Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Transkript

1 Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: juli Forside planenergi@planenergi.dk Lemvig Varmeværk CVR:

2 Rekvirent Lemvig Varmeværk Industrivej 10 DK 7620 Lemvig Kontaktperson Svend Erik Bjerg T: E: Projektforslag udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Roger Andersen T: M: E: Kvalitetssikret af Niels From T: M: E: Projektref.: 833 Side 2 af 37

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets baggrund Projektforslagets formål Afgrænsning af projektet Tilknyttede projekter Indstilling Organisatoriske forhold Projektets gennemførelse 8 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Lokalplan og kommuneplan Placering ved Rom Erhvervsområde Placering ved Merkurvej Anbefaling Styringsmidler Anden lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg 12 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Forsyningsmæssige forhold Anlægsomfang Biogas Fliskedelanlæg Oversigt over varmeproduktionsanlæg 15 4 Konsekvensberegninger Varmeproduktionsfordeling Selskabsøkonomi Forbrugerøkonomiske forhold Samfundsøkonomi Energi og miljø 19 5 Konklusion 20 Bilag A: Udskrifter fra energypro 21 Bilag B: Selskabsøkonomiske konsekvenser 35 Bilag C: Forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger 36 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser 37 Side 3 af 37

4 1 Indledning Dette projektforslag er ifølge Varmeforsyningsloven et projektforslag for etablering af et nyt varmeværk syd for Lemvig by som trinvis afløsning for varmeproduktionen på Industrivej; en biogastransmissionsledning mellem det nye værk og Lemvig Biogasanlæg; samt en varmetransmissionsledning mellem det nye værk og Lemvig Varmeværks nuværende varmeværk på Industrivej, som fortsat er distributionscentral. 1.1 Projektets baggrund Lemvig Varmeværk ønsker at sikre stabil, billig og miljøvenlig fjernvarme til deres forbrugere. Lemvig Varmeværks nuværende varmeproduktionsenheder er ved at være udtjente, og der skal derfor investeres i nye varmeproduktionsenheder. Den nuværende placering på Industrivej er ifølge miljøgodkendelsen underlagt en række driftsmæssige begrænsninger, og der er derfor de facto ikke mulighed for at udvide produktionskapaciteten på denne adresse. Desuden er arealet på Industrivej fuldt udnyttet i dag, og dette sætter ligeledes nogle begrænsninger for hvilke nye produktionsenheder der er plads til. Lemvig Varmeværk ønsker at flytte varmeproduktionen ud af byen, efterhånden som de nuværende produktionsenheder er udtjente. Udflytningen planlægges at foregå gradvist over en årrække. Nærværende projektforslag er 1. etape i denne udflytning. Nærværende projektforslag er baseret på, at det nye varmeværk placeres på matriklerne 2h og 2u, Rom by, Rom, ved Rom erhvervsområde, der er den placering, Lemvig Kommune har anbefalet. Lemvig Varmeværk vil selv foretrække en placering tættere på Lemvig by, da det vil mindske investering i transmissionsledninger, ligesom fremtidig årlig udgift til dækning af de nye transmissionsledningers varmetab vil blive mindre. I henhold til afsnit 2.2 kan en anden placering ved Merkurvej, som er tættere på Lemvig by, evt. komme i spil. Såfremt en ny placering tættere på Lemvig by kan anvises uden for mange fordyrende forbehold, vil det forbedre samfundsøkonomien, selskabsøkonomien og forbrugerøkonomien ud over det, som de gennemførte beregninger viser. Lemvig Varmeværk har derfor anmodet Lemvig Kommune om at revurdere, om der findes andre mere egnede placeringer. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinier (Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 om varmeforsyning, samt senere ændringer). Side 4 af 37

5 1.2 Projektforslagets formål Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser, og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget orientere de forsyningsselskaber, kommunen samt grundejere, der måtte blive berørt af projektet, og som skal have projektet i høring. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, samt senere ændringer). 1.3 Afgrænsning af projektet Projektet omfatter etablering af følgende hovedelementer: en biogasmotor på 3 MW el ; et fliskedelanlæg på MW (varmeeffekt); en varmeakkumuleringstank på m 3 ; en biogastransmissionsledning fra Lemvig Biogasanlæg til det nye værk; samt en varmetransmissionsledning mellem det nye værk og værket på Industrivej samt tilhørende bygninger, skorstene og øvrige tekniske installationer. Projektet medfører at driften på den eksisterende biogasmotor på Industrivej ændres fra grundlast til backup for den nye biogasmotor. Side 5 af 37

6 Figur 1: Flyfoto af planlagt placering af det nye varmeværk i Rom. Side 6 af 37

7 Figur 2: Skitse af muligt tracé for transmissionsledningerne. Tracéet langs Gammel Landevej er ca. 250 m, og tracéet langs Ringkøbingvej og Industrivej er ca. 3,8 km. Bemærk at tracéet endnu ikke er endeligt fastlagt. 1.4 Tilknyttede projekter Lemvig Varmeværk ønsker over en årrække at gennemføre en etapeopdelt udflytning af værkets varmeproduktion fra Industrivej 10 i Lemvig til en egnet position syd for Lemvig by. Nærværende projektforslag omfatter 1. etape af en sådan udflytning. I løbet af en periode på ca. 10 år vil der skulle etableres yderligere produktionskapacitet på den nye position, således at dette kan erstatte de eksisterende produktionsanlæg på Industrivej efterhånden som disse udtjenes og nedlægges. Lemvig Varmeværk ønsker ikke på nuværende tidspunkt at lægge sig fast på størrelser og brændselsvalg på kommende produktionsanlæg, og disse er derfor ikke medtaget i nærværende projektforslag for 1. etape. Desuden er det forventeligt at forsyningsområdet udvides yderligere over de kommende år til industriområde og bebyggelse, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til det nye værks placering, men der foreligger p.t. ikke konkrete planer for dette. Side 7 af 37

8 1.5 Indstilling Lemvig Varmeværk indstiller til Lemvig Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinier. Der skal i den forbindelse særligt peges på projektets miljømæssige forbedringer ved at flytte varmeproduktionsanlægget væk fra boligområder og anden tæt bebyggelse. Desuden må det anses for positivt, såfremt forsyningsområdet kan udvides til nuværende og fremtidige industrivirksomheder og boligområder. Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune anmodes derfor om at godkende projektforslaget. 1.6 Organisatoriske forhold Lemvig Varmeværk finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder de i dette projektforslag beskrevne tekniske anlæg. Den ansvarlige for projektet er: Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Industrivej 10 DK 7620 Lemvig CVR-nr Kontaktperson: Driftsleder Svend Erik Bjerg Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Kontaktperson: Niels From 1.7 Projektets gennemførelse Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse i efteråret 2014 kan etableringen påbegyndes ultimo 2014 / primo 2015 med efterfølgende idriftsættelse ultimo 2015 / primo Side 8 af 37

9 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 om varmeforsyning samt senere ændringer. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg samt senere ændringer). Af 3 stk. 1 i Projektbekendtgørelsen fremgår det, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Dette gør sig gældende for nærværende projekt. Kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. 6 i Projektbekendtgørelsen. Projektet ændrer ikke på brændselsvalget, idet Lemvig Varmeværks varmeproduktion i forvejen er baseret på biogas og flis som primære brændsler. Biogasmotoren er et kraftvarmeanlæg som kan godkendes efter 16, og fliskedelanlægget er et varmeproduktionsanlæg som kan godkendes efter 18. Samlet set betyder 6, 16 og 18 at det er tilladt at godkende det nye varmeværk i Rom såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt end referencesituationen. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at de i afsnit 1.3 nævnte anlæg etableres, samt at driften på den eksisterende biogasmotor på Industrivej ændres fra grundlast til backup for den nye biogasmotor. 2.2 Lokalplan og kommuneplan Til placering af et nyt varmeværk har Lemvig Kommune vurderet følgende placeringer: Ved Rom Erhvervsområde: En placering på matriklerne 2h og 2u, Rom By, Rom. Placering her er helt omfattet af kommuneplanramme 1E 5.3 og lokalplan nr. 72. Ved Merkurvej: En placering på matriklerne 1f, 1am og 1ap, Bjerregård, Rom. Placering her er delvist omfattet af kommuneplanramme 1E 2.7 og 1E 2.8 samt perspektivareal til erhverv 1E 2.9. Herudover gælder lokalplan nr. 47a for en del af arealet. Den resterende del af arealet ligger i landzone. Side 9 af 37

10 Figur 3: Oversigtskort over mulige nye placeringer for nyt varmeværk Placering ved Rom Erhvervsområde Placering af et nyt varmeværk ved Rom Erhvervsområde er indenfor delområde II af lokalplan nr. 72. I henhold til lokalplanens 3.4 fastlægges anvendelsen indenfor delområde II til erhvervsformål og skal forbeholdes virksomheder med særlige beliggenhedskrav i henhold til den overordnede planlægning. Området er ydermere omfattet af kommuneplanramme 1E 5.3. for erhverv. Heraf fremgår det også, at området fortrinsvis skal benyttes til virksomheder med særlig store afstandskrav. Der vil således kunne opføres et varmeværk indenfor det gældende plangrundlag. Der er meget der taler for, at en placering af varmeværket i Rom Erhvervsområde ikke må antages for at kunne påvirke miljøet væsentligt, når der vælges en placering i et allerede lokalplanlagt område, som er udlagt til lignende formål. Herudover er placeringen central i forhold til trafikal adgang fra Ringkøbingvej, og langt fra større byområder, som kan blive miljømæssigt generet af aktiviteterne på varmeværket. I området omfattet af kommuneplanramme 1E 5.3 er der dog en begrænsning på højden i henhold til den horisontalle flade, som trafikstyrelsen har fastlagt for Lemvig Flyveplads. Af trafikstyrelsen har Lemvig Kommune fået oplyst, at den horisontale flade ligger i kote 75, hvilket betyder, at der vil være en højdebegrænsning på 40 m over matriklerne. En skorsten højere end 40 m skal forhandles med Trafikstyrelsen, Lemvig Flyveplads og Region Midtjylland med henblik på en dispensation til gennembrydning af den horisontale flade i kote 75. Side 10 af 37

11 2.2.2 Placering ved Merkurvej Placering ved Merkurvej vil være delvist inden for lokalplan nr. 47a s delområder I og II. Området er endvidere delvist omfattet af kommuneplanrammerne 1E 2.7 og 1E 2.8, som er rammer til erhverv. Herudover er den vestligste del af placeringen omfattet af perspektivarealet til erhverv 1E 2.9. Kommunens perspektivarealer skal inddrages når eksisterende erhvervsområder er udnyttet fuldt ud. Placeringen af et varmeværk i dette erhvervs- og perspektivområde skal ses i forhold til kommunens satsning på erhverv og boliger ved Ringkøbingvej. Et areal ud mod sødalen er udlagt til boligformål og et areal langs Ringkøbingvej er udlagt til erhvervsformål. Et eventuelt nyt varmværk vil være meget synligt i landskabet og varmeværkets udformning får stor betydning. Den arkitektoniske fremtoning af et eventuelt stort byggeri her, er derfor væsentlig for udvikling af området som helhed. Igennem perspektivområdet ligger en arealreservation til en hovedlandevej - en omfartsvej syd om Lemvig. Arealreservationen er en 500 meter bred reservation til vejanlæg, hvori vejens tracé skal placeres. Der kan ikke planlægges eller rådes over arealet inden for denne reservation. Mellem arealreservationen og de eksisterende virksomheder er der umiddelbart plads til et nyt varmeværk. Den eksisterende lokalplan i området skal dog revideres og et nyt kommuneplantillæg skal vedtages før end et areal kan tages i brug til varmeværk Anbefaling Lemvig Kommune har anbefalet, at der vælges en placering for det nye varmeværk inden for eksisterende kommuneplanrammer, idet en placering uden for kommuneplanrammerne forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg og lokalplan for en sådan placering. Dette er en proces, som kan tage 1 2 år at gennemføre, idet planen skal politisk behandles, og der skal laves diverse høringer i forhold til planloven. I forhold til de hensyn, som skal tages i forhold til planloven og miljøbeskyttelsesloven, er placeringen ved Rom Erhvervsområde således den mest hensigtsmæssige placering Lemvig Kommune kan pege på. Derfor har denne placering været udgangspunktet for dette projektforslag. Denne placering er dog også den dyreste løsning, hvorfor der også peges på den alternative placering i erhvervsområdet ved Merkurvej, som vil være en samfundsøkonomisk billigere løsning. Lemvig Kommune vurderer dog, at placering af et nyt varmeværk er mulig ved Merkurvej og kan hermed anbefales som alternativ til placeringen i erhvervsområdet i Rom. Plangrundlaget skal tilpasses et nyt varmeværk, og det er vigtigt for placering af varmeværket, at det er arkitektonisk æstetisk. Der er konsekvenser for det nye bolig- og erhvervsområde på østsiden af Ringkøbingvej, da et nyt byggeri ligger umiddelbart i nærheden, men det vurderes at have mindre betydning og muligt have en positiv konsekvens for området, hvis et nyt varmeværk fremtoner arkitektonisk æstetisk. Placering i dette område er den billigste i forhold til afstand til hovedledning og er således en placering, som Lemvig Varmeværk har udtrykt interesse for. Side 11 af 37

12 2.3 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. Miljøbeskyttelsesloven Der rettes særskilt henvendelse til Lemvig Kommune vedrørende miljøgodkendelse for det nye varmeværk i Rom i henhold til Miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med anlægsfasen. Byggeloven m.v. Projektet kræver at der indhentes byggetilladelse til etablering af det nye varmeværk i Rom. Der indhentes byggetilladelse fra Lemvig Kommune i forbindelse med anlægsfasen. Planloven Anlægsprojektet er omfattet af punktet 3a Energiindustrien - Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand i bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen. Før etablering af det nye varmeværk skal Lemvig Varmeværk hermed indgive skriftlig anmeldelse i henhold til VVMbekendtgørelsen til kommunen. Etableringen af anlægget forudsætter således, at Lemvig Kommune enten har meddelt, at anlægget ikke antages at kunne påvirke miljøet væsentligt - dvs. ikke er VVM-pligtigt, eller har meddelt tilladelse (VVM-tilladelse) til at påbegynde anlægget efter en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-procedure). 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg Lemvig Varmeværk forventer at erhverve arealet til det nye varmeværk i Rom v.h.a. frivillige aftaler. Matrikel nr. 2h ejes af Knud, Ole og Jette Pedersen. Biogas- og varmetransmissionsledningerne forventes ført langs offentlige veje. Såfremt de nødvendige arealer ikke kan erhverves v.h.a. frivillige aftaler, kan det blive nødvendigt at ekspropriere arealerne i.f.m. projektet. Side 12 af 37

13 3 Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov Bruttovarmebehovet er opgjort til MWh/år an net i Lemvig. I projektet indregnes desuden et varmetab i transmissionsledningen på knap MWh/år. Det maksimale effektbehov er beregnet til 27,4 MW an net i Lemvig. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Lemvig Varmeværk producerer i dag al varme v.h.a. brændslerne biogas, flis, træpiller og bioolie, idet anvendelsen af biogas har 1. prioritet, og de øvrige brændsler prioriteres efter varmeproduktionspriserne. Biogasforbruget bestemmes af hvor meget biogas der er til rådighed, hvilket svarer til biogasproduktionen minus biogasforbruget på biogasanlægget og på Klinkby Kraftvarmeværk. 3.3 Anlægsomfang Projektet omfatter etablering af de i afsnit 1.3 nævnte dele. Anlægsomkostningerne er budgetteret til 91 mio. kr. 3.4 Biogas Lemvig Biogasanlæg har gennem årene øget biogasproduktionen, jf. figur 4, og det forventes at biogasproduktionen også vil øges i årene fremover. 7 6 Biogasproduktion [mio. Nm3 metan/år] År Figur 4: Årlig biogasproduktion fra Lemvig Biogasanlæg. Kilde: Lemvig Biogasanlæg. Side 13 af 37

14 Biogasproduktionen har nået et niveau, hvor al biogassen ikke kan udnyttes optimalt til kraftvarme-produktion på de eksisterende biogasmotorer. Dette medfører at en del af biogassen anvendes mindre optimalt til el-produktion på biogasanlæggets motorer (hvor varmen afblæses), til varmeproduktion på Lemvig Varmeværks biogaskedel, samt afbrændes i biogasanlæggets fakler. Det vil derfor være fordelagtigt at erstattes Lemvig Varmeværks nuværende biogasmotor med en større, hvilket dog ikke umiddelbart er muligt på Industrivej. Lemvig Varmeværks nuværende biogasmotor fra 1992 har kørt i mere end timer og skal erstattes af en ny så hurtigt som muligt. Hvis Lemvig Varmeværk skal forblive på Industrivej kunne den nuværende biogasmotor erstattes af en ny biogasmotor med samme indfyrede effekt idet der ikke er fysisk plads til en væsentlig større installation på den nuværende placering. I projektforslaget er der (i reference-situationen) regnet med en Jenbacher JMS 616 GC-B.L E22 med en eleffekt på 2,2 MW. Hvis værket derimod påbegynder en udflytning fra Industrivej vil der dels kunne etableres en større biogasmotor, og dels vil der kunne etableres en varmepumpe til ekstra køling af røggassen, således at varmevirkningsgraden øges. I projektforslaget er der regnet med en Jenbacher JMS 620 GS-B.L F28 suppleret med en absorptionsvarmepumpe. Den nævnte biogasmotor har en el-effekt på 3,0 MW. 3.5 Fliskedelanlæg Lemvig Varmeværks nuværende fliskedler, som har en indfyret effekt på 2 6,5 MW, forventes at være udtjente i I projektet regnes der med at der i stedet for nye kedler på Industrivej etableres to nye fliskedler i Rom, den første med en indfyret effekt på 8 MW i 2015, og den anden med en indfyret effekt på 5 MW i Den første kedel designes som en hedtvandskedel og suppleres med en hedtvandsdrevet absorptionsvarmepumpe, således røggassen fra begge kedler kan køles ned under returtemperaturen. Hermed opnår disse kedler en øget varmevirkningsgrad. I reference-situationen regnes der med at de to fliskedler på Industrivej erstattes af nye, tilsvarende kedler i Når kedlerne her ikke udbygges med en hedtvandsdrevet absorptionsvarmepumpe som i projektet er dette igen begrundet med pladsmangel i den eksisterende bygning. Side 14 af 37

15 3.6 Oversigt over varmeproduktionsanlæg Enhed Brændsel Indfyret effekt El-effekt Varmeeffekt Virkningsgrader MGK Max. Max. MW MW MW η el η varme Vilkår nr. timer/år MWh/år Motor 1 Biogas 5,0 2,1 2,5 41,5% 50% Kedel 1 Biogas 1,2 1,1 90% Kedel 2 Biogas 4,2 3,8 90% Kedel 3 Træpiller 4,9 4,4 90% Kedel 4 Træpiller 4,9 4,4 90% Kedel 5 Bioolie 12,2 11,0 90% Kedel 6 Bioolie 7,8 7,0 90% Kedel 7 Træflis 6,5 6,8 105% Kedel 8 Træflis 6,5 6,8 105% JMS 616 Biogas 5,3 2,2 2,3 41,4% 44% JMS 620 Biogas 7,2 3,0 4,1 42,5% 58% Kedel 9 Træflis 8,0 9,6 120% Kedel 10 Træflis 5,0 6,0 120% Figur 5: Oversigt over Lemvig Varmeværks eksisterende og planlagte produktionsenheder. Bemærk at valget står mellem en motor på 2,2 MW el (JMS 616) eller en på 3,0 MW el (JMS 620) i projektet afhængigt af biogasmængden. Fabrikat er ikke valgt endnu. Figur 5 viser en oversigt over Lemvig Varmeværks eksisterende og planlagte varmeproduktionsenheder. Det fremgår bl.a. at kedlerne 1 6 er underlagt nogle driftsmæssige begrænsninger og således sammenlagt maksimalt må producere MWh/år eller mindre end 18% af det årlige varmebehov. Disse begrænsninger stammer fra Revurderet miljøgodkendelse af 4. april Dette betyder samtidig at mindst 82% af det årlige varmebehov skal produceres på biogasmotoren og fliskedlerne. Biogasmotoren bør udskiftes så hurtigt som muligt, og fliskedlerne bør erstattes af nye senest i I reference-situationen forbliver Lemvig Varmeværk på Industrivej. I denne situation kan Motor 1 erstattes af JMS 616, og kedlerne 7 og 8 erstattes af nye med tilsvarende specifikationer. I projektet påbegyndes en udflytning af varmeværket til en position syd for Lemvig by. I denne situation kan Motor 1 erstattes af JMS 620, og de nye kedler 9 og 10 etableres i hhv og Side 15 af 37

16 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, forbrugerøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: Referencen: Fortsat drift med det eksisterende varmeværk på Industrivej, supplereret med en ny akkumuleringstank samt reinvesteringer i biogasmotor i 2015 og i fliskedler i Projektet: Fortsat drift med det eksisterende varmeværk på Industrivej, suppleret med et nyt varmeværk i Rom, incl. en varmetransmissionsledning mellem disse, samt at driften på den eksisterende biogasmotor på Industrivej ændres fra grundlast til backup for den nye biogasmotor. Hertil biogastransmissionsledning mellem det nye varmeværk og Lemvig Biogasanlæg. Hovedelementerne på det nye varmeværk i Rom er en biogasmotor (JMS 620), to fliskedler (9 og 10) og en akkumuleringstank. Resultatet udgøres af forskellen mellem de to ovennævnte beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne projektet og referencen. Figur 6 viser hvordan varmeproduktionen fordeles mellem de enkelte varmeproduktionsenheder henholdsvis i referencen og i projektet. Det fremgår: at biogasmotorerne producerer 22% af varmen i referencen og 30% i projektet. at fliskedlerne producerer 71% af varmen i referencen og 67% i projektet. at træpillekedlerne producerer 7% af varmen i referencen og 3% i projektet. Side 16 af 37

17 4.1 Varmeproduktionsfordeling Varmeproduktion / [MWh/år] Bioolie Træpiller Flis Biogas Reference Projekt Figur 6: Varmeproduktion fordelt på brændsler i referencen og i projektet. 4.2 Selskabsøkonomi Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved etablering af det nye varmeværk i Rom, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. Hvis projektet gennemføres, skal der investeres ca. 91 mio. kr i det nye varmeværk i Rom og i transmissionsledningen. Hvis projektet ikke gennemføres skal der jf. marginalbetragtningen i referencen foretages investeringer for ca. 65 mio. kr. Driftsbesparelsen er beregnet til ca. 3,7 mio. kr/år, hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid på ca. 7 år. 1. års nettobesparelse er beregnet til ca. 1,5 mio. kr (incl. kapitalomkostninger). Det fremgår således at selskabsøkonomien er positiv, og nettobesparelsens størrelse gør projektet robust overfor f.eks. højere kapitalomkostninger. Beregningerne er vedlagt i bilag B. Alle beløb er ekskl. moms. Side 17 af 37

18 4.3 Forbrugerøkonomiske forhold Forbrugerøkonomien er ikke specifikt belyst for dette projekt. Det kan dog konkluderes af resultaterne præsenteret under selskabsøkonomi, at der forventes en besparelse for forbrugerne i forhold til referencescenariet der i dag er tilsluttet fjernvarmen ved gennemførelse af projektet i stedet for den nuværende drift, fordi den selskabsøkonomiske besparelse tilfalder varmeforbrugerne i henhold til "hvile i sig selv"-princippet. 4.4 Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i projektet set fra samfundets side i forhold til det nuværende værk. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres med en kalkulationsrente på 4%, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis referencen og projektet. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens vejledning: Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, samt Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, oktober Desuden er konsekvensberegningerne udarbejdet i henhold til Energistyrelsens tillægsblade Nye global warming potential faktorer og Opdateret tillægsblad om kalkulations rente, levetid og reference fra juni Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 15 år, svarende til den tekniske levetid for biogasmotorer og fliskedler. Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis projektet og referencen ses, at der opnås et samfundsøkonomisk overskud på ca. 8,3 mio. kr over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse. Dette svarer til at projektet har en intern rente på 7,3%, hvilket er bedre end minimumskravet på 4,0% p.a. Beregningerne på samfundsøkonomien er vedlagt i bilag D. Forudsætningerne er vedlagt i bilag C og beregningsresultater for forudsætningerne i bilag A. En følsomhedsberegning med en kalkulationsrente på 2,5% giver et samfundsøkonomisk overskud på 13,6 mio. kr over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse. Side 18 af 37

19 4.5 Energi og miljø Her præsenteres de beregnede konsekvenser for brændselsforbrug og luftemission. Det bemærkes, at de energi- og miljømæssige konsekvenser er ikke et selvstændigt resultat, men en mellemregning til den samfundsøkonomiske beregning. De energi- og miljømæssige konsekvenser - ved henholdsvis referencen og projektet - er opstillet i Tabel 1 og Tabel 2. Energimæssige Projekt minus Enhed Reference Projekt konsekvenser reference Varme ab værk MWh/år Biogas, Motor MWh/år Træflis, Kedel MWh/år Træpiller (industri), Kedel MWh/år Bioolie MWh/år Brændsler i alt MWh/år El-produktion MWh/år Tabel 1: Brændselsforbrug og el-produktion pr. år for henholdsvis referencen og projektet. Det fremgår af Tabel 1, at det samlede brændselsforbrug falder med 10%. Dette skyldes højere virkningsgrader på de nye produktionsenheder i Rom. Emissioner 1 Enhed Reference Projekt Projekt minus reference CO 2 ton/år CH 4 (metan) kg/år N 2 O (lattergas) kg/år CO 2 -ækvivalenter ton/år SO 2 kg/år NO X kg/år PM 2,5 kg/år Note 1: Incl. CO 2 -udledning fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Tabel 2: Luftemissioner (gennemsnit over perioden fra 2012 til 2035). Det fremgår af Tabel 2 at emissionerne for CO 2 og lattergas reduceres, hvilket medfører at CO 2 - udledningen målt på CO 2 -ækvivalenter også reduceres. Den samfundsøkonomiske værdi af de ændrede emissioner er beregnet til 3,2 mio. kr i nutidsværdi over betragtningsperioden. Miljømæssigt er projektet således samfundsøkonomisk fordelagtigt. Side 19 af 37

20 5 Konklusion Beregningerne viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi. Beregningerne viser samtidig reducerede miljøpåvirkninger. Beregningerne i afsnit 4.4 viser, at der en samfundsøkonomisk gevinst ved projektet i forhold til referencen på 8,3 mio. kr i betragtningsperioden. Dermed anses kravene i Projektbekendtgørelsens 6 at være opfyldt. Kommunalbestyrelsen anmodes derfor på denne baggrund om at godkende projektforslaget. Side 20 af 37

21 Bilag A: Udskrifter fra energypro Side 21 af 37

22 Side 22 af 37

23 Side 23 af 37

24 Side 24 af 37

25 Side 25 af 37

26 Side 26 af 37

27 Side 27 af 37

28 Side 28 af 37

29 Side 29 af 37

30 Side 30 af 37

31 Side 31 af 37

32 Side 32 af 37

33 Side 33 af 37

34 Side 34 af 37

35 Bilag B: Selskabsøkonomiske konsekvenser Investeringer Scrapværdi efter 15 år Levetid Reference Projekt Reference Projekt År Mkr Mkr Mkr Mkr Akkumuleringstank, m3 30 5,0 5,0 2,5 2,5 Biogasmotor med bygning 15 15,0 20,0 0,0 0,0 Transmissionsledning, 3,8 km 60 10,0 0,0 7,5 Fliskedelanlæg, 8 MW 15 35,0 0,0 0,0 Fliskedelanlæg, 5 MW 15 15,0 0,0 0,0 Fliskedelanlæg, 2 x 6,5 MW 15 40,0 8,0 0,0 Diverse 15 5,0 5,0 0,0 0,0 I alt 65,0 90,0 10,5 10,0 Jordkøb - 1,0 0,0 1,0 I alt 65,0 91,0 10,5 11,0 Selskabsøkonomi Enhed Reference Projekt Projekt minus reference Investering kr Varmeproduktionsomkostninger 1 kr/år Simpel tilbagebetalingstid år 7,0 Kapitalomkostninger 2 kr/år Nettobesparelse kr/år ) Beregnet i energypro, jf. bilag A. 2) Beregnet som 1. års ydelse på et 15-årigt annuitetslån med en rente på 3% p.a. Alle beløb er ekskl. moms. Side 35 af 37

36 Bilag C: Forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 8. oktober 2013 / Anders Michael Odgaard Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, den 13. juni 2014 / nf Grundlag: Værk: Projekt: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, oktober Samt tillægsblade, juni Lemvig Varmeværk Nyt varmeværk i Rom Samfundsøkonomisk overskud: søkr Intern rente 7,33% - Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Brændsel 1 MWh/år Biogas, Motor Brændsel 2 MWh/år Træflis, Kedel Brændsel 3 MWh/år Træpiller (industri), Kedel Brændsel 4 MWh/år Bioolie El-produktion MWh/år Prisniveau 2012-kr Kalkulationsrente 4,00% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2012-kr/år Afgifter minus tilskud 2012-kr/år Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2012-kr 2012-kr førelsesgrad % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 15,0 Side 36 af 37

37 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser Beregning af samfundsøkonomisk underskud PlanEnergi, den 13. juni 2014 / nf Samfundsøkonomiske meromkostninger Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser El-forbrug SO2-, NOX- og Investeringer + Invest. + D&V + Invest. + D&V + CO2- I alt, År Brændsler minus elproduktion omkostninger Forvridningstab PM2,5- I alt D&V brændsler + el brændsler + el omkostninger nutidsværdi kr 2012-kr 2012-kr 2012-kr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2011-søkr Nutidsværdi Side 37 af 37