Modul 11 eksamensprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modul 11 eksamensprojekt"

Transkript

1 Modul 11 eksamensprojekt VOKSNE UDSATTE OG VOKSNE MED HANDICAP 6. semester Antal anslag: Gruppe C2 Navn Studienummer Underskrift Sofie Thomasen Lelian Al-kohali Mette H. Nielsen Jesper Eriksen Karl C. Stenkær

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Del 1 - Beskrivelse, analyse og vurdering En kort beskrivelse af den organisatoriske kontekst for sagsarbejde og foranstaltninger Organisatoriske kontekst Foranstaltninger En generel beskrivelse af den valgte målgruppe og målgruppens problemer PTSD Handicap Misbrug En specifik beskrivelse af den eller de valgte personer og deres sociale problemer Specifik beskrivelse af den valgte person - Bo Socialfaglig analyse og vurdering med inddragelse af teori og anden faglig viden Socialfaglig analyse Vurdering Gældende ret og socialrådgiverens handlemuligheder i relation til de beskrevne problemer Handlemuligheder Del 2 - Indsats og opfølgning Faglige begrundelse, herunder retlige præmisser for valget af foranstaltninger Begrundelse

3 2.2 Plan for iværksættelse af indsats/foranstaltning, borgerinddragelse og kommunikative overvejelser Gennemførelse af handleplan Borgerinddragelse Kommunikative overvejelser Forventet virkning, opfølgning af evaluering af foranstaltning Forventet virkning Del 3 - Refleksioner Refleksioner over de politiske, økonomiske og organisatoriske rammers betydning for indsatsen/foranstaltningen NPM og BUM-model Der kan reflekteres over etiske dilemmaer i relation til casen og målgruppen Etik Der kan reflekteres over den kommunikative tilrettelæggelse og inddragelse af casens målgruppe Magtperspektiv Italesættelse af observationer Samtalestruktur og forberedelse Afslutning Litteraturliste

4 Indledning Vi har i denne modulopgave valgt at lave en case om en person med flere komplekse problemstillinger. Vi har valgt, at casen omhandler en person, der er sygemeldt og modtager sygedagpenge, men det viser sig samtidig, at personen har brug for yderligere hjælp. Dette har vi gjort, da der på dette modul sættes fokus på udsatte voksne med handicap og dermed har vi ligeledes gjort brug af serviceloven. Vi vil bruge vores viden fra modulet til at agere som en koordinerende socialrådgiver, for at give et indblik i en tværfaglig sagsbehandling for en person med komplekse problemer. Vi vil vise, at der er mulighed for at iværksætte flere foranstaltninger, for at bedre en persons vilkår, og samtidig vise, at det ofte er nødvendigt for at lave en helhedsorienteret indsats. Vi er dog bevidste om, at selvom vi agerer koordinerende socialrådgiver, ikke i praksis normalt kan tage beslutninger om foranstaltninger i de forskellige forvaltninger, hvilket vi har lov til i denne opgave. 4

5 Del 1 - Beskrivelse, analyse og vurdering I denne del vil vi komme ind på den organisatoriske kontekst for sagsarbejdet samt foranstaltninger. Vi vil også lave en generel beskrivelse af den valgte målgruppe og målgruppens problematikker, samt en specifik beskrivelse af den valgte person og dennes sociale problemer. Med udgangspunkt i beskrivelsen, har vi udarbejdet en socialfaglig analyse samt vurdering med inddragelse af teori og anden faglig viden. Sidst har vi taget afsæt i gældende ret samt socialrådgiverens handlemuligheder i relation til de beskrevne problemer. 1.1 En kort beskrivelse af den organisatoriske kontekst for sagsarbejde og foranstaltninger For at besvare dette punkt, vil vi komme ind på opbygningen af Aalborg Kommune og herunder de forskellige forvaltninger, som vores projekt omhandler. Vi vil ligeledes kort beskrive New Public Management samt BUM-modellen, da det vil være med til at danne grundlag for vores besvarelse af del 3. Til sidst i besvarelsen, vil vi komme ind på hvilke foranstaltninger, vi vil tildele Bo i forbindelse med vores case Organisatoriske kontekst Aalborg Kommune er opbygget således, at der er 7 forvaltninger, hvoraf Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen samt Handicapforvaltningen er to af dem. Under Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen ligger Jobcentret som har ansvaret for sygedagpengeområdet, hvilket vi i vores opgave har valgt at beskæftige os med. Vi har ligeledes valgt at beskæftige os med Handicapforvaltningen, idet det blandt andet er her Serviceloven forvaltes, og Bo har ret til forskellige foranstaltninger fra denne lov. Vi har valgt også at beskrive kommunens opbygning gennem New Public Management, herefter kaldet NPM, der kom til Danmark i starten af 1980 erne. NPM stammer fra den private sektor og formålet er at effektivisere forvaltningsarbejdet. NPM er et begreb, der bruges til at beskrive de mange reformændringer, de seneste år har budt på. NPM er en resultatbaseret styrelsesform, der har fokus på ledelse og markedsstyring af den offentlige servicelevering. Det betyder, at NPM sætter fokus på, at ledelsen skal forbedres, og at de skal have mulighed for at blive inspireret af den private sektor samt presset fra brugerne for at opnå bedre resultater. I forbindelse med indførelsen af NPM, er der kommet mere fokus på resultatvurderinger, hvilket udføres gennem evaluering, regulering og kontrol (Greve, 2012). Som en følge af NPM er der blevet udviklet flere forskellige arbejdsmodeller, der skal gøre kommunen mere effektiv. Dette er blandt andet BUM-modellen. Bum-modellen er udviklet ud fra en forståelse af at de frie markedskræfter skærper konkurrencen mellem de forskellige udbydere, dette skulle angiveligt medføre at prisen på serviceydelser falder 5

6 generelt og kvaliteten øges. Den grundlæggende tanke er at hvis staten selv skulle have produceret ydelsen så ville prisen være uhensigtsmæssig høj, da markedskræfterne ikke kan gøre sig gældende i et lukket system. Staten køber derfor serviceydelser fra både offentlige og private leverandører, disse konkurrerer om kontrakter på serviceydelser til borgeren, dette kaldes bestiller-udførermodtager-modellen, den såkaldte BUM-model (Bundesen, Hansen, & Klitmøller, 2011) Foranstaltninger For at afhjælpe mennesker med funktionsnedsættelse, har kommunalbestyrelsen pligt til at sørge for tilbud om gratis rådgivning jf. 12 i Serviceloven. Derudover skal kommunalbestyrelsen jf. 85 i Serviceloven tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Jf. 101 i Serviceloven har mennesker med et misbrug mulighed for at komme i behandling. Kommunalbestyrelsen skal nemlig tilbyde behandling til stofmisbrugere seneste 14 dage efter en person har henvendt sig til kommunen. Man har mulighed for, jf. 101 stk. 4, at vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Der er også mulighed for at iværksætte foranstaltninger efter Servicelovens 104, hvis der er behov for aktivitets- eller samværstilbud. Når der ydes hjælp efter Servicelovens 141, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Handleplanen skal angive formålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen og andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. 1.2 En generel beskrivelse af den valgte målgruppe og målgruppens problemer Følgende afsnit er en beskrivelse af målgruppen og målgruppens livsbetingelser. Vi vil blandt andet komme ind på, hvad PTSD er og hvilke konsekvenser dette kan have, idet vores case blandt andet omhandler PTSD lignende symptomer. Vi vil også lave en kort beskrivelse af, hvad det vil sige at have et handicap samt misbrug. Til sidst i besvarelsen af dette punkt, kommer vi ind på social isolation, hvilket et handicap kan medføre. 6

7 1.2.1 PTSD Personer der har været udsat for stressfulde, belastende livsomstændigheder, manglende socialt netværk samt barndomstraumer, kan have større risiko for at blive diagnosticeret med PTSD. Nogle af de problemstillinger, vores case omhandler, kan medføre en svækket resiliens, hvilket kan betyde, at et alvorligt traume kan udvikle sig til PTSD (Simonsen & Møhl, Grundbog i psykiatri, 2010). Personer med PTSD kan opleve følgende: Flashbacks/mareridt medvirker til genoplevelse eller genskabelse af de følelser som traumet 1 forårsagede. Vedkommende oplever stærkt ubehag i situationer, hvor der forekommer personer eller andet som leder tankerne hen på den traumatiserende oplevelse. Undgåelsesadfærd imod alt der kan minde om traumet. Søvnproblemer, vrede, irritation, koncentrationsbesvær, sammenfaren, usædvanlig vagtsomhed Handicap Et handicap kan ofte være forbundet med begrænsede muligheder for livsudfoldelse, hvilket ofte begrundes med, at der kan være begrænset mulighed for valg af uddannelse og jobmuligheder efterfølgende. I forhold til en person uden handicap, er der derfor en øget risiko for at en person med handicap vil opleve sociale problemer. Handicappede personer modtager oftere lave sociale ydelser, hvilket kan medføre fravalg af materielle goder samt deltagelse i sociale sammenhænge. Det lave ydelsesniveau kan derfor medvirke til at de handicappede fastholdes i det nederste lag af samfundshierarkiet (Stine Grønbæk Jensen, 2010). Man har gennem lovgivningen forsøgt at kompensere handicappede, det ses blandt andet i nedenstående uddrag; Uddrag fra Handicapkompensationsloven 1 Oplevelsen af hvad der kan beskrives som traumatiserende, er individuel. Selv et lettere traume kan medføre PTSD hos et menneske med en ringere grad af resilens. 7

8 3. En person, der på grund af et handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, har fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v. og tilladelse til taxikørsel, hvis vedkommende er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere. 4. Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand Misbrug Ifølge ICD-10 omtales misbrug som skadeligt brug: Et brugsmønster af et psykoaktivt stof, som medfører, at helbredet skades. Skaden kan være fysisk (som ved hepatitis efter injektionsmisbrug) eller psykisk (for eksempel episoder med depression efter svært drikkeri) (Pedersen, 2005): Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd). Skaden klart påviselig. Varighed mindst 1 måned eller gentagne gange inden for 1 år. Afhængighedssyndrom udelukkes, og det udelukkes ligeledes, at der er tale om psykisk eller adfærdsmæssig lidelse eller forstyrrelse uspecificeret fremkaldt af alkohol eller andre rusmidler (Pedersen, 2005). Når der er tale om et misbrug, er der forskellige risici for psykiatriske følgetilstande. Eksempelvis er der, ved misbrug af hash, risiko for at udvikle afhængighedssyndrom, forgiftning, abstinenstilstand, angsttilstand, søvnforstyrrelse eller for skadeligt brug. (Simonsen & Møhl, Grundbog i psykiatri, 2010). 1.3 En specifik beskrivelse af den eller de valgte personer og deres sociale problemer I dette afsnit har vi lavet en beskrivelse af Bo, som vores case omhandler. Vi har valgt at indhente en psykiatrisk speciallægeerklæring til brug senere i opgaven. Sidst i besvarelsen har vi beskrevet Bos sociale problemstillinger Specifik beskrivelse af den valgte person - Bo Vi er kommet i kontakt med Bo Hansen, der er 38 år gammel og bor alene i en lejlighed i Aalborg Øst. Bo har været på dagpenge i knap to år, 1. maj 2015 er det 2 år siden og dermed står han til at falde ud af dagpengesystemet. Bo blev fyret fra sit sidste job i en mindre elektronikvirksomhed, idet 8

9 han ikke kunne møde stabilt og havde flere sygdomsperioder. Bo har på nuværende tidspunkt været sygemeldt i 16 uger. Der har været anmodet og modtaget en attest til opfølgning i hans sygedagpengesag ved egen læge. I denne attest fremgår det, at Bo lider af flere uspecifikke psykiske symptomer, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at få en faglig vurdering af Bos psykiske problemstillinger. Vi har valgt at anmode om en psykiatrisk speciallægeerklæring, som skal belyse omfanget af disse psykiske problemstillinger og om, hvorvidt der er brug for udredning via Psykiatrisk Sygehus i Aalborg. I psykiaterens vurdering er det fastslået, at denne har en klar formodning om PTSD og Bo anmodes derfor om at kontakte egen praktiserende læge, med henblik på henvisning til Psykiatrisk Sygehus. Bo har udover symptomer på PTSD også en fysisk lidelse. Bos ene ben er amputeret, og han har derfor behov for støtte i hjemmet. Bo lider også af et hashmisbrug, hvilket Bo ligeledes behøver hjælp til at komme ud af. På baggrund af misbruget, behovet for støtte i hjemmet samt et behov for støtte til aktiviteter i fritiden, udarbejdes der en handleplan for Bo. Handleplanen vil tage udgangspunkt i denne redegørelse af Bos situation, hvorfor vi tilstræber en præcis og omhyggelig beskrivelse, således at han kan få en helhedsorienteret støtte og vejledning. Bos baggrund Bo er opvokset i Vejgaard i Aalborg ved sin mor, der havde et alkoholmisbrug. Bo og hans lillebror Peter var ofte overladt til sig selv om aftenen, hvilket betød, at Bo måtte tage sig af Peter. Moderen kom ofte fuld hjem, hvilket gjorde Bo meget utryg. Han kunne ikke få hjælp til sine lektier i hjemmet og måtte sørge for de praktiske gøremål, da moderen ofte sov om dagen. Moderens forsørgelsesgrundlag var førtidspension på grund af en rygskade, hun som ung pådrog sig under arbejdet på Aalborg Eternitfabriks lager. Bo havde et godt forhold til onklen Bjarne, som ejer en pladebutik i Vejgaard. Bjarne tog sig nogle gange af Bo og hans bror Peter, når moderen havde overladt børnene til sig selv. Bo har en folkeskoleeksamen fra Vejgaard Østre Skole, hvor han gik indtil 10. klasse, hvorefter han fik arbejde i Bjarnes pladebutik. Bo blev som 18-årig indkaldt som værnepligtig og kom derefter på kontrakt. Han har siden været på flere internationale missioner. I 2005 hvor han var udsendt til Afghanistan, blev det køretøj han var passager i, ramt af en vejsidebombe. Dette resulterede i, at Bo blev hårdt såret, herunder hans højre ben, som måtte amputeres over knæet. Bos militære karriere sluttede, og han kom til at sidde i rullestol. Bos fysiske handicap er naturligvis en stor del af hans liv. Han har indtil for to år siden klaret sig på det ordinære arbejdsmarked på trods af det amputerede ben, og han har nydt godt af onklens gode forbindelser i det lokale erhvervsliv. Bjarne skaffede Bo et job, hvor han reparerede elektronisk udstyr såsom telefoner og computere. De senere år har Bo været plaget af søvnbesvær og mareridt, der bliver ved med at tage ham tilbage til ulyk- 9

10 ken i Afghanistan. I sine vågne timer får Bo flashbacks. Stærke vredesudbrud er også blevet en del af hans identitet, hvilket har gjort, at han har mistet forbindelsen til Bjarne, da Bo truede ham på livet. Bo har ligeledes ingen kontakt til broderen Peter. Bo udviklede sideløbende med sit job et forbrug af hash. Dette misbrug har medvirket til, at han ikke har været i stand til at passe sit arbejde, hvorfor han er blevet opsagt. Bos vredesudbrud gør, at han har det bedst, når han er skæv, idet han føler sig afslappet. Bo har opbygget en så stor tolerance overfor stoffet og skal nu have en betydelig mængde for at opnå effekt af det. Bo har aldrig fået hjælp efter sin ulykke i Afghanistan, som han udtrykker: Det brugte man ikke dengang. Hans misbrug eskalerede for alvor efter at have mistet en god soldaterkammerat, der døde i Irak under en udsending. Bo synes også at symptomerne blev værre derefter. Han er meget alene og isolerer sig i sin lejlighed, hvor han kun kommer ud for at handle ind eller købe stoffer. Dette betyder at hans netværk er skrumpet ind til at være ikkeeksisterende. Bo har på nuværende tidspunkt ikke lyst til andet end blot at sidde hjemme. Bo er afvisende overfor, at hans hashmisbrug skulle have indflydelse på hans fyring fra sit sidste job. I stedet mener Bo at dette skyldes diskrimination på grund af det fysiske handicap. Han bryder sig ikke om være i sociale sammenhænge og føler sig utryg i store forsamlinger af mennesker. Bo er skolet i forsvaret og der klarede man sig selv. Bo er af samme grund aldrig blevet mentalt udredt, da han har nægtet at modtage hjælp og vejledning fra nogen. Kun Bjarne har kunnet komme ind på livet af ham, men Bo lukkede af, når talen faldt på hans opvækst og ulykken i Afghanistan. Bo er stadig afvisende over for den diagnostiske tilgang og mener ikke, at han har brug for at få stillet en diagnose og eventuelt blive fyldt med medicin. Bo er dog blevet udredt af Handicapforvaltningen for sit fysiske handicap, da han skulle have økonomisk hjælp til udarbejdelse af benprotese, speciel indrettet bil og installeret hjælpemidler i sit hjem. Bo fortæller, at han har svært ved at få sin økonomi til at hænge sammen på dagpenge og frygter endnu mere for sin situation, når hans sygedagpengeperiode og dagpengeperiode udløber. Han udtrykker stor utilfredshed med den nedskårne sygedagpengeperiode og føler sig konstant presset af systemet. I forbindelse med udredningen af Bo, er der taget kontakt til hans praktiserende læge og indhentet lægeattest fra denne. Der er ligeledes indhentet en speciallægeerklæring, som ligger til grund for Bos udredning af de PTSD lignende symptomer på Psykiatrisk Sygehus samt misbruget. Det er kun speciallægeerklæringen vi har valgt at bruge, da denne har den største relevans i forhold til vores opgave. 10

11 Anmodning om psykiatrisk speciallægeundersøgelse Der tale om en 38-årig mand bosat i Aalborg med første sygedag d på grund af hash misbrug og psykiske problemer. Bo blev som 18-årig indkaldt som værnepligtig og kom derefter på kontrakt i forsvaret. Bo har flere internationale missioner bag sig, hvoraf den seneste var i Afghanistan tilbage i Her var han passager i et køretøj som ramte en vejsidebombe, hvilket resulterede i, at Bos ben måtte amputeres over knæet. Idet Bo nu var afhængig af en kørestol, stoppede hans karriere i forsvaret. Bo har indtil for to år siden klaret sig på det ordinære arbejdsmarked, og han har arbejdet med reparationer af diverse elektronisk udstyr. Bo bor alene i sin lejlighed og har ikke nogen væsentlige sociale relationer tilbage. Bo oplyser, at han ikke bryder sig om sociale sammenhænge, idet han føler sig utryg, når han er blandt mange mennesker. Bo har desuden mistet forbindelse til vigtige relationer i hans familie, på grund af kraftige vredesudbrud. Bo beskriver, at han i hans vågne timer får flashbacks fra ulykken, og at han desuden er plaget af mareridt, der omhandler samme begivenhed. Bos hashmisbrug eskalerede da en soldaterkammerat mistede livet under lignende omstændigheder under en udsending til Irak. Bo oplyser at han føler sig presset af systemet, idet sygedagpengeperioden er reduceret til 22 uger. Han er desuden bekymret for, hvordan han skal ernære sig, når han ikke længere har mulighed for at modtage sygedagpenge, idet hans dagpengeret hos a-kassen snart er opbrugt. Der ønskes derfor stillingtagen til følgende spørgsmål: En beskrivelse af den aktuelle situation, diagnose og evt. behandlingsmuligheder Hvordan vurderes prognosen, er her tale om en varig psykisk lidelse? Er der varige skånehensyn i forhold til arbejdsevnen, i så fald hvilke? Er der særlige skånehensyn, der skal tages i en evt. kommende virksomhedspraktik? Psykiatrisk speciallægeerklæring - konklusion Ved undersøgelsen i dag findes Bo stemningsneutral, men ængstelig, anspændt, vagtsom og med både emotionel ustabile, ængstelige og aggressive personlighedstræk. 11

12 Diagnostisk er der holdepunkter for: - Forstyrrelse af personlighedsstrukturen - Mistanke om posttraumatisk stresstilstand (PTSD) Der er tale om betydelige psykiatriske problemstillinger på trods af, at jeg dog er usikker på omfanget af PTSD diagnosen. Han har overdreven vagtsomhed og udviser aggressive tendenser, og det er utvivlsomt, at de beskrevne personlighedstræk har invalideret ham gennem de senere år, og gjort det svært for ham at opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hans funktionsniveau er moderat påvirket som følge af ovenstående problemstillinger som må beskrives som varige, men med behandlingsmuligheder. Jeg har derfor tilrådet ham, at han via egen læge henvises til en psykiater med henblik på vurdering af omfanget af PTSD. Der skønnes endvidere, at omfanget af Bos personlighedsforstyrrelser vil aftage, såfremt hans hashmisbrug behandles eventuelt gennem et behandlingsforløb der kombinerer individuel psykoterapi med medicinsk behandling. Jeg vil foreslå, at han via egen læge henvises til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Psykiatrisk Sygehus i Aalborg med henblik på terapeutisk tilbud og efterfølgende påbegynder ambulant misbrugsbehandling. Afhængig af om han påbegynder behandlingsforsøg for PTSD, kunne et forsøg med angstdæmpende behandling også overvejes. Efter min vurdering er der tale om en komorbid tilstand med samtidige tegn på forstyrret personlighedsstruktur og PTSD. Det er vanskeligt at vurdere prognosen da han i øjeblikket ikke er i behandling. Jeg kan således ikke på nuværende tidspunkt udtale mig om, hvorvidt der er varige skånehensyn i forhold til arbejdsevnen. Det vurderes ikke, at Bo på nuværende tidspunkt kan varetage en praktik i virksomhed, men på sigt kan dette eventuelt være en mulighed. Hvis dette bliver aktuelt, er der tale om skånehensyn i form af en meget forsigtig stigende arbejdstid, stor kollegial og ledelsesmæssig støtte, overskuelige arbejdsopgaver i et roligt miljø med kun få kontakter til andre. Med venlig Hilsen Psykiater // Erik Nyrup 12

13 1.4 Socialfaglig analyse og vurdering med inddragelse af teori og anden faglig viden I denne del af opgaven, vil vi inddrage vores case og ovenstående beskrivelse for at koble teori til Bos livssituation. Dette vil vi gøre for at opnå en helhedsorienteret viden om, hvad der ligger til grund for Bos situation og sociale problemer. Analysen bruges herefter til at vurdere, hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes Socialfaglig analyse Der er ofte flere ting forbundet med, hvorfor en borger er endt i en livssituation med komplekse problemer. Eksempelvis kan isolation udspringe af forskellige årsager, herunder kan det blandt andet skyldes psykisk lidelse, misbrug eller sorg. Det er derfor sjældent entydigt, hvad den udsatte borgerens komplekse problemer skyldes. Som socialrådgivere er det vores opgave at se helhedsorienteret på borgerens liv og sociale problemer, for at yde den mest hensigtsmæssige støtte og hjælp. Ved hjælp af Axel Honnets anerkendelsesteori, vil vi i denne del få skabt et helhedssyn på Bos situation, med fokus på de allerede beskrevne sociale problemer. Axel Honnets anerkendelsesteori er relevant i forhold til relationer, netværk og identitetsdannelse. Teorien har tre fokuspunkter, og det er vigtigt for individet at opnå anerkendelse indenfor alle tre sfærer. Anerkendelsen er vigtig for individet i forhold til selvtillid og identitetsdannelse (Harder & Nissen, 2011) Anerkendelsesteoriens opdeling: 1. Den private sfære: kærlighedsforholdet til familie og venner. 2. Den retlige sfære: gensidig anerkendelse af legitime krav og rettigheder. Herunder kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber. 3. Den solidariske sfære. Anerkendelse som værende et unikt individ i et fællesskab. I det følgende vil vi uddybe, hvordan de tre sfærer ser ud i forhold til Bos nuværende situation med yderligere teorier, for at opnå en større dybde i forståelsen af Bos problemstillinger. Den private sfære: Som nævnt i beskrivelsen har Bos opvækst været præget af omsorgssvigt, idet han har manglet moderen som den primære omsorgsperson samt en faderrolle. Ifølge Bowlbys tilknytningsteori har tilknytning i barnets opvækst en væsentlig betydning for barnets udvikling. Bowlby mener, at bar- 13

14 net kan danne forskellige former for tilknytning til den primære omsorgsperson, hvor tilknytningsformerne deles op i sikker tilknytning og ængstelig tilknytning. Under den ængstelige tilknytning, findes undvigende ængstelig tilknytning og ambivalent ængstelig tilknytning (Hart, 2008). I forhold til Bos opvækstvilkår er det relevant at uddybe den ambivalente ængstelige tilknytning. Bowlby definerer den ambivalente ængstelig tilknytning som følge af inkonsekvent adfærd overfor barnet. Generelt siges det, at ambivalent ængsteligt tilknytning øger sandsynligheden for, at barnet danner en usikkerhed til mennesker og omverden. Det kommer til udtryk hos barnet/den voksne som social isolation eller social angst. Bowlby mener endvidere, at et barn med utrygt/ambivalent tilknytningsmønster, har større risiko for at blive ramt af kompliceret sorg (Axelson, 2011) hvilket kan være tilfældet i Bos livshistorie. Bo kan være ramt af sorg efter tabet af sin soldaterkammerat, hvilket tilsyneladende kommer til udtryk ved at Bo begynder at isolere sig fra det sociale fællesskab. Derudover føler Bo sig usikker på sine omgivelser, han færdes ikke længere med andre mennesker, og er begyndt at isolere sig i sin lejlighed, hvor hash er blevet en del af Bos hverdag. Med fokus på Bos PTSD lignende symptomer, kan tabet af soldaterkammeraten være med til at aktivere de traumatiske oplevelser, Bo har fra sin udsendelse i Afghanistan. Idet Bo ikke har fået psykologisk eller psykiatrisk hjælp efter hjemkomsten, kan symptomerne være uforståelige for Bo. Det kan være ubevidst for Bo at symptomerne er forbundet med en eventuel PTSD diagnose. Mange af de PTSD lignende symptomer ses tydeligt i Bos liv, eksempelvis har Bos liv de senere år været plaget af søvnbesvær og mareridt, der bliver ved med at tage ham tilbage til ulykken i Afghanistan. I sine vågne timer får han flashbacks og kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor han overlevede, når hans kammerat år senere mister livet i en lignende ulykke. Stærke vredesudbrud er også blevet en del af hans identitet, og dette har gjort, at han har mistet forbindelsen til Bjarne, da han har truet ham på livet. Bo har ligeledes ingen kontakt til broderen Peter. Eksemplerne tyder på, at Bo måske har fået PTSD efter de traumatiske oplevelser fra sin udsendelse til Afghanistan, som først nu kommer til udtryk, da traumerne aktiveres ved, at han mister soldaterkammeraten, hvilket i væsentlig grad har en indflydelse på Bo. Bo søger ikke selv hjælp til udredning af disse symptomer, han vælger i stedet at isolere sig og øge forbruget af hash. 14

15 I forhold til Bos kærlighedsforhold og nære relationer ses det, at det særligt er efter tabet af sin soldaterkammerat, at Bos livsmønster bliver destruktivt. Idet Bos private netværk nu er minimalt eller ikke eksisterende, bliver det svært for ham at opnå anerkendelse i den private sfære. Det kan få betydning for hans selvværdsfølelse og tillid til andre mennesker. Den retslige sfære: Ifølge Elm Larsen (Larsen, 2007) vil Bo være i risikogruppen for at blive ekskluderet fra samfundet. Der er flere risikofaktorer, som er medvirkende til, at Bo kommer i en udsat position. De risikofaktorer der er med til at sætte bo en i udsat position er hans opvækstvilkår og tilknytningsmønster, manglende uddannelse, det erhvervede handicap, arbejdsløshed, misbruget og en eventuel psykisk diagnose. I følgende afsnit vil vi have fokus på Bos fysiske og psykiske handicaps for at belyse, hvordan en funktionsnedsættelse kan medvirke til, at et menneske bliver udsat i forhold til udvikling af sociale problemer. Funktionsnedsættelserne gør at Bo bliver afvigende i forhold til samfundets normer. Det fysiske handicap kan gøre det besværligt at komme rundt og færdes i samfundet. Derfor kan handicappet resultere i ensomhed og isolation. En erstatning for deltagelse i samfundet kan derfor blive at opsøge nye miljøer, eksempelvis misbrugsmiljøer (Larsen, 2007), hvorfor vi ser det relevant at inddrage stigmatisering. Teorien om stigmatisering giver en interaktionistisk synsvinkel og forståelse af de processer der sker via stigmatiseringen. I praksis er teorien relevant, idet stigmatisering er en stor barriere for at komme sig over en sindslidelse eller et handicap og for at opnå større livskvalitet (Lihme, 2008). Teorien fokuserer på afvigelse fra det normale. Denne afvigelse bestemmes af fællesskabet omkring individet, men en stigmatisering fra det normale kan kun finde sted, hvis individet selv påtager sig stigmaet. Når individet har påtaget sig stigmaet og bliver bevidst om det afvigende, bliver konsekvensen ofte en følelse af usikkerhed og adskillelse fra andre (Lihme, 2008). I Bos tilfælde kan der være tale om et stigma på baggrund af forskellige faktorer, eksempelvis PTSD diagnose, det fysiske handicap og misbruget. Det kan antages, at Bo har påtaget sig stigmaet og bliver bevidst om det afvigende, og konsekvensen bliver en følelse af usikkerhed og adskillelse fra andre. Bo reagerer ved at trække sig fra samfundet og fællesskabet. Ifølge Bo er begrundelsen for sin fyring fra det tidligere job, at han blev diskrimineret på grund af sit fysiske handicap. Derudover har Bo en stærk modvilje for at blive mentalt udredt, da han er afvisende over for den diagnostiske tilgang. Dette 15

16 kan være angstprovokerende for Bo, idet stigmatisering ofte kan være forbundet med blandt andet en psykisk lidelse, hvilket Bo tilsyneladende er bevidst om. Bos funktionsnedsættelser får en betydning for ham, idet han ikke føler sig anerkendt inden for deltagelse i sociale fællesskaber. Misbruget tiltager inden han bliver fyret fra sit arbejde, da han er begyndt at føle sig utilstrækkelig. Fyringen betyder, at Bo mister den retlige sfære. Inden ulykken deltog Bo også i kulturelle sammenhænge gennem fodbold, men hans funktionsnedsættelse gør, at han ikke selv kan spille mere, hvorfor han har valgt at trække sig fra træningen og det sociale sammenhold i klubben. Det betyder, at Bo isolerer sig og ikke opnår anerkendelse fra kulturelle og arbejdsmæssige sammenhænge længere. Bos arbejde var det eneste fællesskab, han deltog i efter sin ulykke. Den solidariske sfære: Misbruget og isolation kan forklares som en destruktiv copingstrategi (Axelson, 2011). Ved kompliceret sorg ses ofte psykosociale symptomer, som kan udvikle sig til blandt andet depression og misbrug, samtidig er det karakteristisk at undgå sociale kontakter. Som beskrevet i casen trækker bo sig, og hans misbrug er eskaleret efter fyring og tabet af sin ven. Bos misbrug kan fungere som selvmedicinering i forhold til både hans psykiske symptomer, men også hans sorg. Misbruget gør det problematiske at skelne, om de symptomer Bo har, er PTSD lignende symptomer eller om det udelukkende skyldes misbruget, hvilket har betydning for udredning og dermed behandling. Bos PTSD lignende symptomer, kan sidestilles med sorgens psykiske og fysiske udtryk, såsom angst, usikkerhedsfølelse, manglende koncentrationsevne, søvnløshed, diffuse smerter og træthed. Hvis casen ses ud fra en systemteoretisk vinkel, vil en sorgproces påvirke omgivelserne og relationerne for Bo. Samtidig kan sorgreaktioner udløses ved sygdom og tab af arbejdsevne (Axelson, 2011). Bo begynder at udvikle et misbrug, mens han er i arbejde. Det kan forklares ud fra, at han begynder at føle sig utilstrækkelig i forhold til sine arbejdsopgaver. Utilstrækkelighedsfølelsen kan dermed være medvirkende til, at han trækker sig fra sociale sammenhænge og isolerer sig. Fra det systemteoretiske perspektiv vil Bos sociale problemer have en sammenhæng og dermed påvirke hinanden. Det betyder, at anerkendelse i den solidariske sfære ligeledes er påvirket af den manglende anerkendelse og selvværdsfølelse i de øvrige sfærer. Bo føler sig utilstrækkelig og trækker sig fra sociale sammenhænge. Bos livsmønster er præget af PTSD lignende symptomer, misbrug og sorg, og den manglende anerkendelse kan hænge sammen med hans fastlåste og destruktive adfærd. 16

17 1.4.2 Vurdering På baggrund af ovenstående analyse, som har givet et overblik over Bos problemstillinger, er det nu muligt for os, at vurdere hvilke behov og støtte Bo vil have brug for. Vi vurderer, at bo har behov for støtte til at indgå i sociale fællesskaber og eventuelt genoprette netværk til familie og venner fra fodboldklubben, med det formål at opnå anerkendelse og oprette eller genfinde sin identitet. Idet Bos problemer er komplekse og kræver forskellige indsatser, vil støtten til bo opstå mellem flere snitflader. Herunder er sundhedssektoren og socialsektoren, da der er tale om både en fysisk og en eventuel psykisk funktionsnedsættelse. Det bliver derfor socialrådgiverens opgave at arbejde tværprofessionelt og koordinerende i forhold til de aktører, som er involveret, hvilket er centralt, netop for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats for borgeren. Servicelovens formålsparagraf bygger på, at personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har lige ret til deltagelse. Definitionen af handicap fra serviceloven har betydning for, hvornår en person er berettiget til hjælp. Mennesker med usynlige funktionsnedsættelser er særligt sårbare, og de mangler ofte ressourcer til at få den nødvendige hjælp og forståelse fra samfundet. Ofte vil den afvigende adfærd virke uforståelig og besværlig for omgivelserne (Larsen, 2007). Derfor er Bos modvilje i forhold til at blive psykiatrisk udredt centralt for hans ret til at få den hjælp, som han har behov for. Det kan hænge sammen med, hvordan samfundssynet har større tendens til at acceptere et fysisk handicap frem for et psykisk, som ofte vil opfattes som noget fremmed og farligt. Samtidig er et fysisk handicap mindre komplekst i forhold til et psykisk handicap, da dette som ofte er en vanskelig størrelse at udrede, og yderligere vanskeligt, hvis der er et misbrug til stede. Det kan for Bo virke uoverskueligt selv at søge hjælp, idet der sideløbende med handicappet også er opstået sociale problemer. Dilemmaet om omsorgspligt og selvbestemmelsesret er derfor interessant, hvorfor vi vil komme ind på dette i næste afsnit. 1.5 Gældende ret og socialrådgiverens handlemuligheder i relation til de beskrevne problemer I dette afsnit har vi forsøgt at beskrive hvilke handlemuligheder, socialrådgiveren har i forhold til den gældende ret i relation til de beskrevne problemstillinger, vi har valgt i vores case Handlemuligheder Den nye sygedagpengereform er trådt i kraft pr. 5. januar Som beskrevet på beskæftigelsesministeriets hjemmeside (Beskæftigelsesministeriet) er formålet med reformen, at de sygemeldte sikres økonomisk tryghed under deres sygdomsforløb. Den nye visitationsmodel, jf. sygedagpengelovens 12 understøtter lovens formål, idet borgeren kategoriseres efter tre målgrupper for at sikre 17

18 den enkeltes behov for støtte til hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jf. 12 stk. 1, nr. 3 samt den ovenstående beskrivelse, analyse og vurdering, vurderes Bos sag at tilhøre kategori 3, idet en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, samt at der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats. Jf. 13d stk. 3 skal kommunen inden iværksættelsen af en indsats forelægge sagen til rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Sagen skal ligeledes behandles i rehabiliteringsteamet senest inden 4 uger fra visitationen, jf. 12. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, jf. 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Vi har dog fravalgt at vedlægge rehabiliteringsplanens forberedende del og i stedet inddraget handleplanen jf. 141 i Serviceloven. Dette har vi valgt for at undgå for meget fokus på beskæftigelsesområdet og i stedet at have fokus på social- og sundhedsområdet. Dilemmaet i forbindelse med at hjælpe Bo er, at han er modvillig i forhold til at få psykologisk eller psykiatrisk hjælp, hvilket kan få betydning for Bos behandling og fremtidsudsigter. Det kan derfor også være et vigtigt led i sagsbehandlingen, at motivere Bo samt bevidstgøre ham omkring Servicelovens relevante bestemmelser. Jf. 81 skal kommunalbestyrelsen nemlig tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Jf. 85 skal kommunalbestyrelsen ligeledes tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, hvilket Bo har behov for da han ikke selv har mulighed for at gøre rent i hjemmet. Det vil også være relevant at tilbyde Bo hjælp efter Servicelovens 101, idet kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Idet Bo har behov for støtte til socialt samvær, vil det endvidere være relevant at tilbyde Bo deltagelse i et af kommunens aktivitets- og samværstilbud jf. servicelovens 104. Hvis ikke der er mulighed for forlængelse, jf. Sygedagpengeloven 27, vil Bos sag overgå til et jobafklaringsforløb. 18

19 Del 2 - Indsats og opfølgning I denne del vil vi lave en faglig begrundelse for valget af foranstaltninger samt lave en plan for iværksættelsen af disse. Vi vil også fokusere på den forventede virkning/evaluering af foranstaltningerne samt borgerinddragelse og kommunikative overvejelser. 2.1 Faglige begrundelse, herunder retlige præmisser for valget af foranstaltninger I dette afsnit vil vi begrunde vores valg af foranstaltninger, herunder kommer vi blandt andet ind på den integrerede tilgang i et rehabiliteringsperspektiv, hvilken indeholder tre fokusområder Begrundelse Kommunalbestyrelsen i en given kommune skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne jf. 81 i Serviceloven, hvilket er med henblik på at problemer ikke forværres mv. Endvidere skal der tilbydes behandling af stofmisbrug senest 14 dage efter borgerens henvendelse til kommunen jf. 101, hvilket er aktuelt i Bos situation idet han har et misbrug. Bo henvises ligeledes til udredning i handicapforvaltningen med henblik på at få udarbejdet en handleplan efter Servicelovens 141 idet han vurderes at tilhøre personkredsen i stk. 2, nr. 1 og nr. 2. Vi vurderer også, at Bo har behov for støtte i hjemmet jf. 85 i Serviceloven samt støtte til socialt samvær, hvilket tilbydes jf. Servicelovens 104. At vi har valgt støtte i hjemmet jf. 85 i Serviceloven og ikke 83 begrundes med, at støtten efter 85 omfatter hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. I Bos situation vil det give mening at betragte de foranstaltninger der foretages, ud fra en integreret tilgang i et rehabiliteringsperspektiv. Den integrerede tilgang indeholder tre fokusområder: den problemfokuserede, den udviklingsfokuserede og den miljøfokuserede tilgang (Wilken & Hollander, 2005) Den problemfokuserede har en diagnostisk tilgang, hvor der er fokus på at få stillet en diagnose ud fra nogle observerede symptomer, og hvor man som socialarbejder eller samfund definerer dette som værende et problem. Ofte er medicinbehandling en del af løsningen i den problemfokuserede tilgang. 19

20 I den udviklingsfokuserede tilgang er borgerens eget ønske om udvikling i fokus. Det er en mere terapeutisk tilgang, hvor man ved hjælp af samtale med borgeren, støtter denne til at formulere et mål for sin udvikling og et ønske om, hvad målet er for rehabiliteringen. Den miljøfokuserede tilgang har til formål at: ( ) skabe eller opretholde et behageligt, funktionelt og så normalt bomiljø som muligt. (Wilken & Hollander, 2005). Dette sker for at kunne reducere funktionsnedsættelsen og skabe et overblik for borgeren, således at denne kan fokusere på at komme sig. Formålet er også at yde beskyttelse og tryghed for den enkelte, da man ikke kan arbejde med en utryg borger. Der er også fokus på de sociale relationer borgeren begår sig i, da disse netværk er væsentlige i et recovery perspektiv. Den integrerede tilgang indeholder elementer fra alle de tre fokusområder. I Bos handleplan er der eksempelvis fokus på hans symptomer på PTSD og disse kan behandles i et psykiatrisk forløb, hvor medicin også kan være en del af løsningen, således at Bo bliver i stand til at håndtere sine symptomer. Ligeledes er Bos misbrug også et eksempel på et problem, der kunne løses ud fra denne tilgang, hvor der kunne tages kontakt til en misbrugskonsulent og der kunne startes et forløb op for Bo. Den miljøfokuserede tilgang er eksemplificeret ved, at Bo i sin handleplan får støtte i sit hjem efter Servicelovens 85. Støtten består af hjælp til praktiske gøremål og til personlig hygiejne. Det vil sige, at Bo kan fokusere på, at få en mere overskuelig hverdag og måske få genskabt eller danne nye sociale relationer, for på denne måde at få skabt sig et netværk igen. Eksempelvis kunne støtten bestå i, at ledsage ham til møde i Veteranhjemmet i Aalborg for tidligere udsendte soldater (Dansk Veteranhjem), for på denne måde at kunne indgå i sociale relationer med andre der har været udsat for lignende ulykker som Bo. I den udviklingsfokuserede tilgang skal der i samarbejde med Bo udarbejdes mål for indsatsen for ham. Denne del er særdeles vigtig, da Bo på denne måde er medskabende af sin egen rehabiliteringsplan. Det kan på nuværende tidspunkt være svært, at sætte tidsrammer på, hvor lang man ser indsatsen fortsætte. Det ville give bedre mening, at hjælpen nedtrappes, efterhånden som målene bliver indfriet. Den integrerede tilgang er kendetegnet ved at fokusere både på borgeren og dens omgivelser. Man skal se den integrerede rehabilitering som en dynamisk proces, der kan justeres efter hvor behovet for støtte er. For eksempel om det er Bos motivation til at indfri de satte mål, der kunne fremmes ved samtale eller om der er behov for mere egentlig omsorg. Det endelige formål med processen kan være: ( ) at hjælpe brugeren med at virkeliggøre et optimalt personligt funktionsniveau, samtidig med at man støtter ham i at mestre sin sårbarhed og være en del af verden. (Wilken & Hollander, 2005). 20

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau i.h.t. Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk bistand/støtte (version 2 af september 2010) 1. Lovgrundlag og målgruppe Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse GENTOFTE KOMMUNE. Individuel bostøtte til borgere med sindslidelse og/ eller misbrug. Lov om social service 85.

Ydelsesbeskrivelse GENTOFTE KOMMUNE. Individuel bostøtte til borgere med sindslidelse og/ eller misbrug. Lov om social service 85. Ydelsesbeskrivelse Overskrift Socialpsykiatrisk Team Lov om social service 85 Leverandør Gentofte Kommune Det Socialpsykiatriske Team på Stolpegårdsvej og Broholms Alle Stolpegårdsvej 25,st., 2820 Gentofte,

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Indhold Forord... 2 Kort om veteraner... 2 Definition... 2 Baggrund... 2 Indsats for veteraner i Lyngby-Taarbæk Kommune... 3 Samarbejdsaftale med Veterancenteret...

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere