RENOVERINGSGUIDE erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RENOVERINGSGUIDE. 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER"

Transkript

1 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser RENOVERINGSGUIDE, OG ANBEFALINGER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser

2

3 4 INDLEDNING INDLEDNING 5

4 Redaktion Dansk Bygningsarv Fagredaktører Professor og arkitekt Claus Bech-Danielsen, Statens Byggeforskningsinstitut 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser RENOVERINGSGUIDE, OG ANBEFALINGER Professor Per Heiselberg, Aalborg Universitet Kontorchef Arne Høi, Kulturstyrelsen Design og layout Hvid Hverdag / propel Tryk Tarm bogtryk Udgivelsesår 2015 Produceret for Realdania, Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond. ISBN

5 Forord 10 Fagredaktørernes forord 12 Indledning 16 Højstrupparken: Introduktion 20 Billedliste 216 Indeks 218 KAPITEL 3 INTRODUKTION DEMONSTRATIONSPROJEKT DEMONSTRATIONSPROJEKT KIRSTINE BRØGGER JENSEN CAMILLA RYHL / LARS S. PEDERSEN ELLEN BRAAE CASE CASE CASE CASE Omprogrammering 88 Højstrupparken: Omprogrammering af lejligheder 94 Højstrupparken: Tilgængelighed (altan og elevator) 98 Tre strategier for omprogrammering 100 Universelt design i renovering 112 Fremtidssikring af landskabet 118 Fortunbyen: Ældreboliger og nye tagboliger 124 Sprotoften: Etablering af elevatorer 128 Hækkevold-Helleborg: Lejlighedssammenlægninger 132 Stilledal: Lejlighedssammenlægninger med tilbygninger 136 KAPITEL 4 INTRODUKTION DEMONSTRATIONSPROJEKT DEMONSTRATIONSPROJEKT JØRGEN ROSE Energi og indeklima 142 Højstrupparken: Efterisolering af gavl 148 Højstrupparken: Kuldebroer ved altan og altankarnap 150 Besparelsespotentiale for periodens boligbebyggelser 152 KAPITEL 1 PER HEISELBERG Efterisolering af ydervægge 160 INTRODUKTION Bebyggelsernes kvaliteter 24 OVE CHRISTEN MØRCK Hensynsfuld energirenovering 168 DEMONSTRATIONSPROJEKT Højstrupparken: Bebyggelsens bevaringsværdier 30 OLAF BRUUN JØRGENSEN Energiforbrug og energibesparelser 174 ESBEN DANNEMAND FROST Boligmassen og bygningskulturen 32 THEA BECH-PETERSEN Energiforbedring og renovering af murværk 180 ARNE HØI OG TROELS ØSTERGAARD Bevaringsværdier 42 CASE Bispeparken: Usynlig energioptimering 186 OVERSIGT Periodens bygningsmæssige kendetegn 58 CASE Slotsvænget: Efterisolering med skalmur 190 KAPITEL 2 INTRODUKTION Bebyggelsernes udfordringer 62 KAPITEL 5 DEMONSTRATIONSPROJEKT Højstrupparken: Bebyggelsens udfordringer 68 INTRODUKTION Proces og økonomi 196 CLAUS BECH-DANIELSEN Nye krav og ændrede behov 70 DEMONSTRATIONSPROJEKT Højstrupparken: Renoveringsprocessen 200 JENS ØSTERGAARD Byggetekniske udfordringer 76 BIRGITTE KLEIS Økonomiske og procesmæssige rammebetingelser 202

6 FORORD De murede etageboligbebyggelserfra 1940 erne og 1950 erne er arkitektur og landskabsarkitektur i verdensklasse og spiller en central rolle i opbygningen af velfærdssamfundet og den moderne forstad. parken i Odense, der er kampagnens demonstrationsprojekt, nye, konkrete løsninger på omprogrammering, bedre indeklima og tilgængelighed under hensyn til bebyggelsens bærende bevaringsværdier. Mange af boligbebyggelserne står over for modernisering og renovering, men der mangler en koordineret viden om, hvordan man bringer bygningerne ind i fremtiden uden at kompromittere de bærende bevaringsværdier. Denne publikation er en del af kampagnen 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser, som ønsker at bidrage til en fremtidssikring af dette stykke særlige danske bygningskultur. Kampagnens formål er at koordinere, udvikle og formidle viden om og give eksempler på, hvordan modernisering af periodens boligbebyggelser og arkitektoniske værdier kan gå op i en højere enhed. Kampagnen indeholder, foruden denne udgivelse, publikationen BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER, der giver et overblik over bygningsmassen og bygningskulturen med afsæt i toneangivende bebyggelser og haveanlæg. Derudover viser Højstrup- Kampagnen er et partnerskab mellem Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden. Derudover er Kulturstyrelsen involveret som del af kampagnens styregruppe. Endelig har Bygningskultur Danmark gennemført et formidlingsprojekt som forløber for kampagnen. De mange eksperter, rådgivere og praktikere inden for feltet, som har været involveret i kampagnen, har bidraget med vigtig viden, erfaring og har bidraget med vigtig viden og erfaring, ligesom de har været essentielle for det resultat, der nu foreligger i denne publikation. God læselyst. Lars Autrup, Realdania Sune Skovgaard Nielsen, Landsbyggefonden Søren Meyer, Grundejernes Investeringsfond Jannie Rosenberg Bendsen, Kulturstyrelsen 10 FORORD FORORD 11

7 FAGREDAKTØRERNES FORORD Med denne bog sætter vi fokus på renovering af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser. Der er tale om en særlig periode i dansk arkitektur, hvor arkitekter og planlæggere prioriterede boligbyggeri som en vigtig arkitektonisk opgave og udviklede boligbebyggelser af høj arkitektonisk kvalitet. Periodens bygninger spiller typisk tæt sammen med det omgivende landskab ved at være præcist og enkelt formet, og de er opført med et lille udvalg af gode bygningsmaterialer. Bebyggelserne fremtræder homogene og med en stærk arkitektonisk identitet, der udgør et væsentligt bidrag til det danske bybillede. En lang række fornyelser og fysiske forandringer vil i de kommende år blive gennemført i disse bebyggelser. Dels svarer boligernes størrelse og komfort sjældent til nutidens forventninger, dels er politiske målsætninger om energibesparelser og tilgængelighed for beboere med fysisk funktionsnedsættelse medvirkende til, at ombygninger og renoveringer må forventes gennemført i bebyggelserne. De kommende renoveringer skulle gerne gennemføres under hensyn til de arkitektoniske og landskabelige kvaliteter, som periodens bebyggelser rummer, så bevaringsværdierne ikke går tabt. Og derfor er der grund til, at vi tænker os om, inden vi går i gang med at renovere. Denne publikation udfolder både eksisterende og ny viden på området, kortlægger de bevaringsværdier og udfordringer, der knytter sig til periodens bebyggelser og kommer med eksempler på løsninger fra igangværende og afsluttede renoveringsprojekter alt sammen til inspiration for, hvordan man fremadrettet kan gribe helhedsrenoveringen af periodens bebyggelser an på en både effektiv og respektfuld måde. Bogen skal ikke betragtes som en færdig køreplan for fremtidige renoveringer. Vi betragter snarere bogen som starten på den række refleksioner og erfaringsopsamlinger, renoveringer af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser skal bygge på. På den måde skal renoveringerne løbende udvikles, så bebyggelserne fremover udgør attraktive tilbud på boligmarkedet. Bebyggelsernes særlige kvaliteter skal bevares samtidig med, at de gøres tidssvarende. Vi skal sikre, at bebyggelserne kan holde i længden, både byggeteknisk, funktionelt og æstetisk, for kun på den måde kan vi opnå det overordnede mål, nemlig at bebyggelserne igen bliver dejlige steder at bo. April 2015 Claus Bech-Danielsen, professor og arkitekt, Statens Byggeforskningsinstitut Per Heiselberg, professor, Aalborg Universitet Arne Høi, kontorchef, Kulturstyrelsen* *Arne Høi var med i størstedelen af redaktionsprocessen på renoveringsguiden, men måtte udgå af redaktørgruppen for den afsluttende redaktion, da han stoppede som centerleder i Center for Bygningsbevaring og tiltrådte sin nuværende stilling som kontorchef i Kulturstyrelsen i august REDAKTØRERNES FORORD REDAKTØRERNES FORORD 13

8 14 INDLEDNING INDLEDNING 15

9 INDLEDNING Efterkrigstiden er en vigtig periode i dansk arkitektur- og samfundshistorie. Her gik staten og landets bedste arkitekter sammen om at skabe nye og bedre boliger til den almindelige danske familie, og her udvikledes den moderne forstad og det danske velfærdssamfunds grundlæggende formsprog. I dag er der brug for at fremtidssikre mange af disse murede boligbebyggelser fra 1940 erne og 1950 erne. Men modernisering og renovering uden omtanke for helheden risikerer at udvande den værdifulde, tidstypiske arkitektur. Denne publikation leverer viden om de kvaliteter og udfordringer, der knytter sig til periodens byggeri, og præsenterer en række strategier for, hvordan disse udfordringer overkommes med respekt for bebyggelsernes kvaliteter erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser Realdania har i samarbejde med Landsbyggefonden, Grundejernes Investeringsfond og Kulturstyrelsen igangsat en kampagne, der sætter fokus på, hvordan kvaliteterne i 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser kan videreføres i fremtiden. Målet er at formidle erfaringer og viden om helhedsorienteret renovering af bebyggelserne under hensyn til de arkitektoniske bevaringsværdier. Ud over denne publikation, som henvender sig til alle, der er involveret i renoveringsprocessen, er der udarbejdet en særskilt udgivelse med uddybende materiale om bygningskulturen, boligmassen samt de mest toneangivende bebyggelser og haveanlæg fra perioden, kaldet BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER. Som en del af kampagnen gennemføres desuden et demonstrationsprojekt i Højstrupparken i Odense, som med afsæt i en konkret etagebebyggelse skal udvikle nye, innovative løsninger til en skånsom fremtidssikring, der kan inspirere lignende renoveringsprocesser. De foreløbige resultater af demonstrationsprojektet formidles i denne publikation. Unik bygningskultur De murede boligbebyggelser fra 1940 erne og 1950 erne udgør en markant del af dansk arkitektur- og kulturarv. Bebyggelserne er tegnet til arbejder- og middelklassen og findes overvejende i den almene sektor. Danmark var i perioden et internationalt foregangsland inden for almennyttig arkitektur, og bebyggelsernes høje kvalitet er stadig i 16 INDLEDNING INDLEDNING 17

10 dag med til at skabe ejerskab blandt beboerne. Perioden består af unikke boligbebyggelser tegnet af arkitekter som eksempelvis Arne Jacobsen, Kay Fisker, Svenn Eske Kristensen og C. F. Møller og ofte med C. Th. Sørensen som landskabsarkitekt. Ud over tidens hovedværker som gennemgås i publikationen BYGNINGSKULTUR & BEVARINGS- VÆRDIER er perioden kendetegnet ved et væld af murede bebyggelser, der er tegnet af mindre kendte arkitekter og kooperativer. Renoveringsguiden har i sit udgangspunkt fokuseret på de særligt kvalitetsrige bebyggelser, enten fordi de som enkeltstående bebyggelse har høj arkitektonisk kvalitet, eller fordi de murede bebyggelser indgår i et samlet bybillede, der er værd at bevare. Men ikke alt muret boligbyggeri fra perioden er af lige høj kvalitet, og i nogle bebyggelser kan en renovering være en oplagt mulighed for at skabe arkitektoniske, boligmæssige eller byrumsmæssige forbedringer. Fælles for alle bebyggelser er, at en fremtidssikring skal ske med udgangspunkt i de eksisterende arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter gennem en helhedstilgang til renoveringen. Renovering som helhedsorienteret strategi I dag står bebyggelserne over for en række energimæssige udfordringer, blandt andet kuldebror og lav isoleringsgrad med et forringet indeklima som konsekvens. Yderligere trænger de til en opdatering i forhold til nutidens boligmønstre og -standarder. der er relevante i enhver renovering, men som ikke er særligt gældende for denne periodes bebyggelser eksempelvis beboerinvolvering, arbejdsmiljø, naturlig ventilation mv. Med renoveringsguiden får alle involverede parter bygherre, rådgiver, entreprenør og boligafdeling viden og inspiration til, hvordan man skaber et bedre indeklima, en øget boværdi og en programmatisk tilpasning af boligerne til gavn for både nuværende og kommende generationer af beboere. Alt dette gøres med øje for de økonomiske og juridiske rammebetingelser og formelle krav til energioptimering samt med respekt for boligbebyggelsernes arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige kvaliteter. Renoveringsguidens opbygning Renoveringsguiden består af fem kapitler, der hver behandler et tema inden for renovering af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser. Kapitlerne er: Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes udfordringer Omprogrammering Energi og indeklima Proces og økonomi Renovering af 1940 erne og 1950 ernes boligbebyggelser kræver en strategisk tilgang, der kan se på tværs af behov og krav. En helhedsorienteret strategi betyder ikke, at bygningerne skal totalrenoveres. I stedet sigter strategien mod at prioritere midlerne, således at der opnås mest mulig effekt og kvalitet ved den samlede investering. En renovering er mere end en løsning på et konkret problem som f.eks. en byggeskade. Derfor skal en renovering bidrage til værdiforøgelse inden for f.eks. arkitektur, energi, sundhed, boværdi, tilgængelighed og økonomi. Målet er, at alle aspekter i en renovering gensidigt forstærker hinanden. Renoveringens formål er således at skabe én ny og fremtidssikret helhed. Ud over en introduktion til hvert tema indeholder kapitlerne en række artikler skrevet af fagpersoner inden for kapitlets særlige tema. Kapitel 3 om omprogrammering og kapitel 4 om energi og indeklima formidler desuden cases fra relevante renoveringsprojekter, som hver især viser konkrete løsninger på de problematikker, der udfoldes i kapitlets tema. For en uddybning af periodens kvaliteter og bygningskultur henvises til publikationen BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER. Denne publikation skal bidrage til at sikre 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelsers fremtidige attraktivitet og unikke identitet gennem viden om og eksempler på, hvordan renovering, boværdi og arkitektonisk værdi kan gå op i en højere enhed. Det er vigtigt at pointere, at publikationen derfor ikke giver viden om alle aspekter i renoveringen, men fokuserer på de forhold, der gør sig særligt gældende for 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser. Der er derfor bevidst fravalgt en række temaer, 18 INDLEDNING INDLEDNING 19

11 DEMONSTRATIONSPROJEKT Introduktion Højstrupparken i Odense er valgt som kampagnens demonstrationsprojekt. Målet er at udvikle konkrete løsninger på, hvordan man kan helhedsrenovere 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser i harmoni med de bærende arkitektoniske værdier. Valget faldt på Højstrupparken, fordi bebyggelsen opfylder kampagnens krav til periode og høj arkitektonisk kvalitet. Hertil kommer beboernes ambitioner om at modernisere bebyggelsen under hensyn til stedets kvaliteter. Om bebyggelsen Højstrupparken ligger på Bystævnevej og Uffesvej i Odense V og er opført i af arkitekt Erik Eriksen og landskabsarkitekt C. Th. Sørensen med Fyns Almennyttige Boligselskab som bygherre. Højstrupparken består af to delvist åbne karréer i tre eller fire etager samt et selvstændigt, mindre afsnit med små lejligheder i to plan omkring et lille butikstorv. Der er 605 boliger i alt, og udearealerne har parklignende karakter. Bebyggelsen er er vurderet til at have høj bevaringsværdi og er karakteriseret ved en overordnet sammenhæng i materialer og formsprog, hvor særligt altanerne, altankarnapperne og de murede facader er bevaringsværdige. Dertil kommer grønne områder af høj kvalitet og med stor rekreativ værdi. Bebyggelsen har udfordringer med kuldebroer ved bygningsgavle, vindueslysninger samt altaner og altankarnapper, der giver problemer i form af fugt og skimmelsvamp. Om demonstrationsprojektet og helhedsplanen Demonstrationsprojektet er en del af en samlet helhedsplan for Højstrupparken, som er udarbejdet af Fyns Almennyttige Boligselskab med et samlet budget på op til 490 mio. kr., som forventes støttet af Landsbyggefonden. Demonstrationsprojektet støttes dertil med op til 10 mio. kr. af Realdania. Erik Møller Arkitekter vandt den arkitektkonkurrence, der ligger til grund for demonstrationsprojektet, og tager i en udvalgt boligblok fat på både energirenovering og omprogrammering af boligerne. Målet er at vise, hvordan vi i fremtiden kan renovere periodens murede boligbebyggelser på en måde, der respekterer byggeriets arkitektoniske kvaliteter og samtidig skaber bedre energioptimering, funktionalitet, boværdi og tilgængelighed for alle. Samtidig skal løsningerne - både økonomisk og praktisk - kunne anvendes i andre lignende renoveringsprojekter. Projektet vil løbende arbejde med en kvalificering af eksisterende tekniske og arkitektoniske løsninger samt eventuelt udvikle nye produkter og løsninger. KPF Arkitekter A/S har været konkurrencesekretariat og er totalrådgiver på det samlede renoveringsprojekt. Derudover vil en fagfølgegruppe med kompetencer inden for energirenovering, bevaring og ombygning følge projektet nært. Danakon er underrådgivere til Erik Møller Arkitekter. Afdelingens bestyrelse og beboerne har været inddraget i forbindelse med udvikling af helhedsplanen og demonstrationsprojektet, og beboerne skal stemme om den endelige helhedsplan medio Højstrupparken, arkitekt Erik Eriksen, landskabsarkitekt C. Th. Sørensen, færdiggjort år 1951, Odense. 20 INDLEDNING INDLEDNING 21

12 22 INDLEDNING INDLEDNING 23

13 1 BEBYGGELSERNES 24 ESBEN DANNEMAND FROST / Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes kvaliteter / ESBEN DANNEMAND FROST 25

14 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser har en række bevaringsværdier, der knytter sig til periodens kulturhistorie, de planlagte helheder, landskabet, murværket og bygningsdetaljerne, og som er vigtige at passe i en fremtidssikring af bebyggelserne. Dette kapitel giver en introduktion til de bærende bevaringsværdier for periodens byggeri. Fakta om periodens byggeri Det murede etageboligbyggeri fra 1940 erne og 1950 erne kan ved første øjekast godt fremstå en smule anonymt og hverdagsagtigt, men ved nærmere eftersyn besidder det en lang række arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige kvaliteter, der gør byggeriet til en vigtig del af den danske bygningskultur. En forståelse af de kvaliteter, der knytter sig til bygningerne, er én af hjørnestenene i deres fremtidssikring, og derfor er det helt essentielt, at enhver renovering af de både bevaringsværdige og renoveringstrængende bebyggelser tager udgangspunkt i en kortlægning af bevaringsværdierne, så man ikke i renoveringsprocessen ødelægger det, der gør dem til en værdifuld del af den danske bygningsarv. Bebyggelserne udgør en betragtelig del af landets samlede bolig- og bygningsmasse. Knap 7% af alle Danmarks boliger og knap 10% af landets i alt godt etageboligbebyggelser er fra denne periode. Samtidig fortæller bygningerne noget om den formgivning, der knyttede sig til den danske velfærdsstat i kølvandet på 2. Verdenskrig: Med nye teknikker udviklede danske arkitekter en bygningstype, hvor det traditionelle murstenshåndværk kombineredes med moderne byggeteknik i et nyt udtryk, som er helt særligt dansk. Med eget bad og toilet repræsenterer den typiske bolig fra perioden en markant kvalitetsforbedring af arbejder- og middelklassens boliger. Det er også i denne periode, at ordet socialt boligbyggeri for første gang optræder i det danske sprog, og her står den almene sektor stærkt erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser er således den konkrete manifestation af visionen om bedre boligforhold til arbejderen og middelklassefamilien. 26 INTRODUKTION / Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes kvaliteter / INTRODUKTION 27

15 Alt det kan man læse om i artiklen Boligmassen og bygningskulturen af Esben Dannemand Frost, som på baggrund af en omfattende kortlægning giver et samlet indblik i, hvordan en ny tilgang til byplanlægning, en gryende industrialisering samt en ny og mere social boligforståelse blev løsningen på efterkrigstidens boligproblemer. Ingen renovering uden kortlægning af bevaringsværdier Der ligger en stor udfordring i at udvikle renoveringsløsninger for 1940 erne og 1950 ernes murede bebyggelser, fordi bebyggelserne og deres parklignende omgivelser er meget sårbare over for ændringer i eksteriøret. Derfor er det helt essentielt, at enhver renovering af periodens byggeri tager udgangspunkt i en kortlægning af bevaringsværdierne, så man ved, hvad man skal passe på i renoveringsprocessen. I artiklen Bevaringsværdier af Arne Høi og Troels Østergaard Jørgensen sættes fokus på de bærende bevaringsværdier for periodens bebyggelser. På baggrund af en kortlægning af tolv udvalgte bebyggelser fremhæver artiklen en række karakteristiske arkitektoniske og landskabelige kvaliteter: Ud over en stærk helhedstilgang, blandt andet i form af velplanlagte haveanlæg, er perioden kendetegnet ved et gennemarbejdet murværk og karakterbærende bygningsdele som altankarnapper, indgangspartier og de store saddeltage, der generelt er velbevarede i de udvalgte bebyggelser. Høi og Jørgensen indskærper, at kvaliteterne i periodens boligbebyggelser er sårbare, hvad angår både helheden og detaljerne. Det ses f.eks. i de byggerier, hvor det ydre murværk typisk i forbindelse med en energirenovering er blevet ændret, og bevaringsværdierne dermed også er svækket. Skånsom renovering og opdatering med blik for bevaringsværdierne må derfor være omdrejningspunktet for en holdbar fremtidssikring af periodens bebyggelser. Brøndbyparken III, arkitekt Kay Fisker, færdiggjort 1954, Brøndby. Brøndbyparken III, arkitekt Kay Fisker, færdiggjort 1954, Brøndby. 28 INTRODUKTION / Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes kvaliteter / INTRODUKTION 29

16 DEMONSTRATIONSPROJEKT Bebyggelsens bevaringsværdier Højstrupparken Bebyggelsens bevaringsværdier Højstrupparken er karakteriseret ved, trods mange variationer, at have en overordnet sammenhæng i materialer og formsprog. Bebyggelsen fremtræder derfor velordnet og homogen i forhold til den omkringliggende by. Bebyggelsen er generelt meget velbevaret i forhold til sit oprindelige udtryk, men er i forbindelse med en tidligere tagrenovering blevet forsynet med tagudhæng, der afviger fra den originale løsning. Bebyggelsen består af enkle, stramme bygningsstokke i det bløde, kuperede landskab. Stokkene er forskudt fra hinanden i et varieret mønster, hvorved der opnås en underdeling af den overordnede bygningsmasse, som bevirker, at stokkene ikke virker lange og monotone, men derimod nedskalerede og overskuelige af størrelse. Gavlene har desuden forsætninger, der ligeledes medvirker til en underdeling af bygningsskalaen. De hvidmalede altaner i beton er et meget karakteristisk kendetegn for perioden, her som effektfuldt element i overgangen mellem den murede facade og tegltaget. Bygningskroppenes enkle grundform brydes desuden af mindre påbygninger udført i betonelementer med raffineret detaljering, f.eks. ved indgangspartier til opgangene, ved altaner og altankarnapper. Her, hvor man møder bygningen på nært hold, er der draget særlig omsorg for bygningsdetaljerne. Den afmålte brug af detaljering ved indgangspartier, altaner og altankarnapper føjer en ekstra dimension til de ellers enkle og nøgterne bygningskroppe, og detaljerne er i høj grad identitetsskabende for bebyggelsen. Et særligt arkitektonisk højdepunkt er altankarnappen en optimeret sammenfletning af karnap og altan, som rummer store brugs- og oplevelsesmæssige kvaliteter for den enkelte bolig. Udefra giver altankarnappen et skulpturelt relief på facaden en let og rytmisk komposition af lodrette og vandrette linjer og af solbelyste og skyggelagte partier. Et andet særligt træk ved bebyggelsen er omfanget og kvaliteten af de grønne områder, der rummer en stor rekreativ værdi. Parken har store, velplejede træer, der giver en opdeling af gårdrummet og skaber mange gode opholdssteder. Disse uderum er af varierende størrelse, placering og solorientering og giver en god variation i anvendelsesmuligheder for såvel enkeltpersoner som for grupper. Det er karakteristisk, men også ærgerligt, at der kun i begrænset omfang er adgang fra opgange/boligerne til de gode haverum, idet opgangene i mange tilfælde vender mod gadesiden. Altankarnapper tilføjer bygningskroppen og de store murflader rytme, kontrast og variation og kan være med til at understrege både vandrette og lodrette linjer i byggeriet. 30 HØJSTRUPPARKEN / Demonstrationsprojekt Demonstrationsprojekt / HØJSTRUPPARKEN 31

17 BOLIGMASSEN OG BYGNINGSKULTUREN 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser udgør en markant del af den danske arkitektur og bygningsmasse. Denne artikel kortlægger omfanget, placeringen og karakteren af bebyggelserne og beskriver datidens idealer inden for byplanlægning og boligarkitektur. Af Esben Dannemand Frost Seniorkonsulent, arkitekt, Dansk Bygningsarv 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser repræsenterer ikke bare en arkitektur- og kulturhistorisk vigtig periode, men udgør også en betragtelig del af landets samlede bolig- og bygningsmasse, hvilket fremgår af nedenstående tal: Der er ca. 2,7 mio. boliger i Danmark, og af dem ligger ca. 1,1 mio. eller knap 41% i etageboligbebyggelser boliger findes i murede etageboligbebyggelser fra perioden , hvilket svarer til 6,6% af alle boliger i landet. Der blev samlet opført 12,9 mio. m 2 i murede etageboligbebyggelser i perioden fordelt på 5,6 mio. m 2 i 1940 erne og 7,3 mio. m 2 i 1950 erne. Dette svarer til en tredjedel af periodens samlede boligbyggerier, hvor parcel- og rækkehuse særligt i 1950 erne vokser i antal. Der er i alt godt bygninger fra perioden , som rummer etageboliger og har murede facader, hvilket udgør 9,5% af landets i alt godt etageboligbygninger. Bygninger og boliger i tal Af tallene i skemaet side 34 fremgår det, at den typiske etageboligbebyggelse fra perioden gennemsnitligt er tre etager høj med murede ydervægge (uden brug af jernbeton) og tegltag. 1 Den typiske bolig er m 2 fordelt på tre værelser, køkken, toilet og badeværelse. Ejendommene havde ikke elevator og blev opvarmet med fjernvarme. Ikke specificeret / 4% Offentlig ejet / 4% Private / 34% Almene / 58% Ejerforhold ved etageboliger opført Fem etager eller derover / 15,3% Fire etager / 8,5% Tre etager / 58,5% To etager / 17,7% Antal etager i etageboligbygninger mellem 1949 og 1959 mellem 1940 og ESBEN DANNEMAND FROST / Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes kvaliteter / ESBEN DANNEMAND FROST 33

18 Almen sektor Beboere Konstruktion Boligen 21% af alle Danmarks almene boliger ligger i etageboligbyggeri opført i perioden Det svarer til almene boliger ud af godt almene boliger i Danmark (2012). Der bor i alt personer i etageboligbebyggelser opført i perioden Der bor gennemsnitligt 1,6 personer i boliger i murede etagebebyggelser opført i perioden , hvilket er under landsgennemsnittet, der er på 2,1 personer i hver husstand. I 99.8% af de etageboliger, der er opført i 1940 erne, er ydervæggenes primære materiale mursten. Det samme gælder for 87.7% af de etageboliger, der er opført i 1950 erne. Det murede byggeri er dermed dominerende i perioden, omend svagt vigende i 1950 erne. 21,5% af etageboligbebyggelser opført mellem 1940 og 1959 er bygget med jernbeton som en del af ydervæggens konstruktion. 56,6% af etageboligbebyggelser opført mellem 1940 og 1959 har tegltag, 28,8% har eternittag, 6,7% har tagpap og 4,6% har fladt tag (built-up). Opvarmning: 87% af alle boligerne har fjernvarme, 12% har centralvarme (baseret på olie eller naturgas) og 0,7% har andre opvarmningskilder (inkl. elvarme og ovne). Størrelse: 17% af boligerne er under 60 m2, 52% er m2 og 28% er mellem m2. Kun 3% er over 100 m2 store. Antal værelser: 6,7% har ét værelse, 24,5% har to værelser, 49,8% har tre værelser, 17,9% har fire værelser, og kun 1,1% har fem værelser eller derover. Elevator: Der er kun elevator i 9,2% af bebyggelserne. Toilet: 98,6% af alle boligerne har ét toilet, og 1,2% har deres toilet uden for boligen. For 0,2% af bebyggelsernes vedkommende er der ikke registreret noget toilet. Badeværelse: 97,7% af alle boligerne har ét badeværelse, 1, % har adgang til et badeværelse uden for boligen, og 1,1% har intet badeværelse. Køkken: 98,3% af alle boligerne har eget køkken. Geografisk kortlægning 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser er tæt forbundet med udviklingen af den moderne forstad og er en vigtig del af dens identitet. Bebyggelserne er kendetegnet ved typisk at ligge på afstand af de historiske bykerner i de områder, hvor byen på daværende tidspunkt mødte de landskabelige omgivelser. Ofte ligger de her som helhedsplanlagte enklaver. Fingerplanen for København fra 1947 udtrykte modernismens idealer, som var funktionsadskilte kvarterer i en åben, luftig by med lige adgang til lys, sol og grøn natur. Forstædernes bebyggelser blev samlet langs trafikforbindelserne. Samtidig sørgede grønne kiler for, at der fra alle forstædernes bebyggelser var nærhed til landskabelige kvaliteter, der blev kendetegnende for periodens parkbebyggelser. På de følgende sider viser en række kort placeringen af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser i landets syv største byområder. Planlægning og parkbebyggelser Mange af periodens bebyggelser er opført som parkbebyggelser, der som type udsprang af modernismens føromtalte idealer om lys og luft. Dette førte til stor variation i bebyggelsesplanerne, men samtidig fremstår bebyggelserne netop med et stærkt helhedspræg, hvor bygninger og landskab former et kvarter i byen. I stedet for en byudvikling i alle retninger skulle Fingerplanen sørge for, at byen voksede ud i fingre med s-bane i midten af hver finger og med grønne områder mellem fingrene. 34 ESBEN DANNEMAND FROST / Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes kvaliteter / ESBEN DANNEMAND FROST 35

19 Aalborg Esbjerg København: Murede etageboligbebyggelser opført Kortene er udviklet på baggrund af informationer fra BBR-registret Fredericia Herning Kortene viser placeringen af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser i landets syv største byområder. Bebyggelserne koncentrerer sig typisk uden for de historiske bykerner. Ofte er de placeret langs indfaldsveje, men uden for den inderste ringvej, der på dette tidspunkt udgjorde den bymæssige periferi. Aarhus Odense 36 ESBEN DANNEMAND FROST / Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes kvaliteter / ESBEN DANNEMAND FROST 37

20 Parkbebyggelsen var en helt ny bebyggelsesform, der stod i skarp kontrast til de tætte byområders karrébebyggelser. Mens karrébebyggelserne er orienteret i forhold til byens gademønster med stuer mod gaden og køkkener og soverum mod gården, så er parkbebyggelserne orienteret i forhold til solen med stuer mod syd/vest, soverum og køkkener mod nord/øst og trafikken på behagelig afstand. De enkelte boligblokke er placeret, så der kan komme sollys ind i alle boliger, og med så meget afstand mellem de enkelte blokke, at der ikke er indblik mellem boligerne. 2 Bebyggelserne er ofte sammensat af etagehuse, rækkehuse, et butikscenter og til tider institutioner, hvor de enkelte bygninger er underordnet en overordnet struktur og et fælles formsprog. De enkelte bygninger er ofte forskudte og drejede i forhold til hinanden og placeret i landskabet, så park og bebyggelse virker som en helhed. Bebyggelserne fremtræder derfor med en stærk og samlet arkitektonisk karakter. 3 Periodens bygningskultur Mange af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser hører til noget af det kvalitativt ypperste, man kan fremvise i dansk arkitek tur. Forklaringen findes ikke mindst i den boligbyggeruddannelse, arkitekten Kay Fisker skabte på Kunstakademiets Arkitektskole i 1930 erne og 1940 erne. Fisker betegnede selv sin arkitektur som en funktionel tradition, der skulle bygge videre på den orden og harmoni, som ifølge ham var karakteristisk for dansk bygningskultur. Hermed blev han fortaler for en bygningskunst, som stræbte efter at forene det funktionelle med den lokale danske tradition, der kom til udtryk i brugen af materialer, konstruktioner, former, rytmer og proportioner. Arkitekturen fik altså et nationalt islæt; moderne udenlandske strømninger skulle oversættes til dansk byggeskik med brug af danske byggematerialer. Man adopterede funktionalismens ideer om moderne boliger med altaner og solorienterede opholdsrum. Men selve bygningskroppen tog udgangspunkt i det kendte enkle, murede etagehus med saddeltag. 4 Formsproget var enkelt, rytmisk og funktionelt begrundet og renset for historiske referencer. Det nye facadeelement var altankarnappen, der Udvikling i bebyggelsesstruktur. Udviklingen fra de tætte, lukkede karrébebyggelser til åbne park- og stokbebyggelser fra omkring 1930 og op gennem 1940 erne og 1950 erne. gav bygningsfladerne en moderne struktur, ofte med en lodret orientering. Præcise geometriske former og et enkelt, rustikt materialevalg med få kontraster var fællesnævneren for stilartens huse. Udtrykket spændte fra det skulpturelle til det diskrete, næsten anonyme. 5 Landskab og uderum Den største indflydelse på parkbebyggelsens landskabelige kvaliteter fik landskabsarkitekten C. Th. Sørensen, der i fællesskab med de arkitekter, der tegnede bygningerne, stod for talrige eksempler inklusiv Bredalsparken og Højstrupparken. Han skabte ved udformningen af arealerne imellem bygningerne en beplantning, der både rummer den store skala svarende til etagehusets størrelse og samtidig den mindre skala i menneskehøjde. Den fint bearbejdede sammenhæng imellem C. Th. Sørensens uderum med den valgte beplantning og de velproportionerede bygninger fortæller om tidens arkitekturidealer og udgør en af de bærende værdier i periodens bebyggelser. Indretningen af de fælles uderum var dog ikke kun båret af arkitektoniske hensyn, men også af pragmatiske overvejelser omkring driften, idet de store, grønne græsflader er forholdsvis enkle at pleje og vedligeholde. Udearealer blev indrettet med beplantning, plæner, legepladser og tørrestativer, og de blev friholdt for biltrafik. Ofte er der tale om anlæg med fine landskabelige kvaliteter. De større beplantninger inddeler udearealerne i forskellige rum, der kan være indrettet til forskellig brug, og disse store, grønne træk kan være med til at sløre bebyggelsernes store skala. Præcis som periodens boliger blev indrettet på baggrund af funktionelle overvejelser, blev mange uderum tilsvarende opdelt, så de praktiske gøremål (f.eks. tøjtørring, affaldsdeponering og depotrum) fandt sted på afstand af uderummenes anlæg for leg og afslapning. 6 Etagebygningens kendetegn Det er kendetegnende for 1940 erne og 1950 ernes etageboligbebyggelser, at de er håndværksopførte boligblokke i den funktionelle tradition, hvor de arkitektoniske former er præcise, enkle og udført i gedigne materialer, der patinerer smukt. Forbindelsen mellem altan og karnap blev umådeligt udbredt og præger både de højere etagehuse og den mest yndende form, de treetages parkbebyggelser. Når altanen blev så populært et træk, skyldtes det flere forhold: Dels en trang til udendørs opholdsrum, dels en teknisk og praktisk ændring. Dette fulgt op af en administrativ forordning: Centralvarmens udbredelse overflødiggjorde opbæring af brændsel via køkkentrappen, mens indførelsen af nedstyrtningsskakte overflødiggjorde nedbæring af affald. Da der ikke længere var brug for en køkkentrappe til daglig brug, tillod bygningsmyndighederne, at der kun var én trappe, også i beboelseshuse højere end tre etager, når trappen var udført af ubrændbart materiale, og ejendommen blev forsynet med altaner. 7 Den mest almindelige lejlighedsplan var, at opholdsstue og ét eller to kamre vendte til den ene side, mens køkken og soveværelse vendte til den anden side. Entré og toilet/bad blev skudt ind imellem, dog således, at toilet/bad blev lagt op ad køkken for at samle rørstammerne. 8 Efter nutidens standard er boligerne i periodens bebyggelser små. Der er mange tre- og toværelses lejligheder, køkkenerne er trange og badeværelserne små. Periodens byggeteknik 1940 erne og 1950 ernes murede etagebygninger repræsenterer den sidste større epoke i den bærende, murede ydervægs udvikling. Det er dermed i denne periode, at de seneste 100 års traditionelle byggeteknik udfordres og udvikles. Gradvist fandt betonelementer større udbredelse i byggeriet, dels som enkelte standardiserede bygningselementer, f.eks. præfabrikerede altanelementer i ellers murede boligbygninger, dels som bærende bygningskonstruktion i de såkaldte elementhuse. Brugen af betonelementer var sammen med modulopdeling et forspil til den omfattende industrialisering, som fra 1960 erne kom til at styre boligbyggeriet ESBEN DANNEMAND FROST / Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes kvaliteter / ESBEN DANNEMAND FROST 39

RENOVERINGSGUIDE. 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER

RENOVERINGSGUIDE. 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser RENOVERINGSGUIDE KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser 4 INDLEDNING INDLEDNING 5 Redaktion Dansk Bygningsarv

Læs mere

KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE

KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE Denne pixibog er blevet til som en del af kampagnen for 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser. Kampagnens mål er at bringe periodens

Læs mere

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING ERIK MØLLER ARKITEKTER / KPF ARKITEKTER DANAKON RÅDGIVENDE INGENIØRER / INGENIØRFIRMAET VIGGO MADSEN Beboernes velfærd Totaløkonomisk

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

25 eksempler på vellykket renovering

25 eksempler på vellykket renovering Grundejernes Investeringsfond og Dansk Bygningsarv A/S, 2012 Publikationen er udgivet af Grundejernes Investeringsfond Publikationen er udarbejdet af Dansk Bygningsarv A/S ISBN 978-87-993419-5-5 Redaktion

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER

1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser 2 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Bygningspræmiering 2015

Bygningspræmiering 2015 Bygningspræmiering 2015 Nominering Slagelse Kommune Center for Vækst og Plan September 2015 Nominering Indledning Uddelingen af Slagelse Kommunes årlige bygnings- og arkitekturpris blev påbegyndt i 1988

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER Råd til byggeri HELHEDS- PLANER som udviklingsgenerator og styringsværktøj Den omfattende renovering giver bygningerne i den indre del et markant anderledes og nutidigt udtryk. Himmerland Boligforening,

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Appendiks A Cases 1 RenovActive Foto: Velux A/S. Billedet viser projektet før / efter renoveringen. Generelle oplysninger Navn RenovActive Bygningstype Tæt-lav to etageres rækkehus Oprindelig opført 1923

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2

Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2 Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2 sbs rådgivning september 2015 Indholdsfortegnelse 01. Formål... 2 02. Ejendomsoplysninger... 3 03. Konklusion... 4 04. Generel information om ejendommen...

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende

Læs mere

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant

Læs mere

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

renovering af almene Boliger 2015 bilag 1 Indhold

renovering af almene Boliger 2015 bilag 1 Indhold renovering af almene Boliger 2015 bilag 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 TOFTEN VIBO (AFD. 137) S. 3-4 VESTERGÅRDSVEJ 3B (AFD. 6067) S. 5-6 1 PLACERING OG PROJEKTINDHOLD vestergårdsvej, 3b afd.

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet

Læs mere

Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014

Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Dagsorden 6. februar 2014 Kl. 19.30 Velkomst og præsentationsrunde Kl. 19.45 Rammerne for det kommende

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS.

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS. Den 16. august 2007 bedømte komitéen for præmiering af gode og smukke bygninger opført i Frederiksberg Kommune de bygninger m.v., som er taget i brug efter 20. januar 2006. Efter en besigtigelse af bygningerne

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER 1 VALGTE DEMONSTRATIONSPROJEKTER PROJEKT 10 (FSB): TINGBJERG EFTERISO- LERING VED NEDTAGNING OG GENETABLERING AF MURSTENSGAVL

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 259 1. UDGAVE 2015 Plejeboliger for personer med demens indledende

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning!

Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning! December 2015 Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning! Igennem næsten to år har vi arbejdet på at udvikle en fysisk helhedsplan for Lundevænget. Nu er planen klar til afstemning ved ekstraordinært afdelingsmøde

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 BILAG 1 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 KAGSHUSENE, AFD. 4, PAB TINGBJERG, AFD. 1-43 FSB TINGBJERG, AFD. 3026 SAB LANDSKRONAGADE, AFD. 115, VIBO AUSTRALIENSVEJ, AFD.

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

munke mose k arré 28.09.2015 praksis arkitekter

munke mose k arré 28.09.2015 praksis arkitekter munke mose k arré s d e o d e n s e - v e j l e & h f+v u c f y n 28.09.2015 Velkommen til projektet om bygningerne beliggende på Munke Mose Allé og Hunderupvej i Odense. Efter mere end 100 år som undervisningsinstitution

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Værdibaseret tilgang. 02 (om os) Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat

Læs mere

Totalrådgivning ét sted helt enkelt

Totalrådgivning ét sted helt enkelt Totalrådgivning ét sted helt enkelt Kærsgaard & Andersen A/S, arkitekter og ingeniører 35 medarbejdere i Aarhus og Aalborg Arkitektur-teknik-styring-økonomi Alle kompetencer i samme hus Vores kompetencer:

Læs mere

8. august 2011. Sagsnr. 2011-89402. Dokumentnr. 2011-422032

8. august 2011. Sagsnr. 2011-89402. Dokumentnr. 2011-422032 Teknik- og Miljøforvaltningen Støttet byggeri Bilag 1 til indstillingen vedrørende helhedplan omfattende lejlighedssammenlægning, tilgængelighed, energirenovering og miljøforbedring for HAB afdeling Husumvold

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

CASE. Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark

CASE. Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark CASE Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark Arkitekt/ designer: STUDIOBAKI LAVENERGIHUS MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED Villaen i København er opbygget af færdige, præfabrikerede skræddersyede

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

TAK FOR INVITATIONEN!

TAK FOR INVITATIONEN! TAK FOR INVITATIONEN! INTRODUKTION DEN FORELØBIGE HELHEDSPLAN FOR MORELHAVEN SPØRGSMÅL TIL PLANEN PROCESSEN HERFRA HVEM ER VI? WITRAZ ARKITEKTER + LANDSKAB LINE ERIKSEN OG SUNA MADSEN (ARKITEKTER MAA)

Læs mere

Da Vinci Parken det er en kunst at bo godt. 91 lejeboliger opføres tæt på Aalborg Universitet med smuk beliggenhed og attraktiv husleje

Da Vinci Parken det er en kunst at bo godt. 91 lejeboliger opføres tæt på Aalborg Universitet med smuk beliggenhed og attraktiv husleje Da Vinci Parken det er en kunst at bo godt 91 lejeboliger opføres tæt på Aalborg Universitet med smuk beliggenhed og attraktiv husleje 2 Se detaljer om materialevalg og plantegninger på side 10-11 Velkommen

Læs mere

VELKOMMEN TIL BEBOERMØDE OM HELHEDSPLANEN FOR RINGPARKEN

VELKOMMEN TIL BEBOERMØDE OM HELHEDSPLANEN FOR RINGPARKEN VELKOMMEN TIL BEBOERMØDE OM HELHEDSPLANEN FOR RINGPARKEN Ringparkens helhedsplan procesplan Der udarbejdes et første udkast til en helhedsplan med et foreløbigt omfang. (2010-2012) Materialet indsendes

Læs mere

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 19.00 Velkomst Dagsorden Hovedtidsplan 19.05 CASE 19.10 Forrige møde / siden sidst 19.20 Sivegade Trafikløsning 19.35 Servicehus 19.50 Lejlighedsplaner - 2 eksempler

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING DISPOSITIONSFORSLAG 09.03.2015 - REV. 16.06.2016 BOLIGSTRUKTUR AFDELING 305 Renoveringen af afdeling 305 er omfattende. På boligetagerne

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

BYENS HUS. NOTAT Ejendomme og Energi. Bedømmelsesudvalgets anbefalinger til dispositionsforslag. Fra: CEIS Peter Sommerfeld 17.

BYENS HUS. NOTAT Ejendomme og Energi. Bedømmelsesudvalgets anbefalinger til dispositionsforslag. Fra: CEIS Peter Sommerfeld 17. BYENS HUS Bedømmelsesudvalgets anbefalinger til dispositionsforslag NOTAT Ejendomme og Energi Bedømmelsesudvalg Thomas Lykke Pedersen Ulla Hardy-Hansen Per Frost Henriksen Lars Simonsen Tinne Borch Jacobsen

Læs mere

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP OMBYGNING + RENOVERING GPP ARKITEKTER OKTOBER 2009 KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP Kirsebærhaven er kollegieboliger fra 1988 i en bebyggelse som

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

God læsning og inspiration. FAKRO Danmark A/S. Læs mere på fakro.dk og kontakt os direkte på 70 25 25 31 for mere information.

God læsning og inspiration. FAKRO Danmark A/S. Læs mere på fakro.dk og kontakt os direkte på 70 25 25 31 for mere information. Kære læser, Vi har udviklet dette materiale for at vise hvilke typer af projekter, som vi har deltaget i på det danske marked gennem de seneste år. Målgruppen for brochuren er arkitekter, bygherrer, håndværkere

Læs mere