Den sociale konstruktion af stofmisbrug.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sociale konstruktion af stofmisbrug."

Transkript

1 1 Morten Nissen Den sociale konstruktion af stofmisbrug. Foredrag til Koldkjærgårdseminar i CRF oktober 1997 ndledning Jeg er meget glad for at få lov til at holde dette foredrag for jer, selvom jeg ikke er en rigtig rusmiddelforsker. Jeg deltog sidste år i seminaret og faldt det uhyre inspirerende. På det tidspunkt var jeg selv ansat på et sektorforskningsinstitut ligesom CRF, og håbede at kunne bruge inspirationen og kontakterne i den evige kamp for projektmidler, der kendetegner den slags organisationer. Nu er jeg universitetsansat, og i det traditionelle billede af forskningslandskabet skulle det betyde, at jeg mest kommer her for at formidle, fordi de egentlige videnskabeligt og teoretisk interessante ting udvikles på Universiteterne, mens sektorforskningsinstitutterne beskæftiger sig med anvendt forskning. Men sådan forholder det sig langtfra. Og grunden til at det ikke forholder sig sådan, er tæt forbundet [ med spørgsmålet om stofmisbrug som social konstruktion. Jeg vil nemlig bruge de kommende ca. tre kvarter til at argumentere for, at den sociale konstruktion af stofmisbrug primært er en praktisk forteeise, og at man kan udforske nogle af de almene forhold og ) stille nogle af grundspørgsmålene i en forskning, som direkte har med praksis og dens udvikling at gøre. Det er et synspunkt, som dels kan begrundes alment \ videnskabsteoretisk, men som dels også kan styrkes af, at den aktuelle måde, hvorpå socialt arbejde og anden praksis i velfærdsstaten styres og udvikles, i høj grad lader de almene problemstillinger og spørgsmål træde frem i lokal praksis. Ved at selv foretage eller få lov at kigge over skulderen når andre foretager f,eks. udviklingsarbejde og evaluering finder jeg ikke blot empirisk dokumentation for videnskabelige hypoteser, men også en relevansstyring og en inspiration, der går direkte ind i hjertet af min teoretiske forskning. Jeg håber, at det følgende vil vise, hvordan jeg står i gæld til mennesker, der håndterer disse spørgsmål i praksis eller tæt på refleksionen og udviklingen af praksis. Mere konkret de involverede i Projekt Gadebørn, som jeg selv skriver på en evaluering af, Dorte Kousholts og Mette Christoffersens brugerundersøgelse i systemet af institutioner for unge stofmisbrugere i København, og evalueringen af nogle af Minnesota-institutionerne i Center for Rusmiddelforskning. Jeg håber desuden at det kommer til at fremstå, hvordan jeg mener at en evaluerings virksomhed har mulighed for at arbejde med såvel teoretiske som praktiske grund spørgsmål. \

2 2 Er afhængighed en myte? li ' li li En gang i maj 1990 var jeg til en stor konference i Finland, hvor de ikke var særlig gode til at indlægge rygepauser i programmet. Udenfor på trappen i det kølige finske solskin traf jeg den amerikanske terapeut og forsker Lois Holzman, som sad og rullede sig en smøg. Jeg sagde henkastet, at dette var ghettoen for de nikotin-afhængige. Hun svarede med at udbryde: "69diction is a myth!" - altså, afhængighed er en myte. Jeg grinede bare, men hun så op pil mig sine glødende sorte øjne og holdt et længere foredrag om hvorfor. Jeg hørte ikke rigtig efter, for jeg var gået ud for at få en smøg, ikke for at blive frelst. Men som den agitator, hun var, sendte hun mig ugen efter et nummer af tidsskriftet Practice, hvor hendes idol Fred Newman redegør for synspunktet. Artiklen var først og fremmest et opgør med den metadonbehandling, som var altdominerende i amerikansk narkobehandling.~avdeselv arbejdet med stofmisbrugere og kunne berette, at under de rette omstændigheder er abstinenser og ~ofhunger af helt perifer betydning. Myten om afhængighed var en deologi, der havde til formål at aflede opmærksomheden fra sociale problemer ved at opfinde en biologisk mekanisme inde i den enkelte person - typisk for det amerikanske medicinske og psykologiske establishment. ljeg vil gætte på, at det nok er ca. den type argumentation, mange har for øje, når de stilles overfor ideer om, at misbrug er en social konstruktion. At det er en myte, dvs. at det slet ikke findes rigtigt, men er noget, som nogen har fundet på fordi de har interesser i det....y ligesom kejserens nye klæder. Og det er alle os, behandlere, forskere osv., der spiller rollen som de smarte skræddere, og vi har også et godt trick til at lukke munden på folk: Dem der nægter afhængigheden, det er de afhængige, for benægtelse er et af de vigtigste symptomer på misbrug. Hukommelsen i medierne er kort, men måske nogle af jer husker reklamen for telefonbøgernes Gule Sider: Findes det, findes det her. Den reklame er en smuk iscenesættelse af konstruktionisme. Hvis noget findes, ja så findes det egentlig kun som ord på papir. På de Gule Sider. Konstruktivisme og konstruktionisme nogle versioner af konstruktivisme er det faktisk det, der menes med konstruktioner. En, helt generel filosofisk påstand om, at vi enten må afvise, eller også i det mindste må sætte parentes om som aldeles uafklaret, om alle vores ord og begreber henviser til noget i, virkeligheden eller ej. Mens de såkaldte realister insisterer på, at ord og begreber er navne på ting, der også findes i virkeligheden, ja så mener konstruktivisterne. at vi må tvivle på det, og derfor gå ud fra, at hvad vi har med at gøre - ihvertfald i videnskabern.e.., er egentlig kun navnene.derfor kaldes dette videnskabsteoretiske standpunkt også,,, [', ~ l l li i nominalisme. Nogle af jer kender måske Umberto Ecos roman Rosens Navn, og har der også stiftet bekendtskab med, hvordan en sådan konstruktivistisk tænkning er dybt forbundet med

3 den engelske empirisme - som Eco lader sin helt være en af historiens første repræsentanter for. Ser vi i dette lys på afhængigheden, må vi også indrømme, at den er svær at blive klog på som virkelighed. Hvis vi er rigtige empirister, så kan vi ikke bruge de subjektive data til så meget, for de skal tolkes. Og tolker vi dem, så ryger vi ind i den tautologi, som jeg nævnte før. Vi kan ikke falsificere hypotesen om afhængighed, når de samme ytringer kan henføres til ikke-afhængighed eller til benægtelse, som er et symptom på afhængighed, efter forgodtbefindende. Det er faktisk her, som kritik af totalitarismens forskellige former for Catch 22, lige fra inkvisitionen til psykologisk behandling, at empirismen rigtigt kommer til sin ret. Udefra set, som adfærd, der lader sig konstatere såkaldt "objektivt", dvs. indenfor rammerne af en standardiseret observation, så kan vi egentlig kun se et særligt hyppigt forbrug af rusmidler. Og vi kan se en adfærd, som tilsyneladende ofte har til resultat at fastholde et sådant hyppigt forbrug. Vi kan derimod ikke se selve afhængigheden. et hard core empiristisk perspektiv kunne det hyppige forbrug samt misbrugernes ytringer om at de er afhængige udmærket være udtryk for alt mulig andet end afhængighed. Hvis vi så klarer problemet rent definitorisk og siger, at afhængighed simpelthen er hyppigt forbrug af dette eller hint, ja så forbryder vi os mod parsimoni-oven, som tilsiger at vores hypoteser skal være så enkle som overhovedet muligt - og hvorfor så ikke blot tale om forbrugshyppig hed? Her tror jeg de fleste empirister bliver pragmatikere og siger OK, afhængighed er vel egentlig kun en hypotese, men den holder vi foreløbig fast ved, for det er der så mange erfaringer der peger på vi skal, selvom vi jo ikke har tid og råd til at afprøve dem allesammen, og til syvende og sidst er det jo politikeme, der mener at vi skal bruge penge på at behandle og udforske det. Den konklusion er sådan set logisk nok, men den er ikke særlig spændende. sær synes jeg den er kedelig fordi den netop ikke udfordrer alle disse erfaringer, men blot sætter dem i system, og henviser alle de interessante spørgsmål til sidebemærkninger og noter. Empirismens kritiske tænder er trukket fuldstændig ud et hele ta e snes e ikke val et mellem realisme og nominalisme er særlig fru tbart. et bliver nogle meget skolastiske diskussioner, er kommer u a et, når man spørger... om f.eks. misbrug eksisterer eller ej, diskussioner som man ikke har tid til hvis man blot er en smule interesseret i verden udenfor Universiteternes mure. Derfor vil jeg hellere gå videre til en helt anden måde at arbejde med konstruktioner, som nogle til forskel fra den filosofiske konstruktivisme kalder for social,konstruktionism~ første omgang kan vi se på reklamen for de Gule Sider igen og ~den på en anden måde - findes det, findes det her - det betyder ikke, at vi kun har navnene og papiret, men at vejen frem til det, der findes, når det findes, altså bliver fundet, altid er en vej, der går over navnene og papiret. V er ler gået et skridt frem i filosofien, så at sige, fra de llest grundlæggende erkendelsesteoretiske spørgsmål, til spørgsmålet om vejen til erkendelse, eller epistemologien. Når vi imidlertid i vores telefonbogsmetafor har iscenesat epistemologien som en praktisk forteeise, behøver vi ikke hænge fast i en skolastisk diskussion om tingene i verden findes eller ej - vi finder dem., 3

4 i,,,, 4 Tilsyneladende træder der her en slags arbejdsdeling ind på banen. Mens håndværkerne direkte kan se hinanden og det de arbejder med, så må forbrugeren først slå op på de ji, Gule Sider. Og mens misbrugeren kan mærke rusen og afhængigheden, så må " behandleren spørge til den, og forskeren læse om den.,,,, " ' løvrigt kan man også læse det spørgsmål ind jumberto Ecos roman. Mens de lærte, ' ',' i strides om bøger af Aristoteles stifter fortælleren, den unge munk, et kort, men intensivt bekendtskab med den kødelige virkelighed og den sanselige folkelighed - en oplevelse, som imidlertid forbliver en parentes han kun kan drømme sig tilbage til i sit alderdoms ophøjede refugium. Måske er det lidt på samme måde, når jeg, som etableret midaldrende forsker, tænker tilbage på hvordan jeg røg hash i min ungdom. Det er på mange måder ret forskellige verdener. Næsten ligeså forskellige som dem der mødes i anekdoten om Howard Beckers teori om hvordan man bliver en marihuana bru9!5' Som måske bekendt skrev Becker den hypotese, at hashrusen sleftl<l<evar en kemisk virkning, men derimod et sæt af forventninger og oplevelser, som man skulle lære sig i løbet af en karriere, hvor man blev indrulleret i hashrygernes sociale interaktion. Nogle år senere fandt nogle engelske forskere på at gå ud og spørge inkarnerede hashrygere hvad de mente om dem teori. De svarede, at hvis Becker ikke syntes hashen virkede, så skulle han tage og finde sig en anden pusher. Adskillelsen mellem de erfarin sverden eura et fænomenologisk perspektiv det egentlige problem. e vom Becker måske ikke var helt i stand til at tale samme sprog som ihvertfald de engelske hashrygere, så var han ellers med sin symbolske interaktionisme inde på det samme spor som det, der senere blev udbredt som SOCial konstruktionlsrffe: ben fænomenologiske tilgang - mest direkte i form af den tysk-amerikanske filosof og sociolog Alfred Schutz - som lå til grund for interaktionismen og etnometodologien i amerikansk sociologi, og som også var baggrunden for Berger og Luckmann's berømte bog om den samfundsskabte virkelighed - the social construction af reality - har også siden dannet udgangspunkt for vor hjemlige misbrugsforsker Jacob Hilden Winslø.w. "' Afgørende for denne tilgang er, at det netop ikke kun er forskere, som danner erfaringer og begreber om verden og om os selv. Det gør alle mennesker, og disse hverdagserfaringer er hvad der betyder noget, i det mindste i en sociologisk sammenhæng, og skal man lære noget om samfundet og menneskenes handlinger i samfundet, ja så gør man som forsker klogt i at forstå de begreber og metoder, folk bruger til at konstruere en meningsfuld verden med. Omvendt må vi forskere også besinde os på, at vi selv lever et hverdagsliv, og at vores forskning mere eller mindre skjult eller reflekteret, udfoldes som praktiske handlinger i et hverdagsliv. Lad mig lige i forbifarten notere, at jeg er sprunget et led over i argumentationen, direkte fra den filosofiske skolastik til hverdagslivets erfaringer. Det der også er karakteristisk for bl.a. den fænomenologiske sociologi er, såvidt jeg kan se, at epistemologien bliver gjort til et videnskabeligt problem, snarere end et filosofisk eller videnskabsteoretisk. Mens den traditionelle empirisme, f.eks. i positivismens skikkelse, fastholder en formel, filosofisk begrundet standard for epistemologien - og derefter i praksis går på kompromis med realiteten - så er fænomenologien en af flere strømninger, som forsøger at belyse den

5 epistemologiske problematik, forholdet mellem viden og verden, med særlige videnskabelige begreber, som er begrundet i det felt, der undersøges. Altså f.eks. det særlige forhold ved samfundet og ved handling, at man har at gøre med de såkaldte,knowled~eabfe acfc 1, dvs. aktører der selv tænker over de samme ting som forsker8; " Selvom 7gangen egrundes i det særlige videnskabelige genstandsområde, så har den selvfølgelig også implikationer for videnskabsteorien mere generelt. F.eks. er der folk, der mener, at hele den epistemologiske problematik fra dette videnskabelige udgangspunkt kan afvises som forældet. Det vender jeg tilbage til. 5 Stofmisbrug som socialt problem - Winsløw Lad os imidlertid først nærme os misbruget igen, og særligt Jacob Hilden Winsløws diskussion af stofmisbruget som social konstruktion. Nu er Winsløw jo ikke radikal i den forstand, at han slet ikke mener, at der er andet at sige om rusmiddelbrug eller misbrug, end det der kan udledes af det som social konstruktion. Men han hævder, hvis jeg skal forsøge at opsummere hans argumentation kort, aj stofrnisbrjget blev konstrueret som SDci.. l~ problem for ca. 30, r siden (i Danmark). Et socialt problem i den praktiske sociologiske forstand, der har betydning for politiske beslutninger og for udviklingen af 'praksis - væsentligt større betydning, end indtagelsen af opiater og andre forbudte rusmidler i sig selv. Winsløw siger, at Sociale problemer er resultater af kollektive definitionsprocesser. Og de har el liv, som er temmelig uafhængigt af det forhold i virkeligheden, som det kollektivt definerede begreb angives at referere til. (Narreskibet, s. 31) Hvis Winsløw også havde brugt den etnometodologiske videreudvikling af den fænomenologiske sociologi, ville han kunne tilføje, at der er mekanismer i spil, som gør de sociale problemer virkelige. Altså stadigvæk med gåseøjne om. Garfinkel taler således om "the case of the real thing". Når et fænomen konstrueres i den sociale interaktion, så er det først rigtig virksomt. når det bindes op på en reference til en virkelighed udenfor den sociale interaktion selv - en reference, som bliver en del af den moralske orden. Det sociale problem stofmisbrug hang sammen med en ny social konstruktion ved na\ld junkien, eller narkomanen, flg. Winsløw tog folk stoffer også før det sociale problem. stofmisbrug blev til. Men den konkrete, virkelige stofindtagelse blev væsentligt forøget, da Ciet SOCiale problem først havde udviklet sig. Og først og fremmest antog det en anden skikkelse, det blev udstødt, fremmedgjort og individualiseret, og mort til genstand for~ k2ntrolpolitiske tiltag og en myte om resocialisering. Bag udviklingen af det sociale problem i Danmark stod pressen, som opdagede hashrygning i 1965 og siden fra tid til anden har levet af at anklage myndighederne for passivitet overfor et alarmerende misbrug, især blandt unge politiets og sundhedsmyndighedernes accept af problemet mod bedre vidende at stofbrug blev koblet med provobevægelsen og udfordringen til centrale værdier i den danske samfund, og sidst, men ikke mindst

6 , i i, 'j ':, : 'i i, den sociale sektors ekspansionstrang. sin anden store bog, Videnskabelig Hverdag, gør Winsløw mere ud af at dokumentere, hvordan ikke blot politi og sundhedsmyndigheder hopper på vognen mod bedre vidende, men også den sociologiske forskning, som i omtrent den samme periode efter hans opfattelse degenererer til en ukritisk og især selv-ukritisk institution for legitimering-atd~ herskende samfundsmæssige praksis. Jeg vil ikke her hæfte mig nærmere ved spørgsmålet om, hvorvidt Winsløw har ret i, at ~ stofmisbruget som socialt problem blev til mod bedre vidende - altså dokumentationen for, at andre tider og andre kulturer tænker og behandler spørgsmålet på andre måder, og at nogle af disse andre måder har bedre videnskabeligt belæg end det, der udviklede sig \ som svaret på stofmisbruget i Danmark. Det er denne argumentation, der gør Winsløw til politisk og videnskabelig reformator. ~nbefalede Winsløw legalisering som et afgørende middel til at overvinde den omfattende sociale marginalisering, som det sociale problem stofmisbrug skabte; men han var ikke optimist fordi han mente at se, at de., stærke i ter i feltet var mere o ta et af at dele ka en imellem sig end i at h'ælpe misbrugern~, Den betænkning om narkobehandling fra Alkohol- og ar otikaradet, som udkom samrne ar, var for ham et S"Kræm nde eksempel på sådanne rrationelle stu e an er, C/ Dog så han to lyspunkter. Det ene var den samme betænknin s opgivelse af stoffr" som behandlingsmålsætning. e e var, a pæ ag oger og andre socialarbejdeq;,i Stigende rad b dervist i socialisation e " Det var med andre ord den måde at tænke og organisere praksis på, so nhen faktisk blev mere og mere dominerende, som Winsløw satte sin lid til - nemlig at møde mennesket hvor det ~r - alts~ brugerorientering - og at tænke og handle i psykologiske snarere end uklare socialpædagogiske eller snævre medicinske begreber. Den fornyede opblussen af legaliseringsdebatten her sidst i 90'eme var nok mere end Winsløw turde håbe på, Det som egentlig er mest interessant, synes jeg, i denne sammenhæng, er netop dette forhold. At det etablerede videnskabelige og praktiske systems skarpeste kritiker, netop med sin social-konstruktionistiske analyse, i første omgang slet ikke har nogen forbindelse med aktørerne i systemet, og derfor henfalder til dyb pessimisme, men alligevel på længere sigt viser sig at tænke i de samme spor, at være indhyllet i en samme ideologi eller med et andet ord, at tale i den samme diskurs - som den der kommer til at dominere i praksis, Nogle vil måske sige, at Winsløw på dette punkt var forud for sin tid. Men andre, måske især af de rigtigt radikale social konstruktionister vil nok mene, at Winsløw sætter det blinde øje for de nye maglforhold og nye studehandler, præcis der hvor han vil være reformator, Altså, hvis han holdt fingrene lidt mere fra praksis og politik, så ville han bedre kunne holde distancen lillidens ideologi. Under alle omstændigl1eder vil man klnne hævde, at de nye sociale konstruktioner - brugeren og det selvreflekterende psykologiske ndivid - trænger til præcis den samme slags kritiske dekonstruktion som i sin tid narkomanell.. 6

7 7 r Diskursiv psykologi Det er den vej, som jeg nu i det følgende vil slå ind på. Jeg vil på ingen måde hævde, at jeg i nogen mindre grad end Winsløw vil være indfanget i ideologi og diskurser, når jeg begiver mig ind i en diskussion af aktuelle sociale konstruktioner. ~ jeg har en ide om, at hvis man på en mere direkte måde ldfører og reflekterer sin forskning som led i en praktisk og politisk udviklingsproces, så kan man også sætte denne ideologiske side af forskningen lidt mere på begreb. Desuden har jeg i min værktøjskasse en vældig inspiration fra de videnskabelige strømninger, der kalder sig social konstruktionisme og post-strukturalisme, og som især har vundet frem siden Winsløws arbejder. \i.? Hvad angår det sidste har jeg som psykolog i de sidste par år været inspireret af en strømning i engelsk socialpsykologi, der kaldes discursive psvchojogv. De, der er interesserede kan få en udmærket kort oversigt over det felt ved at læse Pirjo Nikanders artikel The tum to the text i tidsskriftet Nordiske Udkast fra Fælles for disse forskere er, at psykologiske fænomener studeres som netop tekst. Primært i to forskellige, > udformninger, eller traditioner, som naturligvis bekriger hinanden med alle midler. "' lc. Den ene tradition, som tæller navne som Shotter, Gergen, Harre og Potter, bygger videre / på den amerikanske interaktionisme og tilføjer i større eller mindre grad et generelt postmoderne angreb på psykologiens videnskabelige projekt. kontrast til den store moderne fortælling om universelle psykiske fænomener rettes søgelyset her mod, hvad folk går og siger til hinanden. Alt det, som vi - med princippet om "the case of the real thing" - opfatter som virkelige forhold i den indre psyke, kan betragtes som konstruktionerdvs. roller, manøvrer, fortællinger osv - hvor folk definerer sig selv og hinanden i forskellige former for konversation. Skal man studere stofmisbrug udfra denne vinkel, ja så må man se på, hvordan misbruget omtales i helt konkrete situationer, f.eks. i behandlingssamtaler. Når~en klient på en institution fortæller sin livshistorie i gruppeterapien, konstrueres en fortælling, hvor misbruget er fortid, mens klientens aktuelle situation repræsenterer en uklar stoffri fremtid. Samtidig betones et personligt ansvar hos klienten, og der befæstes en ret til at stille spørgsmålene hos terapeuten. Misbruget iklædes rollen som dæmon og ~li~e!:..9-eo "case of the real thing". som definerer hvad man er sammen om. samtalene meres både en identitet eller en "stemme" i situationen, en generel personlig identitet, og et større kollektivt projekt. Og alt dette belyses i denne tradition med sprogteoretiske eller lingvistiske redskaber, hvor man ser på sådan noget som forskellige former eller genrer af fortællinger, anvendelse af personlige pronominer osv. rden anden tradition, som tæller folk om ~ose, Parker og Burman,Jrækker i højere grad på Foucault i deres dekonstruktion af psykologien. deres version er psykologien en diskurs, der brecler sig som en dominerende form for styringsrationalitet, såkaldt govemmentality, i det industrielle og post-industrielle samfund. '2ludforskning af stofmisbrug udfra denne vinkel ville lægge vægten på, hvordan den moderne stynn srat" om selvf:'1 ; ontro, or det er nem, -, P Tf eden, den enke rie selvreflek 'on o U(. Tvskvalitet, der er den af ørenoe st ringsparameter og det afgørende virkemiddel næs en overa t i samfundet. "

8 @st-strukturalistern "S")ye redskab er en ide orn at diskurser ikke bare er det der siges, men også de underli gende re ler om, hvad der kan si es o hvad ikke. Bagved samtaler og ti en vis grad bagved praksis findes mere generelle strukturer af begreber der organiserer menneskers forhold til hinanden o si selv. Disse strukturer er derfor mag elter, og de ldpeger hvem og hvad der overhovedet kan være objekt. subjekt, mål og midler. Udfra denne vinkel er stofmisbrug en ting, når det er en sygdom, som en læge behandler med medicin og adfærdsterapi for at opnå helbredelse af en patient, og en helt anden ting, når det er en afhængighed, der gør en bruger afmægtig overfor sig selv, og som imødegås med selvrefleksion for at genetablere personlig handlefrihed. Det er to forskellige diskurser, to forskellige italesættelser af stofmisbrug. Konkret studeres sådanne diskurser oftest ved at man læser tekster fra forskellige historiske perioder, f.eks. lærebøger, avisartikler og meget andet, og ser på hvordan begreberne skifter. Disse post-strukturalister synes, at hvis man fokuserer for snævert på konversationer og situationer, så har man for svært ved at få øje på magtforhold og politiske spørgsmål. Heroverfor siger så "konversationalisterne", at den post-strukturalistiske tradition har det med at erstatte den empiriske forskning med en ret abstrakt ideologi-kritik og får det til at se ud som alting er afgjort på forhånd. Nu skal jeg ikke trætte jer yderligere med kontroverser i engelsk socialpsykologi. Når jeg har fundet disse traditioner inspirerende, så er det fordi jeg har forsket i, hvordan mennesker konstruerer sig selv som reflekterende subjekter i konkrete situationer, og mit projekt har netop været at forene dyderne ved de to tilgange. Det har jeg sat mig for af to grunde. '1; Den ene grund er at det hænger fint sammen teoretisk, hvis man griber det rigtigt an. Det er en lang historie, som jeg måske kan fortælle en anden god gang. Den anden gode grund til både at være opmærksom på diskurser og situationer er den /,/ relativt enkle, og i denne sammenhæng mere interessante, at jeg har arbejdet med at evaluere udviklingsprojekter. Nærmere bestemt to udviklingsprojekter, der tilsammen hedder Projekt Gadebørn, og som begge på forskellige måder arbejder med misbrugsproblemer. Når man evaluerer et udviklingsprojekt har man brug for begge de to tilgange. Man må tage stilling til, hvordan nye diskurser, nye former for stynngsrationaljtet, komm~[ lil udtryk i eller bliver til i projekterne. Og man må gøre det meget konkret ve se ikke bare på projektbeskrivelser, fagbøger og an re e ster, men også det der konkret forega bestemte situationer. Den sociale konstruktion er praktisk og materielt forankret Netop det der foregår, det folk gør kke bare tekster - hverken de store og mange på papir, eller de små i de daglige samtaler. Det er det jeg mener med at gribe det rigtigt an. Et af de største problemer, som forskellige former for social konstruktionisme står overfor, er at alting bliver til tekst - til begreber og ideologier, samtaler og ytringer. Det mener jeg iøvrigt også gælder for den variant af social konstruktionisme, der har rødder i den systemiske tradition, og hvor det er mere formelle logiske træk ved kommunikationen, man har lagt vægt på. Nogle af jer kender sikkert Gregory Bateson, og

9 ii : i,, bl.a. har den danske antropolog Vibeke Steffen anvendt Batesons teori til at undersøge hvordan man iscenesætter ritualer i Minnesota-behandling af alkoholisme. Når man beskæftiger sig med evaluering kan man se hvorfor denne venden sig mod!! teksten ganske vist kan være meget nyttig og inspirerende, men også let bliver meget :, akademisk. kke bare fordi tekster er forskemes gebet, men også fordi de folk man har ' med at gøre - f.eks. brugere og socialarbejdere - har svært ved at foretage den! nødvendige abstraktion og ligesom sætte parentes om virkeligheden og nøjes med at se, på hvordan den omtales og italesættes. Det er f.eks. svært, når stofpåvirkningen sætter ind, eller når det er konkrete økonomiske bevillinger, der sætter grænser for det, man geme vil udrette. Det siger jeg ikke fordi jeg vil mane til besindelse eller vende tilbage til den gamle diskussion om realisme og nominalisme. Men tværtimod fordi jeg vil prøve at begrunde en!" tl4endnu mere radikal form for social konstruktionism~ Nemlig en ide om, at stofmisbrug \h! _ Pligesom alle andre fænomener konstrueres i en komret og materiel praksis. Jeg bruger, -. her udtrykket handlesammenhænge, som er hentet fra socialpsykologen Ole Dreier, og J it" ~- som - ihvertfald i min version - betegner sammenhænge mellem handlinger, som på den ":.i. -t.,' ene side er diskursivt organiseret, men som også udfoldes mellem kødelige mennesker i! ' i konkrete situationer under konkrete betingelser. " Lad mig i første omgang vende tilbage til stofpåvirkningen, fordi dette fænomen så udmærket rejser spørgsmålet om hvordan menneskers handlinger og ytringer er legemlifjj foranlsret: embodieg som man siger på udenlandsk. _ Det er måske især den feministiske ende af diskussionen omkring social konstruktionisme, ", der har drejet sig om det problem. følge nogle feminister gør det simpelhen en væsentlig, forskel, om en "stemme" eller "subjektposition" eller hvad man nu kalder det i sprogteorien, f.eks. hidrører fra en 30-årig norsk kvindelig pædagog, der om lidt skal hjem <2.--VJ og hente bøm i institutionen, eller fra en 60-årig ugift mandlig professor i Paris med - r husholderske. Og den forskel har at gøre med, hvordan begge parter er kødelige eksistenser et bestemt sted og i en bestemt tid, selvom det ofte fremstilles som om det er professorens stemme, der er almen og objektiv og neutral. Hvis man skal have fat i, hvordan den slags identiteter er socialt konstrueret, så skal man have fat i meget andet end bare sproget. På samme måde kan man sige, at en bestemt stofrus eller abstinenser ikke bare er noget, der omtales, men også noget der mærkes og udleves. Hvis det er en social konstruktion, sa har det altså noget at gøre med hvordan livet leves, ~g hvordan stofpåvirkninger indgår som et helt konkret materielt element i en konkret livspraksis. Det le emli e o kødelige u e u er a tsa ikke en socla ons ruktionistisk synsvin e. S al bare også have fat i, nvordan sadan noget som kroppe og stoffer og andre materielle forhold er med spille!. ) " Den franske filosof og sociolog ~runo Latour er en af dem, der har foreslået en sådan mere radikal social konstruktion isme. Selv siger han dog, at det slet ikke er social konstruktionisme, for efter hans mening falder de, der lægger al vægten på det sociale, på interaktionen, kommunikationen osv., i den samme fælde som naturvidenskaben, der tager tingene i verden for givet som objektive fænomener. Den moderne vestlige kultur har det i det hele taget med at ville rense alting, så det enten fremstår som ren natur eller 9

10 ren kultur, enten objektivt eller subjektivt. Vi der arbejder med misbrug mærker måske i særlig grad konsekvenserne af den kløft, der bliver resultatet. Latour har illustreret pointen med mange konkrete historier om naturvidenskabelig forskning. tråd med den social konstruktionistiske tradition der kaldes "Social studies of science" fortæller han f.eks. om, hvordan Louis Pasteur ikke bare arbejdede med bakterier, men også skulle have alle mulige sociale aktører på plads i en fornuftig alliance, før hele den praksis kunne blive til, som vi kender som hygiejne i moderne forstand, og hvor mikroorganismer optræder som objekter - som Pasteur er berømt for at have "opdaget". Bl.a. var de franske landbrugsorganisationer altafgørende for den udvikling. Men han fastholder også, at Pasteur akkurat ligesåvel måtte have bakterierne og kolberne til at makke ret. Så bakterierne er altså ikke bare konstrueret af en alliance af forskere og landmænd, men mejerierne er også blevet til i kraft af alliancen mellem bl.a. bakterier og kolber og forskere. På samme måde kunne man måske betragte nogle af de bevægelser, der finder sted i t/den sociale konstruktion af misbrug for tiden. Nogle af os var her sidste år, hvor EQY! JørgenseQ fortalte om problemerne med at få diagnostiæret misbrug ordentligt, så man kunne udvikle pålidelige registre. Vi fik indkredset, at det bl.a. har at gøre med, at lægerne vender det døve øre til misbruget, fordi de ikke er ordentligt uddannet og iøvrigt heller ikke kan stille så meget op. Ordentlig registrering kræver altså videreuddannelse af sundhedspersonale og indretning af n e og bedre behandlingstilbud. De Rålideli e registre an a tsa - VS det vel at mærke år sådan - lige pludselig ses som et vi ens a elgomdrejningspunkt for en udvikling, hvor misbru efter i en årrække at have være e socla pro em, som socialarbejdere o s kolo er lan t hen ad vejen har haft he me a erobre fra psykiatrien, er pa vej tilbage i den medicinske verden. Men e forudsætter altså stadigvæk, at selve misbruget faktisk optræder sa elllydigt, som den medicinske håndtering af det kræver. Det er formentlig på det punkt, at de hidtidige rt:!edicinske løsninger har haft deres achiiieshæl. Som sociale konstruktioner i sig selv er de uhyggeligt stærke, men de har sjovt nok svært ved at få kroppene og deres forbindelser med adfærden med i alliancen. Her vil nogle læger nok sætte deres lid til moderne neurologisk og genetisk forskning - det er måske kun et spørgsmål om tid, før hele den socialpædagogiske sump er asfalteret med præcis medicinsk teknologi. Mange interesser i samfundet vil hilse en sådan udvikling velkommen. Men så skal generne og synapserne og alt det andet kødelige også makke ret. Vi får se. Personligt tror jeg, at hvis den medicinske kons. n af stofmisbrug vinder så er et snarere ordl en m g a lancepartner for den social æda o iske o s kolo iske onstruktion vakler i koderne. eg tænker her på kontrolpolitikken og det jljridiske system, som på deres side har svært ved at håndtere overfyldte fængsler, og som i øvrigt generelt er ved at komme ud at tnt med den moderne udvikling af styringsrationalitet, hvor selvansvarli hed o selvkontrol gradvis erstatter disci linerin o fr kontrol. Det jun ske syste r nnem man e år fungeret som en delvist skjult, men altafgørende me spiller til det behandlingssystem, som vi ken erljn er navnet "frivillig behand ng. t omfattende system af mere eller mindre direkte magtudøvelse har lagt no le rammer om e an ngen, der har været så faste o samtidi 's. t ud af s nsfeltet, og a opmær somheden rettes mod en særlig psykologisk konstruktion man kalder 10

11 1. l: lt: :/ Q li "behandlingsmotivation". Og hele dette system er for mig at se i disse år i opbrud på ~ange måder. Det vil jeg om lidt illustrere ved at komme ind på diskurser og konkrete praktiske situationer og handlesammenhænge i Københavnsk behandling af unge misbrugere. Men først vil jeg opsummere de metoder eller tilgange, der lader sig konkludere udfra de foregående overvejelser. For det første indebærer det jeg har sagt indtil nu, at den filosofiske diskussion om, ~ hvorvidt fænomener som stofmisbrug i sig selv eksisterer eller ej, er ufrugtbar. Hvis det findes, så findes det i en konkret praktisk sammenhæng, det findes af og det findes for mennesker, misbrugere, brugere, behandlere, forskere og alle andre. For det andet kan de konkrete praktiske sammenhænge studeres med fænomenologiske, lingvistiske og diskursteoretiske redskaber, som på den ene side fokuserer på, hvordan alle begreberne i praksis forandres historisk og som led i samfundsmæssige kulturformer og magtstrategier - både subjekt, objekt, mål og midler - og som på den anden side retter søgelyset mod, hvordan alt dette gøres af selvbevidste mennesker i konkrete situationer. For det tredje at disse konkrete situationer ikke kun er sproglige spil mellem aktører - eller social interaktion, kommunikation eller tekst - men handlesammenhænge, dvs. sammenhænge hvor kødelige folk handler i en materiel virkelighed, som kan være mindst ligeså genstridig som alt det åndelige og kommunikative. Sociale konstruktioner i Projekt Gadebørn og Koo-Mis Nu til den lidt mere konkrete historie. Projekt Gadebørn er navnet på to udviklingsprojekter, som blev finansieret af Storbypuljen til at bygge bro mellem udstødte unge og det sociale system. Det ene hedder Tjek-Punkt og er et lille professionelt projekt, som møder de unge hvor de er - og de fleste af dem befinder sig i Vesterbros misbrugsmiljøer giver dem omsorg og formidler kontakter til det sociale system, ikke mindst institutioner for stofmisbrugere. Det andet hedder Sjakket og er en slags udvidet selvhjælpsbevægelse for udsatte unge, som ganske vist ikke defineres som stofmisbrugere, men som på den anden side bruger en hel del rusmidler og tit har problemer med det. Jeg er for tiden i færd med at færdiggøre den afsluttende evalueringsrapport om projekterne. Den rummer utrolig mange interessante problemstillinger. synes jeg selv, men noget af det, der i denne sammenhæng nok er mest interessant, er at projekterne har været med til - sammen med Døgnkontakten for Børn og Unge j København, som blev tovholder - at oprette et forum for koordinering af behandlingen af unge misbrugere i København, forkortet kaldes det for Koo-Mis. dette forum - og i projekterne og institutionerne, der er med i det - har den sociale konstruktion af stofmisbrug været i spil på interessante måder. Jeg har selv deltaget i mange af forummets møder, men det meste af hvad jeg kan sige om det har jog fra en brugerundersøgelse, som blev sat i værk, og som blev lavet af Dorte Kousholt og Mette Christoffersen. 11

12 !! J Det hele begyndte med, at både Tjek-Punkt. Sjakket og Døgnkontakten mødtes og blev enige om, at de ofte stødte å unge, som havde store sociale problemer o misbrugs~ 'problemer, men som det var utroligt svært at nde relevante behandlingstijb~q..!il. _ Derfor fandt de på at invitere behandlingsinstitutionerne til møder, hvor disse problemer blev diskuteret. På kort tid lykkedes det at få samlet ikke blot de kommunale, men også de fleste selvejende institutioner omkring bordet, og også embedsfolk, institutionsledere og i et vist omfang behandlere. De opsøgende projekter hlev mødt med det svar at fra jnstjtlltionernes synspunkt var der skam ikke nogen, der ikke kunne få tilbud om behandling, der var kapacitet til alle. ~ Netop denne dialog er blevet udspillet med jævne mellemrum i KooMis forummet lige fra dets start i foråret 1994 og frem til i dag. En af de karakteristiske ting, der indimellem kan være frustrerende ved udviklingsarbejde, er når tingene går i ring. Ligeså frustrerende det kan være, ligeså opmuntrende er det på sin vis for en forsker, der netop henter sin berettigelse i de dilemmaer og paradokser, der viser sig i praksis - noget vi jo skal vende tilbage til i eftermiddag. Dilemmaerne i praksis er de punkter, hvor behovet for en mere grundig og omfattende refleksion kan vise sig, en refleksion, der kan inkludere egentlig forskning og sorn kan få lov til at stille nogle af de frække spørgsrnål. Det omtalte dilemrna handler om den sociale konstruktion af stofmisbrug på flere måder. t For det første rnødes her to meget forskellige diskurser forankret i forskellige institutioner. Stridens æble er be rebet behandlin smotivation som jeg nævnte før, konkret på den. måde at det, som e an ngslnstitutionerne opfatter som nødvendige krav til klientens motivation, af de opsøgende projekter opfattes som byrokratiske hindringer for en fleksibel tilrettelæggelse af den enkelte unges behandling. den nye diskurs, som meget passende repræsenteres af udviklingsprojekterne, er misbru et indle'ret i et helhedss n, som kommer tjl udt k i en fleksibel og bevægelig n sats, der som omdrejningspunkt har en dialog med den unge. Alle disse or en er måske som "varm lft" fra officielle papirer og rapporter gennem lang tid, men her er der faktisk tale om at selve institutionens eller foranstaltnin ens arbe'dsor.. r evægelig, og at det konkrete indhold i behandlin stilbuddet faktisk bestemmes af la ogen me en unge, frem for generelle regler eller metoder. Ligesom vi ser det f.eks. i erhvervslivets karriereplanlægning, skolevæsenets differentierede undervisning og ved inddragelse af patienter og pårørende i tilrettelæggelse af kræftbehandling - så er det den nye styringsrationalitet, der kommer til udtryk, når projektmedarbejderne tager den unges kritik af behandlingsinstitutionens manglende muligheder for kropsudfoldelse eller hendes absolutte krav om at få kæresten med alvorligt. selve interaktionen skabes den un e som en selvreflekterende person, der har sit eget leg11me perspe V pa forholdene, og SOm i sidste ende o så først og fremmest si selv at takke for det når det hele år ad ~. g denne styringsrationalitet på brugernes præmisser hænger også sammen med, hvordilo disse projekter er relativt fattige på ressourcer, fællesfaglige o organisere e omkring en egen deologisk identitet, der giver dem grundlag for at handle helhedsorienteret på tværs af forskellige byrokratiske grænser, f.eks. 18-års-grænsen eller kommunegrænser. 12

13 <] li ii,, i : ;, ' : ~,,,,,! ;, Mens behandlingsinstitutionerne på deres side er organiseret omkring en faglig ekspertise, der inddefinerer den unges handlinger i en social problematik ved navn stofmisbrug. Det er en standardproblematik, der passer med alle de andre faste standarder i industrisamfundets velfærdsstat - overenskomster og normeringer, faggrænser, sikkerhedsregler og juridiske og administrative kategorier Den passer ikke særlig godt eller uproblematisk, ganske vist, men der hugges hæle og klippes tæer, og så ser det ud som om det passer. hvertfald sådan lidt fra afstand. Hvis man kender lidt til 1 stofmisbrugere indenfor den diskurs, så ved' man også hvorfor alle disse faste rammer er så vigtige - for misbrugerne er jeg-svage og kaotiske og skrøbelige, og man skal have ret godt styr på tingene for at det hele ikke løber en af hænde. Så når en ung kommer og forlanger sin kæreste med, eller ikke kan lide basketball eller afviser gruppeterapi, g,å er der tale om en projektion af indre psykiske konflikter Den eneste chance man har for at! komme den slags projektioner til livs er hvis misbrugeren selv tager et ansvar. Dertil kræves altså en veludviklet behandlingsmotivation, og det betyder igen at man SkaTvære fast og ubøjelig som behandler. den konkrete interaktion skabes et spaltet selv hos klienten, pa den ene Side en motiveret og selvgranskende klient, men på den anden side også en afhængig, narcissistisk eller psykopatisk personlighed - svarende til de forskellige faser i svingdørsbehandlingens rytmer, og svarende til miljøterapiens iscenesættelse af metaforen om spejling. De to diskursel der mødes her, kan godt studeres for sig som teorier eller metoder QjBehandlin sinstitutionernes motivationsbe re!;> kan begrundes i psykodynamiske eller i adfærdsterapeutiske termer, o ~rojekternes orugerorientering kan begrundes i eksistentialistiske eller kognitive eller for den sags skyld kritisk psykologiske begreber. Disse teoretiske referencer kan altså hentes ind som støtte for den ene eller den anden konstruktion. Men jeg har i min måde at fremstille sagen her gjort noget særligt ud af det, der tilsyneladende er ydre faktorer, sådan noget som hvordan man lægger vagtplaner og hvilken faglig identitet man har som medarbejder Det er et eksempel på, hvordan den diskursive konstruktion af "stofmisbrug" er materielt forankret. En anden måde, hvorpå denne materielle forankring af de sociale konstruktioner af stofmisbrug er synlig, er de forskellige positioner i selve den dialog der udspiller sig i Koo Mis forummet. Når institutionsledere taler i et forum, som også inkluderer deres potentielle konkurrenter og deres foresatte, i et iøvrigt ganske svært gennemskueligt byrokratisk system, så har problemer det med ligesom at forsvinde. Reglerne for, hvordan man taler, når man er en kom etent o handlekrafti leder er no le helt andre end dem der f.eks. gæ er VS man prøver at definere si en rolle som dristig ildsjæl o ideolo. Og ertl omme, er er man e led hvor der skal finde en oversættelse sted mellem ors ellige erfarin sverdener, fra misbrugerens hverdag til de politiske forviklinger i_ ocialdirektoratet, og i alle disse ed anvendes ordene og deres betydninger lidt forskelligt. igesom når digte oversættes fra et sprog til et andet, og nogle betydninger går tabt, og er til gengæld kommer andre til. Der er f.eks. temmelig langt fra de opsøgende projekters g de unges frustrationer over systemets byrokrati og selvtilstrækkelighed og magtesløshed i konkrete sager, og så til embedsfalkenes begreb om et ev. "udækket foranstaltningsbehov" i form af veldefinerede målgrupper og tiltag, som der skal afsættes ~= 13

14 midler til på et kommunalt budget. Så langt, at en smertefuld realitet det ene sted oversættes til en tvivlsom hypotese det andet. Bl.a. er der så langt, fordi det med magtesløshe som er en stærkt udbredt oplevelse på alle niveauer i det etablerede system, Dærmest er tabu, for hvis man giver udtryk for den, så definerer man sig selv ud af de moderne, meget pragmatiske organisationstraditioner og risikerer kun at blive endnu mere magtesløs. Koo-Mis-forummet er imidlertid ikke bare interessant fordi det kører i ring og viser hvordan nogle hver for sig selv logiske og sammenhængende konstruktioner af stofmisbrug står overfor hinanden, og hvordan det også hænger sammen med forskellige positioner i arbejdet. Det er også interessant, fordi de folk, der har været med, også har været parate til at stille spørgsmålstegn ved begrebet stofmisbrug i det hele taget. Altså til at spørge sig selv: Når vi snakker om de unge, som ikke aktuelt er i kontakt med behandlingssystemet, taler vi så overhovedet om misbrug i den gængse forstand? 14 Stofmisbrug og ungdom De har måske først og fremmest netop stillet spørgsmålstegn ved kategorien misbrug, fordi de også har haft et andet organiserende begreb at udgå fra, nemlig kategorien J unsldw; Det har i sig selv givet anledning til mange byrokratiske trakasserier, at prwemerne og ansvaret hele tiden skubbes rundt mellem de forvaltningsgrene, der står for det ene og det andet - i København hedder det Socialdirektoratets 6. og 7. kontor, før hed det "Afdelingen for Børn og Unge" og "Afdelingen for særlige grupper" - misbrugerne var en "særlig gruppe". Disse forvaltningsgrene er i sig selv en forankring af sociale konstruktioner, som har stor betydning for, hvad der kan lade sig gøre og tænke i praksis, og det ser man særligt tydeligt i KooMis, hvor embedsfolk begge steder fra er repræsenteret. Alene det, at man har sådanne institutionelt definerede grænser mellem målgrupper, dertil hørende faglig ekspertise, og dertil hørende administrativ overbygning, har i kraft af sine indbyggede logik været en vigtig del af velfærdsstatens sociale konstruktioner af problemer. Til en vis grad er det ikke kun i modsætning til helhedssynet, som jeg beskrev det før, men også en direkte forudsætning for det. De mange specialfunktioner skaber nødvendigvis et kæmpestort koordineringsbehov. Helhedssynet bliver derfor i sig selv institutionaliseret, i form af forskellige udgaver af en samlende eller almen funktion. Nogle af de stakkels unge, som vi sad og snakkede om i Koo-Mis, de havde, udover at de opsøgende projekter repræsenterede helhedssynet, så havde de en sagsbehandler, en distriktscenter-medarbejder, en såkaldt case manager i Projekt Gadebørns regi, foruden det ligeså karakteristiske fænomen, at alle de specialinstitutioner, som de havde berøring med, også havde deres meninger om helheden og hvordan den skulle håndteres. Men uanset koordineringsbestræbelser og stribevis af tværgående funktioner, så er det også en logisk konsekvens af den opsplittede institutionsstruktur, at efterhånden som institutionerne definerer målgrupper og foranst 'n er t deli t 'a så viser det si grupper, der fa er (me em asserne. Når så de professionelle kaster sig over disse 9.rupper,, så er der en tendens til, at er defineres nye problemkategorier, nye målgrupper

15 ,., j! /: 15, for nye særlige foranstaltninger, og så fremdeles. Det sociale systems historie er ligesom sygehusvæsenets - ihvertfald delvis - en historie om specialisering og udvikling af stadig nye konstruktioner. Lige nu er det vist på højeste mode at snakke om psykisk syge "misbrugere, ogfor et par år siden var det altså de heroinrygende såkaldt misbrugstruede ~ unge, der faldt mellem stolene i København. Dem der var for meget misbrugere til at ~ kunne håndteres i institutioner for unge og for meget unge til at det var en god ide at ~ behandle dem som misbrugere. Om de stadige nye problemer eller diagnoser så omsættes i institutioner er i høj grad et spørgsmål om økonomiske konjunkturer og politiske tilfældigheder. Dengang i 1993 indrettede man faktisk en ny institution til denne konstruktion, de([6"isbrugstruede unge' men den havde utroligt svært ved at få fodfæste og måtte lukke igen efter et par år. nstitutionen hed Baghuset, og historien om hvorfor den havde svært ved at definere sig en plads i systemet og måtte lukke, kan minde os om, at vi ikke skal fortabe os alt for meget i den sociale side af konstruktionerne, altså i dette tilfælde hvordan arbejdet er organiseret. For nok kan man rette søgelyset ind mod systemet og beskæftige sig med, hvordan i dette tilfælde de to afdelinger af Socialdirektoratet i Københavns Kommune slås om hvis bord det er - er de misbrugere eller er de unge, og hvis de er begge dele, hvad er de så først og fremmest, osv. Men disse grænsedragningsproblemer har alle nye sociale konstruktioner. Vi skal også rette fokus den anden vej, ud mod de unge og deres stofbrug ~er misbrug, og se på deres forhold til begrebet de "misbrugstruede unge". Nogle af disse unge mødte jeg i de to gadebørnsprojekter, og det er naturligvis langtfra et udtryk for, hvordan de unge er i sig sev, når jeg beretter om dem udfra mine interviews som evaluator i den sammenhæng, det er selvfølgelig også en konstruktion. Det vil blive mere tydeligt om lidt. Jeg mødte f,eks. Peter. Han er 16 år og har sammen med sin jævnaldrende kæreste i et par måneder dels holdt den gående i Vesterbros misbrugermiljø, dels bevæget sig ind og ud af et utal af institutioner, ikke mindst hjulpet af Tjek-Punkt. Parret bor også en tid i Baghuset, men institutionen kan hverken rigtigt håndtere det forhold, at de tager stoffer, eller for den sags skyld det, at de ikke er "rigtige" misbrugere, men hvirvler hektisk rundt i systemet og periodevis pludselig er en tur på landet, arbejder i et musikprojekt, eller tager en kold tyrker hjemme hos Peters mor, som er på metadonvedligeholdelse. En anden jeg mødte var Linda. Hun er 18 år og har i et par måneder været fuldtids deltager, såkaldt målgruppeung, i Sjakket. Hun har fundet ind i en klike, som nogle andre kalder for hashhovederne. Hun siger selv, at hun ikke ryger nær så meget som hun gjorde før hun kom i Sjakket, hvor det kunne komme op på 7-8 gram om dagen, og selvom der indimellem er heftige diskussioner om både hash og andre rusmidler i Sjakket, så er det der betyder noget for Linda nok snarere alle de projekter og aktiviteter, som hun bliver hvirvlet ind i, i kontrast til tiden før, hvor hun sad alene hjemme på værelset og gloede. institutionens perspektiver der her tale om to udgaver af begrebet misbrugstruel, man taler om de tunge og de lette. Oftest lægges en særlig vægt på de såkaldte tunge, sikkert fordi man derved selv fremstår med et beundringsværdigt heltemod og ekspertise. Men i begge tilfælde er der også tale om stadier på vejen mod kategorien "misbruger". Konstruktionen "misbrugstruet ung" er en forebyggelses/anke. Den hviler på, at man fra

16 " : l! " ", li il li l! :, '/,i' i undersøgelser af misbrugere kan se bagud i deres livsforløb og finde brudte hjem, problemer i skolegangen, misbrugende forældre, social isolation, krænkelser og meget andet, og dermed definere "truede grupper'. "Truede grupper" i sig selv er næppe nok til at indrette institutioner udfra. Det er et af de steder hvor man kan se, at teksten eller diskursen i sig selv ikke er nok at se på. For selvom der logisk er mulighed for en uendelig mængde af "truede grupper", fordi der logisk set er uendeligt mange årsager til ethvert fænomen, så er det kun, når der samtidig er en. 5 brudflade, eller snitflade, mellem etablerede institutioner, at der kan opstå et såkaldt, "udækket foranstaltningsbehov". Eetle tilfælde opstår altså de misbrugstruede unge i gnidningerne mellem bl.a. ungdomspensioner og narkoinstitutioner ~ l L Men un e som P a har me et svært ved at se si selv som en truet gruppe. ler sagt på en and o e be rebet om de isbru ruede un e kan asse ind i en rabstrakt forebyggelsestanke o o så i institutionernes snitflader, men ikke særlig go (de unges onkrete livssituationer._ ) Derimod, jo tættere vi kommer på de unges liv, og jo mere vi forstår de unge som de ~åkaldte "knowledgeable actors", der også selv laver konstruktioner, desto mere irrelevant forekommer konstruktionen "misbrugstruet ung:. Med udgangspunkt i en anden konstruktion, i en anden praksis, organiseret diskursivt i en anden slags handlesammenhænge, kan vi diskutere Peter og Linda som nogle der lever et ungdomsliv. Det vil sige at vi kan fokusere særligt på, hvordan de selv skaber miljøer og kulturformer, og ~vordan de udvikler deres handleevne i et spændingsfelt mellem marginalisering, selvbestemmelse kvalificering og integration i samfundel._hele denne tilgang - som jeg igen ville kunne støtte med en række teoretiske referencer - konkurrerer med konstruktionen af de unge som misbrugere eller som misbrugstruede. Og i forhold til unge som Peter og Linda er den nok bedre til at alliere sig med de unge selv. Det var noget i den retning, jeg selv gjorde, da jeg interviewede Peter og Linda i forbindelse med Projekt Gadebørns iscenesættelse af ungdomsproblematikker, J Selvhjælp Denne alliance med de unge selv - altså deres bevidsthed om sig selv - bliver som nævnt før stadig vigtigere i disse år. Netop i ungdommen er der en række stærke faktorer, som støtter den moderne diskurs omkring selvrefleksion og selvbestemmelse. Det giver os mulighed for at se på spørgsmålet om den sociale konstruktion af stofmisbrug fra en anden vinkel end det sociale systems. En af de måder, det kommer til udtryk, er i brugerbevægelser og selvhjælpsorganisationer. Fra et bruger- eller selvhjælps-perspektiv er stofbrug og stofmisbrug ikke mindre problematiske sociale konstruktioner end set fra de professionelle. Det er ikke sådan, at man træder ud af institutionernes konstruktioner ud til en hverdag eller et dagligliv eller folket, eller noget andet som er den rene skinbarlige virkelighed. Bl.a. jo fordi folket og dets hverdagsliv først og fremmest er skabt af velfærdsstatslige institutioner. Men man kan alligevel godt træde ud i andre slags praksis, andre handlesammenhænge, hvor der er andre nødvendigheder og andre konstruktioner. Jeg har desværre ikke tid til at komme så meget ind på, hvordan man kan studere

17 selvhjælpsorganisationer som konkrete praktiske handlesammenhænge, men jeg kan lige antyde hvordan der skabes andre konstruktioner af stofbrug og misbrug. Linda er et godt eksempel på, at i den selvbestaltede ung-til-ung-organisation stiller hele problemet om stofbrug på en anden måde end i narkosystemet. Hvis vi fokuserer alene på hendes hashrygning, kommer det til at ligne et misbrug i traditionel forstand. Men hvis vi sætter hende i sammenhæng med hashhovederne og deres politiske og kulturelle aktivi. teter og selvforståelse, så ser det helt anderledes ud. Så er hashen en kulturel markør og en kemisk formidler af en selvopfattelse og en samværsform. På godt og ondt. / Peter er også et godt eksempel, men på en anden måde. Han er et eksempel på dem, det var for svært at hjælpe for en selvhjælpsorganisation, der hviler på en bredere ungdomskultur og lokalkultur, og søger at integrere stofbrug i disse kulturelle sammenhænge. Efter en tid med frustrerede forsøg på at hjælpe nogle af Vesterbromisbrugerne, herunder at få de etablerede narkoinstitutioner i tale, måtte Sjakket konkludere, at det var for svært. stedet har man lavet kampagner under overskriften No Hope With Dope, hvor man har taget fat på det med stofmisbrug udefra. Det er typisk kærester, søstre og venner til folk, der har taget hårde stoffer, der er med i det. At håbet er ude for nogen kan åbenbart bruges til at mobilisere andre. Denne mobilisering forudsætter en konstruktion af misbrug?f hårde stoffer som en voldsomt dæmonisk, ødelæggende kraft som man i en meget Qirekte forstand står moralsk til regnskab for sit forhold til Det dæmoniske kendetegner også konstruktionen af misbruget i den sammenhæng, som man har overladt det egentlige selvhjælpsperspektiv til, nemlig Narcotics Anonymous. Her er det moralske perspektiv til en vis grad nedtonet af det sygdomsbegreb, som forklarer ethvert tilbagefald, og som organiserer medlemmerne i hver sit personlige forhold til en livshistorie og til bogen, de tolv trin. På dette sted i historien kunne jeg godt fortsætte længe, for fortællingen om de sociale konstruktioner af misbrug i selvhjælpsorganiseringer er meget spændende. Men jeg tror det er bedre, at de historier bliver fortalt af nogle af de folk, der aktuelt udforsker disse sociale konstruktioner i forbindelse med evaluering af Minnesota-behandling i Danmark. ndtil de undersøgelser udkommer kan vi læse om et i Vibeke Steffens bog, som jeg omtalte før. 17 Evaluering :! stedet vil jeg runde mit lange - måske alt for lange - foredrag af med et par overvejelser om, hvorvidt den slags problemstillinger, som jeg har fortalt om her det sidste kvarters tid, og som bygger på en opfattelse af misbrug og andre fænomener som praktiske sociale konstruktioner - altså hvorvidt sådan noget overhovedet har en plads i en evalueringsforskning. Typisk opfattes evaluering jo som systematiske bestræbelser på at besvare spørgsmål, som rekvirenterne har formuleret, og som ligger fast. Eller hvis spørgsmålene er formuleret uklart eller ikke ligger helt fast, ja så vil mange evalueringsforskere mene, at man bør se at få dem afklaret og fastlagt i en fart, så man ved hvad man har med at gøre. Spørger man til sociale konstruktioner, så interesserer man sig derimod for, hvordan spørgsmålene bliver til, bevæger sig, forlades, omdefineres osv. Hvis de derimod er fuldstændig stivnet i bestemte former og blevet b/ack boxes for at bruge Latours udtryk,

18 altså urørlige og ubetvivlelige, så er de overhovedet ikke interessante i en social konstruktionistisk sammenhæng, medmindre man på en eller anden måde kan få lov til at rokke ved dem, at de-konstruere dem. Evaluering udvikler objektiv viden og korrekte fremgangsmåder til ideelle aktører, der har veldefinerede målsætninger. En social konstruktionistisk udforskning vil derimod opfatte mål, middel, subjekt og objekt for enhver praksis som foranderlige og gensidigt afhængige. Tilsyneladende kan man næppe forestille sig en større kontrast. Hvordan kan de to ting så overhovedet forenes? For det første fordi evalueringsforskningen, ihvertfald i nogle udgaver, bevæger sig mod at kunne rumme en stadig større kompleksitet, at have med såkaldte vilde problemer at gøre, dvs. problemer der ikke har en optimal løsning fordi de er indvævet i etiske og "'. politiske modsætninger, og ikke mindst at reflektere over opdragsgivernes og forskernes egne mål og midler. Hanne Krogstrups BKVA-model er et udmærket eksempel på denne udvikling. Nu om dage lader det sig gøre at hæfte andre betydninger på ordet evaluering, end de traditionelle cost-benefit betragtninger. For det andet er praksis selv indenfor en række sammenhænge i forandring på mere en selvbevidst måde, end det før har været tilfældet. Tidligere tiders universelle viden om lovmæssigheder og procedurer erstattes gradvist af en lokal vidensproduktion, som er forbundet med, at næsten alle elementer i praksis kan diskuteres. Det er det, man indimellem kalder for kvalitetsudvikling. Hvis det lykkes for evalueringsforskningen at knytte sig til lokale kvalitetsudviklingsbestræbelser, så vil det i princippet også være muligt at stille spørgsmålstegn ved de sociale konstruktioner, som praksis er organiseret omkring. Mit eget, og Dorte Kousholt og Mette Christoffersens samarbejde med det omtalte KooMis-forum er et eksempel på, hvordan et temmelig vidtgående lokalt kvalitetsudviklingsprojekt kom i resonnans med en måde at stille spørgsmål og arbejde med forbindelser mellem spørgsmål, som kan kaldes social konstruktionisme. hvertfald til en vis grad. Jeg håber i det mindste, det resonnerede i en tilstrækkelig grad til, at har kunnet se en vis forbindelse mellem de teoretiske diskussioner om social konstruktionisme og så den mere konkrete historie om KooMis Forum og Projekt Gadebørn. 18

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SIGER DU NEJ TIL STOFFER?

SIGER DU NEJ TIL STOFFER? SIGER DU NEJ TIL STOFFER? AKTIVT Du har altid et valg. DrugRebels støtter dig i at træffe det valg, der bringer dig tættere på dine inderste drømme. Caroline Klein, Founder of DrugRebels DrugRebels udfordrer:

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Villa, vovse og. weed

Villa, vovse og. weed Villa, vovse og weed Ved ordet stofmisbrugere tænker de fleste mennesker uvægerligt på kanyler i rendestenen og socialklasse fem. Men der findes også en anden slags stofafhængige, som indtil for få år

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere