Misbrug er et udbredt problem i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Misbrug er et udbredt problem i"

Transkript

1 20 DISKURSANALYSE Helle Østermark Sørensen Stigmatisering af misbrugere This article deals with nursing to drug abusers and especially with the stigmatization, this group often experiences. Based on a discourse analytical approach, the article shows how existing discourses in the realm of nursing can cause stigmatization of drug abusers and result in different kinds of discrimination and violation. The discourses of stigmatization conflict with the ideals of good nursing because they reflect that the power, responsibility, and trust in the relation are not managed in a morally decent way. The consequences may be that the relationship of trust is broken, and that the integrity and dignity of the drug abuser are violated. This underlines the necessity of further discussion and elaboration of the care for this patients. Key words: stigmatization, drug abusers, nursing, prejudices, discourse Misbrug er et udbredt problem i Danmark og misbrugere en ofte diskuteret gruppe i den offentlige og faglige debat, fordi de udfordrer vores normer og forestillinger om, hvad der er et godt, sundt og normalt liv. Det stigende fokus på det sunde og gode liv kan bidrage til manglende tolerance over for svaghed og afvigende adfærd. At være misbruger kan dermed føre til social udstødning eller diskrimination både fra de uformelle sociale netværks og fra systemets side (1-2). I artiklen 1 sættes der fokus på de diskurser, som hersker i sygeplejen i forhold til misbrugere, særligt med vægt på, hvordan sygeplejerskens syn, holdning og italesættelse af misbrugere kan føre til stigmatisering. Af hospitalsindlagte stofmisbrugere udskrives 41% før tid, primært pga. konflikter med personalet. Flere misbrugere fremhæver, at de ofte ikke henvender sig i tilfælde af sygdom, fordi de frygter afvisning og stempling. En stofmisbruger udtaler: Det nytter alligevel ikke noget. Jeg bliver smidt ud igen, fordi de tror, at jeg bare kommer for at plædere for mere smertestillende. En narkoman kan ikke være syg (3, s. 36). Margaretha Järvinen har undersøgt en gruppe socialt udstødte alkoholmisbrugeres muligheder for behandling og omsorg, og hun konkluderer, at misbrugere i sundhedssystemet mødes med moralsk indignation og nærmest er parier. En sygeplejerske udtaler fx; De tunge jeg tror, de udvikler en personlighed, at det bliver en vane ikke at tage ansvar, at skubbe det over på andre, at snyde og bedrage (4, s. 59). Disse to undersøgelser peger på, at relationen mellem sygeplejerske og misbruger kan være konfliktfyldt og præget af fordomme og stigmatisering. Stigmatiseringsbegrebet betegner en proces, hvor en person udpeges som afvigende med dybt miskrediterede egenskaber (2, 5). Dette

2 begreb står umiddelbart i kontrast til sygeplejens idealer. For eksempel fremhæver Kari Martinsen, at god sygepleje og omsorg altid tager udgangspunkt i den andens bedste (6-7). På samme måde pointerer de sygeplejeetiske retningslinjer følgende: Sygeplejersken skal i sit arbejde udvise respekt for patientens egenværdi samt respektere personens individuelle behov og valg (8). Undersøgelser fra udlandet har vist, at sundhedspersonale ofte har negative og stigmatiserende holdninger og forventninger til misbrugere (9-12). Det er relevant at sætte fokus på, om sådanne stigmatiserende holdninger også eksisterer i den danske sygepleje. I artiklens første del belyses denne problematik ud fra en diskursanalytisk tilgang med det formål at afdække de eksisterende diskurser om misbrugere. Indledningsvis redegøres der kort for diskursanalysens grundantagelser. Herefter præsenteres de diskurser, som er fundet gennem systematisk analyse af udvalgte nordiske ikke-videnskabelige sygeplejeartikler. 2 Artiklen fremstiller de diskurser, der generelt hersker, og ikke diskurser relateret til fx det psykiatriske eller somatiske domæne. Anden del af artiklen diskuterer med udgangspunkt i Erwin Goffmans stigmateori, hvordan de fundne diskurser kan resultere i stigmatisering, samt hvilke konsekvenser den diskursive stigmatisering kan have for misbrugerens livssituation. Dernæst diskuteres diskursernes konsekvenser i forhold til Kari Martinsens omsorgsteori med det formål at debattere de værdier og holdninger, som diskurserne er udtryk for, i forhold til idealerne for god sygepleje. Artiklen beskæftiger sig med personer, som ifølge ICD-10-kriterierne har udviklet afhængighed som følge af deres rusmiddelbrug (13-14). Der er ikke afgrænset med hensyn til type af rusmiddel, da fordomme forbundet med alle typer af misbrug ser ud til at ligne hinanden (9). Diskursanalyse Faircloughs kritiske diskursanalyse benyttes som analysemetode til at afdække sygeplejens diskurser om misbrugere. Metoden har udspring i en socialkonstruktivistisk tradition, der anser verden som sprogligt konstrueret. Det er en grundlæggende antagelse, at sproget både afspejler og bidrager til at konstruere den virkelige verden, og at det er gennem sproget, at verden (dele af verden) tillægges betydning. Det, der italesættes som betydningsbærende og ikke-betydningsbærende, bliver derfor medbestemmende for den sociale praksis. Diskurserne har derved sociale konsekvenser, idet de i høj grad afgør, hvilke handlinger der er mulige og relevante, og hvilke der er umulige og utænkelige. Selve begrebet diskurs kan overordnet defineres som en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. På denne baggrund findes et utal af diskurser, og den samme begivenhed kan få vidt forskellig betydning, afhængigt af hvilken diskurs den beskrives ud fra. Inden for et socialt domæne (som fx sygeplejen) eksisterer der derfor ofte konkurrerende diskurser, hvilket kan føre til diskursive kampe. Diskurser er samtidig kulturelt og historisk indlejrede og dermed foranderlige størrelser, som formes og omformes over tid og i interaktion med andre diskurser. Ved at afdække sygeplejens diskurser om misbrugere kan man få viden om, hvordan sygeplejersker forstår, tolker og opfatter misbrugerens liv og identitet. Samtidig vil det give viden om, hvordan diskurserne konstruerer sygeplejens praksis. I analysen af de valgte sygeplejetekster er der især taget udgangspunkt i antagelsen om, at den diskursive praksis bidrager til at konstruere den sociale verden, herunder sociale identiteter, relationer samt videns- og betydningssystemer (15). Diskurserne i sygeplejen bidrager derved til at konstruere misbrugerens sociale identitet, relationen mellem misbruger og syge- 21 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 4 november 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

3 22 plejerske samt viden om og betydninger af misbrug. For at afdække disse konstruktioner søgtes der i tekstanalysen efter ord/udsagn inden for følgende kategorier: Talen om misbrugeren som person Talen om misbrugerens tilværelse Talen om behandling og pleje af misbrugeren Talen om misbrugets ætiologi. Den diskursive praksis om misbrugere Overordnet fandtes ni forskellige og alligevel sammenhængende diskurser i sygeplejeteksterne. Disse diskurser præsenteres i det følgende, hvor de eksemplificeres med citater fra artiklerne. 3 Diskurs 1 og 2 omhandler misbrugeren som person, diskurs 3 misbrugerens tilværelse, diskurs 4 og 5 misbrugets ætiologi og diskurs 6-9 relationen og plejen til misbrugeren. Diskurs 1. Den svage og ikkekompetente Her konstrueres misbrugeren som en svag og svækket person med manglende ressourcer og ringe evne til at tage vare på og ansvar for sit liv:... manglende ressurser til å ta ansvar for eget liv og egne valg (16). Hans manglende evne til egenomsorg understreges af, at han italesættes som havende en ikke-god fysisk og psykisk sundhedstilstand: Helsetilstanden blant dem er miserabel (17). De kommer ind igen og igen... (18) kan også udtrykke, at misbrugeren artikuleres som ude af stand til at tage vare på sig selv. Endvidere tales der om, at misbrugeren dårligt evner at forholde sig til sine problemer og tage ansvar for dem:... er meget svær at få til at erkende ansvar over for egen situation (18). I stedet er han afvisende og fornægtende i forhold til sin afhængighedstilstand:... en del der stædigt og vedholdende vil benægte at der er et problem (19). Diskurs 2. Den utilpassede, anderledes adfærd I denne diskurs konstrueres misbrugeren som anderledes, utilpasset og normbrydende. For det første har han ifølge diskursen en anderledes livsindstilling og -opfattelse:... hans livssyn er anderledes. At hans hverdag og drømme ligger langt fra vores (18). Anderledesheden kommer også til udtryk i hans udseende:... har daggamle skægstubbe og er møgbeskidt. Han går usikkert... (18). Endvidere artikuleres misbrugeren som havende en utilpasset og afvigende adfærd, da han bl.a. omtales som opfarende, utålmodig, krævende og dårligt i stand til at overholde aftaler og tidspunkter: Han er urolig og let opfarende (18)... ikke kjent for å være de mest punktlige... (17). Angrebsog kamplysten bliver ligefrem beskrevet som symptomer på alkoholisme (19). At misbrugeren er afvigende, understreges af, at gruppen benævnes som:... utilpassede eksistenser... (20). Desuden tales der om:... forutsetninger for at narkomane kan integreres i vårt samfunn (16). Det illustrerer, at narkomanen ses som ikke-integreret og dermed som udstødt af samfundet. Diskurs 3. Det ikke-værdige liv lavest på den sociale rangstige Her tales der om misbrugerens liv som fyldt med lidelser og nederlag: Rusavhengige mennesker bærer på mye smerte og mange tapsopplevelser (16). Endvidere artikuleres hans tilværelse som ikkeværdig, fordi han lever under dårlige og

4 kummerlige forhold. For det første er de fysiske og økonomiske forhold ringe: Boligene deres ser ut som noen svinestier (21)... økonomien er ødelagt (18). For det andet er misbrugerens liv præget af få eller ødelagte sociale relationer: Ingen familiekontakt. Ingen venner, bortsett fra dem de drikker sammen med. Mange av de eldre har brent alle broer (21). Endelig omtales misbrugergruppen som de svageste og som tilhørende den laveste sociale klasse: Sprøytenarkomane er blant samfunnets aller svakeste og mest utstøtte grupper (17). Diskurs 4: Den selvforskyldte, skamfulde tilstand I diskursen tales der om misbrug som en selvforskyldt tilstand og misbrugeren som selvansvarlig for, at han befinder sig i den aktuelle situation og i en dårlig, ikke-sund tilstand:... mennesker med selvpåførte problemer (22). Skylden placeres altså hos misbrugeren selv:... ikke er nogen, der har bøjet armen for ham og dermed tvunget alkoholen i ham. Det er sket frivilligt, og dermed er det hans egen skyld... (19). Misbrug italesættes derved som et bevidst valg og kan som følge heraf blive gjort til et spørgsmål om moral og egenvilje. Denne skyldsplacering kan endvidere medføre skamfølelse: Stoffmisbruk anses som et skambasert syndrom... (16). Diskurs 5. Den uforskyldte tilstand sygerollen I modsætning til ovenstående tales her om misbrug som en sygdom og en uforskyldt tilstand: Alkoholikeren er syg [ ] en, der ikke selv er skyld i sygdommen (19). Misbrugeren artikuleres derved som et offer for ydre omstændigheder. Blandt andet tales der om misbrug som et resultat af uheldige livsbetingelser:... arv, miljø, visse personlighedsforstyrrelser [ ] spiller en rolle (23). Når misbrug anskues som en sygdom, giver det også misbrugeren flere rettigheder med hensyn til behandling: Sykerollen kan gi narkomane trygderettigheter og helsetjenester (16). Denne diskurs konstruerer derved et modsatrettet syn på misbrugets ætiologi end den foregående. Misbrug ses som et resultat af arv og miljø frem for som forårsaget af svaghed og dårlig moral. Derved tillægges misbrugeren ikke samme grad af ansvar og skyld i forhold til sin situation tværtimod. Diskurs 6. Det tunge sam - arbejde Her italesættes det, hvordan sygeplejersken opfatter interaktionen med misbrugeren. Især omtales arbejdet som håbløst og meningsløst, fordi misbrugeren ikke forsøger at ændre sin situation: Også i helsevesenet opplever vi håpløsheten [ ] de fleste vil jo ikke gjøre noe, de drikker så fort de får sjansen (24). Endvidere artikuleres misbrugeren som årsag til en del frustrationer, hvilket gør det vanskeligt at bevare motivationen:... og de kort tid efter indlægges dødsyge af druk, er det svært at holde gejsten oppe og starte forfra... (18). Arbejdet med misbrugeren konstrueres altså til at være en belastende og problemfyldt opgave, hvilket understreges af, at misbrugeren betegnes som tung og krævende (16). Endvidere er det også misbrugerens utilpassede, opfarende og fjendtlige attitude, der vanskeliggør arbejdet: Derfor kan vi kjenne oss truet, invadert og avmektig i møte med dem (16). Derudover italesættes samarbejde som svært opnåeligt, da misbrugeren svigter, skuffer og afviser sygeplejerskens hjælp: Sykepleiere [ ] må tåle både skuffelser og brutte løfter (16). 23 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 4 november 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

5 24 Diskurs 7. De andres fejlopfattelse og fejlbehandling I teksterne tales der ofte om de andres behandling og opfattelser. De andre, der refereres til, er primært andre sygeplejersker eller sundhedsvæsenet som helhed. For det første italesættes de andre som værende skyld i, at misbrugeren afvises og mødes med ikke-accept og ikke-respekt:... bliver modtaget med foragt og utilstrækkelig omsorg på visse skadestuer og sygehuse (20). For det andet tales der om, at de andre også har ukorrekte og fordømmende holdninger og opfattelser:... dårlige mennesker, der selv er ude om deres skæbne. Og sådan ser sygeplejersker også på dem (20) Udsagn som at nu må han tage sig sammen og han har rygrad som en regnorm er udsagn, som ikke har noget med en faglig viden at gøre... (23). Resultatet af fordømmelsen og afvisningen er ifølge denne diskurs, at misbrugeren tilbydes ikke-god behandling: Forestillingen at narkomane kun er ute etter å få mest mulig medikamenter, kan hindre oss i å se pasientens smerter, abstinenser og behov... (16). Diskurs 8. At sikre værdighed en accepterende og respektfuld tilgang I denne diskurs artikuleres forfatternes egne holdninger og syn. Her tales der for en sygepleje til misbrugeren, som er baseret på tillid, accept og respekt:... møte hver rusmisbruker med respekt for den vedkommende er... (17). Samtidig italesættes vigtigheden af dels at vægte misbrugerens autonomi:... at patienterne har selvbestemmelse over deres egen krop... (18), dels at bevare misbrugerens værdighed:... og dermed bekrefte ham eller hennes menneskeverd... (16). Konsekvensen af en sådan italesættelse er, at misbrugeren tildeles større indflydelse på og ansvar for behandling og pleje. Endvidere artikuleres det, at misbrugeren bør ligestilles med andre patienter: Alkoholikeren skal behandles på lige fod med andre (19), og tillige at plejen bør baseres på faglig viden frem for på fordomme:... må ikke lade sine egne private teorier eller fordomme bestemme... (25). Diskurs 9. At omvende til et nyt og bedre liv en paternalistiske tilgang I kontrast til det foregående italesættes her en mere paternalistisk tilgang til misbrugeren. Her er målet dels at få misbrugeren til at indrømme og erkende sine problemer:... at få ham til at erkende, at der er et alkoholproblem (18), dels at få ham til at stoppe sit misbrug: Der skal indtages antabus, og der skal udvises afholdenhed... (19). Det afspejler, at misbrugeren forventes at efterleve sygeplejerskens sundhedsfremmende forskrifter. Der tales desuden om, at man kan være nødt til at anvende hårde metoder og bruge autoritet for at nå disse mål: Hvis det er svært at trænge igennem over for patienten, må vi i overført betydning slå ham oven i hovedet med journalen (19). Begrebet compliance bliver ligeledes italesat og forklaret som: om patienten gør, som der bliver sagt (23). Denne paternalistiske opfattelse af compliance kan betyde, at misbrugeren ikke tildeles særlig stor indflydelse på valg af behandling. Sammenfatning af den diskursive praksis Som illustreret konstrueres misbrugeren for det første som en svag person med manglende evne til egenomsorg, for det andet som utilpasset, normbrydende og

6 anderledes, og for det tredje fremstilles hans liv som ikke-værdigt og præget af tab og nederlag. Disse diskurser illustrerer altså forskellige mønstre i udsagnene om misbrugerens person og egenskaber, og det tyder på, at diskurserne er en del af samme overordnede genre, idet der i teksterne ikke findes konkurrerende diskurser. Relationen mellem sygeplejerske og misbruger konstrueres til at være besværlig, krævende og tung, og hvor samarbejde er svært opnåeligt. Heller ikke her eksisterer en modsatrettet diskurs, hvilket tyder på, at den her beskrevne er dominerende. Imidlertid fremkommer der andre modstridende diskurser. For det første er der rivaliserende diskurser med hensyn til misbrugets ætiologi, da der dels eksisterer en diskurs om misbrug som en selvforskyldt tilstand, dels en italesættelse af misbrug som en sygdom og uforskyldt tilstand. For det andet er der konkurrerende diskurser omkring sygeplejerskens tilgang til misbrugeren, idet der dels udtrykkes en respektfuld og accepterende tilgang, dels en mere paternalistisk tilgang. Ud fra teksterne er det vanskeligt at se, hvilken af de konkurrerende diskurser der er mest dominerende. Imidlertid kan det også være tilfældet, at diskurserne er situationsbestemte, og at deres dominans derfor veksler afhængigt af fx kontekst, misbrugerens personlighed eller villighed til at indleve sig i patientrollen. På grund af de modsatrettede diskurser og deres vekslende dominans kan man forstille sig, at der i sygeplejens domæne foregår en række diskursive kampe. I teksterne er to gruppers holdninger repræsenteret forfatternes og de andres. De forskellige positioner kommer bl.a. til udtryk i diskurserne om sygeplejen, hvor de andre repræsenterer en ikke-god og ikke-korrekt tilgang til misbrugeren, mens forfatterne selv repræsenterer en god og etisk korrekt tilgang. Hertil må det bemærkes, at det jo også er forfatterne, der får lov at tale i teksterne, og ikke de andre. Imidlertid er det påfaldende, at der i nogle af forfatternes udsagn udtrykkes samme holdning som den, de andre har. Det kan demonstrere det vanskelige i at gøre sig fri af en eksisterende diskurs. Endvidere kan den gældende diskursorden i sygeplejen sætte regler for, hvilke holdninger og udsagn det er muligt og lovligt at udtrykke officielt (15). At teksterne i produktionsprocessen vurderes og redigeres, påvirker også indholdet. Diskursens sociale konsekvenser Hvilke sociale konsekvenser kan den fundne diskursive praksis så få for misbrugeren? Det diskuteres i det følgende med vægt på at afdække, om den fundne diskursive praksis er stigmatiserende og i så tilfælde, hvilken betydning det kan have for misbrugerens livsmuligheder og selvopfattelse. Der henvises løbende til de fundne diskurser, fx D2, når der refereres til diskurs 2. Goffman og stigmabegrebet I sin tænkning repræsenterer Goffman den symbolske interaktionisme, der har fokus på aktørers sociale interaktion (26). Centralt i Goffmans studier er interessen for, hvordan selvet og identiteten dannes og opretholdes i dagliglivets sociale møder (27-28). Centralt i forhold til stigmabegrebet er individets sociale identitet, som Goffman definerer som omgivelsernes opfattelse af individet. Her skelner han mellem tilsyneladende social identitet og faktisk social identitet, hvor den tilsyneladende identitet er udtryk for de umiddelbare normative krav og forventninger, omverdenen har om, hvordan en bestemt person bør være, og hvilke egenskaber han bør besidde. Den faktiske sociale identitet er derimod personens udgave af den 25 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 4 november 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

7 26 sociale identitet, dvs. den kategori, han faktisk tilhører, og de egenskaber, han faktisk besidder (5). Normer er bestemmende for, hvad der opfattes som naturligt og sædvanligt, og er en forudsætning for det sociale liv, da de bidrager til at skabe orden. Imidlertid er de ifølge Goffman også med til at diskvalificere mange mennesker, fordi en opførsel eller fremtoning, der afviger fra normerne, let fører til stigmatisering. Fremviser individet en mindre ønskeværdig egenskab, der skiller ham ud fra den kategori, han forventes at passe ind i, reduceres han ifølge Goffman fra et almindeligt, normalt menneske til et fordærvet, nedvurderet menneske. Altså opstår stigmatisering, når en fremvist uønskværdige og afvigende egenskab fører til diskrepans mellem den tilsyneladende og den faktiske sociale identitet (2, 5, 29). Goffman omtaler tre typer af stigma: 1. De kropslige, fysiske misdannelser 2. De karaktermæssige stigmata, dvs. egenskaber, som fx kan tilskrives viljesvaghed 3. De tribale stigmata som fx race og religion. For alle tre typer gælder det, at individet besidder en afvigende egenskab, der får andre til at vende sig bort fra ham og underkende hans øvrige egenskaber. Stigmaet (den afvigende egenskab) får overstatus i forhold til individets andre egenskaber med den konsekvens, at han defineres til at være afviger i sin helhed. Generaliseringen kan også betyde, at individet får tillagt andre afvigende og ikke-ønskeværdige egenskaber, som man har observeret hos personer af samme slags, men som han måske ikke besidder. På samme måde er det udtryk for generalisering, når normale anvender specifikke stigmabetegnelser (5, 29). Når stigmaet får overstatus, får det en række personlige og sociale konsekvenser for den stigmatiserende (30). For det første begynder individet efterhånden at identificere sig med sin afvigelse samt at acceptere og internalisere andres vurderinger af sig, hvilket fører til forandret selvopfattelse og ofte følelser af skam, skyld og selvhad (2, 5, 29). For det andet kan stigmatisering føre til indskrænkning i legitime muligheder, hvis individet pga. sin afvigelse i en eller anden grad bliver forfordelt, kontrolleret eller institutionsanbragt. For det tredje får stigmatiseringen ofte konsekvenser for individets interaktionsmuligheder, fx hvis han konkret afskæres fra nogle af sine betydningsfulde relationer, eller når antallet af andre, der tilbagespejler et positiv selvbillede, formindskes (2, 29). Endelig kan stigmatisering ofte som følge af de øvrige konsekvenser medføre, at individet søger ind i en afvigergruppe, der oftest består af personer, som besidder samme stigma som han selv. Her kan han nemlig få tilbagespejlet et positivt selvbillede og få bekræftet sin værdi som menneske. Indtræden i en afvigergruppe kan dog bevirke, at individet ændrer sit idealselv og sine normer og derved kommer til at fremstå endnu mere afvigende end før, hvilket kan resultere i, at han yderligere stigmatiseres af normale. Derved bliver stigmatiseringen en selvforstærkende proces, idet omgivelsernes stempling er med til at forstærke graden af afvigelse og individets accept af sin afvigelse. Den stigmatiserede fastlåses derfor efterhånden i sin rolle som afviger (5, 29, 30). Stigmatiserende diskursiv praksis Som beskrevet er stigmatisering tæt forbundet med normafvigelse. I de fundne diskurser italesættes også en række normative krav til misbrugeren som patient, bl.a. at han er åben, erkender og delagtiggør sygeplejersken i sine problemer (D1, D9) samt udviser villighed til at samarbejde (D1, D6). Ydermere forventes det, at han med et selvforskyldt sundhedsproblem viser ønske om at ændre livsstil

8 og følge sundhedsfremmende tiltag (D4, D9). Endelig er der krav om, at han overholder tidspunkter og aftaler, udviser tålmodighed og ikke er krævende og opfarende (D2, D6). Med andre ord er det altså en indlevelse i patientrollen, der kræves (11). Disse umiddelbare normative krav, som misbrugeren forventes at efterleve, svarer til Goffmans definition af den tilsyneladende sociale identitet (5). I de fundne diskurser viser misbrugerens faktiske sociale identitet sig dog at være signifikant anderledes. For det første italesættes han som uvillig til at indrømme og delagtiggøre sygeplejersken i sine problemer (D1, D6, D9), for det andet udstråler han usamarbejdsvillighed (D1, D2, D6), og for det tredje følger han ikke gængse normer for god opførsel, men er i stedet opfarende, krævende, utålmodig og dårligt i stand til at overholde aftaler (D2). Endelig viser han ikke villighed til at tage ansvar for og ændre sin livssituation (D1, D6, D7, D9). Han afviger altså tydeligvis fra sygeplejerskens normer og forventninger, og dermed opstår der diskrepans mellem den tilsyneladende og den faktiske sociale identitet, hvilket netop er det centrale træk ved stigmatisering (5). Goffman udtrykker det på følgende måde: Den, som holder sig til den anbefalede linie, siges at være moden og at have opnået en god personlig tilpasning; den, som ikke følger denne linie, siges at være en svækket, usmidig, defensiv person med utilstrækkelige indre ressourcer (5, s. 146). Så når misbrugeren ikke følger normerne, reduceres han til et dårligere menneske. I diskurserne illustreres det af, at misbrugeren italesættes som svækket (D1, D7), usmidig (D1, D6, D9), defensiv (D1, D2, D6), utilpasset (D2) og med utilstrækkelige ressourcer (D1). Selve stigmaet er det at være misbruger, idet det er denne egenskab, der klassificeres som uønsket, afvigende og som et udtryk for karakterog viljesvaghed (D1, D3, D4, D6, D7, D9). Holdt op mod Goffmans argumenter er det således tydeligt, at den fundne diskursive praksis kan bevirke, at misbrugere stigmatiseres. I diskurserne er det desuden tydeligt, hvordan stigmaet (det at være misbruger) får overstatus og kommer til at dominere i definitionen af misbrugerens personlighed og egenskaber, bl.a. anvendes der særlige stigmabetegnelser såsom misbruger, narkoman og alkoholiker, og derved ligestilles hele personen med stigmaet (5, 29). Også andre betegnelser i diskurserne er udtryk for generalisering, fx anvendes udtryk som de svage og de tunge (D1, D3). I diskurserne ses det også, hvordan misbrugeren påføres andre afvigende, ikke-ønskværdige egenskaber som følge af stigmaets overstatus. For eksempel italesættes han som krævende, opfarende (D2, D6), ressourcefattig, svag (D1, D3), benægtende (D1, D7, D9) og ansvarsløs (D1, D4, D6). Disse personegenskaber opfattes altså som kendetegn på en misbruger. At fx angrebs- og kamplyst angives som symptomer på alkoholisme (D2), er et tydeligt eksempel på, hvordan egenskaber gøres til kendetegn hos alle, der besidder stigmaet. Så stigmatiseringen kan dels medføre, at misbrugeren defineres som afviger i sin helhed, men også at erfarede egenskaber hos én misbruger bliver generaliseret til hele gruppen. Dermed er der risiko for, at alle misbrugerens egenskaber og handlinger tolkes i lyset af hans stigma og som et symptom på hans misbrug (2, 5). Bliver han fx vred og farer op, kan det blive tilskrevet, at han er misbruger, i stedet for at det bliver set som udtryk for reel utilfredshed (D2). De konsekvenser, som stigmatiseringen kan få, fremtræder ligeledes af diskurserne. For det første kan stigmatiseringen føre til indskrænkning i muligheder for sufficient pleje og behandling, såfremt misbrugeren som konsekvens af de andres holdninger modtager en ringere behandling eller helt afvises. At misbrug italesættes som en selvforskyldt tilstand, 27 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 4 november 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

9 28 kan også medføre en ringere pleje, hvis den holdning, at det er nytteløst at bruge ressourcer på mennesker med selvskabte problemer, dominerer (D4, D7). For det andet italesættes der ulyst til at omgås misbrugeren (D6, D7). Sygeplejerskens utryghed og hendes manglende motivation kan fx føre til, at hun udstråler ulyst til samvær med og pleje af misbrugeren (D6). På samme måde kan misbrugerens uvillighed til at efterleve sygeplejerskens sundhedsfremmende tiltag (D1, D4, D9) få hende til at trække sig fra relationen. Konsekvensen heraf er, at misbrugerens interaktionsmuligheder indskrænkes. Endelig kan en stigmatiserende diskurs få konsekvenser for misbrugerens selvopfattelse, såfremt han i interaktionen med sygeplejersken får tilbagespejlet et negativt selvbillede. Sygeplejerskens opfattelse af, at misbrugeren er svag, defensiv, utilpasset og inkompetent (D1, D2), vil misbrugeren efterhånden acceptere og internalisere i sin egen selvopfattelse med skyldfølelse og selvhad til følge (2, 5, 29). Endvidere kan stigmatiseringen bevirke, at misbrugeren indtræder i afvigergruppen og ændrer sine normer og dermed bliver mere afvigende i sin adfærd og livsførelse (29, 30). Det kan bekræfte sygeplejersken i hendes stereotype forestillinger og dermed bevirke yderligere stigmatisering. Den fundne diskursive praksis kan give anledning til stigmatisering af misbrugere i sygeplejesammenhæng, dels fordi misbrugeren udviser adfærd, der bryder med sygeplejerskens forventninger og normer, dels fordi det at være misbruger i sig selv klassificeres som dybt miskrediterende. I diskurserne ses det også, hvordan stigmatiseringen fører til generalisering, dels fordi der anvendes specifikke stigmabetegnelser, dels fordi der knyttes bestemte egenskaber sammen med det at være misbruger. Konsekvensen er, at misbrugeren defineres til at være afviger i sin helhed, og at alle hans handlinger kan opfattes som et symptom på hans misbrug. Samtidig fører den stigmatiserende diskurs til diskrimination og krænkelse af forskellig art, og i sidste ende kan stigmatiseringens selvforstærkende proces bevirke, at misbrugeren fastlåses i sin rolle som afviger. I næste afsnit diskuteres den fremstillede stigmatiserende diskursive praksis i forhold til de værdier og idealer, vi anser som bærende for god sygepleje, med Kari Martinsens omsorgsteori som diskussionsramme. Sansende åbenhed for den unikke livshistorie Tydning og forståelse af den individuelle livs- og lidelseshistorie samt accept og anerkendelse af den andens uerstattelighed er forudsætninger for god sygepleje. En sådan livstydning og god sygepleje fordrer anvendelse af det faglige skøn, der er begrundet i både en sansende forståelse og en begrebslig forståelse. Via den sansende tilgang ser man det unikke og individuelle og får forståelse for den konkrete patients situation, mens den begrebslige retter opmærksomheden mod det generelle og det, der kan begrebsliggøres. Dog pointerer Kari Martinsen, at den sansende forståelse altid må være overordnet den begrebslige, fordi det er via den sansende forståelse, at sygeplejersken fornemmer, hvad der er bedst for den konkrete patient. Det individuelle og unikke i situationen må altså være overordnet det generelle. Det harmonerer dårligt med den stigmatiserende diskurs, der netop er udtryk for et stereotypt og generaliseret syn på misbrugeren, som ikke søges udfordret. Dette generelle billede dominerer, og den unikke livs- og lidelsessituation tilsidesættes. Som følge heraf baseres plejen på et forsimplet grundlag, der fører til krænkelse af misbrugerens integritet. Den begrebslige generaliserede viden skal dog ikke udelades, idet den også har en vigtig funktion. Fagkundskaben kan anvendes til at strukturere de indtryk, der sanses, og kan danne grundlag for hand-

10 ling (7, 31). Men den generelle begrebslige forståelse og diskursens stereotype generalisering kan ikke ligestilles, selvom begge bygger på erfaringer fra lignende tilfælde. Den begrebslige fagkundskab har i særdeleshed en funktion, men det har den stigmatiserende generalisering ikke, idet den bygger på stereotype fordomme frem for på faktaviden. Moralsk magtanvendelse Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd (31, s. 61). Citatet understreger, at relationen mellem misbruger og sygeplejerske er præget af magt og afhængighed, fordi misbrugeren i mødet udleverer sig selv og viser sårbarhed. Sygeplejersken er forpligtet til at anvende magten over den anden på en moralsk forsvarlig måde til den andens bedste. Det indebærer, at sygeplejersken ud fra en dyb respekt tager stilling til, hvad der er det bedste for den anden og handler derudfra. Magten kommer til at tjene den anden, når den bidrager til at fremme, frigøre og styrke livsmodet hos ham (6, 7, 31). Denne fordring harmonerer igen dårligt med den stigmatiserende diskurs, hvor magten anvendes til at diskriminere og krænke. At misbrugerens selvopfattelse forringes, at han påføres følelser af skam og skyld, og at hans behandlingsmuligheder indskrænkes, er ikke til hans bedste og fremmer ikke livsmodet. Dominerer den stigmatiserende diskurs, kan den derfor på ideologisk vis bidrage til at opretholde en ulige, uproduktiv magtbalance i relationen, som fastholder misbrugeren i en underlegen position (6, 15). Ifølge den moralske fordring bør sygeplejersken indtage en svag paternalistisk holdning, fordi fordringen forpligter hende til at tage stilling til, hvad der er til misbrugerens bedste, og handle derudfra. Men hvad er så egentlig misbrugerens bedste, og hvem skal definere det? Er det ikke, at han stopper eller i det mindste begrænser sit misbrug, selvom han ikke ytrer ønske om det? Hertil kan det tilføjes, at misbrugerens bedste ikke nødvendigvis er det samme som hans ønsker. Dog er det heller ikke et på forhånd fastlagt mål, der er defineret uden forståelse for hans unikke livs- og lidelseshistorie. Den svage paternalisme indebærer, at sygeplejersken anerkender og forstår, at misbrugerens livsoplevelser er vigtige, for at hun kan handle til hans bedste, og at målet er, at hans håb og livsmod styrkes. Tillidsforholdet Tillidsforholdet er fundamentet for god sygepleje, og som med magten er sygeplejersken forpligtet til at forvalte tilliden moralsk forsvarligt. Medfølelse, barmhjertighed og tillid bør være vores naturlige reaktioner på den andens appel om hjælp, ikke mistillid og skepsis, som det er tilfældet i den stigmatiserende diskurs, hvor det på forhånd forventes, at misbrugeren vil svigte og ikke tage ansvar. Når sygeplejersken er afvisende og møder misbrugeren med mistillid, krænkes han, og der sker et brud på det fundamentalt vigtige tillidsforhold. Hvad så hvis mistilliden allerede er til stede pga. parternes tidligere erfaringer med hinanden? Fich & Brünes konkluderer, at mange misbrugere har mistet tilliden til systemet pga. tidligere negative oplevelser (3). Her må sygeplejersken forsøge at genoprette tilliden ved at vise, at hun vil misbrugeren det bedste, eller ved at støtte sig til normative regler, der kan hjælpe hende til alligevel at udføre omsorgens handlinger (6). At skabe forandring? I henhold til WHO s sundhedspolitiske mål bør sygeplejersken bidrage til at nedbringe antallet af misbrugstilfælde (32). 29 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 4 november 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

11 30 Det kan derfor diskuteres, om man kan efterleve dette mål og afhjælpe misbrugerens afhængighedsproblem ved at anvende en tillidsfuld og accepterende tilgang. Gør man det ikke blot lettere for misbrugeren at forsætte sit misbrug uden omtanke? En stigmatiserende tilgang fører imidlertid til, at den selvforstærkende praksis opretholdes. Dermed forstærkes misbrugerens afvigelse igen og igen med den konsekvens, at han begynder at tvivle på sin egen værdi, og på at han formår at skabe sig et godt liv. Det kan næppe motivere til, at misbrugeren tager hånd om sit afhængighedsproblem. At sundhedspersonalets negative holdninger og stigmatisering udgør en stor barriere for ændring, påpeges også i flere undersøgelser (9, 12). Men hvordan kan stigmatiseringens onde cirkel så brydes? Svaret er kompliceret og alligevel enkelt, nemlig ved at man ikke stigmatiserer, men møder misbrugeren med accept, tillid og respekt. Det kan bekræfte misbrugerens værdighed og bidrage til en positiv selvopfattelse. Endvidere kan det hos misbrugeren skabe tro på, at han formår at tage vare på sit liv, og at hans liv er værd at tage vare på, hvilket i højere grad vil motivere til livsstilsændring. I mødet med misbrugeren bør sygeplejersken anvende magten på en produktiv måde, så hun er med til at opmuntre og bekræfte, fremme håb og livsmod. En sådan tilgang afspejles i diskurs 8, og denne diskurs bør derfor få mere magt i feltet, hvis sygeplejersker skal motivere til forandring. Perspektiver På trods af værdier og idealer forekommer der stigmatisering af misbrugere i sygeplejen. I artiklen er der præsenteret ni herskende diskurser, hvori det er generelt, at misbrugeren opfattes som svag, ressourcefattig og utilpasset og at arbejdet med misbrugeren er besværligt, krævende, frustrerende og ofte meningsløst. Imidlertid fandtes der konkurrerende diskurser vedrørende misbrugets ætiologi og sygeplejetilgangen til misbrugeren, hvilket peger på, at der i sygeplejen eksisterer forskellige og modsatrettede opfattelser af, hvilken pleje misbrugere skal tilbydes. Med udgangspunkt i Goffmans stigmabegreb er det belyst, hvordan flere af de fundne diskurser kan give anledning til stigmatisering, fordi diskurserne dels italesætter misbrugerens faktiske identitet som afvigende fra sygeplejerskens normative forventninger og krav, dels artikulerer en generaliseret og stereotyp opfattelse af misbrugeren. Stigmatiseringen kan føre til, at misbrugerens selvopfattelse ændres i negativ retning, og at hans muligheder for behandling og interaktion med andre indskrænkes. Endvidere kan stigmatiseringen betyde, at misbrugerens identitet og værdighed krænkes, og at han fastlåses i sin rolle som afviger. Holdt op mod Kari Martinsens omsorgsteori ses det, at en stigmatiserende diskurs er udtryk for, at sygeplejersken ikke forvalter magten, tilliden og ansvaret på moralsk forsvarlig måde til misbrugerens bedste, hvilket kan føre til, at tillidsforholdet brydes. Imidlertid er der også fundet en diskurs (D8), som harmonerer med sygeplejens idealer og som følge heraf bør få mere magt. Denne tilgang kan for misbrugeren føre til anerkendelse af hans person, større motivation og vej ud af stigmatiseringens selvforstærkende cirkel. At sygeplejens diskursive praksis indeholder risiko for stigmatisering af misbrugere, er bekymrende i forhold til den fremtidige pleje, når misbrugere udgør så stor en patientgruppe (13). Såfremt den stigmatiserende diskurs hersker, kan det føre til kvalitetsforringelse af plejen, belaste relationen og være en barriere for, at misbrugeren motiveres til livsstilsændring. Konsekvensen heraf bør være, at der fokuseres på indsatsområder, som kan

12 forbedre plejens kvalitet: Først og fremmest tiltag, der fremmer, at sygeplejersker i praksis reflekterer over plejen til misbrugere, herunder diskuterer og udfordrer deres holdninger til og fordomme mod denne gruppe. Stigmatisering bygger på forudindtagede meninger og ikke på viden, og en af de bedste måder at forebygge stigmatisering er dermed viden om og uddannelse i misbrugsproblematikker, fx for sygeplejersker, der ofte er i kontakt med misbrugere. Da der i Danmark ikke foreligger megen sygeplejefaglig forskning om misbrugere, bør der også i forskningen fokuseres herpå. Især bør det afdækkes, i hvilket omfang og hvordan holdninger har indflydelse på pleje og behandling. At der foreligger udenlandsk forskning, som peger på problemets tilstedeværelse, er ikke tilstrækkeligt, idet denne forskning ikke nødvendigvis kan overføres til danske forhold pga. forskelle i lovgivning, organisering af sundhedssektoren og kultur. Desuden vil det være aktuelt at undersøge, hvilke tilgange der bedst motiverer og støtter misbrugere til øget kontrol over deres liv. Det kunne fx være relevant at undersøge empowerment-tilgangens værdi, da fokus her netop er at arbejde mod undertrykkelse og stigmatisering gennem styrkelse og anerkendelse af patientens eksisterende ressourcer. Sygeplejerske Helle Østermark Sørensen Jens Baggesensvej 9, 1. th Århus V NOTER 1. Artiklen er skrevet med udgangspunkt i bachelorprojektet Stigmatisering af misbrugere i et diskursanalytisk og sygeplejefagligt perspektiv, udarbejdet efteråret 2003 ved Sygeplejeskolen i Århus. 2. Analysematerialet består af ti artikler (16-25) fra nordiske ikke-videnskabelige sygeplejetidsskrifter. Det nordiske fokus er valgt, dels fordi vi ofte sammenligner os med landene i Norden, dels fordi de fundne danske artikler udgjorde et for snævert materiale. Årsagen til valget af ikke-videnskabelige artikler er, at her kan den almindelige sygeplejerske komme til orde og nogenlunde frit udtrykke sine holdninger og opfattelser og derfor er det her, at der er størst sandsynlighed for at finde de diskurser, der eksisterer i praksis. Endnu et udvælgelseskriterium var, at artiklerne skulle være skrevet inden for nyere tid, da de skulle afspejle den nuværende diskurs. 3. En oversigt over samtlige udsagn, der danner baggrund for og dokumenterer de fundne diskurser, kan fås ved henvendelse til forfatteren. LITTERATUR 01. Larsen TB. Samfundskroppen skal renses. Kristligt Dagblad 22. maj forside/artikel:aid= Holstein BE, Iversen L, Kristensen TS. Stempling og udstødning. I: Holstein BE, Iversen L, Kristensen TS, Medicinsk sociologi. 4. udg. København: FADL s Forlag; 2000: Fich C, Brünés N. Sygepleje blandt stofmisbrugere. København: Københavns Kommune; Järvinen M. Det dårlige selskab. Holte: Forlaget SOCPOL; Goffman E. Stigma: Om afvigerens sociale identitet. København: Gyldendals Samfundsbibliotek; Martinsen K. Omsorg i sykepleien en moralsk utfordring. I: Persson B, Ravn I, Truelsen R, eds. Fokus på sygeplejen. København: Munksgaards Forlag; 1990: Kirkevold M. Kari Martinsens omsorgsteori. I: Kirkevold M, ed. Sygeplejeteorier. 2. udg. København: Munksgaards Forlag; 2000: KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 4 november 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

13 Det Sygeplejeetiske Råd. Sygeplejeetiske retningslinier Ritson EB. Alcohol, drugs and stigma. Intern J Clin Prac 1999; 53 (7): Moodley-Kunnie T. Attitudes and perceptions of health professionals toward substance use disorders and substance-dependent individuals. Intern J Addic 1988; 23 (5): Carroll J. The negative attitudes of some general nurses towards drug misusers. Nurs Standard 1995; 9 (34): McLaughlin D, Long A. An extended literature review of health professionals perceptions of illicit drugs and their clients who use them. J Psychiatric and Mental Health Nursing 1996; 3 (5): Sundhedsstyrelsen. Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak. København; Sundhedsstyrelsen; Ege P. Stofmisbrug baggrund, konsekvenser, behandling. København: Hans Reitzels Forlag; Jørgensen MW, Phillips L. Diskursanalyse som teori og metode. 1. udg. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag; Klingsheim R. Narkomanes dårlige helse en sykepleiefaglig utfordring. Tidsskriftet Sykepleien 2003; 91 (2): Aase KA. Lav terskel for de svakeste. Tidsskriftet Sykepleien 2000; 88 (6): Pedersen M, Olsen KR. Pleje af alkoholikere i hospitalsregi. Klin Sygepl 1988; 2 (5): Pedersen M, Olsen KR. Alkoholismens symptomer fortæller mere end som så. Klin Sygepl 1991; 5 (5): Berg J, Havemann L. Formanden og gadesygeplejersken. Sygeplejersken 1999; 99 (8): Fonn M. Hjelp til noe bedre. Tidsskriftet Sykepleien 1997; 85 (13): Aase KA. Rusproblemer? Nej det snakker vi ikke om. Sykepleien 1994; 82 (14): Gunst-Møller M. Sådan virker alkohol. Sygeplejersken 2002; 102 (48): Henriksen K. Hvilke spor setter rusmisbruk i den somatisk helsetjenesten? Sykepleien 1994; 82 (1): Gunst-Møller M. Alkoholisme behandles i en terapeutisk alliance. Sygeplejersken 2002; 102 (47): Svabø A, Bergland Å, Hæreid J. Sociale roller. I: Svabø A, Bergland Å, Hærlid J, ed. Sosiologi og sosialantropologi for helsearbeidere. 2. udg. Oslo: Gyldendal Akademisk; 2000: Kristiansen S. Erving Goffman: Om sociologisk mikroskopi og social orden mellem tillid og kynisme. I: Jacobsen MH, Carleheden M, Kristiansen S, eds. Tradition og fornyelse. En problemorienteret teorihistorie for sociologien. Ålborg: Aalborg Universitetsforlag; 2001: Mortensen N. Interaktionisme, fænomenologi og social samhandling. I: Andersen H, ed. Sociologi: en grundbog til et fag. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag; 2001: Bjørner JB. Symbolsk interaktionisme og beskrivelse af stemplingsprocessen. I: Bjørner JB, ed. AIDS tab, trussel og udfordring. København: FADL s Forlag; 1988: Dehlholm B, Færgeman O. Stemplingsprocessen en teori om stigmatisering. Månedsskr Praktisk Lægegerning 1989; 67 (5): Martinsen K. Fra Marx til Løgstrup. Om etik og sanselighed i sygeplejen. 1. udg. København: Munksgaards Forlag; Dansk Sygeplejeråd. Sundhed i det 21. århundrede. Introduktion til rammen for Sundhed for alle-politikken i WHO s europæiske region. København: Dansk Sygeplejeråd; Socialministeriet. Det fælles ansvar regeringens handlingsprogram for de svageste grupper.

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869 SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Formålet med referencerammen 4 Teoretisk referenceramme 6 Virginia Henderson 7 Kari Martinsen 10 Aaron Antonovsky 16 3 Forord

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER FORSTÅELSE, FORANDRING OG MOTIVATIONSSAMTALER, NÅR DER ER ET (FORMODET) ALKOHOLPROBLEM Program for 4. december 2012.Gentofte Jobcenter 10.10 12.00 - Runde med deltagernes forventninger og erfaringer 12.15

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen 1 Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen Ændring af livsstilsproblemer såsom rygning, fedme, alkoholafhængighed, hashmisbrug, benzodiazepinmisbrug

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Under havet mødes alle øer.

Under havet mødes alle øer. Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere