Den sociale konstruktion af stofmisbrug.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sociale konstruktion af stofmisbrug."

Transkript

1 1 Morten Nissen Den sociale konstruktion af stofmisbrug. Foredrag til Koldkjærgårdseminar i CRF oktober 1997 ndledning Jeg er meget glad for at få lov til at holde dette foredrag for jer, selvom jeg ikke er en rigtig rusmiddelforsker. Jeg deltog sidste år i seminaret og faldt det uhyre inspirerende. På det tidspunkt var jeg selv ansat på et sektorforskningsinstitut ligesom CRF, og håbede at kunne bruge inspirationen og kontakterne i den evige kamp for projektmidler, der kendetegner den slags organisationer. Nu er jeg universitetsansat, og i det traditionelle billede af forskningslandskabet skulle det betyde, at jeg mest kommer her for at formidle, fordi de egentlige videnskabeligt og teoretisk interessante ting udvikles på Universiteterne, mens sektorforskningsinstitutterne beskæftiger sig med anvendt forskning. Men sådan forholder det sig langtfra. Og grunden til at det ikke forholder sig sådan, er tæt forbundet [ med spørgsmålet om stofmisbrug som social konstruktion. Jeg vil nemlig bruge de kommende ca. tre kvarter til at argumentere for, at den sociale konstruktion af stofmisbrug primært er en praktisk forteeise, og at man kan udforske nogle af de almene forhold og ) stille nogle af grundspørgsmålene i en forskning, som direkte har med praksis og dens udvikling at gøre. Det er et synspunkt, som dels kan begrundes alment \ videnskabsteoretisk, men som dels også kan styrkes af, at den aktuelle måde, hvorpå socialt arbejde og anden praksis i velfærdsstaten styres og udvikles, i høj grad lader de almene problemstillinger og spørgsmål træde frem i lokal praksis. Ved at selv foretage eller få lov at kigge over skulderen når andre foretager f,eks. udviklingsarbejde og evaluering finder jeg ikke blot empirisk dokumentation for videnskabelige hypoteser, men også en relevansstyring og en inspiration, der går direkte ind i hjertet af min teoretiske forskning. Jeg håber, at det følgende vil vise, hvordan jeg står i gæld til mennesker, der håndterer disse spørgsmål i praksis eller tæt på refleksionen og udviklingen af praksis. Mere konkret de involverede i Projekt Gadebørn, som jeg selv skriver på en evaluering af, Dorte Kousholts og Mette Christoffersens brugerundersøgelse i systemet af institutioner for unge stofmisbrugere i København, og evalueringen af nogle af Minnesota-institutionerne i Center for Rusmiddelforskning. Jeg håber desuden at det kommer til at fremstå, hvordan jeg mener at en evaluerings virksomhed har mulighed for at arbejde med såvel teoretiske som praktiske grund spørgsmål. \

2 2 Er afhængighed en myte? li ' li li En gang i maj 1990 var jeg til en stor konference i Finland, hvor de ikke var særlig gode til at indlægge rygepauser i programmet. Udenfor på trappen i det kølige finske solskin traf jeg den amerikanske terapeut og forsker Lois Holzman, som sad og rullede sig en smøg. Jeg sagde henkastet, at dette var ghettoen for de nikotin-afhængige. Hun svarede med at udbryde: "69diction is a myth!" - altså, afhængighed er en myte. Jeg grinede bare, men hun så op pil mig sine glødende sorte øjne og holdt et længere foredrag om hvorfor. Jeg hørte ikke rigtig efter, for jeg var gået ud for at få en smøg, ikke for at blive frelst. Men som den agitator, hun var, sendte hun mig ugen efter et nummer af tidsskriftet Practice, hvor hendes idol Fred Newman redegør for synspunktet. Artiklen var først og fremmest et opgør med den metadonbehandling, som var altdominerende i amerikansk narkobehandling.~avdeselv arbejdet med stofmisbrugere og kunne berette, at under de rette omstændigheder er abstinenser og ~ofhunger af helt perifer betydning. Myten om afhængighed var en deologi, der havde til formål at aflede opmærksomheden fra sociale problemer ved at opfinde en biologisk mekanisme inde i den enkelte person - typisk for det amerikanske medicinske og psykologiske establishment. ljeg vil gætte på, at det nok er ca. den type argumentation, mange har for øje, når de stilles overfor ideer om, at misbrug er en social konstruktion. At det er en myte, dvs. at det slet ikke findes rigtigt, men er noget, som nogen har fundet på fordi de har interesser i det....y ligesom kejserens nye klæder. Og det er alle os, behandlere, forskere osv., der spiller rollen som de smarte skræddere, og vi har også et godt trick til at lukke munden på folk: Dem der nægter afhængigheden, det er de afhængige, for benægtelse er et af de vigtigste symptomer på misbrug. Hukommelsen i medierne er kort, men måske nogle af jer husker reklamen for telefonbøgernes Gule Sider: Findes det, findes det her. Den reklame er en smuk iscenesættelse af konstruktionisme. Hvis noget findes, ja så findes det egentlig kun som ord på papir. På de Gule Sider. Konstruktivisme og konstruktionisme nogle versioner af konstruktivisme er det faktisk det, der menes med konstruktioner. En, helt generel filosofisk påstand om, at vi enten må afvise, eller også i det mindste må sætte parentes om som aldeles uafklaret, om alle vores ord og begreber henviser til noget i, virkeligheden eller ej. Mens de såkaldte realister insisterer på, at ord og begreber er navne på ting, der også findes i virkeligheden, ja så mener konstruktivisterne. at vi må tvivle på det, og derfor gå ud fra, at hvad vi har med at gøre - ihvertfald i videnskabern.e.., er egentlig kun navnene.derfor kaldes dette videnskabsteoretiske standpunkt også,,, [', ~ l l li i nominalisme. Nogle af jer kender måske Umberto Ecos roman Rosens Navn, og har der også stiftet bekendtskab med, hvordan en sådan konstruktivistisk tænkning er dybt forbundet med

3 den engelske empirisme - som Eco lader sin helt være en af historiens første repræsentanter for. Ser vi i dette lys på afhængigheden, må vi også indrømme, at den er svær at blive klog på som virkelighed. Hvis vi er rigtige empirister, så kan vi ikke bruge de subjektive data til så meget, for de skal tolkes. Og tolker vi dem, så ryger vi ind i den tautologi, som jeg nævnte før. Vi kan ikke falsificere hypotesen om afhængighed, når de samme ytringer kan henføres til ikke-afhængighed eller til benægtelse, som er et symptom på afhængighed, efter forgodtbefindende. Det er faktisk her, som kritik af totalitarismens forskellige former for Catch 22, lige fra inkvisitionen til psykologisk behandling, at empirismen rigtigt kommer til sin ret. Udefra set, som adfærd, der lader sig konstatere såkaldt "objektivt", dvs. indenfor rammerne af en standardiseret observation, så kan vi egentlig kun se et særligt hyppigt forbrug af rusmidler. Og vi kan se en adfærd, som tilsyneladende ofte har til resultat at fastholde et sådant hyppigt forbrug. Vi kan derimod ikke se selve afhængigheden. et hard core empiristisk perspektiv kunne det hyppige forbrug samt misbrugernes ytringer om at de er afhængige udmærket være udtryk for alt mulig andet end afhængighed. Hvis vi så klarer problemet rent definitorisk og siger, at afhængighed simpelthen er hyppigt forbrug af dette eller hint, ja så forbryder vi os mod parsimoni-oven, som tilsiger at vores hypoteser skal være så enkle som overhovedet muligt - og hvorfor så ikke blot tale om forbrugshyppig hed? Her tror jeg de fleste empirister bliver pragmatikere og siger OK, afhængighed er vel egentlig kun en hypotese, men den holder vi foreløbig fast ved, for det er der så mange erfaringer der peger på vi skal, selvom vi jo ikke har tid og råd til at afprøve dem allesammen, og til syvende og sidst er det jo politikeme, der mener at vi skal bruge penge på at behandle og udforske det. Den konklusion er sådan set logisk nok, men den er ikke særlig spændende. sær synes jeg den er kedelig fordi den netop ikke udfordrer alle disse erfaringer, men blot sætter dem i system, og henviser alle de interessante spørgsmål til sidebemærkninger og noter. Empirismens kritiske tænder er trukket fuldstændig ud et hele ta e snes e ikke val et mellem realisme og nominalisme er særlig fru tbart. et bliver nogle meget skolastiske diskussioner, er kommer u a et, når man spørger... om f.eks. misbrug eksisterer eller ej, diskussioner som man ikke har tid til hvis man blot er en smule interesseret i verden udenfor Universiteternes mure. Derfor vil jeg hellere gå videre til en helt anden måde at arbejde med konstruktioner, som nogle til forskel fra den filosofiske konstruktivisme kalder for social,konstruktionism~ første omgang kan vi se på reklamen for de Gule Sider igen og ~den på en anden måde - findes det, findes det her - det betyder ikke, at vi kun har navnene og papiret, men at vejen frem til det, der findes, når det findes, altså bliver fundet, altid er en vej, der går over navnene og papiret. V er ler gået et skridt frem i filosofien, så at sige, fra de llest grundlæggende erkendelsesteoretiske spørgsmål, til spørgsmålet om vejen til erkendelse, eller epistemologien. Når vi imidlertid i vores telefonbogsmetafor har iscenesat epistemologien som en praktisk forteeise, behøver vi ikke hænge fast i en skolastisk diskussion om tingene i verden findes eller ej - vi finder dem., 3

4 i,,,, 4 Tilsyneladende træder der her en slags arbejdsdeling ind på banen. Mens håndværkerne direkte kan se hinanden og det de arbejder med, så må forbrugeren først slå op på de ji, Gule Sider. Og mens misbrugeren kan mærke rusen og afhængigheden, så må " behandleren spørge til den, og forskeren læse om den.,,,, " ' løvrigt kan man også læse det spørgsmål ind jumberto Ecos roman. Mens de lærte, ' ',' i strides om bøger af Aristoteles stifter fortælleren, den unge munk, et kort, men intensivt bekendtskab med den kødelige virkelighed og den sanselige folkelighed - en oplevelse, som imidlertid forbliver en parentes han kun kan drømme sig tilbage til i sit alderdoms ophøjede refugium. Måske er det lidt på samme måde, når jeg, som etableret midaldrende forsker, tænker tilbage på hvordan jeg røg hash i min ungdom. Det er på mange måder ret forskellige verdener. Næsten ligeså forskellige som dem der mødes i anekdoten om Howard Beckers teori om hvordan man bliver en marihuana bru9!5' Som måske bekendt skrev Becker den hypotese, at hashrusen sleftl<l<evar en kemisk virkning, men derimod et sæt af forventninger og oplevelser, som man skulle lære sig i løbet af en karriere, hvor man blev indrulleret i hashrygernes sociale interaktion. Nogle år senere fandt nogle engelske forskere på at gå ud og spørge inkarnerede hashrygere hvad de mente om dem teori. De svarede, at hvis Becker ikke syntes hashen virkede, så skulle han tage og finde sig en anden pusher. Adskillelsen mellem de erfarin sverden eura et fænomenologisk perspektiv det egentlige problem. e vom Becker måske ikke var helt i stand til at tale samme sprog som ihvertfald de engelske hashrygere, så var han ellers med sin symbolske interaktionisme inde på det samme spor som det, der senere blev udbredt som SOCial konstruktionlsrffe: ben fænomenologiske tilgang - mest direkte i form af den tysk-amerikanske filosof og sociolog Alfred Schutz - som lå til grund for interaktionismen og etnometodologien i amerikansk sociologi, og som også var baggrunden for Berger og Luckmann's berømte bog om den samfundsskabte virkelighed - the social construction af reality - har også siden dannet udgangspunkt for vor hjemlige misbrugsforsker Jacob Hilden Winslø.w. "' Afgørende for denne tilgang er, at det netop ikke kun er forskere, som danner erfaringer og begreber om verden og om os selv. Det gør alle mennesker, og disse hverdagserfaringer er hvad der betyder noget, i det mindste i en sociologisk sammenhæng, og skal man lære noget om samfundet og menneskenes handlinger i samfundet, ja så gør man som forsker klogt i at forstå de begreber og metoder, folk bruger til at konstruere en meningsfuld verden med. Omvendt må vi forskere også besinde os på, at vi selv lever et hverdagsliv, og at vores forskning mere eller mindre skjult eller reflekteret, udfoldes som praktiske handlinger i et hverdagsliv. Lad mig lige i forbifarten notere, at jeg er sprunget et led over i argumentationen, direkte fra den filosofiske skolastik til hverdagslivets erfaringer. Det der også er karakteristisk for bl.a. den fænomenologiske sociologi er, såvidt jeg kan se, at epistemologien bliver gjort til et videnskabeligt problem, snarere end et filosofisk eller videnskabsteoretisk. Mens den traditionelle empirisme, f.eks. i positivismens skikkelse, fastholder en formel, filosofisk begrundet standard for epistemologien - og derefter i praksis går på kompromis med realiteten - så er fænomenologien en af flere strømninger, som forsøger at belyse den

5 epistemologiske problematik, forholdet mellem viden og verden, med særlige videnskabelige begreber, som er begrundet i det felt, der undersøges. Altså f.eks. det særlige forhold ved samfundet og ved handling, at man har at gøre med de såkaldte,knowled~eabfe acfc 1, dvs. aktører der selv tænker over de samme ting som forsker8; " Selvom 7gangen egrundes i det særlige videnskabelige genstandsområde, så har den selvfølgelig også implikationer for videnskabsteorien mere generelt. F.eks. er der folk, der mener, at hele den epistemologiske problematik fra dette videnskabelige udgangspunkt kan afvises som forældet. Det vender jeg tilbage til. 5 Stofmisbrug som socialt problem - Winsløw Lad os imidlertid først nærme os misbruget igen, og særligt Jacob Hilden Winsløws diskussion af stofmisbruget som social konstruktion. Nu er Winsløw jo ikke radikal i den forstand, at han slet ikke mener, at der er andet at sige om rusmiddelbrug eller misbrug, end det der kan udledes af det som social konstruktion. Men han hævder, hvis jeg skal forsøge at opsummere hans argumentation kort, aj stofrnisbrjget blev konstrueret som SDci.. l~ problem for ca. 30, r siden (i Danmark). Et socialt problem i den praktiske sociologiske forstand, der har betydning for politiske beslutninger og for udviklingen af 'praksis - væsentligt større betydning, end indtagelsen af opiater og andre forbudte rusmidler i sig selv. Winsløw siger, at Sociale problemer er resultater af kollektive definitionsprocesser. Og de har el liv, som er temmelig uafhængigt af det forhold i virkeligheden, som det kollektivt definerede begreb angives at referere til. (Narreskibet, s. 31) Hvis Winsløw også havde brugt den etnometodologiske videreudvikling af den fænomenologiske sociologi, ville han kunne tilføje, at der er mekanismer i spil, som gør de sociale problemer virkelige. Altså stadigvæk med gåseøjne om. Garfinkel taler således om "the case of the real thing". Når et fænomen konstrueres i den sociale interaktion, så er det først rigtig virksomt. når det bindes op på en reference til en virkelighed udenfor den sociale interaktion selv - en reference, som bliver en del af den moralske orden. Det sociale problem stofmisbrug hang sammen med en ny social konstruktion ved na\ld junkien, eller narkomanen, flg. Winsløw tog folk stoffer også før det sociale problem. stofmisbrug blev til. Men den konkrete, virkelige stofindtagelse blev væsentligt forøget, da Ciet SOCiale problem først havde udviklet sig. Og først og fremmest antog det en anden skikkelse, det blev udstødt, fremmedgjort og individualiseret, og mort til genstand for~ k2ntrolpolitiske tiltag og en myte om resocialisering. Bag udviklingen af det sociale problem i Danmark stod pressen, som opdagede hashrygning i 1965 og siden fra tid til anden har levet af at anklage myndighederne for passivitet overfor et alarmerende misbrug, især blandt unge politiets og sundhedsmyndighedernes accept af problemet mod bedre vidende at stofbrug blev koblet med provobevægelsen og udfordringen til centrale værdier i den danske samfund, og sidst, men ikke mindst

6 , i i, 'j ':, : 'i i, den sociale sektors ekspansionstrang. sin anden store bog, Videnskabelig Hverdag, gør Winsløw mere ud af at dokumentere, hvordan ikke blot politi og sundhedsmyndigheder hopper på vognen mod bedre vidende, men også den sociologiske forskning, som i omtrent den samme periode efter hans opfattelse degenererer til en ukritisk og især selv-ukritisk institution for legitimering-atd~ herskende samfundsmæssige praksis. Jeg vil ikke her hæfte mig nærmere ved spørgsmålet om, hvorvidt Winsløw har ret i, at ~ stofmisbruget som socialt problem blev til mod bedre vidende - altså dokumentationen for, at andre tider og andre kulturer tænker og behandler spørgsmålet på andre måder, og at nogle af disse andre måder har bedre videnskabeligt belæg end det, der udviklede sig \ som svaret på stofmisbruget i Danmark. Det er denne argumentation, der gør Winsløw til politisk og videnskabelig reformator. ~nbefalede Winsløw legalisering som et afgørende middel til at overvinde den omfattende sociale marginalisering, som det sociale problem stofmisbrug skabte; men han var ikke optimist fordi han mente at se, at de., stærke i ter i feltet var mere o ta et af at dele ka en imellem sig end i at h'ælpe misbrugern~, Den betænkning om narkobehandling fra Alkohol- og ar otikaradet, som udkom samrne ar, var for ham et S"Kræm nde eksempel på sådanne rrationelle stu e an er, C/ Dog så han to lyspunkter. Det ene var den samme betænknin s opgivelse af stoffr" som behandlingsmålsætning. e e var, a pæ ag oger og andre socialarbejdeq;,i Stigende rad b dervist i socialisation e " Det var med andre ord den måde at tænke og organisere praksis på, so nhen faktisk blev mere og mere dominerende, som Winsløw satte sin lid til - nemlig at møde mennesket hvor det ~r - alts~ brugerorientering - og at tænke og handle i psykologiske snarere end uklare socialpædagogiske eller snævre medicinske begreber. Den fornyede opblussen af legaliseringsdebatten her sidst i 90'eme var nok mere end Winsløw turde håbe på, Det som egentlig er mest interessant, synes jeg, i denne sammenhæng, er netop dette forhold. At det etablerede videnskabelige og praktiske systems skarpeste kritiker, netop med sin social-konstruktionistiske analyse, i første omgang slet ikke har nogen forbindelse med aktørerne i systemet, og derfor henfalder til dyb pessimisme, men alligevel på længere sigt viser sig at tænke i de samme spor, at være indhyllet i en samme ideologi eller med et andet ord, at tale i den samme diskurs - som den der kommer til at dominere i praksis, Nogle vil måske sige, at Winsløw på dette punkt var forud for sin tid. Men andre, måske især af de rigtigt radikale social konstruktionister vil nok mene, at Winsløw sætter det blinde øje for de nye maglforhold og nye studehandler, præcis der hvor han vil være reformator, Altså, hvis han holdt fingrene lidt mere fra praksis og politik, så ville han bedre kunne holde distancen lillidens ideologi. Under alle omstændigl1eder vil man klnne hævde, at de nye sociale konstruktioner - brugeren og det selvreflekterende psykologiske ndivid - trænger til præcis den samme slags kritiske dekonstruktion som i sin tid narkomanell.. 6

7 7 r Diskursiv psykologi Det er den vej, som jeg nu i det følgende vil slå ind på. Jeg vil på ingen måde hævde, at jeg i nogen mindre grad end Winsløw vil være indfanget i ideologi og diskurser, når jeg begiver mig ind i en diskussion af aktuelle sociale konstruktioner. ~ jeg har en ide om, at hvis man på en mere direkte måde ldfører og reflekterer sin forskning som led i en praktisk og politisk udviklingsproces, så kan man også sætte denne ideologiske side af forskningen lidt mere på begreb. Desuden har jeg i min værktøjskasse en vældig inspiration fra de videnskabelige strømninger, der kalder sig social konstruktionisme og post-strukturalisme, og som især har vundet frem siden Winsløws arbejder. \i.? Hvad angår det sidste har jeg som psykolog i de sidste par år været inspireret af en strømning i engelsk socialpsykologi, der kaldes discursive psvchojogv. De, der er interesserede kan få en udmærket kort oversigt over det felt ved at læse Pirjo Nikanders artikel The tum to the text i tidsskriftet Nordiske Udkast fra Fælles for disse forskere er, at psykologiske fænomener studeres som netop tekst. Primært i to forskellige, > udformninger, eller traditioner, som naturligvis bekriger hinanden med alle midler. "' lc. Den ene tradition, som tæller navne som Shotter, Gergen, Harre og Potter, bygger videre / på den amerikanske interaktionisme og tilføjer i større eller mindre grad et generelt postmoderne angreb på psykologiens videnskabelige projekt. kontrast til den store moderne fortælling om universelle psykiske fænomener rettes søgelyset her mod, hvad folk går og siger til hinanden. Alt det, som vi - med princippet om "the case of the real thing" - opfatter som virkelige forhold i den indre psyke, kan betragtes som konstruktionerdvs. roller, manøvrer, fortællinger osv - hvor folk definerer sig selv og hinanden i forskellige former for konversation. Skal man studere stofmisbrug udfra denne vinkel, ja så må man se på, hvordan misbruget omtales i helt konkrete situationer, f.eks. i behandlingssamtaler. Når~en klient på en institution fortæller sin livshistorie i gruppeterapien, konstrueres en fortælling, hvor misbruget er fortid, mens klientens aktuelle situation repræsenterer en uklar stoffri fremtid. Samtidig betones et personligt ansvar hos klienten, og der befæstes en ret til at stille spørgsmålene hos terapeuten. Misbruget iklædes rollen som dæmon og ~li~e!:..9-eo "case of the real thing". som definerer hvad man er sammen om. samtalene meres både en identitet eller en "stemme" i situationen, en generel personlig identitet, og et større kollektivt projekt. Og alt dette belyses i denne tradition med sprogteoretiske eller lingvistiske redskaber, hvor man ser på sådan noget som forskellige former eller genrer af fortællinger, anvendelse af personlige pronominer osv. rden anden tradition, som tæller folk om ~ose, Parker og Burman,Jrækker i højere grad på Foucault i deres dekonstruktion af psykologien. deres version er psykologien en diskurs, der brecler sig som en dominerende form for styringsrationalitet, såkaldt govemmentality, i det industrielle og post-industrielle samfund. '2ludforskning af stofmisbrug udfra denne vinkel ville lægge vægten på, hvordan den moderne stynn srat" om selvf:'1 ; ontro, or det er nem, -, P Tf eden, den enke rie selvreflek 'on o U(. Tvskvalitet, der er den af ørenoe st ringsparameter og det afgørende virkemiddel næs en overa t i samfundet. "

8 @st-strukturalistern "S")ye redskab er en ide orn at diskurser ikke bare er det der siges, men også de underli gende re ler om, hvad der kan si es o hvad ikke. Bagved samtaler og ti en vis grad bagved praksis findes mere generelle strukturer af begreber der organiserer menneskers forhold til hinanden o si selv. Disse strukturer er derfor mag elter, og de ldpeger hvem og hvad der overhovedet kan være objekt. subjekt, mål og midler. Udfra denne vinkel er stofmisbrug en ting, når det er en sygdom, som en læge behandler med medicin og adfærdsterapi for at opnå helbredelse af en patient, og en helt anden ting, når det er en afhængighed, der gør en bruger afmægtig overfor sig selv, og som imødegås med selvrefleksion for at genetablere personlig handlefrihed. Det er to forskellige diskurser, to forskellige italesættelser af stofmisbrug. Konkret studeres sådanne diskurser oftest ved at man læser tekster fra forskellige historiske perioder, f.eks. lærebøger, avisartikler og meget andet, og ser på hvordan begreberne skifter. Disse post-strukturalister synes, at hvis man fokuserer for snævert på konversationer og situationer, så har man for svært ved at få øje på magtforhold og politiske spørgsmål. Heroverfor siger så "konversationalisterne", at den post-strukturalistiske tradition har det med at erstatte den empiriske forskning med en ret abstrakt ideologi-kritik og får det til at se ud som alting er afgjort på forhånd. Nu skal jeg ikke trætte jer yderligere med kontroverser i engelsk socialpsykologi. Når jeg har fundet disse traditioner inspirerende, så er det fordi jeg har forsket i, hvordan mennesker konstruerer sig selv som reflekterende subjekter i konkrete situationer, og mit projekt har netop været at forene dyderne ved de to tilgange. Det har jeg sat mig for af to grunde. '1; Den ene grund er at det hænger fint sammen teoretisk, hvis man griber det rigtigt an. Det er en lang historie, som jeg måske kan fortælle en anden god gang. Den anden gode grund til både at være opmærksom på diskurser og situationer er den /,/ relativt enkle, og i denne sammenhæng mere interessante, at jeg har arbejdet med at evaluere udviklingsprojekter. Nærmere bestemt to udviklingsprojekter, der tilsammen hedder Projekt Gadebørn, og som begge på forskellige måder arbejder med misbrugsproblemer. Når man evaluerer et udviklingsprojekt har man brug for begge de to tilgange. Man må tage stilling til, hvordan nye diskurser, nye former for stynngsrationaljtet, komm~[ lil udtryk i eller bliver til i projekterne. Og man må gøre det meget konkret ve se ikke bare på projektbeskrivelser, fagbøger og an re e ster, men også det der konkret forega bestemte situationer. Den sociale konstruktion er praktisk og materielt forankret Netop det der foregår, det folk gør kke bare tekster - hverken de store og mange på papir, eller de små i de daglige samtaler. Det er det jeg mener med at gribe det rigtigt an. Et af de største problemer, som forskellige former for social konstruktionisme står overfor, er at alting bliver til tekst - til begreber og ideologier, samtaler og ytringer. Det mener jeg iøvrigt også gælder for den variant af social konstruktionisme, der har rødder i den systemiske tradition, og hvor det er mere formelle logiske træk ved kommunikationen, man har lagt vægt på. Nogle af jer kender sikkert Gregory Bateson, og

9 ii : i,, bl.a. har den danske antropolog Vibeke Steffen anvendt Batesons teori til at undersøge hvordan man iscenesætter ritualer i Minnesota-behandling af alkoholisme. Når man beskæftiger sig med evaluering kan man se hvorfor denne venden sig mod!! teksten ganske vist kan være meget nyttig og inspirerende, men også let bliver meget :, akademisk. kke bare fordi tekster er forskemes gebet, men også fordi de folk man har ' med at gøre - f.eks. brugere og socialarbejdere - har svært ved at foretage den! nødvendige abstraktion og ligesom sætte parentes om virkeligheden og nøjes med at se, på hvordan den omtales og italesættes. Det er f.eks. svært, når stofpåvirkningen sætter ind, eller når det er konkrete økonomiske bevillinger, der sætter grænser for det, man geme vil udrette. Det siger jeg ikke fordi jeg vil mane til besindelse eller vende tilbage til den gamle diskussion om realisme og nominalisme. Men tværtimod fordi jeg vil prøve at begrunde en!" tl4endnu mere radikal form for social konstruktionism~ Nemlig en ide om, at stofmisbrug \h! _ Pligesom alle andre fænomener konstrueres i en komret og materiel praksis. Jeg bruger, -. her udtrykket handlesammenhænge, som er hentet fra socialpsykologen Ole Dreier, og J it" ~- som - ihvertfald i min version - betegner sammenhænge mellem handlinger, som på den ":.i. -t.,' ene side er diskursivt organiseret, men som også udfoldes mellem kødelige mennesker i! ' i konkrete situationer under konkrete betingelser. " Lad mig i første omgang vende tilbage til stofpåvirkningen, fordi dette fænomen så udmærket rejser spørgsmålet om hvordan menneskers handlinger og ytringer er legemlifjj foranlsret: embodieg som man siger på udenlandsk. _ Det er måske især den feministiske ende af diskussionen omkring social konstruktionisme, ", der har drejet sig om det problem. følge nogle feminister gør det simpelhen en væsentlig, forskel, om en "stemme" eller "subjektposition" eller hvad man nu kalder det i sprogteorien, f.eks. hidrører fra en 30-årig norsk kvindelig pædagog, der om lidt skal hjem <2.--VJ og hente bøm i institutionen, eller fra en 60-årig ugift mandlig professor i Paris med - r husholderske. Og den forskel har at gøre med, hvordan begge parter er kødelige eksistenser et bestemt sted og i en bestemt tid, selvom det ofte fremstilles som om det er professorens stemme, der er almen og objektiv og neutral. Hvis man skal have fat i, hvordan den slags identiteter er socialt konstrueret, så skal man have fat i meget andet end bare sproget. På samme måde kan man sige, at en bestemt stofrus eller abstinenser ikke bare er noget, der omtales, men også noget der mærkes og udleves. Hvis det er en social konstruktion, sa har det altså noget at gøre med hvordan livet leves, ~g hvordan stofpåvirkninger indgår som et helt konkret materielt element i en konkret livspraksis. Det le emli e o kødelige u e u er a tsa ikke en socla ons ruktionistisk synsvin e. S al bare også have fat i, nvordan sadan noget som kroppe og stoffer og andre materielle forhold er med spille!. ) " Den franske filosof og sociolog ~runo Latour er en af dem, der har foreslået en sådan mere radikal social konstruktion isme. Selv siger han dog, at det slet ikke er social konstruktionisme, for efter hans mening falder de, der lægger al vægten på det sociale, på interaktionen, kommunikationen osv., i den samme fælde som naturvidenskaben, der tager tingene i verden for givet som objektive fænomener. Den moderne vestlige kultur har det i det hele taget med at ville rense alting, så det enten fremstår som ren natur eller 9

10 ren kultur, enten objektivt eller subjektivt. Vi der arbejder med misbrug mærker måske i særlig grad konsekvenserne af den kløft, der bliver resultatet. Latour har illustreret pointen med mange konkrete historier om naturvidenskabelig forskning. tråd med den social konstruktionistiske tradition der kaldes "Social studies of science" fortæller han f.eks. om, hvordan Louis Pasteur ikke bare arbejdede med bakterier, men også skulle have alle mulige sociale aktører på plads i en fornuftig alliance, før hele den praksis kunne blive til, som vi kender som hygiejne i moderne forstand, og hvor mikroorganismer optræder som objekter - som Pasteur er berømt for at have "opdaget". Bl.a. var de franske landbrugsorganisationer altafgørende for den udvikling. Men han fastholder også, at Pasteur akkurat ligesåvel måtte have bakterierne og kolberne til at makke ret. Så bakterierne er altså ikke bare konstrueret af en alliance af forskere og landmænd, men mejerierne er også blevet til i kraft af alliancen mellem bl.a. bakterier og kolber og forskere. På samme måde kunne man måske betragte nogle af de bevægelser, der finder sted i t/den sociale konstruktion af misbrug for tiden. Nogle af os var her sidste år, hvor EQY! JørgenseQ fortalte om problemerne med at få diagnostiæret misbrug ordentligt, så man kunne udvikle pålidelige registre. Vi fik indkredset, at det bl.a. har at gøre med, at lægerne vender det døve øre til misbruget, fordi de ikke er ordentligt uddannet og iøvrigt heller ikke kan stille så meget op. Ordentlig registrering kræver altså videreuddannelse af sundhedspersonale og indretning af n e og bedre behandlingstilbud. De Rålideli e registre an a tsa - VS det vel at mærke år sådan - lige pludselig ses som et vi ens a elgomdrejningspunkt for en udvikling, hvor misbru efter i en årrække at have være e socla pro em, som socialarbejdere o s kolo er lan t hen ad vejen har haft he me a erobre fra psykiatrien, er pa vej tilbage i den medicinske verden. Men e forudsætter altså stadigvæk, at selve misbruget faktisk optræder sa elllydigt, som den medicinske håndtering af det kræver. Det er formentlig på det punkt, at de hidtidige rt:!edicinske løsninger har haft deres achiiieshæl. Som sociale konstruktioner i sig selv er de uhyggeligt stærke, men de har sjovt nok svært ved at få kroppene og deres forbindelser med adfærden med i alliancen. Her vil nogle læger nok sætte deres lid til moderne neurologisk og genetisk forskning - det er måske kun et spørgsmål om tid, før hele den socialpædagogiske sump er asfalteret med præcis medicinsk teknologi. Mange interesser i samfundet vil hilse en sådan udvikling velkommen. Men så skal generne og synapserne og alt det andet kødelige også makke ret. Vi får se. Personligt tror jeg, at hvis den medicinske kons. n af stofmisbrug vinder så er et snarere ordl en m g a lancepartner for den social æda o iske o s kolo iske onstruktion vakler i koderne. eg tænker her på kontrolpolitikken og det jljridiske system, som på deres side har svært ved at håndtere overfyldte fængsler, og som i øvrigt generelt er ved at komme ud at tnt med den moderne udvikling af styringsrationalitet, hvor selvansvarli hed o selvkontrol gradvis erstatter disci linerin o fr kontrol. Det jun ske syste r nnem man e år fungeret som en delvist skjult, men altafgørende me spiller til det behandlingssystem, som vi ken erljn er navnet "frivillig behand ng. t omfattende system af mere eller mindre direkte magtudøvelse har lagt no le rammer om e an ngen, der har været så faste o samtidi 's. t ud af s nsfeltet, og a opmær somheden rettes mod en særlig psykologisk konstruktion man kalder 10

11 1. l: lt: :/ Q li "behandlingsmotivation". Og hele dette system er for mig at se i disse år i opbrud på ~ange måder. Det vil jeg om lidt illustrere ved at komme ind på diskurser og konkrete praktiske situationer og handlesammenhænge i Københavnsk behandling af unge misbrugere. Men først vil jeg opsummere de metoder eller tilgange, der lader sig konkludere udfra de foregående overvejelser. For det første indebærer det jeg har sagt indtil nu, at den filosofiske diskussion om, ~ hvorvidt fænomener som stofmisbrug i sig selv eksisterer eller ej, er ufrugtbar. Hvis det findes, så findes det i en konkret praktisk sammenhæng, det findes af og det findes for mennesker, misbrugere, brugere, behandlere, forskere og alle andre. For det andet kan de konkrete praktiske sammenhænge studeres med fænomenologiske, lingvistiske og diskursteoretiske redskaber, som på den ene side fokuserer på, hvordan alle begreberne i praksis forandres historisk og som led i samfundsmæssige kulturformer og magtstrategier - både subjekt, objekt, mål og midler - og som på den anden side retter søgelyset mod, hvordan alt dette gøres af selvbevidste mennesker i konkrete situationer. For det tredje at disse konkrete situationer ikke kun er sproglige spil mellem aktører - eller social interaktion, kommunikation eller tekst - men handlesammenhænge, dvs. sammenhænge hvor kødelige folk handler i en materiel virkelighed, som kan være mindst ligeså genstridig som alt det åndelige og kommunikative. Sociale konstruktioner i Projekt Gadebørn og Koo-Mis Nu til den lidt mere konkrete historie. Projekt Gadebørn er navnet på to udviklingsprojekter, som blev finansieret af Storbypuljen til at bygge bro mellem udstødte unge og det sociale system. Det ene hedder Tjek-Punkt og er et lille professionelt projekt, som møder de unge hvor de er - og de fleste af dem befinder sig i Vesterbros misbrugsmiljøer giver dem omsorg og formidler kontakter til det sociale system, ikke mindst institutioner for stofmisbrugere. Det andet hedder Sjakket og er en slags udvidet selvhjælpsbevægelse for udsatte unge, som ganske vist ikke defineres som stofmisbrugere, men som på den anden side bruger en hel del rusmidler og tit har problemer med det. Jeg er for tiden i færd med at færdiggøre den afsluttende evalueringsrapport om projekterne. Den rummer utrolig mange interessante problemstillinger. synes jeg selv, men noget af det, der i denne sammenhæng nok er mest interessant, er at projekterne har været med til - sammen med Døgnkontakten for Børn og Unge j København, som blev tovholder - at oprette et forum for koordinering af behandlingen af unge misbrugere i København, forkortet kaldes det for Koo-Mis. dette forum - og i projekterne og institutionerne, der er med i det - har den sociale konstruktion af stofmisbrug været i spil på interessante måder. Jeg har selv deltaget i mange af forummets møder, men det meste af hvad jeg kan sige om det har jog fra en brugerundersøgelse, som blev sat i værk, og som blev lavet af Dorte Kousholt og Mette Christoffersen. 11

12 !! J Det hele begyndte med, at både Tjek-Punkt. Sjakket og Døgnkontakten mødtes og blev enige om, at de ofte stødte å unge, som havde store sociale problemer o misbrugs~ 'problemer, men som det var utroligt svært at nde relevante behandlingstijb~q..!il. _ Derfor fandt de på at invitere behandlingsinstitutionerne til møder, hvor disse problemer blev diskuteret. På kort tid lykkedes det at få samlet ikke blot de kommunale, men også de fleste selvejende institutioner omkring bordet, og også embedsfolk, institutionsledere og i et vist omfang behandlere. De opsøgende projekter hlev mødt med det svar at fra jnstjtlltionernes synspunkt var der skam ikke nogen, der ikke kunne få tilbud om behandling, der var kapacitet til alle. ~ Netop denne dialog er blevet udspillet med jævne mellemrum i KooMis forummet lige fra dets start i foråret 1994 og frem til i dag. En af de karakteristiske ting, der indimellem kan være frustrerende ved udviklingsarbejde, er når tingene går i ring. Ligeså frustrerende det kan være, ligeså opmuntrende er det på sin vis for en forsker, der netop henter sin berettigelse i de dilemmaer og paradokser, der viser sig i praksis - noget vi jo skal vende tilbage til i eftermiddag. Dilemmaerne i praksis er de punkter, hvor behovet for en mere grundig og omfattende refleksion kan vise sig, en refleksion, der kan inkludere egentlig forskning og sorn kan få lov til at stille nogle af de frække spørgsrnål. Det omtalte dilemrna handler om den sociale konstruktion af stofmisbrug på flere måder. t For det første rnødes her to meget forskellige diskurser forankret i forskellige institutioner. Stridens æble er be rebet behandlin smotivation som jeg nævnte før, konkret på den. måde at det, som e an ngslnstitutionerne opfatter som nødvendige krav til klientens motivation, af de opsøgende projekter opfattes som byrokratiske hindringer for en fleksibel tilrettelæggelse af den enkelte unges behandling. den nye diskurs, som meget passende repræsenteres af udviklingsprojekterne, er misbru et indle'ret i et helhedss n, som kommer tjl udt k i en fleksibel og bevægelig n sats, der som omdrejningspunkt har en dialog med den unge. Alle disse or en er måske som "varm lft" fra officielle papirer og rapporter gennem lang tid, men her er der faktisk tale om at selve institutionens eller foranstaltnin ens arbe'dsor.. r evægelig, og at det konkrete indhold i behandlin stilbuddet faktisk bestemmes af la ogen me en unge, frem for generelle regler eller metoder. Ligesom vi ser det f.eks. i erhvervslivets karriereplanlægning, skolevæsenets differentierede undervisning og ved inddragelse af patienter og pårørende i tilrettelæggelse af kræftbehandling - så er det den nye styringsrationalitet, der kommer til udtryk, når projektmedarbejderne tager den unges kritik af behandlingsinstitutionens manglende muligheder for kropsudfoldelse eller hendes absolutte krav om at få kæresten med alvorligt. selve interaktionen skabes den un e som en selvreflekterende person, der har sit eget leg11me perspe V pa forholdene, og SOm i sidste ende o så først og fremmest si selv at takke for det når det hele år ad ~. g denne styringsrationalitet på brugernes præmisser hænger også sammen med, hvordilo disse projekter er relativt fattige på ressourcer, fællesfaglige o organisere e omkring en egen deologisk identitet, der giver dem grundlag for at handle helhedsorienteret på tværs af forskellige byrokratiske grænser, f.eks. 18-års-grænsen eller kommunegrænser. 12

13 <] li ii,, i : ;, ' : ~,,,,,! ;, Mens behandlingsinstitutionerne på deres side er organiseret omkring en faglig ekspertise, der inddefinerer den unges handlinger i en social problematik ved navn stofmisbrug. Det er en standardproblematik, der passer med alle de andre faste standarder i industrisamfundets velfærdsstat - overenskomster og normeringer, faggrænser, sikkerhedsregler og juridiske og administrative kategorier Den passer ikke særlig godt eller uproblematisk, ganske vist, men der hugges hæle og klippes tæer, og så ser det ud som om det passer. hvertfald sådan lidt fra afstand. Hvis man kender lidt til 1 stofmisbrugere indenfor den diskurs, så ved' man også hvorfor alle disse faste rammer er så vigtige - for misbrugerne er jeg-svage og kaotiske og skrøbelige, og man skal have ret godt styr på tingene for at det hele ikke løber en af hænde. Så når en ung kommer og forlanger sin kæreste med, eller ikke kan lide basketball eller afviser gruppeterapi, g,å er der tale om en projektion af indre psykiske konflikter Den eneste chance man har for at! komme den slags projektioner til livs er hvis misbrugeren selv tager et ansvar. Dertil kræves altså en veludviklet behandlingsmotivation, og det betyder igen at man SkaTvære fast og ubøjelig som behandler. den konkrete interaktion skabes et spaltet selv hos klienten, pa den ene Side en motiveret og selvgranskende klient, men på den anden side også en afhængig, narcissistisk eller psykopatisk personlighed - svarende til de forskellige faser i svingdørsbehandlingens rytmer, og svarende til miljøterapiens iscenesættelse af metaforen om spejling. De to diskursel der mødes her, kan godt studeres for sig som teorier eller metoder QjBehandlin sinstitutionernes motivationsbe re!;> kan begrundes i psykodynamiske eller i adfærdsterapeutiske termer, o ~rojekternes orugerorientering kan begrundes i eksistentialistiske eller kognitive eller for den sags skyld kritisk psykologiske begreber. Disse teoretiske referencer kan altså hentes ind som støtte for den ene eller den anden konstruktion. Men jeg har i min måde at fremstille sagen her gjort noget særligt ud af det, der tilsyneladende er ydre faktorer, sådan noget som hvordan man lægger vagtplaner og hvilken faglig identitet man har som medarbejder Det er et eksempel på, hvordan den diskursive konstruktion af "stofmisbrug" er materielt forankret. En anden måde, hvorpå denne materielle forankring af de sociale konstruktioner af stofmisbrug er synlig, er de forskellige positioner i selve den dialog der udspiller sig i Koo Mis forummet. Når institutionsledere taler i et forum, som også inkluderer deres potentielle konkurrenter og deres foresatte, i et iøvrigt ganske svært gennemskueligt byrokratisk system, så har problemer det med ligesom at forsvinde. Reglerne for, hvordan man taler, når man er en kom etent o handlekrafti leder er no le helt andre end dem der f.eks. gæ er VS man prøver at definere si en rolle som dristig ildsjæl o ideolo. Og ertl omme, er er man e led hvor der skal finde en oversættelse sted mellem ors ellige erfarin sverdener, fra misbrugerens hverdag til de politiske forviklinger i_ ocialdirektoratet, og i alle disse ed anvendes ordene og deres betydninger lidt forskelligt. igesom når digte oversættes fra et sprog til et andet, og nogle betydninger går tabt, og er til gengæld kommer andre til. Der er f.eks. temmelig langt fra de opsøgende projekters g de unges frustrationer over systemets byrokrati og selvtilstrækkelighed og magtesløshed i konkrete sager, og så til embedsfalkenes begreb om et ev. "udækket foranstaltningsbehov" i form af veldefinerede målgrupper og tiltag, som der skal afsættes ~= 13

14 midler til på et kommunalt budget. Så langt, at en smertefuld realitet det ene sted oversættes til en tvivlsom hypotese det andet. Bl.a. er der så langt, fordi det med magtesløshe som er en stærkt udbredt oplevelse på alle niveauer i det etablerede system, Dærmest er tabu, for hvis man giver udtryk for den, så definerer man sig selv ud af de moderne, meget pragmatiske organisationstraditioner og risikerer kun at blive endnu mere magtesløs. Koo-Mis-forummet er imidlertid ikke bare interessant fordi det kører i ring og viser hvordan nogle hver for sig selv logiske og sammenhængende konstruktioner af stofmisbrug står overfor hinanden, og hvordan det også hænger sammen med forskellige positioner i arbejdet. Det er også interessant, fordi de folk, der har været med, også har været parate til at stille spørgsmålstegn ved begrebet stofmisbrug i det hele taget. Altså til at spørge sig selv: Når vi snakker om de unge, som ikke aktuelt er i kontakt med behandlingssystemet, taler vi så overhovedet om misbrug i den gængse forstand? 14 Stofmisbrug og ungdom De har måske først og fremmest netop stillet spørgsmålstegn ved kategorien misbrug, fordi de også har haft et andet organiserende begreb at udgå fra, nemlig kategorien J unsldw; Det har i sig selv givet anledning til mange byrokratiske trakasserier, at prwemerne og ansvaret hele tiden skubbes rundt mellem de forvaltningsgrene, der står for det ene og det andet - i København hedder det Socialdirektoratets 6. og 7. kontor, før hed det "Afdelingen for Børn og Unge" og "Afdelingen for særlige grupper" - misbrugerne var en "særlig gruppe". Disse forvaltningsgrene er i sig selv en forankring af sociale konstruktioner, som har stor betydning for, hvad der kan lade sig gøre og tænke i praksis, og det ser man særligt tydeligt i KooMis, hvor embedsfolk begge steder fra er repræsenteret. Alene det, at man har sådanne institutionelt definerede grænser mellem målgrupper, dertil hørende faglig ekspertise, og dertil hørende administrativ overbygning, har i kraft af sine indbyggede logik været en vigtig del af velfærdsstatens sociale konstruktioner af problemer. Til en vis grad er det ikke kun i modsætning til helhedssynet, som jeg beskrev det før, men også en direkte forudsætning for det. De mange specialfunktioner skaber nødvendigvis et kæmpestort koordineringsbehov. Helhedssynet bliver derfor i sig selv institutionaliseret, i form af forskellige udgaver af en samlende eller almen funktion. Nogle af de stakkels unge, som vi sad og snakkede om i Koo-Mis, de havde, udover at de opsøgende projekter repræsenterede helhedssynet, så havde de en sagsbehandler, en distriktscenter-medarbejder, en såkaldt case manager i Projekt Gadebørns regi, foruden det ligeså karakteristiske fænomen, at alle de specialinstitutioner, som de havde berøring med, også havde deres meninger om helheden og hvordan den skulle håndteres. Men uanset koordineringsbestræbelser og stribevis af tværgående funktioner, så er det også en logisk konsekvens af den opsplittede institutionsstruktur, at efterhånden som institutionerne definerer målgrupper og foranst 'n er t deli t 'a så viser det si grupper, der fa er (me em asserne. Når så de professionelle kaster sig over disse 9.rupper,, så er der en tendens til, at er defineres nye problemkategorier, nye målgrupper

15 ,., j! /: 15, for nye særlige foranstaltninger, og så fremdeles. Det sociale systems historie er ligesom sygehusvæsenets - ihvertfald delvis - en historie om specialisering og udvikling af stadig nye konstruktioner. Lige nu er det vist på højeste mode at snakke om psykisk syge "misbrugere, ogfor et par år siden var det altså de heroinrygende såkaldt misbrugstruede ~ unge, der faldt mellem stolene i København. Dem der var for meget misbrugere til at ~ kunne håndteres i institutioner for unge og for meget unge til at det var en god ide at ~ behandle dem som misbrugere. Om de stadige nye problemer eller diagnoser så omsættes i institutioner er i høj grad et spørgsmål om økonomiske konjunkturer og politiske tilfældigheder. Dengang i 1993 indrettede man faktisk en ny institution til denne konstruktion, de([6"isbrugstruede unge' men den havde utroligt svært ved at få fodfæste og måtte lukke igen efter et par år. nstitutionen hed Baghuset, og historien om hvorfor den havde svært ved at definere sig en plads i systemet og måtte lukke, kan minde os om, at vi ikke skal fortabe os alt for meget i den sociale side af konstruktionerne, altså i dette tilfælde hvordan arbejdet er organiseret. For nok kan man rette søgelyset ind mod systemet og beskæftige sig med, hvordan i dette tilfælde de to afdelinger af Socialdirektoratet i Københavns Kommune slås om hvis bord det er - er de misbrugere eller er de unge, og hvis de er begge dele, hvad er de så først og fremmest, osv. Men disse grænsedragningsproblemer har alle nye sociale konstruktioner. Vi skal også rette fokus den anden vej, ud mod de unge og deres stofbrug ~er misbrug, og se på deres forhold til begrebet de "misbrugstruede unge". Nogle af disse unge mødte jeg i de to gadebørnsprojekter, og det er naturligvis langtfra et udtryk for, hvordan de unge er i sig sev, når jeg beretter om dem udfra mine interviews som evaluator i den sammenhæng, det er selvfølgelig også en konstruktion. Det vil blive mere tydeligt om lidt. Jeg mødte f,eks. Peter. Han er 16 år og har sammen med sin jævnaldrende kæreste i et par måneder dels holdt den gående i Vesterbros misbrugermiljø, dels bevæget sig ind og ud af et utal af institutioner, ikke mindst hjulpet af Tjek-Punkt. Parret bor også en tid i Baghuset, men institutionen kan hverken rigtigt håndtere det forhold, at de tager stoffer, eller for den sags skyld det, at de ikke er "rigtige" misbrugere, men hvirvler hektisk rundt i systemet og periodevis pludselig er en tur på landet, arbejder i et musikprojekt, eller tager en kold tyrker hjemme hos Peters mor, som er på metadonvedligeholdelse. En anden jeg mødte var Linda. Hun er 18 år og har i et par måneder været fuldtids deltager, såkaldt målgruppeung, i Sjakket. Hun har fundet ind i en klike, som nogle andre kalder for hashhovederne. Hun siger selv, at hun ikke ryger nær så meget som hun gjorde før hun kom i Sjakket, hvor det kunne komme op på 7-8 gram om dagen, og selvom der indimellem er heftige diskussioner om både hash og andre rusmidler i Sjakket, så er det der betyder noget for Linda nok snarere alle de projekter og aktiviteter, som hun bliver hvirvlet ind i, i kontrast til tiden før, hvor hun sad alene hjemme på værelset og gloede. institutionens perspektiver der her tale om to udgaver af begrebet misbrugstruel, man taler om de tunge og de lette. Oftest lægges en særlig vægt på de såkaldte tunge, sikkert fordi man derved selv fremstår med et beundringsværdigt heltemod og ekspertise. Men i begge tilfælde er der også tale om stadier på vejen mod kategorien "misbruger". Konstruktionen "misbrugstruet ung" er en forebyggelses/anke. Den hviler på, at man fra

16 " : l! " ", li il li l! :, '/,i' i undersøgelser af misbrugere kan se bagud i deres livsforløb og finde brudte hjem, problemer i skolegangen, misbrugende forældre, social isolation, krænkelser og meget andet, og dermed definere "truede grupper'. "Truede grupper" i sig selv er næppe nok til at indrette institutioner udfra. Det er et af de steder hvor man kan se, at teksten eller diskursen i sig selv ikke er nok at se på. For selvom der logisk er mulighed for en uendelig mængde af "truede grupper", fordi der logisk set er uendeligt mange årsager til ethvert fænomen, så er det kun, når der samtidig er en. 5 brudflade, eller snitflade, mellem etablerede institutioner, at der kan opstå et såkaldt, "udækket foranstaltningsbehov". Eetle tilfælde opstår altså de misbrugstruede unge i gnidningerne mellem bl.a. ungdomspensioner og narkoinstitutioner ~ l L Men un e som P a har me et svært ved at se si selv som en truet gruppe. ler sagt på en and o e be rebet om de isbru ruede un e kan asse ind i en rabstrakt forebyggelsestanke o o så i institutionernes snitflader, men ikke særlig go (de unges onkrete livssituationer._ ) Derimod, jo tættere vi kommer på de unges liv, og jo mere vi forstår de unge som de ~åkaldte "knowledgeable actors", der også selv laver konstruktioner, desto mere irrelevant forekommer konstruktionen "misbrugstruet ung:. Med udgangspunkt i en anden konstruktion, i en anden praksis, organiseret diskursivt i en anden slags handlesammenhænge, kan vi diskutere Peter og Linda som nogle der lever et ungdomsliv. Det vil sige at vi kan fokusere særligt på, hvordan de selv skaber miljøer og kulturformer, og ~vordan de udvikler deres handleevne i et spændingsfelt mellem marginalisering, selvbestemmelse kvalificering og integration i samfundel._hele denne tilgang - som jeg igen ville kunne støtte med en række teoretiske referencer - konkurrerer med konstruktionen af de unge som misbrugere eller som misbrugstruede. Og i forhold til unge som Peter og Linda er den nok bedre til at alliere sig med de unge selv. Det var noget i den retning, jeg selv gjorde, da jeg interviewede Peter og Linda i forbindelse med Projekt Gadebørns iscenesættelse af ungdomsproblematikker, J Selvhjælp Denne alliance med de unge selv - altså deres bevidsthed om sig selv - bliver som nævnt før stadig vigtigere i disse år. Netop i ungdommen er der en række stærke faktorer, som støtter den moderne diskurs omkring selvrefleksion og selvbestemmelse. Det giver os mulighed for at se på spørgsmålet om den sociale konstruktion af stofmisbrug fra en anden vinkel end det sociale systems. En af de måder, det kommer til udtryk, er i brugerbevægelser og selvhjælpsorganisationer. Fra et bruger- eller selvhjælps-perspektiv er stofbrug og stofmisbrug ikke mindre problematiske sociale konstruktioner end set fra de professionelle. Det er ikke sådan, at man træder ud af institutionernes konstruktioner ud til en hverdag eller et dagligliv eller folket, eller noget andet som er den rene skinbarlige virkelighed. Bl.a. jo fordi folket og dets hverdagsliv først og fremmest er skabt af velfærdsstatslige institutioner. Men man kan alligevel godt træde ud i andre slags praksis, andre handlesammenhænge, hvor der er andre nødvendigheder og andre konstruktioner. Jeg har desværre ikke tid til at komme så meget ind på, hvordan man kan studere

17 selvhjælpsorganisationer som konkrete praktiske handlesammenhænge, men jeg kan lige antyde hvordan der skabes andre konstruktioner af stofbrug og misbrug. Linda er et godt eksempel på, at i den selvbestaltede ung-til-ung-organisation stiller hele problemet om stofbrug på en anden måde end i narkosystemet. Hvis vi fokuserer alene på hendes hashrygning, kommer det til at ligne et misbrug i traditionel forstand. Men hvis vi sætter hende i sammenhæng med hashhovederne og deres politiske og kulturelle aktivi. teter og selvforståelse, så ser det helt anderledes ud. Så er hashen en kulturel markør og en kemisk formidler af en selvopfattelse og en samværsform. På godt og ondt. / Peter er også et godt eksempel, men på en anden måde. Han er et eksempel på dem, det var for svært at hjælpe for en selvhjælpsorganisation, der hviler på en bredere ungdomskultur og lokalkultur, og søger at integrere stofbrug i disse kulturelle sammenhænge. Efter en tid med frustrerede forsøg på at hjælpe nogle af Vesterbromisbrugerne, herunder at få de etablerede narkoinstitutioner i tale, måtte Sjakket konkludere, at det var for svært. stedet har man lavet kampagner under overskriften No Hope With Dope, hvor man har taget fat på det med stofmisbrug udefra. Det er typisk kærester, søstre og venner til folk, der har taget hårde stoffer, der er med i det. At håbet er ude for nogen kan åbenbart bruges til at mobilisere andre. Denne mobilisering forudsætter en konstruktion af misbrug?f hårde stoffer som en voldsomt dæmonisk, ødelæggende kraft som man i en meget Qirekte forstand står moralsk til regnskab for sit forhold til Det dæmoniske kendetegner også konstruktionen af misbruget i den sammenhæng, som man har overladt det egentlige selvhjælpsperspektiv til, nemlig Narcotics Anonymous. Her er det moralske perspektiv til en vis grad nedtonet af det sygdomsbegreb, som forklarer ethvert tilbagefald, og som organiserer medlemmerne i hver sit personlige forhold til en livshistorie og til bogen, de tolv trin. På dette sted i historien kunne jeg godt fortsætte længe, for fortællingen om de sociale konstruktioner af misbrug i selvhjælpsorganiseringer er meget spændende. Men jeg tror det er bedre, at de historier bliver fortalt af nogle af de folk, der aktuelt udforsker disse sociale konstruktioner i forbindelse med evaluering af Minnesota-behandling i Danmark. ndtil de undersøgelser udkommer kan vi læse om et i Vibeke Steffens bog, som jeg omtalte før. 17 Evaluering :! stedet vil jeg runde mit lange - måske alt for lange - foredrag af med et par overvejelser om, hvorvidt den slags problemstillinger, som jeg har fortalt om her det sidste kvarters tid, og som bygger på en opfattelse af misbrug og andre fænomener som praktiske sociale konstruktioner - altså hvorvidt sådan noget overhovedet har en plads i en evalueringsforskning. Typisk opfattes evaluering jo som systematiske bestræbelser på at besvare spørgsmål, som rekvirenterne har formuleret, og som ligger fast. Eller hvis spørgsmålene er formuleret uklart eller ikke ligger helt fast, ja så vil mange evalueringsforskere mene, at man bør se at få dem afklaret og fastlagt i en fart, så man ved hvad man har med at gøre. Spørger man til sociale konstruktioner, så interesserer man sig derimod for, hvordan spørgsmålene bliver til, bevæger sig, forlades, omdefineres osv. Hvis de derimod er fuldstændig stivnet i bestemte former og blevet b/ack boxes for at bruge Latours udtryk,

18 altså urørlige og ubetvivlelige, så er de overhovedet ikke interessante i en social konstruktionistisk sammenhæng, medmindre man på en eller anden måde kan få lov til at rokke ved dem, at de-konstruere dem. Evaluering udvikler objektiv viden og korrekte fremgangsmåder til ideelle aktører, der har veldefinerede målsætninger. En social konstruktionistisk udforskning vil derimod opfatte mål, middel, subjekt og objekt for enhver praksis som foranderlige og gensidigt afhængige. Tilsyneladende kan man næppe forestille sig en større kontrast. Hvordan kan de to ting så overhovedet forenes? For det første fordi evalueringsforskningen, ihvertfald i nogle udgaver, bevæger sig mod at kunne rumme en stadig større kompleksitet, at have med såkaldte vilde problemer at gøre, dvs. problemer der ikke har en optimal løsning fordi de er indvævet i etiske og "'. politiske modsætninger, og ikke mindst at reflektere over opdragsgivernes og forskernes egne mål og midler. Hanne Krogstrups BKVA-model er et udmærket eksempel på denne udvikling. Nu om dage lader det sig gøre at hæfte andre betydninger på ordet evaluering, end de traditionelle cost-benefit betragtninger. For det andet er praksis selv indenfor en række sammenhænge i forandring på mere en selvbevidst måde, end det før har været tilfældet. Tidligere tiders universelle viden om lovmæssigheder og procedurer erstattes gradvist af en lokal vidensproduktion, som er forbundet med, at næsten alle elementer i praksis kan diskuteres. Det er det, man indimellem kalder for kvalitetsudvikling. Hvis det lykkes for evalueringsforskningen at knytte sig til lokale kvalitetsudviklingsbestræbelser, så vil det i princippet også være muligt at stille spørgsmålstegn ved de sociale konstruktioner, som praksis er organiseret omkring. Mit eget, og Dorte Kousholt og Mette Christoffersens samarbejde med det omtalte KooMis-forum er et eksempel på, hvordan et temmelig vidtgående lokalt kvalitetsudviklingsprojekt kom i resonnans med en måde at stille spørgsmål og arbejde med forbindelser mellem spørgsmål, som kan kaldes social konstruktionisme. hvertfald til en vis grad. Jeg håber i det mindste, det resonnerede i en tilstrækkelig grad til, at har kunnet se en vis forbindelse mellem de teoretiske diskussioner om social konstruktionisme og så den mere konkrete historie om KooMis Forum og Projekt Gadebørn. 18

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

SIGER DU NEJ TIL STOFFER?

SIGER DU NEJ TIL STOFFER? SIGER DU NEJ TIL STOFFER? AKTIVT Du har altid et valg. DrugRebels støtter dig i at træffe det valg, der bringer dig tættere på dine inderste drømme. Caroline Klein, Founder of DrugRebels DrugRebels udfordrer:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13 Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 82 Take a walk on the wild side: KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 83 Jeg har besluttet mig for at tage imod Vibeke på den bane, hun befinder sig på. Fuldstændig åben og på hendes præmisser. Sharma Kunsang rapporterer

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere