Vintereksamen 2007 KLINISK del 2. KARAKTER 7.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vintereksamen 2007 KLINISK del 2. KARAKTER 7."

Transkript

1 1. Forundersøgelsen Det første møde og samtale med en ny klient indbefatter en række forberedelser. Man må forinden mødet gøre sig den opmærksomhed, at et psykologisk behandlingsforløb er meget individuelt og man må finde ud af hvad, der virker for hvem. Det gør forarbejdet vigtigt. Forundersøgelsen (assessmentet) er af central karakter, da den har til formål at afdække en lang række personlige, praktiske og psykologiske informationer om klienten, danne sig et overblik over dennes symptomer og årsagssammenhænge og heraf udvikle en diagnose, som behandlingen kan bygges op omkring (Nolen-Hoeksema 2006: ). Det er ligeledes af afgørende betydning, at denne første samtale kan danne grobund for en alliance, en tillidsfuld samarbejdsrelation mellem terapeut og klient. Sidstnævnte er essentiel for en konstruktiv og effektfuld terapeutisk proces, hvor klienten ikke falder fra undervejs (Carr 2006: 131). I mit første møde med den 56årige kvinde vil jeg allerede i det øjeblik, jeg møder hende i modtagelsen gøre mig en række opmærksomheder. Eksempelvis vil jeg danne mig et billede af hende ud fra hendes kropssprog, som må antages at bære præg af indelukkethed og en sjusket og usoigneret påklædning. Disse opmærksomheder kan allerede ved første indtryk fortælle mig noget om klientens funktionsniveau. Jeg vil præsentere mig selv som terapeut, være tydelig, rolig, nærværende og empatisk (Hougaard et al. 1998: ) og derigennem forsøge at få min klient til at føle sig godt tilpas, men samtidig gøre denne klar, at vi befinder os i en behandlingssituation. Dette kan eksempelvis udtrykkes ved, at gå forholdsvist direkte til sagen og ikke bevæge sig ud i forvirrende og tidskrævende overspringshandlinger. Umiddelbart ville jeg indlede min samtale med at fortælle klienten, at jeg har læst hendes journal grundigt, men at jeg gerne vil, at hun fortæller om sig selv. Jeg er i denne situation opmærksom på, at hun har udtalt sig, at hun er præget af sine oplevelser fra krigen, men at hun ikke har lyst til at tale herom. Jeg gør mig derfor overvejelser om min klient er deficit eller konflikt præget konflikt personer kan meget bedre tåle en italesættelse af eventuelle traumer og kernen heri mens man i forhold til en deficit persons problemer må flytte fokus til emner, der er i traumets sfære, da en direkte berøring af kernetraumet kan virke provokerende. I den forbindelse vil jeg også gøre mig tanker om, hvorvidt min patient skal have en støttende (deficit) eller afdækkende (konflikt) terapi (noter fra Elsass forelæsning ). De første sætninger kan i det hele taget fortælle ret meget om det menneske man sidder overfor om patienten er kortlæggende eller beklagende i sin beskrivelse af egen situation. Det er derfor fordelagtigt som terapeut at være afventende. Jeg vælger i min tilgang til denne person at foretage et ustruktureret interview en samtale (Nolen-Hoeksema 2006: 104), som er båret af åbne, uddybende og opfølgende spørgsmål, som tager hensyn til klientens sårbarhed overfor de - 1 -

2 egentlige traumer. Min forhåbning er, at klienten gennem disse åbne spørgsmål kan fornemme et terapeutisk rum, hvor hun kan føle sig tryg ved at tale - og med tiden og gennem tillid til mig som terapeut, vil kunne komme nærmere de svære samtaleemner. Jeg vil forholde mig lyttende og observerende i forhold til, hvornår noget berører klienten mere at tale om end andet samt have øje for om svarene er sammenhængende og troværdige. Jeg vil senere foretage mere strukturerede seancer, for helt konkret at kunne måle symptomernes sværhedsgrad eksempelvis i forhold til klientens depressive klager (ibid: 110). Til at begynde med må de non-specifikke og bløde værdier tilvejebringes. Det viser sig, at det vigtigste for en klients evne og vilje til at acceptere en ændringsproces er at blive mødt med varme og føle sig værdsat af terapeuten (Hougaard et al. 1998: ) dette tilstræbes derfor i første møde. Selve forundersøgelsen består af en symptomafdækning det er en god ting at indlede samtalen med, da det er noget klienten kan forholde sig til at tale om. Man må klarlægge symptomernes begyndelse og udvikling (Nolen-Hoeksema 2006: 101). Dernæst vil jeg spøge indtil klintens funktions dygtighed (ibid.) jeg har på forhånd dannet mig et indtryk af at denne er stærkt nedsat på baggrund af lægens henvisningsoplysninger. Men jeg vil spørge indtil jeg-styrken, hvordan klienten tilrettelægger sit liv, sin funktion i hjemmet og på sit arbejde. Jeg kan ved at spørge indtil konkrete situationer ligeledes få et indtryk af, hvilke copingstrategier og forsvarsmekanismer klienten anvender (primitive forsvarsmekanismer såsom regression er ofte anvendt af PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelser)) ofre, hvilke er vigtig for den senere terapi. Jeg vil også berøre kvindens opfattelse af sig selv i forhold til tilliden til at kunne mestre egen situation men også tanker omkring eget værd (ibid.). Gennem en kortlægning af ovenstående vil jeg få et begyndende indtryk af klientens personlighedsstruktur. Jeg vil ligeledes afdække klientens sociale ressourcer og relationer både for at gøre mig klar hvilket netværk hun har, men ligeledes undersøge karakteren af disse for på den måde at få et indblik i kvindens evne til at danne og bibeholde stabile relationer. Det vil give mig et indtryk af, om kvinden kan indgå i et stabilt terapiforløb. I den forbindelse kan det være relevant at kortlægge klientens fortid/barndomsperspektiv. Jeg vil forsøge at få klienten til at italesætte situationer fra sit liv, som har betydet noget særligt positivt, negativt. I forhold til barndommen kunne man spørge indtil atmosfæren i hjemmet, for på den måde at afdække klientens forhold til fortid uden egentlig at søge kerneproblematikkerne. Jeg må dernæst vide noget om klienten familiære socioøkonomiske situation og generelle sygdomshistorie, da dette kan pege i retning af patologiske eller socialt arvelige belastninger (ibid.: ). I samme forbindelse vil jeg også kortlægge klientens brug af medicin eller andre symptomdæmpende medikamenter (alkohol, stoffer etc.). Det kan ligeledes være nødvendigt at undersøge i hvor høj grad klienten er selvmordstruet, da dette hvis aktuelt må - 2 -

