Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer"

Transkript

1 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 2012 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 1

2 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer Sundhedsstyrelsen, Kategori: Regler Emneord: Stofmisbrug, centralstimulerende stoffer, misbrugsbehandling Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: 30. november 2011 Oplag: 5000 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Elektronisk ISBN: Trykt version ISBN: Format elektronisk version: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, 2012 Axel Heides Gade København S URL:

3 1 Forord Brugen af kokain og andre centralstimulerende stoffer forekommer i brede kredse af samfundet. Mange brugere af kokain opfatter ikke sig selv som misbrugere, og kokainmisbrugere søger sjældent behandling i behandlingssystemet for stofmisbrugere. Samtidigt registreres flere indlæggelser med kokainforgiftninger fra landets skadestuer og flere kokainrelaterede indlæggelser i det psykiatriske behandlingssystem. Misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer ses hyppigt sammen med anden form for misbrug, og kokainmisbrug er en komplicerende faktor i behandlingen af opioidafhængighed. De helbredsmæssige skadevirkninger er mangeartede og kan være ganske alvorlige, ultimativt dødelige. De ignoreres ofte af brugerne og identificeres ofte heller ikke af sundhedspersonalet som værende relateret til misbruget. For at nedbringe sygeligheden og dødeligheden blandt misbrugere af kokain og andre centralstimulerende stoffer blev der med satspuljeaftalen for 2011 afsat midler til initiativet Kvalitetssikring af den sundhedsfaglige kokainbehandling, hvilket denne vejledning er en del af. Vejledningen skal tjene som et praktisk værktøj for lægers og sygeplejerskers håndtering af de faglige problemstillinger, der knytter sig til misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer. Vejledningen er udarbejdet på baggrund af eksisterende national og international evidens på området og i samarbejde med en til formålet nedsat arbejdsgruppe med læger der behandler stofmisbrugere i kommunerne og med repræsentanter for Dansk Selskab for Addiktiv Medicin og Kommunernes Landsforening. Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 3

4 4 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

5 1 Indhold 1 Forord 3 2 Indledning 7 3 Virkningsmekanisme 8 4 Administrationsmåder, indtagelsesmønstre og kokainbrugeres profil Administrationsmåder Indtagelsesmønstre og brugerprofiler 9 5 Forgiftninger med kokain og and re centralstimulerende stoffer 11 6 Somatiske skadevirkninger ved indtagelse af kokain og andre centralstimulerende stoffer Hjerte-kar komplikationer Neurologiske komplikationer Næse-svælg komplikationer Luftvejs komplikationer Infektioner Hud komplikationer Komplikationer i graviditet, hos foster og ved fødsel 16 7 Psykiatriske skadevirkninger ved indtagelse af kokain og andre centralstimulerende stoffer 18 8 Behandling Udredning af misbrugstilstanden Anvendelse af urinanalyser Principper for behandling 20 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 5

6 6 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

7 2 Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre relevant diagnostik og behandling af patienter med misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer samt af de sundhedsmæssige skader, der kan opstå i forbindelse hermed. Denne vejledning præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling af en person med misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer, jf. autorisationslovens Vejledningen er gældende uanset, hvor lægelig behandling af stofmisbrugere finder sted, det være sig i det kommunale misbrugsbehandlingssystem, i almen praksis, i sygehusregi eller i Kriminalforsorgen. De lovmæssige rammer for tilrettelæggelsen af stofmisbrugsbehandlingen fremgår af sundhedsloven 2, autorisationsloven, serviceloven 3, samt retssikkerhedsloven 4. Den lægelige behandling af personer med stofmisbrug, herunder misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer, omfatter primært undersøgelse for og behandling af misbruget/afhængigheden. Herudover omfatter den lægelige behandling af stofmisbrugere undersøgelse for og sikring af behandling af de fysiske og psykiske problemstillinger knyttet til stofmisbruget. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for visitationen til den lægelige og socialfaglige behandling for stofmisbrug, og for at der udarbejdes en behandlingsplan for det nærmere behandlingsforløb. Denne behandlingsplan skal kombineres med handleplanen efter servicelovens 141. Udarbejdelse af handleplanen for hver enkelt stofmisbruger skal sikre sammenhæng mellem både den sundhedsfaglige og den socialfaglige del af stofmisbrugsbehandlingen og de sociale problemstillinger i øvrigt. Den lægelige behandlingsplan indgår som en del af den samlede handleplan og skal vurderes og justeres efter behov. 1 Autorisationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 2 Sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 7

8 De enkelte behandlingsforløb bør tilpasses de lokale samarbejdsmuligheder mellem kommunerne, almen praksis og det specialiserede sundhedsvæsen bedst muligt. 3 Virkningsmekanisme Gruppen af centralstimulerende stoffer (CSS) omfatter bl.a. kokain, amfetaminer, ecstasy, khatinon (khat), som har forholdsvis ensartet farmakologiske virkningsmekanisme. Lægemidlet methylphenidat har en lignende virkningsmekanisme. CSS virker på de monoaminerge synapser i centralnervesystemet ved at øge mængden af monoaminer i synapsespalten. CSS reducerer genoptagelsen af dopamin, serotonin og noradrenalin. Dopamin spiller en central rolle i hjernes belønningssystem, serotonin er knyttet til reguleringen af humør og stemningsleje, og noradrenalin indvirker på hjerte og kredsløb. CSS giver en kortvarig glædesrus og en tilstand præget af centralstimulerende påvirkning. Der er tale om en eufori, en følelse af velvære, øget energi, storhedstanker, tankeflugt, fjernelse af hæmninger, foretagsomhed og øget seksuel stimulation. Sult, tørst og træthed mærkes ikke. På det fysiske plan forekommer hjertebanken, forhøjet blodtryk, udvidede pupiller og en øget kropstemperatur. Euforifasen, som er den efterstræbte virkning, varer fra nogle minutter til ca. en halv time. Euforifasen efterfølges af en overgangsfase, nedturen, der kan vare fra timer til døgn, afhængigt af den forudgående stofindtagelse. Nedturen er kendetegnet ved rastløshed, irritabilitet, aggressivitet, angst, forvirring og træthed. Ved længevarende brug af CSS vil den stimulerende effekt ofte blive afløst af en hæmmende effekt på psykiske og fysiske funktioner. Hos kroniske kokainbrugere ses typisk ekstrem træthed, søvnforstyrrelser, spiseforstyrrelser, vægttab, ernæringsmangler, muskelsmerter, hudproblemer, forstemthed, nedsat seksualdrift samt de mere specifikke somatiske og psykiatriske sygdomstilstande, jf. kapitel 6 og kapitel 7. Efter ophør med langvarig og/eller intens indtagelse af CSS fremkommer en karakteristisk abstinenstilstand, der kan udvikle sig over nogle timer til flere dage og vare ved i flere uger. Tilstanden omfatter typisk forstemthed, træthed, nedsat psykomotorisk tempo, irritabilitet, agitation, øget appetit, søvnforstyrrelser, kognitive ændringer (hukommelse, koncentration) samt fysiske uspecifikke symptomer (svedeture, rystelser, diffuse smerter mv.). 8 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

9 4 Aadministrationsmåder, indtagelsesmønstre og kokainbrugeres profil 4.1 Administrationsmåder Alle centralstimulerende stoffer (CSS) kan sniffes, injiceres eller spises. Ved snifning anvendes snif ferør eller strå, som kan medføre læsioner af næsens slimhinder, evt. af næseskillevæggen, og risiko for overførsel af infektioner. Peroral indtagelse (tabletter) ses typisk ved indtagelse af ecstasy og methylphenidat, men sjældent ved indtagelse af kokain og amfetamin. Kokain findes i flere former: i form af hydroklorid (hvidt pulver), som indtages intranasalt (snifning) eller intravenøst (injektion) en basisk form (klumper eller flager), der fremkommer ved tilsætning af ammoniak eller natriumbikarbonat til kokainhydroklorid og som indtages ved inhalation (rygning), såkaldt crack og freebase. Ved anvendelse af crack-piber af glas, der let kan knuses og som er varmeledende, er der risiko for forbrændinger, og for at man skærer sig. Anvendelse af cutters (tilsætningsstoffer) indebærer ligeledes risiko for læsioner i hud og slimhinde med risiko for overførsel af infektioner. Kokainrusens styrke og forløb afhænger bl.a. af administrationsmåden, som er afgørende for optagelsen i blodbanen. Ved rygning og ved injektion indtræder virkningen efter 5-10 sekunder, ved snifning efter nogle få minutter. Virkning varer typisk minutter for kokain, der sniffes og injiceres, og 5-20 minutter for crack og freebase, der ryges. 4.2 Indtagelsesmønstre og brugerprofiler Indtagelsesmønsteret ved CSS adskiller sig fra indtagelsesmønsteret ved fx opiatog alkoholmisbrug. Størstedelen af misbrugerne af CSS tager ikke stofferne hver dag. Ofte ses indtagelse af kokain og andre CSS dagligt i perioder af 3-4 dages varighed med op til flere dage, evt. ugers mellemrum i såkaldte binges. Det hurtige skift fra eufori til nedtur fører ofte til, at CSS tages flere gange efter hinanden, hvorved forgiftningsrisikoen øges. Kokain og andre CSS indtages ofte sammen med alkohol, men også sammen med andre centralstimulerende stoffer, cannabis, benzodiazepiner og opiater. Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 9

10 Misbrugere af kokain og andre CSS udgør en heterogen gruppe og ses både blandt socialt inkluderede ( weekend-brugere, festmiljøer, særlige arbejdsmiljøer) og blandt gruppen af socialt udsatte og marginaliserede. Brugsmønster ved indtagelse af kokain og andre CSS kan udvikles over flere faser (jf. WHO ICD-10 klassifikationen): Lejlighedsvis brug: Det drejer sig typisk om yngre voksne, men i stigende grad også teenagere, i forbindelse med sociale aktiviteter og ved festlige lejligheder eller i visse arbejdsmiljøer. Misbrug: Overgangen fra lejlighedsvis brug til misbrug er oftest gradvis. Mønsteret med eufori og nedture bliver vanskeligere at styre. Der kommer tab af kontrol med kortere intervaller mellem indtagelse, binges og uimodståelig trang til kokain. Indtagelsen kan ske dagligt eller på ugebasis. Der ses i varierende omfang fysiske og psykiske skadevirkninger samt sociale problemer. Afhængighed: Kokain og andre CSS er stærkt afhængighedsskabende. Afhængigheden kendetegnes ved uimodståelig stoftrang, svækket kontrol over brug, vedholdende brug trods kendskab til negative konsekvenser, øget tolerans med behov for stadig større mængder kokain med henblik på at opnå den ønskede virkning, samt kokainindtagelse for at lindre eller undgå abstinenssymptomer. Kokainafhængighed øger omfanget af helbredsmæssige og sociale skadevirkninger. 10 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

11 5 Fforgiftninger med kokain og and re centralstimulerende stoffer Indtagelse af kokain og andre CSS indebærer en risiko for potentielt dødelige forgiftninger, men der er ikke en klar sammenhæng mellem mængden, indtagelsesmåden og alvorligheden af forgiftningen og dens forløb. Forgiftning med CSS skyldes en voldsom adrenerg påvirkning af centralnervesystemet og hjerte-karsystemet. Nedenstående tabel viser en oversigt over de almindeligste symptomer ved forgiftning med CSS. Tabel 1: Somatiske og psykiske symptomer ved lette, moderate og svære akutte forgiftninger med centralstimulerende stoffer Let forgiftning Moderat forgiftning Svær forgiftning Kvalme og opkastning Hyperaktivitet Koma Udvidede pupiller Søvnløshed Muskelstivhed Mundtørhed Konfusion Delirium Krampe i kæbemuskler Forhøjet kropstemperatur Krampeanfald Rysten Øget muskeltonus Hyponatriæmi Rastløshed Aggression For lavt blodtryk Bleghed Panikangst Hjerterytmeforstyrrelser Tænderskæren Visuelle hallucinationer Hjerneblødning Hyperrefleksi Hurtig vejrtrækning Temperaturforhøjelse Irritabilitet For hurtig hjerterytme Ophobning af syre i blodet Hjertebanken Forhøjet blodtryk Nyresvigt Nedbrydning af muskelvæv Leverskade Respiratorisk distresssyndrom Dissemineret intravaskulær koagulation Der findes ingen modgift mod kokain og andre CSS. Behandlingen af CSS forgiftning er symptomatisk, dvs. at den skal rette sig mod de symptomer, som forgiftningen i den konkrete situation afstedkommer. Man skal være opmærksom på, at der ofte er tale om samtidig indtagelse af flere rusmidler og dermed flere årsager til forgiftningen. Betinget af forskellige halveringstider og tolerans for rusmidlerne, kan der optræde betydelige ændringer i rus- Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 11

12 påvirkningen under en given observationsperiode. Samtidig indtagelse af CSS og alkohol udgør en særlig stor risiko for alvorlig forgiftning. Se i øvrigt Sundhedsstyrelsen vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 5. 5 Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 77 af den 31. oktober 2012 om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 12 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

13 6 Ssomatiske skadevirkninger ved indtagelse af kokain og andre centralstimulerende stoffer Der er ikke klar sammenhæng mellem det indtagne stofs mængde, stoffets form, administrationsformen eller indtagelseshyppighed af kokain og andre CSS i relation til omfanget af skadevirkningerne. Indtagelse af CSS kan medføre skader på alle organer, såsom hjerte-kar lidelser, lidelser i luftveje, mavetarmkanalen, nervesystemet samt huden. Ved graviditet er der risiko for obstetriske komplikationer og fosterskade. Tidlig diagnostik er vigtig for håndtering af disse komplikationer med henblik på at sikre hurtig og relevant behandling. Nedenstående tabel viser i oversigtsform de hyppigste somatiske komplikationer ved indtagelse af CSS. Nogle af disse komplikationer uddybes efterfølgende i dette kapitel. Tabel 2: Hyppigste somatiske komplikationer ved indtagelse af centralstimulerende stoffer Hjerte-kar komplikationer Blodprop i hjertet Hjerterytmeforstyrrelser Forstørret hjerte Aortadissektion Nyresvigt Tarmiskæmi Neurologiske komplikationer Hovedpine Apopleksi Kramper Næse-svælg komplikationer Læsioner af næseskillevæg Infektioner i næse og bihuler Luftvejs komplikationer Bronchospasme Hæmoptyse Sammenklapning af lunge Crack lung Infektioner HIV, HBV og HCV Bakterielle infektioner (lokal absces, endocarditis, lungesygdomme, sepsis) Komplikationer i huden Dermatitis, sekundær bakteriel infektion Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 13

14 Graviditets- og fødselskomplikationer Maternelle: Forhøjet blodtryk, for hurtig hjerterytme (eklampsi) Spontan abort Foster: Væksthæmning Misdannelser Neonatal abstinenssyndrom Sygelighed hos foster og den nyfødte 6.1 Hjerte-kar komplikationer Den adrenerge virkning af CSS viser sig ved øget hjertefrekvens, forhøjet blodtryk, sammentrækning af blodkar og øget tendens til blodpropper. CSS indtagelse giver risiko for de fleste former for iskæmiske hjerte-kar-lidelser inklusiv hjerterytmeforstyrrelser. Ved allerede eksisterende hjertesygdomme eller anden risikofaktor, forøges risikoen yderligere. Det kan være vanskeligt at stille diagnosen akut koronart syndrom (blodprop i hjertet) i forbindelse med kokainindtagelse, da kokainbrugere ofte klager over atypiske brystsmerter i forbindelse med betydelige angstsymptomer. Atypiske brystsmerter og akut koronart syndrom (blodprop i hjertet) håndteres i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling af patienter med atypiske brystsmerter 6. Læger skal ved forekomst af atypiske brystsmerter hos især yngre personer være opmærksom på CSS som udløsende årsag: Ved enhver form for brystsmerter hos en kendt kokainbruger skal forekomst af akut koronart syndrom overvejes. Ved enhver form for brystsmerter eller andre hjerte-kar symptomer hos en tidligere rask yngre patient skal CSS indtagelse overvejes. Kokain og andre CSS er potente karsammentrækkende midler, som kan medføre iskæmiske skadevirkninger på flere organer. Ved mavesmerter, hvor der ikke findes anden umiddelbar forklaring herpå, skal indtagelse af CSS overvejes som udløsende faktor. CSS kan medføre tarmbetændelse med symptomer i form af diffuse eller lokaliserede mavesmerter, blødning fra endetarm og i svære tilfælde koldbrand og perfora- 6 Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 8. februar 2010 om behandling af patienter med atypiske brystsmerter 14 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

15 tion af tarmen. Dissekerende aortaaneurisme og nyresvigt kan også være forårsaget af indtagelse af CSS. 6.2 Neurologiske komplikationer De hyppigste neurologiske komplikationer forbundet med kokainindtagelse er hovedpine, apopleksi og kramper. Sygdomsmekanismen ved apopleksi er ikke fuldt klarlagt, men den vigtigste årsag til iskæmisk apopleksi er formentlig kokains karsammentrækkende egenskab, men også en forøget sammenklumpning af blodplader kan spille en rolle. Blodpropper, blodprop i hjernen og hjerneblødning ses efter indtagelse af CSS. Kokain kan give anledning til betændelseslignende tilstande i hjernens kar, hvilket kan føre til henfald og brist af karvæggen med blødning til følge. Også kokaininduceret forhøjet blodtryk kan medvirke til apopleksi. Brug af kokain og andre CSS er særlig risikofyldt hos personer med blodkaranomalier i hjernen. Hos både førstegangsbrugere og ved kronisk brug ses kramper, ofte generaliserede og af tonisk-klonisk art. Hjernesvind kan ses efter længere tids indtagelse af CSS. 6.3 Næse-svælg komplikationer Ved snifning af CSS er der risiko for skadevirkninger i næse-svælg rummet. Hyppigt ses næseblødning, evt. perforation eller nekrose af nasale septum, bihulebetændelse, hæshed, synkebesvær og blodigt spyt. 6.4 Luftvejs komplikationer Inhalation (rygning) af kokain (crack, freebase) er forbundet med talrige åndedrætsproblemer. Hoste, åndenød og blodigt opspyt ses ofte i tilslutning til inhalationen. Sammenklappet lunge kan forekomme, og det ses ofte i tilslutning til en Valsalva-manøvre, som bevirker en voldsom stigning af trykket i lungevævet, og som kokainbrugeren anvender for at øge stoffets effekt. Ved overdosis/forgiftning kan ses omfattende destruktion og blødning i luftveje og lungevæv. Begrebet crack lung betegner et akut åndedrætssyndrom opstået efter inhalation af crack eller freebase og viser sig ved feber, hoste, åndedrætsproblemer og kraftige brystsmerter. Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 15

16 6.5 Infektioner For så vidt angår blodoverførte virale infektioner (hepatitis og HIV) i forbindelse med risikoadfærd ved indtagelse af kokain og andre centralstimulerende stoffer (injektion, deling af andet værktøj, fx snifferør), henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling 7. Kokain er ofte forbundet med øget seksuel aktivitet og større tilbøjelighed til ubeskyttet sex og dermed mulighed for både uønsket graviditet og overførsel af kønssygdomme, hepatitis og HIV. 6.6 Hud komplikationer I forbindelse med kokainindtagelse ses hyppigt hudkløe, evt. vrangforestillinger om fremmedlegemer under huden, ofte betegnet kokainfnidder, med kradsningssår og bakteriel hudinfektion til følge. 6.7 Komplikationer i graviditet, hos foster og ved fødsel Brug/misbrug af CSS hos gravide indebærer øget risiko for fosterets udvikling samt svangerskabets videre forløb og fødslen. Hos den gravide findes ved indtagelse af CSS øget risiko for forhøjet blodtryk (svangerskabsforgiftning) og for hurtig hjerterytme. Den adrenerge virkning af CSS på centralnervesystemet og hjerte-kar systemet giver en høj risiko for graviditetskomplikationer, fx spontan abort løsning af moderkagen graviditets associeret forhøjet blodtryk for tidlig fødsel for tidlig vandafgang Generelt indebærer alle CSS en risiko for vækstretardering af fostret, neonatal abstinenssyndrom og øget sygelighed hos foster og den nyfødte. 7 Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 42 af den 1. juli 2008 om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling 16 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

17 Tidlig indsats er af største vigtighed for at begrænse skadernes omfang, og der bør hurtigst muligt skabes kontakt til det regionale familieambulatorie, som varetager svangreomsorgen for gravide, der har et forbrug af alkohol og/eller rusmidler. Der er familieambulatorier i alle regioner. I øvrigt henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning om etablering af familieambulatorier 8, Sundhedsstyrelsens Anbefalingerne for svan gre omsorgen kapitel 5 9 og vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling, kapitel 12 og bilag Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 49 af 30. juni 2009 om etablering af regionale familieambulatorier 9 Anbefalinger for Svangreomsorgen, Sundhedsstyrelsen, 2009 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 17

18 7 Psykiatriske skadevirkninger ved indtagelse af kokain og andre centralstimulerende stoffer Psykiatriske lidelser er hyppigere blandt CSS misbrugere end blandt den almene befolkning, og CSS indtagelse forværrer typisk eksisterende psykiatriske lidelser. Rusmiddelmisbrug/afhængighed kan forårsage og forværre psykiatriske symptomer eller maskere symptomerne på psykiatriske lidelser. Abstinenstilstande kan være årsag til psykiatriske symptomer. Der er store individuelle forskelle i reaktionerne på et givet rusmiddel, hvilket yderligere kompliceres ved blandingsmisbrug. Derfor er det altid nødvendigt løbende at vurdere de psykiatriske symptomer og deres relation til abstinens eller vedvarende misbrug. Som ved de somatiske skadevirkninger af CSS, er der ikke en klar sammenhæng mellem indtaget mængde, kemisk form, administrationsmåde eller indtagelseshyppighed i relation til omfanget af de psykiatriske skadevirkninger. Akutte psykotiske symptomer forårsaget af kokain kan forekomme blot få timer efter indtagelsen. Typisk drejer det sig om hallucinationer og persekutoriske vrangforestillinger. Langvarig kokainindtagelse medfører stor risiko for udvikling af længerevarende paranoide psykoser. Ved akut og kronisk CSS indtagelse kan ses panikanfald og andre former for angstanfald, som typisk forekommer kort efter indtagelsen. Der er en høj forekomst af depression hos CSS misbrugere. Depressionen er en følge af misbruget og er knyttet til abstinenstilstanden og til langvarigt brug af CSS, samt til de psykiske og social komplikationer hertil. Selvmordsrisiko er høj blandt CSS brugere. Vedrørende den psykiatriske komorbiditet ved stofmisbrug henvises i øvrigt til vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling, kapitel 7 og bilag Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

19 8 Behandling Behandling af stofmisbrug og afhængighed er tværfaglig, da der ud over selve misbruget og afhængigheden også forekommer varierende helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Der er tale om stor variation fra person til person og over tid hos den samme person. De bedste behandlingsresultater opnås ved kombination af flere forskellige professionelle behandlingsydelser (sundhedsfaglige, socialfaglige og psykoterapeutiske) målrettet de problemer, som stofmisbrugeren har. 8.1 Udredning af misbrugstilstanden Ved varetagelse af stofmisbrugsbehandling, uanset rusmidlets art, skal lægen foretage en helhedsorienteret udredning, som omfatter en vurdering af misbruget, de helbredsmæssige skadevirkninger og de sociale problemstillinger. Diagnostik af afhængighed og misbrug omfatter altid en misbrugsanamnese og en lægelig vurdering af det somatiske og psykiske helbred. Formålet med den primære vurdering er, at Identificere og behandle eventuelle akutte behandlingskrævende problemstillinger, Bekræfte patientens oplysninger om misbrugsproblemer ved hjælp af misbrugsanamnese, objektiv lægeundersøgelse, evt. urinanalyser samt vurdere graden af afhængighed/misbrug, Identificere misbrugsrelaterede komplikationer og vurdere eventuel risikoadfærd, Identificere andre somatiske, psykiske og sociale problemstillinger, Udfærdige behandlingsplan, vurdere behov for henvisning til somatisk eller psykiatrisk speciallæge og behov for sociale behandlingsindsatser, Sikre tilbud om serologisk screening for hepatitis og HIV, herunder præ- og posttest rådgivning og vaccination. Se endvidere kapitel 4 i vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling Anvendelse af urinanalyser Som led i behandling af personer med misbrug af kokain eller andre centralstimulerende stoffer kan der anvendes urinanalyser med henblik på diagnostik eller vurdering af den iværksatte behandling. Urinanalyser skal ordineres af den behandlen- Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 19

20 de læge. Såfremt urinanalyser indgår som led i diagnostik eller behandling, skal en læge vurdere resultatet i forhold til oplysning om indtag af rusmidler og medikamenter, de foreliggende medicinske oplysninger og den anvendte analysemetode. Lægen skal informere patienten om formålet med urinanalysen. Hvis patienten ikke ønsker at aflægge urinprøve, kan dette ikke begrunde afståelse af behandling. Resultatet af urinanalysen er omfattet af Sundhedslovens bestemmelser om tavshedspligt og om videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger i forbindelse med behandling af patienter 2. Vedrørende indikation, analysemetoder og anvendelse i øvrigt, se kapitel 10 og bilag 5 i vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling Principper for behandling Misbrugere af kokain og andre CSS er en heterogen gruppe, hvilket der bør tages højde for ved behandlings tilrettelæggelsen. Der findes ingen specifik behandling for CSS afhængighed/misbrug, og behandlingsforløbene er ofte præget af afbud og tilbagefald. Til forskel fra behandling af opioidafhængighed findes der i dag ingen virksom substitutionsbehandling ved misbrug af kokain eller andre centralstimulerende stoffer. Den medikamentelle behandling af misbrug af kokain eller andre CSS er således alene rettet mod symptomer og komplikationer, hvilket ligeledes gælder behandlingen af abstinenstilstanden. Ofte indgår misbrug af kokain i et blandingsmisbrug, hvilket der skal tages højde for i den samlede behandling. Vedrørende behandling af blandingsmisbrug i øvrigt henvises til kapitel 9 i vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling 7. Vedrørende den akutte behandling af forgiftningstilstande i øvrigt henvises til vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

21 Den non-medikamentelle behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer følger de generelle principper for den psykosociale misbrugsbehandling, hvori nedenstående behandlingselementer indgår: Tidlig identifikation og intervention Motiverende samtale Psykoedukation (stofedukation) Psykoterapeutisk behandling Psykosocial rådgivning. Sundhedsstyrelsen. Anne Mette Dons / Helle Petersen Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 21

22 22 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

23

24 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Tlf Tilsyn og Patientsikkerhed 24 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning om behand ling af akutte rusmiddelforgiftninger

Vejledning om behand ling af akutte rusmiddelforgiftninger Vejledning om behand ling af akutte rusmiddelforgiftninger 2012 Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 1 Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne STOFMISBRUG 2020 status og fremtid for behandlingen 200313 Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed, SDU Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness Stof-fakta I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

STOFFER HVOR MEGET VED DU

STOFFER HVOR MEGET VED DU STOFFER HVOR MEGET VED DU Hvor mange prøver stoffer Mange unge får tilbudt stoffer, men langt fra alle takker ja. Der er ca. 30% af danske unge på 16-20 år, der har prøvet at ryge hash og ca. 10%, der

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010:

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Program: Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Præsentation: Vivian Kjær, afd.spl, Heroinklinikken, KABS Sundhedsfaglig behandling i KABS Historien bag den sundhedsfaglige behandling Opbygningen

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

Heroinbehandling. Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.

Heroinbehandling. Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1. Heroinbehandling Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 1 Indhold (Varighed ca. 90 min (incl. pause 15 min.)) Baggrund

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Familieambulatorium for Region Nordjylland

Familieambulatorium for Region Nordjylland AALBORG SYGEHUS Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Oktober 2010 Familieambulatorium for Region Nordjylland Familieambulatoriet er et specialtilbud for både gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune September 2012 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården. Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015

Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården. Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015 Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015 Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården Tillsyn av behandlingsinstitutioner för läkestyret

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Indhold. 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer

Indhold. 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer stoflex stoflex Indhold 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer Sløvende stoffer 12 Cannabis (hash, marihuana, pot ) 14 Benzodiazepiner (Rohypnol, Stesolid

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere