Viborg Kommune Naturlig hydrologi Skals Enge syd for Simested Å

Transkript

1 Viborg Kommune Naturlig hydrologi Skals Enge syd for Simested Å TEKNISK OG BIOLOGISK FORUNDERSØGELSE

2 Viborg Kommune Naturlig hydrologi Skals Enge syd for Simested Å TEKNISK OG BIOLOGISK FORUNDERSØGELSE Rekvirent Viborg Kommune Prinsens Alle Viborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Asger A. Kristensen Kvalitetssikring Hans-Martin Olsen Revisionsnr. 0 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund Eksisterende forhold Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag Opmåling og højdemodel Eksisterende afvandingssystem Dræn Naturforhold Natura 2000 naturtyper og arter Fuglebeskyttelsesområdet Øvrige bilag I fuglearter Trusler mod vand- og engfuglene Habitatområdet Bilag IV-arter Nedstrømsliggende vandområder Okker Eksisterende arealanvendelse Jordbundsforhold Nedbør og afstrømning Eksisterende afvandingsforhold Topografi Plangrundlag Tekniske anlæg Veje og broer mv Bygninger Ledninger Spildevand og vandforsyning Kulturhistoriske fund og fortidsminder Projektforslag De enkelte projektelementer Indledende arbejder... 27

4 3.1.2 Etablering af bekkasinskrab Genslyngning af Elbæk Grøft Tilkastning af grøfteforløb Myndighedsbehandling Konsekvensvurderinger Fremtidige afvandingsforhold Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Fremtidig drift Konsekvenser for eksisterende natur Konsekvenser for udpegede arter og naturtyper Konsekvenser for bilag IV-arter Nedstrømsliggende vandområder Ejendomsmæssig forundersøgelse Anbefalinger Tidsplan og økonomi Referencer... 38

5 KORTFORTEGNELSE 1. Oversigtskort, eksisterende forhold 1: Natura 2000 oversigtskort 1: Eksisterende afvandingsforhold 1: Projekterede ændringer 1: Terrænets strømningsveje 1:4000

6 BILAGSFORTEGNELSE 1. Udtalelse fra Viborg Museum 2. Botaniske feltregistreringsskemaer 3. Nedbørs- og fordampningsdata Længdeprofil Elbæk Grøft 1:50 / 1:5000

7 RESUMÉ Skals Enge beliggende ved Hjarbæk Fjord er udpeget af Staten som lokalitet til etablering af naturlig hydrologi. Nærværende rapport er en teknisk- og biologisk forundersøgelse, der har til formål at beskrive mulighederne for at etablere naturlig hydrologi på arealerne. Undersøgelsesområdet er beliggende i Natura 2000-område nr. 30. Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk. Etableringen af naturlig hydrologi skal gennemføres for at medvirke til sikring af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på henholdsvis habitat- og fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag. Der er ingen kortlagte habitatnaturtyper i området og forundersøgelsens hovedfokus, er primært at skabe forbedrede forhold for fuglebeskyttelsesområdets to udpegede ynglefugle og syv udpegede trækfugle. Sekundært skabes potentiale for udviklingen af naturtyperne i området. De vigtigste fuglearter for Skals Enge er eng- og vadefugle. Yngle- og fourageringsmulighederne for arterne engsnarre, rørdrum og klyde skal forbedres gennem forbedring af den hydrologiske tilstand på arealet. Ud over udpegningsarterne håndterer forundersøgelsen relevante Bilag IV-arter og øvrige lokale og egnskarakteristiske arter. Forundersøgelsens konklusion er overordnet at Skals Enge er mindre egnet til etablering af naturlig hydrologi. Der findes et minimalt antal grøfter og ingen dræn i området. Sløjfning af grøfter og dræn anvendes traditionelt til etablering af naturlig hydrologi og det er, som nævnt, ikke muligt i undersøgelsesområdet. Med hovedfokus på forbedring af forholdene for eng- og vadefuglene er der foreslået følgende projektelementer: Etablering af bekkasinskrab Gensnoning af Elbæk Grøft Tilkastning af grøfteforløb Ved gennemførelse af disse vil forholdene forbedres væsentligt for især eng- og vadefuglene, men også øvrige dyre- og plantearter får forbedrede vilkår i undersøgelsesområdet. Gennemførelsen af de foreslåede projektelementer medfører ingen negative påvirkninger af eksisterende naturforhold i Skals Enge. 7 / 39

8 Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Som led i opfyldelsen af målsætningerne for Natura 2000-område nr. 30. Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk (herefter også benævnt N30), arbejder Viborg Kommune med mulighederne for at skabe naturlige hydrologiske forhold i Skals Enge. Der er således gennem tilskudsordningen Natura 2000-projekter Etablering af naturlige vandstandsforhold afsat midler til udarbejdelsen af en forundersøgelse for etablering af naturlig hydrologi i Skals Enge, syd for Simested Å. Formålet med ordningen er gennem etablering af naturlig hydrologi, at forbedre forholdene for arter og naturtyper på henholdsvis habitat- og fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag. Af Viborg Kommunes Natura 2000-handleplan for N30 fremgår det, at målsætningen er at etablere naturlig hydrologi på 276 hektar indenfor hele Natura 2000 området. Figur 1.1.1: Udsigt over Skals Enge. Undersøgelsesområdet er beliggende vest for Skals i Viborg Kommune, ned til Hjarbæk Fjord. Undersøgelsesområdet fremgår af figur / 39

9 Figur 1.1.2: Oversigtskort der viser projektets geografiske placering. Rød streg angiver undersøgelsesområdet. Grøn streg afgrænsningen af Natura 2000 området. Området dækker 74 hektar og er karakteriseret ved at være et lysåbent, græsdomineret område, med større områder med stor fugtighed. Det er præget af mere eller mindre ekstensive driftsformer som afgræsning og høslet. Områder der er uden landbrugsdrift, er for størstedelens vedkommende groet til i tagrør. Området er, som det ses af figur , beliggende i Natura 2000 område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk. Natura 2000 området er et stort område dækkende ca hektar, hvoraf vandområdet i Limfjorden udgør 9329 hektar. På kort 2 ses det arealmæssige omfang af N30, samt de kortlagte habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Med nærværende tekniske og biologiske forundersøgelse har Viborg Kommune til sigte at undersøge mulighederne for at etablere naturlig hydrologi i Skals Enge. Det primære formål med at etablere naturlig hydrologi er at skabe forbedrede fouragerings- og ynglelokaliteter for fuglearter fra fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag, samt bilag IV-arter under habitatdirektivet. 9 / 39

