige. Samtidig bruger vi medierne til at fremme foreningens budskaber, når relevante emner er til debat i samfundet. Via medlemskabet er du med til at give Danmarks Optikerforening en stemme i samfundsdebatten. 4. Fagligt fællesskab og vidensdeling Som medlem kan du selv være med til at præge fagets udvikling og få kendskab til den nyeste viden inden for optometrien. Vi tilbyder gratis aftenkurser, og du kan deltage i diverse konferencer og endagskurser til fordelagtige priser. Det er en integreret del af medlemskabet, at man modtager branchebladet Optikeren 6 gange om året. Som medlem vil du også blive opdateret på den nyeste viden og de nyeste tendenser inden for optometrien via vores elektroniske nyhedsbrev. 5. En stemme Internationalt Danmarks Optikerforening er med i ECOO, det Europæiske Råd for Optikere og Optometrister, desuden er vi en del af Nordisk Optikerråd. Vi er som organisation også medlem af EAOO, det Europæiske Akademi for Optikere og Optometrister. Specielt ECOO arbejder hårdt i EU-regi med at sikre de samme rettigheder overalt i Europa og en udvidelse af Optikernes/optometristens arbejdsområde. 6. Dansk ErhvervsOptik Et virksomhedsmedlemskab i Danmarks Optikerforening giver mulighed for at komme med i Dansk Erhvervsoptik. Dansk Erhvervsoptik er blandt de store udbydere indenfor erhvervsbriller herunder specielt skærmbriller. Medlemskabet giver mulighed for at levere til offentlige institutioner og mange store private virksomheder. 17

18 Bestyrelse Ekstern bestyrelsestilforordnet Per Michael Larsen, Formand, Optometrist Steen Saust, Næstformand, Optometrist, Kraskin Skeffington Institut Rasmus Planck, Optiker, Kædedirektør, F. A. Thiele A/S Søren Broberg, Optiker, Kædechef, Profil Optik A/S Jeanet Lehmbeck, Direktør, Optogruppen Anders Kristiansen, Optiker, Nyt Syn Erik Severin, Optometrist, Unik Optik Hans Barth, fhv. Direktør Jyske Bank Uddannelsesudvalg Steen Saust Anette Slyngborg Bo Lauenborg Steen Aalberg Nicolaj Aagaard Per Michael Larsen Videncenter for Synsoptimering Lene Frigast Kriegbaum Maria Beadle Kops Rømer Finn Abildgaard Per Carlsen Steen Saust Per Michael Larsen 18

19 Oversigt over ekstern repræsentation 2011 Område Forening, udvalg mv. Navn Uddannelse, Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsfonden Erhvervsakademi Dania s Bestyrelse Per Michael Larsen Birger Borch Larsen Erhvervsakademi Dania s Uddannelsesudvalg, Optikerhøjskolen Pointudvalget Steen Saust Per Michael Larsen Dorthe Kallehauge Louise Suhr Lauridsen Hans Bleshøy Hans Tærsbøl Nationalt samarbejde Samarbejdsgruppe med Øjenlægerne Birger Borch Larsen Jette Møller Per Michael Larsen Internationalt samarbejde NOR, Nordisk Optiker Råd ECOO, European Counsil of Optometri and Optics Education Committee under ECOO SOKKO, Skandinavisk Optometri Kongres KOmite Jette Møller Per Michael Larsen Jette Møller Per Michael Larsen Per Michael Larsen Steen Saust Steen Aalberg Karsten Haarh Foreninger Værn om Synet, Hovedbestyrelsen Per Michael Larsen Værn om Synet s fagkyndige komite Svend-Erik Runberg Klagenævn Sundhedsvæsenets disciplinærnævn Birger Borch Larsen Peter Smaakjær Patientombuddets sagkyndige konsulenter Hans Bleshøy Henrik Holton Hanne Weihrauch 19

20 Danmarks Optikerforening Langebrogade København K Tlf.: do@optikerforeningen.dk 20