Beskrivelse af klinisk uddannelsessted. Operationsafdelingen.

Transkript

1 Beskrivelse af klinisk uddannelsessted. Operationsafdelingen. 1

2 Indholdsfortegnelse. 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype, organisation og struktur. 1.2 Overordnet ledelse i afsnittet. 1.3 Afdelingens personalesammensætning. 1.4 Vagtdækning. 1.5 Beskrivelse af de kliniske vejledere. 1.6 Organisation af uddannelsen i afdelingen. 1.7 Uddannelse af andre faggrupper. 2.0 Sygeplejefaglige forhold: 2.1 Beskrivelse af patientkategorier. 2.2 Begreber i forhold til operationspatienten. 2.3 Samarbejdsrelationer omkring patientforløbene. 2.4 Samarbejdsrelationer såvel interne som eksterne. 2.5 Sygeplejeopgaver i afsnittet. 2.6 Sygeplejemetoder som anvendes i afsnittet. 2.7 Sygeplejefaglige standarder, udviklings- og forskningsprojekter for både patienter og personale. 2.8 Mål og værdier for sygeplejen i afsnittet. 3.0 Uddannelsesmiljø for sygeplejestuderende. 3.1 Hvordan introduceres de studerende til kliniske uddannelsessted. 3.2 Hvordan planlægges det kliniske uddannelsesforløb. 3.3 Vagtdeltagelse i klinisk uddannelse. 3.4 Hvordan er læringsmiljøet i afd. 3.5 Hvilke læringsmetoder / redskaber anvendes. 3.6 Forventninger Forventninger til personalet i afsnittet Forventninger til den studerende. 3.7 Evaluering af klinisk uddannelsessted 2

3 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. 1.1 Afdelingstype, organisation og struktur. Næstved sygehus er en del af Sygehus Syd, som består af sygehusene i Nykøbing F., Slagelse, Næstved, Nakskov og Ringsted. Næstved sygehus er et specialsygehus og operationsafsnittet består af 3 specialer: Gynækologi/ obstetrik Urologi Ortopædkirurgi Operationsafsnittet har døgnbemanding og der behandles ca patienter dagligt, fordelt på 8(9) operationsstuer. Operationsafdelingen modtager både patienter til planlagte og akutte operationer inden for specialerne urologi og gynækologi/obstetrik. Det ortopædkirurgiske speciale modtager kun planlagte patienter til operation i tidsrummet Overordnet ledelse i afsnittet. Ledelsen på sygehuset er opdelt efter det lægelige speciale, som i operationsafsnittet er anæstesiologi. Anæstesiafdelingens ledelse består overordnet af en administrerende overlæge og en sygeplejechef. Anæstesiafdelingen har følgende afsnit: Anæstesi Sterilcentral Operation Opvågning Intensiv 1.3 Afsnittets personalesammensætning. Operationsafsnittet er organiseret med: en afdelingssygeplejerske en souschef en klinisk ansvarlig sygeplejerske for hvert af de 3 specialer en ansvarlig klinisk underviser 3

4 en klinisk udviklingssygeplejerske en tillidsrepræsentant en arbejdsmiljørepræsentant to daglige kliniske vejledere 38 sygeplejersker 4 SSAér I alt er vi 42 personer. For at blive operationssygeplejerske skal man helst have klinisk erfaring fra anden afdeling. Oplæring som operationssygeplejerske foregår på operationsafsnittet ved mesterlære, vejledning og refleksioner sammen med en vejleder/mentor, der er tilknyttet den nyansatte minimum det første ½ år. I oplæringen bliver der arbejdet med kompetenceudvikling indenfor de faglige, pædagogiske, udviklende og organisatoriske områder. Selve oplæringen tager ca. ½ år. Sygehjælperne og SSAerne i operationsafsnittet varetager dele af opgaverne omkring operationspatienten. Fremtidigt bliver der ikke ansat sygehjælpere og SSAér i operationsafsnittet. Stillingerne bliver ved naturlig aftrædelse konverteret til sygeplejersketimer. Der er hygiejnesygeplejerske, forflytningsinstruktører og sårsygeplejerske ansat i afdelingen. Vi har vores egne 3 portører, som er fast tilknyttet operationsafsnittet, men ledelsesmæssigt hører de til portørcentralen. Ligeledes har vi vores eget rengøringspersonale, som ledelsesmæssigt hører til rengøringschefen. 1.4 Vagtdækning. Der er tilknyttet 1 sygeplejerske og 1 sygehjælper/ssa eller 2 sygeplejersker til hver operationsstue i dagtimerne. Den daglige arbejdstid er fra til I vagterne består vagtholdet på hverdage af 2 sygeplejersker og 1 sygehjælper/ssa eller 3 sygeplejersker, som arbejder fra kl til 23.00, hvorefter der er rådighedsvagt fra vagtværelse til kl næste morgen. I weekender og på helligdage møder der 2 sygeplejersker og 1 sygehjælper/ssa eller 3 sygeplejersker fra kl til næste dag. 4

5 Sygemelding skal ringes til afdelingssygeplejersken på tlf.nr kl Ved raskmelding skal du ringe på samme tlf.nr. senest kl dagen før du kommer i afsnittet igen. 1.5 Beskrivelse af de kliniske vejledere. Sygeplejerske Lene Rasmussen fungerer som ansvarlig klinisk underviser og er i samarbejde med afdelingssygeplejerske Anette Stentebjerg, ansvarlig for uddannelsen og uddannelsesmiljøet i afdelingen. Den klinisk uddannelsesansvarlig Lisbeth Trebbien kan kontaktes ved behov. De studerende vil i afdelingen blive tilknyttet en eller flere kontaktpersoner, som følger dem i det daglige arbejde. Det tilstræbes at en af kontaktpersonerne er den kliniske vejleder, men kan godt være andet personale. Afdelingen bestræber sig på, at skabe tillid, tryghed, kontinuitet, åbenhed og interesse for den enkeltes forløb, bl.a. ved at afholde ugentlige samtaler med den studerende. Den kliniske vejleder og den ansvarlige kliniske underviser er ansat på 37 timer/ugen, og deltager på lige fod med andet personale i vagterne. Den studerende vil så vidt det er muligt arbejde sammen med den kliniske vejlede. Der vil derfor være god mulighed for, at gennemgå de enkelte patientsituationer, og få lavet refleksion og feedback på dagens opgaver. Der vil hver uge blive afsat tid til refleksion/mål og videre planlægning sammen med den ansvarlige kliniske underviser. Den ansvarlige kliniske underviser har en sundhedsfaglig diplomuddannelse. De kliniske vejleder har vejleder uddannelsen, svarende til 1/6 diplom eller en hel sundhedsfaglig diplomuddannelse. 1.6 Organisering af uddannelsen i afdelingen. Den studerendes arbejdstid er 30 timer om ugen og herudover forventes det at den studerende læser og aflevere litteraturliste på 40 sider selvvalgt litteratur om ugen. Arbejdstiden er fra kl til på hverdage. Der arbejdes ikke i weekender eller på helligdage. I operationsafsnittet er der udarbejdet en uddannelsesplan. Denne beskriver uge for uge, hvad der forventes, at den studerende arbejder med og er en måde med til at skabe struktur i den studerendes læringsforløb. Derudover arbejder den studerende med problem baseret læring hver mandag kl sammen med de studerende fra øjenambulatoriet. Her tages der udgangspunkt i 5

6 praksisbeskrivelser og derudfra vælges der emner som skal fremlægges for gruppen den efterfølgende mandag. Uddannelsesplanen og problem baseret læring er velegnede studiemetoder og supplerer hinanden godt. Den studerende vil kun være tilknyttet 1 af operationsafsnittets 3 specialer og vil her altid arbejde sammen med uddannet operationspersonale og aldrig være overladt til sig selv. Den studerende vil deltage i det daglige arbejde på operationsstuen, og udføre sygeplejeopgaver i relation til patienten, sammen med den kliniske vejleder eller den ansvarlige kliniske underviser. Den kliniske vejleder/ansvarlige kliniske underviser tilrettelægger, sammen med den studerende, dagens arbejde og målet er, at den studerende skal kunne varetage flere af operationsstuens sygeplejeopgaver. Du vil få mulighed for at afprøve din viden i anatomi, fysiologi og mikrobiologi, samt få studiedage til at udvide dine kundskaber. Der vil en gang ugentlig blive givet tid og rum til refleksion og samvær med klinisk vejleder/ansvarlig klinisk underviser. Vi mener, at læring i praksis skal være baseret på tillid, åbenhed og gensidig respekt. For at opnå dette skal der være rammer i afdelingen, som skaber et trygt miljø. De psykiske rammer, som vi mener, skal være til stede for at opnå det optimale kliniske undervisningsforløb er, at de studerende får rum og tid til at være studerende. De studerende tæller ikke med som en del af normeringen og skal have tid og lejlighed til at fordybe sig i de enkelte patientsituationer og sygeplejeopgaver både teoretisk og praktisk. Som studerende på operationsafsnittet forventes det, at du indgår i en form for rotation. Dvs. vi forventer, at du i 11. modul planlægger obs. dage hos anæstesien, opvågningen og sterilcentralen. Samtidig skal du også arbejde med kompetencer i en sengeafdeling i 1 2 uger. I 12. modul skal de 2 af ugerne ligeledes foregå i en sengeafdeling. Her skal du arbejde med medicingivning, skriftlig/mundtlig formidling, koordinering og ledende opgaver ift. stuegang og gruppeleder funktionen. Du skal også arbejde med et udviklingsemne i 12. modul. Dette får du 60 timer til som du valgfrit kan planlægge. 6

7 1.7 Uddannelse af andre faggrupper. I afdelingen er der løbende oplæring af nyt operationspersonale, dvs. nyansatte sygeplejersker, som skal uddannes til operationssygeplejersker. Dette sker over en periode på 4 6 måneder afhængigt af den nyansattes forudsætninger. Denne oplæring foregår ikke i samarbejde med de studerende. Der kommer løbende uddannelsessøgende i afdelingen dvs. medicin studerende, falckredderelever, SSAér, sygeplejestuderende, radiografstuderende og jordemoderstuderende. Det tilstræbes at der kun er 1 uddannelsessøgende på hver operationsstue. 2.0 Sygeplejefaglige forhold. 2.1 Beskrivelse af patientkategorier. Pakkeforløb. I Region Sjælland er Sygehus Syd, Næstved, behandlingssted for kræft. Når en patient henvises hertil af egen læge med mistanke om kræft starter pakkeforløbet. Pakkeforløbet indeholder nogle konkrete retningslinjer for, hvordan undersøgelser og evt. behandling skal forløbe. Læs mere på Pakkeforløbene findes i gynækologisk speciale og urologisk speciale. Gynækologi/obstetrik. De gynækologiske patienter bliver opereret for sygdomme relateret til underlivet, f.eks. blødningsforstyrrelser, inkontinens, celleforandringer og underlivscancer. De obstetriske patienter kommer mhp. at få lavet kejsersnit eller aborter(mistet/provokeret). De gynækologiske/obstetriske patienter bliver henvist fra egen læge, vagtlæge, speciallæge eller fra anden afdeling under indlæggelse. Patienterne kommer både til planlagte og akutte operationer, og er både unge, voksne og ældre. Urologi. De urologiske patienter bliver primært opereret for sygdomme relateret til nyre, blære og blærehalskirtlen, det kan f.eks. være vandladningsproblemer, blødning, sten og cancer. Her ses primært patienter henvist fra egen læge, vagtlæge eller speciallæge. Patienterne kommer både til planlagte og akutte operationer, og er både unge, voksne og ældre. 7

8 Ortopædkirurgi. De ortopædkirurgiske patienter bliver opereret for sygdomme i knæ og hofter f.eks. smerter, slidgigt og korsbåndsskader. Patienterne kommer kun til planlagte operationer og kan være unge, voksne og ældre. 2.2 Begreber i forhold til operationspatienten. Operationssygeplejen er præget af meget korte patient kontakter, hvor der foregår meget omkring patienten, derfor vægter vi information og vejledning til patienterne og evt. pårørende meget højt. Vi arbejder bl.a. med følgende begreber: Utryghed og angst Tillid, respekt og tryghed Smerter Kommunikation Håb Blufærdighed og etik Sikkerhed, kompetence og kvalitet Samarbejdsrelationer omkring patientforløbene og samarbejdsrelationer såvel interne som eksterne. Interne samarbejdsrelationer er lægerne fra de 3 specialer, anæstesiafdelingen, portører, rengøring, sterilcentral, stamafdelingerne, opvågningsafdelingen, ambulatoriet, intensiv, skadestue/modtagelse, røntgenafdelingen, bioanalytikere, mikrobiologisk og patologisk afdeling, apotek, fysioterapeuter og teknisk afdeling. Eksterne samarbejdsrelationer er operationspersonale fra andre sygehuse samt div. firmaer som levere produkter og instrumenter til vores afdeling. 2.5 Sygeplejeopgaver i afsnittet. Almen sygepleje: Arbejder med sterile principper/rene principper Hygiejne Modtagelse af patient Identifikation af patient 8

9 Yde omsorg Observation af patientens almene tilstand. Information til patient. Lejringsteknikker. Patientsikkerhed. Instrumenthåndtering. Specifik sygepleje: Klargøre en operationsstue til operation. Assisterer lægen til operation. Assistere til undersøgelser. Klargøre en patient til operation med hensyn til desinfektion af området der skal opereres. Anlæggelse af blærekateter. At arbejde med hygiejniske og sterile principper. Kontrollerer teknisk udstyr før anvendelse. Anlæggelse af forskellige forbindings materialer, gips og andre former for bandager efter operation. Kompleks sygepleje: At kunne modtage og helhedsvurderer en akut patient, samt medvirke ved behandling. At håndtere kompleks sygepleje, stille krav til den enkelte sygeplejerske i form af erfaring og kompetence, samt evnen til at få overblik og kunne vurderer situationen. At håndtere kompleks sygepleje indbefatter ligeledes evnen til at kunne planlægge og koordinere. Administrativ sygepleje: At kunne registrerer en patient i OPUS. Kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere. Sygeplejedokumentation - operationsjournal. 9

10 2.6 Sygeplejemetoder som anvendes i afsnittet. Vi arbejder med tildelt patientpleje. Fra det øjeblik patienten modtages i operationsafsnittet, og indtil han/hun forlader afsnittet igen efter endt operation, kan operationssygeplejersken fuldt ud koncentrere sin pleje om netop denne patient. Da patient kontakten er så kort, er det at drage omsorg, skabe tryghed og yde sygepleje til patienterne af høj værdi. Arbejdsformen på den enkelte operationsstue er team-samarbejde både fagligt og tværfagligt. Operationssygeplejerskerne i afdelingen er specialeopdelt i enten det bløde eller det hårde speciale. Det bløde speciale består af urologi og gynækologi. Det hårde speciale består af ortopædkirurgi. Af andre sygeplejemetoder i afdelingen kan nævnes: Lejringsbog. D4. Operationsjournal. Opus patientforløb. Sikker kirurgi. 2.7 Sygeplejefaglige standarter, udviklings- og forskningsprojekter for både patienter og personale. I relation til patienter. Den Danske Kvalitets Model: Ideen til Den Danske Kvalitets Model DDKM blev til i 1990'erne, da der kom meget fokus på negative historier om det danske sundhedsvæsen. Dette skabte incitament for et nationalt kvalitetsudviklingssystem, som tog udgangspunkt i metoden akkreditering. DDKM omfatter 104 akkrediteringsstardarder og i Region Sjælland, kan personalet gå ind under D4 under intranettet og se alle de kliniske retningslinjer, instrukser og politikker etc. der er lagt ind og som der arbejdes efter i de enkelte afdelinger. Du kan læse mere på D4: Dokumenterne i D4 skal bl.a. fremme samarbejde mellem sektorerne, skabe løbende kvalitetsudvikling, forebygge fejl, skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb m.m. Opdatering af politikker, retningslinjer instrukser m.m. skal ske mindst hvert 3. år. Så vidt det er muligt, er der evidens og referencer til dokumenterne og hvis ikke andet findes, er det efter "best practice". 10

11 Utilsigtede hændelser: I januar 2004 trådte loven om patientsikkerhed i kraft. Sundhedspersoner skal rapportere utilsigtede hændelser, de enten selv involveres i eller observerer hos andre. Formålet er systematisk at skabe opmærksomhed om det, der kan undgås og forebygge gentagelser. De utilsigtede hændelser, der skal rapporteres, er hændelser, der forekommer i forbindelse med behandling af patienter i både det offentlige og det private sygehusvæsen. En utilsigtet hændelse er her en ikke tilstræbt begivenhed, der skader patienten, eller medfører risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme. Rapportering af utilsigtede hændelser kan ske på Sikker Kirurgi: Initiativet Safe Surgery Saves Lives (Sikker Kirurgi) er i 2008 lanceret af The World Alliance for Patient Safety - en del af World Health Organization (WHO) - som led i organisationens bestræbelser for at reducere antallet af dødsfald og komplikationer i forbindelse med operationer verden over. Det centrale i Sikker Kirurgi er en tjekliste, der skal anvendes i tre afgrænsede faser i forbindelse med operationen: 1) Tjek ind (før anæstesi), 2) Time out (før det kirurgiske indgreb påbegyndes) og Tjek ud (før patienten forlader operationsstuen). Ud over at sikre, at de væsentlige sikkerhedstjek bliver husket, medvirker tjeklisten også til at sikre god kommunikation internt blandt medlemmerne af operationsteamet. Læs mere på LEAN: Af andre projekter kan nævnes LEAN metoden, som er et managementbegreb. LEAN handler om at "slanke" nogle arbejdsgange, hvorved produktiviteten øges og mængden af spild nedbringes. Metoden handler om, at forbedre de enkelte processer i patientforløbene og den bagvedliggende organisation med det mål at frigøre ressourcer fra overflødige aktiviteter. Formålet er at opnå højere kvalitet i behandlingen af den enkelte patient og samtidig indvinde flere ressourcer til kommende patienter. I operationsafsnittet arbejdes der med LEAN på alle operationsstuerne. 11

12 I relation til personalet. Kompetenceudvikling: Kompetenceudvikling har til hensigt at fremme grundlaget for en specifik oplæring og udvikling af medarbejderen. Samtidig er det en metode til vurdering af niveauet for den viden, færdighed og adfærd, der forudsættes for at medarbejderen er i stand til at planlægge, prioritere og udføre arbejdet i et professionelt team. Der er i operationsafsnittet udarbejdet kompetenceprofiler for operationssygeplejersker på kompetenceniveau 1,2 og 3. Efter- og videreuddannelser indenfor operationssygeplejen: Alle nye sygeplejersker som skal i oplæring som operationssygeplejerske i Næstved kan deltage i et modul i diplomuddannelsen for operationssygeplejersker. Der tilbydes hvert år efter- og videreuddannelse til sygeplejerskerne, `social og sundhedsassistenterne og sygehjælperne. I relation til sundhedssektoren. Forberedelse til akkreditering: Akkrediteringsmodellen er en kvalitetsmodel, der baserer sig på ekstern og uafhængig bedømmelse af, om ansøgerstedet gør som stedet siger det gør både gennem egne beskrivelser og ud fra akkrediteringsstandardernes forskellige krav. Akkrediteringsmodellen er ikke bare et redskab til bedømmelse, men et vigtigt værktøj til at styrke, sikre og vise den faglige, brugeroplevede og organisatoriske indsats hos ansøgerstedet. Operationsafsnittet skal prøveakkrediteres i efteråret Læs mere på Mål og værdier for sygeplejen i afsnittet. At give patienten den bedst mulige individuelle pleje i en rolig og tryg atmosfære. At give patienten en god og individuel information. At acceptere og støtte patientens holdning til undersøgelse/behandling. At sikre kontinuitet i sygeplejen omkring patienten under opholdet i operationsafdelingen gennem tværfagligt samarbejde. At være medansvarlig for kvaliteten af den behandling patienterne får f.eks. undgå lejringsskader og andre traumer; - sikre høj hygiejnisk standard. At dokumentere sygeplejen på operationsafdelingen og sikre kontinuitet i sygeplejen til andre afdelinger. At skabe en afdeling hvor trivsel, udviklingsmuligheder og faglig dygtighed er i højsædet til gavn for den enkelte og for samarbejdet som helhed. 12

13 De grundlæggende værdier i Region Sjælland, Næstved sygehus er respekt, nærvær, faglighed. Målsætning: Det er operationsafdelingens mål, i samarbejde med andre afdelinger og personalegrupper og sygehuset, at yde patienten den bedste og mest individuelle pleje og behandling. At skabe en afdeling hvor trivsel, udviklingsmuligheder og faglig dygtighed er i højsæde, til gavn for den enkelte og for samarbejdet. 3.0 Uddannelsesmiljø for sygeplejestuderende og 3.6 Vi følger de fælles uddannelsesmæssige forhold på Næstved sygehus: rske/documents/beskrivelse%20af%20udd%20sm%20%20forhold%20for%20studer ende%20på%20næstved%20sygehus%20sept.% pdf 3.6 Forventninger Forventninger til personalet i afsnittet. At personalet i afdelingen er imødekommende og medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø. At personalet i afdelingen skaber tillid og tryghed hos den studerende. At personalet i afdelingen følger den studerendes mål for praktikken. At personalet i afdelingen holder sig ajour med ny viden indenfor sygeplejen. At personalet i afdelingen er åben for feedback Forventninger til den studerende. På operationsafdelingen forventes det ikke, at du deltager i vagter om natten og i weekender. Aftenvagter fra kl må du meget gerne deltage i sammen med din vejleder. Vi har i afdelingen ikke nogen forventninger om, at du skal deltage i et bestemt antal aftenvagter. Læringsudbyttet af at være med i aftenvagt er nogenlunde det samme som det ville være om dagen. 3.7 Evaluering af klinisk uddannelsessted. De studerende evaluerer elektronisk og aflevere denne til vejlederne i afsnittet inden de går hjem den sidste dag. Samtidig udarbejder de studerende en evaluering med ris og ros om afsnittet og perioden. 13

14 Alle evalueringer bliver gennemgået og diskuteret med henblik på evt. ændringer. Udarbejdet den 30. juni Revideret den 3. juli Ansvarlig klinisk underviser Lene Rasmussen. Tlf Mail: 14