Urinvejsinfektioner i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Urinvejsinfektioner i almen praksis"

Transkript

1 Undersøgelser for urinvejslidelser ligger oftest hos praksispersonalet. Af en eller anden grund har det i mange praksis været rutine, at patienterne ved symptomer bare kan komme og aflevere en urinprøve i stedet for at få en regulær tid, hvor symptomerne bliver behandlet på samme måde som ved andre generende lidelser. Artiklen forklarer, hvorfor det er vigtigt, at vi sætter tid af til at foretage en ordentlig udredning og lægge en ordentlig plan. Af Lars Bjerrum og Kirsten Inger Paulsen Urinvejsinfektioner i almen praksis hvordan stilles diagnosen? De typiske symptomer på urinvejsinfektion (UVI) er svie ved vandladning, hyppig vandladning og trykken over blæren. Patienter, der henvender sig med disse symptomer, har med stor sandsynlighed en blærebetændelse. Man kan imidlertid også have et eller flere af de samme symptomer, uden at det behøver skyldes en blærebetændelse. Infektioner i underlivet, fx klamydia eller svamp, kan således give de samme gener. For at stille den rigtige diagnose er det derfor nødvendigt at undersøge urinen for at se, om der er bakterier til stede. Formålet med denne artikel er at orientere om de forskellige diagnostiske muligheder, man har i almen praksis, når man har en patient med mistanke om en urinvejsinfektion. Inden man går i gang med at undersøge urinen, skal man tage stilling til, hvilken type urinvejsinfektion der kan være tale om. Vi taler om 2 slags urinvejsinfektioner, den ukomplicerede og den komplicerede (se boks). Ukompliceret UVI: UVI hos en ikke-gravid, rask kvinde i den fertile alder, eller hos en i øvrigt rask ældre kvinde. Kompliceret UVI: UVI hos børn, mænd, gravide, kronisk syge og personer med misdannelser i urinvejene eller hyppige tilfælde af UVI. Man taler om en nedre urinvejsinfektion, når infektionen er lokaliseret til blæren (cystitis) eller urinrøret (urethritis), mens øvre urinvejsinfektioner ty- Biografi Lars Bjerrum er professor, ph.d. og speciallæge i almen medicin og tilknyttet Afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet. Kontakt 41

2 pisk sidder i nyrebækkenet (pyelonefritis). Sidstnævnte er en alvorlig infektionssygdom, som kun ses sjældent i almen praksis, og disse patienter skal ofte indlægges akut til behandling på hospital. Den ukomplicerede blærebetændelse er den hyppigste urinvejsinfektion, vi møder i almen praksis. Undersøgelser har vist, at hen ved 5 % af alle kontakter til praktiserende læge skyldes mistanke om infektioner i urinvejene. Urinopsamling Ved at undersøge urinen kan man fastslå, om patientens symptomer skyldes en urinvejsinfektion. Hvis man ikke finder bakterier i urinen, må man se sig om efter en anden årsag. Urinen bør opsamles som midtstråleurin, dvs. den midterste del af vandladningen. Afvaskning spiller ingen rolle for prøvens kvalitet. Det vigtigste er midtstråleprincippet. Ved kun at opsamle den midterste del af vandladningen undgår man tilblanding af bakterier fra urinrørsråbningen og huden. Patienten skal lade den første portion urin i toiletkummen, herefter opsamles en urinprøve (10-20 ml) i et rent engangsbæger, og patienten færdiggør vandladningen i kummen. Kvinder kan med fordel sidde omvendt på toilettet med ansigtet mod væggen. Herved adskilles skamlæberne uden brug af hænderne, og tilblanding af udflåd mindskes. Tilfældig emballage til urinopsamling (flasker, medicinglas, syltetøjsglas m.m.) frarådes, da en lille forurening kan give et forkert analyseresultat. Hvis urinprøven ikke undersøges straks efter prøvetagningen skal den sættes i køleskab indtil undersøgelsen kan finde sted. Urinopsamling og diagnostik Midtstråleurin: Patienten lader en portion urin i toiletkummen. Herefter opsamles ml urin i et rent engangsbæger, og resten af vandladningen kommer i toiletkummen. Afvaskning: Det er ikke nødvendigt med afvaskning før urinopsamling hos i øvrigt raske patienter i almen praksis. Friskladt urin: Urinprøven bør undersøges kort tid efter prøvetagningen. Hvis den står for længe, kan bakterierne formere sig, og man får et falsk forhøjet bakterietal. Hvis man ikke undersøger prøven med det samme, skal den stilles i køleskab. Fase-kontrast-mikroskopi: Et hårrør fyldes med urin, og der afsættes en lille dråbe på et objektglas. Der lægges et dækglas over. Eventuel overskydende urin suges forsigtigt op med filtrerpapir eller køkkenrulle. Bakteriuri: 1 bakterie pr. synsfelt ved 400 forstørrelse svarer det til ca bakterier pr. ml. Pyuri: 1 leukocyt pr. synsfelt ved 400 forstørrelse. Signifikant bakteriuri: Signifikant bakteriuri defineres traditionelt som bakterier pr. ml urin. Nogle patienter har imidlertid en symptomgivende UVI med et lavere bakterietal, og man har i dag sat behandlingsgrænsen ned til bakterier pr. ml hos patienter med typiske uropatogene bakterier (fx E. coli og S. saprophyticus) og til bakterier pr. ml ved de fleste andre bakterier. Asymptomatisk bakteriuri: bakterier pr. ml hos en patient, der ikke har symptomer på UVI. Borsyreglas: Urinprøverør tilsat borsyre, som bevarer bakterierne i live, men hæmmer deres formering. Dip-slide: Dyppeplader med to agarsider, en på hver side, fx Uricult, Uricult Trio. Plademedium: Agarplader beregnet til dyrkning. Kromogen agar: Agarplade tilsat farveindikator til identifikation af forskellige bakteriearter. Reference: 42

3 Nedenfor beskrives de håndgreb vi har til rådighed i almen praksis til at undersøge en urinprøve for UVI. Urinstiks Urinmikroskopi Urindyrkning Urinresistensbestemmelse. Urinstiks Urinstiks er en metode, hvor man dypper en papirstrimmel ned i urinprøven og efterfølgende undersøger, om der kommer en farveændring på nogle af felterne på strimlen (se figur 1). De felter, der har interesse ved mistanke om UVI, er leukocyt- og nitritfeltet. Leukocytfeltet skifter farve, hvis der er hvide blodlegemer (leukocytter) i urinen. Der er næsten altid leukocytter i urinen ved blærebetændelse, så dette felt er ofte positivt. Problemet er bare, at hvis der kommer en lille tilblanding af udflåd fra vagina, bliver leukocytfeltet også positivt (falsk positivt resultat). Det andet felt, der har interesse ved mistanke om UVI, er nitritfeltet. Dette felt skifter farve, når der er infektion med bakterier, der kan omdanne nitrat til nitrit. Man kan stole på et positivt svar, for det kommer kun, hvis der er bakterier til stede. Men der er mange fejlkilder, og man kan ikke udelukke en blærebetændelse, hvis nitritfeltet er negativt. For at give en positiv nitritreaktion skal urinen have været tilstrækkelig længe i blæren til, at reaktionen (omdannelsen af nitrat til nitrit) kan finde sted. Generelt siger man, at man skal holde på vandet i mindst 4 timer, for at man kan stole på en nitrittest. Men hvis man har blærebetændelse, er det svært at holde på vandet så længe. Et andet problem ved testen er, at det ikke er alle bakterier, der kan omdanne nitrat til nitrit, og man kan derfor ikke altid stole på et negativt re- sultat. Urinstiks er en hurtig, nem og billig metode, men den kan være svær at tolke. Hvis begge felter er positive, kan man være ret sikker på, at der foreligger en blærebetændelse. Hvis begge felter er negative, kan man med stor sikkerhed udelukke en blærebetændelse. Hvis det ene felt er positivt (oftest leukocytfeltet) og det andet negativt (oftest nitritfeltet), kan der foreligge en UVI, men man må lave yderligere undersøgelser (fx mikroskopi, dyrkning) for at bekræfte eller udelukke diagnosen. Det er vigtigt at overholde aflæsningstiderne, nitritfeltet: 1 minut og leukocytfeltet: 2 minutter. Man bør ikke lave stiks på en urinprøve opsamlet i et borsyreglas da borsyren kan givefejlaflæsninger på stiksen. Figur 1. Urinstiks: Husk at overholde aflæsningstiderne, nitritfeltet: 1 minut og leukocytfeltet: 2 minutter Urinmikroskopi Der findes 2 slags mikroskoper til at undersøge en urinprøve: Fasekontrast-mikroskop og lysmikroskop (se figur 2, som viser et fasekontrast-mikroskop). Fasekontrast-mikroskopi er absolut at foretrække til brug i almen praksis. Undersøgelsen kræver ingen særlige forberedelser; urinprøven skal ikke centrifugeres og der skal ikke tilsættes farve før mikroskopi. Fasekontrasten forskyder bølgelængden, hvilket gør, at man kan se levende celler og bakterier uden at farve præparatet. Man tager 43

4 Figur 2: Fasekontrast-mikroskop Figur 3. Fasekontrast-mikroskopi af urin fra patient med blærebetændelse. De 2 pile til venstre peger på bakterier (colibakterier), og pilene til højre peger på leukocytter. blot en dråbe fra en friskladt urinprøve, lægger den på et objektglas og lægger et dækglas over. Så kan man starte med at mikroskopere. I øvede hænder tager undersøgelsen under 2 minutter. Man kan se, hvor mange bakterier der er, og man kan ud fra deres form (stave eller kokker), beliggenhed (hobe, eller kæder) og bevægelighed (ubevægelige, tumler-fumler-bevægelse, raketbevægelse) bestemme, hvilke bakterier det drejer sig om. Når man har fået øvelse i at mikroskopere, kan man med stor sikkerhed bestemme, om der er tale om en urinvejsinfektion. Ved den ukomplicerede UVI er det altid kun én slags bakterie, der er årsag til infektionen. En af de store fordele ved mikroskopi er, at man får svaret, mens patienten er i konsultationen. Undersøgelsen er billig. Når man ser bort fra udgiften til indkøb af mikroskopet, er det den billigste urinundersøgelse i almen praksis. Undersøgelsen kræver imidlertid oplæring og rutine. Figur 3 viser det typiske fund ved en urinmikroskopi fra en patient med blærebetændelse. Figur 4 viser de mest almindelige mikroorganismer, man kan finde ved urinmikroskopi, samt deres karakteristika. Urindyrkning i lægepraksis Ved et lavt antal bakterier i urinen, kan det være svært at se dem i et mikroskop, og i den situation er det en god idé, at foretage en dyrkning. Dyrkning er den sikreste metode til at påvise bakterier i urinen, og bør altid foretages hos patienter med kompliceret urinvejsinfektion. Der findes forskellige metoder til dyrkning. Fælles for metoderne er, at der tilsættes en mængde urin til en dyrkningsplade, hvor bakterierne, efter inkubation, kan vokse frem som små kolonier. Dagen efter kan pladerne aflæses for antal kolonier (bakteriemængde), og ved nogle metoder kan det afgøres, hvilke bakterier der er årsag til infektionen. 44

5 Ved fund af bakterier vurderes morfologi (stave, kokker eller blandet flora) og for stavenes vedkommende, om de er bevægelige, og evt. hvordan de bevæger sig (peritrikt eller polært). Kokker er ubevægelige. Skema til tolkning af mikroskopi Morfologi * Bakteriernes flageller (svingtråde) ses ikke ved mikroskopi Eksempler på bakterieart Naturligt resistensmønster (resistens kan dog udvikles for et eller flere stoffer) Figur 4. Oversigt over de typiske mikroorganismer, der kan ses i en urinprøve, samt deres karakteristika i mikroskopet (1). Peritrikt bevægelig stav (tumler, slår kolbøtter) * E. coli Følsom for sulfonamid, ampicillin og mecillinam Ubevægelig stav Pseudomomas E. Coli Klebsiella E. Klebsilla Candida Følsom for sulfonamid og mecillinam, altid resistent for ampicillin Staph momas Polært bevægelig stav (hurtige E. Coli bevægelser i lige linie som en raket eller en skøjteløber) Kokker i kæde (kokker bevæger sig ikke) Pseudomomas E. Klebsilla * Candida Resistent for de almindelige Pseudomonas perorale antibiotika, ses ofte ved afløbshindring, blærekateter eller kompliceret E. Klebsilla UVI. E. Coli Følsom for ampicillin og nitrofurantoin, intermediært følsom for trimetoprim, altid resistent for sulfonamid og mecillinam. Candida Staph la Candida Kokker i hobe Meget små, ligner næsten»grums«(kokker bevæger sig ikke) Staph Stafylokokker Følsom for sulfonamid, altid resistent for mecillinam, de fleste stammer har erhvervet resistens for ampicillin. E. Klebsilla Candida Gærceller Staph Staph meget større end bakterier, evt. med knopskydning (gærceller bevæger sig ikke) Staph Resistent for antibiotika, ses ved blærekateter og Candida arter afløbshindring, kan være slutresultat af talrige antibiotikakure Stave, E. Klebsilla kokker og evt. gærceller Candida Ses ved blærekateter Staph og Blandingsflora afløbshindring * Tilblanding Dårlig prøvetagning med tilblanding af bakterier fra hud eller slimhinder De dyrkningsplader der oftest benyttes i almen praksis, er de såkaldte kromogene plader, hvor agaren er tilsat reaktorer, der giver bakteriekolonierne forskellige farver, alt efter hvilken type det er. Der findes to forskellige typer af kromogene plader. Den hyppigst anvendte er en kromogen 9 plade, der udelukkende er til dyrkning (fig. 5), og som oftest kombineres med en Mueller Hinton resistensplade (fig. 11). Flexicult urinkit er en kromogenplade, der både er til dyrkning og resistensbestemmelse (fig.14). En tredje metode til dyrkning er dipslide (fig.8), der består af to sider på- 45

6 Bakterie E. coli Proteus Klebsiella Pseudomonas Blandingsinfektion Bakterie Kolonistørrelse Kolonifarve E.coli Stor Rød - Klebsiella sp. Stor, fed Mørkeblå/ violet Enterobacter sp. Stor Mørkeblå/ violet Agarfarve Proteus sp. Stor Lysebrun Brun Proteus vulgaris Pseudomonas aeruginosa Enterococcus faecalis Enterococcus faecium Staphylococcus saprophyticus Stor (sværm) Stor Små Grønbrun Gråhvid/ grønlig Grøn/grønblå Små Grønlig/grå - Små Hvid/rosa - Candida sp Stor/mindre Hvid - - Brun Grønlig - Figur 6. Aflæsning af kromogen agarplade og Flexicult. Figur 5. Typisk udseende af forskellige bakteriekulturer på en kromogen agar (Flexicult). klædt med to tre forskellige agar. Fælles for alle tre metoder er, at det er muligt at bestemme mængden af bakterier, samt afgøre hvorvidt der er én eller flere forskellige slags bakterier i urinen. Når man vælger at lave dyrkning og resistensbestemmelse i almen praksis er det vigtigt, at følge fabrikanternes anvisninger nøje. For at sikre en løbende høj kvalitet bør praksis deltage i et kvalitetssikrings-program. I Danmark findes der i 4 regioner velfungerende kvalitetssikringsprogrammer til sikring af mikrobiologiske analyser i Danmark, MIKAP. Tilsåning af dyrkningsmedier Inden en urinprøve udsås, vendes uringlasset et par gange, eller urinbægeret roteres for at opblan- de urinen. Selve udsåningen afhænger af, hvilken metode der anvendes til dyrkning: Kromogen agarplade tilsås med en 10 µl øjenål, som er en pind med en lille ring i enden. Urinen Fig. 3: E. coli på CLED agar, E. coli agar (sorte kolonier) og MacConkey agar. E. coli agar (farveløs agar) Selektiv, kromogen agar, som påviser en zy met betaglucuronidase. Dette en zym findes hos ca. 95% af alle E. coli stammer og er yderst sjældent forekommende hos an dre Gram-negative stave. E. coli vokser med farvede kolonier (brune til sorte, blå eller gule, afhængig af fabrikat) (Fig. 3). Andre Gram-negative stave vokser med farve løse ko lonier. Gram-positive kokker vok ser ikke eller kun meget svagt. Figur 7. Borsyreglas til indsendelse af urinprøve. Husk at fylde op til stregen. Opbevaring Dipslide opbevares ved stuetemperatur i originalpakning, som be skytter mod lys. Må ikke an ven des efter ud løbs dato. I øvrigt Figur 8. Vækst af E.coli på en dip-slide-plade (Uricult Trio). henvises til fabrikantens anvisninger. Tilsåning Påsæt dipsliden patientidentifikation. Uringlasset vendes et par gange, eller urinbægeret roteres for at opblande urinen. Skru dipsliden ud af røret uden at berøre agarfladerne. Sliden dyppes i urin, således at beg ge agar flader dækkes (Fig. 4). Ved utilstrække- 46

7 Fig. 14a: Tilsåning af kromogen agar. Urinen afsættes i en stribe 1/3 ned over pladen. Tilsåning af kromogen agar plade Først vendes uringlasset et par gange, eller urinbægeret roteres for at opblande urinen. Pladen tilsås med 10 µl urin vha. standardiseret engangs-øjenål. Urinen afsættes i en stribe 1/3 ned over pladen (Fig. 14a), hvorefter der spredes med jævne strøg vinkelret på striben ned over hele pladen (Fig. 14b). Fig. 14a: Tilsåning af kromogen agar. Urinen afsættes i en stribe 1/3 ned over pladen. Figur 8a Figur 8b Fig. 14b: Der spredes med jævne strøg vinkelret på Hvorefter der spredes med jævne på striben striben ned over hele pladen. ned over hele pladen (figur 8b). Fig. 14b: Der spredes med Antal jævne strøg vinkelret kolonier på striben ned over hele pladen. på pladen Udsåning med 1 ul øjenål Udsåning med 10 ul øjenål 0 <10.000/ml <1000/ml /ml 1000/ml /ml /ml /ml /ml Tabel 1 viser, hvordan man beregner antal bakterier i urinen ud 17 fra, hvor mange kolonier der findes på dyrk-ningspladen. Fordelene ved urindyrkning er, at den er sikker og præcis, og man kan påvise små mængder af bakterier i urinen (ned til pr. ml). Ulempen er, at den tager tid (et døgn), den kræver oplæring og rutine, og agarpladerne bliver hurtigt forældede (skal opbevares i køleskab), hvis man ikke laver mange prøver i praksis. 17 afsættes i en stribe 1/3 del ned over pladen, hvorefter der spredes med jævne strøg vinkelret på striben (fig. 8a + 8b). Flexicult urinkit tilsås ved at hælde urinen kortvarigt ud over pladen, der vippes så urinen kommer i kontakt med hele pladen. Derefter hældes overskydende urin fra. Dipslide tilsås ved at dyppe sliden ned i urin så begge sider er helt tildækket. Ved utilstrækkelig mængde urin kan der anvendes pipette. Efter tilsåning af dyrkningsmedier anbringes disse i varmeskab til næste dag. Uanset hvilken metode der anvendes til dyrkning, er det vigtigt at følge producentens anvisninger både ved tilsåning og efterfølgende aflæsning. Resistensbestemmelse Resistensbestemmelse er en undersøgelse af effekten af forskellige antibiotika over for de bakterier, man har påvist i urinen. Undersøgelsen udføres som et supplement til en dyrkningsundersøgelse, og den kan iværksættes på samme tidspunkt. Der er forskellige resistensmetoder på markedet. Den klassi- Flow chart til aflæsning af dipslide CLED agar ingen vækst urin negativ + vækst (agar: grøn/gul) urin positiv, vækst kan bestå af kokker/stave MacConkey agar ingen vækst vækst på CLED agar består af kokker Figur 9. Vækst af E.coli med sorte kolonier (foroven) og Proteus med transparente kolonier (forneden). + god vækst vækst på CLED agar og MacConkey agar består af stave + svag vækst vækst på CLED agar og MacConkey agar består af enterokokker Figur 10. Flow-chart til aflæsning af dip-slide (Uricult eller Uricult Trio) (1). Plademedier Flexicult Flexicult er udformet som en agarplade inddelt i felter, og den kan 47

8 Zonestørrelser for Mueller Hinton agar med Neosentitabs fra Rosco Antibiotikum Zonestørrelser angivet af Rosco Tablet betegnelse Bemærk S = følsom Zonestørrelse i mm Konfluerende vækst R = resistent Trimetoprim TRIM Sulfonamid SULFA 17 < 13 Ampicillin AMP10 17 < 14 Nitrofurantoin NI < 15 Mecillinam MEC10 Gælder 15 < 15 Ciprofloxacin CIPR5 enterobakterier Virker ikke på Grampositive 22 < 19 kokker Mueller Hinton agar med Neo-Sensitabs fra Rosco Tæthed: konfluerende (sammenflydende) vækst (Fig. 18) Tolkning af zonestørrelse sker efter fabrikantens anvisninger. Fig. 16: Semikonfluerende vækst (venstre) og konfluerende vækst (højre plade). Aflæsning af resistensbestemmelse Inden aflæsning vurderes mængden af bakterier (bakterietætheden) (Fig. 16) og arten af bakterier (renkultur eller blanding). Aflæs ning kan ske ved hjælp af skabelon eller ved måling af zonediameter med lineal. Zonediameter måles i mm (Fig. 17). Det anbefales at aflæse pladen fra bagsiden mod en sort baggrund med belysningen rettet mod pladen. Der skal aflæses til 100 % hæmning, dvs. til inderste koloni, der kan ses med det blotte øje. Tolk ning af zonestørrelser sker efter fabrikantens anvisninger. Zonestørrelser for Mueller Hinton agar med Neosensitabs fra Rosco Fig. 18: Konfluerende vækst Figur på Mueller Hinton 11. Resistensbestemmelse agar med Neo-Sensitabs fra Rosco. med agardiffusionsmetoden (aflæses på sort baggrund). Figur 14. Flexicult, en kombineret dyrkning og resistensbestemmelse. Kontrolfeltet (det store felt) bruges til at aflæse antallet af kolonier. De øvrige felter er tilsat forskellige antibiotika, og hvis bakterievæksten er hæmmet, betyder det, at bakterien er følsom. Vokser den frem som i kontrolfeltet, er den resistent. i Antibiotikum Tablet Bemærk Zonestørrelse i mm Fig. 17: Aflæs ning kan ske betegnelse Konfluerende vækst ved hjælp af skabelon eller ved måling af zone diameter S = følsom med lineal. Zonediameter Trimetoprim måles mm. TRIM Sulfonamid SULFA 17 < 13 Ampicillin AMP10 17 < 14 Nitrofurantoin NI < 15 Mecillinam MEC10 15 < 15 Gælder enterobakterier Virker ikke på Grampositive Ciprofloxacin CIPR5 kokker 22 < 19 Zonestørrelser angivet af Rosco Figur 12. Zonestørrelser R = resistent for antibiotikaresistens ved aflæsning af resistensplade samt millimeterstok til at måle diameteren Figur 13. Udsåning af resistensplade. Venstre: ikke konfluerende vækst (forkert), Højre: konfluerende vækst (korrekt). Figur 15. Flexicult med udsåning af colibakterier i forskellige koncentrationer. 48

9 ske metode (agar-diffusionsmetoden) består i at udså urinen på en Muller-Hinton-agar. Man udsår pladen med en steril vatpind og sørger for, at urinen bliver fordelt jævnt over hele pladen. Herefter tilsættes antibiotikatabletter, og dagen efter undersøger man størrelsen af hæmningszonerne omkring antibiotikatabletterne (se figur 11). Der er forskellige zonestørrelser for de forskellige antibiotika, og man bør bruge en lineal til at måle hæmningszonen (se figur 12). Det er afgørende for resultatet, at der kommer konfluerende vækst på pladen, dvs. at kolonierne er vokset tæt sammen (se figur 13). Flexicult er en metode, der både inkluderer dyrkning og resistensundersøgelse (se figur 14). Den er nem at anvende i praksis, fordi antibiotika på forhånd er tilsat pladen i forskellige kamre. Aflæsningen sker ved at inspicere de forskellige kamre og sammenligne med kontrolfeltet, hvor der ikke er tilsat antibiotikum. Er væksten hæmmet, er det udtryk for, at bakterien er følsom. Figur 15 viser resultatet af en Flexicult-undersøgelse af colibakterier i forskellige koncentrationer. Generelt er det sådan, at resistensbestemmelse kræver rutine, og kun lægepraksis, der regelmæssigt udfører undersøgelsen, bør give sig i kast med denne opgave. Men gøres det på den korrekte måde, er kvaliteten af undersøgelsen god. Fordelen ved at foretage undersøgelsen i praksis er, at man får svaret hurtigere (dagen efter), og man kan selv bestemme, hvilke antibiotika man vil undersøge resistensen for. Hvis man ikke har udstyr til at foretage urindyrkning i egen praksis, kan man sende prøven til nærmeste mikrobiologiske laboratorium. Urinprøven skal sendes i et særligt borsyreglas, som holder bakterierne i live, og samtidig forhindrer, at de formerer sig under transporten. Det er vigtigt, at glasset fyldes op til stregen (se figur 7). Undersøgelse af gravide for asymptomatisk bakteriuri Asymptomatisk bakteriuri (AB) betyder, at der er signifikant vækst (> bakterier pr. ml urin), men kvinden har ingen symptomer. AB skal kun behandles hos gravide og hos personer, som skal opereres i urinvejene. AB er hyppigst hos kvinder og stiger fra 2-3 % i ungdomsårene til over 10 % hos kvinder over 70 år. Hos gravide forekommer AB hos 5-10 %, og det ses hyppigst fra 8. til 17. graviditetsuge. Hos gravide kan AB føre til for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og sygdom hos barnet. Ved infektion med gruppe B-streptokokker (GBS) er der en særlig risiko. Derfor anbefaler man at undersøge alle gravide for AB, både ved 1. og 2. svangrekontrol i almen praksis. Primært foretages urinmikroskopi (eller stiks), og hvis der er mistanke om AB, foretages der en dyrkning. Dyrkningen afslører, hvor mange bakterier der er, og hvilken type det drejer sig om. Behandling med antibiotika indledes, hvis der er signifikant vækst, eller hvis der påvises GBS (uanset mængde). Ved fund af GBS i urinen skal kvinden også have forebyggende behandling med penicillin under fødslen, og fundet skal derfor noteres i svangrejournalen. Hvornår skal man bruge hvilke undersøgeler og hvad med kontrol? Vi har i denne artikel valgt at fokusere på de diagnostiske muligheder, der foreligger i almen praksis, for patienter med mistanke om urinvejsinfektion. I de fleste tilfælde vil man kunne klare sig med en urinmikroskopi, og ser man typiske bakterier og leukocytter, er diagnosen klar. Man kan så vælge at behandle med enten pivmecillinam (Selexid) eller sulfamethizol. Hvis man er i tvivl om, hvad man ser i mikroskopet, eller hvis det drejer sig om en kompliceret UVI, er det relevant 49

10 at foretage en dyrkning. Dyrkningsresultatet foreligger først dagen efter, og det mest korrekte er derfor at afvente start af behandling indtil dagen efter. Man bør selvfølgelig også overveje, om symptomerne kan skyldes noget helt andet, og det kan være relevant at foretage en gynækologisk undersøgelse. Hvis patientens symptomer fortsætter trods antibiotisk behandling, er det relevant at foretage en resistensbestemmelse for at vurdere, om det valgte antibiotikum har effekt på bakterierne i urinen. Omkring 40 % af colibakterier er resistente for sulfamethizol, men trods den høje forekomst af resistente bakterier ser man ofte en god effekt, fordi antibiotika opkoncentreres i urinen. Ved behandlingssvigt bør man vælge antibiotikum ud fra resistenssvaret. Ofte kan man bruge et af følgende 5 midler: Selexid, sulfamethizol, amoxicillin, trimethoprim eller nitrofurantoin. Kinoloner (ciprofloxazin) bør aldrig være førstevalg det må kun anvendes hvis resistensbestemmelsen viser, at det er det eneste antibiotikum, bakterierne er følsomme for. Der er i almindelighed ingen grund til at kontrollere urinen efter behandlingens afslutning. Har patienten symptomer, bør hun opfordres til at komme igen, og der bør foretages en dyrkning og resistensbestemmelse, så man kan vælge det mest hensigtsmæssige antibiotikum. Har patienten ingen symptomer, er der ingen grund til at undersøge urinen. Hvis man i forbindelse med udredningen af patienten fandt blod i urinen (hæmaturi) enten mikroskopisk (ved stiks eller mikroskopi) eller makroskopisk, bør man sikre sig, at hæmaturien er forsvundet efter behandling. Hvis der fortsat er blod i urinen, bør patienten udredes herfor efter de gældende retningslinjer. Litteratur 1. Hojbjerg T, Paulsen K, Bystrup P. Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning. Urinvejsinfektioner. Fluor vaginalis. Leo Pharma Nordic,

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Bente Gahrn-Hansen og Pia Steinicke Urinvejsinfektioner Urinrørsirritation (urethritis) Akut blærebetændelse (cystitis)

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektion i almen praksis

Diagnostik af urinvejsinfektion i almen praksis Velegnet til praksispersonale Diagnostik af urinvejsinfektion i almen praksis Af Lars Bjerrum, Per Grinsted og Tove Højbjerg Biografi Lars Bjerrum er praktiserende læge og professor ved Københavns Universitet,

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning

Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning - Urinvejsinfektioner - Fluor vaginalis Tove Højbjerg Kirsten Inger Paulsen Peter Bystrup Udarbejdet af: Overlæge, Tove Højbjerg Klinisk

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektioner

Diagnostik af urinvejsinfektioner Diagnostik af urinvejsinfektioner Kirsten Paulsen Afsnitsledende bioanalytiker og laboratoriefaglig konsulent Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital Kirsten Paulsen, november 2015 Facts om UVI

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis

Urinundersøgelser i almen praksis Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Pia Steinicke Gurli 44 år Gurli fik for 10 dage siden en 3 dages kur med sulfametizol mod blærebetændelse Hun ringer til konsultationen,

Læs mere

i Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007)

i Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007) Urinvejsinfektion Ætiologi til Urinvejsinfektion Incidens Kvinder 2-6% per år Hyppigst ukomplicerede UVI Gravide: 30% kompliceres med ascenderende infektioner Mænd 0,5-1% per år Når mænd får UVI er der

Læs mere

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). Forår 2012 Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). I alt er 61 lægepraksis med tilknytning Sydvestjysk Sygehus tilmeldt

Læs mere

Dyrkning og Resistens

Dyrkning og Resistens Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx

Læs mere

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis Forår 2014 Hermed de samlede er for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med (MIKAP) den 6. maj 2014. Kvalitetskrav Kvalitetskravene for MIKAP er beskrevet i Kvalitetssikring og kvalitetskrav til

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica FLEXICULT SSI-URINKIT SSI Diagnostica Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Professor, overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Kristian Teilmann Frederiksen 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit

Læs mere

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica FLEXICULT VET URINTEST SSI Diagnostica Udarbejdet af Tanja Rasmussen, Dyrlæge Mette Kerrn, Cand.Pharm., PhD Aase Meyer, produktspecialist Layout Anja Bjarnum/Kristian Teilmann Frederiksen 2 Flexicult Vet

Læs mere

Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis

Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis 1 Kolofon: Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Udgivet af: Audit Projekt

Læs mere

Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011. Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus

Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011. Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011 Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus Urinvejsinfektion (UVI) baggrund definition anatomi inddeling ætiologi signifikansgrænser diagnostik og behandling

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2011 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.

Læs mere

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation Lars Bjerrum, professor, praktiserende læge Københavns Universitet At opdatere viden om diagnostik og behandling af de mest almindelige infektionssygdomme i almen praksis. Vi tager udgangspunkt i konkrete

Læs mere

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS 1 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Formål: At udføre makroskopiske og mikroskopiske bakterieundersøgelser.

Læs mere

Kan mikroskopi reducere omkostningerne i cystitudredning i almen praksis?

Kan mikroskopi reducere omkostningerne i cystitudredning i almen praksis? Kan mikroskopi reducere omkostningerne i cystitudredning i almen praksis? Forskningsopgave i almen medicin Aarhus universitet Januar 2014 Af Ali Maghsoudi Toke Østerby Vejleder Jette Kolding Kristensen

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.

Læs mere

URINENS VEJ I PRAKSIS

URINENS VEJ I PRAKSIS URINENS VEJ I PRAKSIS Afsnitsledende bioanalytiker Kirsten Inger Paulsen Overlæge, ph.d. Jette Brommann Kornum Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital CASE 1 Ung kvinde med symptomer på urinvejsinfektion

Læs mere

KMA - I Urindyrkning_prøvetagningsvejledning, ver. 1.9

KMA - I Urindyrkning_prøvetagningsvejledning, ver. 1.9 Side 1 af 6 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet

Læs mere

Professionsbachelorprojekt

Professionsbachelorprojekt A f l æ s n i n g a f r e s i s t e n s b e s t e m m e l s e r f o r u r i n p r ø v e r m e d E s c h e r i c h i a c o l i o g K l e b s i e l l a p n e u m o n i a e e f t e r 6, 9 o g 1 6 t i m e

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Lina Cavaco Bjørn Lorenzen Jacob Dyring Jensen

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi

Læs mere

Urin-analyse ALERE AFINION ACR TEST. Alere Afinion ACR test. Til brug i Afinion AS100 multianalyseinstrument.

Urin-analyse ALERE AFINION ACR TEST. Alere Afinion ACR test. Til brug i Afinion AS100 multianalyseinstrument. Urin-analyse ALERE AFINION ACR TEST Alere Afinion ACR test. Til brug i Afinion AS100 multianalyseinstrument. 1116044 1 Æske Alere 2017 URIN-ANALYSE 1 DKK EKSKL. MOMS Resistensbestemmelse ROSCO DISPENSER

Læs mere

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Pointer ~50% af behandlinger for urinvejsinfektion er overflødige Positiv urinstix

Læs mere

Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines.

Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Eksisterende Guidelines hvor infektion omtales Amnioinfusion (2008) http://www.dsog.dk/sandbjerg/amnioinfu

Læs mere

Kvalitetssikring og kvalitetskrav. til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis

Kvalitetssikring og kvalitetskrav. til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis Regionernes Lønningsog Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) 2010 Kvalitetssikring og kvalitetskrav

Læs mere

6.6. Substratoversigt

6.6. Substratoversigt substrater geblomme, antibiotika m.v.. l) Ophældning på plader, 8-15 ml pr. plade. m) Eventuel tørring af plader. n) Plader, der ikke bruges med det samme, kan gemmes i køleskab, indpakket i plastposer.

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Konkurrence mellem to bakteriearter

Konkurrence mellem to bakteriearter 1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette

Læs mere

Udredning for urininkontinens

Udredning for urininkontinens Ifølge servicelovens 97 bevilges inkontinenshjælpemidler, såfremt der er tale om en varig lidelse, som ikke kan bedres ved medicinsk eller terapeutisk behandling. Odder Kommune følger derfor et udredningprogram

Læs mere

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Rene S. Hendriksen Frank M. Aarestrup Kaspar

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Hvad er en urinvejsinfektion?

Hvad er en urinvejsinfektion? Patientinformation Hvad er en urinvejsinfektion? Børneambulatoriet 643 HVORDAN STILLES DIAGNOSEN URINVEJSINFEKTION? Ud fra: symptomerne stix af urin og evt. mikroskopi af samme dyrkning af urinen. Det

Læs mere

Diagnostik af ukompliceret nedre UVI i almen praksis! Forskningsopgave i Almen Medicin. Aarhus Universitet Januar 2013

Diagnostik af ukompliceret nedre UVI i almen praksis! Forskningsopgave i Almen Medicin. Aarhus Universitet Januar 2013 Forskningsopgave i Almen Medicin Aarhus Universitet Januar 2013 Af Læge Maja Løvgreen Læge Kasper Hyldgaard Poulsen Læge Thomas Hjertholm Vejleder Læge, phd. Tomas Holm 1 Indholdsfortegnelse: Formål...Side

Læs mere

Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen VIA University College, Aarhus N. Marlene Egeskov Vigen,

Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen VIA University College, Aarhus N. Marlene Egeskov Vigen, Verificering af Mueller Hinton plader fra Becton Dickinson Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen VIA University College, Aarhus N Udarbejdet af: Anne Dissing Dæncker, 205427@via.dk Fransine

Læs mere

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering

Læs mere

Konkurrence mellem to bakteriearter

Konkurrence mellem to bakteriearter 1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette

Læs mere

Mikrobiologiske processer og sundhed

Mikrobiologiske processer og sundhed Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter

Læs mere

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Bakgrunn Methicillin/oxacillin resistente stafylokokker, både Staphylococcus aureus (MRSA) og koagulase

Læs mere

Post polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU

Post polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN!

BIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! BIZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! FAGLIG BAGGRUND For at få det maksimale udbytte af denne øvelse er det en forudsætning, at teorien bag enzymer, enzymkinetik og resistensmekanismer

Læs mere

Hvordan håndterer vi bedst nedre urinvejsinfektion hos piger i aldersgruppen 2-12 år i almen praksis.

Hvordan håndterer vi bedst nedre urinvejsinfektion hos piger i aldersgruppen 2-12 år i almen praksis. Hvordan håndterer vi bedst nedre urinvejsinfektion hos piger i aldersgruppen 2-12 år i almen praksis. Projektgruppen: Birgitte V. Bjerre Mette Rimmen Vejleder: Hanne Heje INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1: Indledning

Læs mere

Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis 2010 Del 1

Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis 2010 Del 1 Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis 2010 Del 1 Side 3 Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis 2010 Del

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK. SSI Diagnostica

IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK. SSI Diagnostica IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK SSI Diagnostica Para otras lenguas Para outros lenguas Für andere Sprachen Pour d autres Per le altre lingue For andre språk Для других

Læs mere

Urologi i almen praksis -plan

Urologi i almen praksis -plan Urologi i almen praksis -plan UVI Inkontinens/LUTS /Overaktiv blære Prostata-cancer Hæmaturi Erektil dysfunktion Nyrebækkenbetændel se Uretetrit/epididymit Sten Børn, kirurgiske emner Gen. Ext. Opsamling

Læs mere

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? 9.35-10.10 + 20 min. Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? v/ stud. med. pens. Ole Heltberg. 1 2 1 (Diameter 15 cm ) 3 Multiresistente bakterier: Da

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Frank

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin

Læs mere

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige

Læs mere

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

Præanalytiske fejlkilder ved brug af POC udstyr

Præanalytiske fejlkilder ved brug af POC udstyr Præanalytiske fejlkilder ved brug af POC udstyr LKO temadag 2012 POC udstyr hvor der anvendes Kuvette/Kasette/Strips/Kapillærrør Fyldning af kuvetter/strips/kapillærrør Skal fyldes helt op, der må ikke

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Patient- information

Patient- information Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen

Læs mere

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 Til stede: Dennis Schrøder Hansen, Thøger Gorm Jensen, Jens K. Møller, Bent L. Røder, Hanne Juncker, Helga Schumacher, Ingrid Astrup, Ole Heltberg, Jens

Læs mere

Sammenhæng mellem akne-behandling og resistensudvikling mod tetracyklin. Frederikke Uldahl, Kirkebakkeskolen 9.x, Vejle Ungeforskere 2016

Sammenhæng mellem akne-behandling og resistensudvikling mod tetracyklin. Frederikke Uldahl, Kirkebakkeskolen 9.x, Vejle Ungeforskere 2016 2016 Sammenhæng mellem akne-behandling og resistensudvikling mod tetracyklin Frederikke Uldahl, Kirkebakkeskolen 9.x, Vejle Ungeforskere 2016 Indholdsfortegnelse Resume 2 Introduktion 3 Problemstilling

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Udgave efter høringsrunde, 20.4.2004 Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis Referencegruppe vedrørende Antibiotika Resistensbestemmelse

Udgave efter høringsrunde, 20.4.2004 Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis Referencegruppe vedrørende Antibiotika Resistensbestemmelse Udgave efter høringsrunde, 20.4.2004 Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis Referencegruppe vedrørende Antibiotika Resistensbestemmelse KLARINGSRAPPORT 1 Disposition for Klaringsrapport : Side 1. Forklaring

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Urinopsamlingssystem med vakuum Til in vitro-diagnostisk brug

Urinopsamlingssystem med vakuum Til in vitro-diagnostisk brug 980205_Rev06 07-2014 Urinopsamlingssystem med vakuum Til in vitro-diagnostisk brug Anvendelse: VACUETTE urinrør, urinbæger og urinoverføringsdel anvendes sammen som et system til opsamling, forsendelse,

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Uracyst. Chondroitinsulfat 2,0% Selvkateterisering

Uracyst. Chondroitinsulfat 2,0% Selvkateterisering Uracyst Chondroitinsulfat 2,0% Selvkateterisering Selvkateterisering af Uracyst Selvkateterisering af Uracyst Selvkateterisering af Uracyst Du modtager denne folder, fordi du skal i behandling med Uracyst,

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener - Uddrag af Mastitisringtest rapporten 21*) Forsker Rene S. Hendriksen 1 Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1 Laborant Jacob

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Dyrkning af svampe fra ost

Dyrkning af svampe fra ost Dyrkning af svampe fra ost Forord Velkommen til øvelsen Dyrkning af svampe fra ost der hører til undervisningsmaterialet Svampe laver din ost. Øvelsen er udarbejdet af Julie Mahler Nilsson med uundværlig

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011 (ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere