4. klasse skoleår 13/14

Transkript

1 4. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 4. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan. Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I september ligger forløbet "Energi til dagligdagen", som er et tværfagligt forløb, der anbefales til brug i uge 39, hvor Dansk Naturvidenskabsfestival løber af stablen. I 2013 er emnet "Energi til livet". Desuden har vi placeret forløbet "Webetik og digital mobning" i september måned også. Hensigten med dette tværfaglige forløb er, at eleverne skal tilegne sig viden om brugen af forskellige it-baserede værktøjer og tage stilling til nogle af de dilemmaer, som den digitale revolution har rejst. I december har vi placeret et projektarbejde. Meningen er at lade eleverne arbejde projektorienteret allerede i de mindre klasser for at imødekomme det problemløsende projektarbejde og projektopgaven i udskolingen. Vi har lagt fokus på selve arbejdsformen og de vigtige elementer og givet et forslag til dette. Det faglige felt har vi derfor ladet stå åbent, så du og dine elever har mulighed for selv at finde på et relevant og interessant fagligt område. I historieundervisningen på 4. klassetrin skal der arbejdes med elevernes kronologiske forståelse samt deres kildekritiske og analytiske evner. I årsplanen kommer eleverne omkring følgende af kanonpunkterne i Fælles Mål: Ertebøllekulturen, Tutankhamon, Solvognen, Jellingstenen, Kejser Augustus og Absalon. ene i årsplanen indeholder mange forskelligartede aktiviteter og aspekter, hvor eleverne får arbejdet med historien på forskellige måder og via forskellige undervisnings-, lærings- og erkendelsesformer. Det er vigtigt, at arbejdet i historieundervisningen inddrager historieerfaringer i og uden for skolen, og at de eksemplariske (væsentlige, vedkommende og perspektiverende) emner og temaer med problemstillinger, der arbejdes med, udfordrer hele eleven, dvs. hans/hendes intellekt, følelser og krop. I hele historieforløbet er det vigtigt at starte på den mentale proces, hvor eleverne lærer at skelne mellem den reelle levede historie i fortiden og fortællingerne om og fortolkningerne af den levede fortid i fx historiebøgerne. Det er endvidere som historielærer vigtigt at have for øje, at mennesket er både historieskabt og historiemedskabende. En god årsplan tager højde for differentiering, variation og uforudsete hændelser. August: uge Boliger gennem tiden (12-14 lektioner) Dette forløb er et temaforløb om boligen gennem tiden. Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i boligens udvikling og form, og hvad der har kendetegnet boligen gennem tiden. Samt at få Side 1 af 7

2 eleverne til at reflektere over sammenhængen mellem materielle kår og hverdagsliv. et varer august ud, hvorefter det kan fortsætte i september, hvis det kan lade sig gøre. Det forventes, at forløbet også varer hele oktober ud. September: uge Workshop - Webetik og digital mobning (3 dage) En tre-dages workshop om webetik, digital mobning og it-værktøjer. Er sat til uge 36. Energi til dagligdagen (6 lektioner) Et tværfagligt forløb mellem NaturTeknikfaget.dk og Historiefaget.dk, hvor hensigten er, at eleverne får indsigt i, hvordan sammensætningen af kosten historisk set har været bestemt af forhold som tilgængelighed, dyrkningsforhold, import og opbevaring. Det anbefales, at forløbet bruges i uge 39, hvor Dansk Naturvidenskabsfestival løber af stablen. I 2013 er emnet "Energi til livet". Oktober: uge og uge Boliger gennem tiden (12-14 lektioner) et færdiggøres fra august måned. November: uge Tema om danske monumenter og mindesmærker 2 (6 lektioner) Et forløb om de danske monumenter og mindesmærker, som er oplagt at sætte i spil i forhold til lokalhistorie. Formålet med dette undervisningsforløb er at give eleverne indblik i, hvad et monument er og hvorfor noget bliver til et monument. Første del er sat på årsplanen for 3. klasse. December: uge Projektarbejde Formålet med projektarbejdet på 4. klassetrin er dels, at eleverne lærer at kende til og arbejde med problemløsning og projektarbejde som arbejdsform i en tidlig alder, så de er klar til og behersker projektarbejdet i udskolingen. Og dels fordi arbejdsformen i sig selv kan stimulere og øve elevernes færdigheder i at anvende vigtige elementer, som indgår i projektarbejdet, som fx at opstille relevante problemstillinger, søgning af information, gruppearbejde og samarbejde, præsentationer og fremlæggelser, dokumentation m.v. De fem faser i projektarbejdet er desuden svære at lære på én gang, så derfor kan I vælge at have fokus på 1-2 af punkterne i denne omgang. Januar: uge 1-5 Arkæologens arbejde (10-12 lektioner) Formålet med forløbet om arkæologens arbejde er at give eleverne Side 2 af 7

3 indsigt i, hvordan vi finder viden om oldtiden, og de vil også få eksempler på vigtige fund, der er sket. et spænder bredt, og det vil derfor være naturligt at inddrage fagene billedkunst, håndarbejde, kristendomskundskab og sløjd. Kanonpunkterne: Ertebøllekulturen, Tutankhamon og Solvognen. Februar: uge 6 og 8-9 Hvad er tid? (4-6 lektioner) Målet med dette forløb er at give eleverne en fornemmelse af, hvad tid er. Tid kan virke meget abstrakt, især fordi opfattelsen både er kulturbestemt, men også forskellig fra person til person. Siden antikken har mennesket opdelt tiden i intervaller: I landbrugssamfund efter døgnets rytme og årstiderne, dvs. i en cirkulær tid, i det industrielle samfund efter arbejdstid og fritid, dvs. en lineær tid, og i vores moderne vidensalder i en mere kaotisk tid. Marts: uge Absalon og den katolske kirke (6-8 lektioner) Hensigten med dette forløb er, at eleverne skal arbejde med historiske begivenheder og personer i middelalderen, hvor den katolske kirke havde en stor indflydelse. Hovedvægten er på udviklingen i Danmark, men i forløbet vil eleverne også møde udenlandske begivenheder, hvor andre lande, med eller uden dansk deltagelse, har påvirket livet i Danmark. et spænder bredt, og det vil derfor være naturligt at inddrage fagene hjemkundskab og kristendomskundskab. Kanonpunktet: Absalon. April: uge og Europa (6-8 lektioner) Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene i Europa er formet ud fra mange af de samme ideer og grundtanker. Grænserne inden for Europa har ændret sig og er over tid blevet formet af krige og skiftende magtbalancer. Vi foreslår materialet under emnet Europa, som ligger under Emner på Historiefaget.dk. Det er ikke sat sammen til et decideret undervisningsforløb. Formålet kan være at give eleverne indsigt i, hvad der kendetegner den verdensdel de bor i. Samt at give dem indblik i at der både har hersket fællesskab og stridigheder op igennem historien, og at det fælles projekt EU spiller en stor rolle i dag. Maj: uge Kanondidaktik (6-8 lektioner) Eleverne skal arbejde med kanonpunkter i grupper, hvorefter arbejdet fremlægges for resten af klassen. Klassen inddeles i seks grupper. Hver gruppe skal arbejde med hver deres kanonpunkt: Side 3 af 7

4 Ertebøllekulturen, Tutankhamon, Solvognen, Kejser Augustus, Jellingstenen, Absalon. Hver gruppe skal: Finde et billede Finde et filmklip Skrive en fortælling Lave en biografi Beskrive en begivenhed, som dramatiseres De to sidste punkter må tilpasses kanonpunktet, hvis der ikke er tale om en specifik person. Juni: uge : Et liv som viking (25 lektioner) Her kommer et nyt storylineforløb om vikingetiden. Målet med forløbet er, at eleverne gennem arbejde med artikler og aktiviteter på Historiefaget.dk, Religionsfaget.dk, Danskfaget.dk og NaturTeknikfaget.dk kan leve sig ind i de udfordringer og valg, en person i vikingetiden har måttet tage. Har skolen ikke abonnement på alle portalerne, kan I tegne et prøveabonnement i perioden. Året afsluttes Der samles op på det forgangne år. Få adgang til årsplaner og undervisningsforløb Årsplaner og undervisningsforløbene på Historiefaget.dk fungerer som et tilkøbsmodul. Når modulet er købt, bliver undervisningsforløbene synlige i menuen til venstre. Kontakt Salg på abonnement@clioonline.dk eller tlf for at høre nærmere. Af Kirstine Sørensen Opdateret 27. juni 2013 Ordforklaring revolution - En helt afgørende og fundamental ændring af fx et lands styreform. Fælles Mål - Undervisningsministeriet har til alle fag i folkeskolen lavet et sæt med klare mål for, hvad eleverne skal lære i fx historie eller dansk. Disse mål gælder for alle skolerne i Danmark og hedder derfor Fælles Mål. Tutankhamon - Tutanhamon var en egyptisk farao. Han levede i perioden f.v.t.. Hans grav blev fundet i 1922 af englænderen Harward Carter. Augustus - Side 4 af 7

5 Augustus (63 f.v.t e.v.t.). Tilnavn til den romerske statsmand Octavian, Julius Caesars adoptivsøn, som tilkæmpede sig eneherredømme i Rom år 31 f.v.t. I år 27 f.v.t. tildelte det romerske senat Octavian tilnavnet Augustus, som betyder den ophøjede. Man regner i historieskrivning om Rom og Romerriget Augustus som den første kejser. Han regerede i perioden 27. f.v.t. til 14 e.v.t.. fortællingerne - Noget, som fortælles mundtligt eller skriftligt, og som beskriver et handlingsforløb, fx en roman, en novelle eller et eventyr. Formålet - Det man ønsker at opnå som resultat af en handling eller længerevarende indsats = hensigt, målsætning, sigte, øjemed og plan. lokalhistorie - Lokalhistorie er en bys eller en egns historiske udvikling. oldtiden - Den ældste historiske epoke. I Norden afsluttes oldtiden med den yngre jernalder og vikingetiden ca antikken - Antikken er en periode fra omkring 500 f.v.t. til cirka 500 e.v.t., hvor især Grækenland og Romerriget dominerede verden. årstiderne - De fire årstider er forår, sommer, efterår og vinter. Årstiderne er bestemt af jordens position i forhold til solen. På den sydlige halvkugle er årstiderne de modsatte af vores på den nordlige halvkugle. Side 5 af 7

6 kaotisk - Som i ordet kaos, der betyder, at noget er forvirrende eller tilfældigt. Europa - Europa er vores verdensdel. Europas samlede areal er km², dvs. 6,7 % af landmasserne på Jorden. Det samlede folketal er på omkring 900 millioner, hvilket er 14 % af alle mennesker i verden. Europa består af 44 selvstændige stater, hvoraf Rusland er den største målt på såvel areal som befolkning, mens Vatikanstaten i Rom er den mindste. magtbalancer - Magtbalance er en tilstand, hvor fordelingen af (politisk og militær) magt er tilstrækkelig ligelig fordelt mellem landene, så det forhindrer, at et enkelt land dominerer et eller flere andre lande. EU - Den Europæiske Union er en politisk og økonomisk union i 2013 bestående af 28 europæiske stater. Unionen blev vedtaget ved Maastricht-traktaten i biografi - En biografi er en beskrivelse af en persons liv. venstre - Venstre er et dansk politisk parti, der blev stiftet i Partiet havde rødder i Bondevennernes Selskab, og det var først og fremmest bøndernes politiske interesser, der var grundlaget for partiet. Venstre dannede regering første gang i , hvor en række reformer til fordel for bønderne blev vedtaget. Side 6 af 7

7 Venstre kan også betyde retningen venstre i forhold til højre. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 7 af 7