Et udviklingspsykopatologisk perspektiv på psykose

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et udviklingspsykopatologisk perspektiv på psykose"

Transkript

1 Et udviklingspsykopatologisk perspektiv på psykose Susanne Harder ISPS 8. december 2011 ISPS 8.december 2011 Dias 1

2 Et udviklingspsykopatologisk perspektiv på psykose Mål: Foredraget vil anvende viden om tidlig udvikling til at belyse udviklings af psykose, psykopatologiske processer hos voksne med psykose - samt de udviklingsprocesser, der finder sted i psykoterapeutisk behandling. Opbygning: Det udviklingspsykopatologiske perspektiv Tidlige udviklingsprocesser og psykosemodeller Intervention - Case - illustration. Dias 2

3 Psykoser Dias 3 van Os & Kapur, 2009

4 Dias 4 Department of Psychology

5 Den klassiske medicinske sygdomsmodel Individet ses som to systemer: biologi og adfærd. Hvis biologien ændres, så ændres adfærden A) Den samme biologiske påvirkning vil føre til den samme sygdom hos alle individer B) Det samme symptom skyldes den samme biologiske påvirkning C) Der er kontinuitet i symptomer over tid hos det enkelte individ Dvs. en lineær model. En årsag til et symptom, kausaliteten, går kun en vej. Biologi Adfærd/symptom Dias 5

6 Hvordan forstår vi det genetisk og biologiske bidrag til udviklingen? Ny viden om genernes funktion: Kun en begrænset del af generne bliver aktiveret Aktivering/deaktivering af gener er bestemt af miljøpåvirkninger Ny viden om hjernens funktion: Meget mere plastisk og foranderlig end tidligere antaget. Miljømæssige påvirkninger ændrer struktur og neurale kredsløb i hjernen Dias 6

7 Hvordan forstår vi individet og dets psykiske udvikling? Betragter vi individet som karakteriseret ved: Nogle stabile træk uafhængig af omgivelserne eller Et funktionsmønster i en kontekst Ser vi dets udvikling som: Udfoldelse af stabile træk efter et indre modningsprogram eller En følge af nye betingelser og muligheder i et individs interaktion med et socialt miljø og biologiske processer i stadig forandring Dias 7

8 Hvordan forstår vi det omgivende miljøs bidrag til udviklingen Er det et passivt miljø der blot skal være godt nok til at de indre modningsprocesser kan udfoldes? Eller Forandres miljøet i dynamisk samspil med individets udviklingsproces? Dias 8

9 Sameroffs transaktionelle udviklingsmodel En persons udvikling bestemmes af arv, miljø, samt udviklingsprocessen i sig selv. Kausaliteten er transaktionel. Den skabes i gensidige påvirkningsprocesser Dias 9

10 Det udviklingspsykopatologiske perspektiv Psykisk risikoudvikling forstås på baggrund af et kendskab til normale udviklingsprocesser indenfor centrale psykologiske udviklingsopgaver såsom tilknytning, affekt-regulering, refleksiv funktion mm Psykopatologi ses som bestemt af selve udviklingsprocessen, hvor risikoprocesser og normale udviklingsprocesser interagerer. Perspektivet er tværvidenskabelig, med vægt på integration af biologiske, psykologiske og sociale videnskabelige tilgange Psykisk sundhed og sygdom ses i et helt livsperspektiv, dvs. også gennem hele voksenlivet og dets udviklingsmæssige udfordringer Dias 10

11 Det udviklingspsykopatologiske perspektiv Princippet om multifinalitet: samme udgangspunkt kan føre til forskellige tilstande, normale som psykopatologiske Princippet om ækvifinalitet: forskellige udgangspunkter kan lede til samme tilstand, fx samme psykiske lidelse Fokus er på at forklare det unikke individuelle udviklingsforløb med personen i centrum Dias 11

12 Befordrende faktorer Biologiske Psykologiske Familiære Sociale Kulturelle: Lav risiko - Risiko for udvikling af psykopatologi - Høj risiko % Udviklingsbaner Institut for Psykologi Risiko-faktorer Biologiske Psykologiske Familiære Sociale Kulturelle: Alderdom Voksen For eksempel: Kulturel tolerance for diversitet For eksempel: Tab af netværk Racisme Samfundsustabilitet Ung voksen Uddannelse Arbejdsløshed Dårlige partnerrelationer Pubertet Sikker identitet God begavelse Dårligt netværk Mobning Barndom Første leveår Fødsel Fostertilstand Gener Generel risiko Kompetent Udvikling Gode kammerater Tryg opvækst Sikker tilknytning Gode omsorgsrelationer Ingen komplikationer Positiv genetisk udrustning Dias 12 Traumer Konflikter i familien Negativt selvbillede Usikker tilknytning Omsorgssvigt Fødsels- og fosterskader Negative genetiske afvigelser

13 Department of Psychology Viden om risikofaktorer for psykose og skizofreni i Genetisk risiko: 5-10 % med skizofreni-diagnose har forældre m skizofreni Risiko hvis ens enæggede tvilling har sygdommen er 30-50% Fødselsskader: Hos 4% med diagnosen har moderen sandsynligvis haft influenza under graviditeten Chancen for at udvikle skizofreni er er dobbelt så høj som normalt, dvs forøget fra ca 1% til ca 2% hvis der har været graviditets eller fødselskompliationer, Kilder: Gottesman, 1991, Marenco & Weinberger, 2000 Dias 13

14 Department of Psychology Viden om risikofaktorer for skizofreni i Sociale risikofaktorer: Opvækst i by: risiko forhøjet 2 gange Etnisk minoritet: risiko forhøjet 2-5 gange Hash misbrug: risiko forhøjet 1,5-2 gange Ca. 30% med skizofrenidiagnose har været udsat for mindst en af disse sociale risikofaktorer (van Os & Kapur, 2009) Traumatiske oplevelser som barn: risiko forhøjet 2-3 gange (Larkin & Read,2011) Sexuelle overgreb i barndom: risiko forhøjet 15 gange fundet i et studie (Bebbinton et al. 2004) Barn af uønsket graviditet: (Myhrman et al 1996) risiko forhøjet 4 gange Adskillelse fra forældre > 1 år før 16. år: 3 gange større hos skiz end normalt Tab af forældre før 16.år 12 gange større hos skizofrene end normalt Hos børn af forældre med skizofreni er problematiske opvækstforhold hos adoptivforældrene samt opvækst på institution risikofaktor for skizofreni (Tienary et al, 2001, Burman et al. 1987) Dias 14

15 Risikofaktorer vs risikoprocesser ved skizofreni Ingen af de kendte risikofaktorer for skizofreni er specifikke. Alle er også risikofaktorer fra en lang række andre psykiske og somatiske lidelser. Jo flere risikofaktorer, jo større risiko for udvikling af skizofreni. Hvilke risikoudviklingsprocesser fører disse risikofaktorer til? Ligeså mange forskellige risikoprocesser? Eller kan man identificere nogle få risikoprocesser, som mange risikofaktorer skubber til og derved forstærker hinandens virkning? Hvornår sker ændringen fra uspecifikke risikoprocesser og tegn til specifik udvikling af psykose? Sandsynligvis tæt på psykoseudviklingen i high-risk fasen (McGorry, 2011) Dias 15

16 Kognitiv model 2 Affektive modeller Relationel model Institut for Psykologi Kognitiv model To affektive modeller Relationel model Neuroudviklingsmodellen Stress reaktivitet Dissociation Tilknytning Problemer i andre social sammenhænge: Uspecifikke risikofaktorer: Hjerneskade fra Gener eller graviditet og fødselsskader Medfødt høj reaktivitet Ikke optimale ressourcer /livsvilkår for omsorgspersonerne storby Traumatiske oplevelser Voldsomme negative følelser Forstyrret interaktion mellem barn og omsorgspersoner Kammerater etnisk minoritet Undvigende/ Disorganiseret tilknytning Skole fattigdo m Stress = Belastende Livs Omstændigheder Kognitive vanskeligheder Øgning af stressreaktivitet via Sensitivering Håndtering af neg. følelser gennem Dissociation Forstyrret affekt regulering i sociale relationer: Fysiologisk: Psykologisk: Sensitivering Dissociation Forstyrret selvoplevelse og funktion Højrisikofase før psykose: selvforstyrrelser, social tilbagetrækning, depression, angst, mikro psykoser Nedsat evne til at forstå sig selv og andre Kærester Uddannelse Arbejde Psykose : Hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser, selv forstyrrelser, forstyrret evne til social kontakt Vanskeligheder med hukommelse, initiativ, energi, opmærksomhed Depressive følelser, svært ved negative følelser, følsomhed overfor for mange indtryk Dias 16

17 Sensitivering og psykose Rotteforsøg har fundet at eksperimentelle forstyrrelser i mor-unge kontakt leder til markant og varige ændringer i neurotransmittere relateret til stress-reaktivitet Varige kronisk udsættelse for stress betyder at i stedet for tilvænning sker der en sensitivisering på neuralt niveau (Hypothalamic-pituitary-adrenal (HPA) aksen) Dette resulterer i en varig forhøjet reaktion på og nedsat evne til at tolere stress Tilsvarende ændringer i HPA aksen er fundet hos personer udsat for voldsomme belastninger, der tyder på at samme mekanisme hos mennesker. Høj stress-sensitivitet og er kendetegnende for personer med psykose, HPA forstyrrelser (forhøjet cortisolniveau) er associeret til grad af symptomer. HPA forstyrrelser er ikke undersøgt i premorbid eller risiko-faser før psykose. Er fundet forhøjet hos personer med skizotypi (DSM) overfor andre personlighedsforstyrrelser (Collip et al., 2008, Read et al Bearden 2006) Dias 17

18 Dissociation Dissociation er en såkaldt sekundær affekt-regulerings strategi for at håndtere følelser der er for overvældende til at kunne klares med normale måder at håndtere affekter på Dissociation er defineret som en forstyrrelse i den normalt integration af bevidsthed, hukommelse, identitetsfølelse og opfattelse af omverdenen til en sammenhængende oplevelsesmåde Dissociation kan ske pludseligt eller gradvis, forbigående eller varigt Den subjektive oplevelse af dissociation er fænomener som Hukommelsesproblemer Depersonaliserings- og derealiseringsoplevelser Flash-back oplevelser Somatiske symptomer Stemmehøring, tankeforstyrrelser Pludseligt indtrængende følelser og impulser DSM-IV, Shäfer et al, 2008 Dias 18

19 Dissociation og psykose Dissociation er især beskrevet i forbindelse med PTSD men også ved psykose Et studie har fundet sammenhæng mellem dissociation og variation i grad af hørehallucinationer i løbet af dagen: 45 personer med skizofreni spektrum diagnose med hørehallucinationer Experience sampling method: udfylder skemaer efter bip 10 gange dagligt over 6 dage. De der havde hallucinationer i testperioder havde generelt højere disociationsscore Dissociation forudsagde oplevelsen af hørehallucinationer Mindre stress-episoder i hverdagen forudsagde forøget dissociation (Varese et al 2011) Dias 19

20 Tilknytning og psykose Tilknytningsrelationen: Udvalgte (omsorgs)personer til hvem man udvikler en særlig betydningsfuld relation. I samspil med hvem man udvikler sin indre psykiske organisation og funktionsmåde. Hos det lille barn: forældrefigurer Hos voksne: kærester, tætte venner, tætte kolleger, læremestre, terapeuter.. Fokus i dette foredrag: Tilknytningsmønstre og regulering af følelser Dias 20 :

21 Tilknytningsadfærd og affektregulering ved et års alderen Tilknytningstesten Fremmed situations testen : Testen undersøger hvordan små børn reagerer ved adskillelse og genforening med tilknytningsperson Tre normale tilknytningsmønster og affekt regulerings-strategier: 1. Balenceret affekt og affektudtryk: Sikkert tilknyttede børn protesterer ved adskillelse og søger trøst ved genforening. Trøsten virker og barnet kommer sig hurtigt 2. Høj affekt og affektudtryk: Ambivalent usikkert tilknyttede børn har højere fysiologisk arousal, de protestere /græder mere ved adskillelse og især ved genforening, hvor de både søger trøst og viser vrede. De har sværere ved at finde trøst og nedregulerer høj affekt end de sikker tilknyttede 3. Høj affekt - lavt affektudtryk: Undgående usikker tilknyttede børn viser ikke følelser udadtil ved adskillelse, men har høj fysiologisk arousal. De søger ikke trøst ved genforening, men ignorerer moderen indtil deres arousal niveau er kommet længere ned. De trøster sig selv og har sværere ved at nedregulere affekt end de sikkert tilknyttede. Dias 21

22 Disorganiseret tilknytning Den disorganiserede tilknyning er en tillægskategori til de andre 3 Her kan barnet periodevis ikke regulere sin affekt på normal måde og der sker i stedet et sammenbrud i barnets organiserede tilknytningsmåde. Sammenbruddet ses som fx: Abrupte skift i arousal Pludselige skift i opmærksomhed Pludselige tilstandsskift: kan falde meget pludseligt i søvn, midt i en leg. Disorganiseret adfærd: Løber fx hen mod mor ved genforening, men skifter pludselig retning. Prospektive langtidsundersøgelser har fundet sammenhæng mellem disorganiseret tilknytning som barn og dissociative symptomer ved 19 års alderen (Carlson et al, 1998) Dias 22

23 Department of Psychology Fund af sammenhæng mellem tidlig omsorg, disorganiseret tilknytning og senere psykopatologi Minnesota studiet Disorganiseret tilknytning giver højere risiko for udvikling af psykiske lidelser Prospektive langtidsundersøgelser har fundet sammenhæng mellem disorganiseret tilknytning som barn og dissociative symptomer ved 19 års alderen. Carlson et al 1998, Dias 23

24 Tilknytningsmønstre hos voksne Måles ikke på adfærd, men på mental repræsentation, mentalisering, evne til at reflektere: Evne til at huske, tænke og tale sammenhængende når der tales om tilknytningsemner Adult attachment interview (AAI) udspørger om voksnes mentalisering af forældrene i barndom og nu, samt om tab og overgreb. Her findes tilsvarende mønstre som hos børn: Sikker tilknytning: balanceret, sammenhængende refleksion over negative og positive oplevelser og erindringer Afvisende, usikker tilknytning (svarer til undgående usikker hos børn) Vage erindringer, idealiseret barndom, udelukker negative erindringer fra sin generelle opfattelse. Overindvolveret usikker tilknytning ( ambivalent usikker hos børn). hænger fast i negative oplevelser og erindringer, der fylder bevidstheden, uden personen kan få distance til oplevelserne og få dem lagt bag sig. Uforløst/kan ikke klassificeres (svarer til disorganiseret hos børn ) Delvis (ved tale om traumer) eller mere generel mangel på sammenhængende refleksiv stil, skifter fx ml afvisende og overindvolveret i løbet af interviewet. Dias 24

25 Disorganiseret tilknytning og psykopatologi Undvigende tilknytning er det hyppigste tilknytningsmønstre ved psykose. 72% hos langtidsyge: 62% ved førstegangspsykose Unresolved/disorganiseret tilknytning er næst hyppigst 29-44%. Hypotese: Det undvigen tilknytningsmønster er et forsvar mod disorganisering: Personen trækker sig fra kontakt med andre for at undgå at vække følelser, der kan igangsætte disorganisering. ((Tyrell, et al. 1999, MacBeth et al, 2011, Liotti et al. 1992, 2008) Dias 25

26 Hvad bestemmer udvikling af tilknytningsmønster: Gode psykologiske og sociale ressourcer i opvækstfamilien beskytter mod udvikling af usikker tilknytning Ved forældre med psykiske traumer og psykiske lidelser forøges risiko for usikker tilknytning hos barnet Hos socialt dårligt stillede familier slår risikofaktorer hos barnet tydeligere igennem og kan påvirke tilknytningsmønstret Dvs bidrag fra både barn, forældre og sociale vilkår. (Sroufe et al. 2005) Dias 26

27 Disorganiseret tilknytning og psykopatologi Department of Psychology Dias 27

28 Co-regulering af affekt i relationer Inter-aktiv regulering Selv-regulering Selv-regulering B M Dias 28

29 Department Institut of for Psychology Psykologi Co-regulering og tilknytning Beebe et al Dias 29

30 Fra disorganisering til kontrollerende adfærd Der sker et skift fra 1 til 6 års alderen: 1 år: disorganiseret tilknytning til 5-6 år: disorganiseret/kontrollerende adfærd over for forældrene enten negativt, straffende kontrol eller omsorgsgiver (rolereversal) Voksne: hostile/helpless disorganisering (splitting) i mentale repræsentation af forældrefigurer. Camelia fortæller hun tidligere har været straffende, kontrollerende overfor svage kærester. Er bange for at blive sådan. (Lyons-Ruth & Jacobvitz,2009) Dias 30

31 Opsamling I - Hypoteser Tilknytningsrelationen er mediator for risikoudvikling mod psykose: 1. Sensitivering medieres af tilknytningsrelationen: Sikker tilknytning kan vende risikoudvikling hos børn der fødes med høj reaktivitet Sikker tilknytning beskytter mod sensitivering efter oplevelse af traumer 2. Dissociation medieres af tilknytningsrelationen: Sikker tilknytning øger psykisk integration og evne til affekt regulering Disorganiseret tilknytning øger udviklingen af dissociative mekanismer (Carlson et al 1998, Tienari et al 2004) Dias 31

32 Opsamling II - Manglende viden Disorganiseret tilknytning er risikofaktor for flere psykiske lidelser. Der mangler viden om sammenhæng mellem udvikling af dissociative symptomer i ungdommen og senere udvikling af psykose. Vi mangler viden om hvornår den specifikke udvikling mod psykose finder sted set i forhold til mere uspecifikke risikoprocesser. Forskning peger i retning af at det sker i perioden lige op til psykosesymptomerne viser sig. Sensitivering og dissociation, samt kognitive risikoprocesser forklarer kun nogle af mange forskellige udviklingsveje til psykose Dias 32 (Van Os & Kapur, 2009)

33 Udviklingsprocesser i integrativ dynamisk psykoterapi Der arbejdes med: At mindske dissociative processer = mindske symptomer At standse sensitiviseringsprocesser = forebygge tilbagefald At udvikle sig væk fra dissociation mod integration: at kunne fungere i sociale relationer: kunne give plads til både egne og andres tanker, følelser og handlinger på en afbalanceret måde udvikle evnen til at mentalisere: kunne forstå egne og andres mentale processer, kunne løse konflikter og overvinde vanskeligheder At udvikle evne til at etablere sikre tilknytningsrelationer Rosenbaum, Harder et al, 2006, in press, Harder & Lysaker, in press, Harder & Folke, in prep) Dias 33

34 Department of Psychology Terapeutiske teknikker Det nonverbale niveau Terapeutisk teknik: arbejde i relationen: Vurder: a) klientens affekt-reguleringsstrategi b) coreguleringsmønster c) dissociationstendens Fokus i terapeutisk relation a) afstemme co-regulering til klientens mønster b) affekt regulering i relationen indenfor tålelige niveauer c) forsigtighed mht at vække tilknytningsfølelser, mindske disorganisering, øge integration Mål: ændring i proceduralt affektivt relationsmønster (tilknytning og affektregulering) Dias 34

35 Department of Psychology Teraputiske teknikker - Det verbale niveau Vurder: hovedklager, forståelse af symptomer, mentaliseringsstil Verbalt fokus: Forståelse af selv og andre i relation til co-reguleringsprocesser i relationen Affekt, disorganisering, dissociative processer og symptomvariation i relationer Terapeutiske interventioner: Tilpas interventioner til non-verbale processer Arbejd henimod verbal co-regulering: mulighed for fælles meningsdannelse, for både at kunne udtrykke egne opfatterne, og lytte til den andens og forme sin mening udfra begge dele. Mål: Mindske privat meningsdannelse (vrangforestillinger) Øge integrativ forståelse af egne og andres mentale tilstande (mentalisering, metacognition) Øge evne til at anvende denne forståelse i den daglig tilværelse Dias 35

Tilknytning, følelsesliv og metakognition/mentalisering ved psykose implikationer for behandling.

Tilknytning, følelsesliv og metakognition/mentalisering ved psykose implikationer for behandling. Tilknytning, følelsesliv og metakognition/mentalisering ved psykose implikationer for behandling. Susanne Harder Dias 1 Oversigt over foredrag Del 1. Intro: Udviklingspsykopatologi, psykose og tilknytning

Læs mere

Den tidlige tilknytnings betydning for normal og risikoudvikling hos børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser.

Den tidlige tilknytnings betydning for normal og risikoudvikling hos børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser. Den tidlige tilknytnings betydning for normal og risikoudvikling hos børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser. En præsentation WARM-projektet. Susanne Harder Dias 1 Oversigt over foredrag Del 1.

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion.

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion. INTERVIEW AF REDAKTØR JØRGEN CARL Bro over to forskningsområder En ny psykologisk disciplin er ved at blive født, konstaterer to psykologer begejstret. Hjerneforskning og udviklingspsykologien mødes i

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

16.01.2008. Henvisning. Assessment

16.01.2008. Henvisning. Assessment Personlighedsforstyrrelser og selvskadende adfærd De selvskadende unge Lægeforeningens Sundhedskomite Konference den 29. januar 2007 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010 Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail lam@servicestyrelsen.dk E-mail Dine oplysninger

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A)

PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) Barnets/den unges fulde navn Cpr-nr. Fødested Er der behov for tolk Nej: Ja: Hvis ja, hvilket sprog Hvem har forældremyndigheden Fælles: Mor: Far: Mors fulde navn Cpr-nr.

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

10/27/14 HVAD ER MENTALISERING? HVAD ER MENTALISERING?

10/27/14 HVAD ER MENTALISERING? HVAD ER MENTALISERING? OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER FABU Anne Blom Corlin Cand.psych.aut HVAD ER MENTALISERING? Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Forebyggelse & Depression

Forebyggelse & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere