Generel klinisk studieplan

Transkript

1 Modul 6 Undervisningssted: Døgnrehabiliteringsafsnittet Vital Horsens, Centrum for sundhed og træning. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Horsens Kommune har ca indbyggere. Af de ca indbyggere bliver ca serviceret af ældreområdet i form af hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Kommunen tilbyder døgnpleje dvs. 24 timers service, hvilket betyder, at borgerne har mulighed for at modtage pleje døgnet rundt. Horsens Kommunes ældreområde er opdelt i 4 områder: Sundhedscenter Ceres Sundhedscenter Søndergården Sundhedscenter Lindehøj Vital Horsens, Centrum for Sundhed og Træning Under sidstnævnte er Akutpladserne og Døgnrehabiliteringen tilhørende. Afdelingen består af 7 akutpladser samt 12 døgnrehabiliteringspladser og er beliggende på Langmarksvej 85, 8700 Horsens Organisatorisk er ældreområdet placeret under kommunens afdeling for Sundhed og Social Service. I spidsen for Sundhed og Social Service står en direktør. I ledelsen for ældreområdet er ansat bl.a. en driftschef og fire sundhedscenter ledere. Hvert af kommunens 4 områder har en ledelse bestående af en sundhedscenterleder, områdeledere, assisterende områdeledere og funktionsledere og en aktivitetsleder. Områderne er serviceret af den offentlige leverandør, men der også er forskellige private leverandører til pleje, rengøring og madlevering. Visitation til ydelserne varetages af myndighedsafdelingen. Herfra visiteres også til plejebolig, døgnbemandede boliger, daghjem, aflastningsophold og madlevering. Visitationerne er på baggrund af kommunens kvalitetsstandarder. Ældreområdet arbejder efter politisk vedtagne love og de lokalt politisk fastlagte mål og rammer. Horsens Kommune arbejder med værdibaseret ledelse. Vores værdier er Helhed, respekt, resultat og kvalitet Desuden tager Horsens Kommune udgangspunkt i Aron Antonowskys teori om sundhedsfremme ud fra begreberne begribelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed og oplevelsen af sammenhæng. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afdelingen har ca. 20 medarbejdere inden for pleje og omsorg. Heraf 9 sygeplejersker. I dag- og aftentimerne, er der således altid præsentation af sygeplejersker. Endvidere har afdelingen tilknyttet ergoterapeuter, fysioterapeuter, aktivitetsmedarbejder, socialrådgiver, sorg / krise terapeut, speciallæge i neurologi. Der samarbejdes tæt med kommunens praktiserende læger. Afdelingen råder over 3 kliniske vejledere. De interne tværfaglige samarbejdspartnere er: De øvrige pleje og bo-enheder, demensafsnittene. Demenskonsulenter Sårsygeplejersker, KOL konsulenter, kontinenssygeplejerske, palliativ sygeplejerske, diabetesspl, Fysioterapeuter, ergoterapeuter Sidst redigeret: af 6

2 Myndighedsafdelingen / visitatorerne Køkken Hjernekernen, herunder logopæder og neuropsykologer Hjælpemiddelområdet De eksterne samarbejdspartnere er: Praktiserende læger Hospitaler i hele Region Midt Tandlæger, øre-næse-halslæge, hudlæge og andre speciallæger Apoteker Aktivitet Høreklinikken Bandagister Præst, bedemand Derudover samarbejdes med: Lokalpsykiatrien, distriktspsykiatrien og geronto-psykiatrisk distriktssygeplejerske Geriatrisk team Socialrådgivere Besøgstjeneste, frivillige og Røde kors Det tværfaglige samarbejde sker altid i overensstemmelse med borger og evt. pårørende. Patientkategorier/borgerkategorier I afdelingen er der mulighed for at møde borgere med varierende behov for sygepleje med fokus på sundhedsbevarelse, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, lindring og/eller rehabilitering. Borgere, der bor i eget hjem, og som følge af funktionsevnetab vil få behov for en plejebolig i løbet af kort tid eller har behov for massiv hjælp og støtte i hjemmet, og som med en intensiv indsats vil kunne forbedre sit funktionsniveau. Borgere, der efter et sygehusophold har behov for intensiv, tværfaglig genoptræning, og som ikke kan opholde sig i eget hjem på grund af et midlertidigt funktionsevnetab som følge af sygehusopholdet (genoptræning med genoptræningsplan). Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Formålet med opholdet er rehabilitering: Rehabiliteringsprocessen på døgnrehabiliteringsafdelingen er karakteriseret ved: Fokus på borgerens hverdagsliv, dvs. på personlige aktiviteter og deltagelse i samfundslivet Indsatser, der inddrager borgeren (fx behandling, træning, kompensation), men rettes også mod borgerens omgivelser (fx fysisk tilgængelighed, sociale miljøer, generelle holdninger) Borgerorientering (der arbejdes på grundlag af borgerens forståelse af situationen, vedkommendes betingelser og forudsætninger, og alle beslutninger tages af borgeren i samråd med de involverede fagpersoner) Individorienteret (der arbejdes på basis af den enkelte borgers situation). Borgerens pårørende inddrages når situationen taler for det Helhedsorientering (hele borgerens fysiske, psykiske og sociale situation indgår ved udarbejdelsen af løsningsmodeller, og alle relevante indsatser fra forskellige sektorer inddrages) Sidst redigeret: af 6

3 Koordinering af den indholds- og tidsmæssige indsats, dels mellem enkelte specialistydelser og dels mellem de involverede sektorer (rette indsats på rette tidspunkt) Planlægning med fastlagte mål, tidsrammer og med kontaktpersonfunktion, der sikrer sammenhæng og borgersamarbejde i rehabiliteringsprocessen Et dynamisk, fleksibelt og udviklingsorienteret forløb med kvalitetsstyring, løbende evaluering og justering Akutpladserne er karakteriseret ved: Et tilbud til den borger, der har brug for en akut faglig indsats bestående af pleje, omsorg, behandling og koordinering af relevante indsatser for borgeren. Tilbuddet betragtes som led i den forebyggende indsats for den ældre borger. Tilbuddet skal sikre kvalitet i sammenhæng, overgang ved borgerens udskrivelse fra sygehus og videre sikre sammenhæng og kvalitet ved udskrivelse til borgerens opholdsted efter ophold på en akutplads. Opholdets varighed bliver på maximalt 14 dage. Målgruppen defineres som: Den ældre medicinske borger, hvor praktiserende læge finder behov for observation, pleje eller ukompliceret behandling i akut fase. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Borgere med smerter, sår, stomi, ernæringsproblematikker, vejrtræknings- og kredsløbsforstyrrelser, borgere med neurologiske lidelser, borgere med adfærdsforstyrrelser, vurdering af plejebehov og egenomsorgskapacitet. Sygeplejesituationerne kan have forskellig karakter fra uproblematiske til problematiske, problemidentificerende og akutte. Da afdelingen råder over såvel akutpladser som rehabiliteringspladser, er der ofte flere uafklarede problemstillinger i forhold til disse borgere, som kræver afklaring og handling i samarbejde med borger, pårørende, læger og andre samarbejdspartnere. Fænomener som forekommer i afdelingen hos vore beboere kan bl.a. være: smerter, funktionstab, underernæring, overvægt, faldtendens, hemiparese, konfusion, hallucination, vrede, kredsløbsproblem, ødem, obstipation m.m. I stikord kan det eksempelvis medføre nedenstående specifikke sygeplejefaglige opgaver indenfor følgende emner. Diabetes Kostvejledning, insulingivning, blodsukkermåling, undervisning Sårpleje Små og store sårskift, suturfjernelse, Demens Socialpædagogik, samarbejde med pårørende, indberetning i forhold til magt og omsorg Hjerte-kar sygdomme Komprilanbind, blodtryksmåling, støttestrømper Knogleskørhed Bandagist, korset, speciel medicin Øjensygdomme Nyopererede borgere, øjendrypning, samarbejde med øjenafdeling./øjenlæge. Incontinens Kateterpleje, topkateter, blebevilling Psykiske lidelser Mødet med psykiatriske borgere, etik, respekt, medinddragelse i forhold til den specifikke sygeplejeopgave. Misbrug Motiverende samtaler, fastholdelse, antabusbehandling, tværfagligt samarbejde Terminalpleje Smertebehandling, åndelige behov, etik, palliation Lungesygdomme inhalationsmedicin Hjælpemidler Vurdering, ansøgning, Indgift/udgift Stomi, indgift/vurdering af laksantia, sondeernæring Medicinadministration Dosering, inhalationsteknikker, injektionsteknikker, dosisdispensering, mv. Dokumentation Anvendelse af omsorgssystemet CSC. Sidst redigeret: af 6

4 I forbindelse med at udføre sygepleje forventes, at du: Udviser respekt for den enkelte borger Er kreativ og bevidst om egne arbejdsvilkår (fysisk og psykisk) Udfører sygepleje med fokus på pleje, behandling og styrkelse af egenomsorg med udgangspunkt i den enkelte borgers behov Styrker borgeren til selv at handle evt. i samarbejde med de pårørende Arbejder forebyggende og sundhedsfremmende Har fokus på medicinadministration, herunder dispenseringsformer/injektionsteknikker mv. Assisterer og vejleder social- og sundhedshjælpere ved komplekse plejesituationer Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje indebærer, at du: Planlægger, prioriterer og evt. uddelegerer opgaver, således at borgeren får opfyldt sine behov Iværksætter enkelte hjælpemiddelforanstaltninger hos borgeren i samarbejde med terapeut og hjælpemiddelafdelingen Gør brug af interne og eksterne samarbejdspartnere, således det tværfaglige samarbejde højner kvaliteten i plejen til borgerne Arbejder med det sammenhængende patientforløb dvs. koordinerer indlæggelse og udskrivelse med relevante samarbejdspartnere Inddrager etiske aspekter i sygeplejen Samarbejder med social- og sundhedshjælper og social og sundhedsassistentgruppen om sygeplejefaglige opgaver Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje indebærer, at du: Vejleder, underviser og herunder også kommunikerer med borgere, kollegaer og medstuderende Har et højt informationsniveau til borger og vejleder Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje indebærer, at du: Er spørgende, opsøgende og aktivt deltagende i at udvikle sygeplejen Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med følgende metoder: Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen, som en tænke- handlemetode Dokumentation i Vitae omsorgsjournal Model for praktisk færdighedsudøvelse v. Ida Torunn Bjørk Observation, intervention og vurdering af udvalgte fænomener Refleksionsmetoder: Erfaringsudveksling før, under og efter vejledning Daglige etiske refleksioner Udviklings- og forskningsmetoder: Litteratursøgning Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal dokumentere daglige observationer, handlinger og evalueringer i borgerens journal, herunder de sygeplejefaglige indsatsområder i vores elektroniske omsorgssystem, CSC- omsorg. Sidst redigeret: af 6

5 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Forløbet i modul 6 er i alt 10 uger. 2 ugers teoretisk undervisning på skolen 2 uger i Sundhedsplejen 6 ugers praktikforløb på Døgnrehabiliteringsafsnittet Arbejdstiden tilrettelægges sammen med den studerende. Der bliver sendt materiale ud ca. 1 mdr. før opstart via E portfolio Der er ugentlig vejledning med den kliniske vejleder og ad hoc vejledning. Der er andre studerende (11. og 12. modul sygeplejestuderende og fys.- / ergoterapeutstuderende) og SSH elever i afdelingen. Den kliniske vejleder drøfter planlægningen af sygeplejen med dig og deltager i plejen sammen med dig i et omfang, der svarer til dit vejledningsbehov. Der er mulighed for følgedage af klinisk vejleder. Du varetager også sygepleje til udvalgte patienter under vejledning og instruktion af afsnittets øvrige medarbejdere. I samarbejde og i dialog med den sygeplejestuderende afklares hvordan den sygeplejestuderende lærer bedst. Mesterlære. Der er tilbud om klinisk vejledning v. klinisk vejleder hver uge. Der er mulighed for ad hoc vejledning dagligt. Der er før-, under-, og efter vejledning ved udførelse af sygeplejehandlinger. Deltagelse i daglige gruppemøder med kolleger, hvor aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger drøftes, og gøres til genstand for refleksion. Der afholdes forventningssamtale, midtvejsevaluering og slutevaluering. Forventninger til den studerende sum Det forventes, at du som studerende tager ansvar for egen læring. Der tages udgangspunkt i den studerendes måde at lære bedst på. Der er tid til refleksioner, skrive logbog m.m. Den studerende er en del af praksisfællesskabet og kan forvente, at samarbejdspartner spørger ind til den studerendes aktuelle sygeplejefaglige fokus og læringsproces. Det tilstræbes, at vi arbejder anerkendende, hvilket betyder vi er nysgerrige, åbne og ærlige overfor hinanden. Du kan derfor forvente, at vi spørger til dig både som studerende og som menneske. Der forventes at de studerende tager del i afdelingens rutiner og arbejdsopgaver. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Helle Werner Madsen, Jette Rasmussen og Heidi Eskildsen er uddannede sygeplejersker og kliniske vejledere. De varetager den kliniske undervisning, den kliniske vejledning og bedømmelse. Afdelingen ledes af assisterende områdeleder Birgitte Krusell. Hun er uddannet sygeplejerske og har lederuddannelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole Helle. Krav vedrørende klinisk pensum Sidst redigeret: af 6

6 Bache, M. & Østerberg, B. 2005, At være i verden med kronisk sygdom, 1. udgave, 1. oplag edn, Dansk Psykologisk Forlag, Virum. Dalum, P., Sonne, T.F. & Davidsen, M. 2000, At tale om forandring - en bog om sundhedsadfærd og motiverende samtaleteknik, Sundhedsstyrelsen (Tobaksskaderådet), Kbh. Fredens, K., Johnson, T.J. & Thybo, P. 2011, Sundhedsfremme i hverdagen : få mennesker du møder til at vokse, 1. udgave, 1. oplag edn, Munksgaard Danmark, Kbh. pp , 37-74, , , Jørgensen, S.J. 2005, Kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsen, Kbh. Langhoff, P. 2005, Guide til - Lær at leve med kronisk sygdom, 1. udgave, 1. oplag edn, Sundhedsstyrelsen, Kbh. Rehabiliteringsforum Danmark & MarselisborgCentret 2004, Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret, Århus. pp Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det er en forudsætning for at kunne indstille dig til den kliniske prøve, at du har opfyldt deltagelsespligten og gennemført nedenstående planlagte studieaktivitet. Formelt er der tilrettelagt 2 timers ugentlig vejledning til hver studerende. Al vejledning tager udgangspunkt i den studerendes erfaringer med læringsprocesser. De studerende tilbydes endvidere daglig vejledning / refleksion i en uformel struktur. Afhængig af forløbet råder afdelingen over muligheder for særlig pædagogisk intervention. Deltagelsespligt og den planlagte studieaktivitet Deltagelsespligt og studieaktivitet på modul 6 indebærer, at du: Deltager i og er forberedt ved planlægningssamtalen, som finder sted i løbet af de første 2 uger (jf. eportfolio) Udarbejder en individuel klinisk studieplan, hvor du i samarbejde med den kliniske vejleder planlægger og dokumenterer studier med sygeplejefænomener, sygeplejefaglige opgaver, og kliniske metoder (jf. eportfolio) Deltager i fastlagte ugesamtaler Den planlagte studieaktivitet på modul 6 afvikles som seminar. Det skriftlige oplæg, der danner baggrund for seminaret, er en beskrivelse af en autentisk, betydningsfuld situation fra praksis. Det skriftlige oplæg skal indeholde en mindre litteratursøgning (min. 1-2 artikler). Udarbejde fastlagt studieaktivitet i afdelingen. Erhverver indblik i pensum og dokumenterer den selvvalgte del af pensum Deltager i den afsluttende evalueringssamtale og har sendt modulets evalueringsskema til skolen Seneste dato for godkendelse af din studieaktivitet offentliggøres på holdets modulwebsted på studienettet. Blanketten med godkendelse af studieaktivitet sendes til afsnittet og returneres til sygeplejerskeuddannelsens sekretariat. Bedømmelse Med henblik på at få godskrevet modulets teoretiske og kliniske ECTS point skal du ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern klinik prøve. I prøven vurderes om du har nået målene for prøven. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes. Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier. Sidst redigeret: af 6