Kapitel 19 Modus i hovedsætninger

Transkript

1 221 Kapitel 19 Modus i hovedsætninger Brugen af konjunktiv i hovedsætninger er ret begrænset. Det udtrykker ordrer, ønske eller opfordring, og findes desuden efter visse udtryk for usikkerhed. Indikativ (inkl. potentialis, se 18.2) bruges i almindelige fremsættende / fortællende sætninger samt i spørgsmål Hovedsætninger uden indleder Ordre / bydemåde Betegnelsen bydemåde omfatter de udtryksformer hvormed man giver ordrer eller henstiller til andre at udføre en handling. Bydemåde omfatter også forbud og udtryk som perdóneme! (undskyld mig), Pasa! (kom ind!) m.m., der ikke kan betegnes som ordrer. Imperativ bruges udelukkende om de to verbalformer ven og venid. Ordrer kan på spansk både være positive og negative (indledt af no), hvor vi på dansk må bruge andre formuleringer som lad være med, du skal ikke, du må ikke når vi ønsker at udtrykke forbud eller at andre ikke bør gøre en given ting. Imperativ har kun selvstændige former i 2. person (tú/vosotros), og disse bruges kun ubenægtede: Aprende mejor a cantar canciones de Lær hellere at synge kærlighedssange! amor! (All 168) regresad (vosotros) mañana kom tilbage i morgen Hvis vi skal give en ordre til en vi tiltaler med usted, skal der bruges præsens konjunktiv, og det samme gælder i benægtede sætninger: Prométame que no se irá nunca más (Sáb Lov mig at De aldrig mere vil gå fra mig Positiv bydemåde Person Negativ bydemåde Ven* mañana a las tres Kom i morgen kl. 3. Venga Vd. mañana a las tres Kom i morgen kl. 3 Vengamos mañana a las tres Lad os ko mme i morgen kl. 3 Venid* mañana a las tres Kom i morgen kl. 3 Vengan mañana a las tres Kom i morgen kl. 3 yo tú usted nosotros vosotros ustedes No vengas mañana Du skal ikke komme i morgen No venga Vd. mañana De skal ikke komme i morgen No vengamos mañana Lad os ikke komme i morgen No vengáis mañana I skal ikke komme i morgen No vengan Vds. mañana De skal ikke komme i morgen Kun de med * mærkede former er selvstændige imperativ-former; de øvrige er konjunktiv.

2 222 VIII) no hagas tal cosa (Del 17) Gør ikke det / lad være med at gøre det / du må ikke gøre det En brug af præsens konjunktiv som normalt henregnes til bydemåde, er den såkaldte indbyrdes opfordring. Verbet står i 1. person flertal, og der udtrykkes en opfordring til at vi skal gøre noget; oversættes til dansk til lad os: Dejemos de lado las consideraciones de formas (Sáb XIX) Dicho eso, miremos hacia el futuro (País, ) Lad os lægge overvejelserne om form til side Når det så er sagt, så lad os se mod fremtiden Pronominer ved imperativ De bundne og refleksive pronominer efterhænges positiv bydemåde (se ), men lydlige hensyn gør at henholdsvis s og d bortfalder i første og anden person ved de refleksive verber. Det hedder derfor: Comprémosla! Lad os købe den! Despiértanos a las 6 Væk os kl. 6! Comprádla! Køb den! Despertadnos a las 6! Væk os kl. 6! men: Quejémonos! Lad os klage! Levantémonos! Lad os stå op! Quejaos! Klag! Levantaos! Stå op! Ved bydemåde kan man på spansk - modsat dansk - indsætte et subjektspronomen. Dette gøres især i 3. person, altså usted / ustedes, idet man derved bevarer en høflig distance, og pronominet er normalt efterstillet: Recuerde usted que quiero siempre saber la verdad (Cela: La Cucaña) Y no vuelva usted a romper platos (Cela: La Cucaña) Husk at jeg altid vil kende sandheden Og De skal ikke smadre tallerkner en gang til Andre måder at udtrykke ordre Futurum og præsens kan også i en vis udstrækning angive ordre, men det kan ikke anbefales udlændinge at bruge disse former: No matarás! Mañana por la mañana sale usted p ara la casa de Carril (Cela: La Cucaña) Du må ikke slå ihjel! I morgen tidlig tager De ud til huset i Carril. I opskrifter, vejledninger m.m. bruges infinitiv, hvor vi på dansk typisk ville bruge bydemåde eller et udtryk med man. Ud over infinitiv kan f.eks. refleksiv passiv også bruges:

3 223 Limpiar el pescado que sea [...] Luego se corta el pescado en trozos (Nueva cocina peruana) Rens den fisk det nu m åtte være [...] Derefter skæres fisken i stykker Også i talesprog, såvel ældre som moderne, findes infinitiven brugt som bydemåde, og med præpositionen a fås en forstærket betydning: Vaya, no pelearse, que hay para todos (cit. Rolig, lad væ re at slås, der er jo til alle Gili 106) A dormir! (cit. Gili 106) i seng! A callar! (cit. Gili 106) vær stille! / hold mund! Imperativ versus konjunktiv Det kan diskuteres om det er konjunktivformerne der bruges som bydemåde i positive sætninger, eller der blot er tale om et sammenfald. Der findes jo flere andre tilfælde hvor den samme form har to forskellige funktioner, f.eks. imperativ og 3. person singularis i præsens: Canta, María! María canta Syng! Maria Maria synger Første og tredje person falder også sammen i flere tilfælde, og et argument for at fortolke alle former i positive sætninger som særlige imperativformer kunne være at de bundne pronominer i alle tilfælde er efterstillede og sammenskrevne med verbet. Det at alle verber, inkl. de uregelmæssige, har sammenfald mellem konjunktivformerne og bydemåde i 3. person, er et argument for at betragte dem som konjunktiv, for i 2. person ental, der som nævnt svarer til 3. person ental i præsens indikativ, har en del uregelmæssige verber egne former i imperativ: Quiero que vengas mañana Jeg vil have at du skal komme i morgen Ven mañana! Kom i morgen! To ens konjunktiver Det samme verbum i konjunktiv findes i to sideordnede verber med betydningen hvad end det sker eller ej. Denne konstruktion kan nok laves med de fleste verber, men alligevel har den karakter af fast udtryk. En tilsvarende konstruktion findes med en relativsætning som andet led (se 21.3). Ved sideordnede sætninger underforstås andet verbum ofte: quiera o no (quiera) venga o no (venga) Fuera por una causa o por otra, lo cierto es (Del 16) hvad end han vil eller ej hvad end han kommer eller ej Hvad enten det var af den ene eller den anden grund, sandheden er

4 Anden brug af konjunktiv uden indleder Der findes en lang række mere eller mindre faste udtryk med konjunktiv, som udtrykker ønske eller forestilling, og mange har religiøse undertoner. Kjær Madsen har en længere liste. Viva España / el Rey! Maldita sea! Leve Spanien / kongen! Satans! (lad det være forb andet!) Imperfektum konjunktiv på -ra af visse verber kan udtrykke en form for ønske: Vd. viera; cocinan pero en pailas a la vista De skulle bare se det; der bliver lavet mad de todito el público (Mog 38) i kæmpegryder lige for øjnene af folk. eller en forsigtig anmodning: quisiera pedirle un favor (Gili 129) debieras trabajar (Gili 129) Juan pudiera ser más discreto (Gili 129) jeg vil gerne bede Dem gøre mig en tjeneste du burde arbejde Juan kunne være mere diskret Det er ret almindeligt ved verberne deber, poder og querer samt hjælpeverbet haber. Det forekommer også ved andre verber, men det må anbefales kun at bruge nævnte fire verber i denne type sætninger. Pluskvamperfektum konjunktiv på -ra (ikke se-formen!) kan erstatte konditionalis perfektum og udtrykke noget tænkt, noget ikke realisabelt: Esto Emmanuelle nunca lo hubiera [=habría] hecho (Sol Det ville Emmanuelle aldrig have gjort 145) 19.2 Hovedsætninger med indleder Udtryk for usikkerhed Usikkerhed er en af de faktorer der kan fremkalde konjunktiv, så adverbier som posiblemente, quizá(s), tal vez m.fl. der alle kan oversættes med måske følges ofte af konjunktiv: Tal vez Funes estuviera seriamente enfermo (Muñ 55) En realidad, siempre he pensado que no hay memo ria colectiva, lo que quizá sea una forma de defensa de la especie humana (Sáb I) Måske var Funes alvorligt syg Jeg har i virkeligheden altid ment at der ikke eksisterer en kollektiv hukommelse, hvilket måske er slags forsvar for den menneskelige race

5 225 Hvis verbet står foran måske kan det dog ikke have konjunktiv, idet styringen ikke kan være bagudrettet: Empezaré, tal vez, la semana próxima Jeg begynder måske næste uge Esta palabra era, quizá, la más apropiada dette var måske det ord der passede bedst para M aría (Sáb XV) til Maria Når verbet er efterstillet, svækker indikativ adverbiets betydning, og det antydes at den talende anser udsagnet for korrekt. I første eksempel fremgår det tydeligt at den talende egentlig mener at han overdriver, hvorfor der bruges indikativ, men ellers må konjunktiv generelt anbefales: Bueno, quizá exagero al decir «todo el mundo» (Sáb I) Quizás no necesita tomar esa incómoda decisión, puesto que ya el JNE ha salvado a Fujimori (Rep) Nå, jeg overdriver nok når jeg siger «alle» Eftersom den Nationale valgkomite har reddet Fujimori, behøver han måske ikke at tage den ubehagelige beslutning Til tider kan det være overordentligt vanskeligt at forklare denne hårfine nuance - hvis den er reel: Quizá no veng a - pensó -, quizá ha comprendido que Mario no va a venir o que ske har han forstået at Mario ikke kom- Måske kommer han ikke, tænkte han, må- es inútil enseñarse en la despedida (Muñ mer, eller at det er nytteløst at vise sig 79) ved afskeden Hverken det talesprogsprægede a lo mejor (måske) eller seguramente (sikkert / det er givet) styrer konjunktiv: Segura mente se lo habrá tejido su mujer Hans kone har sikkert nok strikket d en til (Sol 197). ham y quién sabe, a lo mejor él, Fun es, podía og hvem ved, måske kunne han, Funes, levantar un plan esa tarde (Muñ 22) sætte en plan i værk samme eftermiddag Udtryk for ønske eller opfordring Der findes flere indledere, adverbier eller konjunktioner, der efterfulgt af konjunktiv udtrykker en eller anden form for ønske eller opfordring.

6 Ojalá (que 21 ), gid, styrer entydigt konjunktiv. Præsens angiver et opnåeligt ønske, imperfektum det usandsynlige eller uopnåelige, mens pluskvamperfektum angiver det der er umuligt at opfylde: Ojalá te salga bien el examen! Gid din eksamen går godt! Ojalá viniera pronto! Bare han snart kom! Ojalá fuese niño otra vez! Gid jeg var barn igen! Ojalá me hubiera salido mejor el examen! Bare min eksamen var gået bedre! Que bruges med præsens konjunktiv til at udtrykke gode (og dårlige) ønsker for andre, samt til opfordringer, en form for afsvækket bydemåde: Que duermas bien! Que te vaya bien! Que se vaya a la mierda! Que venga el niño! (Cela: La Cucaña) Que me olvidase del trabajo y me pusiese a estudiar (Mog 7) Sov godt! Held og lykke! Til helvede med ham! Drengen skal komme - sørg for at drengen kommer (nu) Jeg skulle glemme alt om arbejdet og give mig til at læse. Der er en vis tendens til at que udelades eller at man bruger imperativ selv om sidstnævnte i princippet er mere beordrende: Duerme bien! Sov godt! Que kan også have indikativ / potentialis og refererer så til noget virkeligt (kendskab / sikkerhed). Det kan opfattes som et referat, og i nogle tilfælde kunne underforstås et udtryksverbum som decir, es que el. lign.: - Qué pasa, niño? - Nada, tonta!, no lo ves?, que me estoy rompiendo los platos en la cabeza - Quiere usted explicarme qué eran esos ruidos? - Nada, abuelita, que me estaba rompiendo platos en la cabeza (Cela: La Cucaña) - Qué pasa, que no te gusta la música clásica? (Muñ 27) - Barn, hvad sker der? - Ikke noget, din idiot, kan du ikke se det at jeg står og smadrer tallerkner i hovedet på mig selv - Vil De forklare mig hvad den støj var for noget? - Ikke noget, bedstemor, at jeg stod og smadrede tallerkner i hovedet på mig selv Hvad er der i vejen? Kan du ikke lide klassisk musik? I første replikskifte kunne underforstås pasa que.., men i det andet er det vanskeligere at finde et verbum der passer i sammenhængen. 21 Ojalá uden que er mest almindelig.

7 227 Que kan også give en forstærkende betydning: Que no quiero! Jeg vil ikke! Que ya iré! Jeg kommer nu I interrogative sætninger udtrykker que undren: Que el niño se rompió un plato? (Cela: La Siger du at drengen smadrede en tallerken (i Cucaña) hovedet på sig selv)? Endelig kan que være truende: «Que viene el Coco, Roque, no hagas tal cosa» [...] «que venga, le aguardo» (Del 17) Bussemanden kommer, Roque, lad være med at lave den slags ting» [...] «lad ham komme, jeg venter på ham» Quién, hvem, styrer datid konjunktiv og udtrykker noget uopnåeligt, imperfektum om nutiden og pluskvamperfektum om fortiden: Quién estuviera en Paris! Hvem der bare var i Paris! Quién se hubiera ganado la lotería! Hvem der bare havde vundet i lotteriet Si + konjunktiv (hvis bare) styrer datid konjunktiv og udtrykker noget uopnåeligt, imperfektum om nutiden og pluskvamperfektum om fortiden: Si supieras cuánto te quiero Hvis du bare vidste hvor højt jeg elsker dig Man kunne forestille sig en underforstået hovedsætning, så det egentlig er en del af et hypotetisk sætningspar med en bisætning indledt af si (se 22.7): Si supieras cuánto te quiero, me perdonarías du tilgive Hvis du vidste hvor højt jeg elsker dig, ville mig men den fortolkning kan ikke bruges ved quién uden at betydningen ændres. Indikativ / potentialis giver en intensiverende betydning svarende til det danske jo: Si ya te lo dije Jeg har jo allerede sagt det til dig