3 indberettes til praktiserende læge, som er hovedansvarlig for klientens behandling. Selvmordsadfærd kan forhindre et terapeutisk samarbejde (ibid.). Jeg har undervejs i denne forundersøgelse haft for øje, at kvinden har en anden etnisk baggrund og der som følge heraf kan opstå sproglige barrierer og heraf overdrivelser og underdrivelse. Der kan også opstå en kulturelle kløft hvor de kulturelle forskelle i terapeuten(undertegnede) og min klients baggrund kan forårsage misforståelser af mine terapeutiske udlægninger (Nolen-Hoeksema 2006:117) og det kan være svært som fremmed at forstå og befinde sig i den terapeutiske åbenhed, der bruges i vesten. På baggrund af klientens historie og symptomer antager jeg, at der kan være tale en PTSD diagnose. Jeg overvejer i den forbindelse, at min klients forklaringer kan være præget af flygtningereaktioner 1 og tager hensyn hertil i min tilgang til patienten. (Elsass 2003: 106 og Nolen-Hoeksema 2006: 104). Jeg er opmærksom på at traumet, som skal italesættes, kan være umådeligt svært at sætte ord på. Det er derfor meget vigtigt at jeg får genoprettet den grundlæggende tillid, som en traumatiseret klient har mistet (Elsass 2003: ). Denne klient er meget opmærksom på den medmenneskelige kontakt og derfor må jeg fastholde klienten i, at man som terapeut er stabil og vedholdende. Jeg vil til slut i forundersøgelsen have dannet mig et billede af, om et terapeutisk samarbejde er muligt også uddraget af klientens reaktioner og engagement i samtalen. Virker det til at patienten vil kunne åbne sig og fremlægge de egentlige problemer og hvori består klientens motivation med henblik på de økonomiske, tids- og følelsesmæssige omkostninger, som en terapi indebærer. 2. Redegørelse for Angst, Depression og Traumebegrebet PTSD traume Jeg vil i det følgende redegøre for relevante områder af ovenstående lidelsesmønster. Den 56årige kvinde har symptomer som peger i retningen af en PTSD lignende tilstand, hvor såvel angstanfald som depressivitet optræder i klagebilledet. PTSD posttraumatisk stressforstyrrelse er en stress og angst lidelse, som adskiller sig fra de øvrige angst syndromer, fordi den altid trigges af en foregående oplevelse et traume. For at få stillet en sådan diagnose, må man have være udsat eller gennemlevet en traumatisk episode tidligere i livet. Lidelse kommer til udtryk i angst, depression og store sociale komplikationer. Mere specifikt indebærer symptomerne ofte en genoplevelse af den 1 Der er tale om, at det er svært for mange flygtninge med psykologiske problemer - som PTSD ikke kan se en sammenhæng mellem symptomer og traume. Dernæst har mange af de flygtninge med mange psykiske klager samtidig en relativ god social og arbejdsmæssig funktion. Den traumatiserende hændelse er sjældent enestående den er ofte vedvarende og kumulativ også når flygtningen kommer og integreres i modtager landet. Klagebilledet bærer præg af sundhedsproblemer, voldsomt negative humør udsving, familiære problemer, misbrug, socialafskårethed, kognitiv svækkelse og stress. (Elsass 2003: ) - 3 -

4 traumatiske oplevelse dvs. at erindringerne fra den traumatiske oplevelse optræder i ofrets bevidsthed, drømme eller når noget i dagligdagsfæres minder om traumet. Dette medfører, at vedkommende på et følelsesmæssigt plan oplever traumet igen og igen. Denne belastning får ofret til at undgå alle tanker, følelser, samtaler, mennesker og ydre omstændigheder etc., der kan vække traumet til live. Dette udmøntes i symptomer som følelsesmæssig svækkelse, isolation og andre depressive konsekvenser. Ofret oplever en intens årvågenhed og opmærksomhed på potentielle farer en ekstremt krævende adfærd, som får konsekvenser i retning af søvnbesvær, koncentrationsproblemer og vredesudbrud(nolen-hoeksema 2006: 192). PTSD kan udløses af forskellige oplevelser såsom; naturkatastrofer, misbrug, krig samt livets tilfældige hændelser (tab, sygdom, ulykker). Ovenstående symptomer kan vare længe efter traumet og udvikles i forskellig grad alt efter, hvor udsat ofret er (ibid.: 199). Der findes en række faktorer som kan være forebyggende eller øge sårbarhedsgraden for udviklingen af PTSD og disse falder i følgende kategorier; sociale faktorer, psykologiske faktorer og biologiske faktorer. De sociale faktorer implicerer på den ene side varigheden og karakteren af traumet, som naturligt bliver afgørende for eftervirkningernes kraft. På den anden side optræder det sociale netværk, som har stor betydning for, hvilke vilkår ofret har for at bearbejde de traumatiske oplevelser. De psykologiske faktorer omhandler de basale antagelser, som mere eller mindre nedbrydes i forbindelse med en traumatisk oplevelse. Man har som regel en tiltro til, at man ikke kommer ud for ubehagelige oplevelser ( det sker kun for naboen ). Disse antagelser svækkes ved et traume især ved meget meningsløse hændelser. Derfor er evnen til at se mening i tingene 2, selv når dette synes umuligt en vigtig overlevelses egenskab og kan nedsætte risikoen for posttraumatisk stressreaktion. De biologiske faktorer indbefatter den genetiske og fysiologiske modstandsdygtighed, som ligeledes har betydning for, hvorledes det enkelte offer har kræfter og er i stand til at gennemfører en helende bearbejdningsproces og dermed holde PTSD på afstand (ibid.). Ovenstående faktorer kan sammenlignes med sårbarhed-stress modellen (ibid.: 228), som integrerer den enkeltes biologiske, psykologiske og sociale omstændigheder i forhold til at udvikle en psykisk lidelse. Angst Den 56årige kvinde har siden sin ankomst til Danmark oplevet perioder med angst og svær depression og på det seneste mere indsættende angstanfald symptomer som i henhold til ovenstående falder i overensstemmelse med de pågældende følger af PTSD. Angst er den 2 Dette kan yderligere belyses ud fra en narrative tilgang, hvor netop evnen til at danne en kohærente og meningsfuld historie i forbindelse med følelsesmæssige belastninger og traumer er vigtigere for individets velbefindende og overlevelse end de sande facts (Holmgren i Karpatschof & Katzenelson 2007: )

5 overordnede betegnelse, som mere sammensatte stress og angstlidelser som PTSD (og OCD) kan kategoriseres indenfor. Der er åbenlyse variationer af angstsyndromet samt forskelle og ligheder i forhold til hvordan angsten optræder. De mere specifikke angst lidelser implicerer; panikangst, fobi og generaliseret angst (Nolen-Hoeksema 2006: 232). Angstens ligheder ligger i måden hvorpå den udløses i den enkelte det vil sige i angstreaktionen 3. Forskellen udgøres af selve udløsningsfaktoren, som kan være af meget forskellig art. Eksempelvis er der stor forskel på om angsten er rettet mod et specifikt, fysisk objekt(edderkopper), en situation (agrofobi, socialfobi) eller som i den generaliserede angst, hvor angsten forekommer i næsten alle situationer. Sidstnævnte angstsyndrom er enormt invaderende, fordi den resulterer i en gennemgribende udmattelse og træthed som følge af den konstante anspændthed og høje arousalniveau. Angsten bliver på den måde for alvor problematisk, når den begynder at hæmme almindelig livsførelse ikke kun når den virker fysisk hæmmende, men ligeledes når den enkelte begynder at reorganisere eller direkte undgå elementer i deres liv, for at eliminere angsttruslen (ibid.: ). Et eksempel som kan være aktuelt i forhold til casen og på baggrund af angstlidelsen, kan forklare hvorfor kvinden på det seneste er blevet mere indelukket og ofte sygemelder sig, kan handle om, at kvinden har oplevet at have færre angstanfald i hjemmet. Dermed bliver hjemmet det sikreste sted at være i forhold til at kunne holde angsten på afstand. Dette betyder imidlertid, at klienten fastlåses i hjemmet. De angstanfald, som opleves i forbindelse med PTSD har karakter af panikangsten, som defineres ved korte, intense perioder med mange angst symptomer (hjertebanken, chok, svimmelhed, følelsen af at være truet mm.) (ibid.: 221). Nogle trigges af tanker, der uden videre kommer til én, men panikken kan ofte være situationsbetinget hvor man bliver angst for at miste kontrollen, at blive skør eller dø. Når den enkelte begynder at frygte denne tilstand udvikles en egentlig panik lidelse. Depression Når man beskæftiger sig med depression er det vigtigt at kunne skelne mellem den folkelige forståelse af lidelsen og den rent faglige definition. Det er dernæst væsentligt at kunne skelne mellem, om en person er sorgfuld eller deprimeret. Sorg eller melankoli er af reaktiv karakter dvs det er en reaktion på en ydre hændelse. Depressionen er af mere endogen oprindelse og kædes sammen med fysiologiske forstyrrelser. Adfærden hos en depressiv er mere grå, passiv og rigid i forhold til sorgens udtryk, som bærer præg af panik, akut angst etc. Den sørgende er herudover 3 En angst reaktion (fight-or-flight) kan på biologiskvis beskrives på følgende måde: et stress udløser en reaktion i hypothalamus, som stimulerer den sympatiske del af det automatiske nervesystem, som virker på muskler og organer som forårsager kropslige forandringer (Nolen-Hoeksema 2006: 224)

6 langt mere omsorgssøgende i sin kontakt end den depressive, som kan virke provokerende og demonstrativ overfor fysisk kontakt(ibid.: ). Depressionen inkluderer en række emotionelle, fysiologiske, adfærdsmæssige og kognitive symptomer. Den depressive klient udviser tristhed, nedtrykthed, ligegyldighed og irritation. Derudover oplever denne søvnbesvær samt tab af appetit og energi. På det kognitive plan kan en depression medføre koncentrationsbesvær og ubeslutsomhed. Centralt er også tabet af selvtillid, tro på eget værd og tilstand af så stor håbløshed, der i værste fald kan resultere i selvmordstanker.(ibid.). Den depressive patient oplever ukontrollerbare tanker, hvor denne føler sig tvunget til at tænke, uden egentligt at være i stand til det. Dette forårsager en grublen, hvor man holdes fast og føler sig fanget i bestemte, negative tanker som medfører handlingslammelse. Dette falder i overensstemmelse med klientens situation, hvor meget tyder på, at hun har indesluttethed, manglende engagement i egen familie og tab af normal funktionsevne. I henhold til den kognitive depressionsforståelse (Beck) (Hougaard et al.: ) besidder den depressive et skemata, som er styret af en række negative automatiske tanker (disse er negative idet de fører til ubehagelige følelser og uhensigtsmæssige handlinger samt automatiske, fordi de uvilkårligt og ukontrollerbart dukker op igen og igen), overgeneralisering og tankeforvrængninger eller selektiv abstraktion. Beck beskriver den depressive triade, hvor negative tanker retter sig mod personen selv, omgivelserne og fremtiden tankerne er på sin vis årsag til depressionen. 3. Intervention På baggrund af ovenstående forundersøgelse og den teoretiske gennemgang af relevante syndromer vil jeg forsøge at klarlægge en diagnose samt komme med et forslag til behandling. Med udgangspunkt i samtalen med klienten og de forelæggende henvisningsoplysninger antager jeg, at der er tale om en PTSD lidelse (der er vel at bemærke ikke tale om en akut posttraumatiskstressreaktion, da denne følger umiddelbart efter traumet(nolen-hoeksema 2006: 193)), som har medfulgt, at de angstanfald og depressive syndromer er blevet gennemgribende i kvindens liv. Jeg antager at det traume, der ligger bag kvindens psykiske lidelser og blev erhvervet i forbindelse med krigen - også kan have udløst og sensitiveret tidligere katatyme oplevelser i klientens liv. Kvindens kognitive funktioner bærer præg af angstens urealistiske følelser og den depressive passivitet, handlingslammelse. Jeg antager at klienten som følge af sin fysiologiske belastninger (søvnbesvær mm.) som følge af angst og depression lider af koncentrationsbesvær og hukommelsessvigt (fortrængninger) men hendes intellekt og evne til at kondensere i nuet antages at være intakt. Jeg hæfter mig ved, at kvinden tidligere har reageret positivt på ydre forandringer (flytning, nye omgivelser etc.), hvilket peger i retning af en række indre ressourcer, som ville kunne - 6 -

7 bruges i en handlingspræget terapi i forhold til de depressive symptomer, angstanfaldene og heraf den nedsatte funktionsdygtighed. Jeg foreslår en kognitiv terapi, som i første omgang har til sigte at virke støttende og nedtone symptomerne og give klienten nogle redskaber til at kontrollere sin angst og depressionens negative tanker. Herefter kan en mere afdækkende psykoterapi blive nødvendig i forhold til at bearbejde det bagvedliggende traume. Jeg vurderer dog, at det i den sammenhæng er vigtig at tage højde for klientens sårbarhed overfor denne kerne. Jeg sigter derfor på at tid og tillid i klient-terapeut relationen samt håndtering af den angst, som tanker om traumet udløser, kan være med til at åbne op for en bearbejdningsproces. Kognitiv terapi er oprindeligt udviklet med henblik på at behandle depression og har på dette område vist gode resultater. Denne behandling indebærer primært en omstrukturering og redefinering af det negative skemata. Patienten skal bryde med i sine selvnedvurderende tanker, pessimisme og håbløshed, som styres af den selektive opmærksomhed, overdrivelse og overgeneralisering. I terapien anvendes en metode, som går ud på at registrere de positive hændelser herved øges klientens aktivitet og den selektive, rigide opmærksomhed udfordres. Det handler om at flytte fokus fra alt det negative til de positive elementer, som en given situation ligeså vel kan ses i lyset af (Hougaard et al.: 171). Kognitivadfærdsterapi terapi har også vist sig effektiv i forhold til behandling af den posttraumatiske angst (Nolen-Hoeksema 2006: ). Megen af denne behandling består af systematisk desensitivering, hvor klienten skal forsøge at identificere de situationer og tanker som udløser angsten og rangere dem i forhold til hinanden. Ved hjælp af afslapningsteknikker og ved brug af exposure gennemleves det, man er angst for og de angstudløsende elementer udslukkes. Med tiden kan man nærme sig det egentlige traume, som ligger bag PTSD. Man kan naturligvis ikke vende direkte tilbage til den traumatiske oplevelse, men man kan på et imaginært plan genopleve traumet sammen med klienten. Min opgave som terapeut bliver gennem samtale om de svære tanker, sammen med klienten at bearbejde traumet og eventuelt bagvedliggende problematikker, som dette har sensitiveret. Dette kan blandt andet kræve en psykoedukativ behandling, hvor klienten lærer sin sygdom at kende (Elsass 2003) også med hensyn til sin familie, som også er meget berørt af hendes tilstand særligt i de perioder, hvor klientens jeg-styrke har været meget svækket grundet svær depression. Man taler om en andengenerationseffekt, der beskriver den sekundære traumatisering men ser hos børn af forældre, som har været udsat for svære traumer (Broberg et al. 2005: ). Men det overordnede mål er i første omgang at hjælpe klienten til en normal livsførelse og en håndtering af symptomer (Nolen- Hoeksema 2006: )

8 4. Forundersøgelse af Majbritt med henblik på vurdering af eventuelt overgreb. Når man bevæger sig ind i det område af den kliniske psykologi, som har med børn og unge at gøre har man som psykolog andre arbejdsbetingelser. I en psykologiskundersøgelse af et ungt menneske som Majbritt vil flere instanser inddrages i vurderingen af hendes situation. Man deltager i et tværfagligt samarbejde omkring et barn med psykiske vanskeligheder. (Carr 2006: 107). De oplysninger som jeg som klinisk psykolog har tilegnet mig gennem henvisningen fra Majbrits lærer, skal suppleres med en forundersøgelse af Majbritt. For at kunne identificere et eventuelt overgreb vil jeg benytte mig af forskellige guidelines som kan afdække, om der kan være tale om fysisk-, følelsesmæssigt eller seksuelt misbrug. Det er i samme forbindelse nødvendigt at tale med Majbritts forældre og primært faderen, som overgrebsansvaret peger imod for ved at sammenligne de forskellige parters udsagn (eventuelt ved at rekonstruere en overgrebsepisode og derigennem forstå de involverede og forårsagende faktorer) at kunne danne sig et så oprigtigt billede af familiesituationen og Majbritts tilstand som muligt. Det bliver også vigtigt at klarlægge moderens karakter og forhold til Majbritt, da henvisningen ikke beretter meget herom. Jeg vil undervejs have hashmisbrugets effekter for øje, da dette meget vel påvirker Majbritts aktuelle psykologiske tilstand samt at misbruget kan være en ydre adfærdsreaktion, som peger tilbage på overgreb (ibid.: ). Forundersøgelsen består af forskellige faser, som i store træk implicerer planlægning, undersøgelsesinterview, caseformulering og udarbejdelse og godkendelse af samarbejdskontrakt(ibid.: 106). Jeg vil indledningsvis og med udgangspunkt i henvisningsoplysningerne vurdere hvilke personer, der skal deltage i første møde samt hvilke spørgsmål jeg vil stille dem med henblik på at få afdækket Majbritts situation. Jeg vil i den forbindelse fortage en netværks analyse, hvorigennem jeg kan danne mig et overblik over personerne i Majbritts nærmeste kontekst disse kan bidrage med væsentlige oplysninger(ibid.: 107). Den øvrige forundersøgelse består i ved interview og samtaler med Majbritt og hendes nærmeste. Jeg må danne mig et overblik over historien bag de aktuelle problemer og identificere de predispotionelle faktorer, personlige og kontekstbundne igangsættelses faktorer samt de personlige faktorer og dem i den nære kontekst, som fastholder problemerne (ibid.: 115). Det er vigtigt ikke blot at se problemet i barnet/den unge men denne som et del af et større system(hougaard et al. 1998: ) Majbritts udviklingshistorie må kortlægges man må undersøge, om klienten har gennemgået en normaludvikling i henhold til de udviklingskriterier, som er gældende inden for de forskellige alderstrin(carr 2006: ). I den forbindelse er jeg opmærksom på, at faderen i Majbritts familie har haft store vanskeligheder med sine teenagebørn. Børn er mest udsat for fysiske overgreb i såvel 3års alderen som i teenageårene. I alderen mellem 3 måneder og 3 år vokser og - 8 -

9 udvikler præfrontalcortex sig, hvilket kan medfører oppositionel adfærd. Frontallapperne er de sidst modnede områder i hjernen og er færdigudviklede omkring 12års alderen. Barnet bliver på dette tidspunkt refleksiv i forhold til tænkning, selvobservation og idealer (Hart & Møller 2001: 31-32). I puberteten findes som bekendt en vigtig selvstændigheds- og løsrivelsesproces sted, som ofte fører til trods og konflikter med forældrene og disse kan tage overhånd. Derfor har jeg for øje, at faderen også i den tidlige barndom kan have haft en problematisk adfærd overfor sine børn. Der må udarbejdes et genogram over den familiære konstellation medlemmerne, strukturen og udviklingen (Carr: ). Dette udarbejdes på baggrund af observationer gjort i forbindelse med interviewene. Det er særligt vigtigt i Majbritts sag at se på følelsesmæssige forhold mellem Majbritt og hendes forældre samt forholdet forældrene i mellem og deres rollefordeling i forhold til deres datter. Det er ligeledes nødvendigt at se på hvilke psykiske og sociale kontekst betingelser familien har familien er en del af flere systemer (Hougaard et al. 1998: 197). I undersøgelsen af familiens og Majbritts nærmiljø og netværk, er det vigtigt at finde frem til personer, som Majbritt har en tryg og konstruktiv kontakt med. I Majbritts tilfælde er det vigtigt at få et samarbejde med hendes klasselærer, da det har vist sig at være den person, som Majbritt har betroet sig til. Det er en vigtig opmærksomhed, at Majbritt selv har erkendt, at hun har problemer og den person, som hun har henvendt sig til (the trusted person) kan blive essentiel i undersøgelsen af, om Majbritt har været udsat for overgreb (ibid.: 980). Man kan antage, at det vil tage en rum tid at opbygge en tillidsfuld terapeut-klient relation med Majbritt. Hendes meget omflakkende tilværelse med mange brud med de nære relationer (i hjemmet, plejefamilie og på efterskolen) har givet vis betydet, at Majbritt har svært ved at betro sig til nye mennesker. Derfor vil Majbrits skolelærer komme til at fungere som et vigtigt link. Kontakten mellem barnet/den unge og dennes betroede person er vigtig gennem hele processen særligt i forbindelse med en eventuelt afsløring af overgreb. I den forbindelse er det essentielt, at en tillidsvækkende person kan tale med barnet/den unge om de følger en afsløring vil få for denne og dets familiære relation(ibid.: 981). Når man taler om børn der udsættes for omsorgssvigt, mener vi børn hvis udvikling er i fare på grund af forskellige mangler i forældrenes (eller andre omsorgspersoners) omsorgsevne (Broberg et al. 2005: 189). Begrebet børn der udsættes for omsorgssvigt omfatter forskellige former for svigt fra de nære omsorgspersoners side, først og fremmest manglende pleje og omsorg samt forskellige former for overgreb. Overgrebene kan være fysiske (mishandling), seksuelle eller psykiske (ibid.: 199). Der er ofte overlap mellem de forskellige overgrebsformer og børn bliver ofte udsat for flere varianter. Når man skal undersøge, om et barn har været udsat for fysiske eller følelsesmæssige overgreb, findes der ingen eksakte, universelle guidelines. Disse er - 9 -

10 kulturspecifikke og varierer fra land til land. Det følelsesmæssige overgreb består ofte af verbal krænkelse i form af ydmygelser, voldsom kritik, afvisning og trusler (Carr 2006: 940). Disse overgreb er i høj grad identitets- og selvværdsdestruerende, som Majbritt har givet udtryk for til sin klasselærer. Følelsesmæssige overgreb vil kunne få indre adfærdskonsekvenser i form af depression, social isolation, selvbeskadigelse og selvmord. De ydre eller udagerende adfærdskonsekvenser implicerer impulsivitet, aggressivitet, voldelig adfærd og stofmisbrug. Sidstnævnte ved vi allerede nu er blevet internaliseret af Majbritt. Ved mistanke om svært fysisk overgreb er en medicinsk undersøgelse nødvendig, således at en hurtig identifiaktion og indskriden kan finde sted. Carr (2006: 905) fremlægger en checkliste over punkter, som kan indikere et fysisk overgreb. Listen implicerer synlige skader på barnet, barnets hidtidige sygdomshistorie og barnets egne samt forældrenes forklaringer herpå. Den indbefatter ligeledes en vurdering af forældrenes rolle i forhold til at indgå i en undersøgelse og deltagelsesengagement deri. Et afgørende bevismateriale er naturligvis også vidneudsagn at andre i barnets sociale kontekst har bemærket overgrebstegn eller direkte oplevet disse (ibid.). Fysiske overgreb har kortsigtede og langsigtede konsekvenser på det såvel neurologiske og fysiologiske udviklingsplan samt på de kognitive områder, hvor blandt andet sproglige problemer ofte optræder. De psykologiske konsekvenser ses i form af negative selvvurderinger, depression, angst og selvdestruktiv adfærd (ibid.: ). I undersøgelsen af muligheden for et seksuelt overgreb vil jeg udover den generelle undersøgelse og interview med Majbritt og hendes familie (forældre) og skolelæren som Majbritt har betroet sig til - som beskrevet ovenfor, benytte mig af det skema (som Carr (2006: ) præsentere) over faktorer, som kan indikere seksuelt misbrug. Dette indbefatter en opmærksomhed på barnets/den unges adfærd herunder seksuel adfærd samt udadvendte (aggressivitet, vrede, destruktiv adfærd, hyperaktivitet, mistro til omverdenen, stofmisbrug mm.) og indadgående (social isolation, somatiske klager, selvbeskadigende adfærd, angst, depression, PTSD og tab af selvværdsfølelse) adfærdsproblemer. Der vil også blive taget højde for hvordan barnet/den unge reagerer på situationer eller stimuli, som kan minde om misbrug. Man må naturligvis også lytte til barnet/den unges side af historien og denne skal tages meget alvorligt. I den forbindelse må man overveje hvor naturligt(ikke indøvet), spontant beretningen om et seksuelt overgreb forefalder eller om denne er foranlediget af ledende spørgsmål. Ydermere vil man også gøre brug af klientens sygehistorie, da den vil kunne afsløre indicier. Den akademiske funktion og klientens virkelighedsopfattelse vil ligeledes være målbare parametre, som kan styrke helhedsindtrykket (ibid)

11 5. Andre overvejelser om Majbritts situation (som ikke er gennemgået i ovenstående) Majbritts hashmisbrug anser jeg for at være centralt for såvel hendes aktuelle tilstand og fremtidige behandlingsforløb men det kan ligeledes ses i forlængelse af foregående afsnits symptom belysninger og dermed være indikator for overgreb. Der findes forskellige teorier, som har til formål at forklare hvorfor et misbrug opstår heriblandt; biologiske, adfærdsmæssige, familiesystemsbaserede og sociologiske m.fl.(ibid.: ). De familieorienterede fokuserer på, at dysfunktioner i familiesystemet kan udløse misbrugstendenser. Eksempelvis kan psykiske problemer hos forældrene, indbyrdes konflikter mellem disse, konflikter mellem barn og forældre, utydelig kommunikation, hierarkier, uhensigtsmæssige grænser, regler, roller og rutiner, manglende følelsesmæssig forståelse og generel ustabilitet resultere i et misbrug. Majbritts misbrug har tilsyneladende foregået i nogle måneder og har allerede nu fået direkte effekt i form af hallucinationer. Man kan ikke udelukke at hallucinationerne kan have sammenhæng til en mere patologisk psykotisk tilstand, som f.eks. skizofreni, der har sin begyndelse i puberteten. Dette må undersøges. Men umiddelbart ser jeg hallucinationerne som en følgetilstand af hashmisbruget(ibid.: 679). Et misbrug vil som sagt få negative nutids- og langtidseffekter for Majbritt. Lige nu og her vil det vanskeliggøre hendes situation og muligheder for at komme ud af sine problemer. Hun vil være svær at undersøge og tilliden til hende som informant og i forhold til eventuelle overgrebsbeskyldninger vil svækkes. Misbrug har desuden en lang række følgesygdomme forgiftning, flashbacks, kognitive dysfunktion, amnesi, seksuel dysfunktion, søvnløshed psykotiske lidelser, angst, depression samt afhængighed (ibid.). Bliver misbruget til en decideret afhængighed kan det få fatale konsekvenser for det fysiske og mentale helbred samt i form af kriminalitet, manglende uddannelse, økonomisk selvstændighed og tab af evne til at binde sig i et længerevarende, intimt og tillidsfuldt forhold (ibid.: 673). Det er under alle omstændigheder vigtigt at Majbritt kommer ud af sit misbrug. Derfor må det indgå som et led i den overordnede behandling. Som fremhævet i ovenstående kan et misbrug være et symptom på et dysfunktionelt familiesystem, som meget peger på er tilfældet i Majbritts familie. Jeg påtænker derfor en systemorienteret terapi med fokus på at hjælpe familien med at oprette en bedre kommunikation og omstrukturere ukonstruktive mønstre i familien. I tilfælde af overgreb og i særdeleshed arten af dette må man tage andre foranstaltninger. Serviceloven pointerer, at hvis der er åbenbar risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade grundet; utilstrækkelig omsorg, overgreb misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller bekymrende sociale vanskeligheder samt tydelige adfærds og tilpasningsproblemer da kan kommunen uden samtykke fra forældremyndighedens indehavere beslutte, at barnet/den unge skal anbringes uden for hjemmet (da Majbritt er fyldt 15år har hun dog

12 selv indflydelse på en tvangsfjernelse). Det skal dog være velbegrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses ved, at barnet bliver i familien. En systemisk terapi kan stadig udføres, selvom Majbritt er fraflyttet familien denne terapiform vil blive belyst i efterfølgende afsnit. I tilfælde af svære og længerevarende overgreb kan interventionen kræve en mere kompleks terapeutisk indsats overfor Majbritt - udover den familieorienterede behandling. Ved svære overgrebstendenser hos Majbritts far må en behandling af disse desuden anbefales (Carr 2006: 1007). 6. Intervention: Systemisk familieterapi De deskriptive diagnoser er baseret på kliniske erfaringer og aktuel forskning og disse er hele tiden under modificering som et fotografi er det et øjebliksbillede uden konteksts forklaring eller endegyldig sandhedsværdi. Børn og unge udvikler sig hele tiden en tilstand kan forværres og forbedres og efter relativ kort tid kan en diagnose være uaktuel (Broberg et al.: 326). Majbritt har en række symptomer, som kan indikere forskellige belastninger. Det er nødvendigt med et nærmere kendskab for at kunne vurdere, om hun har været udsat for overgreb og i så fald hvilket - og i forhold dertil stille en dækkende diagnose med henblik på behandling. Jeg har i ovenstående belyst, hvorledes man kan nærme sig et klart billede af Majbritts tilstand. For at komme med et relevant behandlingsbud må jeg gå ud fra en antagelse om, at der er fundet overgreb sted. Jeg antager at Majbritt har været udsat for følelsesmæssige og fysiske overgreb af sin far, da flere symptomer peger i den retning (mindreværdsfølelser, akademiske vanskeligheder, stofmisbrug etc.). Disse symptomer kan dog ligeledes kædes sammen med et seksuelt misbrug, og kan ikke afkræftes uden nærmere undersøgelse. Jeg mener ikke, at overgrebene har fundet sted systematisk i en længerevarende årrække, da læren tilsyneladende ikke har observeret fysiske tegn på Majbritt i form af blå mærker etc., men at en dårlig kommunikation og følelsesmæssig ubalance i familien og især i forholdet mellem faderen og hans teenagebørn er eskaleret og har udmøntes sig i episoder af voldelige overgreb og verbale overfusninger mm., fordi faderen bliver provokeret af sine børns oppositionelle adfærd og føler at der har været negative motiver impliceret i denne. Man kan ikke udelukke, at faderen tidligere har haft problemer med at håndtere trods fra sine børn og at dette har forvoldt yderligere overgreb. Moderen er meget lidt beskrevet og man kan få et indtryk af, at hun ikke har meget at skulle sige i familien og af den ene eller anden grund ikke har ressourcer til at tage det nødvendige ansvar i forhold til sine børn. Det er under alle omstændigheder essentielt at få brudt Majbritts mønster hun er i en periode i sit liv, hvor hun danner egen identitet og kan let påvirkes i en negativ retning (Carr 2006: 23). I forundersøgelsen og interview med Majbritt og hendes forældre i forhold til det (af Carr

13 (ibid.: 919) præsenterede) skema, som kan belyse i hvor høj grad en familie og dens enkelte medlemmer kan få positive resultater ud af at deltage i terapi vil jeg undersøge om Majbritt og hendes familie egner sig til et familiebaseret terapi forløb. Jeg antager, at interviewene med familien har vist, at Majbritts forældre er samarbejdsvillige. Jeg vil søge ressourcer i familien, som med hjælp og vejledning kan identificeres og udvikles. En frigivelse af disse vil kunne afhjælpe de mere negative tendenser og bryde de problematiske kommunikations- og samværsmønstre i familien. Jeg mener det ville være mere hensigtsmæssigt og kohærent på længere sigt for Majbritt at udvikle et konstruktivt forhold til sin nære familie. Jeg foreslår i første omgang en systemorienteret familieterapi (Hougaard et al. 1998: 196), som alt afhængig af dennes effekt og overgrebsomstændighederne i familien kan suppleres med individuel terapi og eventuel misbrugsafvænning af Majbritt samt en behandling af faderen destruktive adfærd. I henhold til Minuchin er målet med familieterapien (..) at bevæge familien til et stadie af kreativt tumult, hvor det, som var givet, må erstattes af en søgning efter nyere veje (ibid.: 206). Behandling er baseret på antagelsen om, at et problem har skabt et system (anden ordens kybernetik). På et tidspunkt er en bestemt adfærd blevet opfattet som problematisk og selve italesættelsen af dette har igangsat en selvforstærkende uønskværdig adfærd, fordi specielle forventninger kommer til at præge adfærden overfor det problematiske familiemedlem. Problemet involverer og formes af flere. I behandlingen må man inddrage alle de medansvarlige(også terapeuten) og drøfte problemet sammen. I denne samtale oparbejdes kommunikationen og de involverede fremlægger deres respektive meninger, holdninger og løsningsforslag (ibid.: 225). Symptomet, systemet og familiens virkelighedsopfattelse, adfærdsmønstre og meningssystem skal gennem cirkulære og tankelæserspørgsmål internt i systemet (familien) udfordres og kompromiseres, så der bliver plads til alle parter (Holmgren i Karpatschof & Katzenelson 2007: 368). Der er fokus på mangfoldige forklaringsmuligheder og dermed forkastes et fokus på at finde enkeltstående sande forklaringer. De mangfoldige forklaringer får sin egen plads i terapien og den enkeltes subjektive erfaringer og oplevelse tæller. Mangfoldigheden realiseres, når alle deltager i den terapeutiske samtale og at de forskellige forståelser bliver behandlet med respekt på trods af uoverensstemmelser (Hougaard et al. 1998: 227). Man kan som terapeut indtage forskellige roller i terapisystemet. I følge anden ordens kybernetikkens konstruktivistiske udgangspunkt bør man som terapeutisk system indgå så pragmatisk neutralt og udiagnostisk som muligt. Derimod må terapeuten i følge Batesons udgangspunkt og første orden kybernetikken alligevel indtage en ekspertfunktion, hvor man går ind i slutningen af terapien og samler trådende og skaber et nyt positivt fundament for familien. Sidstnævnte antages at være den bedste metode i arbejdet med Majbritt og hendes familie (Holmgren i Karpatschof & Katzenelson 2007: )

14 Referenceliste Broberg, A., Almqvist, K., Tjus, T. (2005): Klinisk Børnepsykologi Udvikling på afveje. Hans Reitzels Forlag. Elsass, P. (2003): Håndbog i kulturpsykologi. Gyldendal. Kap. 4, Carr, A. (2006): The handbook of child and adolescent Clinical Psychology: A contextual approach. Second edition. London: Routledge. Hart, S. & Møller, I. (2001): Børn, neuropsykologi og udvikling. Kognition og Pædagogik, nr. 39, 10. årgang. Holmgren, A. (2007): Systemisk og narrativ terapi. I Karpatschof, B. & Katzenelson, B.: Klassisk og Moderne Psykologisk Teori. Hans Reitzels Forlag. København Hougaard, E., Diderichsen, B., Nielsen, T. (red.) (1998): Psykoterapiens Hovedtraditioner. Dansk Psykologisk Forlag. København. Nolen-Hoeksema, S. (2006): Abnormal Psychology. Fourth Edition. Mc Graw Hill

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Depression. - Måske er du deprimeret.

Depression. - Måske er du deprimeret. Depression Virker livet ligegyldigt og meningsløst? Er den person du plejede at være forsvundet langt væk, og trækker ud dig helst ind i dig selv uden at kunne se nogen vej videre? - Måske er du deprimeret.

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Akut psykisk førstehjælp

Akut psykisk førstehjælp Akut psykisk førstehjælp Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, koordinerende katastrofepsykolog, ekstern lektor www.thomas-iversen.dk Den akutte belastningsreaktion

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Post traumatisk belastnings reaktion

Post traumatisk belastnings reaktion Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere