Et udviklingspsykopatologisk perspektiv på psykose

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et udviklingspsykopatologisk perspektiv på psykose"

Transkript

1 Et udviklingspsykopatologisk perspektiv på psykose Susanne Harder ISPS 8. december 2011 ISPS 8.december 2011 Dias 1

2 Et udviklingspsykopatologisk perspektiv på psykose Mål: Foredraget vil anvende viden om tidlig udvikling til at belyse udviklings af psykose, psykopatologiske processer hos voksne med psykose - samt de udviklingsprocesser, der finder sted i psykoterapeutisk behandling. Opbygning: Det udviklingspsykopatologiske perspektiv Tidlige udviklingsprocesser og psykosemodeller Intervention - Case - illustration. Dias 2

3 Psykoser Dias 3 van Os & Kapur, 2009

4 Dias 4 Department of Psychology

5 Den klassiske medicinske sygdomsmodel Individet ses som to systemer: biologi og adfærd. Hvis biologien ændres, så ændres adfærden A) Den samme biologiske påvirkning vil føre til den samme sygdom hos alle individer B) Det samme symptom skyldes den samme biologiske påvirkning C) Der er kontinuitet i symptomer over tid hos det enkelte individ Dvs. en lineær model. En årsag til et symptom, kausaliteten, går kun en vej. Biologi Adfærd/symptom Dias 5

6 Hvordan forstår vi det genetisk og biologiske bidrag til udviklingen? Ny viden om genernes funktion: Kun en begrænset del af generne bliver aktiveret Aktivering/deaktivering af gener er bestemt af miljøpåvirkninger Ny viden om hjernens funktion: Meget mere plastisk og foranderlig end tidligere antaget. Miljømæssige påvirkninger ændrer struktur og neurale kredsløb i hjernen Dias 6

7 Hvordan forstår vi individet og dets psykiske udvikling? Betragter vi individet som karakteriseret ved: Nogle stabile træk uafhængig af omgivelserne eller Et funktionsmønster i en kontekst Ser vi dets udvikling som: Udfoldelse af stabile træk efter et indre modningsprogram eller En følge af nye betingelser og muligheder i et individs interaktion med et socialt miljø og biologiske processer i stadig forandring Dias 7

8 Hvordan forstår vi det omgivende miljøs bidrag til udviklingen Er det et passivt miljø der blot skal være godt nok til at de indre modningsprocesser kan udfoldes? Eller Forandres miljøet i dynamisk samspil med individets udviklingsproces? Dias 8

9 Sameroffs transaktionelle udviklingsmodel En persons udvikling bestemmes af arv, miljø, samt udviklingsprocessen i sig selv. Kausaliteten er transaktionel. Den skabes i gensidige påvirkningsprocesser Dias 9

10 Det udviklingspsykopatologiske perspektiv Psykisk risikoudvikling forstås på baggrund af et kendskab til normale udviklingsprocesser indenfor centrale psykologiske udviklingsopgaver såsom tilknytning, affekt-regulering, refleksiv funktion mm Psykopatologi ses som bestemt af selve udviklingsprocessen, hvor risikoprocesser og normale udviklingsprocesser interagerer. Perspektivet er tværvidenskabelig, med vægt på integration af biologiske, psykologiske og sociale videnskabelige tilgange Psykisk sundhed og sygdom ses i et helt livsperspektiv, dvs. også gennem hele voksenlivet og dets udviklingsmæssige udfordringer Dias 10

11 Det udviklingspsykopatologiske perspektiv Princippet om multifinalitet: samme udgangspunkt kan føre til forskellige tilstande, normale som psykopatologiske Princippet om ækvifinalitet: forskellige udgangspunkter kan lede til samme tilstand, fx samme psykiske lidelse Fokus er på at forklare det unikke individuelle udviklingsforløb med personen i centrum Dias 11

12 Befordrende faktorer Biologiske Psykologiske Familiære Sociale Kulturelle: Lav risiko - Risiko for udvikling af psykopatologi - Høj risiko % Udviklingsbaner Institut for Psykologi Risiko-faktorer Biologiske Psykologiske Familiære Sociale Kulturelle: Alderdom Voksen For eksempel: Kulturel tolerance for diversitet For eksempel: Tab af netværk Racisme Samfundsustabilitet Ung voksen Uddannelse Arbejdsløshed Dårlige partnerrelationer Pubertet Sikker identitet God begavelse Dårligt netværk Mobning Barndom Første leveår Fødsel Fostertilstand Gener Generel risiko Kompetent Udvikling Gode kammerater Tryg opvækst Sikker tilknytning Gode omsorgsrelationer Ingen komplikationer Positiv genetisk udrustning Dias 12 Traumer Konflikter i familien Negativt selvbillede Usikker tilknytning Omsorgssvigt Fødsels- og fosterskader Negative genetiske afvigelser

13 Department of Psychology Viden om risikofaktorer for psykose og skizofreni i Genetisk risiko: 5-10 % med skizofreni-diagnose har forældre m skizofreni Risiko hvis ens enæggede tvilling har sygdommen er 30-50% Fødselsskader: Hos 4% med diagnosen har moderen sandsynligvis haft influenza under graviditeten Chancen for at udvikle skizofreni er er dobbelt så høj som normalt, dvs forøget fra ca 1% til ca 2% hvis der har været graviditets eller fødselskompliationer, Kilder: Gottesman, 1991, Marenco & Weinberger, 2000 Dias 13

14 Department of Psychology Viden om risikofaktorer for skizofreni i Sociale risikofaktorer: Opvækst i by: risiko forhøjet 2 gange Etnisk minoritet: risiko forhøjet 2-5 gange Hash misbrug: risiko forhøjet 1,5-2 gange Ca. 30% med skizofrenidiagnose har været udsat for mindst en af disse sociale risikofaktorer (van Os & Kapur, 2009) Traumatiske oplevelser som barn: risiko forhøjet 2-3 gange (Larkin & Read,2011) Sexuelle overgreb i barndom: risiko forhøjet 15 gange fundet i et studie (Bebbinton et al. 2004) Barn af uønsket graviditet: (Myhrman et al 1996) risiko forhøjet 4 gange Adskillelse fra forældre > 1 år før 16. år: 3 gange større hos skiz end normalt Tab af forældre før 16.år 12 gange større hos skizofrene end normalt Hos børn af forældre med skizofreni er problematiske opvækstforhold hos adoptivforældrene samt opvækst på institution risikofaktor for skizofreni (Tienary et al, 2001, Burman et al. 1987) Dias 14

15 Risikofaktorer vs risikoprocesser ved skizofreni Ingen af de kendte risikofaktorer for skizofreni er specifikke. Alle er også risikofaktorer fra en lang række andre psykiske og somatiske lidelser. Jo flere risikofaktorer, jo større risiko for udvikling af skizofreni. Hvilke risikoudviklingsprocesser fører disse risikofaktorer til? Ligeså mange forskellige risikoprocesser? Eller kan man identificere nogle få risikoprocesser, som mange risikofaktorer skubber til og derved forstærker hinandens virkning? Hvornår sker ændringen fra uspecifikke risikoprocesser og tegn til specifik udvikling af psykose? Sandsynligvis tæt på psykoseudviklingen i high-risk fasen (McGorry, 2011) Dias 15

16 Kognitiv model 2 Affektive modeller Relationel model Institut for Psykologi Kognitiv model To affektive modeller Relationel model Neuroudviklingsmodellen Stress reaktivitet Dissociation Tilknytning Problemer i andre social sammenhænge: Uspecifikke risikofaktorer: Hjerneskade fra Gener eller graviditet og fødselsskader Medfødt høj reaktivitet Ikke optimale ressourcer /livsvilkår for omsorgspersonerne storby Traumatiske oplevelser Voldsomme negative følelser Forstyrret interaktion mellem barn og omsorgspersoner Kammerater etnisk minoritet Undvigende/ Disorganiseret tilknytning Skole fattigdo m Stress = Belastende Livs Omstændigheder Kognitive vanskeligheder Øgning af stressreaktivitet via Sensitivering Håndtering af neg. følelser gennem Dissociation Forstyrret affekt regulering i sociale relationer: Fysiologisk: Psykologisk: Sensitivering Dissociation Forstyrret selvoplevelse og funktion Højrisikofase før psykose: selvforstyrrelser, social tilbagetrækning, depression, angst, mikro psykoser Nedsat evne til at forstå sig selv og andre Kærester Uddannelse Arbejde Psykose : Hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser, selv forstyrrelser, forstyrret evne til social kontakt Vanskeligheder med hukommelse, initiativ, energi, opmærksomhed Depressive følelser, svært ved negative følelser, følsomhed overfor for mange indtryk Dias 16

17 Sensitivering og psykose Rotteforsøg har fundet at eksperimentelle forstyrrelser i mor-unge kontakt leder til markant og varige ændringer i neurotransmittere relateret til stress-reaktivitet Varige kronisk udsættelse for stress betyder at i stedet for tilvænning sker der en sensitivisering på neuralt niveau (Hypothalamic-pituitary-adrenal (HPA) aksen) Dette resulterer i en varig forhøjet reaktion på og nedsat evne til at tolere stress Tilsvarende ændringer i HPA aksen er fundet hos personer udsat for voldsomme belastninger, der tyder på at samme mekanisme hos mennesker. Høj stress-sensitivitet og er kendetegnende for personer med psykose, HPA forstyrrelser (forhøjet cortisolniveau) er associeret til grad af symptomer. HPA forstyrrelser er ikke undersøgt i premorbid eller risiko-faser før psykose. Er fundet forhøjet hos personer med skizotypi (DSM) overfor andre personlighedsforstyrrelser (Collip et al., 2008, Read et al Bearden 2006) Dias 17

18 Dissociation Dissociation er en såkaldt sekundær affekt-regulerings strategi for at håndtere følelser der er for overvældende til at kunne klares med normale måder at håndtere affekter på Dissociation er defineret som en forstyrrelse i den normalt integration af bevidsthed, hukommelse, identitetsfølelse og opfattelse af omverdenen til en sammenhængende oplevelsesmåde Dissociation kan ske pludseligt eller gradvis, forbigående eller varigt Den subjektive oplevelse af dissociation er fænomener som Hukommelsesproblemer Depersonaliserings- og derealiseringsoplevelser Flash-back oplevelser Somatiske symptomer Stemmehøring, tankeforstyrrelser Pludseligt indtrængende følelser og impulser DSM-IV, Shäfer et al, 2008 Dias 18

19 Dissociation og psykose Dissociation er især beskrevet i forbindelse med PTSD men også ved psykose Et studie har fundet sammenhæng mellem dissociation og variation i grad af hørehallucinationer i løbet af dagen: 45 personer med skizofreni spektrum diagnose med hørehallucinationer Experience sampling method: udfylder skemaer efter bip 10 gange dagligt over 6 dage. De der havde hallucinationer i testperioder havde generelt højere disociationsscore Dissociation forudsagde oplevelsen af hørehallucinationer Mindre stress-episoder i hverdagen forudsagde forøget dissociation (Varese et al 2011) Dias 19

20 Tilknytning og psykose Tilknytningsrelationen: Udvalgte (omsorgs)personer til hvem man udvikler en særlig betydningsfuld relation. I samspil med hvem man udvikler sin indre psykiske organisation og funktionsmåde. Hos det lille barn: forældrefigurer Hos voksne: kærester, tætte venner, tætte kolleger, læremestre, terapeuter.. Fokus i dette foredrag: Tilknytningsmønstre og regulering af følelser Dias 20 :

21 Tilknytningsadfærd og affektregulering ved et års alderen Tilknytningstesten Fremmed situations testen : Testen undersøger hvordan små børn reagerer ved adskillelse og genforening med tilknytningsperson Tre normale tilknytningsmønster og affekt regulerings-strategier: 1. Balenceret affekt og affektudtryk: Sikkert tilknyttede børn protesterer ved adskillelse og søger trøst ved genforening. Trøsten virker og barnet kommer sig hurtigt 2. Høj affekt og affektudtryk: Ambivalent usikkert tilknyttede børn har højere fysiologisk arousal, de protestere /græder mere ved adskillelse og især ved genforening, hvor de både søger trøst og viser vrede. De har sværere ved at finde trøst og nedregulerer høj affekt end de sikker tilknyttede 3. Høj affekt - lavt affektudtryk: Undgående usikker tilknyttede børn viser ikke følelser udadtil ved adskillelse, men har høj fysiologisk arousal. De søger ikke trøst ved genforening, men ignorerer moderen indtil deres arousal niveau er kommet længere ned. De trøster sig selv og har sværere ved at nedregulere affekt end de sikkert tilknyttede. Dias 21

22 Disorganiseret tilknytning Den disorganiserede tilknyning er en tillægskategori til de andre 3 Her kan barnet periodevis ikke regulere sin affekt på normal måde og der sker i stedet et sammenbrud i barnets organiserede tilknytningsmåde. Sammenbruddet ses som fx: Abrupte skift i arousal Pludselige skift i opmærksomhed Pludselige tilstandsskift: kan falde meget pludseligt i søvn, midt i en leg. Disorganiseret adfærd: Løber fx hen mod mor ved genforening, men skifter pludselig retning. Prospektive langtidsundersøgelser har fundet sammenhæng mellem disorganiseret tilknytning som barn og dissociative symptomer ved 19 års alderen (Carlson et al, 1998) Dias 22

23 Department of Psychology Fund af sammenhæng mellem tidlig omsorg, disorganiseret tilknytning og senere psykopatologi Minnesota studiet Disorganiseret tilknytning giver højere risiko for udvikling af psykiske lidelser Prospektive langtidsundersøgelser har fundet sammenhæng mellem disorganiseret tilknytning som barn og dissociative symptomer ved 19 års alderen. Carlson et al 1998, Dias 23

24 Tilknytningsmønstre hos voksne Måles ikke på adfærd, men på mental repræsentation, mentalisering, evne til at reflektere: Evne til at huske, tænke og tale sammenhængende når der tales om tilknytningsemner Adult attachment interview (AAI) udspørger om voksnes mentalisering af forældrene i barndom og nu, samt om tab og overgreb. Her findes tilsvarende mønstre som hos børn: Sikker tilknytning: balanceret, sammenhængende refleksion over negative og positive oplevelser og erindringer Afvisende, usikker tilknytning (svarer til undgående usikker hos børn) Vage erindringer, idealiseret barndom, udelukker negative erindringer fra sin generelle opfattelse. Overindvolveret usikker tilknytning ( ambivalent usikker hos børn). hænger fast i negative oplevelser og erindringer, der fylder bevidstheden, uden personen kan få distance til oplevelserne og få dem lagt bag sig. Uforløst/kan ikke klassificeres (svarer til disorganiseret hos børn ) Delvis (ved tale om traumer) eller mere generel mangel på sammenhængende refleksiv stil, skifter fx ml afvisende og overindvolveret i løbet af interviewet. Dias 24

25 Disorganiseret tilknytning og psykopatologi Undvigende tilknytning er det hyppigste tilknytningsmønstre ved psykose. 72% hos langtidsyge: 62% ved førstegangspsykose Unresolved/disorganiseret tilknytning er næst hyppigst 29-44%. Hypotese: Det undvigen tilknytningsmønster er et forsvar mod disorganisering: Personen trækker sig fra kontakt med andre for at undgå at vække følelser, der kan igangsætte disorganisering. ((Tyrell, et al. 1999, MacBeth et al, 2011, Liotti et al. 1992, 2008) Dias 25

26 Hvad bestemmer udvikling af tilknytningsmønster: Gode psykologiske og sociale ressourcer i opvækstfamilien beskytter mod udvikling af usikker tilknytning Ved forældre med psykiske traumer og psykiske lidelser forøges risiko for usikker tilknytning hos barnet Hos socialt dårligt stillede familier slår risikofaktorer hos barnet tydeligere igennem og kan påvirke tilknytningsmønstret Dvs bidrag fra både barn, forældre og sociale vilkår. (Sroufe et al. 2005) Dias 26

27 Disorganiseret tilknytning og psykopatologi Department of Psychology Dias 27

28 Co-regulering af affekt i relationer Inter-aktiv regulering Selv-regulering Selv-regulering B M Dias 28

29 Department Institut of for Psychology Psykologi Co-regulering og tilknytning Beebe et al Dias 29

30 Fra disorganisering til kontrollerende adfærd Der sker et skift fra 1 til 6 års alderen: 1 år: disorganiseret tilknytning til 5-6 år: disorganiseret/kontrollerende adfærd over for forældrene enten negativt, straffende kontrol eller omsorgsgiver (rolereversal) Voksne: hostile/helpless disorganisering (splitting) i mentale repræsentation af forældrefigurer. Camelia fortæller hun tidligere har været straffende, kontrollerende overfor svage kærester. Er bange for at blive sådan. (Lyons-Ruth & Jacobvitz,2009) Dias 30

31 Opsamling I - Hypoteser Tilknytningsrelationen er mediator for risikoudvikling mod psykose: 1. Sensitivering medieres af tilknytningsrelationen: Sikker tilknytning kan vende risikoudvikling hos børn der fødes med høj reaktivitet Sikker tilknytning beskytter mod sensitivering efter oplevelse af traumer 2. Dissociation medieres af tilknytningsrelationen: Sikker tilknytning øger psykisk integration og evne til affekt regulering Disorganiseret tilknytning øger udviklingen af dissociative mekanismer (Carlson et al 1998, Tienari et al 2004) Dias 31

32 Opsamling II - Manglende viden Disorganiseret tilknytning er risikofaktor for flere psykiske lidelser. Der mangler viden om sammenhæng mellem udvikling af dissociative symptomer i ungdommen og senere udvikling af psykose. Vi mangler viden om hvornår den specifikke udvikling mod psykose finder sted set i forhold til mere uspecifikke risikoprocesser. Forskning peger i retning af at det sker i perioden lige op til psykosesymptomerne viser sig. Sensitivering og dissociation, samt kognitive risikoprocesser forklarer kun nogle af mange forskellige udviklingsveje til psykose Dias 32 (Van Os & Kapur, 2009)

33 Udviklingsprocesser i integrativ dynamisk psykoterapi Der arbejdes med: At mindske dissociative processer = mindske symptomer At standse sensitiviseringsprocesser = forebygge tilbagefald At udvikle sig væk fra dissociation mod integration: at kunne fungere i sociale relationer: kunne give plads til både egne og andres tanker, følelser og handlinger på en afbalanceret måde udvikle evnen til at mentalisere: kunne forstå egne og andres mentale processer, kunne løse konflikter og overvinde vanskeligheder At udvikle evne til at etablere sikre tilknytningsrelationer Rosenbaum, Harder et al, 2006, in press, Harder & Lysaker, in press, Harder & Folke, in prep) Dias 33

34 Department of Psychology Terapeutiske teknikker Det nonverbale niveau Terapeutisk teknik: arbejde i relationen: Vurder: a) klientens affekt-reguleringsstrategi b) coreguleringsmønster c) dissociationstendens Fokus i terapeutisk relation a) afstemme co-regulering til klientens mønster b) affekt regulering i relationen indenfor tålelige niveauer c) forsigtighed mht at vække tilknytningsfølelser, mindske disorganisering, øge integration Mål: ændring i proceduralt affektivt relationsmønster (tilknytning og affektregulering) Dias 34

35 Department of Psychology Teraputiske teknikker - Det verbale niveau Vurder: hovedklager, forståelse af symptomer, mentaliseringsstil Verbalt fokus: Forståelse af selv og andre i relation til co-reguleringsprocesser i relationen Affekt, disorganisering, dissociative processer og symptomvariation i relationer Terapeutiske interventioner: Tilpas interventioner til non-verbale processer Arbejd henimod verbal co-regulering: mulighed for fælles meningsdannelse, for både at kunne udtrykke egne opfatterne, og lytte til den andens og forme sin mening udfra begge dele. Mål: Mindske privat meningsdannelse (vrangforestillinger) Øge integrativ forståelse af egne og andres mentale tilstande (mentalisering, metacognition) Øge evne til at anvende denne forståelse i den daglig tilværelse Dias 35

Tilknytning, følelsesliv og metakognition/mentalisering ved psykose implikationer for behandling.

Tilknytning, følelsesliv og metakognition/mentalisering ved psykose implikationer for behandling. Tilknytning, følelsesliv og metakognition/mentalisering ved psykose implikationer for behandling. Susanne Harder Dias 1 Oversigt over foredrag Del 1. Intro: Udviklingspsykopatologi, psykose og tilknytning

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Den tidlige tilknytnings betydning for normal og risikoudvikling hos børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser.

Den tidlige tilknytnings betydning for normal og risikoudvikling hos børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser. Den tidlige tilknytnings betydning for normal og risikoudvikling hos børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser. En præsentation WARM-projektet. Susanne Harder Dias 1 Oversigt over foredrag Del 1.

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Morten Kjølbye Kbh 2017

Morten Kjølbye Kbh 2017 Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi

ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi Forståelse af psykopatologi Tilpasning er altid det samlede resultat af genetik, udviklingshistorie

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Post traumatisk belastnings reaktion

Post traumatisk belastnings reaktion Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Professionel praksis omkring adoptivbørn. Ved Psykolog Rasmus H. Hansen

Professionel praksis omkring adoptivbørn. Ved Psykolog Rasmus H. Hansen Professionel praksis omkring adoptivbørn Ved Psykolog Rasmus H. Hansen WWW.Hechmannhansen.dk Program Præsentation Tilknytning, overlevelsesstrategier & adoption Adoptionstrekanten og barnets baggrund Hvad

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Ofte læser man, at Hvad er skizofreni? Men hvad ligger bag alle symptomerne? Symptomer ved skizofreni Psykose-symptomer (positive symptomer) Hallucinationer (stemmer, syner)

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

PeakStates k l i n i k k e n

PeakStates k l i n i k k e n PeakStates k l i n i k k e n Methods for Fundamental Change in the Human Psyche 99% af alle traumer starter før fødslen Nye veje til et liv i balance med PeakStates Harmoni, balance og momentvis lykkefølelse

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse

Læs mere

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Mentalisering: Mentalisering er fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Mentale tilstande

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Du skal finde mig Odense 2014

Du skal finde mig Odense 2014 Du skal finde mig Odense 2014 Familie & Adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning foregår ikke I hovedet men I relationen Det er i tilknytningen

Læs mere

Forsamtale interview Unge version

Forsamtale interview Unge version Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden

Læs mere

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere