Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet"

Transkript

1 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning og sprog... 2 Stk. 1 Titel... 2 Stk. 2 Tilknytning... 2 Stk. 3 Censorkorps... 2 Stk. 4 Sprog Faglig profil... 2 Stk. 1 Uddannelsens formål... 2 Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil... 2 Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur... 3 Stk. 4 Erhvervssigte Kompetencebeskrivelse... 3 Stk. 1 Fælles kompetenceprofil... 3 Stk. 2 Specialisering 1: Almen - medicinal... 4 Stk. 3 Specialisering 1: Almen grøn og bæredygtig... 5 Stk. 4 Specialisering 1: Almen - miljø... 5 Stk. 5 Specialisering 1: Almen - gymnasierettet... 6 Stk. 6 Specialisering 2: Medicinal... 7 Stk. 7 Specialisering 2: Grøn og bæredygtig... 8 Stk. 8 Specialisering 2: Miljø... 9 Stk. 9 Specialisering 2: Almen... 9 Stk. 10 Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering Uddannelsens opbygning Stk. 1 Grundforløb Stk. 2 Specialisering 1: Almen medicinal Stk. 3 Specialisering 1: Almen grøn og bæredygtig Stk. 4 Specialisering 1: Almen miljø Stk. 5. Specialisering 1: Almen gymnasierettet Stk. 6 Specialisering 2: Medicinal Stk. 7 Specialisering 2: Grøn og bæredygtig Stk. 8 Specialisering 2: Miljø Stk. 9 Specialisering 2: Almen Stk. 10 Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering Stk. 11 Faglig kompetence til undervisning i i gymnasieskolen Stk. 12 Kontrol af kravet om ekstern censur og karakterer Dispensation Ikrafttrædelse m.v Stk. 1 Gyldighed Stk. 2 Overførsel Stk. 3 Ændringer Bilag 1 Kassogrammer Bilag 2 Overgangsordninger Bilag 3 Målbeskrivelse for bachelorprojekt Bilag 4 IT kassogram (CITIs fire IT-kategorier) Side 1 af 31

2 1 Titel, tilknytning og sprog Til denne uddannelsesspecifikke studieordning knytter der sig også en fælles del af bachelor- og kandidatstudieordningerne ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Stk. 1 Titel Bacheloruddannelsen i leder frem til en bachelorgrad i med betegnelsen BSc i. På engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Chemistry. Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Fysik, Kemi og Nanoscience, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Bacheloruddannelsen i giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i, såfremt der søges om optagelse i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen 9, stk. 1). Stk. 3 Censorkorps Følgende censorkorps benyttes på bacheloruddannelsens konstituerende dele: Censorkorps for Kemi. Stk. 4 Sprog Uddannelsens sprog er dansk. 2 Faglig profil Stk. 1 Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen i er en forskningsbaseret uddannelse, hvis mål er at give den studerende kompetencer, færdigheder og viden inden for uddannelsens centrale fag. Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil I uddannelsens obligatoriske forløb præsenteres den studerende for væsentlige fagområde inden for en. Uddannelsens specialiseringer benyttes til en individuel profilering af uddannelsen. Profileringen kan rumme elementer fra andre videnskabelige fagområder Uddannelsens centrale fagområde er, endvidere indgår fagområdet matematik også i uddannelsen. I specialiseringerne gælder følgende: I medicinal indgår endvidere fagområderne bio og farmakologi. I miljø indgår endvidere biologi. I grøn og bæredygtig indgår endvidere bio. I almen får den studerende mulighed for at sammensætte sig profil indenfor. I den gymnasierettede specialisering opnår den studerende undervisningskompetence i samt kendskab til et andet gymnasialt fag. Bacheloruddannelsen i har implementeret et it-certifikat i undervisningen. Dette er godkendt af CITI (Center for IT innovation ved Københavns Universitet). It-certifikatet dokumenterer, at de studerende har opnået it-kompetencer af relevans for deres faglighed. For detaljer se nærmere om IT-kategorier IT-kat nedenfor henvises til Bilag 4. Side 2 af 31

3 Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. Uddannelsen består af følgende elementer: Grundforløb på 60 ECTS-point. En specialisering på 30 ECTS-point. En specialisering på 90 ECTS-point. Efter det fælles grundforløb, skal de studerende træffe deres første specialiseringsvalg på 30 ECTS-point. Derefter kan de vælge at fortsætte på samme linje, på de sidste 90 ECTS-point, eller skifte til den gymnasierettede specialisering. Studieordningen tilbyder følgende faglige specialiseringer: Specialisering 1: Almen medicinal Specialisering 1: Almen - grøn og bæredygtig Specialisering 1: Almen miljø Specialisering 1: Almen gymnasierettet Specialisering 2: Medicinal Specialisering 2: Grøn og bæredygtig Specialisering 2: Miljø Specialisering 2: Almen Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering Stk. 4 Erhvervssigte Bacheloruddannelsen i sigter især mod et videre kandidatuddannelsesforløb, men kan også sigte mod følgende erhvervsfunktioner og/eller -områder: Laboratorietekniker Projektmedhjælper Studerende har mulighed for undervejs i deres uddannelse at opnå faglig kompetence til undervisning i gymnasieskolen i 3 Kompetencebeskrivelse I løbet af bacheloruddannelsen opnår studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer. Den studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfrie fagelementer og andre studieaktiviteter. Stk. 1 Fælles kompetenceprofil En bachelor i har efter endt uddannelse, uanset specialisering, tilegnet sig følgende: Viden om: Almen. Analytisk. Teoretisk. Organisk. Spektroskopi. Syntetisk. Uorganisk. Side 3 af 31

4 Færdigheder i at: Anvende en række grundlæggende beregningstekniske og eksperimentelle metoder på ske problemstillinger. Betjene almindeligt laboratorieudstyr, at arbejde sikkert i laboratoriet. Bearbejde og analysere data (IT-kat: 2, 3, 4). Benytte almindeligt og specialiseret software samt moderne informationsteknolog til ske formål (IT-kat: 1, 2, 3, 4). Læse og forstå sk faglitteratur på dansk og engelsk. Benytte det ske formelsprog og den ske nomenklatur. På dansk at redegøre mundtligt og skriftligt for udført sk arbejde (IT-kat 1). Kompetencer til at: Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af sk laboratoriearbejde. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til ske formål (IT-kat: 2, 3, 4). Udvælge og anvende relevant teoretiske og eksperimentelle metoder til løsning af forelagte ske problemer (IT-kat: 3, 4). Stk. 2 Specialisering 1: Almen - medicinal En bachelor i med specialisering 1: Almen medicinal har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Teoretisk fysisk. Eksperimentel fysisk. Organisk. Bio. Færdigheder i at: Formulere og redegøre for de termodynamiske hovedsætninger. Definere og redegøre for spontane processers tidsforløb, herunder sk kinetik. Betjene almindeligt laboratorieudstyr, at arbejde sikkert i laboratoriet. Databehandling inklusiv vurdering af måleusikkerhed og brug af enheder (ITkat:1, 2, 3, 4). Anvende begreberne kemo-, regio- og stereoselektivitet/specificitet i synteseplanlægning. Opskrive reaktionsmekanismer og udpege passende reagenser til at omdanne en funktionel gruppe til en anden. Angive konfigurationen af stereocentre. Redegøre for strukturer og egenskaber af kulhydrater, lipider, aminosyrer, og nukleotider. Demonstrere en forståelse for de metaboliske processer i mennesker ved at kunne redegøre for deres formål, substrater, produkter, enzymer, cofaktorer, energiomsætning, og reaktionsligninger. Kompetencer til at: Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af sk laboratoriearbejde. Beskrive og anvende fysisk ske måleopstillinger og redegøre for den tilhørende fysisk ske teori. Side 4 af 31

5 Udvælge og anvende relevante teoretiske og eksperimentelle metoder til løsning af forelagte ske problemer. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til fysisk (IT-kat: 2, 3, 4). Designe flertrinssynteser ved hjælp af det retrosyntetiske begrebsapparat. Vurdere hvilke funktionelle grupper, der bør beskyttes, i omdannelser af polyfunktionelle forbindelser, og hvilke beskyttelsesgrupper, der kan anvendes til dette formål. Bedømme reaktiviteten af forskellige nucleofile og elektrofile funktionelle grupper. Bedømme relative syre- og basestyrker af funktionelle grupper. Stk. 3 Specialisering 1: Almen grøn og bæredygtig En bachelor i med specialisering 1: Almen grøn og bæredygtig har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Teoretisk fysisk. Eksperimentel fysisk. Miljø. Kemisk og enzymatisk katalyse. Færdigheder i at: Formulere og redegøre for de termodynamiske hovedsætninger. Definere og redegøre for spontane processers tidsforløb, herunder sk kinetik. Databehandling inklusiv vurdering af måleusikkerhed og brug af enheder (ITkat:1, 2, 3, 4). Betjene almindeligt laboratorieudstyr, at arbejde sikkert i laboratoriet. Redegøre for de væsentlige træk af en i atmosfæren, hydrosfæren, litosfæren og jorden. Herunder forklarer grundstoffernes kredsløb. Redegøre for hvordan de vigtigste industriprocesser påvirker miljøet. Forklare de ske reaktioner som spiller en rolle for jordens klima. Kunne bestemme hvor bæredygtig og/eller miljøvenlig en sk proces er. Kunne beskrive en katalytisk proces både sk og matematisk. Kompetencer til at: Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af sk laboratoriearbejde. Beskrive og anvende fysisk ske måleopstillinger og redegøre for den tilhørende fysisk ske teori. Udvælge og anvende relevante teoretiske og eksperimentelle metoder til løsning af forelagte ske problemer. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til fysisk (IT-kat: 2, 3, 4). Vurdere de ske reaktioner, som et menneskeskabt stof undergår i atmosfæren. Vurdere de kritiske trin og beskrive tekniske detaljer i forbindelse med de katalytiske processer. Stk. 4 Specialisering 1: Almen - miljø En bachelor i med specialisering 1: Almen - miljø har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Side 5 af 31

6 Viden om: Teoretisk fysisk. Eksperimentel fysisk. Miljø. Overfladegeo. Færdigheder i at: Formulere og redegøre for de termodynamiske hovedsætninger. Definere og redegøre for spontane processers tidsforløb, herunder sk kinetik. Betjene almindeligt laboratorieudstyr, at arbejde sikkert i laboratoriet. Databehandling inklusiv vurdering af måleusikkerhed og brug af enheder (ITkat:1, 2, 3, 4). Redegøre for de væsentlige træk af en i atmosfæren, hydrosfæren. litosfæren og jorden. Herunder forklarer grundstoffernes kredsløb. Redegøre for hvordan de vigtigste industriprocesser påvirker miljøet Forklare de ske reaktioner som spiller en rolle for jordens klima. Beskrive de grundliggende processer, der kontrollerer naturlige overfladers sammensætning og struktur. Anvende termodynamiske og kinetiske modeller til at beskrive geoske systemer. Kompetencer til at: Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af sk laboratoriearbejde. Beskrive og anvende fysisk ske måleopstillinger og redegøre for den tilhørende fysisk ske teori. Udvælge og anvende relevante teoretiske og eksperimentelle metoder til løsning af forelagte ske problemer. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til fysiske (IT-kat: 2, 3, 4). Vurdere de ske reaktioner, som et menneskeskabt stof undergår i miljøet (jord, vand og luft). Være i stand til at gøre de forsimplende antagelser, der er nødvendige under arbejdet med naturlige geoske systemer og herved bestemme systemers sandsynlige udvikling; og vurdere den usikkerhed, der introduceres af antagelserne. Stk. 5 Specialisering 1: Almen - gymnasierettet En bachelor i med specialisering 1: Almen - gymnasie har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Teoretisk fysisk. Eksperimentel fysisk. Uorganisk syntese. Kemisk og enzymatisk katalyse. Færdigheder i at: Formulere og redegøre for de termodynamiske hovedsætninger. Definere og redegøre for spontane processers tidsforløb, herunder sk kinetik. Side 6 af 31

7 Databehandling inklusiv vurdering af måleusikkerhed og brug af enheder (ITkat:1, 2, 3, 4). Definerer de simple enhedsoperationer, og hvorledes de sammenstykkes til simple synteser. Betjene almindeligt laboratorieudstyr, at arbejde sikkert i laboratoriet samt at anvende relevant elektronisk baseret informationssøgning. Kunne bestemme hvor miljøvenlig en proces er. Kunne beskrive en katalytisk proces både sk og matematisk. Kompetencer til at: Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af sk laboratoriearbejde. Beskrive og anvende fysisk ske måleopstillinger og redegøre for den tilhørende fysisk ske teori. Udvælge og anvende relevante teoretiske og eksperimentelle metoder til løsning af forelagte ske problemer. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til fysiske og/eller sk syntese (IT-kat: 2, 3, 4). Vurdere de kritiske trin og beskrive tekniske detaljer i forbindelse med de katalytiske processer. Stk. 6 Specialisering 2: Medicinal En bachelor i med specialisering 2: Medicinal har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Medicinal. Organisk sk syntese. Farmakologi. Molekylærfarmakologi. Videnskabsteori og etik. Færdigheder i at: Anvende reaktionsmekanismer til løsning af enkle bioorganisk-ske og medicinal-ske reaktioner. Anvende begreber relateret til grundlæggende farmakologi og biotilgængelighed. Indhente viden/information omhandlende biotilgængelighed samt PKPD egenskaber for udvalgte lægemiddelstoffer. Forstå centrale molekylære farmakologiske principper og metoder. Betjene almindeligt laboratorieudstyr, at arbejde sikkert i laboratoriet. Bearbejde og analysere data (IT-kat: 2, 3, 4). Benytte almindeligt og specialiseret software samt moderne informationsteknolog til ske formål (IT-kat: 1, 2, 3, 4). Læse og forstå sk faglitteratur på dansk og engelsk. Benytte det ske formelsprog og den ske nomenklatur. På dansk at redegøre mundtligt og skriftligt for udført sk arbejde (IT-kat 1). Kompetencer til at: Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af sk arbejde. Perspektivere metaboliske sygdomme og hvordan de kan opstå ud fra processerne i stofskiftet Side 7 af 31

8 Vurdere de kritiske trin og beskrive tekniske detaljer i forbindelse med planlægningen af en farmakologisk assay. Diskutere sk problemstillinger i samfundet på et videnskabeligt og etisk grundlag. Formulere og udføre et mindre forskningsprojekt under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til ske formål (IT-kat: 2, 3, 4). Udvælge og anvende relevante teoretiske eksperimentelle metoder til løsning af problemstillingen inden for medicinal og organisk syntese (IT-kat: 2, 3). Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel sk tilgang Redegøre for ens betydning i videnskabelige nabodiscipliner. Stk. 7 Specialisering 2: Grøn og bæredygtig En bachelor i med specialisering 2: Grøn og bæredygtig har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Analytisk. Foto. Kemisk syntese. Bio. Enzymologi. Videnskabsteori og etik. Færdigheder i at: Design eksperimentelle strategier i analytisk bio og enzymologi baseret på struktur og egenskaber af stoffer i komplekse matrix-systemer til optimere en grøn og bæredygtig proces. Betjene almindeligt laboratorieudstyr, at arbejde sikkert i laboratoriet. Bearbejde og analysere data (IT-kat: 2, 3, 4). Benytte almindeligt og specialiseret software samt moderne informationsteknolog til ske formål (IT-kat: 1, 2, 3, 4) Læse og forstå sk faglitteratur på dansk og engelsk. Benytte det ske formelsprog og den ske nomenklatur. På dansk at redegøre mundtligt og skriftligt for udført sk arbejde (IT-kat 1). Kompetencer til at: Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af sk laboratoriearbejde. Vurdere de kritiske trin og beskrive tekniske detaljer i forbindelse med de katalytiske processer. Udnytte den opnåede viden i mere omfattende projekter inden for forskning, udvikling og industri. Diskutere sk problemstillinger i samfundet på et videnskabeligt og etisk grundlag. Formulere og udføre et mindre forskningsprojekt under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til ske formål (IT-kat: 2, 3, 4). Side 8 af 31

9 Udvælge og anvende relevante teoretiske eksperimentelle metoder til løsning af problemstillingen inden for grøn og bæredygtig (IT-kat: 2, 3). Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel sk tilgang Redegøre for ens betydning i videnskabelige nabodiscipliner. Stk. 8 Specialisering 2: Miljø En bachelor i med specialisering 2: Miljø har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Analytisk. Miljø og risikovurdering. Kemisk syntese. Mikrobiologi. Økologi. Videnskabsteori og etik. Færdigheder i at: Udføre vurderinger af kilder og dræn og redegøre for forskellige former for riscisi ved hjælp omdannelses- og transport-mekanismer. Udføre simple risikovurderinger og forslå relevante strategier for begrænsning af risiko ved forureningerne. Betjene almindeligt laboratorieudstyr, at arbejde sikkert i laboratoriet. Bearbejde og analysere data (IT-kat: 2, 3, 4). Benytte almindeligt og specialiseret software samt moderne informationsteknolog til ske formål (IT-kat: 1, 2, 3, 4). Læse og forstå sk faglitteratur på dansk og engelsk. Benytte det ske formelsprog og den ske nomenklatur. På dansk at redegøre mundtligt og skriftligt for udført sk arbejde (IT-kat 1). Kompetencer til at: Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af sk laboratoriearbejde. Diskutere sk problemstillinger i samfundet på et videnskabeligt og etisk grundlag. Formulere og udføre et mindre forskningsprojekt under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til ske formål (IT-kat: 2, 3, 4). Udvælge og anvende relevante teoretiske eksperimentelle metoder til løsning af problemstillingen inden for miljø (IT-kat: 2, 3). Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel sk tilgang Redegøre for ens betydning i videnskabelige nabodiscipliner. Stk. 9 Specialisering 2: Almen En bachelor i med specialisering 2: Almen har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Kemisk syntese. Videnskabsteori og etik. Side 9 af 31

10 Færdigheder i at: Betjene almindeligt laboratorieudstyr, at arbejde sikkert i laboratoriet. Bearbejde og analysere data (IT-kat: 2, 3, 4). Benytte almindeligt og specialiseret software samt moderne informationsteknolog til ske formål (IT-kat: 1, 2, 3, 4). Læse og forstå sk faglitteratur på dansk og engelsk. Benytte det ske formelsprog og den ske nomenklatur. På dansk at redegøre mundtligt og skriftligt for udført sk arbejde (IT-kat 1). Kompetencer til at: Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af sk laboratoriearbejde. Diskutere sk problemstillinger i samfundet på et videnskabeligt og etisk grundlag. Formulere og udføre et mindre forskningsprojekt under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til ske formål (IT-kat: 2, 3, 4). Udvælge og anvende relevante teoretiske eksperimentelle metoder til løsning af problemstillingen inden for en fagområde (IT-kat: 2, 3). Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel sk tilgang. Redegøre for ens betydning i videnskabelige nabodiscipliner. Stk. 10 Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering En bachelor i med specialisering 2: Gymnasierettet specialisering har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Kemiske undervisningsforsøg. Didaktik. Færdigheder i at: Betjene almindeligt laboratorieudstyr, og at tilpasse et demonstrationsforsøg eller et elevforsøg til det tilgængelige laboratorieudstyr. Anvende fagdidaktisk terminologi korrekt og bruge den til at argumentere læringsteoretisk for elevaktiviteters indhold og placering i forbindelse med undervisning. Bearbejde og analysere data (IT-kat: 2, 3, 4). Benytte almindeligt og specialiseret software samt moderne informationsteknolog til ske formål (IT-kat: 1, 2, 3, 4). Læse og forstå sk faglitteratur på dansk og engelsk. Benytte det ske formelsprog og den ske nomenklatur. På dansk at redegøre mundtligt og skriftligt for udført sk arbejde (IT-kat 1). Kompetencer til at: Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af sk laboratoriearbejde. Planlægge og udføre gymnasierelevante forsøg. Analysere begrundelser og målbeskrivelser i officielle retningslinjer for undervisning. Analysere, vurdere og fremme faglig deltagelse. Diskutere sk problemstillinger i samfundet på et videnskabeligt og etisk grundlag Side 10 af 31

11 Formulere og udføre et mindre forskningsprojekt under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til ske formål (IT-kat: 2, 3, 4). Udvælge og anvende relevante teoretiske eksperimentelle metoder til løsning af problemstillingen inden for en fagområde (IT-kat: 2, 3). Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel sk tilgang Redegøre for ens betydning i videnskabelige nabodiscipliner. 4 Uddannelsens opbygning Obligatoriske og begrænset valgfri fagelementer samt bachelorprojektet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen (jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 15). Alle de obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), der er defineret nedenfor, skal følges i de studieår og blokke, hvor de er angivet i kassogrammet i bilag 1. Den studerende har mulighed for selv at planlægge placeringen af de begrænset valgfri og valgfri fagelementer indenfor en specialisering. Den studerende skal inden udgangen af grundforløbet vælge en af nedenstående specialiseringer. Hvis den studerende ikke selv vælger en 30 ECTS-point specialisering inden for de gældende frister, tilmeldes den studerende automatisk følgende: Specialisering 1: Almen medicinal. Den studerende skal inden udgangen af den første specialisering vælge en af nedenstående specialiseringer. Hvis den studerende ikke selv vælger en 90 ECTS-point specialisering inden for de gældende frister, tilmeldes den studerende automatisk følgende specialisering: Specialisering 2: Almen Stk. 1 Grundforløb Grundforløbet er på 60 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 60 ECTS-point. 60 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NKEB13003U Uorganisk 1 KemiU1 Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB13002U Organisk KemiO Blok ECTS-point NMAB13022U Introduktion til matematik for de ske fag MatIntroKem Blok 2 7,5 ECTS-point NKEB13004U Anvendt matematik for ker AnvMatKem Blok 3 7,5 ECTS-point NKEB13005U Uorganisk 2 KemiU2 Blok 3 7,5 ECTS-point NKEB13006U Anvendt spektroskopi AnvSpek Blok 4 7,5 ECTS-point NKEA04034U Kemisk binding KemiBin Blok 4 7,5 ECTS-point Kurserne på listen ovenfor, indgår i førsteårsprøven. Reglerne for førsteårsprøven er beskrevet i den fælles del af studieordningen. Side 11 af 31

12 Stk. 2 Specialisering 1: Almen medicinal Specialiseringen er på 30 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 30 ECTS-point. Stk. 2.1 Obligatoriske fagelementer 30 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NKEB14004U Teoretisk fysisk FysKem1 Blok 1 7,5 ECTS-point NKEA05040U Videregående organisk KemiVO Blok 1 7,5 ECTS-point NBIA04003U Bio Bio Blok 2 7,5 ECTS-point NKEB14006U Eksperimentel fysisk FysKem2 Blok 2 7,5 ECTS-point Stk. 2.2 Adgang til næste specialisering Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende specialiseringer: Specialisering 2: Medicinal Specialisering 2: Almen Stk. 3 Specialisering 1: Almen grøn og bæredygtig Specialiseringen er på 30 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 30 ECTS-point. Stk. 3.1 Obligatoriske fagelementer 30 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NKEB14016U Introduktion til miljø og i naturen KemiM1 Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB14004U Teoretisk fysisk FysKem1 Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB11006U Catalysis and Sustainable Chemistry CatChem Blok 2 7,5 ECTS-point NKEB14006U Eksperimentel fysisk FysKem2 Blok 2 7,5 ECTS-point Stk. 3.2 Adgang til næste specialisering Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende specialiseringer: Specialisering 2: Grøn og bæredygtig. Specialisering 2: Almen. Stk. 4 Specialisering 1: Almen miljø Specialiseringen er på 30 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 30 ECTS-point. Stk. 4.1 Obligatoriske fagelementer 30 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NKEB14016U Introduktion til miljø og i naturen KemiM1 Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB14004U Teoretisk fysisk FysKem1 Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB14006U Eksperimentel fysisk FysKem2 Blok 2 7,5 ECTS-point NKEB14000U Overfladegeo KemiM2 Blok 2 7,5 ECTS-point Stk. 4.2 Adgang til næste specialisering Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende specialiseringer: Specialisering 2: Miljø. Specialisering 2: Almen. Side 12 af 31

13 Stk. 5. Specialisering 1: Almen gymnasierettet Specialiseringen er på 30 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 30 ECTS-point. Stk. 5.1 Obligatoriske fagelementer 30 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NKEB14004U Teoretisk fysisk FysKem1 Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB10003U Uorganisk sk syntese UOrgSyn Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB11006U Catalysis and Sustainable Chemistry CatChem Blok 2 7,5 ECTS-point NKEB14006U Eksperimentel fysisk FysKem2 Blok 2 7,5 ECTS-point Stk. 5.2 Adgang til næste specialisering Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende specialiseringer: Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering. Specialisering 2: Almen. Stk. 6 Specialisering 2: Medicinal Specialiseringen er på 90 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 60 ECTS-point. e fagelementer, 30 ECTS-point. Stk. 6.1 Obligatoriske fagelementer 60 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: SFKKIL001U Molecular Pharmacology MolFarm Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB14008U Bioorganisk og lægemiddel KemiMed Blok 2 7,5 ECTS-point SFABB1011U Grundlæggende farmakologi og Farm Blok 3 7,5 ECTS-point lægemiddelstoffers biotilgængelighed NKEA05034U Videnskabsteori og Etik for de ske fag VtKem Blok 4 7,5 ECTS-point NKEB10008U Videregående organisk sk syntese VidOrgSyn Blok 4 15 ECTS-point NKEB12001U Bachelorprojekt i BacprojKem Blok ECTS-point Stk. 6.2 e fagelementer 30 ECTS-point skal dækkes af valgfrie fagelementer. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 30 ECTS-point uden godkendelse fra studienævnet. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den SCIENCE kandidatuddannelse, som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 30 ECTS-point. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 6.3 Mobilitetsvindue Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i med specialisering i medicinal er placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på andet tidspunkt i løbet Side 13 af 31

14 af uddannelsen. Begge muligheder forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit Stk. 7 Specialisering 2: Grøn og bæredygtig Specialiseringen er på 90 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 52,5 ECTS-point. e fagelementer, 7,5 ECTS-point. e fagelementer, 30 ECTS-point. Stk. 7.1 Obligatoriske fagelementer 52,5 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: LKEB10077U Bio 1 Biokem1 Blok 1 7,5 ECTS-point LKEK10081U Enzymology and Experimental Enzymol Blok 2 7,5 ECTS-point Biochemistry NPLB14027U Analytical Chemistry AnalytKem Blok 3 7,5 ECTS-point NKEA05034U Videnskabsteori og Etik for de ske fag VtKem Blok 4 7,5 ECTS-point NKEA04057U Foto og fotofysik KemiFoto Blok 4 7,5 ECTS-point NKEB12001U Bachelorprojekt i BacprojKem Blok ECTS-point Stk. 7.2 e fagelementer 7,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NKEB10003U Uorganisk sk syntese UOrgSyn Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB10007U Organisk sk syntese OrgSyn Blok 4 7,5 ECTS-point Stk. 7.3 e fagelementer 30 ECTS-point skal dækkes af valgfrie fagelementer. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 30 ECTS-point uden godkendelse fra studienævnet. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den SCIENCE kandidatuddannelse, som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 30 ECTS-point. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 7.4 Mobilitetsvindue Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i med specialisering i Grøn og bæredygtig i er placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Begge muligheder forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit Stk. 8 Specialisering 2: Miljø Specialiseringen er på 90 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 52,5 ECTS-point. e fagelementer, 7,5 ECTS-point. e fagelementer, 30 ECTS-point. Side 14 af 31

15 Stk. 8.1 Obligatoriske fagelementer 52,5 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NKEB13011U Miljø cases og risikovurdering KemiM3 Blok 2 7,5 ECTS-point NBIA04030U Almen økologi Økologi Blok 3 7,5 ECTS-point NPLB14027U Analytical Chemistry AnalytKem Blok 3 7,5 ECTS-point NPLB14012U Mikrobiologi Blok 3 7,5 ECTS-point NKEB12001U Bachelorprojekt i BacprojKem Blok ECTS-point NKEA05034U Videnskabsteori og Etik for de ske fag VtKem Blok 4 7,5 ECTS-point Stk. 8.2 e fagelementer 7,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NKEB10003U Uorganisk sk syntese UOrgSyn Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB10007U Organisk sk syntese OrgSyn Blok 4 7,5 ECTS-point Stk. 8.3 e fagelementer 30 ECTS-point skal dækkes af valgfrie fagelementer. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 30 ECTS-point uden godkendelse fra studienævnet. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den SCIENCE kandidatuddannelse, som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 30 ECTS-point. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 8.4 Mobilitetsvindue Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i med specialisering i Miljø er placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Begge muligheder forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit Stk. 9 Specialisering 2: Almen Specialiseringen er på 90 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 22,5 ECTS-point. e fagelementer, 37,5 ECTS-point. e fagelementer, 30 ECTS-point. Stk. 9.1 Obligatoriske fagelementer 22,5 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NKEA05034U Videnskabsteori og Etik for de ske fag VtKem Blok 4 7,5 ECTS-point NKEB12001U Bachelorprojekt i BacprojKem Blok ECTS-point Stk. 9.2 e fagelementer 37,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående lister: Mindst 7,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: Side 15 af 31

16 NKEB10003U Uorganisk sk syntese UOrgSyn Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB10004U Videregående uorganisk sk syntese VidUOrgSyn Blok 1 15 ECTS-point NKEB10007U Organisk sk syntese OrgSyn Blok 4 7,5 ECTS-point NKEB10008U Videregående organisk sk syntese VidOrgSyn Blok 4 15 ECTS-point Op til 30 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NKEA05040U Videregående organisk KemiVO Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB14016U Introduktion til miljø og i KemiM1 Blok 1 7,5 ECTS-point naturen NKEB10003U Uorganisk sk syntese UOrgSyn Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB10004U Videregående uorganisk sk syntese VidUOrgSyn Blok 1 15 ECTS-point NKEB13017U Supramolecular and Macromolecular KemiSM Blok 2 7,5 ECTS-point Chemistry NKEB11006U Catalysis and Sustainable Chemistry CatChem Blok 2 7,5 ECTS-point NKEB13011U Miljø cases og risikovurdering KemiM3 Blok 2 7,5 ECTS-point NKEB14000U Overfladegeo KemiM2 Blok 2 7,5 ECTS-point NKEB13008U Crystallography-BSc Blok 2 7,5 ECTS-point NKEA05042U Kvante og teoretisk spektroskopi KemiKS Blok 3 7,5 ECTS-point NPLB14027U Analytical Chemistry AnalytKem Blok 3 7,5 ECTS-point NKEB13013U Advanced Inorganic Chemistry KemiVU Blok 3 7,5 ECTS-point NKEA60002U Kemiske undervisningsforsøg KUF Blok 3 7,5 ECTS-point NKEA04057U Foto og fotofysik KemiFoto Blok 4 7,5 ECTS-point NKEB13016U Molecular Dynamics and Chemical KemiReak Blok 4 7,5 ECTS-point Kinetics NKEA05037U Advanced Quantum Chemistry KemiVK Blok 4 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags DiGD Blok 4 7,5 ECTS-point didaktik NKEB10007U Organisk sk syntese OrgSyn Blok 4 7,5 ECTS-point NKEB10008U Videregående organisk sk syntese VidOrgSyn Blok 4 15 ECTS-point Stk. 9.3 e fagelementer 30 ECTS-point skal dækkes af valgfrie fagelementer. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 30 ECTS-point uden godkendelse fra studienævnet. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den SCIENCE kandidatuddannelse, som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 30 ECTS-point. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 9.4 Mobilitetsvindue Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i med specialisering i Almen er placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på andet tidspunkt i løbet Side 16 af 31

17 af uddannelsen. Begge muligheder forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit Stk. 10 Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering Specialiseringen er på 90 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 37,5 ECTS-point. e fagelementer, 7,5 ECTS-point. Tilvalgsfaget, 45 ECTS-point. Stk Obligatoriske fagelementer 37,5 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NKEA60002U Kemiske undervisningsforsøg KUF Blok 3 7,5 ECTS-point NKEB12001U Bachelorprojekt i Blok ECTS-point NKEA05034U Videnskabsteori og Etik for de ske fag VtKem Blok 4 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik DiGD Blok 4 7,5 ECTS-point Stk e fagelementer 7,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NPLB14027U Analytical Chemistry AnalytKem Blok 3 7,5 ECTS-point NKEA05042U Kvante og teoretisk spektroskopi KemiKS Blok 3 7,5 ECTS-point NKEB13013U Videregående uorganisk KemiVU Blok 3 7,5 ECTS-point Stk Tilvalgsfaget 45 ECTS-point skal dækkes af fagelementer på tilvalgsfaget. Såfremt den studerende har et tilvalgsfag på SCIENCE, skal de 45 ECTS-point dækkes af kurser der indgår i den reducerede gymnasiefagpakke i det pågældende fags bachelorstudieordning. En undtagelse herfra er idræt, da idræt i denne sammenhæng regnes som værende uden for SCIENCE. Følger den studerende et tilvalg uden for SCIENCE (eller på idræt), skal den studerende dække 45 ECTS-point fra tilvalgsfaget. I bachelorstudieordningen på idræt fremgår kurserne under gymnasiefagpakken. Stk e fagelementer Uddannelsens valgfrihed dækkes som udgangspunkt af de fagelementer, der følges på tilvalget. Der kan dog frigives ekstra plads til valgfrie fagelementer, såfremt et kursus optræder i gymnasiefagpakken for både hovedfaget og sidefaget. Kurset skal kun bestås én gang og de ECTS-point, der bliver tilovers, kan indgå som valgfrie fagelementer. Såfremt der er frigivet ekstra plads til valgfrie fagelementer, kan fagelementer på kandidatniveau indgå i uddannelsens valgfri del med op til 30 ECTS-point uden godkendelse fra studienævnet. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgå som obligatoriske på den SCIENCE kandidatuddannelse, som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Såfremt der er frigivet ekstra plads til valgfrie fagelementer, kan projekter uden for kursusregi på op til 7,5 ECTS-point indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Side 17 af 31

18 Såfremt der er frigivet tilstrækkelig ekstra plads til valgfrie fagelementer, kan virksomhedsprojekter indgå i uddannelsens valgfri del med 15 ECTS-point. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk Mobilitetsvindue På den gymnasierettede specialisering er der ikke defineret et mobilitetsvindue på grund af tilvalget. Den studerende har mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et mobilitetsforløb i løbet af uddannelsen. Dette forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit. Stk. 11 Faglig kompetence til undervisning i i gymnasieskolen Forudsætning for faglig kompetence er et uddannelsesniveau, der svarer til en kandidateksamen og som indeholder de faglige mindstekrav. Der findes følgende fagpakker, der sikrer opfyldelse af de faglige mindstekrav: Stk Tillægsfagpakken for -studerende Tillægsfagpakken er på 15 ECTS-point. Tillægsfagpakken skal følges af en bachelor i, der ikke har fulgt den gymnasierettede specialisering og ønsker at opnå faglig kompetence til undervisning i i gymnasieskolen. Følgende fagelementer skal bestås: NKEA60002U Kemiske undervisningsforsøg KUF Blok 3 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik DiGD Blok 4 7,5 ECTS-point Stk Den reducerede gymnasiefagpakke Den reducerede gymnasiefagpakke er på 90 ECTS-point og giver kompetence til undervisning i i gymnasieskolen. Den reducerede gymnasiefagpakke skal følges af studerende, hvor gymnasiefagpakken i biologi, fysik, geografi, idræt, datalogi eller matematik er indeholdt i uddannelsen. Følgende fagelementer skal bestås: NKEB14004U Teoretisk fysisk FysKem1 Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB13003U Uorganisk 1 KemiU1 Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB13002U Organisk KemiO Blok ECTS-point NKEB14006U Eksperimentel fysisk FysKem2 Blok 2 7,5 ECTS-point NMAB13022U Introduktion til matematik for de ske fag MatIntroKem Blok 2 7,5 ECTS-point NKEB13004U Anvendt matematik for kere* AnvMatKem Blok 3 7,5 ECTS-point NKEB13005U Uorganisk 2 KemiU2 Blok 3 7,5 ECTS-point NKEA60002U Kemiske undervisningsforsøg KUF Blok 3 7,5 ECTS-point NKEB13006U Anvendt spektroskopi AnvSpek Blok 4 7,5 ECTS-point NKEA04034U Kemisk binding KemiBin Blok 4 7,5 ECTS-point Samt ét af de to kurser (7,5 ECTS) NKEB10003U Uorganisk sk syntese UOrgSyn Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB10007U Organisk sk syntese OrgSyn Blok 4 7,5 ECTS-point Side 18 af 31

19 Stk Gymnasiefagpakke Gymnasiefagpakken er på 120 ECTS-point og giver kompetence til undervisning i i gymnasieskolen. Gymnasiefagpakken skal følges af studerende på andre uddannelser end biologi, fysik, geografi, idræt, datalogi eller matematik hvor gymnasiefagpakken er indeholdt i uddannelsen. Følgende fagelementer skal bestås: NKEB14004U Teoretisk fysisk FysKem1 Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB13003U Uorganisk 1 KemiU1 Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB13002U Organisk KemiO Blok ECTS-point NKEB14006U Eksperimentel fysisk FysKem2 Blok 2 7,5 ECTS-point NMAB13022U Introduktion til matematik for de ske fag MatIntroKem Blok 2 7,5 ECTS-point NKEB13004U Anvendt matematik for kere* AnvMatKem Blok 3 7,5 ECTS-point NKEB13005U Uorganisk 2 KemiU2 Blok 3 7,5 ECTS-point NKEA60002U Kemiske undervisningsforsøg KUF Blok 3 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags DiGD Blok 4 7,5 ECTS-point didaktik NKEA05034U Videnskabsteori og Etik for de ske fag VtKem Blok 4 7,5 ECTS-point NKEB13006U Anvendt spektroskopi AnvSpek Blok 4 7,5 ECTS-point NKEA04034U Kemisk binding KemiBin Blok 4 7,5 ECTS-point Samt ét af de to kurser (7,5 ECTS) NKEB10003U Uorganisk sk syntese UOrgSyn Blok 1 7,5 ECTS-point NKEB10007U Organisk sk syntese OrgSyn Blok 4 7,5 ECTS-point 15 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer (sk dybdestof) fra nedenstående liste: NKEB14016U Introduktion til miljø og i naturen KemiM1 Blok 1 7,5 ECTS-point NKEA05040U Videregående organisk KemiVO Blok 1 7,5 ECTS-point NNDA07002U Naturvidenskabelig kommunikation og NatKomm Blok 2 7,5 ECTS-point formidling NKEB11006U Catalysis and Sustainable Chemistry CatChem Blok 2 7,5 ECTS-point NKEB14000U Overfladegeo KemiM2 Blok 2 7,5 ECTS-point NKEB13011U Miljø cases og risikovurdering KemiM3 Blok 2 7,5 ECTS-point NPLB14027U Analytical Chemistry AnalytKem Blok 3 7,5 ECTS-point NKEA05042U Kvante og teoretisk spektroskopi KemiKS Blok 3 7,5 ECTS-point NKEB13013U Videregående uorganisk KemiVU Blok 3 7,5 ECTS-point NKEA04057U Foto og fotofysik KemiFoto Blok 4 7,5 ECTS-point Stk Fagligt overlap mellem hoved- og tilvalgsfag Der er en undtagelse fra mindstekravene for de -studerende, der ønsker at tilegne sig faglig kompetence i to fagligt tæt knyttede uddannelser, hvor der i visse tilfælde kan være fagligt overlap mellem enkelte fagelementer. I disse tilfælde reduceres ECTSkravet om tilvalgsfagets omfang tilsvarende med de ECTS-point, der måtte udgå pga. fagligt overlap. For studerende med som tilvalgsfag kan følgende fagelementer udgå af den reducerede gymnasiefagpakke som følge af fagligt overlap: Hovedfag Fag der udgår fra tilvalgets reducerede gymnasiefagpakke pga. fagligt overlap Matematik NMAB13022U Introduktion til matematik for de ske fag MatIntroKem 7,5 ECTS-point Fysik NMAB13022U Introduktion til matematik for de ske fag MatIntroKem 7,5 ECTS-point Side 19 af 31

20 Såfremt der er fag der udgår pga. fagligt overlap, konverteres antallet af ECTS-point til valgfrie ECTS-point. Stk. 12 Kontrol af kravet om ekstern censur og karakterer Studieordningen sikrer, at den studerende automatisk opfylder kravene om, at 1/3 af uddannelsens ECTS-point skal være bedømt med ekstern censur og 2/3 af uddannelsens ECTS-point skal være bedømt med karakterer jf. den fælles del af bachelor- og kandidatstudieordningen. Meritoverførte ECTS-point fratrækkes i udregningen af kravet om ekstern censur og karakterer. 5 Dispensation Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 6 Ikrafttrædelse m.v. Stk. 1 Gyldighed Denne fagspecifikke del af studieordningen gælder for alle studerende, som indskrives på uddannelsen se dog bilag 2. Stk. 2 Overførsel For studerende indskrevet på en tidligere studieordning, kan overførsel til denne studieordning finde sted efter gældende overgangsregler, eller efter individuel meritvurdering af studienævnet. Stk. 3 Ændringer Studieordningen kan ændres én gang om året således, at ændringerne træder i kraft ved studieårets start. Ændringer skal indstilles af studienævnet og godkendes af dekanen. Hvis der ændres i denne studieordning, tilføjes der om nødvendigt også en overgangsordning, så en studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse efter den ændrede studieordning. Side 20 af 31

21 Bilag 1 Kassogrammer Kassogram Specialisering 1: Almen -medicinal + Specialisering 2: Medicinal 1. år Uorganisk 1* Organisk * Introduktion til matematik for de ske fag * Uorganisk 2 * Anvendt matematik for kere * Anvendt spektroskopi* Kemisk binding* 2. år Teoretisk fysisk Videregående organisk Eksperimentel fysisk Bio Grundlæggende farmakologi og lægemiddelstoffers biotilgængelighed Videregående organisk sk syntese 3. år Molecular Pharmacology (B) Bioorganisk og lægemiddel Bachelorprojekt i Videnskabsteori og etik for de ske fag Obligatorisk. *Førsteårsprøvekurser.. Kassogram Specialisering 1: Almen -grøn og bæredygtig + Specialisering 2: Grøn og bæredygtig 1. år 2. år 3. år Introduktion til Uorganisk 1* matematik for de Uorganisk 2 * Anvendt spektroskopi* ske fag * Organisk * Anvendt matematik for kere * Kemisk binding* Teoretisk fysisk Introduktion til miljø og i naturen Bio1 Eksperimentel fysisk Catalysis and Sustainable Chemistry Enzymology and Experimental Biochemistry Analytical Chemistry Bachelorprojekt i Foto og fotofysik Videnskabsteori og etik for de ske fag Obligatorisk. *Førsteårsprøvekurser.. Side 21 af 31

22 Kassogram Specialisering 1: Almen -miljø + Specialisering 2: Miljø 1. år 2. år Introduktion til Uorganisk 1* matematik for de Uorganisk 2 * Anvendt spektroskopi* ske fag * Organisk * Anvendt matematik for kere * Kemisk binding* Teoretisk fysisk Introduktion til miljø og i naturen Eksperimentel fysisk Analytical Chemistry Overfladegeo Mikrobiologi 3. år Miljø cases og risikovurdering Almen Økologi Bachelorprojekt i Videnskabsteori og etik for de ske fag Obligatorisk. *Førsteårsprøvekurser.. Kassogram Specialisering 1: Almen - gymnasierettet + Specialisering 2: Gymnaseirettet specialisering 1. år 2. år Introduktion til Uorganisk 1* matematik for de Uorganisk 2 * Anvendt spektroskopi* ske fag * Organisk * Anvendt matematik for kere * Kemisk binding* Teoretisk fysisk Uorganisk sk syntese Eksperimentel fysisk Catalysis and Sustainable Chemistry Kemiske undervsingsforsøg Videnskabsteori og Etik for de ske fag Grundkursus i de naturvidenskabelige 3. år Tilvalgsfag Tilvalgsfag Tilvalgsfag Tilvalgsfag Tilvalgsfag Tilvalgsfag Bachelorprojekt i Obligatorisk. *Førsteårsprøvekurser. Side 22 af 31

23 Kassogram Specialisering 1: Almen - medicinal + Specialisering 2: Almen 1. år 2. år Uorganisk 1* Teoretisk fysisk Videregående organisk Organisk * Introduktion til matematik for de ske fag * Eksperimentel fysisk Uorganisk 2 * Anvendt matematik for kere * Anvendt spektroskopi* Kemisk binding* Bio 3. år Bachelorprojekt i Videnskabsteori og etik for de ske fag Obligatorisk. *Førsteårsprøvekurser.. Kassogram Speciasliering 1: Almen - grøn og bæredygtig + Specialisering 2: Almen 1. år 2. år Introduktion til Uorganisk 1* matematik for de Uorganisk 2 * Anvendt spektroskopi* ske fag * Organisk * Anvendt matematik for kere * Kemisk binding* Teoretisk fysisk Introduktion til miljø og i naturen Eksperimentel fysisk Catalysis and Sustainable Chemistry 3. år Bachelorprojekt Videnskabsteori og etik for de ske fag Obligatorisk. *Førsteårsprøvekurser.. Side 23 af 31

24 Kassogram Specialisering 1: Almen miljø + Specialisering 2: Almen 1. år 2. år Introduktion til Uorganisk 1* matematik for de Uorganisk 2 * Anvendt spektroskopi* ske fag * Organisk * Anvendt matematik for kere * Kemisk binding* Teoretisk fysisk Introduktion til miljø og i naturen Eksperimentel fysisk Overfladegeo Bachelorprojekt 3. år Videnskabsteori og etik for de ske fag Obligatorisk. *Førsteårsprøvekurser.. Kassogram Specialisering 1: Almen -gymnasierettet + Specialisering 2: Almen 1. år 2. år Introduktion til Uorganisk 1* matematik for de Uorganisk 2 * Anvendt spektroskopi* ske fag * Organisk * Anvendt matematik for kere * Kemisk binding* Teoretisk fysisk Uorganisk sk syntese Eksperimentel fysisk Catalysis and Sustainable Chemistry 3. år Bachelorprojekt i Videnskabsteori og etik for de ske fag Obligatorisk. *Førsteårsprøvekurser.. Side 24 af 31

25 Kassogram for gymnasiefagpakken i for tilvalgs-/sidefagsstuderende inden for SCIENCE 3. år BA Uorganisk 1* Organisk * Introduktion til matematik for de ske fag * Hovedfag Anvendt matematik for kere * Hovedfag Kemisk binding* 4. år KA Teoretisk fysisk Eksperimentel fysisk Hovedfag Uorganisk 2 * Kemiske Undervisningsforsøg Anvendt spektroskopi* Hovedfag Obligatorisk.. Hovedfag. Kassogram for gymnasiefagpakken i for tilvalgs-/sidefagsstuderende uden for SCIENCE 3. år BA Uorganisk 1* Organisk * Introduktion til matematik for de ske fag * Anvendt matematik for kere * Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Kemisk binding* 4. år KA Teoretisk fysisk Eksperimentel fysisk Uorganisk 2 * Kemiske Undervisningsforsøg Anvendt spektroskopi* Videnskabsteori og Etik for de ske fag Obligatorisk.. Side 25 af 31

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i kemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2017 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning og sprog...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biokemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biokemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 15

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 15 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i idræt ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn.

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2015 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 15

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 15 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 14

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 14 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i geologi og geoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 19

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 19 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i geologi og geoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 16

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 16 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i idræt ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Indhold. Side 1 af 10

Indhold. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September

Læs mere

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne

Læs mere

Indhold. Side 1 af 10

Indhold. Side 1 af 10 Indhold Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i humanfysiologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September 2012 (Rev. 2016) 1 Titel,

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i kemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

1. Formål og fagområder 31/5 2012

1. Formål og fagområder 31/5 2012 31/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i NANOSCIENCE ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2009 Revideret med virkning fra 1.

Læs mere

Indhold. Side 1 af 13

Indhold. Side 1 af 13 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab med sidefag ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

1. Formål og fagområder

1. Formål og fagområder 9/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK-ØKONOMI ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning fra

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 20

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 20 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2015 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indhold. Side 1 af 11

Indhold. Side 1 af 11 Indhold Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i Humanfysiologi med sidefag ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September 2012 (Rev. 2017)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i idræt ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 21

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 21 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indhold. Side 1 af 12

Indhold. Side 1 af 12 Indhold Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i Humanfysiologi med sidefag ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September 2012 (Rev. 2016)

Læs mere

1. Formål og fagområder 9/5 2012

1. Formål og fagområder 9/5 2012 9/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i FORSIKRINGSMATEMATIK ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi kemi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi. Her er en beskrivelse af uddannelsens

Læs mere

Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kemi Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1220 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 18

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 18 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Indhold. Side 1 af 11

Indhold. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 23

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 23 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 13

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 13 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET BACHELOR ORIENTERING Studievejleder Mette W. Frederiksen 1 PROGRAM 16.15-17.00-2. års studerende Kemi Tilvalg og sidefag Medicinalkemi Studieretninger Bachelorkontrakt Bachelorprojekt Fremdriftsreform

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stk. 2. Fagområder Uddannelsens centrale fagområde er matematik. Endvidere indgår fagområderne statistik og datalogi i uddannelsen.

Stk. 2. Fagområder Uddannelsens centrale fagområde er matematik. Endvidere indgår fagområderne statistik og datalogi i uddannelsen. 31/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning fra 1. september

Læs mere

2015-studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

2015-studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet 2015-studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2015 og finder anvendelse i forhold

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 14

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 14 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i klinisk ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Revideret 2015) Indhold 1 Titel og

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009) De overordnede bestemmelser, der danner ramme

Læs mere

Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag. Institut for Matematik. April Indledning. Valg af studieretning og valgfri kurser

Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag. Institut for Matematik. April Indledning. Valg af studieretning og valgfri kurser Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag Institut for Matematik April 2015 Indledning I dette skrift diskuterer vi valg af studieretning inden for Matematikindgangen og gennemgår en række muligheder

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2011)

Studieordning for kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2011) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2011) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I datalogi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I datalogi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I datalogi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I DATALOGI DATAlogI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i datalogi. Her er en beskrivelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

INFOMØDE NY SEMESTERORDNING AARHUS UNIVERSITET

INFOMØDE NY SEMESTERORDNING AARHUS UNIVERSITET INFOMØDE 23.02.17 NY SEMESTERORDNING 1 KVARTER SEMESTER - E2017 1 Års studier = 60 ECTS Undervisning har siden 2004 været opdelt i 4 kvarter på hver 7 uger De fleste kurser har været 5 ECTS, nogle få har

Læs mere

Fagmodul i Kemi. Ændringer af 1. september 2015 og 1. februar 2017, fremgår sidst i dokumentet.

Fagmodul i Kemi. Ændringer af 1. september 2015 og 1. februar 2017, fremgår sidst i dokumentet. ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Naturvidenskabelige uddannelser Fagmodul i Kemi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-1220 Ændringer af 1. september 2015 og 1. februar 2017, fremgår

Læs mere

FAgLIg INFORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I. FYSiK. SCienCe.aU.dK

FAgLIg INFORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I. FYSiK. SCienCe.aU.dK FAgLIg INFORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I FYSiK SCienCe.aU.dK 2 BACHELORUDDANNELSEN I FYSIK FYSIK I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i fysik. Her er en beskrivelse af uddannelsens

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Fysik Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1235 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag Institut for Matematik April 2013

Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag Institut for Matematik April 2013 Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag Institut for Matematik April 2013 Indledning I dette skrift diskuterer vi valg af studieretning inden for Matematikindgangen og gennemgår en række muligheder

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 2010 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere