Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer"

Transkript

1 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 2012 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 1

2 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer Sundhedsstyrelsen, Kategori: Regler Emneord: Stofmisbrug, centralstimulerende stoffer, misbrugsbehandling Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: 30. november 2011 Oplag: 5000 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Elektronisk ISBN: Trykt version ISBN: Format elektronisk version: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, 2012 Axel Heides Gade København S URL:

3 1 Forord Brugen af kokain og andre centralstimulerende stoffer forekommer i brede kredse af samfundet. Mange brugere af kokain opfatter ikke sig selv som misbrugere, og kokainmisbrugere søger sjældent behandling i behandlingssystemet for stofmisbrugere. Samtidigt registreres flere indlæggelser med kokainforgiftninger fra landets skadestuer og flere kokainrelaterede indlæggelser i det psykiatriske behandlingssystem. Misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer ses hyppigt sammen med anden form for misbrug, og kokainmisbrug er en komplicerende faktor i behandlingen af opioidafhængighed. De helbredsmæssige skadevirkninger er mangeartede og kan være ganske alvorlige, ultimativt dødelige. De ignoreres ofte af brugerne og identificeres ofte heller ikke af sundhedspersonalet som værende relateret til misbruget. For at nedbringe sygeligheden og dødeligheden blandt misbrugere af kokain og andre centralstimulerende stoffer blev der med satspuljeaftalen for 2011 afsat midler til initiativet Kvalitetssikring af den sundhedsfaglige kokainbehandling, hvilket denne vejledning er en del af. Vejledningen skal tjene som et praktisk værktøj for lægers og sygeplejerskers håndtering af de faglige problemstillinger, der knytter sig til misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer. Vejledningen er udarbejdet på baggrund af eksisterende national og international evidens på området og i samarbejde med en til formålet nedsat arbejdsgruppe med læger der behandler stofmisbrugere i kommunerne og med repræsentanter for Dansk Selskab for Addiktiv Medicin og Kommunernes Landsforening. Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 3

4 4 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

5 1 Indhold 1 Forord 3 2 Indledning 7 3 Virkningsmekanisme 8 4 Administrationsmåder, indtagelsesmønstre og kokainbrugeres profil Administrationsmåder Indtagelsesmønstre og brugerprofiler 9 5 Forgiftninger med kokain og and re centralstimulerende stoffer 11 6 Somatiske skadevirkninger ved indtagelse af kokain og andre centralstimulerende stoffer Hjerte-kar komplikationer Neurologiske komplikationer Næse-svælg komplikationer Luftvejs komplikationer Infektioner Hud komplikationer Komplikationer i graviditet, hos foster og ved fødsel 16 7 Psykiatriske skadevirkninger ved indtagelse af kokain og andre centralstimulerende stoffer 18 8 Behandling Udredning af misbrugstilstanden Anvendelse af urinanalyser Principper for behandling 20 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 5

6 6 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

7 2 Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre relevant diagnostik og behandling af patienter med misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer samt af de sundhedsmæssige skader, der kan opstå i forbindelse hermed. Denne vejledning præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling af en person med misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer, jf. autorisationslovens Vejledningen er gældende uanset, hvor lægelig behandling af stofmisbrugere finder sted, det være sig i det kommunale misbrugsbehandlingssystem, i almen praksis, i sygehusregi eller i Kriminalforsorgen. De lovmæssige rammer for tilrettelæggelsen af stofmisbrugsbehandlingen fremgår af sundhedsloven 2, autorisationsloven, serviceloven 3, samt retssikkerhedsloven 4. Den lægelige behandling af personer med stofmisbrug, herunder misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer, omfatter primært undersøgelse for og behandling af misbruget/afhængigheden. Herudover omfatter den lægelige behandling af stofmisbrugere undersøgelse for og sikring af behandling af de fysiske og psykiske problemstillinger knyttet til stofmisbruget. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for visitationen til den lægelige og socialfaglige behandling for stofmisbrug, og for at der udarbejdes en behandlingsplan for det nærmere behandlingsforløb. Denne behandlingsplan skal kombineres med handleplanen efter servicelovens 141. Udarbejdelse af handleplanen for hver enkelt stofmisbruger skal sikre sammenhæng mellem både den sundhedsfaglige og den socialfaglige del af stofmisbrugsbehandlingen og de sociale problemstillinger i øvrigt. Den lægelige behandlingsplan indgår som en del af den samlede handleplan og skal vurderes og justeres efter behov. 1 Autorisationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 2 Sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 7

8 De enkelte behandlingsforløb bør tilpasses de lokale samarbejdsmuligheder mellem kommunerne, almen praksis og det specialiserede sundhedsvæsen bedst muligt. 3 Virkningsmekanisme Gruppen af centralstimulerende stoffer (CSS) omfatter bl.a. kokain, amfetaminer, ecstasy, khatinon (khat), som har forholdsvis ensartet farmakologiske virkningsmekanisme. Lægemidlet methylphenidat har en lignende virkningsmekanisme. CSS virker på de monoaminerge synapser i centralnervesystemet ved at øge mængden af monoaminer i synapsespalten. CSS reducerer genoptagelsen af dopamin, serotonin og noradrenalin. Dopamin spiller en central rolle i hjernes belønningssystem, serotonin er knyttet til reguleringen af humør og stemningsleje, og noradrenalin indvirker på hjerte og kredsløb. CSS giver en kortvarig glædesrus og en tilstand præget af centralstimulerende påvirkning. Der er tale om en eufori, en følelse af velvære, øget energi, storhedstanker, tankeflugt, fjernelse af hæmninger, foretagsomhed og øget seksuel stimulation. Sult, tørst og træthed mærkes ikke. På det fysiske plan forekommer hjertebanken, forhøjet blodtryk, udvidede pupiller og en øget kropstemperatur. Euforifasen, som er den efterstræbte virkning, varer fra nogle minutter til ca. en halv time. Euforifasen efterfølges af en overgangsfase, nedturen, der kan vare fra timer til døgn, afhængigt af den forudgående stofindtagelse. Nedturen er kendetegnet ved rastløshed, irritabilitet, aggressivitet, angst, forvirring og træthed. Ved længevarende brug af CSS vil den stimulerende effekt ofte blive afløst af en hæmmende effekt på psykiske og fysiske funktioner. Hos kroniske kokainbrugere ses typisk ekstrem træthed, søvnforstyrrelser, spiseforstyrrelser, vægttab, ernæringsmangler, muskelsmerter, hudproblemer, forstemthed, nedsat seksualdrift samt de mere specifikke somatiske og psykiatriske sygdomstilstande, jf. kapitel 6 og kapitel 7. Efter ophør med langvarig og/eller intens indtagelse af CSS fremkommer en karakteristisk abstinenstilstand, der kan udvikle sig over nogle timer til flere dage og vare ved i flere uger. Tilstanden omfatter typisk forstemthed, træthed, nedsat psykomotorisk tempo, irritabilitet, agitation, øget appetit, søvnforstyrrelser, kognitive ændringer (hukommelse, koncentration) samt fysiske uspecifikke symptomer (svedeture, rystelser, diffuse smerter mv.). 8 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

9 4 Aadministrationsmåder, indtagelsesmønstre og kokainbrugeres profil 4.1 Administrationsmåder Alle centralstimulerende stoffer (CSS) kan sniffes, injiceres eller spises. Ved snifning anvendes snif ferør eller strå, som kan medføre læsioner af næsens slimhinder, evt. af næseskillevæggen, og risiko for overførsel af infektioner. Peroral indtagelse (tabletter) ses typisk ved indtagelse af ecstasy og methylphenidat, men sjældent ved indtagelse af kokain og amfetamin. Kokain findes i flere former: i form af hydroklorid (hvidt pulver), som indtages intranasalt (snifning) eller intravenøst (injektion) en basisk form (klumper eller flager), der fremkommer ved tilsætning af ammoniak eller natriumbikarbonat til kokainhydroklorid og som indtages ved inhalation (rygning), såkaldt crack og freebase. Ved anvendelse af crack-piber af glas, der let kan knuses og som er varmeledende, er der risiko for forbrændinger, og for at man skærer sig. Anvendelse af cutters (tilsætningsstoffer) indebærer ligeledes risiko for læsioner i hud og slimhinde med risiko for overførsel af infektioner. Kokainrusens styrke og forløb afhænger bl.a. af administrationsmåden, som er afgørende for optagelsen i blodbanen. Ved rygning og ved injektion indtræder virkningen efter 5-10 sekunder, ved snifning efter nogle få minutter. Virkning varer typisk minutter for kokain, der sniffes og injiceres, og 5-20 minutter for crack og freebase, der ryges. 4.2 Indtagelsesmønstre og brugerprofiler Indtagelsesmønsteret ved CSS adskiller sig fra indtagelsesmønsteret ved fx opiatog alkoholmisbrug. Størstedelen af misbrugerne af CSS tager ikke stofferne hver dag. Ofte ses indtagelse af kokain og andre CSS dagligt i perioder af 3-4 dages varighed med op til flere dage, evt. ugers mellemrum i såkaldte binges. Det hurtige skift fra eufori til nedtur fører ofte til, at CSS tages flere gange efter hinanden, hvorved forgiftningsrisikoen øges. Kokain og andre CSS indtages ofte sammen med alkohol, men også sammen med andre centralstimulerende stoffer, cannabis, benzodiazepiner og opiater. Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 9

10 Misbrugere af kokain og andre CSS udgør en heterogen gruppe og ses både blandt socialt inkluderede ( weekend-brugere, festmiljøer, særlige arbejdsmiljøer) og blandt gruppen af socialt udsatte og marginaliserede. Brugsmønster ved indtagelse af kokain og andre CSS kan udvikles over flere faser (jf. WHO ICD-10 klassifikationen): Lejlighedsvis brug: Det drejer sig typisk om yngre voksne, men i stigende grad også teenagere, i forbindelse med sociale aktiviteter og ved festlige lejligheder eller i visse arbejdsmiljøer. Misbrug: Overgangen fra lejlighedsvis brug til misbrug er oftest gradvis. Mønsteret med eufori og nedture bliver vanskeligere at styre. Der kommer tab af kontrol med kortere intervaller mellem indtagelse, binges og uimodståelig trang til kokain. Indtagelsen kan ske dagligt eller på ugebasis. Der ses i varierende omfang fysiske og psykiske skadevirkninger samt sociale problemer. Afhængighed: Kokain og andre CSS er stærkt afhængighedsskabende. Afhængigheden kendetegnes ved uimodståelig stoftrang, svækket kontrol over brug, vedholdende brug trods kendskab til negative konsekvenser, øget tolerans med behov for stadig større mængder kokain med henblik på at opnå den ønskede virkning, samt kokainindtagelse for at lindre eller undgå abstinenssymptomer. Kokainafhængighed øger omfanget af helbredsmæssige og sociale skadevirkninger. 10 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

11 5 Fforgiftninger med kokain og and re centralstimulerende stoffer Indtagelse af kokain og andre CSS indebærer en risiko for potentielt dødelige forgiftninger, men der er ikke en klar sammenhæng mellem mængden, indtagelsesmåden og alvorligheden af forgiftningen og dens forløb. Forgiftning med CSS skyldes en voldsom adrenerg påvirkning af centralnervesystemet og hjerte-karsystemet. Nedenstående tabel viser en oversigt over de almindeligste symptomer ved forgiftning med CSS. Tabel 1: Somatiske og psykiske symptomer ved lette, moderate og svære akutte forgiftninger med centralstimulerende stoffer Let forgiftning Moderat forgiftning Svær forgiftning Kvalme og opkastning Hyperaktivitet Koma Udvidede pupiller Søvnløshed Muskelstivhed Mundtørhed Konfusion Delirium Krampe i kæbemuskler Forhøjet kropstemperatur Krampeanfald Rysten Øget muskeltonus Hyponatriæmi Rastløshed Aggression For lavt blodtryk Bleghed Panikangst Hjerterytmeforstyrrelser Tænderskæren Visuelle hallucinationer Hjerneblødning Hyperrefleksi Hurtig vejrtrækning Temperaturforhøjelse Irritabilitet For hurtig hjerterytme Ophobning af syre i blodet Hjertebanken Forhøjet blodtryk Nyresvigt Nedbrydning af muskelvæv Leverskade Respiratorisk distresssyndrom Dissemineret intravaskulær koagulation Der findes ingen modgift mod kokain og andre CSS. Behandlingen af CSS forgiftning er symptomatisk, dvs. at den skal rette sig mod de symptomer, som forgiftningen i den konkrete situation afstedkommer. Man skal være opmærksom på, at der ofte er tale om samtidig indtagelse af flere rusmidler og dermed flere årsager til forgiftningen. Betinget af forskellige halveringstider og tolerans for rusmidlerne, kan der optræde betydelige ændringer i rus- Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 11

12 påvirkningen under en given observationsperiode. Samtidig indtagelse af CSS og alkohol udgør en særlig stor risiko for alvorlig forgiftning. Se i øvrigt Sundhedsstyrelsen vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 5. 5 Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 77 af den 31. oktober 2012 om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 12 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

13 6 Ssomatiske skadevirkninger ved indtagelse af kokain og andre centralstimulerende stoffer Der er ikke klar sammenhæng mellem det indtagne stofs mængde, stoffets form, administrationsformen eller indtagelseshyppighed af kokain og andre CSS i relation til omfanget af skadevirkningerne. Indtagelse af CSS kan medføre skader på alle organer, såsom hjerte-kar lidelser, lidelser i luftveje, mavetarmkanalen, nervesystemet samt huden. Ved graviditet er der risiko for obstetriske komplikationer og fosterskade. Tidlig diagnostik er vigtig for håndtering af disse komplikationer med henblik på at sikre hurtig og relevant behandling. Nedenstående tabel viser i oversigtsform de hyppigste somatiske komplikationer ved indtagelse af CSS. Nogle af disse komplikationer uddybes efterfølgende i dette kapitel. Tabel 2: Hyppigste somatiske komplikationer ved indtagelse af centralstimulerende stoffer Hjerte-kar komplikationer Blodprop i hjertet Hjerterytmeforstyrrelser Forstørret hjerte Aortadissektion Nyresvigt Tarmiskæmi Neurologiske komplikationer Hovedpine Apopleksi Kramper Næse-svælg komplikationer Læsioner af næseskillevæg Infektioner i næse og bihuler Luftvejs komplikationer Bronchospasme Hæmoptyse Sammenklapning af lunge Crack lung Infektioner HIV, HBV og HCV Bakterielle infektioner (lokal absces, endocarditis, lungesygdomme, sepsis) Komplikationer i huden Dermatitis, sekundær bakteriel infektion Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 13

14 Graviditets- og fødselskomplikationer Maternelle: Forhøjet blodtryk, for hurtig hjerterytme (eklampsi) Spontan abort Foster: Væksthæmning Misdannelser Neonatal abstinenssyndrom Sygelighed hos foster og den nyfødte 6.1 Hjerte-kar komplikationer Den adrenerge virkning af CSS viser sig ved øget hjertefrekvens, forhøjet blodtryk, sammentrækning af blodkar og øget tendens til blodpropper. CSS indtagelse giver risiko for de fleste former for iskæmiske hjerte-kar-lidelser inklusiv hjerterytmeforstyrrelser. Ved allerede eksisterende hjertesygdomme eller anden risikofaktor, forøges risikoen yderligere. Det kan være vanskeligt at stille diagnosen akut koronart syndrom (blodprop i hjertet) i forbindelse med kokainindtagelse, da kokainbrugere ofte klager over atypiske brystsmerter i forbindelse med betydelige angstsymptomer. Atypiske brystsmerter og akut koronart syndrom (blodprop i hjertet) håndteres i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling af patienter med atypiske brystsmerter 6. Læger skal ved forekomst af atypiske brystsmerter hos især yngre personer være opmærksom på CSS som udløsende årsag: Ved enhver form for brystsmerter hos en kendt kokainbruger skal forekomst af akut koronart syndrom overvejes. Ved enhver form for brystsmerter eller andre hjerte-kar symptomer hos en tidligere rask yngre patient skal CSS indtagelse overvejes. Kokain og andre CSS er potente karsammentrækkende midler, som kan medføre iskæmiske skadevirkninger på flere organer. Ved mavesmerter, hvor der ikke findes anden umiddelbar forklaring herpå, skal indtagelse af CSS overvejes som udløsende faktor. CSS kan medføre tarmbetændelse med symptomer i form af diffuse eller lokaliserede mavesmerter, blødning fra endetarm og i svære tilfælde koldbrand og perfora- 6 Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 8. februar 2010 om behandling af patienter med atypiske brystsmerter 14 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

15 tion af tarmen. Dissekerende aortaaneurisme og nyresvigt kan også være forårsaget af indtagelse af CSS. 6.2 Neurologiske komplikationer De hyppigste neurologiske komplikationer forbundet med kokainindtagelse er hovedpine, apopleksi og kramper. Sygdomsmekanismen ved apopleksi er ikke fuldt klarlagt, men den vigtigste årsag til iskæmisk apopleksi er formentlig kokains karsammentrækkende egenskab, men også en forøget sammenklumpning af blodplader kan spille en rolle. Blodpropper, blodprop i hjernen og hjerneblødning ses efter indtagelse af CSS. Kokain kan give anledning til betændelseslignende tilstande i hjernens kar, hvilket kan føre til henfald og brist af karvæggen med blødning til følge. Også kokaininduceret forhøjet blodtryk kan medvirke til apopleksi. Brug af kokain og andre CSS er særlig risikofyldt hos personer med blodkaranomalier i hjernen. Hos både førstegangsbrugere og ved kronisk brug ses kramper, ofte generaliserede og af tonisk-klonisk art. Hjernesvind kan ses efter længere tids indtagelse af CSS. 6.3 Næse-svælg komplikationer Ved snifning af CSS er der risiko for skadevirkninger i næse-svælg rummet. Hyppigt ses næseblødning, evt. perforation eller nekrose af nasale septum, bihulebetændelse, hæshed, synkebesvær og blodigt spyt. 6.4 Luftvejs komplikationer Inhalation (rygning) af kokain (crack, freebase) er forbundet med talrige åndedrætsproblemer. Hoste, åndenød og blodigt opspyt ses ofte i tilslutning til inhalationen. Sammenklappet lunge kan forekomme, og det ses ofte i tilslutning til en Valsalva-manøvre, som bevirker en voldsom stigning af trykket i lungevævet, og som kokainbrugeren anvender for at øge stoffets effekt. Ved overdosis/forgiftning kan ses omfattende destruktion og blødning i luftveje og lungevæv. Begrebet crack lung betegner et akut åndedrætssyndrom opstået efter inhalation af crack eller freebase og viser sig ved feber, hoste, åndedrætsproblemer og kraftige brystsmerter. Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 15

16 6.5 Infektioner For så vidt angår blodoverførte virale infektioner (hepatitis og HIV) i forbindelse med risikoadfærd ved indtagelse af kokain og andre centralstimulerende stoffer (injektion, deling af andet værktøj, fx snifferør), henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling 7. Kokain er ofte forbundet med øget seksuel aktivitet og større tilbøjelighed til ubeskyttet sex og dermed mulighed for både uønsket graviditet og overførsel af kønssygdomme, hepatitis og HIV. 6.6 Hud komplikationer I forbindelse med kokainindtagelse ses hyppigt hudkløe, evt. vrangforestillinger om fremmedlegemer under huden, ofte betegnet kokainfnidder, med kradsningssår og bakteriel hudinfektion til følge. 6.7 Komplikationer i graviditet, hos foster og ved fødsel Brug/misbrug af CSS hos gravide indebærer øget risiko for fosterets udvikling samt svangerskabets videre forløb og fødslen. Hos den gravide findes ved indtagelse af CSS øget risiko for forhøjet blodtryk (svangerskabsforgiftning) og for hurtig hjerterytme. Den adrenerge virkning af CSS på centralnervesystemet og hjerte-kar systemet giver en høj risiko for graviditetskomplikationer, fx spontan abort løsning af moderkagen graviditets associeret forhøjet blodtryk for tidlig fødsel for tidlig vandafgang Generelt indebærer alle CSS en risiko for vækstretardering af fostret, neonatal abstinenssyndrom og øget sygelighed hos foster og den nyfødte. 7 Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 42 af den 1. juli 2008 om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling 16 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

17 Tidlig indsats er af største vigtighed for at begrænse skadernes omfang, og der bør hurtigst muligt skabes kontakt til det regionale familieambulatorie, som varetager svangreomsorgen for gravide, der har et forbrug af alkohol og/eller rusmidler. Der er familieambulatorier i alle regioner. I øvrigt henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning om etablering af familieambulatorier 8, Sundhedsstyrelsens Anbefalingerne for svan gre omsorgen kapitel 5 9 og vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling, kapitel 12 og bilag Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 49 af 30. juni 2009 om etablering af regionale familieambulatorier 9 Anbefalinger for Svangreomsorgen, Sundhedsstyrelsen, 2009 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 17

18 7 Psykiatriske skadevirkninger ved indtagelse af kokain og andre centralstimulerende stoffer Psykiatriske lidelser er hyppigere blandt CSS misbrugere end blandt den almene befolkning, og CSS indtagelse forværrer typisk eksisterende psykiatriske lidelser. Rusmiddelmisbrug/afhængighed kan forårsage og forværre psykiatriske symptomer eller maskere symptomerne på psykiatriske lidelser. Abstinenstilstande kan være årsag til psykiatriske symptomer. Der er store individuelle forskelle i reaktionerne på et givet rusmiddel, hvilket yderligere kompliceres ved blandingsmisbrug. Derfor er det altid nødvendigt løbende at vurdere de psykiatriske symptomer og deres relation til abstinens eller vedvarende misbrug. Som ved de somatiske skadevirkninger af CSS, er der ikke en klar sammenhæng mellem indtaget mængde, kemisk form, administrationsmåde eller indtagelseshyppighed i relation til omfanget af de psykiatriske skadevirkninger. Akutte psykotiske symptomer forårsaget af kokain kan forekomme blot få timer efter indtagelsen. Typisk drejer det sig om hallucinationer og persekutoriske vrangforestillinger. Langvarig kokainindtagelse medfører stor risiko for udvikling af længerevarende paranoide psykoser. Ved akut og kronisk CSS indtagelse kan ses panikanfald og andre former for angstanfald, som typisk forekommer kort efter indtagelsen. Der er en høj forekomst af depression hos CSS misbrugere. Depressionen er en følge af misbruget og er knyttet til abstinenstilstanden og til langvarigt brug af CSS, samt til de psykiske og social komplikationer hertil. Selvmordsrisiko er høj blandt CSS brugere. Vedrørende den psykiatriske komorbiditet ved stofmisbrug henvises i øvrigt til vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling, kapitel 7 og bilag Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

19 8 Behandling Behandling af stofmisbrug og afhængighed er tværfaglig, da der ud over selve misbruget og afhængigheden også forekommer varierende helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Der er tale om stor variation fra person til person og over tid hos den samme person. De bedste behandlingsresultater opnås ved kombination af flere forskellige professionelle behandlingsydelser (sundhedsfaglige, socialfaglige og psykoterapeutiske) målrettet de problemer, som stofmisbrugeren har. 8.1 Udredning af misbrugstilstanden Ved varetagelse af stofmisbrugsbehandling, uanset rusmidlets art, skal lægen foretage en helhedsorienteret udredning, som omfatter en vurdering af misbruget, de helbredsmæssige skadevirkninger og de sociale problemstillinger. Diagnostik af afhængighed og misbrug omfatter altid en misbrugsanamnese og en lægelig vurdering af det somatiske og psykiske helbred. Formålet med den primære vurdering er, at Identificere og behandle eventuelle akutte behandlingskrævende problemstillinger, Bekræfte patientens oplysninger om misbrugsproblemer ved hjælp af misbrugsanamnese, objektiv lægeundersøgelse, evt. urinanalyser samt vurdere graden af afhængighed/misbrug, Identificere misbrugsrelaterede komplikationer og vurdere eventuel risikoadfærd, Identificere andre somatiske, psykiske og sociale problemstillinger, Udfærdige behandlingsplan, vurdere behov for henvisning til somatisk eller psykiatrisk speciallæge og behov for sociale behandlingsindsatser, Sikre tilbud om serologisk screening for hepatitis og HIV, herunder præ- og posttest rådgivning og vaccination. Se endvidere kapitel 4 i vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling Anvendelse af urinanalyser Som led i behandling af personer med misbrug af kokain eller andre centralstimulerende stoffer kan der anvendes urinanalyser med henblik på diagnostik eller vurdering af den iværksatte behandling. Urinanalyser skal ordineres af den behandlen- Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 19

20 de læge. Såfremt urinanalyser indgår som led i diagnostik eller behandling, skal en læge vurdere resultatet i forhold til oplysning om indtag af rusmidler og medikamenter, de foreliggende medicinske oplysninger og den anvendte analysemetode. Lægen skal informere patienten om formålet med urinanalysen. Hvis patienten ikke ønsker at aflægge urinprøve, kan dette ikke begrunde afståelse af behandling. Resultatet af urinanalysen er omfattet af Sundhedslovens bestemmelser om tavshedspligt og om videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger i forbindelse med behandling af patienter 2. Vedrørende indikation, analysemetoder og anvendelse i øvrigt, se kapitel 10 og bilag 5 i vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling Principper for behandling Misbrugere af kokain og andre CSS er en heterogen gruppe, hvilket der bør tages højde for ved behandlings tilrettelæggelsen. Der findes ingen specifik behandling for CSS afhængighed/misbrug, og behandlingsforløbene er ofte præget af afbud og tilbagefald. Til forskel fra behandling af opioidafhængighed findes der i dag ingen virksom substitutionsbehandling ved misbrug af kokain eller andre centralstimulerende stoffer. Den medikamentelle behandling af misbrug af kokain eller andre CSS er således alene rettet mod symptomer og komplikationer, hvilket ligeledes gælder behandlingen af abstinenstilstanden. Ofte indgår misbrug af kokain i et blandingsmisbrug, hvilket der skal tages højde for i den samlede behandling. Vedrørende behandling af blandingsmisbrug i øvrigt henvises til kapitel 9 i vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling 7. Vedrørende den akutte behandling af forgiftningstilstande i øvrigt henvises til vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

21 Den non-medikamentelle behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer følger de generelle principper for den psykosociale misbrugsbehandling, hvori nedenstående behandlingselementer indgår: Tidlig identifikation og intervention Motiverende samtale Psykoedukation (stofedukation) Psykoterapeutisk behandling Psykosocial rådgivning. Sundhedsstyrelsen. Anne Mette Dons / Helle Petersen Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 21

22 22 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

23

24 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Tlf Tilsyn og Patientsikkerhed 24 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 2. november 2012. Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 2. november 2012. Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer Ministerialtidende 2012 Udgivet den 2. november 2012 31. oktober 2012. Nr. 76. Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 1 Indledning Formålet med

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 2014/1 LSF 34 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren

Læs mere

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 2. november 2012. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger. 31. oktober 2012. Nr. 77.

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 2. november 2012. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger. 31. oktober 2012. Nr. 77. Ministerialtidende 2012 Udgivet den 2. november 2012 31. oktober 2012. Nr. 77. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 1 Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre relevant

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 165 Folketinget 2015-16. Fremsat den 31. marts 2016 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde) til

Forslag. Lovforslag nr. L 165 Folketinget 2015-16. Fremsat den 31. marts 2016 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde) til Lovforslag nr. L 165 Folketinget 2015-16 Fremsat den 31. marts 2016 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE STOF nr. 17, 2012 De overlevende Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger. AF PETER EGE Verden

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Vejledning om behand ling af akutte rusmiddelforgiftninger

Vejledning om behand ling af akutte rusmiddelforgiftninger Vejledning om behand ling af akutte rusmiddelforgiftninger 2012 Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 1 Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader

Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader Psykiatrifondens kursus om Alkoholisme København 13. Januar 2010 May Olofsson, overlæge og leder af Familieambulatoriet og Videncenter for Forebyggelse

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010:

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Program: Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Præsentation: Vivian Kjær, afd.spl, Heroinklinikken, KABS Sundhedsfaglig behandling i KABS Historien bag den sundhedsfaglige behandling Opbygningen

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne STOFMISBRUG 2020 status og fremtid for behandlingen 200313 Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed, SDU Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

KvalHep-Hep C Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale handleplan til forebyggelse af hepatitis C (Sundhedsstyrelsen).

KvalHep-Hep C Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale handleplan til forebyggelse af hepatitis C (Sundhedsstyrelsen). Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Sundhedsfaglig i Myndighed KvalHep-Hep C Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Børn med særlige behov og inklusion. Tine Basse Fisker

Børn med særlige behov og inklusion. Tine Basse Fisker Børn med særlige behov og inklusion Tine Basse Fisker Diagnoser eller børn i vanskeligheder Pædagogik Hvorfor? Hvordan? Aleksander Emma Diagnoser Børn der er noget med Gråzonebarn Barn med risikoprofil

Læs mere

Vejledning for Substitutionsbehandling

Vejledning for Substitutionsbehandling Vejledning for Substitutionsbehandling Formål Definitioner: Vejledningen har til formål at præcisere indhold og organisering af ambulant substitutionsbehandling af brugere/patienter i behandling på Nordsjællands

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Indlægsseddel: Information til patienten Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101

Kvalitetsstandard. Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101 Kvalitetsstandard Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101 1 Kvalitetsstandard for Stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness Stof-fakta I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra

Læs mere