Vintereksamen 2007 KLINISK del 2. KARAKTER 7.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vintereksamen 2007 KLINISK del 2. KARAKTER 7."

Transkript

1 1. Forundersøgelsen Det første møde og samtale med en ny klient indbefatter en række forberedelser. Man må forinden mødet gøre sig den opmærksomhed, at et psykologisk behandlingsforløb er meget individuelt og man må finde ud af hvad, der virker for hvem. Det gør forarbejdet vigtigt. Forundersøgelsen (assessmentet) er af central karakter, da den har til formål at afdække en lang række personlige, praktiske og psykologiske informationer om klienten, danne sig et overblik over dennes symptomer og årsagssammenhænge og heraf udvikle en diagnose, som behandlingen kan bygges op omkring (Nolen-Hoeksema 2006: ). Det er ligeledes af afgørende betydning, at denne første samtale kan danne grobund for en alliance, en tillidsfuld samarbejdsrelation mellem terapeut og klient. Sidstnævnte er essentiel for en konstruktiv og effektfuld terapeutisk proces, hvor klienten ikke falder fra undervejs (Carr 2006: 131). I mit første møde med den 56årige kvinde vil jeg allerede i det øjeblik, jeg møder hende i modtagelsen gøre mig en række opmærksomheder. Eksempelvis vil jeg danne mig et billede af hende ud fra hendes kropssprog, som må antages at bære præg af indelukkethed og en sjusket og usoigneret påklædning. Disse opmærksomheder kan allerede ved første indtryk fortælle mig noget om klientens funktionsniveau. Jeg vil præsentere mig selv som terapeut, være tydelig, rolig, nærværende og empatisk (Hougaard et al. 1998: ) og derigennem forsøge at få min klient til at føle sig godt tilpas, men samtidig gøre denne klar, at vi befinder os i en behandlingssituation. Dette kan eksempelvis udtrykkes ved, at gå forholdsvist direkte til sagen og ikke bevæge sig ud i forvirrende og tidskrævende overspringshandlinger. Umiddelbart ville jeg indlede min samtale med at fortælle klienten, at jeg har læst hendes journal grundigt, men at jeg gerne vil, at hun fortæller om sig selv. Jeg er i denne situation opmærksom på, at hun har udtalt sig, at hun er præget af sine oplevelser fra krigen, men at hun ikke har lyst til at tale herom. Jeg gør mig derfor overvejelser om min klient er deficit eller konflikt præget konflikt personer kan meget bedre tåle en italesættelse af eventuelle traumer og kernen heri mens man i forhold til en deficit persons problemer må flytte fokus til emner, der er i traumets sfære, da en direkte berøring af kernetraumet kan virke provokerende. I den forbindelse vil jeg også gøre mig tanker om, hvorvidt min patient skal have en støttende (deficit) eller afdækkende (konflikt) terapi (noter fra Elsass forelæsning ). De første sætninger kan i det hele taget fortælle ret meget om det menneske man sidder overfor om patienten er kortlæggende eller beklagende i sin beskrivelse af egen situation. Det er derfor fordelagtigt som terapeut at være afventende. Jeg vælger i min tilgang til denne person at foretage et ustruktureret interview en samtale (Nolen-Hoeksema 2006: 104), som er båret af åbne, uddybende og opfølgende spørgsmål, som tager hensyn til klientens sårbarhed overfor de - 1 -

2 egentlige traumer. Min forhåbning er, at klienten gennem disse åbne spørgsmål kan fornemme et terapeutisk rum, hvor hun kan føle sig tryg ved at tale - og med tiden og gennem tillid til mig som terapeut, vil kunne komme nærmere de svære samtaleemner. Jeg vil forholde mig lyttende og observerende i forhold til, hvornår noget berører klienten mere at tale om end andet samt have øje for om svarene er sammenhængende og troværdige. Jeg vil senere foretage mere strukturerede seancer, for helt konkret at kunne måle symptomernes sværhedsgrad eksempelvis i forhold til klientens depressive klager (ibid: 110). Til at begynde med må de non-specifikke og bløde værdier tilvejebringes. Det viser sig, at det vigtigste for en klients evne og vilje til at acceptere en ændringsproces er at blive mødt med varme og føle sig værdsat af terapeuten (Hougaard et al. 1998: ) dette tilstræbes derfor i første møde. Selve forundersøgelsen består af en symptomafdækning det er en god ting at indlede samtalen med, da det er noget klienten kan forholde sig til at tale om. Man må klarlægge symptomernes begyndelse og udvikling (Nolen-Hoeksema 2006: 101). Dernæst vil jeg spøge indtil klintens funktions dygtighed (ibid.) jeg har på forhånd dannet mig et indtryk af at denne er stærkt nedsat på baggrund af lægens henvisningsoplysninger. Men jeg vil spørge indtil jeg-styrken, hvordan klienten tilrettelægger sit liv, sin funktion i hjemmet og på sit arbejde. Jeg kan ved at spørge indtil konkrete situationer ligeledes få et indtryk af, hvilke copingstrategier og forsvarsmekanismer klienten anvender (primitive forsvarsmekanismer såsom regression er ofte anvendt af PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelser)) ofre, hvilke er vigtig for den senere terapi. Jeg vil også berøre kvindens opfattelse af sig selv i forhold til tilliden til at kunne mestre egen situation men også tanker omkring eget værd (ibid.). Gennem en kortlægning af ovenstående vil jeg få et begyndende indtryk af klientens personlighedsstruktur. Jeg vil ligeledes afdække klientens sociale ressourcer og relationer både for at gøre mig klar hvilket netværk hun har, men ligeledes undersøge karakteren af disse for på den måde at få et indblik i kvindens evne til at danne og bibeholde stabile relationer. Det vil give mig et indtryk af, om kvinden kan indgå i et stabilt terapiforløb. I den forbindelse kan det være relevant at kortlægge klientens fortid/barndomsperspektiv. Jeg vil forsøge at få klienten til at italesætte situationer fra sit liv, som har betydet noget særligt positivt, negativt. I forhold til barndommen kunne man spørge indtil atmosfæren i hjemmet, for på den måde at afdække klientens forhold til fortid uden egentlig at søge kerneproblematikkerne. Jeg må dernæst vide noget om klienten familiære socioøkonomiske situation og generelle sygdomshistorie, da dette kan pege i retning af patologiske eller socialt arvelige belastninger (ibid.: ). I samme forbindelse vil jeg også kortlægge klientens brug af medicin eller andre symptomdæmpende medikamenter (alkohol, stoffer etc.). Det kan ligeledes være nødvendigt at undersøge i hvor høj grad klienten er selvmordstruet, da dette hvis aktuelt må - 2 -

3 indberettes til praktiserende læge, som er hovedansvarlig for klientens behandling. Selvmordsadfærd kan forhindre et terapeutisk samarbejde (ibid.). Jeg har undervejs i denne forundersøgelse haft for øje, at kvinden har en anden etnisk baggrund og der som følge heraf kan opstå sproglige barrierer og heraf overdrivelser og underdrivelse. Der kan også opstå en kulturelle kløft hvor de kulturelle forskelle i terapeuten(undertegnede) og min klients baggrund kan forårsage misforståelser af mine terapeutiske udlægninger (Nolen-Hoeksema 2006:117) og det kan være svært som fremmed at forstå og befinde sig i den terapeutiske åbenhed, der bruges i vesten. På baggrund af klientens historie og symptomer antager jeg, at der kan være tale en PTSD diagnose. Jeg overvejer i den forbindelse, at min klients forklaringer kan være præget af flygtningereaktioner 1 og tager hensyn hertil i min tilgang til patienten. (Elsass 2003: 106 og Nolen-Hoeksema 2006: 104). Jeg er opmærksom på at traumet, som skal italesættes, kan være umådeligt svært at sætte ord på. Det er derfor meget vigtigt at jeg får genoprettet den grundlæggende tillid, som en traumatiseret klient har mistet (Elsass 2003: ). Denne klient er meget opmærksom på den medmenneskelige kontakt og derfor må jeg fastholde klienten i, at man som terapeut er stabil og vedholdende. Jeg vil til slut i forundersøgelsen have dannet mig et billede af, om et terapeutisk samarbejde er muligt også uddraget af klientens reaktioner og engagement i samtalen. Virker det til at patienten vil kunne åbne sig og fremlægge de egentlige problemer og hvori består klientens motivation med henblik på de økonomiske, tids- og følelsesmæssige omkostninger, som en terapi indebærer. 2. Redegørelse for Angst, Depression og Traumebegrebet PTSD traume Jeg vil i det følgende redegøre for relevante områder af ovenstående lidelsesmønster. Den 56årige kvinde har symptomer som peger i retningen af en PTSD lignende tilstand, hvor såvel angstanfald som depressivitet optræder i klagebilledet. PTSD posttraumatisk stressforstyrrelse er en stress og angst lidelse, som adskiller sig fra de øvrige angst syndromer, fordi den altid trigges af en foregående oplevelse et traume. For at få stillet en sådan diagnose, må man have være udsat eller gennemlevet en traumatisk episode tidligere i livet. Lidelse kommer til udtryk i angst, depression og store sociale komplikationer. Mere specifikt indebærer symptomerne ofte en genoplevelse af den 1 Der er tale om, at det er svært for mange flygtninge med psykologiske problemer - som PTSD ikke kan se en sammenhæng mellem symptomer og traume. Dernæst har mange af de flygtninge med mange psykiske klager samtidig en relativ god social og arbejdsmæssig funktion. Den traumatiserende hændelse er sjældent enestående den er ofte vedvarende og kumulativ også når flygtningen kommer og integreres i modtager landet. Klagebilledet bærer præg af sundhedsproblemer, voldsomt negative humør udsving, familiære problemer, misbrug, socialafskårethed, kognitiv svækkelse og stress. (Elsass 2003: ) - 3 -

4 traumatiske oplevelse dvs. at erindringerne fra den traumatiske oplevelse optræder i ofrets bevidsthed, drømme eller når noget i dagligdagsfæres minder om traumet. Dette medfører, at vedkommende på et følelsesmæssigt plan oplever traumet igen og igen. Denne belastning får ofret til at undgå alle tanker, følelser, samtaler, mennesker og ydre omstændigheder etc., der kan vække traumet til live. Dette udmøntes i symptomer som følelsesmæssig svækkelse, isolation og andre depressive konsekvenser. Ofret oplever en intens årvågenhed og opmærksomhed på potentielle farer en ekstremt krævende adfærd, som får konsekvenser i retning af søvnbesvær, koncentrationsproblemer og vredesudbrud(nolen-hoeksema 2006: 192). PTSD kan udløses af forskellige oplevelser såsom; naturkatastrofer, misbrug, krig samt livets tilfældige hændelser (tab, sygdom, ulykker). Ovenstående symptomer kan vare længe efter traumet og udvikles i forskellig grad alt efter, hvor udsat ofret er (ibid.: 199). Der findes en række faktorer som kan være forebyggende eller øge sårbarhedsgraden for udviklingen af PTSD og disse falder i følgende kategorier; sociale faktorer, psykologiske faktorer og biologiske faktorer. De sociale faktorer implicerer på den ene side varigheden og karakteren af traumet, som naturligt bliver afgørende for eftervirkningernes kraft. På den anden side optræder det sociale netværk, som har stor betydning for, hvilke vilkår ofret har for at bearbejde de traumatiske oplevelser. De psykologiske faktorer omhandler de basale antagelser, som mere eller mindre nedbrydes i forbindelse med en traumatisk oplevelse. Man har som regel en tiltro til, at man ikke kommer ud for ubehagelige oplevelser ( det sker kun for naboen ). Disse antagelser svækkes ved et traume især ved meget meningsløse hændelser. Derfor er evnen til at se mening i tingene 2, selv når dette synes umuligt en vigtig overlevelses egenskab og kan nedsætte risikoen for posttraumatisk stressreaktion. De biologiske faktorer indbefatter den genetiske og fysiologiske modstandsdygtighed, som ligeledes har betydning for, hvorledes det enkelte offer har kræfter og er i stand til at gennemfører en helende bearbejdningsproces og dermed holde PTSD på afstand (ibid.). Ovenstående faktorer kan sammenlignes med sårbarhed-stress modellen (ibid.: 228), som integrerer den enkeltes biologiske, psykologiske og sociale omstændigheder i forhold til at udvikle en psykisk lidelse. Angst Den 56årige kvinde har siden sin ankomst til Danmark oplevet perioder med angst og svær depression og på det seneste mere indsættende angstanfald symptomer som i henhold til ovenstående falder i overensstemmelse med de pågældende følger af PTSD. Angst er den 2 Dette kan yderligere belyses ud fra en narrative tilgang, hvor netop evnen til at danne en kohærente og meningsfuld historie i forbindelse med følelsesmæssige belastninger og traumer er vigtigere for individets velbefindende og overlevelse end de sande facts (Holmgren i Karpatschof & Katzenelson 2007: )

5 overordnede betegnelse, som mere sammensatte stress og angstlidelser som PTSD (og OCD) kan kategoriseres indenfor. Der er åbenlyse variationer af angstsyndromet samt forskelle og ligheder i forhold til hvordan angsten optræder. De mere specifikke angst lidelser implicerer; panikangst, fobi og generaliseret angst (Nolen-Hoeksema 2006: 232). Angstens ligheder ligger i måden hvorpå den udløses i den enkelte det vil sige i angstreaktionen 3. Forskellen udgøres af selve udløsningsfaktoren, som kan være af meget forskellig art. Eksempelvis er der stor forskel på om angsten er rettet mod et specifikt, fysisk objekt(edderkopper), en situation (agrofobi, socialfobi) eller som i den generaliserede angst, hvor angsten forekommer i næsten alle situationer. Sidstnævnte angstsyndrom er enormt invaderende, fordi den resulterer i en gennemgribende udmattelse og træthed som følge af den konstante anspændthed og høje arousalniveau. Angsten bliver på den måde for alvor problematisk, når den begynder at hæmme almindelig livsførelse ikke kun når den virker fysisk hæmmende, men ligeledes når den enkelte begynder at reorganisere eller direkte undgå elementer i deres liv, for at eliminere angsttruslen (ibid.: ). Et eksempel som kan være aktuelt i forhold til casen og på baggrund af angstlidelsen, kan forklare hvorfor kvinden på det seneste er blevet mere indelukket og ofte sygemelder sig, kan handle om, at kvinden har oplevet at have færre angstanfald i hjemmet. Dermed bliver hjemmet det sikreste sted at være i forhold til at kunne holde angsten på afstand. Dette betyder imidlertid, at klienten fastlåses i hjemmet. De angstanfald, som opleves i forbindelse med PTSD har karakter af panikangsten, som defineres ved korte, intense perioder med mange angst symptomer (hjertebanken, chok, svimmelhed, følelsen af at være truet mm.) (ibid.: 221). Nogle trigges af tanker, der uden videre kommer til én, men panikken kan ofte være situationsbetinget hvor man bliver angst for at miste kontrollen, at blive skør eller dø. Når den enkelte begynder at frygte denne tilstand udvikles en egentlig panik lidelse. Depression Når man beskæftiger sig med depression er det vigtigt at kunne skelne mellem den folkelige forståelse af lidelsen og den rent faglige definition. Det er dernæst væsentligt at kunne skelne mellem, om en person er sorgfuld eller deprimeret. Sorg eller melankoli er af reaktiv karakter dvs det er en reaktion på en ydre hændelse. Depressionen er af mere endogen oprindelse og kædes sammen med fysiologiske forstyrrelser. Adfærden hos en depressiv er mere grå, passiv og rigid i forhold til sorgens udtryk, som bærer præg af panik, akut angst etc. Den sørgende er herudover 3 En angst reaktion (fight-or-flight) kan på biologiskvis beskrives på følgende måde: et stress udløser en reaktion i hypothalamus, som stimulerer den sympatiske del af det automatiske nervesystem, som virker på muskler og organer som forårsager kropslige forandringer (Nolen-Hoeksema 2006: 224)

6 langt mere omsorgssøgende i sin kontakt end den depressive, som kan virke provokerende og demonstrativ overfor fysisk kontakt(ibid.: ). Depressionen inkluderer en række emotionelle, fysiologiske, adfærdsmæssige og kognitive symptomer. Den depressive klient udviser tristhed, nedtrykthed, ligegyldighed og irritation. Derudover oplever denne søvnbesvær samt tab af appetit og energi. På det kognitive plan kan en depression medføre koncentrationsbesvær og ubeslutsomhed. Centralt er også tabet af selvtillid, tro på eget værd og tilstand af så stor håbløshed, der i værste fald kan resultere i selvmordstanker.(ibid.). Den depressive patient oplever ukontrollerbare tanker, hvor denne føler sig tvunget til at tænke, uden egentligt at være i stand til det. Dette forårsager en grublen, hvor man holdes fast og føler sig fanget i bestemte, negative tanker som medfører handlingslammelse. Dette falder i overensstemmelse med klientens situation, hvor meget tyder på, at hun har indesluttethed, manglende engagement i egen familie og tab af normal funktionsevne. I henhold til den kognitive depressionsforståelse (Beck) (Hougaard et al.: ) besidder den depressive et skemata, som er styret af en række negative automatiske tanker (disse er negative idet de fører til ubehagelige følelser og uhensigtsmæssige handlinger samt automatiske, fordi de uvilkårligt og ukontrollerbart dukker op igen og igen), overgeneralisering og tankeforvrængninger eller selektiv abstraktion. Beck beskriver den depressive triade, hvor negative tanker retter sig mod personen selv, omgivelserne og fremtiden tankerne er på sin vis årsag til depressionen. 3. Intervention På baggrund af ovenstående forundersøgelse og den teoretiske gennemgang af relevante syndromer vil jeg forsøge at klarlægge en diagnose samt komme med et forslag til behandling. Med udgangspunkt i samtalen med klienten og de forelæggende henvisningsoplysninger antager jeg, at der er tale om en PTSD lidelse (der er vel at bemærke ikke tale om en akut posttraumatiskstressreaktion, da denne følger umiddelbart efter traumet(nolen-hoeksema 2006: 193)), som har medfulgt, at de angstanfald og depressive syndromer er blevet gennemgribende i kvindens liv. Jeg antager at det traume, der ligger bag kvindens psykiske lidelser og blev erhvervet i forbindelse med krigen - også kan have udløst og sensitiveret tidligere katatyme oplevelser i klientens liv. Kvindens kognitive funktioner bærer præg af angstens urealistiske følelser og den depressive passivitet, handlingslammelse. Jeg antager at klienten som følge af sin fysiologiske belastninger (søvnbesvær mm.) som følge af angst og depression lider af koncentrationsbesvær og hukommelsessvigt (fortrængninger) men hendes intellekt og evne til at kondensere i nuet antages at være intakt. Jeg hæfter mig ved, at kvinden tidligere har reageret positivt på ydre forandringer (flytning, nye omgivelser etc.), hvilket peger i retning af en række indre ressourcer, som ville kunne - 6 -

7 bruges i en handlingspræget terapi i forhold til de depressive symptomer, angstanfaldene og heraf den nedsatte funktionsdygtighed. Jeg foreslår en kognitiv terapi, som i første omgang har til sigte at virke støttende og nedtone symptomerne og give klienten nogle redskaber til at kontrollere sin angst og depressionens negative tanker. Herefter kan en mere afdækkende psykoterapi blive nødvendig i forhold til at bearbejde det bagvedliggende traume. Jeg vurderer dog, at det i den sammenhæng er vigtig at tage højde for klientens sårbarhed overfor denne kerne. Jeg sigter derfor på at tid og tillid i klient-terapeut relationen samt håndtering af den angst, som tanker om traumet udløser, kan være med til at åbne op for en bearbejdningsproces. Kognitiv terapi er oprindeligt udviklet med henblik på at behandle depression og har på dette område vist gode resultater. Denne behandling indebærer primært en omstrukturering og redefinering af det negative skemata. Patienten skal bryde med i sine selvnedvurderende tanker, pessimisme og håbløshed, som styres af den selektive opmærksomhed, overdrivelse og overgeneralisering. I terapien anvendes en metode, som går ud på at registrere de positive hændelser herved øges klientens aktivitet og den selektive, rigide opmærksomhed udfordres. Det handler om at flytte fokus fra alt det negative til de positive elementer, som en given situation ligeså vel kan ses i lyset af (Hougaard et al.: 171). Kognitivadfærdsterapi terapi har også vist sig effektiv i forhold til behandling af den posttraumatiske angst (Nolen-Hoeksema 2006: ). Megen af denne behandling består af systematisk desensitivering, hvor klienten skal forsøge at identificere de situationer og tanker som udløser angsten og rangere dem i forhold til hinanden. Ved hjælp af afslapningsteknikker og ved brug af exposure gennemleves det, man er angst for og de angstudløsende elementer udslukkes. Med tiden kan man nærme sig det egentlige traume, som ligger bag PTSD. Man kan naturligvis ikke vende direkte tilbage til den traumatiske oplevelse, men man kan på et imaginært plan genopleve traumet sammen med klienten. Min opgave som terapeut bliver gennem samtale om de svære tanker, sammen med klienten at bearbejde traumet og eventuelt bagvedliggende problematikker, som dette har sensitiveret. Dette kan blandt andet kræve en psykoedukativ behandling, hvor klienten lærer sin sygdom at kende (Elsass 2003) også med hensyn til sin familie, som også er meget berørt af hendes tilstand særligt i de perioder, hvor klientens jeg-styrke har været meget svækket grundet svær depression. Man taler om en andengenerationseffekt, der beskriver den sekundære traumatisering men ser hos børn af forældre, som har været udsat for svære traumer (Broberg et al. 2005: ). Men det overordnede mål er i første omgang at hjælpe klienten til en normal livsførelse og en håndtering af symptomer (Nolen- Hoeksema 2006: )

8 4. Forundersøgelse af Majbritt med henblik på vurdering af eventuelt overgreb. Når man bevæger sig ind i det område af den kliniske psykologi, som har med børn og unge at gøre har man som psykolog andre arbejdsbetingelser. I en psykologiskundersøgelse af et ungt menneske som Majbritt vil flere instanser inddrages i vurderingen af hendes situation. Man deltager i et tværfagligt samarbejde omkring et barn med psykiske vanskeligheder. (Carr 2006: 107). De oplysninger som jeg som klinisk psykolog har tilegnet mig gennem henvisningen fra Majbrits lærer, skal suppleres med en forundersøgelse af Majbritt. For at kunne identificere et eventuelt overgreb vil jeg benytte mig af forskellige guidelines som kan afdække, om der kan være tale om fysisk-, følelsesmæssigt eller seksuelt misbrug. Det er i samme forbindelse nødvendigt at tale med Majbritts forældre og primært faderen, som overgrebsansvaret peger imod for ved at sammenligne de forskellige parters udsagn (eventuelt ved at rekonstruere en overgrebsepisode og derigennem forstå de involverede og forårsagende faktorer) at kunne danne sig et så oprigtigt billede af familiesituationen og Majbritts tilstand som muligt. Det bliver også vigtigt at klarlægge moderens karakter og forhold til Majbritt, da henvisningen ikke beretter meget herom. Jeg vil undervejs have hashmisbrugets effekter for øje, da dette meget vel påvirker Majbritts aktuelle psykologiske tilstand samt at misbruget kan være en ydre adfærdsreaktion, som peger tilbage på overgreb (ibid.: ). Forundersøgelsen består af forskellige faser, som i store træk implicerer planlægning, undersøgelsesinterview, caseformulering og udarbejdelse og godkendelse af samarbejdskontrakt(ibid.: 106). Jeg vil indledningsvis og med udgangspunkt i henvisningsoplysningerne vurdere hvilke personer, der skal deltage i første møde samt hvilke spørgsmål jeg vil stille dem med henblik på at få afdækket Majbritts situation. Jeg vil i den forbindelse fortage en netværks analyse, hvorigennem jeg kan danne mig et overblik over personerne i Majbritts nærmeste kontekst disse kan bidrage med væsentlige oplysninger(ibid.: 107). Den øvrige forundersøgelse består i ved interview og samtaler med Majbritt og hendes nærmeste. Jeg må danne mig et overblik over historien bag de aktuelle problemer og identificere de predispotionelle faktorer, personlige og kontekstbundne igangsættelses faktorer samt de personlige faktorer og dem i den nære kontekst, som fastholder problemerne (ibid.: 115). Det er vigtigt ikke blot at se problemet i barnet/den unge men denne som et del af et større system(hougaard et al. 1998: ) Majbritts udviklingshistorie må kortlægges man må undersøge, om klienten har gennemgået en normaludvikling i henhold til de udviklingskriterier, som er gældende inden for de forskellige alderstrin(carr 2006: ). I den forbindelse er jeg opmærksom på, at faderen i Majbritts familie har haft store vanskeligheder med sine teenagebørn. Børn er mest udsat for fysiske overgreb i såvel 3års alderen som i teenageårene. I alderen mellem 3 måneder og 3 år vokser og - 8 -

9 udvikler præfrontalcortex sig, hvilket kan medfører oppositionel adfærd. Frontallapperne er de sidst modnede områder i hjernen og er færdigudviklede omkring 12års alderen. Barnet bliver på dette tidspunkt refleksiv i forhold til tænkning, selvobservation og idealer (Hart & Møller 2001: 31-32). I puberteten findes som bekendt en vigtig selvstændigheds- og løsrivelsesproces sted, som ofte fører til trods og konflikter med forældrene og disse kan tage overhånd. Derfor har jeg for øje, at faderen også i den tidlige barndom kan have haft en problematisk adfærd overfor sine børn. Der må udarbejdes et genogram over den familiære konstellation medlemmerne, strukturen og udviklingen (Carr: ). Dette udarbejdes på baggrund af observationer gjort i forbindelse med interviewene. Det er særligt vigtigt i Majbritts sag at se på følelsesmæssige forhold mellem Majbritt og hendes forældre samt forholdet forældrene i mellem og deres rollefordeling i forhold til deres datter. Det er ligeledes nødvendigt at se på hvilke psykiske og sociale kontekst betingelser familien har familien er en del af flere systemer (Hougaard et al. 1998: 197). I undersøgelsen af familiens og Majbritts nærmiljø og netværk, er det vigtigt at finde frem til personer, som Majbritt har en tryg og konstruktiv kontakt med. I Majbritts tilfælde er det vigtigt at få et samarbejde med hendes klasselærer, da det har vist sig at være den person, som Majbritt har betroet sig til. Det er en vigtig opmærksomhed, at Majbritt selv har erkendt, at hun har problemer og den person, som hun har henvendt sig til (the trusted person) kan blive essentiel i undersøgelsen af, om Majbritt har været udsat for overgreb (ibid.: 980). Man kan antage, at det vil tage en rum tid at opbygge en tillidsfuld terapeut-klient relation med Majbritt. Hendes meget omflakkende tilværelse med mange brud med de nære relationer (i hjemmet, plejefamilie og på efterskolen) har givet vis betydet, at Majbritt har svært ved at betro sig til nye mennesker. Derfor vil Majbrits skolelærer komme til at fungere som et vigtigt link. Kontakten mellem barnet/den unge og dennes betroede person er vigtig gennem hele processen særligt i forbindelse med en eventuelt afsløring af overgreb. I den forbindelse er det essentielt, at en tillidsvækkende person kan tale med barnet/den unge om de følger en afsløring vil få for denne og dets familiære relation(ibid.: 981). Når man taler om børn der udsættes for omsorgssvigt, mener vi børn hvis udvikling er i fare på grund af forskellige mangler i forældrenes (eller andre omsorgspersoners) omsorgsevne (Broberg et al. 2005: 189). Begrebet børn der udsættes for omsorgssvigt omfatter forskellige former for svigt fra de nære omsorgspersoners side, først og fremmest manglende pleje og omsorg samt forskellige former for overgreb. Overgrebene kan være fysiske (mishandling), seksuelle eller psykiske (ibid.: 199). Der er ofte overlap mellem de forskellige overgrebsformer og børn bliver ofte udsat for flere varianter. Når man skal undersøge, om et barn har været udsat for fysiske eller følelsesmæssige overgreb, findes der ingen eksakte, universelle guidelines. Disse er - 9 -

10 kulturspecifikke og varierer fra land til land. Det følelsesmæssige overgreb består ofte af verbal krænkelse i form af ydmygelser, voldsom kritik, afvisning og trusler (Carr 2006: 940). Disse overgreb er i høj grad identitets- og selvværdsdestruerende, som Majbritt har givet udtryk for til sin klasselærer. Følelsesmæssige overgreb vil kunne få indre adfærdskonsekvenser i form af depression, social isolation, selvbeskadigelse og selvmord. De ydre eller udagerende adfærdskonsekvenser implicerer impulsivitet, aggressivitet, voldelig adfærd og stofmisbrug. Sidstnævnte ved vi allerede nu er blevet internaliseret af Majbritt. Ved mistanke om svært fysisk overgreb er en medicinsk undersøgelse nødvendig, således at en hurtig identifiaktion og indskriden kan finde sted. Carr (2006: 905) fremlægger en checkliste over punkter, som kan indikere et fysisk overgreb. Listen implicerer synlige skader på barnet, barnets hidtidige sygdomshistorie og barnets egne samt forældrenes forklaringer herpå. Den indbefatter ligeledes en vurdering af forældrenes rolle i forhold til at indgå i en undersøgelse og deltagelsesengagement deri. Et afgørende bevismateriale er naturligvis også vidneudsagn at andre i barnets sociale kontekst har bemærket overgrebstegn eller direkte oplevet disse (ibid.). Fysiske overgreb har kortsigtede og langsigtede konsekvenser på det såvel neurologiske og fysiologiske udviklingsplan samt på de kognitive områder, hvor blandt andet sproglige problemer ofte optræder. De psykologiske konsekvenser ses i form af negative selvvurderinger, depression, angst og selvdestruktiv adfærd (ibid.: ). I undersøgelsen af muligheden for et seksuelt overgreb vil jeg udover den generelle undersøgelse og interview med Majbritt og hendes familie (forældre) og skolelæren som Majbritt har betroet sig til - som beskrevet ovenfor, benytte mig af det skema (som Carr (2006: ) præsentere) over faktorer, som kan indikere seksuelt misbrug. Dette indbefatter en opmærksomhed på barnets/den unges adfærd herunder seksuel adfærd samt udadvendte (aggressivitet, vrede, destruktiv adfærd, hyperaktivitet, mistro til omverdenen, stofmisbrug mm.) og indadgående (social isolation, somatiske klager, selvbeskadigende adfærd, angst, depression, PTSD og tab af selvværdsfølelse) adfærdsproblemer. Der vil også blive taget højde for hvordan barnet/den unge reagerer på situationer eller stimuli, som kan minde om misbrug. Man må naturligvis også lytte til barnet/den unges side af historien og denne skal tages meget alvorligt. I den forbindelse må man overveje hvor naturligt(ikke indøvet), spontant beretningen om et seksuelt overgreb forefalder eller om denne er foranlediget af ledende spørgsmål. Ydermere vil man også gøre brug af klientens sygehistorie, da den vil kunne afsløre indicier. Den akademiske funktion og klientens virkelighedsopfattelse vil ligeledes være målbare parametre, som kan styrke helhedsindtrykket (ibid)

11 5. Andre overvejelser om Majbritts situation (som ikke er gennemgået i ovenstående) Majbritts hashmisbrug anser jeg for at være centralt for såvel hendes aktuelle tilstand og fremtidige behandlingsforløb men det kan ligeledes ses i forlængelse af foregående afsnits symptom belysninger og dermed være indikator for overgreb. Der findes forskellige teorier, som har til formål at forklare hvorfor et misbrug opstår heriblandt; biologiske, adfærdsmæssige, familiesystemsbaserede og sociologiske m.fl.(ibid.: ). De familieorienterede fokuserer på, at dysfunktioner i familiesystemet kan udløse misbrugstendenser. Eksempelvis kan psykiske problemer hos forældrene, indbyrdes konflikter mellem disse, konflikter mellem barn og forældre, utydelig kommunikation, hierarkier, uhensigtsmæssige grænser, regler, roller og rutiner, manglende følelsesmæssig forståelse og generel ustabilitet resultere i et misbrug. Majbritts misbrug har tilsyneladende foregået i nogle måneder og har allerede nu fået direkte effekt i form af hallucinationer. Man kan ikke udelukke at hallucinationerne kan have sammenhæng til en mere patologisk psykotisk tilstand, som f.eks. skizofreni, der har sin begyndelse i puberteten. Dette må undersøges. Men umiddelbart ser jeg hallucinationerne som en følgetilstand af hashmisbruget(ibid.: 679). Et misbrug vil som sagt få negative nutids- og langtidseffekter for Majbritt. Lige nu og her vil det vanskeliggøre hendes situation og muligheder for at komme ud af sine problemer. Hun vil være svær at undersøge og tilliden til hende som informant og i forhold til eventuelle overgrebsbeskyldninger vil svækkes. Misbrug har desuden en lang række følgesygdomme forgiftning, flashbacks, kognitive dysfunktion, amnesi, seksuel dysfunktion, søvnløshed psykotiske lidelser, angst, depression samt afhængighed (ibid.). Bliver misbruget til en decideret afhængighed kan det få fatale konsekvenser for det fysiske og mentale helbred samt i form af kriminalitet, manglende uddannelse, økonomisk selvstændighed og tab af evne til at binde sig i et længerevarende, intimt og tillidsfuldt forhold (ibid.: 673). Det er under alle omstændigheder vigtigt at Majbritt kommer ud af sit misbrug. Derfor må det indgå som et led i den overordnede behandling. Som fremhævet i ovenstående kan et misbrug være et symptom på et dysfunktionelt familiesystem, som meget peger på er tilfældet i Majbritts familie. Jeg påtænker derfor en systemorienteret terapi med fokus på at hjælpe familien med at oprette en bedre kommunikation og omstrukturere ukonstruktive mønstre i familien. I tilfælde af overgreb og i særdeleshed arten af dette må man tage andre foranstaltninger. Serviceloven pointerer, at hvis der er åbenbar risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade grundet; utilstrækkelig omsorg, overgreb misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller bekymrende sociale vanskeligheder samt tydelige adfærds og tilpasningsproblemer da kan kommunen uden samtykke fra forældremyndighedens indehavere beslutte, at barnet/den unge skal anbringes uden for hjemmet (da Majbritt er fyldt 15år har hun dog

12 selv indflydelse på en tvangsfjernelse). Det skal dog være velbegrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses ved, at barnet bliver i familien. En systemisk terapi kan stadig udføres, selvom Majbritt er fraflyttet familien denne terapiform vil blive belyst i efterfølgende afsnit. I tilfælde af svære og længerevarende overgreb kan interventionen kræve en mere kompleks terapeutisk indsats overfor Majbritt - udover den familieorienterede behandling. Ved svære overgrebstendenser hos Majbritts far må en behandling af disse desuden anbefales (Carr 2006: 1007). 6. Intervention: Systemisk familieterapi De deskriptive diagnoser er baseret på kliniske erfaringer og aktuel forskning og disse er hele tiden under modificering som et fotografi er det et øjebliksbillede uden konteksts forklaring eller endegyldig sandhedsværdi. Børn og unge udvikler sig hele tiden en tilstand kan forværres og forbedres og efter relativ kort tid kan en diagnose være uaktuel (Broberg et al.: 326). Majbritt har en række symptomer, som kan indikere forskellige belastninger. Det er nødvendigt med et nærmere kendskab for at kunne vurdere, om hun har været udsat for overgreb og i så fald hvilket - og i forhold dertil stille en dækkende diagnose med henblik på behandling. Jeg har i ovenstående belyst, hvorledes man kan nærme sig et klart billede af Majbritts tilstand. For at komme med et relevant behandlingsbud må jeg gå ud fra en antagelse om, at der er fundet overgreb sted. Jeg antager at Majbritt har været udsat for følelsesmæssige og fysiske overgreb af sin far, da flere symptomer peger i den retning (mindreværdsfølelser, akademiske vanskeligheder, stofmisbrug etc.). Disse symptomer kan dog ligeledes kædes sammen med et seksuelt misbrug, og kan ikke afkræftes uden nærmere undersøgelse. Jeg mener ikke, at overgrebene har fundet sted systematisk i en længerevarende årrække, da læren tilsyneladende ikke har observeret fysiske tegn på Majbritt i form af blå mærker etc., men at en dårlig kommunikation og følelsesmæssig ubalance i familien og især i forholdet mellem faderen og hans teenagebørn er eskaleret og har udmøntes sig i episoder af voldelige overgreb og verbale overfusninger mm., fordi faderen bliver provokeret af sine børns oppositionelle adfærd og føler at der har været negative motiver impliceret i denne. Man kan ikke udelukke, at faderen tidligere har haft problemer med at håndtere trods fra sine børn og at dette har forvoldt yderligere overgreb. Moderen er meget lidt beskrevet og man kan få et indtryk af, at hun ikke har meget at skulle sige i familien og af den ene eller anden grund ikke har ressourcer til at tage det nødvendige ansvar i forhold til sine børn. Det er under alle omstændigheder essentielt at få brudt Majbritts mønster hun er i en periode i sit liv, hvor hun danner egen identitet og kan let påvirkes i en negativ retning (Carr 2006: 23). I forundersøgelsen og interview med Majbritt og hendes forældre i forhold til det (af Carr

13 (ibid.: 919) præsenterede) skema, som kan belyse i hvor høj grad en familie og dens enkelte medlemmer kan få positive resultater ud af at deltage i terapi vil jeg undersøge om Majbritt og hendes familie egner sig til et familiebaseret terapi forløb. Jeg antager, at interviewene med familien har vist, at Majbritts forældre er samarbejdsvillige. Jeg vil søge ressourcer i familien, som med hjælp og vejledning kan identificeres og udvikles. En frigivelse af disse vil kunne afhjælpe de mere negative tendenser og bryde de problematiske kommunikations- og samværsmønstre i familien. Jeg mener det ville være mere hensigtsmæssigt og kohærent på længere sigt for Majbritt at udvikle et konstruktivt forhold til sin nære familie. Jeg foreslår i første omgang en systemorienteret familieterapi (Hougaard et al. 1998: 196), som alt afhængig af dennes effekt og overgrebsomstændighederne i familien kan suppleres med individuel terapi og eventuel misbrugsafvænning af Majbritt samt en behandling af faderen destruktive adfærd. I henhold til Minuchin er målet med familieterapien (..) at bevæge familien til et stadie af kreativt tumult, hvor det, som var givet, må erstattes af en søgning efter nyere veje (ibid.: 206). Behandling er baseret på antagelsen om, at et problem har skabt et system (anden ordens kybernetik). På et tidspunkt er en bestemt adfærd blevet opfattet som problematisk og selve italesættelsen af dette har igangsat en selvforstærkende uønskværdig adfærd, fordi specielle forventninger kommer til at præge adfærden overfor det problematiske familiemedlem. Problemet involverer og formes af flere. I behandlingen må man inddrage alle de medansvarlige(også terapeuten) og drøfte problemet sammen. I denne samtale oparbejdes kommunikationen og de involverede fremlægger deres respektive meninger, holdninger og løsningsforslag (ibid.: 225). Symptomet, systemet og familiens virkelighedsopfattelse, adfærdsmønstre og meningssystem skal gennem cirkulære og tankelæserspørgsmål internt i systemet (familien) udfordres og kompromiseres, så der bliver plads til alle parter (Holmgren i Karpatschof & Katzenelson 2007: 368). Der er fokus på mangfoldige forklaringsmuligheder og dermed forkastes et fokus på at finde enkeltstående sande forklaringer. De mangfoldige forklaringer får sin egen plads i terapien og den enkeltes subjektive erfaringer og oplevelse tæller. Mangfoldigheden realiseres, når alle deltager i den terapeutiske samtale og at de forskellige forståelser bliver behandlet med respekt på trods af uoverensstemmelser (Hougaard et al. 1998: 227). Man kan som terapeut indtage forskellige roller i terapisystemet. I følge anden ordens kybernetikkens konstruktivistiske udgangspunkt bør man som terapeutisk system indgå så pragmatisk neutralt og udiagnostisk som muligt. Derimod må terapeuten i følge Batesons udgangspunkt og første orden kybernetikken alligevel indtage en ekspertfunktion, hvor man går ind i slutningen af terapien og samler trådende og skaber et nyt positivt fundament for familien. Sidstnævnte antages at være den bedste metode i arbejdet med Majbritt og hendes familie (Holmgren i Karpatschof & Katzenelson 2007: )

14 Referenceliste Broberg, A., Almqvist, K., Tjus, T. (2005): Klinisk Børnepsykologi Udvikling på afveje. Hans Reitzels Forlag. Elsass, P. (2003): Håndbog i kulturpsykologi. Gyldendal. Kap. 4, Carr, A. (2006): The handbook of child and adolescent Clinical Psychology: A contextual approach. Second edition. London: Routledge. Hart, S. & Møller, I. (2001): Børn, neuropsykologi og udvikling. Kognition og Pædagogik, nr. 39, 10. årgang. Holmgren, A. (2007): Systemisk og narrativ terapi. I Karpatschof, B. & Katzenelson, B.: Klassisk og Moderne Psykologisk Teori. Hans Reitzels Forlag. København Hougaard, E., Diderichsen, B., Nielsen, T. (red.) (1998): Psykoterapiens Hovedtraditioner. Dansk Psykologisk Forlag. København. Nolen-Hoeksema, S. (2006): Abnormal Psychology. Fourth Edition. Mc Graw Hill

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden. Introduktion til psykoterapeutisk behandling. Min baggrund: Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere