Ansøgning til Cykelpuljen 2013 Bilag 5

Transkript

1 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K 11. april 2013 Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej V. Skerninge Projektleder: Bente Hansen Mail: bente.hansen@ svendborg.dk Telefon Ansøgning til Cykelpuljen 2013 Bilag 5 Med udgangspunkt i Svendborg kommunes forbedring af cykelinfrastrukturen på landet, gennemføres der en massiv og ambitiøs informations- og kampagnevirksomhed som et treårigt projekt. Målet er en kraftig stigning af cyklens anvendelse på landet, som et bud på en aktiv landdistriktsindsats. Klaus Johannesen Mail klaus.johannessen@ svendborg.dk Telefon Rådgiver: Philip Rasmussen Mail: pr@philiprasmussen.dk Telefon Jens Rørbech Mail: r@rbech.dk telefon Delprojektet er treårigt med det udgangspunkt at fremme skolebørns cykling til og fra skole i landskoledistrikterne Stokkebæk, Thurø og Tåsinge. Svendborg kommune vil løbende omsætte projektets resultater til kommunens øvrige skoler. Delprojektet er desuden langsigtet med den baggrund at opnå mest mulig cykling for pengene, idet børn er en god målgruppe, som har et langt liv foran sig, hvor gode cykelvaner anlagt i barndommen kan videreføres i voksenlivet. Desuden tilrettelægges kampagnerne således at indsatsen har en afsmittende effekt på forældrenes transportvalg På landsplan er der generelt færre børn, der cykler, end før i tiden, og med den nye skolestrukturreform, hvor flere skolebørn får nye og længere skoleveje, er der øget risiko for, at udviklingen går i en negativ retning. Menneskers vaner grundlægges ofte i barndommen, og det gælder dermed også transportvaner. Hvis befolkningen, fra de er børn, er vant til at benytte cyklen som transportmiddel, vil cyklen derfor også med større sandsynlighed blive det naturlige transportmiddelvalg i voksenlivet. Cykelfremme for børn er dermed ikke kun en investering her og nu, men vil også give værdi for samfundet i fremtiden. Delprojektet ønsker at facilitere til, at cyklen bliver det naturlige transportmiddelvalg på landet, når skolebørn transporteres til og fra skole. Delprojektet indeholder derfor adfærdsregulerende aspekter, der retter sig både mod skolerne/lærerne, forældrene og selvfølgelig børnene. Forskellige aktiviteter skal påvirke de tre målgrupper i retning mod, at så mange børn som muligt cykler til og fra skole i de tre landskoledistrikter, Stokkebæk, Thurø og Tåsinge. Det gøres blandt andet ved at håndtere barriere mod at tage cyklen og gøre cyklen til det lette valg.

2 Delprojektets aktiviteter er i hovedtræk - kampagner (oplysende, holdnings- og adfærdsregulerende) særligt rettet mod de tre målgrupper (skolerne/lærerne, forældrene og børnene) - cykelmekanikerworkshops på skolerne - opsætning af stationære cykelpumper på skolerne, - opsætning af cykelskurer på skolerne - Undersøge muligheden for og igangsætning af cykelbusser - bilfrizoner omkring skolerne i tidsrummet undersøges om det på en innovativ måde er muligt at kombinere cykel og bus på børnenes transportstrækning til/fra skole De forventede resultater og effekter af delprojektet - at flere børn begynder at cykel til og fra skole - at børnene bliver sundere og få bedre koncentration i skoletimerne, - mindre støj og bilos omkring skolerne, - sikrere skolevejene pga. færre biler - børnene udvikler større trafiksikkerhed og bliver bedre trafikanter Cykelprojekter i de tre landskoledistrikter. - øget trygheden - færre trafikuheld Delprojektet tager udgangspunkt i den udarbejdede skolevejsanalyse og skolernes trafikplaner samt øvrige tiltag omkring kommunens trafiksikkerhed og cykelfremme. Dermed indgår den i en helhedsorienteret løsning på området. Ny skolestruktur I forbindelse med den nye skolestruktur i Svendborg kommune, der blev vedtaget i 2011, blev flere af kommunens skoler lagt sammen. Dette bevirkede, at mange skolebørn fik en ny og længere vej til skole. Særligt efter 6. klasse har flere elever fået en længere skolevej, da overbygningerne er blevet samlet på færre skoler i Svendborg Kommune. Det sætter særligt fokus på landsbyskolerne Stokkebæk, Thurø og Tåsinge, men problematikken er iøvrigt universiel i danske sammenbragte kommuner med landdistrikter. Færre børn cykler Undersøgelser viser, at antallet af børn, der cykler til skole er faldet med 30 % inden for de seneste 15 år (kilde: og den nye skolestruktur med nye og længere skoleveje kan risikere at medvirke til og forstærke den negative tendens. Farlige og utrygge skoleveje For at imødegå at farlige og utrygge skoleveje ikke er en barriere for skolebørnenes cykling til skole, har Svendborg Kommune igangsat et stort anlægsmæssigt trafiksikkerhedsprojekt. Det store trafiksikkerhedsprojekt, hvis indsatser blandt andet bygger på skolevejsanalyser i Svendborg Kommune, sikrer at de anlægsmæssige vejforhold på børnenes skoleveje bliver så sikre som muligt. Adfærd Anlægsmæssige investeringer gør det imidlertid ikke alene, hvis ikke borgernes adfærd ændres således at flere skifter fra passiv til aktiv transport. Det er derfor delprojektets hensigt at iværksætte interventioner, som påvirker børns og forældres adfærd, holdninger og transportvaner i retning mod at cykle frem for at tage bussen eller bilen.

3 Skoletrafikplaner Det er et mål for Svendborg Kommune, at alle skoler udarbejder en skoletrafikplan, der blandt andet kan omhandle trygge rammer for at færdes i trafikken omkring skolen og retningslinjer for trafikadfærden omkring skolen. Den enkelte skole spiller derfor en stor rolle for at få flere børn til at cykle til og fra skole. En væsentlig del af delprojektet er derfor at skolerne involveres. Sundhedsgevinster Der findes en lang række gode argumenter for, at børn i alle aldre transporterer sig til og fra skole på cykel. Det kan både foregå alene, sammen med jævnaldrende eller sammen med voksne alt afhængigt af alder og cykelkompetencer. En del af de gode argumenter, der findes for at cykle frem for at blive transporteret passivt med bus eller i bil, er sundhedseffekterne, der opnås ved aktiv transport. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn bevæge sig minimum 60 min. om dagen, hvilket en cykeltur til og fra skole vil bidrage væsentligt til. Svendborg Kommune medvirker i det store forskningsprojekt, Svendborgprojektet, hvor skolebørn til og med 6. klasse har seks timers idræt om ugen frem for to. Ved at medvirke i projektet har Svendborg Kommune opnået en viden om fysisk aktivitets positive betydning for børns sundhed og trivsel. Denne viden på sundhedsområdet kan nemt omsættes til gevinsterne ved cykelfremme. Nogle af gevinsterne er blandt andet 45 % fald i risiko for udvikling af diabetes type 2, bedre fysisk form, stærkere muskler, færre skader og færre rygproblemer, færre konflikter i skolegården samt mere koncentration og ro i timerne. Desuden er børn som cykler til skole også mere aktive resten af dagen. Bedre koncentration og læring Et nyere forskningsprojekt ( Masseeksperimentet 2012 ) har også dokumenteret, at skolebørn, der cykler eller går til skole, har bedre koncentration langt op af formiddagen end børn, der bliver transporteret med bus eller i bil. At skolebørnene har aktiv transport til skole er dermed også i skolens interesse, da bedre koncentration uundvigeligt også hænger sammen med muligheden for læring. Mindre trafik og sikrere skoleveje Hvis flere børn cykler til skolen frem for at blive transporteret af deres forældre i bil, vil skolevejen også automatisk blive mere sikker på grund af de færre biler. Samtidig vil der blive mindre trængsel omkring skolen om morgenen med mindre støj og renere luft, der særligt vil gavne de børn, som lider af astma. Større tryghed dominoeffekt De sikrere skoleveje, som mindre trafik og trængsel på skolevejene vil skabe, medfører også større tryghed ved at færdes på vejene. Den øgede tryghed vil gøre flere forældre trygge ved at lade deres børn cykler, og en dominoeffekt er dermed skabt. Bedre trafikanter En vigtig gevinst ved at flere børn cykler til og fra skole er, at de trænes i at færdes sikkert i trafikken. Set i et fremtidsperspektiv vil det medvirke til bedre trafikanter og færre ulykker. Delprojektets aktiviteter Som det fremgår af gennemgang af delprojektet er der flere parter involveret og mange parametre i spil, når det handler om skolebørns transport til og fra skole. Det er derfor ikke kun børnene, der er målgruppe for projektet men også skolen og forældrene. Aktiviteterne i projektet indeholder adfærdsregulerende kampagner samt konkrete tiltage og påvirkning af omgivelserne, der samlet nedbryder og håndterer de barrierer, der kan være for at børn cykler til og fra skole. Adfærdsregulerende kampagner De adfærdsregulerende kampagner er budgetsat til kr., og målrettes følgende tre grupper: Kampagne rettet mod børnene Kampagnen rettet mod børnene skal indeholde et konkurrencemoment, der gør det attraktivt og spændende for børnene cykle. Konkurrencen kan f.eks. gå på hvilken klasse der cykler længst, en cykelskattejagt og slutte af med en cykelskolefest.

4 Kampagne rettet mod forældrene For at få forældrene til at lade børnene cykle skal deres kampagne indeholde information om gevinsterne ved cykling, den skal tale til følelserne og deres dårlige samvittighed. Desuden skal den indeholde idéer og gode råd til, hvordan cykling som transport kan passes ind i travl families hverdag. Kampagne rettet mod skolerne/lærerne Det er vigtigt at skolerne og lærerne bakker op om projektet, hvorfor en kampagne også skal målrettes disse. Denne kampagne skal også indeholde information om gevinsterne ved at børnene cykler samt vække deres interesse for at eleverne der er friske og klar til læring efter cykelturen til skole. Skolerne opfordres også til at udvælge en trafikansvarlig på skolen eller fra skolebestyrelsen. Konkrete udviklingstiltag og påvirkning af omgivelserne Denne indsats har et samlet delbudget på kr. Aktiviteterne gennemgås herunder: Cykelbusser kr I stil med de efterhånden velkendte gå-busser skal der etableres cykelbusser på hver skole. Lige som det fungerer med skolepatruljen trænes de ældste elever op til at blive buschauffører og til at stå for at børnene, der hopper på cykelbussen kommer sikkert til skole. Forældrene skal hver dag melde ind pr. sms om deres barn skal med cykelbussen, så buschaufførerne ved hvor mange børn, der skal med. Hvordan cykelbussen bliver organiseret i detaljer er op til den enkelte skole, men der kan hentes inspiration hos Furesø Kommune, der har gode erfaringer med gå- og cykelbusser. Lånecykler kr Der indkøbes cykler til skolerne, som de elever, der ikke har en cykel eller hvis cykel er gået i stykker, kan låne. Cyklerne kan lånes, når en klasse vil cykle en tur samlet og enkelte elever ikke har en cykel med i skole. Derudover opfordres der til, at alle børn har en cykel med i skole efter 4. klasse. Cykelskure kr På alle skolerne opstilles overdækkede cykelskurer. Cykelreperation ved landskolerne kr Flere gange om året afholdes der cykelmekanikerworkshops på skolerne, hvor en cykelmekaniker kommer og hjælper eleverne med at gennemgå deres cykler, så de vedligeholdes i god stand. Stationære cykelpumper kr På alle skolerne opstilles der stationære cykelpumper, der frit kan benyttes. Særlige mødetider for børn i bil Skolerne gøres bilfri i tidrummet i en passende radius - eksempelvis 1 km. Børn der afleveres i bil, må dermed enten cykle eller gå det sidste stykke vej med mindre de bliver afleveret inden kl Desuden vil delprojektet sætte fokus på at teste muligheden for kombination af bus og cykle som transportmiddel til/fra skole. Barriere for mere cykling på landet De mest almindelige former for barrierer og dårlige undskyldninger for at børn ikke cykler til og fra skole bliver i projektet håndteret indenfor følgende hovedgrupper: Dårlig fysisk form - Konsekvenserne af Svendborgprojektet med 6 timers idræt om ugen på skolerne forbedrer elevernes fysiske form. Har ingen cykel - Lånecykler tilbydes på delprojektets skoler. Cyklen er i stykker - Cykelmekanikerworkshop på skolerne. Cyklen mangler luft - Stationære cykelpumper på skolerne.

5 Farlig skolevej - Det store skolevejsprojekt med anlægsmæssige trafiksikkerhedsforanstaltninger forventes at tilbyde optimale sikkerhedsforhold, i kombination med cykelbusser, færre biler, lavere hastighed og bilfrizone ved skolerne i tidsrummet til Forældrene bakker os ikke op - Kampagne målrettet forældrene. Der er alt for langt at cykle - Delprojektet tilbyder kombinationsmuligheder mellem cykel/bus. Der mangler gode parkeringsmuligheder og cyklen bliver våd - Nye cykelskure på skolerne. Det tager alt for lang tid - De børn der bliver kørt i bil skal møde inden kl og altså 15 min. tidligere end de der cykler. Forankring I løbet af delprojektet vil der ske en forankring, således at aktiviteterne også kan fortsætte efter projektets afslutning. De nye cykelskure og cykelpumper er selvfølgelig blivende genstande, mange kan få glæde af flere år efter. Ved at delprojektet inddrager skolerne som vigtige aktører fra begyndelsen, opnås et større ejerskab, der kan holde aktiviteterne ved lige. Den trafikansvarlig på skolerne overdrages fra begyndelsen ansvaret for at stå for blandt andet koordineringen af cykelbusserne og cykelmekanikerworkshops. Den ændrede holdning og adfærd hos børn, forældre og lærere vil også danne en kultur på skolerne, som vil smitte af på nye børn og forældre, der i fremtiden får tilknytning til skolerne, og cykelkulturen vil dermed leve videre fremover. Delprojektets struktur og teori Evaluering Evalueringen foretages med udgangspunkt i den netop udarbejdede skolevejsanalyse, der benyttes som førmåling. Indsatsen evalueres en gang årligt i projektperioden, således at evalueringsresultaterne kan anvendes løbende til forbedring af indholdet i informations- og kampagneaktiviteter, således at der opnås størst mulig stigning af landcykling af den samlede anlægs- og kampagneaktivitet. Evalueringen er primært kvantitativ og retter sig specifikt imod stigning i cykeltrafik og fald i biltrafik.