Uddannelse: Maskinmester

Transkript

1 Side 1 af Formål Deltagerforudsætninger semester og 4. semester Varighed semester: (10 ECTS) semester: (13 ECTS) semester: (12 ECTS) semester: (5 ECTS) Opdeling af emner på semestre semester ( 12 ETSC) Hydraulik og Pneumatik (2 ECTS) Materialelære og NDE (2ECTS) Forbrændingsmotoranlæg (3½ ECTS): Anlæg til energiforsyning - dampdannelse, varmetransmission og grundlæggende kedellære (1½ ECTS) Grundlægende kemi (1 ECTS) semester (13 ECTS) Forbrændingsmotoranlæg (3½ ECTS): Anlæg til energiforsyning - udvidet kedellære (3½ ECTS) Kemi:(1 ECTS) Anlæg for transport af væsker og gasser - centrifugalpumper og kompressorer (3 ECTS) -- 9 Miljøanlæg og renseanlæg - miljøteknik (2 ECTS) semester (12 ETSC) Forbrændingsmotoranlæg (2 ECTS): Anlæg til energiforsyning - dampturbine, dampanlæg og gasturbiner (4 ECTS) Styrkelære (1 ECTS) Køleteknik (5 ECTS): semester (5 ETSC) Klimateknik (5ECTS):

2 Side 2 af Læringsmål fordelt på emner Hydraulik og pneumatik: Materialelære og NDE: Kemi Forbrændingsteori Olier og organisk kemi Vandbehandling Vandrensning Elektrokemi Styrekelære: Forbrændingsmotoranlæg Forbrændingsmotorer Forbrændingsmotorers hjælpesystemer Grundlæggende drift af forbrændingsmotorer, simulator Motorers ydelse, afbremsning og virkningsgrader Anlæg til energiforsyning Dampdannelse og varmetransmission Udvidet kedellære og dampanlæg: Dampturbiner, dampanlæg og gasturbiner: Anlæg til transport af væsker og gasser Pumpe og kompressorteknik: Miljøanlæg og renseanlæg Miljøteknik: Køleteknik Klimateknik Anvisninger om undervisningen Bedømmelse Obligatoriske øvelser/opgaver Undervisningsmateriale Supplerende materiale: Referencer

3 Side 3 af 25 Den studerende skal opnå en teoretisk og praktisk forståelse for virkemåden af termiske maskiner og -anlæg, deres drift og vedligehold, deres driftsoptimering samt kunne vurdere styrkemæssige og korrosionsmæssige forhold, der kan få indflydelse på sikkerheden og den økonomiske drift af en virksomhed. Den studerende skal opnå forståelse for og kunne anvende de grundlæggende kemiske og fysiske processer til analyse af fagtekniske problemstillinger, der foregår i termiske maskiner og anlæg og relaterede områder, herunder olier. Uddannelsen skal danne grundlaget for at den studerende kan foretage beregninger på termiske maskiner og anlæg, og herunder kunne udarbejde varmebalancer. Den studerende skal opnå sådanne færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold, at det sætter vedkommende i stand til at kunne varetage hvervet som vedligeholdsteknikker med en indsigt i de ledelsesmæssige aspekter. Den studerende skal opnå kvalifikationer vedr. de påvirkninger, som restprodukter og forureningsprodukter fra husholdninger, transportanlæg, skibsanlæg og industrielle procesanlæg forårsager på miljøet. Den studerende skal opnå forståelse for den lovgivning, der ligger til grund for de termiske maskiners sikkerhedsmæssige og forsvarlige drift. Den studerende have opnået det teoretiske grundlag til at: 1) erhverve autorisation som elinstallatør, jf. bekendtgørelse om godkendte prøver og praktikkrav for autorisation af elinstallatører 2) erhverve kedelpassercertifikater og køleautorisation, jf. bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser og 3) indtræde på kompetencegivende kurser vedrørende indregulering og funktionsprøvning af gasfyrede anlæg over 135 kw, jf. bekendtgørelse om personlige faglige kvalifikationer for den teknisk ansvarlige og dennes medarbejdere i autoriserede og godkendte kompetente virksomheder.

4 Side 4 af semester Som forudsætning skal den studerende skal have faglige og uddannelsesmæssige baggrund som angivet i Bekendtgørelse nr. 1331, Bekendtgørelse om uddannelsen til maskinmester af 17/12/2012." og 4. semester Den studerende skal have afleveret alle obligatoriske opgaver samt bestået alle prøver og eksaminer på på foregående semester for at kunne fortsætte på næste semester af.

5 Side 5 af semester: (10 ECTS) - Hydraulik og Pneumatik (2 ECTS) - Materialelære og NDE (2 ECTS) - Forbrændingsmotoranlæg (3½ ECTS) - Anlæg til energiforsyning - dampdannelse, grundlæggende kedellære og varmetransmission (1½ ECTS). - Grundlæggende kemi (1 ECTS) 2. semester: (13 ECTS) - Forbrændingsmotoranlæg (3½ ECTS) - Anlæg til energiforsyning - udvidet kedellære (3½ ECTS) - Kemi (1 ECTS) - Anlæg for transport af væsker og gasser - centrifugalpumper og kompressorer (3 ECTS) - Miljøanlæg og renseanlæg - miljøteknik (2 ECTS) 3. semester: (12 ECTS) - Forbrændingsmotoranlæg (2 ECTS) - Anlæg til energiforsyning (damp- og gasturbiner og dampanlæg) (4 ECTS) - Styrkelære (1 ECTS) - Køleteknik (5 ECTS) 4. semester: (5 ECTS) - Klimateknik (5 ECTS)

6 Side 6 af semester ( 12 ETSC) Hydraulik og Pneumatik (2 ECTS) Hydraulik - hydrostatik - hydrauliksystemer, -symboler og -tanke - hydraulikventiler herunder fjernstyrede ventiler - hydraulikpumper og -motorer - hydraulikcylindre og -akkumulatorer - hydrostatiske transmissioner - filterteknik - drift og vedligehold - kraner. Pneumatik - trykluftinstallation - luftbehandling - ventiltyper og komponenter - cylindre - funktionsdiagrammer - sikkerhedssymboler Materialelære og NDE (2ECTS) - metallernes struktur - materialeprøvning - jern-kulstofdiagram - stålets varmebehandling - ståltyper og andre metaller - korrosion og korrosionsforebyggelse - NDE-metoder - vibrationsmåling- og analyse (indgår i tværfagligt projekt)

7 Side 7 af 25 Forbrændingsmotoranlæg (3½ ECTS): - To- og fire-taktsprincipper, Otto- og Dieselprincipperne, trunk- og krydshovedmotorens opbygning, varmeudvidelse og varmespændinger, køling, driftskontrol og fejlfinding, driftsmålinger. - De termodynamiske processer i motoren - Eksempler på to-takts krydshovedmotorer og fire-takts trunkmotorer - Måling/beregning af indiceret og effektivt middeltryk. - Måling/beregning af tilført, indiceret og effektivt ydelse. - Måling/beregning af termisk-, mekanisk- og økonomisk virkningsgrader. - Beregning af olieforbrug, luftforbrug, udstødgasmængder og tab med udstødsgasserne. - Gennemgang af praktiske målinger og observationer i forbindelse med ovennævnte beregninger. - Grundlæggende systemkendskab, GTS. - Grundlæggende systemkendskab til to- og firetakts skibsdieselmotoranlæg, GTS. Anlæg til energiforsyning - dampdannelse, varmetransmission og grundlæggende kedellære (1½ ECTS). - Opvarmning, fordampning og overhedning. - ht-diagram - Grundlæggende opvarmning, fordampning og overhedning i et kedelanlæg. - Grundlæggende beregninger og begreber for tilstandsændringerne i et kedelanlæg, herunder varmebalance på kedelanlæg. - Kanalrøgrørskedel og fyrbokskedel - Vandrørskedel med naturlig cirkulation - Grundlæggende forudsætninger for varmetransmission. - Varmetransmission gennem rør og plane flader. - Varmetransmission i med- og modstrøm. - Varmetransmission gennem røggrænselag og kedelsten. - Solvarmeanlæg, grundlæggende principper. Grundlægende kemi (1 ECTS). - Stoffers opbygning, forbindelser, bindinger, ioner, mængdeberegning og kemikaliesikkerhed - Alkaner, alkener og alkyners opbygning, kemiske og fysiske egenskaber - Alkoholer og syre-basereaktioner - Brændværdi - Luftforbrug og forbrændingsteori

8 Side 8 af semester (13 ECTS) Forbrændingsmotoranlæg (3½ ECTS): Forbrændingsmotorens hjælpesystemer: - Brændselsoliesystemer - Smøreoliesystemer - Systemer for rensning af brændsels- og smøreolier - Maskintekniske aspekter ved brændsels- og smøreolier, herunder raffinering og kemiske/fysiske egenskaber - Kølevandssystemer - Luftforsyning, udstødningsgassystem og systemer til begrænsning af emissioner - Start- og manøvreluftssystemer - Opstilling af varmebalance for såvel motor separat som for komplet anlæg, herunder Sankeydiagram - Generator- og fremdrivningsmotoranlæg, inklusiv GTS - Klargøring og opstart af to takt skibsdieselmotoranlæg grundlæggende systemkendskab (GTS) Anlæg til energiforsyning - udvidet kedellære (3½ ECTS) - De termodynamiske processer i kedlen - Tilstandsændringerne i s-t, s-h diagrammerne - Vandrørskedel med naturlig cirkulation - Vandrørskedel med tvungen cirkulation - Tvangsgennemløbskedler - Hedtvandskedel - Afgaskedler (røggaskedler, udstødskedler) - Armaturer og lovgivning - Forbrændingssystemer, olie, kul og naturgas Kemi:(1 ECTS) - vandkemi (vandbehandling - og analyser) - vandrensning - elektrokemi

9 Side 9 af 25 Anlæg for transport af væsker og gasser - centrifugalpumper og kompressorer (3 ECTS) - strømnings teori (Bernoulli s ligning) - termodynamik vedr. kompression af gasarter - pumpens samlede trykhøjde - pumpekarakteristikker - anlægskarakteristikker - åbne- og lukkede anlæg - ustabilt driftsområde - virkningsgrader - affinitetsparabel i pumpediagrammet - serie- og parallelkoblede pumper - kapacitetsregulering - kavitationsproblemer (NPSH) - stempelkompressor - centrifugalkompressor - problemer med stalling - skrue- og lamelkompressor. Miljøanlæg og renseanlæg - miljøteknik (2 ECTS) - spildevandsteknik- og rensning - slambehandling - luftforurening - arbejdsmiljø og grænseværdier - luft- og røgrensningsmetoder - lydteori (grundlæggende, idet den lovmæssige del behandles i faget management ) - lydmålinger - støjens skadevirkninger - støjdæmpning og støjbekæmpelse - personlige værnemidler

10 Side 10 af semester (12 ETSC) Forbrændingsmotoranlæg (2 ECTS): - Arbejdsmiljø, risici og sikkerhed ved arbejde med organiske stoffer, herunder olier - Rensning af olier i et centripetalfelt. (centrifugalseparatorer). - Grundlæggende systemkendskab hjælpesystemer, herunder opstart og drift af centrifugalseparatorer, inkl. GTS - Turboladere herunder principper, opbygning og virkemåde, driftsmålinger, driftsforstyrrelser og rensning. Eksempler på turboladere. Principper for trykladning / skylning, herunder jævntryks- og pulsturboladning - Grundlæggende systemkendskab på to- og firetakts skibsdieselmotoranlæg, alarm- og sikkerhedsfunktioner, GTS - Gennemgang af praktiske målinger og observationer i forbindelse med ovennævnte beregninger, GTS Anlæg til energiforsyning - dampturbine, dampanlæg og gasturbiner (4 ECTS) - de termodynamiske processer i turbinen - dampdysens energiligning - dampturbinens energiligning - Tilstandsændringerne i s-t og Mollier s s,h-diagram - dampturbinens virkningsgrader - dampturbinekonstruktioner - beskovlingssystemer - bevægelsesmængde og impuls - hjælpeturbine - regulerings- og sikringssystem - kondensationsanlæg - spilddampkondensator. Gasturbine - Gasturbinens virkemåde - Gasturbinens kredsprocesser - delprocesser - optimering af processen - Gasturbine typer - Gasturbinens anvendelsesområder.

11 Side 11 af 25 Styrkelære (1 ECTS) - kræfter og momenter - bjælkers statik - belastningstyper - inertimoment og modstandsmoment - materialets styrke - sikkerhedsvurdering af stålkonstruktioner Køleteknik (5 ECTS): - køleprocessen, herunder fordampning, kompression og kondensation - opbygning af karakteristiske køleanlæg herunder ét-trins anlæg, to-trins anlæg og anlæg med economiser - kølemidlers fysiske og kemiske egenskaber, samt kølemidlers påvirkning på miljøet. - konstruktionsprincipper for fordampere, kompressorer og kondensatorer. - anvendelse af diagrammer for kølemidler - beregning på fordamper-, kompressor- og kondensatoreffekt, samt kunne opstille en varmebalance for køleanlæg - fordamperens betydning for temperaturfordelingen samt luftfugtigheden i køle- og fryserum. - principper for betjening og indstilling af køleanlægs regulerings-, styrings- og sikringssystem. - analyse af køleanlægs driftsforhold, herunder kunne forstå fordamper- og kondensatortrykkets betydning for kompressionseffekten og den volumetriske virk-ningsgrad - anvendelse af udstyr til at tømme og fylde køleanlæg uden fare for kølemiddeludslip til atmosfæren - lovgivning, bekendtgørelser og tekniske forskrifter vedrører køleanlæg.

12 Side 12 af semester (5 ETSC) Klimateknik (5ECTS): - Atmosfærisk luft og behandlingsmetoder for luft. - Anlægstyper og luftkanalsystemer. - Anlægskomponenter. - Bygningers energiforbrug, herunder energiramme, isolering og graddage. - Udeklimadata, - beregning af udvendig belastning. - Indeklimadata, - beregning af indvendig belastning. - Termisk- og atmosfærisk indeklima. - Bestemmelse af nødvendig volumenstrøm. - Ventilationsprincipper. - Brandsikring og regler herfor. - Målinger på klimaanlæg.

13 Side 13 af 25 Efter afslutningen af modulet er det målet, at den studerende skal kunne opfylde de efterfølgende læringsmål fordelt på emner, (XN) henviser til de relevante læringsmål i bekendtgørelsen. I faget Forbrændingsmotoranlæg er der angivet læringsmål for hhv. TM2 og TM3 som (XN-2) og (XN-3), da det strækker sig over 3 semestre. Hydraulik og pneumatik: - udvise overblik over hydrauliske systemer, symboler, komponenter og hydrostatiske transmissioner (V2) - udvise overblik over pneumatiske systemer med tilhørende komponenter, symboler samt luftbehandling (V2) - have viden om hvorledes hydraulikolie behandles (V3). - anvende tegninger og diagrammer i henhold til danske og internationale standarder for hydrauliske og pneumatiske systemer (F7) - varetage drift og vedligehold af hydrauliske og pneumatiske systemer og deres komponenter på en forsvarlig måde samt, på grundlag af måle- og alarmværdier, kunne foretage relevante indgreb (F5) - anvende dokumentationsmateriale herunder hydrauliksymboler samt udføre fejlfinding på hydraulikanlæg (F6) - beregne nøgleværdier for hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter (F3). - bedømme og evaluere hydrauliske og pneumatiske systemer ud fra et drifts- og vedligeholdsmæssigt synspunkt (K3). Materialelære og NDE: - opnå viden om hvorledes materialers sammensætning, varmebehandling og udformning har betydning for deres modstandsdygtighed overfor ydre påvirkninger (V7) - opnå viden om materialeprøvningsmetoder (V7) - opnå kendskab til de faktorer der giver anledning til korrosion og forebyggelse heraf (V4). - kunne vælge egnede ikke destruktive undersøgelsesmetoder (NDE) og værktøjer til bestemmelse af vedligeholdstilstande (F6) - kunne foretage tilstandskontrol (K6).

14 Side 14 af 25 Kemi Forbrændingsteori. - Have viden om forudsætningerne for beregninger af olie- og luftforbrug samt kunne forstå de tilnærmelser der foretages. (V2) - Have viden om forudsætningerne for beregninger af udstødningsgasmængder og tab med udstødningsgasserne, samt kunne forstå de tilnærmelser der foretages. (V2) - Kunne beregne olieforbrug, luftforbrug. (F4) - Kunne beregne udstødningsgasmængder og tab med udstødningsgasserne. (F4) - Kunne anvende praktiske målinger til ovennævnte beregninger og anvende dette til driftsanalyse. (K4) Olier og organisk kemi - Have en grundlæggende viden omkring organiske stoffers opbygning og dennes indvirkning på stoffernes egenskaber. (V4) - Have en grundlæggende viden omkring smøreoliers egenskaber og de analysedata der beskriver disse. (V4) - Have en grundlæggende viden omkring brændselsolier til dieselmotorer, deres egenskaber og de analysedata der beskriver disse. (V4) - Kunne vurdere en smøreolies anvendelse i en given maskine / applikation. (F4) - Kunne vurdere en brændsels olies anvendelse i en given forbrændingsmotor. (F4) - Skal kunne analysere på smøreolieanalyser, og fejlsøge på et forbrændingsmotoranlæg ud fra disse. (K3)

15 Side 15 af 25 Vandbehandling - opnå viden om principper for kraftværkers vandkemi og virkemåde af vandbehandlings- og kondensat-rensningsanlæg (V2). Vandrensning - opnå viden om principper for renseanlægs vandkemi og virkemåden af vand-rensningsanlæg (V2). Elektrokemi - opnå grundlæggende viden om principper for måling af ledningsevne i vand (V2). - opnå grundlæggende viden om principper for elektrokemi ved korrosion af materialer i forbindelse med væsker (V2). Styrkelære: - opnå viden om forskellige belastningsformer som materialer og konstruktioner udsættes for (V1) - opnå viden om hvilke spændinger der opstår i materialer ved forskellige belastningsformer (V1) - kunne beregne statiske styrkemæssige forhold på bjælker (K1) - kunne tegne og beregne kraft- og momentkurver (K1). - kunne bedømme konstruktioners styrkemæssige holdbarhed og foretage risikovurderinger vedrørende sikkerhedsforhold (K2) (K3).

16 Side 16 af 25 Forbrændingsmotoranlæg Forbrændingsmotorer - Kunne redegøre for forskellige forbrændingsmotorers arbejdsprincipper, herunder: o Diesel princippet og Otto princippet. (V2-2) o To-takts processen og fire-takts processen. (V2-2) - Kunne redegøre for forskellige forbrændingsmotorers opbygning og deres anvendelse, herunder: (V2-2) (V3-2) o Diesel motorer generelt. o To-takts processen og fire-takts processen. o Trunkmotorer og krydshovedmotorer. - Kunne beskrive opbygningen af turboladere og deres virkemåde på forbrændingsmotorer.(v2-3) (V3-3) - Kunne redegøre for principper for trykladning / skylning, herunder jævntryks- og pulsturboladning. Disses fordele, ulemper og disses anvendelse. (V2-3) (V3-3) - Kunne redegøre for anvendelsen af de forskellige motortyper, herunder hvad der anvendes til henholdsvis generatormotorer og fremdrivningsmotorer i handelsskibe. (V2-2) (V3-2) - Anvende forbrændingsteori for opstilling af masse- og energibalancer. (F2-2) - Beregne anvendte driftsparametre ud fra indsamlet driftsdata, herunder kunne bestemme følgende ved beregning. (F3-2) - En motors indicerede ydelse og bremseydelse. (F3-2) - Tilført energi (effekt). (F3-2) - Termisk-, mekanisk-, og økonomisk virkningsgrad. (F2-2) (F3-2) - Kunne analysere driftsparametre ud fra indsamlet driftsdata, og herudfra kunne ændre i driftstilstanden så der opnås sikkerhedsmæssig, miljømæssig og driftsøkonomisk optimal tilstand. (K3-3) (K4-3) Forbrændingsmotorers hjælpesystemer. - Have et grundlæggende kendskab til opbygningen af alle hjælpesystemerne for to- og firetaktsmotorer anvendt i større skibsdieselmotoranlæg.(v2-2) - Have et grundlæggende kendskab til kerne-komponenterne, der indgår i hjælpesystemer for to- og firetaktsmotorer anvendt i større skibsdieselmotoranlæg.(v2-2) - Have en grundlæggende viden om to- og firetakts skibsdieselmotorers fjernbetjenings-, alarmog sikkerheds-funktioner. (V2-2) - Kunne forestå klargøring og opstart af to-takt skibsdieselmotoranlæg i GTS-demonstrere grundlæggende systemkendskab.(f5-2)

17 Side 17 af 25 Grundlæggende drift af forbrændingsmotorer, simulator. - Have et grundlæggende kendskab til opbygningen af alle hjælpesystemerne for to- og firetaktsmotorer anvendt i større skibsdieselmotoranlæg, med baggrund i skolens GTS anlæg. (V2-2) - Demonstrere evne til at klargøre, starte og belaste en motor ved simulering (GTS). (F5-2) - Analyserer driftsdata og evaluere en motors drifts- og vedligeholdelsestilstand ud fra observationer på simulator. (K1-2) - Kunne foretage praktiske, relevante målinger på simulator og foretage relevante beregninger hermed, samt anvende disse til driftsanalyse. (K4-3) Motorers ydelse, afbremsning og virkningsgrader. - Have viden om definitionerne på bremseydelse, indiceret ydelse og tilført kemisk effekt. (V2-2) - Have viden om afbremsningsmetoder og deres anvendelse. (V2-2) - Beregne anvendte driftsparametre ud fra indsamlet driftsdata, herunder kunne bestemme følgende ved beregning: (F3-2) (K1-2) o En motors indicerede ydelse og bremseydelse. o Tilført energi (effekt). o Termisk-, mekanisk-, og økonomisk virkningsgrad. o Kunne beregne fordelingen af tab i en forbrændingsmotor. - Kunne anvende ovennævnte beregninger til analyse af ændringer i motorens driftstilstand. (K3-3)

18 Side 18 af 25 Anlæg til energiforsyning Dampdannelse og varmetransmission - Have viden om de grundlæggende begreber indenfor dampdannelse. (V4) - Have viden om de grundlæggende begreber indenfor varmetransmission og de forudsætninger der knyttet til de forskellige former for varmetransmission.(v4) - Have viden om forudsætningerne for beregninger af varmetransmission gennem såvel en plan flade som et rør.(v4) - Skal kunne foretage beregninger for varmetransmission i følgende tilfælde (F3) : Med- og modstrøm. Plane flader og rør. - Den studerende skal kunne relatere sin opnåede viden omkring varmetransmission til processen i såvel kedler, som i forbrændingsmotorer og anlæg.(k1) Udvidet kedellære og dampanlæg: - opnå en teoretisk og praktisk viden om stationære dampkedler og de heri forekommende termiske processer (V2) - opnå en teoretisk viden over brændselstyper og deres forbrændingsegenskaber samt over restprodukter fra forbrændingsprocessen (V2) - beskrive kedlers og udstødskedlers konstruktionselementer, virkemåde og anvendelse (V2) - udvise overblik over kedlers delsystemer herunder fyrings- og forbrændingsluftsystemer samt vand/dampsystemer (V2) - udvise viden om love, bekendtgørelser, anvisninger og forskrifter, der vedrører dampkedler (V6) - opnå viden om principper og virkemåde for vandbehandlings- og kondensatrensningsanlæg samt kraftværkers vandkemi (V2). - anvende tabeller for vanddamp og foretage beregninger på større kedelanlæg (F3) - kunne varetage behandling af kedel- og fødevand samt analyser heraf (F5) - føre tilsyn med reparation og vedligehold på kedelanlæg (F5). - bedømme kedlers driftsforhold og drage nødvendige konklusioner for driftsoptimering og vedligeholdstilstand (K3) - tage initiativ til planlægning af arbejdsopgaver vedrørende dampkedlers drift og overvågning samt reparation og vedligehold (K2).

19 Side 19 af 25 Dampturbiner, dampanlæg og gasturbiner: - opnå viden om og kunne beskrive konstruktionsprincipper for dampturbiner, herunder dyseog beskovlingssystemer (V2) - opnå viden om den teoretiske baggrund for dampturbiners virkemåde (V2) - opnå viden om princippet for opbygningen af turbiners regulerings- og sikringssystemer (V2) - opnå viden om principper for opbygning af et turbineanlægs damp, fødevand og kondensatsystem (V2) (V3) - opnå viden om konstruktionsprincipper for gasturbiner herunder virkemåde og anvendelsesområde (V2) (V3). - kunne udføre beregninger vedrørende dampturbiners ydelse og virkningsgrader herunder anvende Molliers s,h-diagram for vanddamp (F3) - kunne beregne energitekniske værdier for et kraftværk med tilhørende kedel, turbine og varmevekslere (F3) (K1) - kunne sammenholde virkelige processer med ideelle termodynamiske processer i turbiner (F3). - kunne bedømme kedler og turbiners driftsforhold samt vedligeholdstilstand og drage nødvendige konklusioner for driftsoptimering og problemløsning (K2) (K3) (K4) (K6) (K7) (K8).

20 Side 20 af 25 Anlæg til transport af væsker og gasser Pumpe og kompressorteknik: - opnå viden om konstruktionsprincipper og virkemåder for fortrængnings- og centrifugalpumper (V2) - opnå viden om funktionsprincip for fortrængnings-, aksial- og centrifugalkompressorer (V2) - opnå forståelse for principperne for anvendelse af pumper i parallelkobling hhv. seriekobling (V2) - ved projektering af pumpesystemer kunne forebygge at der opstår kavitation i pumper og tilhørende rørsystemer (V4). - kunne anvende pumpe- og strømningsteori ved transport af væsker og gasser anvende principper for regulering af massestrøm (F2) - kunne analysere en given driftssituation og ud fra målinger kunne angive de driftsøkonomiske- og driftstekniske muligheder for optimering (F3) - være i stand til konstatere at en idriftværende pumpe kaviterer og ved sin indgriben kunne afhjælpe denne kavitation (F5) - kunne anvende blæser- og anlægskarakteristikker og opdage risiko for stalling samt kunne foretage fornøden afhjælpning (F5) - kunne anvende de termodynamiske love for gaskompression og gasstrømning herunder brug af køling i forbindelse med gaskomprimering (K1). - analysere en given driftssituation og anvende principper for kapacitetsregulering af centrifugalpumper- og blæsere (K3) - kunne bedømme muligheder for driftsteknisk optimering af centrifugalpumper med hensyntagen til kavitationsproblemet (K4).

21 Side 21 af 25 Miljøanlæg og renseanlæg Miljøteknik: - opnå viden om kredsløb og balancetilstande i naturen og forstå konsekvenserne ved udledning af restprodukter og forureningsprodukter fra husholdninger, transportanlæg, skibsanlæg og industrielle procesanlæg i naturen (V4) - identificere kilder til vand- og luftforurening samt reflektere over konsekvenserne heraf (V4) - opnå viden over metoder til rensning af forurenet vand, luft og røggas (V2) - opnå viden over rensningsanlægs opbygning, virkemåde og drift (V2) - kunne forstå slambehandlingsanlægs opbygning, virkemåde og drift samt forstå konsekvenserne ved deponering af restprodukter i naturen (V2) - identificere støjs skadelige påvirkning samt principper for støjbekæmpelse så arbejdsmiljøet forbedres (V1) (V4). - kunne sammenholde driftsdata med gældende miljøkrav samt kunne vurdere om gældende lovgivning er overholdt (F4). - varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg således at forureningerne begrænses mest muligt (K2) (K3) - kunne evaluere systemer og drage konklusioner for driftsoptimering heraf samt forestå vedligehold (K6) (K8).

22 Side 22 af 25 Køleteknik - Have viden om køle- og frysemetoder (naturlig og tvungen luftcirkulation, tørre for-dampere samt oversvømmede fordampere). (V4) - Kunne beskrive konstruktionsprincipper for fordampere, kompressorer og kondensatorer. (V2) - Have viden om fordamperens betydning for temperaturfordelingen samt luftfugtigheden i køle- og fryserum. (V4) - Have viden om håndværksmæssige metoder og udstyr til at tømme og fylde køleanlæg uden fare for kølemiddeludslip til atmosfæren. (V3) - Kunne vurdere teorien bag køleprocessen, herunder fordampning, kompression og kondensation. (F2) - Kunne anvende diagrammer for kølemidler til beregning og analyse af driftsdata. (F3) - Kunne beregne fordamper-, kompressor- og kondensatoreffekt, samt kunne opstille en varmebalance for køleanlæg. (F3) (F4) - Kunne vurdere relevant kølebehov udfra kølerummets anvendelse. (F2) - Kunne udvælge korrekt anlægstype (ét-trinsanlæg, to-trinsanlæg og anlæg med economiser) ud fra en given køleopgave. (K1) - Selvstændigt at kunne tilegne sig indsigt i nye kølemidlers fysiske og kemiske egenskaber, samt påvirkning af miljøet. (K7) - Tage ansvar for betjening og indstilling af køleanlægs regulerings-, styrings- og sikringssystem. (K3) - Kunne bedømme køleanlægs driftsforhold, herunder kunne forstå fordamper- og kondensatortrykkets betydning for kompressionseffekten og den volumetriske virkningsgrad. (K8) - Kunne anvende love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører køleanlæg.(k8)

23 Side 23 af 25 Klimateknik - Have viden om et klimaanlægs komponenter og luftkanalsystemer (V3) - Have viden om ventilationsprincipper og lufts indblæsning i rum. (V4) - Have viden om bygningers energibehov, herunder gældende lovgivning. (V4) - Kunne anvende de termodynamiske love i forbindelse med transport og behandling af luft. (F10) - Kunne anvende I,x (Molliers diagram for atmosfærisk luft) herunder vurdere de tilstandsforandringer som atmosfærisk luft underkastes i et klimaanlæg. (F7) (F2) - Kunne betjene og indstille et ventilationsanlægs regulerings- og beskyttelsessystem. (F5) - Kunne anvende love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører ventilationsanlæg, herunder brandsikring. (K8) - Kunne bedømme det termiske og atmosfæriske indeklima, herunder relevante resultater fra forsknings og udviklingsarbejder af betydning for menneskets komfort. (K8)

24 Side 24 af 25 De studerende bør ved undervisningens begyndelse have en kommenteret gennemgang af uddannelsesplan, undervisningsvejledning og undervisningsplan. Der henvises til kvalitetssikringssystemet dokument PU-1,03 Procedure for undervisningsplaner. Underviserne bør tilstræbe tværfaglige og projektorienterede aktiviteter således at skolens resultatkontrakt opfyldes. Der henvises til kvalitetssikringssystemets dokument PU-1,00 Planlægning og gennemførelse af undervisningen. Undervisningen skal i videst muligt omfang varieres for at tilgodese de forskellige læringsmetoder hos de studerende, samt for at genere en udvikling hos den enkelte studerende fra at være den passive elev, til at være den aktive, selvstændige studerende på en videregående uddannelse. De pædagogiske læringsprincipper fastlægges af den enkelte underviser i undervisningsplanen (UV-planen), under hensyntagen til at opnå ovenstående udvikling af den studerende mod det videre studie samt dennes virke som maskinmester efterfølgende. Der skal på et passende tidspunkt i semesteret planlægges et besøg på en, for undervisningen relevant virksomhed, kraftværk, industrivirksomhed, motorfabrikant, pumpefabrikant eller lignende for at sikre at den studerende får et praksisnært forhold til emnerne i undervisningen. Der gives skriftlige opgaver i et passende omfang, der fastsættes i undervisningsplanen. De skriftlige opgaver skal planlægges således at den studerende har tilstrækkelig tid til at løse opgaven på en såvel faglig, som ordensmæssig tilfredsstillende måde. Det er vigtigt, at de emner, der er nævnt under punkt 4 ovenfor, er gennemgået i en relevant rækkefølge, således det giver en sammenhæng gennem hele undervisningsforløbet i semesteret. Simulatorundervisning (GTS, Grafisk Trænings Simulator og CBT-programmer, Computer- Based Training ) kan medvirke til at give oplevelser af sammen-hængende forløb, bringe dynamik ind i undervisningen og bringe de studerende nærmere virkeligheden. Der henvises til gældende eksamensvejledning på skolens hjemmeside: Materialelære og NDE afsluttes med et kursusarbejde jf. punkt 7 ovenfor samt den gældende undervisningsplan for modulet.

25 Side 25 af 25 Der skal i løbet af modulerne i afleveres skriftlige besvarelser på stillede opgaver (afleveringsopgaver). Desuden skal der udarbejdes rapporter over simulator-øvelser og eventuelle laboratorieøvelser. Omfanget af afleveringsopgaver og rapporter fastsættes af underviseren i undervisningsplanen. Desuden indgår i et antal Tværfaglige Elementer (TE) på de enkelte semestre. Der henvises til den aktuelle bogliste. Supplerende materiale: Instruktionsbøger og andet praksisrelateret materiale, eventuelt i elektronisk format. Kompendier, notater, opgaveoplæg til simulatorøvelser og gruppeopgaver og lignende der udarbejdes og udleveres af underviseren eller overføres via Moodle. Damtabeller. Bekendtgørelsen for maskinmesteruddannelsen, BEK af 17/12/2012. Gældende STCW95-konventionen med FMS s Q-system. "Studieordningen" "Eksamensvejledning for studerende på ny studieordning".