10 2 EKSISTERENDE FORHOLD I det følgende gives en status for de elementer, der er relevante for at fastsætte anbefalinger og konklusionerne i forundersøgelsen. Det omfatter blandt andet en status og beskrivelse af de biologiske forhold i Skals Enge både hvad angår internationale bestemmelser, den nationale lovgivning vedrørende beskyttede naturtyper i Danmark, samt eventuelle Bilag IV-arter med relevans for undersøgelsesområdet. 2.1 Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlag for habitatområde nr Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale og Skravad Bæk Naturtyper: Vadeflade (1140) Enekrat (5130) Lagune (1150) Tørt kalksandsoverdrev (6120) Bugt (1160) Kalkoverdrev (6210) Rev (1170) Surt overdrev (6230) Strandvold med enårige planter (1210) Tidvis våd eng (6410) Strandvold med flerårige planter (1220) Urtebræmme (6430) Kystklit/klippe (1230) Nedbrudt højmose (7120) Enårig strandengsvegetation (1310) Hængesæk (7140) Strandeng (1330) Tørvelavning (7150) Klithede (2140) Kildevæld (7220) Søbred med småurter (3130) Rigkær (7230) Kransnålalge-sø (3140) Bøg på mor (9110) Næringsrig sø (3150) Bøg på muld (9130) Brunvandet sø (3160) Ege-blandskov (9160) Vandløb (3260) Stilkege-krat (9190) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Skovbevokset tørvemose (91D0) Elle- og askeskov (91E0) Arter: Kildevælds-vindelsnegl (1013) Stor vandsalamander (1166) Grøn kølleguldsmed (1037) Damflagermus (1318) Stor kærguldsmed (1042) Odder (1355) Bæklampret (1096) Spættet sæl (1365) Flodlampret (1099) Blank seglmos (1393) Stavsild (1103) Gul stenbræk (1528) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 24 Hjarbæk Fjord Fugle: Ynglefugle: Engsnarre Rørdrum Trækfugle: Sangsvane Blishøne Taffeland Hjejle Klyde Hvinand Troldand Tabel 2.1.1: Udpegningsgrundlaget for de dele af Natura 2000 område nr. 30 der omfatter undersøgelsesområdet. (F14 fremgår ikke da der ikke er overlap med undersøgelsesområdet). Miljøministeriet (2011). 10 / 39

11 Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 30. Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk er angivet i tabel Udpegningsgrundlaget er kun medtaget for det relevante habitat- og fuglebeskyttelsesområde. 2.2 Opmåling og højdemodel Der er i forbindelse med forundersøgelsen foretaget opmåling på udvalgte lokaliteter til anvendelse ved beregning af vandbalancen for projektområdet. Vandløbene Nørbæk Landgrøft og Elbæk Grøft er mindre vandløb/grøfter, der er opmålt i forbindelse med forundersøgelsen. Viborg Kommune har leveret en digital højdemodel dækkende projektområdet. Leverancen er foretaget på baggrund af laserscanning gennemført af BlomInfo A/S. Data er leveret som 1,6 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Eventuelle koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 4,9 cm. 2.3 Eksisterende afvandingssystem I undersøgelsesområdet løber to mindre vandløb/grøfter, der begge har udløb i Hjarbæk Fjord. Begge vandløb karakteriseres overordnet ved at være meget grøftelignende og hovedparten af afstrømningen fra området sker gennem disse to grøfter. Som det fremgår af kort 1, er Nørbæk Landgrøft beliggende i områdets nordlige del og modtager bl.a. vandet fra Skals Renseanlæg, der er beliggende øst for undersøgelsesområdet. Energi Viborg Spildevand A/S står for vedligeholdelsen af Nørbæk Landgrøft. Der oprenses normalt en gang årligt i grøften. Elbæk Grøft er beliggende i undersøgelsesområdets sydvestlige afgrænsning. Vedligeholdelsesansvaret for grøften påhviler lodsejerne, da vandløbet er privat. Ud over de to hovedgrøfter findes en række mere eller mindre funktionsdygtige grøfter indenfor undersøgelsesområdet. Hovedparten af disse er beliggende i områdets nordlige del, syd for Nørbæk Landgrøft, hvortil de har udløb. Nord og syd for undersøgelsesområdet findes to væsentligt større vandløbssystemer: Simested Å mod nord og Skals Å mod syd. Når man ser på oplandet til undersøgelsesområdet og dermed den mængde vand der løber til de to mindre vandløb begrænses dette naturligt af de to store vandløbssystemer. På baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase er oplandet til undersøgelsesområdet således opgjort til 4,27 km 2. I forbindelse med opgavens løsning er der ligeledes udtaget oplande til de største åbne tilløb, som findes inden for undersøgelsesområdet. De udtagne oplande er vist i tabel / 39

12 Projektlokalitet Opland km² Undersøgelsesområdet 4,27 Nørbæk Landgrøft 1,22 Elbæk Grøft 2,25 Tabel 2.3.1: Relevante oplande i forbindelse med projektoplandet ved Skals Enge. Virksund dæmningen Hjarbæk Fjord adskilles mod nord fra den øvrige del af Limfjorden med en sluse ved Virksund. Ifølge basisanalysen for N30 ændredes slusepraksis i Før 1991 fungerede slusen som afvandingssluse for fjorden og de fire relativt store vandløbssystemer, der løber til Hjarbæk Fjord. I dag er praksis, at slusen står åben bortset fra tidspunkter, hvor vandstanden i Lovns Bredning stiger til mere end 40 cm over normal vandstand, Naturstyrelsen (2012c). Da vandløbene indenfor projektområdet har direkte udløb til Hjarbæk Fjord, er det relevant at se på data for vandstanden i fjorden, da denne vil være medbestemmende for vandstanden i vandløbenes nedstrøms strækning. Af figur fremgår varighedskurven for Hjarbæk Fjord. Kurven er udarbejdet på baggrund af en dataserie fra Orbicons hydrometridatabase for perioden , samt et datasæt leveret af Viborg Kommune for perioden Varighedskurve Hjarbæk Fjord, Virksunddæmningen Sommer Året Vinter Vandstand (cm DVR90) % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur Varighedskurve for Hjarbæk Fjord. Varighedskurven viser blandt andet, at der set over året i 50 % af tiden, er en vandstand på ca. 12,5 cm DVR90 eller mindre, i Hjarbæk Fjord. 12 / 39

13 2.3.1 Dræn I forbindelse med forundersøgelsen er der søgt drænoplysninger i Orbicons drænarkiv. Der findes ingen kendte dræn i området. Der er ikke kommet yderligere oplysninger vedrørende dræn gennem den ejendomsmæssige forundersøgelse, Orbicon (2012). 2.4 Naturforhold Vegetationen i området er beskrevet ud fra gennemførte feltregistreringer i september måned Alle registreringer er foretaget af biolog Erik Hammer. I forbindelse med vegetationsundersøgelsen fastsættes naturtypernes tilstand efter Danmarks Miljøundersøgelsers (nu Bioscience) metode med en femdelt skala: høj (I), god (II), moderat (III), ringe (IV) og dårlig (V). De to klasser I og II med hhv. høj og god naturtilstand opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus for den givne naturtype under forudsætning af, at der foreligger en prognose der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode naturtilstand. Naturtyperne omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, om beskyttelse af særlige naturområder, fremgår af figur Denne eksisterende kortlægning har indgået som en del af baggrundsmaterialet forud for gennemførelsen af feltundersøgelserne. Figur 2.4.1: Beskyttet natur indenfor undersøgelsesområdet. Blå: søer, Grøn: Eng. Orange: Strandeng. Rød linje: Undersøgelsesområdet. Danmarks Miljøportal (2012). 13 / 39

14 I alt er ca. 33 ha. indenfor undersøgelsesområdet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Således udgøres ca. 45 % af det samlede undersøgelsesområde af beskyttede naturarealer. De botaniske undersøgelser viser, at naturtilstanden både i de kortlagte naturtyper og udenfor generelt er dårlig. Langt hovedparten af området klassificeres ikke som egentlige naturtyper, men som kulturenge og større områder med tagrør. Kulturengene domineres af få arter som eksempelvis alm. rajgræs og lav ranunkel. Der er registreret to forekomster af mose/kær, hvortil der er udarbejdet særskilt planteliste og naturtilstandsvurdering. Delområderne fremgår af figur Vegetationen i delområde E1 består blandt andet af arter som krybende baldrian, blågrøn kogleaks, strandtrehage, tiggerranunkel, nikkende brøndsel mv. I det noget mindre delområde E2 er der registreret arter som mose-bunke, fløjlsgræs, kær-snerre, høj sødgræs, gåse-potentil, vand-brandbæger m. fl. For både delområde E1 og E2 estimeres naturtilstanden til IV dårlig. Af bilag 2 fremgår feltregistreringsskemaerne for de to delområder. Figur 2.4.2: I undersøgelsesområdets nordlige del er registreret to forekomster af plantesamfund der har en vis botanisk interesse. Som vist på figur findes der ud over de terrestriske naturtyper to mindre søer indenfor undersøgelsesområdet. Foruden disse to beskyttede vandhuller findes der flere lavninger i området, der i perioder er mere eller mindre vanddækkede. 14 / 39

15 2.4.1 Natura 2000 naturtyper og arter Området ved Skals Enge indgår som nævnt i Natura 2000 område nr. 30. der udgøres af habitatområde H30 og fuglebeskyttelsesområderne F14 og F24. I det følgende beskrives relevante forhold for disse Fuglebeskyttelsesområdet Undersøgelsesområdet ved Skals Enge indgår i fuglebeskyttelsesområdet F24. I tabel fremgår observationer af de arter, der indgår på udpegningsgrundlaget. Tallene er udtræk fra DOF-basen (2012). Udtrækket er baseret på lokaliteten Skals Enge i DOF-basen, som ikke er nærmere defineret geografisk. Det betyder, at observationerne ikke udelukkende kan tilknyttes undersøgelsesområdet, men må formodes at udgøre de samlede observationer for områderne beliggende nord, syd og øst for Ynglefugle Engsnarre 1 Rørdrum Ingen observationer Trækfugle Sangsvane Klyde 6 2 Blishøne 23 2 Hvinand 3 Taffeland Ingen observationer Troldand 40 8 Hjejle Tabel 2.4.1: Observationer af udpegningsarter i Skals Enge. Observationerne stammer fra DOF-basen (2012). Tallene er maks-tal dvs. det højeste antal observerede fugle i det pågældende år. Skals Enge anses som potentiel ynglelokalitet for de to arter engsnarre og rørdrum, hvoraf engsnarrene er registreret i I det følgende gives en kort beskrivelse af 15 / 39

16 arterne og deres krav til levestedet, herunder en vurdering af Skals Enge som egnet lokalitet for den enkelte art. DOF-basen (2012) er anvendt som reference til artsbeskrivelserne. Engsnarre På landsplan meget truet fugleart pga. intensiv landbrugsdrift og et generelt tidligt tidspunkt for græs- og høslet. Arten har behov for høj vegetation med en fugtig bund. Erfaringer fra lignende projekter viser, at det ofte kræver mange år før virkningerne af mere eller mindre intensiv landbrugsdrift aftager og der skabes forhold, som engsnarren ønsker at yngle i. Af tabel fremgår, at der kun findes en enkelt observation af arten indenfor de seneste ti år. Prognosen er ukendt for arten på grund af meget fluktuerende bestande i området. Miljøministeriet (2011). Rørdrum Arten er ualmindelig som ynglefygl på landsplan. Lever i tagrørskove og sumpområder, og den er mest almindelig ved de vestjyske fjorde. Arten lever af fisk, padder og andre smådyr. Potentialet som yngle- og fourageringområde anses i Skals Enge som værende gode, hvis der skabes flere levesteder for artens fødegrundlag. Der er dog ingen observationer af arten i området indenfor de sidste ti år. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig i hele N30 på grund af en lille og ustabil bestand i området, Miljøministeriet (2011). Klyde Arten yngler i Danmark i spredte kolonier på strandenge eller på småøer. Blandt andet Vadehavet og områder nord for Limfjorden udgør vigtige fouragerings- og ynglelokaliteter. Arten er kun observeret fåtalligt i 2007 og Klyden er i yngletiden meget følsom overfor predation af rovdyr som ræv og mink. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig på grund af tilgroning og afvanding på egnede raste- og fourageringspladser ved Hjarbæk Fjord, Miljøministeriet (2011). Blishøne Almindelig fugleart i Danmark. Yngler i rørsump langs søer og fjorde, hvor den etablerer sin rede i skjul for rovdyr. Optræder ofte i store flokke i større søer og i fjorde tæt på land udenfor yngletiden. Af tabel fremgår, at arten kun er observeret i to år i tidsserien på ti år. Dette formodes at bero på manglende registreringer, da arten bør være en almindelig gæst i området omkring Skals Enge. Taffeland Almindelig trækgæst i Danmark og yngler stedvist, mest i næringsrige søer og moser i de østlige dele af landet. I Nord- og Vestjylland yngler den især i brakvandslaguner. Arten lever af vandplanter samt smådyr og insekter. Ifølge tabel er arten ikke observeret i Skals Enge i perioden / 39

17 Troldand Arten er udbredt i det meste af landet. Danmark udgør desuden et meget vigtigt overvintringsområde for arten. Den lever af invertebrater samt blandt andet frø fra vandplanter. Arten er observeret i mindre flokke i 2006 og 2009 i Skals Enge. For arterne blishøne, taffeland og troldand er prognosen ugunstig eller vurderet ugunstig på grund af reduceret fødegrundlag på grund af næringsstofbelastning i Hjarbæk Fjord, Miljøministeriet (2011). Sangsvane Arten ses hvert år i større antal på arealerne ved Skals Enge. Sangsvanen trækker til Danmark fra Europa som overvintringslokalitet. Den lever af vandplanter, græs og vinterafgrøder på marker, og Skals Enge fungerer som fourageringslokalitet for fuglearten. Hvinand Ingen kendte ynglelokaliteter i Danmark ud over Nordsjælland. Den er dog en meget almindelig træk- og vintergæst og kan opholde sig her i landet i stort antal, især i kolde vintre. Limfjorden har tidligere været en yndet raste- og fourageringslokalitet for arten, men er det ikke længere. Hjejle Hjejlen ygler ikke mere i Danmark, men er en meget almindelig trækfugl, der om foråret og efteråret ses i store flokke på eng- og markarealer. Arten er observeret i betydeligt antal i Skals Enge i flere af årene. Arterne sangsvane, hvinand og hjejle vurderes at have stabile eller stigende rastebestande i N30 som helhed og prognosen er derfor gunstig eller vurderet gunstig, Miljøministeriet (2011) Øvrige bilag I fuglearter Ud over ovenstående arter fra fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag anses det for relevant at se på øvrige arter fra fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, og der er ifølge DOF-basen (2012) registreret følgende arter i området ved Skals Enge: Plettet rørvagtel, fiskeørn og almindelig ryle. De fleste arter er kun observeret som rastende eller fouragerende Trusler mod vand- og engfuglene Hjarbæk Fjord er som resten af Limfjorden, påvirket af for store tilledninger af næringsstoffer fra land. Dette resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse, samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes af disse forhold og dermed også fødegrundlaget for taffeland, troldand og hvinand, der i forskellig grad lever af hvirvelløse dyr på bunden. Blishøne, 17 / 39

18 der lever af vegetation, påvirkes også af det ustabile fødegrundlag, Miljøministeriet, (2011). Tætte bestande af tagrør og lignende i de lysåbne engarealer forringer levestederne for bl.a. engsnarre og klyde, Miljøministeriet, (2011). Forstyrrelser er ligeledes angivet som en trussel mod bl.a. rastende hvinand, Miljøministeriet, (2011). Hertil formodes at komme en ikke uvæsentlig trussel i form af predation fra ræve, mink mv. Disse udgør traditionelt en stor risiko for ynglesuccesen hos de jordrugende engfugle. Der er ikke dokumenterede forekomster af de nævnte rovdyr, men det formodes at de færdes jævnligt i området. Der findes i lovgivningen reguleringsmuligheder for både mink og ræv Habitatområdet Undersøgelsesområdet er ligesom resten af N30 omfattet af Habitatområde H30, der således dækker hele Natura 2000 området, jf. kort 2. Af tabel fremgår udpegningsgrundlaget. Ingen af habitatnaturtyperne findes i Skals Enge. Tilsvarende er ingen af udpegningsgrundlagtes arter dokumenteret fundet indenfor undersøgelsesområdet Bilag IV-arter Ingen af arterne på udpegningsgrundlaget for habitatområde H30 har dokumenteret levested i Skals Enge. Af habitatdirektivets Artikel 12 og Bilag IV fremgår, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyrearter uanset, om de forekommer indenfor eller udenfor et Natura 2000 område. I forbindelse med en overordnet kortlægning af de strengt beskyttede Bilag IV arters udbredelse i Danmark blev følgende arter fundet i det 10 x 10 km UTM kvadrat, der bl.a. omfatter Skals Enge, Søgaard & Asferg (2007): Spidssnudet frø Spidssnudet frø er vidt udbredt i hele Danmark og formodes også at leve i området omkring Skals Enge. Spidssnudet frø tåler en vis grad af saltholdighed i ynglevandhullerne, og det er muligt, at den yngler i nogle af de små søer og vandhuller i engene, der kun er lidt salte. Men Skals Enge vurderes generelt ikke at være et godt leveområde for arten, der foretrækker større sammenhængende mose- og engområder med egnede ynglevandhuller. Løgfrø Løgfrø forekommer flere steder i Danmark, men er truet og i tilbagegang. Arten raster i nærheden af ynglelokaliteten, hvor der er lav vegetation, bare sandflader eller bar muldjord. Skals Enge vurderes ikke at være et særligt godt levested for arten. 18 / 39

19 Strandtudse Strandtudse yngler gerne i temporære vandhuller på afgræssede enge og strandenge, og den tåler op til 10 promille salt i ynglevandhullerne. Rasteområdet er gerne klitformationer og strandenge med meget lav vegetation. Strandtudse vurderes at kunne være tilknyttet undersøgelsesområdet i nogen grad. Markfirben Markfirben er vidt udbredt i Danmark. Arten er sårbar som følge af bestandsopsplitning og isolering. Markfirben er varmeelskende og afhængig af soleksponerede sydvendte skrænter og skråninger med forholdsvis let, veldrænet jord, hvori æggene lægges. De samme lokaliteter anvendes også ofte til vinterdvale. Der er i Skals Enge ingen oplagte områder med de beskrevne forhold og det formodes, at arten ikke er tilknyttet lokaliteten. Flagermus Det er givet, at flagermus anvender området ved Skals Enge som fourageringslokalitet, men der findes ingen oplagte rastepladser til dyrene såsom bygninger og gamle træer. Området anses derfor ikke som et vigtigt fouragerings- og rasteområde for flagermus. Arterne sydflagermus, brunflagermus og vandflagermus forventes at fouragere i et vist omfang i Skals Enge. 2.5 Nedstrømsliggende vandområder Som tidligere nævnt grænser undersøgelsesområdet op til Hjarbæk Fjord. Fjorden modtager næringsstoffer fra flere kilder, hvoraf følgende kan nævnes: Fire vandløbssystemer i form af Simested Å, Skals Å, Fiskbæk og Jordbro Å Udvaskning fra omkringliggende jorde Deponering fra luften Frigivelse fra sedimentpuljen på bunden af fjorden Indstrømmende vand fra Lovns Bredning Punktkilder bl.a. fra renseanlæg Som følge af fjordens mange kilder til eutrofiering, er det relevant at se på om etableringen af naturlig hydrologi har konsekvenser for udvaskningen af næringsstoffer hertil. Det vurderes umiddelbart som værende minimalt, hvad etableringen af naturlig hydrologi i undersøgelsesområdet kan medføre af forøget tilførsel af næringsstoffer til Hjarbæk Fjord, jf. i øvrigt afsnit / 39

20 2.5.1 Okker Figur 2.5.1: Området indenfor skraveringen er okkerklassificeret som klasse I Stor risiko for okkerudledning. Danmarks Miljøportal (2012). Størstedelen af undersøgelsesområdet omkring Skals Enge er okkerklassificeret som klasse I Stor risiko for okkerudledning, se figur Eksisterende arealanvendelse Størstedelen af arealerne i projektområdet udgør arealer med permanent græs. Ifølge Orbicons arealopgørelse i alt ca. 41 ha. svarende til 56 % af det samlede areal. Hertil kommer naturarealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Disse udgøres primært af fugtige engarealer og strandeng, i alt 33 ha. Arealopgørelsen fremgår af tabel Arealklassifikation Areal, ha Areal, % Natur (NBL - 3) Vedvarende græs I alt Tabel 2.6.1: Oversigt over den aktuelle arealanvendelse indenfor projektområdet. Arealerne drives således ved ekstensive former. Skals Enge er udpeget som værende et særligt følsomt landbrugsområde (SFL-område). Indenfor disse, er det muligt at etablere MVJ-aftaler og omfanget af disse ses på figur / 39

21 Figur 2.6.2: Eksisterende MVJ-aftaler indenfor projektområdet. Danmarks Miljøportal (2012). De arealer, der er underlagt MVJ, er for alles vedkommende driftsændringer i form af femårige aftaler om afgræsning eller slet. 2.7 Jordbundsforhold Ifølge jordbundskortlægning på Danmarks Miljøportal (2012), er jordbunden i undersøgelsesområdet domineret af humusjord i den vestligste del og en mindre del udgøres af grovsandet jord i undersøgelsesområdets østlige del. jf. figur / 39

22 Figur 2.7.1: Jordbund i undersøgelsesområdet ved Skals Enge. Grøn: Humusjord. Lys: Grovsandet Jord. Danmarks Miljøportal (2012). På baggrund af oplysningerne fra Danmarks Miljøportal (2012) vurderes ca. 90 % af undersøgelsesområdets jordbund at bestå af humusjord. 10 % anslås at være grovsandet jord. Denne kortlægning gælder de øverste lag i jordbunden, dvs. til ca. en meters dybde. Når det kommer til de dybereliggende lag viser boringer, der er foretaget i nærheden af undersøgelsesområdet, at jordbunden under det øverste humus lag altovervejende består af sand, karakteriseret som fint-mellem, lys brungrå, kalkfri, "smeltevandssand, Danmarks Miljøportal (2012). Boringerne er foretaget i forbindelse med en geoteknisk undersøgelse ved Skals Renseanlæg samt ved en vandforsyningsboring ved en ejendom syd for undersøgelsesområdet på Nederhedevej Nedbør og afstrømning For at belyse de hydrologiske forhold i Skals Enge er der fra Danmarks Metrologiske Institut indkøbt data med oplysninger om nedbør og fordampning for området ved Skals Enge. Skemaer, der viser de bearbejdede data fremgår af bilag 3. På figur er vist den gennemsnitlige månedsvise nedbør fratrukket den potentielle fordampning, dvs. den gennemsnitlige månedsnettonedbør. 22 / 39

23 Nedbør-potentiel fordampning, Skals Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 2.8.1: Nettonedbøren for DMI s grid dækkende bl.a. Skals Enge. Figuren viser den månedlige gennemsnitlige nedbør i mm, over en tyveårig periode fratrukket den potentielle fordampning. Af figuren ses det, at der i et gennemsnitsår er nedbørsunderskud i fire måneder, i perioden fra og med april til og med juli (i august er der et minimalt nedbørsoverskud). Af bilag 3 kan det yderligere ses, at den gennemsnitlige nettonedbør i årrækken svinger meget, fra ca. 50 mm i 1996 til over 500 mm i år Eksisterende afvandingsforhold Ved beregning af den eksisterende afvandingsdybde i undersøgelsesområdet omkring Skals Enge er anvendt det MapInfo-baserede værktøj Vertical Mapper. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale difference mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen samt den konstruerede vandspejlsmodel på baggrund af vandspejlsberegninger i undersøgelsesområde og de opmålte dimensioner (jf. afsnit 2.2.)). Beregningerne er anvendt til at illustrere de eksisterende afvandingsforhold i undersøgelsesområdet og fremgår af kort 3. I forhold til projektområdet i Skals Enge skal det præciseres, at beregningsresultaterne er anvendt med en vis forsigtighed. Grundet de givne forhold i undersøgelsesområdet (bl.a. topografien) giver modelberegningen et resultat, der afviger mere fra virkeligheden end når værktøjet traditionelt anvendes ved ådalsanalyser til beskrivelse af eksisterende afvandingsdybder. Det skyldes hovedsageligt det meget flade terræn og dermed det forhold, at vandspejlet skydes meget langt væk fra det opmålte vandløb. Kort 3 viser, at der generelt er en høj grundvandstand på arealerne. Store dele af arealet ligger i afvandingsklasserne sump og våd eng, med en afvandingsdybde på op til 0,5 meter. 23 / 39

24 2.10 Topografi Til belysning af de topografiske forhold i området ved Skals Enge er anvendt en digital højdemodel. På figur er højdemodellen tematiseret. Figur : Farvelagt højdemodel der viser topografien i Skals Enge. Af figuren fremgår, at arealet ved Skals Enge er meget fladt. Arealerne ligger alle i kote intervallet fra 0 1 m DVR90. Undtaget herfra er den østlige del af undersøgelsesområdet, der på figur er lysegrøn. Her ligger koten i ca. 1,5 m DVR90. Tilsvarende er gældende for enkelte områder længst ud mod Hjarbæk Fjord. Her er der små lokale hævninger i terrænet. Disse fremgår som lyse områder på ovenstående figur Plangrundlag Af vandplanen for Limfjorden indgår det som en del af indsatsprogrammet, at Elbæk Grøft skal opnå god økologisk tilstand ved en målsætning om at opnå en faunaklasse 5. Målsætningen skal nås ved vandløbsrestaurering og ændret vedligehold. Indsatsen i Elbæk Grøft er imidlertid omfattet af en undtagelse ved udskydelse af tidsfrist pga. manglende viden om tilstand og/eller indsatsbehov. Således er den faglige viden om vandløbet ikke tilstrækkelig til at vurdere indsatsen i første planperiode. De fastsatte mål er udsat i op til to vandplanperioder, således at målopfyldelse først skal ske i 2027, Naturstyrelsen (2012b). 24 / 39

25 2.12 Tekniske anlæg Omfanget af tekniske anlæg indenfor undersøgelsesområdet er meget begrænset. I det følgende beskrives disse Veje og broer mv. Projektområdets østlige grænse udgøres af en grusvej der primært anvendes af områdets lodsejere til kørsel i forbindelse med drift af arealerne. Ved Nørbæk Landgrøfts indløb i projektområdet gennemløber den en rørunderføring. Indløbet til røret består af tre Ø400 betonrør, jf. billede Billede Nørbæk Landgrøft ved indløb til projektområdet. Her gennemløber vandløbet denne tredelte rørunderføring. Ifølge flere lodsejere i området er der under store regnvandshændelser stuvningsproblemer ved dette indløb. Skals Renseanlæg Udenfor undersøgelsesområdet mod nordøst ligger Skals Renseanlæg. Som nævnt udleder renseanlægget renset spildevand gennem undersøgelsesområdet via Nørbæk Landgrøft. Renseanlægget varetager i dag spildevandrensning for borgerne i Skals By. Driften varetages af Energi Viborg Spildevand A/S. Der foreligger i strukturplanen for den fremtidige spildevandsrensning i Viborg Kommune forslag om at udvide Skals Renseanlæg således, at det kan rense spildevand fra den nordlige del af Viborg Kommune. Bliver denne udvidelse realiseret skal Nørbæk Landgrøft og Hjarbæk Fjord 25 / 39

26 håndtere mere renset spildevand end i dag. Strukturplanen arbejder med andre alternativer, og der er ikke vedtaget noget endnu omkring fremtiden for Skals Renseanlæg Bygninger Der findes ingen bygninger indenfor undersøgelsesområdet Ledninger Der er indhentet ledningsoplysninger via LER. Der er ikke indkommet oplysninger om ledningsejere, som har ledninger inden for undersøgelsesområdet Spildevand og vandforsyning Via Danmarks Miljøportal (2012) er der indhentet oplysninger om spildevandsforhold og vandforsyning for tre ejendomme beliggende i nærheden af undersøgelsesområdet. Data fremgår af tabel Adresse Matrikelnummer Spildevand ifølge BBR Vandforsyning Nederhedevej 14, 8800 Viborg 71a Skals By, Skals Nedsivning til sivedræn Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 el. 2 ejendomme) Nederhedevej 14B, 8800 Viborg 23l Skals By, Skals Intet hus Intet hus Nederhedevej 14B, 8800 Viborg 51c Skals By, Skals Intet hus Intet hus Tabel Oversigt over spildevandsforhold og vandforsyning for udvalgte ejendomme beliggende omkring undersøgelsesområdet ved Skals Enge. Oplysningerne er hentet fra BBR registret via Danmarks Miljøportal (2012), den 21. september Kulturhistoriske fund og fortidsminder Der er rettet henvendelse til Viborg Museum vedrørende kulturhistoriske og arkæologiske interesser i området, der skal tages hensyn til i forbindelse med projektet. Viborg Museum har ingen bemærkninger til etableringen af naturlig hydrologi i området. Svarskrivelse er vedlagt som bilag / 39

27 3 PROJEKTFORSLAG De anlægstiltag, der anbefales foretaget, har overordnet til formål at optimere hydrologien indenfor projektområdet til fordel for primært de rastende og ynglende fuglearter, der fremgår af udpegningsgrundlaget for N30. Foruden forbedrede forhold for udpegningsarterne forventes de forbedrede hydrologiske forhold i Skals Enge at medføre positiv virkning for livsvilkår for en række øvrige arter, samt forbedre de landskabelige og rekreative værdier i området. Det overordnede virkemiddel, der anvendes, er at etablere afskrabninger i terrænet (bekkasinskrab), hvis formål er at holde vand tilbage på engen i længere tid hen på foråret til fordel for engfuglene. Hertil kommer en genslyngning af Elbæk Landgrøft, hvis formål blandt andet er at skabe mulighed for at lede vand ind over terræn i perioder med større afstrømning. I afsnittene nedenfor er de enkelte anlægstiltag gennemgået nærmere. 3.1 De enkelte projektelementer De anlægstiltag der foreslås gennemført i forbindelse med projektet er overordnet følgende: 1. Indledende arbejder 2. Etablering af bekkasinskrab 3. Gensnoning af Elbæk Landgrøft 4. Tilkastning af grøfteforløb De projekterede ændringer fremgår af kort 4. De enkelte projektelementer gennemgået i det følgende Indledende arbejder Adgangen til projektområdet sker fra de nærmest liggende befæstede veje og bæredygtige markveje i området. Vejadgang til den nordlige del af projektområdet sker via Nørballe forbi Skals Renseanlæg. Derudover anvendes de lokale adgangsveje/markveje til fremføring af materialer/maskiner til projektområderne Udvælgelsen af de lokale adgangsveje og interimsveje langs grøfter mv. foretages ved en detailprojektering, hvor adgangen og færdsel på arealerne også aftales med lodsejerne. 27 / 39

28 Det påregnes, at transport af materialer nødvendigvis skal foregå med hjælp af køreplader, madrasser eller tilsvarende Etablering af bekkasinskrab For at skabe variation af terrænet i engene og sikre en længere tilbageholdelsestid af vandet i projektområdet etableres bekkasinskrab på udvalgte lokaliteter. Bekkasinskrabene laves med et fladt anlæg på 1:5 1:20. Der etableres lavninger med en dybde på centimeter med varierende størrelse. Placering og udformning af de enkelte bekkasinskrab ses på kort 4. Bekkasinskrabene er placeret i terrænet i eksisterende lavninger, samt efter de strømningsveje der er identificeret ved hjælp af højdemodellen, jf. kort 5. Udgravningen af de projekterede bekkasinskrab giver en samlet jordmængde på ca m 3. Der er i projektforslaget skitseret 23 bekkasinskrab af forskellig størrelse fra ca. 200 m m 2. Jorden håndteres lokalt og skal således ikke transporteres. Den jord der graves op i de enkelte bekkasinskrab udplaneres i et tyndt lag (maksimalt 30 cm) på arealerne omkring skrabet. Der afsluttes med harvning af den udplanerede jord. I et eventuelt detailprojekt anvises den konkrete placering af udplaneringsjorden. Det skal udlægges under hensyntagen tagen til terrænets stømningsveje, jf. kort 5, så der ikke blokeres for tilførsel af vand til det enkelte bekkasinskrab Genslyngning af Elbæk Grøft Vandløbets forløb ændres som skitseret på kort 4. Genslyngningen etableres for at etablere et mere terrænnært vandløb, der har mulighed for at tilføre vand til de vandløbsnære arealer, især i de perioder af året hvor vandstanden er høj. Det nye vandløbsprofil etableres med et anlæg på 1:3 eller fladere hvormed det sikres, at kvæg kan passere vandløbet uden, at der skal etableres overgange. Lokalt, hvor det passer med de omgivende arealers topografi, anbefales det, at anlægget gøres fladere for at skabe banker/banketter, hvor der i perioder af året vil tilbageholdes vand til gavn for især mikrofaunaen. Al vandet i Elbæk Grøft skal ledes ind i det nye forløb. Den eksisterende strækning af Elbæk Grøft bibeholdes som afværge mod arealerne beliggende øst og syd for undersøgelsesområdet. Det nye forløb afsluttes med udløb i et delta/sumpområde, som anvist på kort 4. I deltaområdet vil vandløbets naturlige dynamik etablere en hovedstrømrende, der sikrer passage for vandløbets fauna. Herved sikres målsætningen for Elbæk Grøft som gyde- og opvækstvand for laksefisk. Der udplaneres ca. 800 m3 jord øst for deltaområdet på det skitserede udplaneringsareal på kort 4. Dette gøres for at modvirke tilbagestrømning på de bagvedliggende arealer. Vandløbsbunden lægges relativt højt i terrænet, således at vandløbet med jævne mellemrum naturligt kan oversvømme de vandløbsnære arealer. Herved får vandløbet et terrænnært vandspejl og bliver til et mere synligt landskabselement. Det mæandrere- 28 / 39

29 de forløb vil desuden give vandløbet et mere levende udtryk, selvom det gennemsnitlige fald over strækningen reelt reduceres ved gensnoningen. Basisprofilet på de lige strækninger opbygges som et trapezformet profil med bundbredder på 0,2 til 0,4 m og anlæg ca. 1:3 på siderne. Den principielle udformning af tilsvarende vandløbsprofil ses af figur Udgravning til det nye vandløb giver i alt ca m 3 jord, der anvendes dels til det ovenfor nævnte udplaneringsareal og dels udjævning og opfyldning af den i afsnit nævnte grøft. Figur 3.1.1: Princip for tværsnit for lige strækninger og sving (modelskitse) De overordnede projekterede dimensioner for det forlagte vandløbsstykke er følgende: Projektstart opstrøms, bund i st. ca. 428: ca. 0,4 m DVR90 Projekt slut nedstrøms, bund i ny st. 1092: ca. 0,3 m DVR90 Bundbredde: Gennemsnitlig 0,3 Sideanlæg: Mindst 3,0 Gennemsnitligt fald: ca. 0,2 Strækningslængde, nyt forløb: ca. 660 m Ved det nye vandløbs start i ca. station 428 etableres en ny underføring under den nordsydgående markvej i projektområdets østlige afgrænsning. Rørlængde ca. 6 meter, Ø / 39

30 3.1.4 Tilkastning af grøfteforløb Grøften der sløjfes i projektområdet, fremgår af kort 4. Grøften sløjfes med råjord, der hentes fra etableringen af det nye vandløbsprofil. Grøften forudsættes at være 0,8 m dyb og have en bundbredde på 0,5 m og et skråningsanlæg på 1:1. Der forventes at være ca. 450 m grøft, der skal sløjfes ved opfyldning. Grøften er svært erkendelig, da den er beliggende i tæt rørskov. Det giver en opfyldningsmængde på ca. 250 m³ jord. Det bliver derfor et jordoverskud på ca. 200 m 3 jord, i forbindelse med etableringen af det nye vandløbsprofil. Disse foreslås udplaneret på arealerne langs den sløjfede grøft. 3.2 Myndighedsbehandling Da undersøgelsesområdet er omfattet af det internationale beskyttelsesområde, bestående af Habitatområde nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk og Fuglebeskyttelsesområde nr. 24, Hjarbæk Fjord, må myndigheder i henhold til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder ikke give tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v., såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Der skal således laves en konsekvensvurdering i forhold til bekendtgørelsen. Projektet skal endvidere dispenseres af Viborg Kommune i medfør af naturbeskyttelsesloven, da væsentlige dele af arealerne inden for projektområdet er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttelse af særlige naturtyper (jf. figur 2.4.1). Tilsvarende kan projektet kræve dispensation efter 15. En afgørelse efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Naturklagenævnet. Projektet kræver tilladelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbsmyndighed er Viborg Kommune. Da projektet behandles i henhold til vandløbsloven, kræves der ikke særskilt dispensation efter naturbeskyttelseslovens 16, stk. 2, nr. 1 om beskyttelseslinjer. 30 / 39

31 4 KONSEKVENSVURDERINGER For at belyse projektets konsekvenser for dels den fremtidige anvendelse af undersøgelsesområdet samt for naturen i Skals Enge er der i det følgende lavet konsekvensvurderinger af den forventede effekt ved en gennemførelse af projektet. 4.1 Fremtidige afvandingsforhold Der forventes stort set uændrede afvandingsforhold for så vidt angår størstedelen af arealerne i undersøgelsesområdet. Vandstanden vil ændres lokalt omkring det nye forløb af Elbæk Grøft ved genslyngningen, men nogen betydelig vandstandshævning, der har konsekvenser for områdets drift, er der ikke tale om. På arealer udenfor projektgrænsen, opstrøms genslyngningen, vil en gennemførelse af projektet ikke medfører ændrede afvandingstilstande. Den eksakte vandstand i bekkasinskrabene kan ikke forudsiges, da den er meget afhængig af de givne forhold i det enkelte år. For så vidt angår månederne april til august vil vandstande i bekkasinskrabene være varierende i forhold til mængden af nedbør. Det forventes at lavningerne vil medføre at der findes blankt vandspejl i større omfang og længere hen på sommeren end tilfældet er i dag Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Under de fremtidige forhold i Elbæk Grøft forudsættes det, at der i projektområdet ikke gennemføres grødeskæring eller anden form for vedligehold Fremtidig drift Forudsætningen for at opnå 20-årigt tilskud er blandt andet, at arealerne fastholdes som græs- eller naturarealer med afgræsning, høslet eller rørskær. Hertil kommer at en fremtidig drift af arealerne uden afgræsning (eller høslet) vil medføre en meget hurtig tilgroning af arealerne med blandt andet tagrør. Dette er ikke ønskeligt, da en sådan udvikling vil medføre negativ påvirkning af engfuglearterne tilknyttet undersøgelsesområdet. 4.2 Konsekvenser for eksisterende natur Den eksisterende kortlagte natur bliver generelt ikke forringet som følge af de projekterede ændringer. Der skabes tværtimod et øget naturindhold i engområderne ved etableringer af bekkasinskrab, hvori de planter og smådyr der bl.a. udgør engfuglenes fødegrundlag lever. De 3 beskyttede lokaliteter, der er beskrevet i afsnit 2.4, vil ikke blive påvirket negativt ved en eventuel projektgennemførelse. Dette forhold er gældende dels på grund af deres beliggenhed, men i ligeså høj grad som følge af, at ingen af disse arealer har et særligt naturindhold og tilstand, der kan påvirkes negativt som følge af en gennemfø- 31 / 39

32 relse af projektet. Arealerne i Skals Enge er i dag uden botanisk variation og mangfoldighed. Ved gennemførelsen af det projekterede og ved et efterfølgende fokus på at sikre kontinuerlig afgræsning af arealerne vil udgangspunktet for en gunstig botanisk udvikling af området være etableret. Med genslyngningen af Elbæk Grøft skabes der en mere naturlig hydraulisk kontakt mellem vandløb og de omgivende arealer. Dette vil kunne bevirke, at naturtyper som tidvis våd eng vil få forbedrede vilkår for at udvikle sig. 4.3 Konsekvenser for udpegede arter og naturtyper Naturtyper I området findes arealer med naturtyperne sø, eng, ferskeng, strandeng og mose/kær, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Herudover findes kulturenge og dyrkede marker. Naturindholdet i området er som ovenfor nævnt begrænset, men ved at gøre delområder mere våde, etablere vandhuller og ekstensivere landbrugsdriften kan det forventes, at forholdene bliver forbedret. Dette gælder både de struktur- og vegetationsmæssige forhold. Det må forventes, at der vil indfinde sig flere arter af naturplanter, herunder især fugtig- og vådbundsarter, så der vil blive en større artsrigdom. Kombineret med den rette ekstensive driftsform vil der skabes udviklingspotentiale for især habitatnaturtyperne: Tidvis våd eng (6410) og strandeng (1330). Udpegede fuglearter Etableringen af vandhuller (bekkasinskrab), hvis formål er at tilbageholde vand på projektområdet, er af afgørende betydning for forbedrede vilkår for engfuglene på udpegningsgrundlaget. Fuglene har generelt behov for struktur i terrænoverfladen både for at finde egnede redelokaliteter, men også for at sikre det rette fødeudbud. Strukturvariationen omfatter elementer som loer, pander og vandhuller mm. Findes disse ikke på lokaliteten egner den sig ikke som habitat for engfuglene, Miljøministeriet (2005). Der arbejdes i nærværende projekt derfor med udgangspunkt i at bekkasinskrabene og hævningen af vandstanden i Elbæk Grøft skal skabe forbedrede fouragerings- og ynglemuligheder for de eng- og vandtilknyttede fuglearter. Ynglefugle Blandt ynglefuglene vil engsnarre få bedre fourageringsmuligheder med en mere varieret vegetation af engplanter og dermed en større variation af insekter, som er dens hovedføde. Arten er sent ynglende om sommeren i juni og juli og et senere tidspunkt for høslæt, vil forbedre ynglens chancer for overlevelse. Rørhøg yngler næsten udelukkende i tagrørssump, hvilket fortsat vil være til stede i Skals Enge. Rørhøgene fouragerer især i rørskoven og på tilstødende enge og mar- 32 / 39

33 ker, hvor den bl.a. jager fugleunger, mosegrise, mus og padder. Artens fourageringsmuligheder vil derfor også blive forbedret i området. Ud over de to nævnte udpegningsarter vil en lang række andre eng- og vandfuglearter også få bedre yngle- og fourageringsmuligheder. Det gælder bl.a. de sjældent ynglende ænder skeand, knarand, krikand og atlingand, som alle er knyttet til åbne arealer med vand, eng, mose og sump. De to førstnævnte arter er på den danske rødliste. Desuden vil de almindeligt ynglende arter gråand og grågås få forbedrede ynglemuligheder. Af vadefugle vil arter som vibe, dobbeltbekkasin, rødben og strandskade få bedre yngle- og fourageringsmuligheder i området, da arterne især er knyttet til våde enge. En række engtilknyttede småfuglearter som eksempelvis engpiber og gul vipstjert vil også få bedre ynglevilkår. Trækfugle De fleste af de fuglearter, der er med som udpegningsarter, vil få bedre raste- og fourageringsmuligheder. Det gælder den planteædende sangsvane, der vil få større tilgængelighed af egnede fødeemner i form af eng- og vandplanter. Taffeland lever af vandplanter og smådyr i vand og med etableringen af flere vådområder i området, vil den få flere fødemuligheder. Troldand og hvinand æder især snegle og muslinger, både i ferskvand og saltvand, og deres fødemuligheder vil blive lidt forbedrede ved etableringen af vådområder. Blishøne lever især af vandplanter og trådalger og med etableringen af flere våde arealer, vil den få betydeligt forbedrede fødemuligheder i området samt forbedrede ynglemuligheder. De rastende fugle af hjejle her i landet lever af smådyr som orme, larver mv. i jordoverfladen, og de vil formentlig kun få en lille forbedring af deres fødemuligheder i området. Derimod vil klyde, der fanger smådyr som insektlarver, krebsdyr og bløddyr på lavt vand, få langt bedre fourageringsmuligheder. Ud over de ovennævnte udpegningsarter af trækfugle vil en lang række andre trækfugle få betydeligt bedre fourageringsmuligheder i området. Det gælder især arter af gæs, svømmeænder og vadefugle. I planperioden er Viborg Kommune forpligtiget til at sikre gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlagets fuglearter. Naturstyrelsen har udarbejdet et revisionsforslag af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne, herunder for N30, hvilket fremgår af tabel Arter der tilføjes: Fiskeørn Plettet rørvagtel Arter der udtages: Hjejle Klyde Taffeland Troldand Tabel 4.3.1: Revisionsforslag af udpegningsgrundlaget for F24 Hjarbæk Fjord. 33 / 39