RENOVERINGSGUIDE erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RENOVERINGSGUIDE. 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER"

Transkript

1 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser RENOVERINGSGUIDE, OG ANBEFALINGER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser

2

3 4 INDLEDNING INDLEDNING 5

4 Redaktion Dansk Bygningsarv Fagredaktører Professor og arkitekt Claus Bech-Danielsen, Statens Byggeforskningsinstitut 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser RENOVERINGSGUIDE, OG ANBEFALINGER Professor Per Heiselberg, Aalborg Universitet Kontorchef Arne Høi, Kulturstyrelsen Design og layout Hvid Hverdag / propel Tryk Tarm bogtryk Udgivelsesår 2015 Produceret for Realdania, Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond. ISBN

5 Forord 10 Fagredaktørernes forord 12 Indledning 16 Højstrupparken: Introduktion 20 Billedliste 216 Indeks 218 KAPITEL 3 INTRODUKTION DEMONSTRATIONSPROJEKT DEMONSTRATIONSPROJEKT KIRSTINE BRØGGER JENSEN CAMILLA RYHL / LARS S. PEDERSEN ELLEN BRAAE CASE CASE CASE CASE Omprogrammering 88 Højstrupparken: Omprogrammering af lejligheder 94 Højstrupparken: Tilgængelighed (altan og elevator) 98 Tre strategier for omprogrammering 100 Universelt design i renovering 112 Fremtidssikring af landskabet 118 Fortunbyen: Ældreboliger og nye tagboliger 124 Sprotoften: Etablering af elevatorer 128 Hækkevold-Helleborg: Lejlighedssammenlægninger 132 Stilledal: Lejlighedssammenlægninger med tilbygninger 136 KAPITEL 4 INTRODUKTION DEMONSTRATIONSPROJEKT DEMONSTRATIONSPROJEKT JØRGEN ROSE Energi og indeklima 142 Højstrupparken: Efterisolering af gavl 148 Højstrupparken: Kuldebroer ved altan og altankarnap 150 Besparelsespotentiale for periodens boligbebyggelser 152 KAPITEL 1 PER HEISELBERG Efterisolering af ydervægge 160 INTRODUKTION Bebyggelsernes kvaliteter 24 OVE CHRISTEN MØRCK Hensynsfuld energirenovering 168 DEMONSTRATIONSPROJEKT Højstrupparken: Bebyggelsens bevaringsværdier 30 OLAF BRUUN JØRGENSEN Energiforbrug og energibesparelser 174 ESBEN DANNEMAND FROST Boligmassen og bygningskulturen 32 THEA BECH-PETERSEN Energiforbedring og renovering af murværk 180 ARNE HØI OG TROELS ØSTERGAARD Bevaringsværdier 42 CASE Bispeparken: Usynlig energioptimering 186 OVERSIGT Periodens bygningsmæssige kendetegn 58 CASE Slotsvænget: Efterisolering med skalmur 190 KAPITEL 2 INTRODUKTION Bebyggelsernes udfordringer 62 KAPITEL 5 DEMONSTRATIONSPROJEKT Højstrupparken: Bebyggelsens udfordringer 68 INTRODUKTION Proces og økonomi 196 CLAUS BECH-DANIELSEN Nye krav og ændrede behov 70 DEMONSTRATIONSPROJEKT Højstrupparken: Renoveringsprocessen 200 JENS ØSTERGAARD Byggetekniske udfordringer 76 BIRGITTE KLEIS Økonomiske og procesmæssige rammebetingelser 202

6 FORORD De murede etageboligbebyggelserfra 1940 erne og 1950 erne er arkitektur og landskabsarkitektur i verdensklasse og spiller en central rolle i opbygningen af velfærdssamfundet og den moderne forstad. parken i Odense, der er kampagnens demonstrationsprojekt, nye, konkrete løsninger på omprogrammering, bedre indeklima og tilgængelighed under hensyn til bebyggelsens bærende bevaringsværdier. Mange af boligbebyggelserne står over for modernisering og renovering, men der mangler en koordineret viden om, hvordan man bringer bygningerne ind i fremtiden uden at kompromittere de bærende bevaringsværdier. Denne publikation er en del af kampagnen 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser, som ønsker at bidrage til en fremtidssikring af dette stykke særlige danske bygningskultur. Kampagnens formål er at koordinere, udvikle og formidle viden om og give eksempler på, hvordan modernisering af periodens boligbebyggelser og arkitektoniske værdier kan gå op i en højere enhed. Kampagnen indeholder, foruden denne udgivelse, publikationen BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER, der giver et overblik over bygningsmassen og bygningskulturen med afsæt i toneangivende bebyggelser og haveanlæg. Derudover viser Højstrup- Kampagnen er et partnerskab mellem Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden. Derudover er Kulturstyrelsen involveret som del af kampagnens styregruppe. Endelig har Bygningskultur Danmark gennemført et formidlingsprojekt som forløber for kampagnen. De mange eksperter, rådgivere og praktikere inden for feltet, som har været involveret i kampagnen, har bidraget med vigtig viden, erfaring og har bidraget med vigtig viden og erfaring, ligesom de har været essentielle for det resultat, der nu foreligger i denne publikation. God læselyst. Lars Autrup, Realdania Sune Skovgaard Nielsen, Landsbyggefonden Søren Meyer, Grundejernes Investeringsfond Jannie Rosenberg Bendsen, Kulturstyrelsen 10 FORORD FORORD 11

7 FAGREDAKTØRERNES FORORD Med denne bog sætter vi fokus på renovering af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser. Der er tale om en særlig periode i dansk arkitektur, hvor arkitekter og planlæggere prioriterede boligbyggeri som en vigtig arkitektonisk opgave og udviklede boligbebyggelser af høj arkitektonisk kvalitet. Periodens bygninger spiller typisk tæt sammen med det omgivende landskab ved at være præcist og enkelt formet, og de er opført med et lille udvalg af gode bygningsmaterialer. Bebyggelserne fremtræder homogene og med en stærk arkitektonisk identitet, der udgør et væsentligt bidrag til det danske bybillede. En lang række fornyelser og fysiske forandringer vil i de kommende år blive gennemført i disse bebyggelser. Dels svarer boligernes størrelse og komfort sjældent til nutidens forventninger, dels er politiske målsætninger om energibesparelser og tilgængelighed for beboere med fysisk funktionsnedsættelse medvirkende til, at ombygninger og renoveringer må forventes gennemført i bebyggelserne. De kommende renoveringer skulle gerne gennemføres under hensyn til de arkitektoniske og landskabelige kvaliteter, som periodens bebyggelser rummer, så bevaringsværdierne ikke går tabt. Og derfor er der grund til, at vi tænker os om, inden vi går i gang med at renovere. Denne publikation udfolder både eksisterende og ny viden på området, kortlægger de bevaringsværdier og udfordringer, der knytter sig til periodens bebyggelser og kommer med eksempler på løsninger fra igangværende og afsluttede renoveringsprojekter alt sammen til inspiration for, hvordan man fremadrettet kan gribe helhedsrenoveringen af periodens bebyggelser an på en både effektiv og respektfuld måde. Bogen skal ikke betragtes som en færdig køreplan for fremtidige renoveringer. Vi betragter snarere bogen som starten på den række refleksioner og erfaringsopsamlinger, renoveringer af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser skal bygge på. På den måde skal renoveringerne løbende udvikles, så bebyggelserne fremover udgør attraktive tilbud på boligmarkedet. Bebyggelsernes særlige kvaliteter skal bevares samtidig med, at de gøres tidssvarende. Vi skal sikre, at bebyggelserne kan holde i længden, både byggeteknisk, funktionelt og æstetisk, for kun på den måde kan vi opnå det overordnede mål, nemlig at bebyggelserne igen bliver dejlige steder at bo. April 2015 Claus Bech-Danielsen, professor og arkitekt, Statens Byggeforskningsinstitut Per Heiselberg, professor, Aalborg Universitet Arne Høi, kontorchef, Kulturstyrelsen* *Arne Høi var med i størstedelen af redaktionsprocessen på renoveringsguiden, men måtte udgå af redaktørgruppen for den afsluttende redaktion, da han stoppede som centerleder i Center for Bygningsbevaring og tiltrådte sin nuværende stilling som kontorchef i Kulturstyrelsen i august REDAKTØRERNES FORORD REDAKTØRERNES FORORD 13

8 14 INDLEDNING INDLEDNING 15

9 INDLEDNING Efterkrigstiden er en vigtig periode i dansk arkitektur- og samfundshistorie. Her gik staten og landets bedste arkitekter sammen om at skabe nye og bedre boliger til den almindelige danske familie, og her udvikledes den moderne forstad og det danske velfærdssamfunds grundlæggende formsprog. I dag er der brug for at fremtidssikre mange af disse murede boligbebyggelser fra 1940 erne og 1950 erne. Men modernisering og renovering uden omtanke for helheden risikerer at udvande den værdifulde, tidstypiske arkitektur. Denne publikation leverer viden om de kvaliteter og udfordringer, der knytter sig til periodens byggeri, og præsenterer en række strategier for, hvordan disse udfordringer overkommes med respekt for bebyggelsernes kvaliteter erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser Realdania har i samarbejde med Landsbyggefonden, Grundejernes Investeringsfond og Kulturstyrelsen igangsat en kampagne, der sætter fokus på, hvordan kvaliteterne i 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser kan videreføres i fremtiden. Målet er at formidle erfaringer og viden om helhedsorienteret renovering af bebyggelserne under hensyn til de arkitektoniske bevaringsværdier. Ud over denne publikation, som henvender sig til alle, der er involveret i renoveringsprocessen, er der udarbejdet en særskilt udgivelse med uddybende materiale om bygningskulturen, boligmassen samt de mest toneangivende bebyggelser og haveanlæg fra perioden, kaldet BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER. Som en del af kampagnen gennemføres desuden et demonstrationsprojekt i Højstrupparken i Odense, som med afsæt i en konkret etagebebyggelse skal udvikle nye, innovative løsninger til en skånsom fremtidssikring, der kan inspirere lignende renoveringsprocesser. De foreløbige resultater af demonstrationsprojektet formidles i denne publikation. Unik bygningskultur De murede boligbebyggelser fra 1940 erne og 1950 erne udgør en markant del af dansk arkitektur- og kulturarv. Bebyggelserne er tegnet til arbejder- og middelklassen og findes overvejende i den almene sektor. Danmark var i perioden et internationalt foregangsland inden for almennyttig arkitektur, og bebyggelsernes høje kvalitet er stadig i 16 INDLEDNING INDLEDNING 17

10 dag med til at skabe ejerskab blandt beboerne. Perioden består af unikke boligbebyggelser tegnet af arkitekter som eksempelvis Arne Jacobsen, Kay Fisker, Svenn Eske Kristensen og C. F. Møller og ofte med C. Th. Sørensen som landskabsarkitekt. Ud over tidens hovedværker som gennemgås i publikationen BYGNINGSKULTUR & BEVARINGS- VÆRDIER er perioden kendetegnet ved et væld af murede bebyggelser, der er tegnet af mindre kendte arkitekter og kooperativer. Renoveringsguiden har i sit udgangspunkt fokuseret på de særligt kvalitetsrige bebyggelser, enten fordi de som enkeltstående bebyggelse har høj arkitektonisk kvalitet, eller fordi de murede bebyggelser indgår i et samlet bybillede, der er værd at bevare. Men ikke alt muret boligbyggeri fra perioden er af lige høj kvalitet, og i nogle bebyggelser kan en renovering være en oplagt mulighed for at skabe arkitektoniske, boligmæssige eller byrumsmæssige forbedringer. Fælles for alle bebyggelser er, at en fremtidssikring skal ske med udgangspunkt i de eksisterende arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter gennem en helhedstilgang til renoveringen. Renovering som helhedsorienteret strategi I dag står bebyggelserne over for en række energimæssige udfordringer, blandt andet kuldebror og lav isoleringsgrad med et forringet indeklima som konsekvens. Yderligere trænger de til en opdatering i forhold til nutidens boligmønstre og -standarder. der er relevante i enhver renovering, men som ikke er særligt gældende for denne periodes bebyggelser eksempelvis beboerinvolvering, arbejdsmiljø, naturlig ventilation mv. Med renoveringsguiden får alle involverede parter bygherre, rådgiver, entreprenør og boligafdeling viden og inspiration til, hvordan man skaber et bedre indeklima, en øget boværdi og en programmatisk tilpasning af boligerne til gavn for både nuværende og kommende generationer af beboere. Alt dette gøres med øje for de økonomiske og juridiske rammebetingelser og formelle krav til energioptimering samt med respekt for boligbebyggelsernes arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige kvaliteter. Renoveringsguidens opbygning Renoveringsguiden består af fem kapitler, der hver behandler et tema inden for renovering af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser. Kapitlerne er: Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes udfordringer Omprogrammering Energi og indeklima Proces og økonomi Renovering af 1940 erne og 1950 ernes boligbebyggelser kræver en strategisk tilgang, der kan se på tværs af behov og krav. En helhedsorienteret strategi betyder ikke, at bygningerne skal totalrenoveres. I stedet sigter strategien mod at prioritere midlerne, således at der opnås mest mulig effekt og kvalitet ved den samlede investering. En renovering er mere end en løsning på et konkret problem som f.eks. en byggeskade. Derfor skal en renovering bidrage til værdiforøgelse inden for f.eks. arkitektur, energi, sundhed, boværdi, tilgængelighed og økonomi. Målet er, at alle aspekter i en renovering gensidigt forstærker hinanden. Renoveringens formål er således at skabe én ny og fremtidssikret helhed. Ud over en introduktion til hvert tema indeholder kapitlerne en række artikler skrevet af fagpersoner inden for kapitlets særlige tema. Kapitel 3 om omprogrammering og kapitel 4 om energi og indeklima formidler desuden cases fra relevante renoveringsprojekter, som hver især viser konkrete løsninger på de problematikker, der udfoldes i kapitlets tema. For en uddybning af periodens kvaliteter og bygningskultur henvises til publikationen BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER. Denne publikation skal bidrage til at sikre 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelsers fremtidige attraktivitet og unikke identitet gennem viden om og eksempler på, hvordan renovering, boværdi og arkitektonisk værdi kan gå op i en højere enhed. Det er vigtigt at pointere, at publikationen derfor ikke giver viden om alle aspekter i renoveringen, men fokuserer på de forhold, der gør sig særligt gældende for 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser. Der er derfor bevidst fravalgt en række temaer, 18 INDLEDNING INDLEDNING 19

11 DEMONSTRATIONSPROJEKT Introduktion Højstrupparken i Odense er valgt som kampagnens demonstrationsprojekt. Målet er at udvikle konkrete løsninger på, hvordan man kan helhedsrenovere 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser i harmoni med de bærende arkitektoniske værdier. Valget faldt på Højstrupparken, fordi bebyggelsen opfylder kampagnens krav til periode og høj arkitektonisk kvalitet. Hertil kommer beboernes ambitioner om at modernisere bebyggelsen under hensyn til stedets kvaliteter. Om bebyggelsen Højstrupparken ligger på Bystævnevej og Uffesvej i Odense V og er opført i af arkitekt Erik Eriksen og landskabsarkitekt C. Th. Sørensen med Fyns Almennyttige Boligselskab som bygherre. Højstrupparken består af to delvist åbne karréer i tre eller fire etager samt et selvstændigt, mindre afsnit med små lejligheder i to plan omkring et lille butikstorv. Der er 605 boliger i alt, og udearealerne har parklignende karakter. Bebyggelsen er er vurderet til at have høj bevaringsværdi og er karakteriseret ved en overordnet sammenhæng i materialer og formsprog, hvor særligt altanerne, altankarnapperne og de murede facader er bevaringsværdige. Dertil kommer grønne områder af høj kvalitet og med stor rekreativ værdi. Bebyggelsen har udfordringer med kuldebroer ved bygningsgavle, vindueslysninger samt altaner og altankarnapper, der giver problemer i form af fugt og skimmelsvamp. Om demonstrationsprojektet og helhedsplanen Demonstrationsprojektet er en del af en samlet helhedsplan for Højstrupparken, som er udarbejdet af Fyns Almennyttige Boligselskab med et samlet budget på op til 490 mio. kr., som forventes støttet af Landsbyggefonden. Demonstrationsprojektet støttes dertil med op til 10 mio. kr. af Realdania. Erik Møller Arkitekter vandt den arkitektkonkurrence, der ligger til grund for demonstrationsprojektet, og tager i en udvalgt boligblok fat på både energirenovering og omprogrammering af boligerne. Målet er at vise, hvordan vi i fremtiden kan renovere periodens murede boligbebyggelser på en måde, der respekterer byggeriets arkitektoniske kvaliteter og samtidig skaber bedre energioptimering, funktionalitet, boværdi og tilgængelighed for alle. Samtidig skal løsningerne - både økonomisk og praktisk - kunne anvendes i andre lignende renoveringsprojekter. Projektet vil løbende arbejde med en kvalificering af eksisterende tekniske og arkitektoniske løsninger samt eventuelt udvikle nye produkter og løsninger. KPF Arkitekter A/S har været konkurrencesekretariat og er totalrådgiver på det samlede renoveringsprojekt. Derudover vil en fagfølgegruppe med kompetencer inden for energirenovering, bevaring og ombygning følge projektet nært. Danakon er underrådgivere til Erik Møller Arkitekter. Afdelingens bestyrelse og beboerne har været inddraget i forbindelse med udvikling af helhedsplanen og demonstrationsprojektet, og beboerne skal stemme om den endelige helhedsplan medio Højstrupparken, arkitekt Erik Eriksen, landskabsarkitekt C. Th. Sørensen, færdiggjort år 1951, Odense. 20 INDLEDNING INDLEDNING 21

12 22 INDLEDNING INDLEDNING 23

13 1 BEBYGGELSERNES 24 ESBEN DANNEMAND FROST / Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes kvaliteter / ESBEN DANNEMAND FROST 25

14 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser har en række bevaringsværdier, der knytter sig til periodens kulturhistorie, de planlagte helheder, landskabet, murværket og bygningsdetaljerne, og som er vigtige at passe i en fremtidssikring af bebyggelserne. Dette kapitel giver en introduktion til de bærende bevaringsværdier for periodens byggeri. Fakta om periodens byggeri Det murede etageboligbyggeri fra 1940 erne og 1950 erne kan ved første øjekast godt fremstå en smule anonymt og hverdagsagtigt, men ved nærmere eftersyn besidder det en lang række arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige kvaliteter, der gør byggeriet til en vigtig del af den danske bygningskultur. En forståelse af de kvaliteter, der knytter sig til bygningerne, er én af hjørnestenene i deres fremtidssikring, og derfor er det helt essentielt, at enhver renovering af de både bevaringsværdige og renoveringstrængende bebyggelser tager udgangspunkt i en kortlægning af bevaringsværdierne, så man ikke i renoveringsprocessen ødelægger det, der gør dem til en værdifuld del af den danske bygningsarv. Bebyggelserne udgør en betragtelig del af landets samlede bolig- og bygningsmasse. Knap 7% af alle Danmarks boliger og knap 10% af landets i alt godt etageboligbebyggelser er fra denne periode. Samtidig fortæller bygningerne noget om den formgivning, der knyttede sig til den danske velfærdsstat i kølvandet på 2. Verdenskrig: Med nye teknikker udviklede danske arkitekter en bygningstype, hvor det traditionelle murstenshåndværk kombineredes med moderne byggeteknik i et nyt udtryk, som er helt særligt dansk. Med eget bad og toilet repræsenterer den typiske bolig fra perioden en markant kvalitetsforbedring af arbejder- og middelklassens boliger. Det er også i denne periode, at ordet socialt boligbyggeri for første gang optræder i det danske sprog, og her står den almene sektor stærkt erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser er således den konkrete manifestation af visionen om bedre boligforhold til arbejderen og middelklassefamilien. 26 INTRODUKTION / Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes kvaliteter / INTRODUKTION 27

15 Alt det kan man læse om i artiklen Boligmassen og bygningskulturen af Esben Dannemand Frost, som på baggrund af en omfattende kortlægning giver et samlet indblik i, hvordan en ny tilgang til byplanlægning, en gryende industrialisering samt en ny og mere social boligforståelse blev løsningen på efterkrigstidens boligproblemer. Ingen renovering uden kortlægning af bevaringsværdier Der ligger en stor udfordring i at udvikle renoveringsløsninger for 1940 erne og 1950 ernes murede bebyggelser, fordi bebyggelserne og deres parklignende omgivelser er meget sårbare over for ændringer i eksteriøret. Derfor er det helt essentielt, at enhver renovering af periodens byggeri tager udgangspunkt i en kortlægning af bevaringsværdierne, så man ved, hvad man skal passe på i renoveringsprocessen. I artiklen Bevaringsværdier af Arne Høi og Troels Østergaard Jørgensen sættes fokus på de bærende bevaringsværdier for periodens bebyggelser. På baggrund af en kortlægning af tolv udvalgte bebyggelser fremhæver artiklen en række karakteristiske arkitektoniske og landskabelige kvaliteter: Ud over en stærk helhedstilgang, blandt andet i form af velplanlagte haveanlæg, er perioden kendetegnet ved et gennemarbejdet murværk og karakterbærende bygningsdele som altankarnapper, indgangspartier og de store saddeltage, der generelt er velbevarede i de udvalgte bebyggelser. Høi og Jørgensen indskærper, at kvaliteterne i periodens boligbebyggelser er sårbare, hvad angår både helheden og detaljerne. Det ses f.eks. i de byggerier, hvor det ydre murværk typisk i forbindelse med en energirenovering er blevet ændret, og bevaringsværdierne dermed også er svækket. Skånsom renovering og opdatering med blik for bevaringsværdierne må derfor være omdrejningspunktet for en holdbar fremtidssikring af periodens bebyggelser. Brøndbyparken III, arkitekt Kay Fisker, færdiggjort 1954, Brøndby. Brøndbyparken III, arkitekt Kay Fisker, færdiggjort 1954, Brøndby. 28 INTRODUKTION / Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes kvaliteter / INTRODUKTION 29

16 DEMONSTRATIONSPROJEKT Bebyggelsens bevaringsværdier Højstrupparken Bebyggelsens bevaringsværdier Højstrupparken er karakteriseret ved, trods mange variationer, at have en overordnet sammenhæng i materialer og formsprog. Bebyggelsen fremtræder derfor velordnet og homogen i forhold til den omkringliggende by. Bebyggelsen er generelt meget velbevaret i forhold til sit oprindelige udtryk, men er i forbindelse med en tidligere tagrenovering blevet forsynet med tagudhæng, der afviger fra den originale løsning. Bebyggelsen består af enkle, stramme bygningsstokke i det bløde, kuperede landskab. Stokkene er forskudt fra hinanden i et varieret mønster, hvorved der opnås en underdeling af den overordnede bygningsmasse, som bevirker, at stokkene ikke virker lange og monotone, men derimod nedskalerede og overskuelige af størrelse. Gavlene har desuden forsætninger, der ligeledes medvirker til en underdeling af bygningsskalaen. De hvidmalede altaner i beton er et meget karakteristisk kendetegn for perioden, her som effektfuldt element i overgangen mellem den murede facade og tegltaget. Bygningskroppenes enkle grundform brydes desuden af mindre påbygninger udført i betonelementer med raffineret detaljering, f.eks. ved indgangspartier til opgangene, ved altaner og altankarnapper. Her, hvor man møder bygningen på nært hold, er der draget særlig omsorg for bygningsdetaljerne. Den afmålte brug af detaljering ved indgangspartier, altaner og altankarnapper føjer en ekstra dimension til de ellers enkle og nøgterne bygningskroppe, og detaljerne er i høj grad identitetsskabende for bebyggelsen. Et særligt arkitektonisk højdepunkt er altankarnappen en optimeret sammenfletning af karnap og altan, som rummer store brugs- og oplevelsesmæssige kvaliteter for den enkelte bolig. Udefra giver altankarnappen et skulpturelt relief på facaden en let og rytmisk komposition af lodrette og vandrette linjer og af solbelyste og skyggelagte partier. Et andet særligt træk ved bebyggelsen er omfanget og kvaliteten af de grønne områder, der rummer en stor rekreativ værdi. Parken har store, velplejede træer, der giver en opdeling af gårdrummet og skaber mange gode opholdssteder. Disse uderum er af varierende størrelse, placering og solorientering og giver en god variation i anvendelsesmuligheder for såvel enkeltpersoner som for grupper. Det er karakteristisk, men også ærgerligt, at der kun i begrænset omfang er adgang fra opgange/boligerne til de gode haverum, idet opgangene i mange tilfælde vender mod gadesiden. Altankarnapper tilføjer bygningskroppen og de store murflader rytme, kontrast og variation og kan være med til at understrege både vandrette og lodrette linjer i byggeriet. 30 HØJSTRUPPARKEN / Demonstrationsprojekt Demonstrationsprojekt / HØJSTRUPPARKEN 31

17 BOLIGMASSEN OG BYGNINGSKULTUREN 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser udgør en markant del af den danske arkitektur og bygningsmasse. Denne artikel kortlægger omfanget, placeringen og karakteren af bebyggelserne og beskriver datidens idealer inden for byplanlægning og boligarkitektur. Af Esben Dannemand Frost Seniorkonsulent, arkitekt, Dansk Bygningsarv 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser repræsenterer ikke bare en arkitektur- og kulturhistorisk vigtig periode, men udgør også en betragtelig del af landets samlede bolig- og bygningsmasse, hvilket fremgår af nedenstående tal: Der er ca. 2,7 mio. boliger i Danmark, og af dem ligger ca. 1,1 mio. eller knap 41% i etageboligbebyggelser boliger findes i murede etageboligbebyggelser fra perioden , hvilket svarer til 6,6% af alle boliger i landet. Der blev samlet opført 12,9 mio. m 2 i murede etageboligbebyggelser i perioden fordelt på 5,6 mio. m 2 i 1940 erne og 7,3 mio. m 2 i 1950 erne. Dette svarer til en tredjedel af periodens samlede boligbyggerier, hvor parcel- og rækkehuse særligt i 1950 erne vokser i antal. Der er i alt godt bygninger fra perioden , som rummer etageboliger og har murede facader, hvilket udgør 9,5% af landets i alt godt etageboligbygninger. Bygninger og boliger i tal Af tallene i skemaet side 34 fremgår det, at den typiske etageboligbebyggelse fra perioden gennemsnitligt er tre etager høj med murede ydervægge (uden brug af jernbeton) og tegltag. 1 Den typiske bolig er m 2 fordelt på tre værelser, køkken, toilet og badeværelse. Ejendommene havde ikke elevator og blev opvarmet med fjernvarme. Ikke specificeret / 4% Offentlig ejet / 4% Private / 34% Almene / 58% Ejerforhold ved etageboliger opført Fem etager eller derover / 15,3% Fire etager / 8,5% Tre etager / 58,5% To etager / 17,7% Antal etager i etageboligbygninger mellem 1949 og 1959 mellem 1940 og ESBEN DANNEMAND FROST / Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes kvaliteter / ESBEN DANNEMAND FROST 33

18 Almen sektor Beboere Konstruktion Boligen 21% af alle Danmarks almene boliger ligger i etageboligbyggeri opført i perioden Det svarer til almene boliger ud af godt almene boliger i Danmark (2012). Der bor i alt personer i etageboligbebyggelser opført i perioden Der bor gennemsnitligt 1,6 personer i boliger i murede etagebebyggelser opført i perioden , hvilket er under landsgennemsnittet, der er på 2,1 personer i hver husstand. I 99.8% af de etageboliger, der er opført i 1940 erne, er ydervæggenes primære materiale mursten. Det samme gælder for 87.7% af de etageboliger, der er opført i 1950 erne. Det murede byggeri er dermed dominerende i perioden, omend svagt vigende i 1950 erne. 21,5% af etageboligbebyggelser opført mellem 1940 og 1959 er bygget med jernbeton som en del af ydervæggens konstruktion. 56,6% af etageboligbebyggelser opført mellem 1940 og 1959 har tegltag, 28,8% har eternittag, 6,7% har tagpap og 4,6% har fladt tag (built-up). Opvarmning: 87% af alle boligerne har fjernvarme, 12% har centralvarme (baseret på olie eller naturgas) og 0,7% har andre opvarmningskilder (inkl. elvarme og ovne). Størrelse: 17% af boligerne er under 60 m2, 52% er m2 og 28% er mellem m2. Kun 3% er over 100 m2 store. Antal værelser: 6,7% har ét værelse, 24,5% har to værelser, 49,8% har tre værelser, 17,9% har fire værelser, og kun 1,1% har fem værelser eller derover. Elevator: Der er kun elevator i 9,2% af bebyggelserne. Toilet: 98,6% af alle boligerne har ét toilet, og 1,2% har deres toilet uden for boligen. For 0,2% af bebyggelsernes vedkommende er der ikke registreret noget toilet. Badeværelse: 97,7% af alle boligerne har ét badeværelse, 1, % har adgang til et badeværelse uden for boligen, og 1,1% har intet badeværelse. Køkken: 98,3% af alle boligerne har eget køkken. Geografisk kortlægning 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser er tæt forbundet med udviklingen af den moderne forstad og er en vigtig del af dens identitet. Bebyggelserne er kendetegnet ved typisk at ligge på afstand af de historiske bykerner i de områder, hvor byen på daværende tidspunkt mødte de landskabelige omgivelser. Ofte ligger de her som helhedsplanlagte enklaver. Fingerplanen for København fra 1947 udtrykte modernismens idealer, som var funktionsadskilte kvarterer i en åben, luftig by med lige adgang til lys, sol og grøn natur. Forstædernes bebyggelser blev samlet langs trafikforbindelserne. Samtidig sørgede grønne kiler for, at der fra alle forstædernes bebyggelser var nærhed til landskabelige kvaliteter, der blev kendetegnende for periodens parkbebyggelser. På de følgende sider viser en række kort placeringen af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser i landets syv største byområder. Planlægning og parkbebyggelser Mange af periodens bebyggelser er opført som parkbebyggelser, der som type udsprang af modernismens føromtalte idealer om lys og luft. Dette førte til stor variation i bebyggelsesplanerne, men samtidig fremstår bebyggelserne netop med et stærkt helhedspræg, hvor bygninger og landskab former et kvarter i byen. I stedet for en byudvikling i alle retninger skulle Fingerplanen sørge for, at byen voksede ud i fingre med s-bane i midten af hver finger og med grønne områder mellem fingrene. 34 ESBEN DANNEMAND FROST / Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes kvaliteter / ESBEN DANNEMAND FROST 35

19 Aalborg Esbjerg København: Murede etageboligbebyggelser opført Kortene er udviklet på baggrund af informationer fra BBR-registret Fredericia Herning Kortene viser placeringen af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser i landets syv største byområder. Bebyggelserne koncentrerer sig typisk uden for de historiske bykerner. Ofte er de placeret langs indfaldsveje, men uden for den inderste ringvej, der på dette tidspunkt udgjorde den bymæssige periferi. Aarhus Odense 36 ESBEN DANNEMAND FROST / Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes kvaliteter / ESBEN DANNEMAND FROST 37

20 Parkbebyggelsen var en helt ny bebyggelsesform, der stod i skarp kontrast til de tætte byområders karrébebyggelser. Mens karrébebyggelserne er orienteret i forhold til byens gademønster med stuer mod gaden og køkkener og soverum mod gården, så er parkbebyggelserne orienteret i forhold til solen med stuer mod syd/vest, soverum og køkkener mod nord/øst og trafikken på behagelig afstand. De enkelte boligblokke er placeret, så der kan komme sollys ind i alle boliger, og med så meget afstand mellem de enkelte blokke, at der ikke er indblik mellem boligerne. 2 Bebyggelserne er ofte sammensat af etagehuse, rækkehuse, et butikscenter og til tider institutioner, hvor de enkelte bygninger er underordnet en overordnet struktur og et fælles formsprog. De enkelte bygninger er ofte forskudte og drejede i forhold til hinanden og placeret i landskabet, så park og bebyggelse virker som en helhed. Bebyggelserne fremtræder derfor med en stærk og samlet arkitektonisk karakter. 3 Periodens bygningskultur Mange af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser hører til noget af det kvalitativt ypperste, man kan fremvise i dansk arkitek tur. Forklaringen findes ikke mindst i den boligbyggeruddannelse, arkitekten Kay Fisker skabte på Kunstakademiets Arkitektskole i 1930 erne og 1940 erne. Fisker betegnede selv sin arkitektur som en funktionel tradition, der skulle bygge videre på den orden og harmoni, som ifølge ham var karakteristisk for dansk bygningskultur. Hermed blev han fortaler for en bygningskunst, som stræbte efter at forene det funktionelle med den lokale danske tradition, der kom til udtryk i brugen af materialer, konstruktioner, former, rytmer og proportioner. Arkitekturen fik altså et nationalt islæt; moderne udenlandske strømninger skulle oversættes til dansk byggeskik med brug af danske byggematerialer. Man adopterede funktionalismens ideer om moderne boliger med altaner og solorienterede opholdsrum. Men selve bygningskroppen tog udgangspunkt i det kendte enkle, murede etagehus med saddeltag. 4 Formsproget var enkelt, rytmisk og funktionelt begrundet og renset for historiske referencer. Det nye facadeelement var altankarnappen, der Udvikling i bebyggelsesstruktur. Udviklingen fra de tætte, lukkede karrébebyggelser til åbne park- og stokbebyggelser fra omkring 1930 og op gennem 1940 erne og 1950 erne. gav bygningsfladerne en moderne struktur, ofte med en lodret orientering. Præcise geometriske former og et enkelt, rustikt materialevalg med få kontraster var fællesnævneren for stilartens huse. Udtrykket spændte fra det skulpturelle til det diskrete, næsten anonyme. 5 Landskab og uderum Den største indflydelse på parkbebyggelsens landskabelige kvaliteter fik landskabsarkitekten C. Th. Sørensen, der i fællesskab med de arkitekter, der tegnede bygningerne, stod for talrige eksempler inklusiv Bredalsparken og Højstrupparken. Han skabte ved udformningen af arealerne imellem bygningerne en beplantning, der både rummer den store skala svarende til etagehusets størrelse og samtidig den mindre skala i menneskehøjde. Den fint bearbejdede sammenhæng imellem C. Th. Sørensens uderum med den valgte beplantning og de velproportionerede bygninger fortæller om tidens arkitekturidealer og udgør en af de bærende værdier i periodens bebyggelser. Indretningen af de fælles uderum var dog ikke kun båret af arkitektoniske hensyn, men også af pragmatiske overvejelser omkring driften, idet de store, grønne græsflader er forholdsvis enkle at pleje og vedligeholde. Udearealer blev indrettet med beplantning, plæner, legepladser og tørrestativer, og de blev friholdt for biltrafik. Ofte er der tale om anlæg med fine landskabelige kvaliteter. De større beplantninger inddeler udearealerne i forskellige rum, der kan være indrettet til forskellig brug, og disse store, grønne træk kan være med til at sløre bebyggelsernes store skala. Præcis som periodens boliger blev indrettet på baggrund af funktionelle overvejelser, blev mange uderum tilsvarende opdelt, så de praktiske gøremål (f.eks. tøjtørring, affaldsdeponering og depotrum) fandt sted på afstand af uderummenes anlæg for leg og afslapning. 6 Etagebygningens kendetegn Det er kendetegnende for 1940 erne og 1950 ernes etageboligbebyggelser, at de er håndværksopførte boligblokke i den funktionelle tradition, hvor de arkitektoniske former er præcise, enkle og udført i gedigne materialer, der patinerer smukt. Forbindelsen mellem altan og karnap blev umådeligt udbredt og præger både de højere etagehuse og den mest yndende form, de treetages parkbebyggelser. Når altanen blev så populært et træk, skyldtes det flere forhold: Dels en trang til udendørs opholdsrum, dels en teknisk og praktisk ændring. Dette fulgt op af en administrativ forordning: Centralvarmens udbredelse overflødiggjorde opbæring af brændsel via køkkentrappen, mens indførelsen af nedstyrtningsskakte overflødiggjorde nedbæring af affald. Da der ikke længere var brug for en køkkentrappe til daglig brug, tillod bygningsmyndighederne, at der kun var én trappe, også i beboelseshuse højere end tre etager, når trappen var udført af ubrændbart materiale, og ejendommen blev forsynet med altaner. 7 Den mest almindelige lejlighedsplan var, at opholdsstue og ét eller to kamre vendte til den ene side, mens køkken og soveværelse vendte til den anden side. Entré og toilet/bad blev skudt ind imellem, dog således, at toilet/bad blev lagt op ad køkken for at samle rørstammerne. 8 Efter nutidens standard er boligerne i periodens bebyggelser små. Der er mange tre- og toværelses lejligheder, køkkenerne er trange og badeværelserne små. Periodens byggeteknik 1940 erne og 1950 ernes murede etagebygninger repræsenterer den sidste større epoke i den bærende, murede ydervægs udvikling. Det er dermed i denne periode, at de seneste 100 års traditionelle byggeteknik udfordres og udvikles. Gradvist fandt betonelementer større udbredelse i byggeriet, dels som enkelte standardiserede bygningselementer, f.eks. præfabrikerede altanelementer i ellers murede boligbygninger, dels som bærende bygningskonstruktion i de såkaldte elementhuse. Brugen af betonelementer var sammen med modulopdeling et forspil til den omfattende industrialisering, som fra 1960 erne kom til at styre boligbyggeriet ESBEN DANNEMAND FROST / Bebyggelsernes kvaliteter Bebyggelsernes kvaliteter / ESBEN DANNEMAND FROST 39

RENOVERINGSGUIDE. 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER

RENOVERINGSGUIDE. 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser RENOVERINGSGUIDE KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser 4 INDLEDNING INDLEDNING 5 Redaktion Dansk Bygningsarv

Læs mere

1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER

1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser 2 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER 1 VALGTE DEMONSTRATIONSPROJEKTER PROJEKT 10 (FSB): TINGBJERG EFTERISO- LERING VED NEDTAGNING OG GENETABLERING AF MURSTENSGAVL

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP OMBYGNING + RENOVERING GPP ARKITEKTER OKTOBER 2009 KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP Kirsebærhaven er kollegieboliger fra 1988 i en bebyggelse som

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 DOMEA: TINGVEJ (AFD. 3512) S. 3-4 AAB: VOGNMANDSMARKEN (AFD. 103) S. 5-6 LEJERBO: LÆRKEVEJ (AFD. 107-0) S. 7-8 1 RENOVERING

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 19.00 Velkomst Dagsorden Hovedtidsplan 19.05 CASE 19.10 Forrige møde / siden sidst 19.20 Sivegade Trafikløsning 19.35 Servicehus 19.50 Lejlighedsplaner - 2 eksempler

Læs mere

8. august 2011. Sagsnr. 2011-89402. Dokumentnr. 2011-422032

8. august 2011. Sagsnr. 2011-89402. Dokumentnr. 2011-422032 Teknik- og Miljøforvaltningen Støttet byggeri Bilag 1 til indstillingen vedrørende helhedplan omfattende lejlighedssammenlægning, tilgængelighed, energirenovering og miljøforbedring for HAB afdeling Husumvold

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Ejendomstjek af klimaskærm Ejendommen: Abf. Ørnsø Adresse: Lysbroparken 1-9 (fælleshus nr. 11)

Ejendomstjek af klimaskærm Ejendommen: Abf. Ørnsø Adresse: Lysbroparken 1-9 (fælleshus nr. 11) TS Sagsnr. 5012-33 Ejendomstjek af klimaskærm Ejendommen: Abf. Ørnsø Adresse: Lysbroparken 1-9 (fælleshus nr. 11) Dato for besigtigelse: 10.11.2014 Deltagere: Henning Rasmussen m. fl., Abf. Torben Skov,

Læs mere

God læsning og inspiration. FAKRO Danmark A/S. Læs mere på fakro.dk og kontakt os direkte på 70 25 25 31 for mere information.

God læsning og inspiration. FAKRO Danmark A/S. Læs mere på fakro.dk og kontakt os direkte på 70 25 25 31 for mere information. Kære læser, Vi har udviklet dette materiale for at vise hvilke typer af projekter, som vi har deltaget i på det danske marked gennem de seneste år. Målgruppen for brochuren er arkitekter, bygherrer, håndværkere

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R BAKKEHUSENE KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.01.2013, 25.01.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns

Læs mere

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Maj 2004 Eremitageparken 2800 Kgs. Lyngby Tilstandsrapport Del 1 Side 2 af 7 Indledning. Orientering. Ejendommen er opført i 1969 1970. Rapporten indeholder forslag

Læs mere

Afdeling 9 Bjergtoften og Gesingparken

Afdeling 9 Bjergtoften og Gesingparken Skærbæk Boligforening Afdeling 9 Bjergtoften og Gesingparken HELHEDSPLAN Gesingparken Bjergtoften Bilag til ansøgning om renoveringsstøtte Udarbejdet af Kuben Management A/S for Skærbæk Boligforening Marts

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K Dette er en illustrativ brochure, der tages forbehold for afvigelser mellem brochurer og det faktiske byggeri. 66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K 10 10 20 20 30 30 40 30 30

Læs mere

ENGPARKEN. nærmer sig. Renoveringen. Nr. 1. Læs inde i bladet. Information om renoveringsprojektet til alle beboere i Afdeling 7.

ENGPARKEN. nærmer sig. Renoveringen. Nr. 1. Læs inde i bladet. Information om renoveringsprojektet til alle beboere i Afdeling 7. ENGPARKEN Information om renoveringsprojektet til alle beboere i Afdeling 7 Oktober 2014 Nr. 1 Renoveringen nærmer sig KÆRE BEBOER Du har nok allerede hørt om renoveringsplanerne for vores boligområde.

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Borgergade 105-107 Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Arbejdernes Andels-Boligforening og Silkeborg Boligselskab har i samarbejde været drivkraften bag dette toneangivende byggeri i centrum af Silkeborg.

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Renovér eller riv ned?

Renovér eller riv ned? Debatmøde i Almen Boligforum 26. august 2015 Hindsgavl Slot, Middelfart Renovér eller riv ned? Alle kan være enige om at almene boliger skal fremtidssikres, så de fortsat er et attraktivt boligtilbud.

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014

Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014 Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014 17.00 Velkomst Dagsorden Hovedtidsplan 17.05 CASE 17.10 Forrige møde / siden sidst 17.20 Sivegade Trafikløsning 17.35 Servicehus 17.50 Lejlighedsplaner - 2 eksempler

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen 60er Modernismen Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen Modernisme Modernismen startede allerede med at slå igennem i 1920erne i Tyskland og Frankrig. Men først i 1930erne fik de nye tendenser inden for

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Højstrupparken minikonkurrence Notat vedrørende bedømmelsen i minikonkurrence

Højstrupparken minikonkurrence Notat vedrørende bedømmelsen i minikonkurrence Højstrupparken minikonkurrence Notat vedrørende bedømmelsen i minikonkurrence Indledning Hvordan kan 1940 ernes og 1950 ernes murede boligbyggeri sikres for fremtiden? Dette er overskriften for den kampagne

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet.

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Et projekt under Den Almene Forsøgspulje under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Arkitektur

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING Industrialiseret byggeri (1960-1980) Novembervej, Mørkhøj - 4 etageejendomme med lejelejligheder.

Eksempel. ENERGIRENOVERING Industrialiseret byggeri (1960-1980) Novembervej, Mørkhøj - 4 etageejendomme med lejelejligheder. Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Industrialiseret byggeri (1960-1980) UDGIVET JUNI 2012 Novembervej, Mørkhøj - 4 etageejendomme med lejelejligheder Dette er et eksempel, der viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter E/F Fiskedamsgade 9-11 RIOS RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter Lipkesgade 23 2100 København Ø Tlf.: 3538 7988 Fax: 3538 7938 post@rios.dk www.rios.dk Cvr. nr. 2727 1006 Ejendommen: Fiskedamsgade

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Vedr. udbudsforretning februar 2011 Etablering af indendørs mobildækning på Århus Sygehus Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Note om dette bilag...2 Arealdefinition:...2 Fase 1...2 Bygn. nr.

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 1

KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 1 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 1 Denne publikation er en del af projektet Formidling af bevaringsværdier ved renovering og fremtidssikring af 1940 ernes og 1950 ernes almene

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Boligselskabet Nordkysten ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Helsingør Kommune Center for Kultur, Plan og Erhverv Stengade 359 3000 Helsingør Att. Per Korup-Lauridsen Afd.

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Output Idegenerering & løsningsforslag FBBB - Via University College Pris Design Behov D & V 2. nov. 2011 Total økono mi » Ideer

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia. Titusparken Energioptimering DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.dk Rapport udført af: Kurt Henriksen TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Velkommen til infomøde 02 04 2013 BLOKKENE & RÆKKEHUSENE AFD.41

Velkommen til infomøde 02 04 2013 BLOKKENE & RÆKKEHUSENE AFD.41 Velkommen til infomøde Velkommen til infomøde Program Velkomst ved formand for afdelingsbestyrelsen Ove Hansen Generel information om renoveringen af Løget By; hvad og hvor Forventede tidsplaner Generel

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere