DECEMBER 2013 SUNDHEDSSTYRELSEN EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL SLUTEVALUERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DECEMBER 2013 SUNDHEDSSTYRELSEN EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL SLUTEVALUERING"

Transkript

1 DECEMBER 2013 SUNDHEDSSTYRELSEN EVALUERING AF KOMMUNALE FORSØGSPROJEKTER OM GRAVIDE OG ALKOHOL SLUTEVALUERING

2 COWI - Bilagsrapport - slutevaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C TLF FAX WWW cowi.dk Bilagsrapport - evaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol PROJEKTNR. DOKUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

3 COWI - Bilagsrapport - slutevaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol INDHOLD Bilag A Interviewpersoner - slutevaluering 4 Bilag B Interviewguides 5 Bilag C Casebeskrivelser Aarhus-projektet 13 Bilag D Samarbejdspartnere/underviste i Odense Projektet 34 Bilag E Stamoplysninger for indskrivning ved Alkoholbehandlingen i Odense 36 Bilag F Instrukser for behandling af gravide og pårørende til gravide i Alkoholbehandlingen Odense 39 Bilag G Casebeskrivelser Odense-projektet 44 Bilag H Samarbejdsaftale Odense-projektet 62 Bilag I Handlevejledning for fagprofessionelle 70 3

4 COWI - Bilagsrapport - slutevaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol Bilag A Interviewpersoner - slutevaluering AARHUS-PROJEKTET INTERVIEWTYPE INTERVIEWPERSONER Personlige interview Alice Steensbo, områdekoordinator, Familiecentret, Familiecenter Nord, Aarhus Kommune Lone Sproegel, fagkonsulent, familier, børn og unge, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Telefoninterview Else Damsgaard, sundhedsplejeleder, område 1, Aarhus Kommune Lone Calundan, sundhedsplejerske, område 1, sundhed og omsorg, Aarhus Kommune Pernille Kristoffersen, socialfaglig leder, Familieambulatoriet, Region Midtjylland Sigbrit Skovsby, sundhedsplejerske, Familieam- bulatoriet, Region Midtjylland Joke Habben, leder af Aarhus Jordemoderpraksis Rikke Maimburg, forskningsleder, Aarhus Uni- versitet ODENSE-PROJEKTET INTERVIEWTYPE INTERVIEWPERSONER Fokusgruppeinterview Inge Fugl, overlæge og projektleder, alkoholbehandlingen, Odense Kommune Bente Fornitz, projektmedarbejder, alkoholbehandlingen, Odense Kommune Personlige interview Marianne Hove Pedersen, Jordemoder, Familieambulatoriet. Telefoninterview Carina Blomholt, socialrådgiver Odense Kommune Flemming Lassen, Sundhedskonsulent, Nordfyns Kommune Jens Stærk Jensen, Praktiserende læge, Langeland Kommune Jette Bernsen, Områdeleder Psykiatri og Misbrug, Ærø Kommune. 4

5 COWI - Bilagsrapport - slutevaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol Bilag B Interviewguides BILAG B1 INTERVIEW MED PROJEKTMEDARBEJDERE Formålet med interviewene Formålet med interviewene med projektmedarbejderne er at få deres vurderinger af projektets organisering/placering, det nationale, regionale og lokale samarbejde. Derudover vil interviewene have fokus på den gennemførte kompetenceudvikling og den fremadrettede forankring af indsatsen over for gravide med et risikoforbrug af alkohol Organisering og samarbejde Hvad er din vurdering af organiseringen af projektet, herunder: Placeringen af forsøgsprojektet i Alkoholbehandlingen? Hvad har fungeret godt/mindre godt? Sammensætningen af kompetencer hos projektmedarbejderne i projektet? Hvad har fungeret godt/mindre godt? Sammensætningen af projektets styregruppe? Hvad har fungeret godt/mindre godt? Hvad er din vurdering af samarbejdet med styregruppen? Har I været tilfredse med kommunen/kommunernes generelle engagement i projektet? Hvad kunne være gjort anderledes? 5

6 COWI - Bilagsrapport - slutevaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol Det lokale samarbejde Hvad er din vurdering af det lokale samarbejde i projektet, herunder: Samarbejdet med Aarhus/Odense Kommune. Hvad har fungeret godt/mindre godt? Samarbejdet med forvaltningerne i kommunen. Hvad har fungeret godt/mindre godt? Har projektet bidraget til at forbedre det tværfaglige samarbejde i kommunen? Hvis ja, hvordan? Hvilken betydning har samarbejdsaftalerne haft i projektperioden og hvilken rolle vil de få fremadrettet? Er der nogen barrierer for forankringen af samarbejdsaftalerne? Aarhus og Odense: Hvad er dine/jeres erfaringer med de udarbejdede forløbsbeskrivelser? Hvordan kan de bedst anvendes og forankres fremadrettet? Odense: Hvad er dine erfaringer med de udarbejdede instrukser? Hvordan kan de bedst anvendes og forankres fremadrettet? Det regionale samarbejde Hvad er din vurdering af samarbejdet med Familieambulatoriet i Region Midtjylland/Region Syddanmark? Hvad har fungeret godt/mindre godt? Hvad vurderer du, at forsøgsprojektet har bidraget til den regionale indsats over for gravide med et risikoforbrug af alkohol? Hvilke redskaber/metoder til brug for familieambulatoriets arbejde har i bidraget med konkret? Hvad er perspektiverne for det fremtidige samarbejde mellem den kommunale alkoholbehandling og familieambulatoriet? Har I f.eks. arbejdet videre med muligheden for at etablere en udgående funktion, hvor alkoholbehandlingen assisterer familieambulatoriet i forbindelse med gravide med alkoholproblematik? Kompetenceudvikling Hvordan vurderer du relevansen af de gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter for de respektive målgrupper? Hvilke af de gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter vurderer du har haft den mindste/største effekt? Uddyb. Hvor har kompetenceudviklingen konkret gjort en forskel? Kan I give eksempler på, at frontpersonale f.eks. har ændret adfærd og er blevet mere opmærksomme på gravide med alkoholproblematik? 6

7 COWI - Bilagsrapport - slutevaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol Hvilke kompetenceudviklingsaktiviteter vil det være relevant at forankre fremadrettet? Hvilke aktiviteter vil det være muligt at forankre fremadrettet? Informationsformidling Hvad er tankerne bag jeres informationsindsats i projektet? Hvilke tilbagemeldinger har I fået på jeres informationsindsats (f.eks. hjemmeside, artikler, indslag i radio etc.?) Hvilken betydning/effekt vurderer du, at den brede informationsindsats har haft? Hvad er jeres oplevelse af trafikken på hjemmesiden? Hvordan har I forsøgt at udbrede kendskabet til hjemmesiden? Hvem har benyttet den? Hvilke informationer har de søgt? Forankring (opsamling) Hvilke indsatser vurderer du, der bør/kan videreføres efter forsøgsprojektets afslutning i henholdsvis lokalt og regionalt regi? Hvordan kan man fremadrettet sikre en vis lokal forankring af indsatsen over for gravide med et risikoforbrug af alkohol? Hvad skal der til? Hvordan tilrettelægger vi bedst den afsluttende workshop for projektet, og hvad kan vi forvente at opnå med workshoppen i bedste fald? BILAG B2 INTERVIEW MED SAMARBEJDSPARTNERE Formålet med interviewene Formålet med interviewene med samarbejdspartnerne er at få deres vurderinger og opfattelser af samarbejdet med forsøgsprojekterne samt relevansen af den gennemførte kompetenceudvikling/undervisning. Derudover vil der i interviewene være fokus på, om samarbejdspartnerne konkret har ændret adfærd som følge af forsøgsprojekternes indsats, og der vil være fokus på den organisatoriske forankring af en fremadrettet indsats over for gravide med et risikoforbrug af alkohol. De personlige interview varer 1 time, mens telefoninterviewene varer ca. ½ time. 7

8 COWI - Bilagsrapport - slutevaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol Baggrund Hvilken tilknytning har du haft til forsøgsprojektet? Har du deltaget i projektets kompetenceudvikling, været involveret i samarbejdsaftaler eller andet? Har du kendskab til andre af projektets aktiviteter ud over dem, du selv har deltaget i? Hvis ja, hvilke og hvorfra? Organisering og samarbejde Organisering Hvad vurderer du har været godt/mindre godt ved den organisatoriske placering af forsøgsprojektet i alkoholbehandlingen? Hvad er din vurdering af forsøgsprojektets sammensætning af faglige kompetencer? Uddyb. Samarbejdet med forsøgsprojektet Hvad er din vurdering af samarbejdet med projektet? Har det været godt/mindre godt? Uddyb. Hvad er din vurdering af udbyttet af samarbejdet med forsøgsprojektet (herunder samarbejdsaftaler, forløbsbeskrivelser, instrukser etc.)? Har projektet bidraget til at forbedre samarbejdet/skabe nye samarbejdsrelationer på tværs i kommunen eller mellem region og kommune? Hvis ja, hvilke? Har I inden for dit fagområde iværksat nye tiltag/øget fokus på gravide med et risikoforbrug af alkohol på baggrund af projektets indsatser? Hvis ja, hvordan? Giv gerne konkrete eksempler. Hvilke muligheder/barrierer ser du for det fremadrettede samarbejde internt i kommunen/mellem region og kommune omkring gravide med et risikoforbrug af alkohol? Kompetenceudvikling/undervisning Hvis du har deltaget i kompetenceudvikling/undervisning/introduktion til projektet, på en skala fra 1-5 (1 = meget relevant og 5 = slet ikke relevant), hvor relevant var indholdet af undervisningen/kompetenceudviklingen for dig? Uddyb. Meget relevant (1) Relevant (2) Nogenlunde relevant (3) Lidt relevant (4) Slet ikke relevant (5) 8

9 COWI - Bilagsrapport - slutevaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol På en skala fra 1-5 (1=i meget høj grad og 5= slet ikke), i hvilken grad vurderer du, at kompetenceudviklingen har ført til konkrete ændringer i din organisation/blandt personalet? I meget høj grad (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I mindre grad (4) Slet ikke (5) Venligst begrund og eksemplificer din vurdering. Har du fået ny viden i forhold til målgruppen gravide med et risikoforbrug af alkohol? Oplever du, at du har fået nye handlemuligheder i forhold til gravide med et risikoforbrug af alkohol? Hvis, giv eksempler. De gravide Har du bidraget til at opspore gravide med et risikoforbrug af alkohol? Oplever du, at du opsporer flere gravide nu end før, du deltog i kompetenceudvikling/blev undervist? Hvis ja, hvad skyldes det? Har du været i kontakt med gravide med et risikoforbrug af alkohol? Hvis ja? Oplever du, at de gravide med et risikoforbrug af alkohol har ændret deres adfærd på baggrund af den viden, de har fået? Hvis ja, hvordan (har de f.eks. reduceret deres forbrug?) Ved du, hvor du skal henvende dig, hvis du har brug for faglig hjælp og sparring? Er fastholdelsen af de gravide med et risikoforbrug af alkohol og deres partnere blevet styrket (fortsætter de længere tid i relevante tilbud, og er de afholdende)? Information Har du kendskab til forsøgsprojektets hjemmeside? Hvis ja, har du benyttet/benytter du projektets hjemmeside? Hvilke informationer har du fundet på hjemmesiden? Var de relevante for dig? Er der noget, du har manglet på hjemmesiden? Har du videreformidlet webadressen til andre? Har du læst artikler udarbejdet af projektet, hørt indslag i radioen eller lignende? Var indholdet relevant for dig? Uddyb. 9

10 COWI - Bilagsrapport - slutevaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol BILAG B3 INTERVIEW MED FAGPERSONER Om evalueringen COWI gennemfører på vegne af Sundhedsstyrelsen evalueringen af to kommunale forsøgsprojekter vedrørende gravide og alkohol i henholdsvis Aarhus og Odense/Fyn. I forbindelse med den afsluttende evaluering ønsker COWI at gennemføre to fokusgruppeinterview med fagpersoner, der har deltaget i kompetenceudvikling (oplæg, temadag, seminar mv.), som forsøgsprojektet har forestået. Formålet med fokusgruppeinterviewene Det primære formål med fokusgruppeinterviewene er at få input til det fremadrettede regionale og kommunale arbejde med gravide, der har et risikoforbrug af alkohol. Formålet med interviewene vil ligeledes være at få afdækket relevansen af forsøgsprojekternes kompetenceudvikling/undervisning for deltagerne samt eventuelle udfordringer ved opsporing/behandling af gravide med risikoforbrug af alkohol. Interviewet forventes at vare ca. 2 timer. Baggrund Har I deltaget i projektets undervisning/temadage/kompetenceudvikling? Hvis ja, hvor mange timer, antal gange etc.? Har I været i kontakt med forsøgsprojektet i andre henseender? Hvis ja, uddyb. Kompetenceudvikling Har forsøgsprojektets kompetenceudvikling/undervisning været relevant for jer? Uddyb. Har I fået ny viden, som er brugbar for jer? Har I ændret adfærd i forhold til målgruppen på baggrund af den viden, I har tilegnet jer? Oplever I, at I har fået nye handlemuligheder i forhold til gravide med et risikoforbrug af alkohol? Ved I, hvor I skal henvende jer, hvis I har brug for faglig hjælp/sparring? 10

11 COWI - Bilagsrapport - slutevaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol Gravide med et risikoforbrug af alkohol Har I bidraget til at opspore gravide med et risikoforbrug af alkohol? Oplever I, at I opsporer flere gravide nu end før, I deltog i kompetenceudvikling/undervisningen? Hvis ja, hvad skyldes det? Har I været i kontakt med gravide med et risikoforbrug af alkohol? Hvis ja: Oplever I, at de gravide har ændret deres adfærd på baggrund af den viden, de har fået? Hvis ja, hvordan? (har de f.eks. reduceret deres forbrug?) Hvilke særlige udfordringer oplever I i arbejdet med gravide med et risikoforbrug af alkohol? Hvordan kan man håndtere disse udfordringer? Er fastholdelsen af de gravide og deres partnere blevet styrket (f.eks. fortsætter de længere tid i relevante tilbud, og er de afholdende)? Redskaber og metoder Har I på baggrund af projektets kompetenceudvikling/undervisning fået kendskab til nye redskaber/metoder/værktøjer i indsatsen over for gravide med et risikoforbrug af alkohol? Hvis ja, hvilke? Anvender I disse redskaber/metoder/værktøjer (kompetence, viden, holdninger og samarbejdsmuligheder) og hvad er jeres erfaringer hermed? Hvilke redskaber/metoder/værktøjer vurderer I bør benyttes i den fremadrettede indsats over gravide med et risikoforbrug af alkohol? Er det relevant at udbrede disse redskaber/metoder/værktøjer til andre faggrupper? Hvor skal de forankres? Hvem kan/bør fungere som tovholdere? Er der nogle særlige udfordringer ved at benytte de nævnte redskaber/metoder/værktøjer? Uddyb. Er der nogen særlige redskaber/metoder, I mangler i forhold til at styrke indsatsen over for gravide med et risikoforbrug af alkohol? Hvis ja, hvilke? Organisering og videndeling Hvordan kan man fremadrettet skabe rammerne for en fokuseret og tværfaglig indsats over for gravide med et risikoforbrug af alkohol? Hvordan skal indsatsen organiseres? Hvilke faggrupper skal involveres i henholdsvis opsporing/behandling? Hvor skal indsatsen forankres? Hvad skulle følgende aktører/organisationer ideelt set gøre: De praktiserende læger, sagsbehandlerne i kommunerne, sundhedsplejen, familieambulatorierne, den kommunale alkoholbehandling m.fl.? Hvordan kan regionen og kommunerne bedst samarbejde omkring målgruppen? Hvad skal der til? Hvilke faggrupper og organisatoriske enheder skal in- 11

12 COWI - Bilagsrapport - slutevaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol volveres? Hvilke udfordringer er der? Hvordan kan man imødegå disse udfordringer? 12

13 COWI - Bilagsrapport - slutevaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol Bilag C Casebeskrivelser - Aarhus-projektet 13

14 Case 1: Ditte Baggrund Ditte var en kvinde på 41 år. Hun voksede op i et mindre lokalsamfund med begge sine forældre og sin lillebror. I sin tidlige barndom boede hun i en årrække hos sine bedsteforældre, da hendes far havde alkoholproblemer. Da hun blev voksen, uddannede hun sig til laborant og var i arbejde i 12 år. Det fremgår ikke, hvornår hun flyttede til Fyn, men hun boede der en årrække, inden hun flyttede til Aarhus, 4 måneder før hun startede i behandling i Center for Alkoholbehandling (CfA). Mens Ditte endnu boede på Fyn, blev det konstateret, at hun led af depression. Hun blev behandlet med samtaleterapi og antidepressiv medicin hos en psykiater. Da hun flyttede til Aarhus, droppede hun begge typer behandling. Ved henvendelsen til CfA boede Ditte sammen med sin kæreste, som hun havde kendt gennem godt 10 år, og han var far til det barn, som hun ventede nu. Han havde tidligere haft et misbrug af heroin men havde været stoffri i et par år. Ditte var fradømt kørekortet pga. spirituskørsel. Hun havde 4 børn. Det ældste var i begyndelsen af tyverne og boede på Fyn, hvor Dittes mor også boede. To var teenagere og boede hos deres far i stor afstand fra Ditte. Det yngste barn på 9 år havde været i familiepleje i en årrække. Ditte og hendes mor havde et tæt forhold til hinanden, og hun havde også jævnlig kontakt med sit ældste barn. Da Ditte startede i CfA, var hun på kontanthjælp og havde oparbejdet en større gæld. Alkoholhistorik Ditte oplyste, at hun havde haft et alkoholmisbrug i ca. 7 år, dvs. fra hendes yngste barn var et par år gammelt. 3 år tidligere, da barnet skulle starte i skole, blev det anbragt i familiepleje pga. Dittes alkoholmisbrug, og Ditte blev bevilliget et døgnophold. Derefter havde hun flere tilbagefald men gjorde brug af AA-netværket 1 i byen, hvor hun boede. Alkoholforbruget siden døgnbehandlingen og et halvt før rapporteringen fremgår ikke af journalnotaterne. Ditte oplyste, at hun ikke havde drukket det sidste halve år. Det svarede nogenlunde til graviditetens længde. Dog havde der været et massivt tilbagefald tre uger inden henvendelsen på CfA. Ditte opfyldte 6 ud af 6 kriterier ifølge WHOs definition på alkoholafhængighed 2 og havde dermed udviklet fuld afhængighed. 1 Anonyme Alkoholikere er et fællesskab af tidligere alkoholmisbrugere, der støtter hinanden i at bevare ædrueligheden. 2 Iflg. WHO s diagnoseklassifikationssystem har man udviklet alkoholafhængighed, hvis man opfylder de følgende kriterier: 1: Trang 2: Svækket evne til at styre indtaget af alkohol, standse eller nedsætte forbruget 14

15 Behandlingsforløb i Center for Alkoholbehandling Graviditeten Ditte henvendte sig i 2010 på eget initiativ til familierådgiveren i socialforvaltningen. Ditte var blevet forskrækket over midt i graviditeten at have haft et alvorligt tilbagefald til sit tidligere alkoholmisbrug. Familierådgiveren henviste hende til CfA. Ditte havde opdaget, at hun var gravid, da hun var i ca. 10. uge. Da hun startede i CfA, var hun omkring 20 uger henne i sin graviditet. 3 uger forud for henvendelsen havde hun drukket intensivt i 3 døgn med et indtag på ca. 2 flasker vin og ½ flaske spiritus om dagen. Herefter blev hun afruset på en af Aarhus Kommunes døgninstitutioner. Ved indskrivningen i CfA vurderede Ditte selv, at hun var meget besværet af sit alkoholproblem, og behandleren bedømte behandlingsbehovet til at være betydeligt. Ditte blev tilknyttet familieteamet, der tilbyder ambulant familieorienteret alkoholbehandling. Her indledte man et forløb med samtaler, både individuelt og sammen med partneren. Man havde fokus på tilbagefaldet og højrisikosituationer, og samtalerne drejede sig i høj grad også om Dittes selvopfattelse og kommunikationen i hendes parforhold. Der er en note i journalen om, at der skulle være fokus på graviditeten. Det fremstår dog ikke som et egentligt tema i samtalerne. Det fremgår ikke af journalnotaterne, om Ditte i behandlingsforløbet var blevet oplyst om CfAs skærpede underretningspligt. Men hun gav få uger efter indskrivningen skriftligt samtykke til at oplysningerne måtte videregives til familierådgiveren i Børn og ungeafdelingen. Efter 4 måneder afholdt man, på baggrund af en tværkommunal underretning fra den tidligere hjemkommune, et netværksmøde mellem parret, familierådgiveren og alkoholbehandleren. Ditte var nu 37 uger henne, og der var 3 uger til termin. Man drøftede graden af bekymring fra forvaltningens side. Da Ditte fortalte, at hun ikke havde drukket alkohol i behandlingsperioden, vurderede familierådgiveren, at der ikke var grundlag for en 50-undersøgelse 3. Hun mente i stedet, at der var tale om en 3: Abstinenssymptomer eller indtag af alkohol for at ophæve eller undgå disse 4: Toleransudvikling 5: Alkohol er dominerende i hverdagen mht. prioritering og tidsforbrug (arbejde forsømmes, aftaler overholdes ikke osv.) 6: Vedblivende brug af alkohol trods erkendt skadevirkning (fysiske, psykiske eller relationelle skadevirkninger) Se evt. yderligere detaljer på 3 Når et barn har brug for særlig støtte, er den kommunale myndighed forpligtet til, ved en 50-undersøgelse, at gennemgå barnets forhold nærmere. Dette sker bl.a. ved en børnefaglig undersøgelse. 15

16 råd og vejledningssag. Hun ville så et par måneder efter fødslen indhente en udtalelse fra sundhedsplejersken. Hvis der fortsat ikke var grund til bekymring, mente hun, at sagen nok kunne lukkes helt. Familierådgiveren opfordrede også til, at der blev tilknyttet en støtte/kontaktperson, som kunne hjælpe med at lægge en plan for at øge samværet med og arbejde på hjemgivelse af det anbragte barn. Denne samtale beroligede parret meget. Der blev planlagt en ny tid til ASI-udredning 4 ugen efter, men den blev ikke gennemført. Det fremgår ikke hvorfor. Ditte fik også en tid til en parsamtale med alkoholbehandleren to dage efter hendes terminsdato. Den blev heller ikke afviklet, da Ditte på dette tidspunkt lige havde født. Fødslen Ditte fødte til terminen. Det var en kaotisk og traumatisk oplevelse for hende, da barnet vendte forkert (sædefødsel), og der under fødselsforløbet var risiko for, at den lille ikke ville overleve. Ditte fortalte alkoholbehandleren, at nogle af fødselslægerne havde spurgt, om hun og hendes kæreste var berusede. Lægerne havde ment, at parret lugtede af alkohol under fødslen. Men Ditte havde svaret, at de ikke havde drukket. En af fødselslægerne ville efterfølgende foranstalte et møde mellem Ditte og de pågældende læger for at diskutere denne mistanke. Et sådant møde blev ifølge Ditte aldrig afholdt. Det fremgår ikke af sagens akter, om der blev foretaget en underretning af jordemødrene, fødselslægerne, personalet på barselgangen eller på den børneafdeling, hvor den nyfødte var indlagt i næsten 3 uger. Spædbarnsperioden Nogle uger efter var der en telefonsamtale til CfA fra en behandler i det stofmisbrugscenter, hvor Dittes kæreste tidligere havde været i behandling. Behandleren havde fået at vide, at Dittes kæreste var alene med babyen, og hun udtrykte sin bekymring. Hun ville gerne vide, om CfA havde taget hånd om sagen, således at de i misbrugscenteret ikke behøvede at sende en underretning. Alkoholbehandleren fortalte, at hun ikke havde Dittes samtykke til at videregive oplysninger og derfor ikke kunne diskutere sagen. Ligeledes var der en opringning fra familierådgiveren, som af anden vej havde fået at vide, at Ditte var indlagt til afrusning. Hun blev orienteret i telefonen, og efter eget ønske også på skrift, om familiens aktuelle situation. Det fremgår ikke, om misbrugsbehandleren eller familierådgiveren underrettede myndighederne. En måned efter fødslen ringede Dittes samlever til CfA og fortalte alkoholbehandleren, at Ditte havde haft et tilbagefald 3 uger efter fødslen. Hun havde forladt hjemmet for at drikke og var senere blevet samlet op af politiet. Betjentene havde fulgt hende hjem, efter at hun havde sovet nogle timer i detentionen. Det fremgår heller ikke af 4 Addiction Severity Index er en standardiseret metode til at udrede problemtyngden og hele livssituationen hos misbrugere af alkohol og andre stoffer via semistrukturerede interviews. 16

17 journalnotaterne, om politibetjentene foretog en underretning. Samleveren, de store børn og Dittes mor havde reageret kraftigt og havde stillet krav om, at hun nu måtte gøre noget radikalt ved sit alkoholmisbrug. Ditte havde så besluttet at tage på et selvbetalt 2-måneders ophold på en døgnbehandlingsinstitution. Barnefaderen var nu eneansvarlig for den 4 uger gamle baby. Denne situation, fortalte han i en telefonsamtale til alkoholbehandleren, vakte dog ikke trang til tilbagefald hos ham på trods af alle de følelser, der var i spil. Nogle dage efter mødte Dittes samlever op til yderligere en samtale i CfA, denne gang sammen med babyen. Han fortalte om det voldsomme fødselsforløb. Han var sikker på, at Ditte og han gerne ville modtage hjælp og behandling fra familieteamet i CfA, når Ditte kom hjem fra sit døgnophold. Ditte ringede til alkoholbehandleren under opholdet på døgninstitutionen og fortalte, at familierådgiveren, både i den tidligere og den nuværende hjemkommune, havde udtrykt bekymring over, at Ditte var taget af sted fra et spædbarn. Sundhedsplejersken og familierådgiveren havde været på besøg i hjemmet og tilkendegivet, at den lille udviklede sig fint. Ditte fortalte også alkoholbehandleren, at hun af fødselslægerne var blevet stillet i udsigt, at hun ville blive tilknyttet familieambulatoriet. Hun gav udtryk for, at det ville have været rart med en sådan opfølgning, men det var ifølge Ditte ikke sket. Ditte var også ked af, at der ikke var blevet taget en blodprøve ved fødslen, når der nu havde været mistanke om, at hun var beruset. Det kunne have afklaret situationen. Men det var ikke blevet gjort. Ditte bad alkoholbehandleren orientere familierådgiveren om hele situationen. Alkoholbehandleren udtrykte herefter i flere breve til familierådgiveren sit ønske om samarbejde om den fortsatte behandling af Dittes alkoholmisbrug. Det skulle være i form af den familieorienterede behandling i CfAs regi. Her kendte man familien, og det var Dittes eget ønske at fortsætte her. Men forvaltningen besluttede i stedet at henvise Ditte og hendes familie til et misbrugscenter, som udelukkende kunne tilbyde stofmisbrugsbehandling, og valgte således kommunens specialiserede alkoholbehandlingstilbud fra. Familierådgiveren meddelte, at det var, fordi hun syntes, at misbrugscentret var bedre at samarbejde med. Gennem det næste halve år blev Dittes situation mere og mere alvorlig med mange tilbagefald. Det lykkedes ikke misbrugscenteret at motivere og fastholde hende i behandling trods tilbud om flere forskellige typer af hjælp. Hendes helbred blev på få måneder så dårligt, at hun måtte bruge rollator for at komme rundt i sin lejlighed. Spædbarnet blev anbragt i familiepleje, da faderen ikke magtede pasningen alene længere. Forvaltningen genoptog efterfølgende samarbejdet med CfA og bad Mobilteamet 5 om at foranstalte hjemmebesøg. Ligeledes blev der etableret samarbejde med et forsorgshjem, som tilbyder støtte til udsatte/hjemløse, i de perioder hvor Ditte opholdt sig der. Men på trods af et nu velfungerende samarbejde mellem de 5 Mobilteamet er den enhed i CfA, som forsøger at nå de udsatte og sårbare borgere, som af forskellige grunde ikke magter at møde op til et behandlingsforløb i CfA. 17

18 involverede instanser, magtede Ditte ikke at tage imod de forskellige behandlingstilbud. Hun flyttede tilbage til Fyn og blev udskrevet fra CfA. 18

19 Case 2: Karla Baggrund Karla på 31 år havde oplevet sin barndom som stabil med søskende, far og en hjemmegående mor. Hun havde følt sig deprimeret første gang som femårig og udviklede i slutningen af sine teenageår en spiseforstyrrelse, som stod på igennem 12 år. Karla modtog ambulant behandling for denne på et psykoterapeutisk center på Fyn. Hun havde også symptomer på angst, og hun fik diagnosticeret en tilbagevendende depression, som blev behandlet med antidepressiv medicin. Karla havde taget en studentereksamen men derefter ingen yderligere afsluttet uddannelse. Ved indskrivningen i CfA var Karla pga. depression deltidssygemeldt fra sit arbejde i en forretning. Hun havde efterhånden oparbejdet en del gæld. Karla levede i en kernefamilie med sin ægtefælle og sit barn på knapt 2 år. Alkoholhistorik Karla fortalte, at hendes forhold til alkohol gennem de sidste fire år var blevet mere og mere problematisk. Hun var begyndt at drikke i det skjulte. Det sidste år havde hun følt trang til at drikke alkohol om aftenen, når hendes lille barn var kommet i seng, og hun fortalte også, at hun følte sig afhængig af alkohol. Hun mente ikke selv, at hun havde et massivt alkoholmisbrug, men hun kunne se, at hun havde problemer med at styre sit indtag. Karla opfyldte 4 ud af de 6 kriterier for alkoholafhængighed, så hun var ifølge WHOs definition blevet alkoholafhængig. Behandlingsforløb i Center for Alkoholbehandling Karla henvendte sig på eget initiativ som anonym i Åben rådgivning 6 i CfA i efteråret Hun var ikke sikker på, om hun havde et egentligt alkoholproblem. Men hun ønskede hjælp og ville gerne fastholdes i behandling. Dermed mente hun, at hun gerne villes ringes op ved udeblivelse. Efter de første to rådgivende samtaler i CfA blev Karla visiteret til et egentligt behandlingsforløb i familieteamet, men hun udeblev allerede fra den første orienterende samtale her. Hun mødte dog op kort tid senere til en ASIudredning, og hun ophævede herefter sin anonymitet. Ifølge patientratingen i ASIskemaet vurderede hun selv vigtigheden af alkoholbehandling som betydelig. Hun følte sig moderat besværet af sit alkoholproblem, og hun mente, at betydelig rådgivning var nødvendig. Alkoholbehandleren vurderede problemet som lille og angav, at rådgivning sandsynligvis ikke var nødvendig. Karla ringede selv til 6 I CfA er der om formiddagen mulighed for at komme til samtale med en alkoholbehandler uden forudgående aftale. 19

20 alkoholbehandleren og aftalte en ny tid. Dernæst fik hun foretaget en psykiatrisk udredning af CfAs lægekonsulent. Af denne fremgik det, at hun var meget perfektionistisk indstillet. Hun fortalte i øvrigt også, at hun så de samme mønstre tegne sig for alkoholen, som for den bulimi, hun tidligere havde lidt af. Hun syntes, at det var skamfuldt at vise de sider af sig selv frem, som hun selv havde vanskeligt ved at acceptere. Hun glædede sig til at fylde 40 år, fordi hun håbede, at hun til den tid ville have fået styr på alt sit indre rod. Men det var der jo længe til, og hun var også bange for hvad alkoholen med tiden skulle føre til. Under hele forløbet var Karla meget ambivalent i forhold til at gå i behandling, og fastholdelse i behandlingen var yderst vanskelig. Efter de to indledende samtaler påbegyndte man det egentlige behandlingsforløb i familieteamet. Familiebehandlingen foregik som individuelle samtaler. Hendes samlever skulle egentlig have deltaget, men han måtte melde afbud pga. sit arbejde. I løbet af den tredje samtale meddelte Karla, at hun havde besluttet sig til at tage en periode helt uden alkohol, og at hun havde meddelt dette til familie og venner. Graviditeten Under den fjerde individuelle samtale fortalte Karla, at hun ikke havde kunnet overholde sin målsætning. Hun havde engang før jul opdaget, at hun var blevet gravid. Hun oplyste, at hun kun havde drukket ét glas vin de sidste seks uger, og hun fortalte også, at det ikke var svært for hende at holde sig ædru, idet hendes moral motiverede hende til at undgå alkohol. Hun havde bestemt sig til kun at drikke ét glas vin juleaften og ét glas nytårsaften. Hun sagde dog også, at hun oplevede graviditeten som en stopklods. Og hun udtrykte bekymring for, hvordan alkohol ville dukke op i hendes liv igen, når hun var færdig med at amme. I denne samtale forklarede Karla også grunden til det manglende fremmøde i CfA. Hun havde været skamfuld over, at hun ikke var i stand til at overholde sin målsætning, og hun havde også været nervøs for alkoholbehandlerens reaktion på graviditeten. Hun var bange for, at behandleren måske ville blive sur over Karlas graviditet og måske ville finde det uansvarligt, at hun var blevet gravid, når hun havde alkoholproblemer. Men i løbet af samtalen sagde Karla også, at hun gerne ville have flere samtaler om sin trang og alkoholens betydning i hendes tankeunivers og liv generelt, og hun aftalte tid til en ny samtale i CfA. Alligevel meldte hun afbud til eller udeblev fra alle de følgende aftaler. Alkoholbehandleren forsøgte igennem de næste måneder at skabe kontakt til Karla gennem adskillige telefonopringninger og breve med forslag om nye tider til samtaler. Til sidst foreslog behandleren et møde blot for at afslutte forløbet ordentligt. Men Karla reagerede ikke på nogen af henvendelserne. Det var således ikke muligt at få motiveret Karla til at møde op til det aftalte behandlingstilbud. I det sidste brev skrev alkoholbehandleren, at Karla ville blive udskrevet fra CfA for denne gang, da det åbenbart var for svært for hende at møde op. Karla blev udskrevet fra CfA i foråret Godt et år efter fødslen henvendte hun sig atter i CfA med et eskalerende alkoholmisbrug og startede i familieorienteret behandling. 20

21 Case 3: Nanna Baggrund I 2007 flyttede Nanna, en ung kvinde på 22 år, fra et andet nordisk land til Aarhus for at påbegynde et uddannelsesforløb. Hendes forældre var blevet skilt, da hun var 6 år. Hun havde derefter ingen kontakt med sin far i en længere årrække. Barndommen var meget ustabil og præget af vold, druk, høj musik og fester. Hun var som 12-årig blevet seksuelt krænket af sin stedfar, og hun led gennem hele sin barndom og ungdom både af massiv social angst, tankemylder og depression. Forholdene i hjemmet medførte, at hun flere gange forsøgte selvmord. Første gang var hun 14 år gammel. Da hun flyttede til Aarhus, fandt hun hurtigt en kæreste. Han var landsmand, og de færdedes i det samme miljø. De flyttede snart sammen. Han havde et massivt alkoholmisbrug, men hun følte også, at han beskyttede hende og introducerede hende i sin vennekreds. Det betød, at hun ikke længere var så ensom. Hendes indtægter stammede udelukkende fra SU, og hun havde oparbejdet en del gæld. Alkoholhistorik Som ung pige plejede Nanna at drikke hver weekend. Begge hendes forældre havde alkoholproblemer. Det fremgår ikke af journalnotaterne, hvor længe hendes eget misbrug havde stået på, og det var svært at få opklaret, fordi alkoholmisbrug havde været en del af hendes liv både som barn og som ung. Hendes kæreste og mange i deres vennekreds havde også enten et storforbrug eller et decideret misbrug af alkohol. Nanna svarede ja til 5 ud af 6 kriterier i WHOs definition og havde dermed udviklet alkoholafhængighed. Behandlingsforløb i Center for Alkoholbehandling Graviditeten Nanna blev gravid i slutningen af Da hun, sammen med sin kæreste, var til 3- måneders ultralydsscanning på det lokale sygehus, talte man om alkohol, og parret fik at vide, at de drak for meget. Personalet på sygehuset foretog på dette tidspunkt en underretning til forvaltningen. 3 1/2 måned senere indkaldte familierådgiveren til et netværksmøde med deltagere fra sårbarteamet, børneafdelingen, familieteamet i CfA og Gravidprojektet. Nanna var da 27 uger henne i graviditeten. Men parret udeblev fra dette møde. Familierådgiveren henviste derefter kvinden til CfA. Kort tid efter kom Nanna, sammen med sin familierådgiver, til en orienterende samtale i familieteamet i CfA. Ved denne lejlighed aftalte man at afholde et nyt netværksmøde ugen efter. Det blev aflyst, da Nanna i stedet gik til læge. De næste 5 uger meldte Nanna afbud til alle 21

22 de tider, hun fik. Alkoholbehandleren kontaktede herefter familiebehandleren for at gøre opmærksom på, at alkoholbehandling reelt ikke var påbegyndt. Da Nanna var 32 uger henne i graviditeten, havde hun den første rådgivende samtale. Ved denne lejlighed oplyste hun, at hun ikke havde drukket siden 3-måneders scanningen. Hun boede stadig sammen med barnefaderen, som ville forsøge at drikke noget mindre. Der blev aftalt en tid til ASI-udredning, men Nanna udeblev også fra denne aftale. Det næste netværksmøde blev aflyst af familierådgiveren, fordi Nanna skulle til læge. Og da et nyt skulle afholdes kort tid efter, blev alkoholbehandleren forhindret i at deltage. En måned senere, få uger før hun skulle føde, blev Nanna, efter aftale med familierådgiveren, udskrevet fra CfA. Familierådgiveren vurderede, at Nanna ikke længere drak alkohol. Derfor syntes hun ikke, at Nanna havde brug for behandling i CfA længere. Alkoholbehandleren pointerede, at parret var velkomne til at henvende sig senere, sammen eller hver for sig. Spædbarnsperioden Godt 8 måneder efter fødslen, henvendte Nanna sig atter sammen med sin familierådgiver. I forvaltningen var man bekymret for familiens forhold til og forbrug af alkohol, da der nu var et lille barn på 8 måneder at tage vare på. To uger tidligere var Nanna taget i byen og havde efterladt sin baby alene uden opsyn i 3 timer. Hun boede ikke længere sammen med barnets far, men de var stadig meget sammen. Nanna følte nu, at han nedgjorde hende og var med til at gøre hende usikker. Hun oplyste, at hun kun drak ca. 1 gang om måneden, men iflg. en politirapport efter husspektakler fremgik det, at hun drak dagligt det er dog usikkert, hvor denne oplysning stammer fra. Familierådgiveren var i tvivl om, hvad Nannas normer for at drikke alkohol reelt var. Hun havde i en af samtalerne oplyst, at der ikke blev drukket i hendes barndomshjem, men det viste sig, at det blot betød, at forældrene drak mest i weekenderne. Ved 3-4 lejligheder de seneste uger var Nanna mødt beruset op i vuggestuen, når hun hentede sit barn. Forvaltningen havde tildelt hende to hjemme hos'er 7, som i begyndelsen kom dagligt og senere 2 gange om ugen. Babyen var desuden hos en aflastningsfamilie hver anden weekend. Gennem det næste år havde Nanna et godt forløb i CfA. Hun fik antabus og alkoholbehandling i form af kognitiv terapi. Desuden fik hun af CfAs psykolog foretaget en MCMI-undersøgelse 8, og derefter fortsatte samtaleforløbet hos psykologen. Her blev hun støttet i sin forældreevne, og hun fik ligeledes arbejdet med 7 Hjemme hos er er en støtteforanstaltning, man kan tildele forældre med lav forældreevne. Det er fagpersoner med varierende uddannelse, f.eks. socialrådgivere og socialpædagoger, som kommer i hjemmet på aftalte tidspunkter for at yde støtte til forældre, som risikerer at få deres barn tvangsfjernet. 8 Milton Clinical Multiaxial Inventory er en personligshedstest, som screener for personlighedsforstyrrelser. 22

23 sine gamle traumer. Hun fik det efterhånden generelt bedre psykisk og fik lidt lettere ved at se sig selv som ædru mor. Hun er fortsat i behandling. 23

24 Case 4: Rikke Baggrund Rikkes forældre var blevet skilt, da hun var et par år gammel. Hun voksede op sammen med sin storesøster, og senere kom der to halvbrødre til. Rikke beskrev sin barndom som stabil med god støtte og opbakning. Der var psykiske problemer i familien, men der var intet alkoholmisbrug. Hun tog HG + EFG-basisår og fik arbejde som kontorassistent. Rikke fik en dreng med sin daværende mand og havde på det tidspunkt ikke økonomiske problemer af betydning. Efter nogle år blev hun skilt. Nogen tid efter skilsmissen flyttede hun sammen med en anden mand. De fik også en søn sammen. Efterhånden blev Rikke mere og mere deprimeret. Hun mente selv, at depressionen havde ligget latent i flere år og var blevet forværret af et dødsfald i familien. Hun blev behandlet med et antidepressivt lægemiddel, men medicinen havde ingen særlig effekt. Rikkes praktiserende læge havde også givet hende en henvisning til en psykolog med henblik på samtaleterapi. Hun havde ikke fået bestilt en tid endnu. Desuden led hun af forskellige former for angst, men dette havde hun ikke talt med sin læge om. Efter at have været deltidssygemeldt fra sit arbejde en tid blev hun fyret. Alkoholhistorik For Rikke havde alkohol altid været en naturlig del af det sociale liv, så hun havde ikke ment, at hun havde udviklet et misbrug før få år tidligere. Hendes indtag af alkohol var tiltaget gennem det seneste år, men hun havde nok haft et overforbrug, lige siden hun var i begyndelsen af tyverne, forklarede hun. Nu drak hun, med et par ugers mellemrum, flere dage i træk uden at sove, og hun var ude af stand til at stoppe, når hun først var begyndt. Da hendes familie syntes, at hun blev ubehagelig, diskussionslysten og ondskabsfuld, når hun var beruset, var hun, ganske sporadisk, begyndt at tage antabus, som hun havde fået af et familiemedlem. Det var hendes børn, der huskede hende på at tage medicinen. I starten af behandlingsforløbet fortalte Rikke, at hun drak ca. 3 gange om ugen hver anden eller tredje uge. Hun oplevede selv både trang til og afhængighed af alkohol. Rikke forklarede, at hun brugte alkohol til at bedøve sin depression, rastløshed og angst. Rikke scorede 3 ud af de 6 kriterier, dvs. at hun iflg. WHOs definition på alkoholafhængighed havde udviklet en sådan. Behandlingsforløb i Center for Alkoholbehandling Rikke, en kvinde på 35 år, mødte en dag op i CfA sammen med sit yngste barns far, Jesper, for at få styr på sit alkoholindtag. Efter et selvmordsforsøg med en overdosis af smertestillende håndkøbsmedicin havde den psykiatriske afdeling på sygehuset 24

25 henvist Rikke til CfA. Rikke havde fået diagnosticeret en svær depression, og hun var begyndt at drikke for at få det bedre. Drikkeriet medførte mange skænderier. Rikke selv beskrev sine børns opvækstvilkår som stabile, trods alle de konflikter, der var omkring alkohol. Men både Jesper og drengene havde ofte oplevet Rikke beruset, og det gjorde dem kede af det. Begge børn var vidende om og meget glade for, at hun nu startede i alkoholbehandling. Jesper overvejede dog at flytte fra Rikke pga. hendes misbrug, og det havde fået hende til at indse, hvor stort problemet med alkohol egentlig var. Efter den første samtale påbegyndte man et forløb med både individuelle samtaler og parsamtaler. Rikke fik ligeledes en samtale med den psykiater, der er tilknyttet CfA. Man afholdt også familiesamtaler, hvor den yngste søn, Robert, deltog, og han blev tilknyttet en børnegruppe. Men Rikkes drikkeri tiltog alligevel. Hen på sommeren mødte Jesper uanmeldt op til samtale i CfA, fordi der i weekenden havde været tumulter i familien. Rikke havde været beruset, og hun havde krævet at Robert på 10 år skulle vælge mellem sin mor og far. Forældrene havde stået på hver sin side af drengen og trukket ham i armene. Robert fortalte efterfølgende sin far, at han var bange for at være alene med sin mor under drikkeepisoderne, og at han også tit havde ondt i maven. Jesper fortalte, at han havde indset, at han var nødt til at stille krav om, at Rikke kom i døgnbehandling, ellers måtte han og Robert flytte. Alkoholbehandleren orienterede Jesper om, at hun nu afsendte en underretning til forvaltningen. Da Jesper fortalte Rikke om underretningen blev hun vred, fordi hun ikke følte sig hørt. Få dage efter ringede Jesper til alkoholbehandleren for at fortælle, at Rikke igen var blevet indlagt på sygehuset efter at have indtaget en overdosis af smertestillende tabletter. I denne forbindelse blev hun henvist både til Center for Selvmordsforebyggelse (CfS) og CfA. En medarbejder fra CfS kontaktede alkoholbehandleren, fordi hun ikke mente, at Rikke tilhørte deres målgruppe pga. alkoholmisbruget. Så det blev aftalt, at Rikke udelukkende skulle fortsætte i CfA. Jesper havde selv orienteret Roberts skole om selvmordsforsøget, og man havde fortalt ham, at man også fra skolens side var ved at foretage en underretning. Der kom nu en periode med mange afbud og udeblivelser. Rikke kom til afrusning på et forsorgshjem i nærheden. Efter udskrivelsen var hun meget indstillet på et forløb med intensiv dagbehandling. På dette tidspunkt havde hun mistet sit arbejde, da alkoholmisbruget havde medført et stort sygefravær. Det lykkedes hende at gennemføre en del af dagbehandlingsforløbet, men så havde hun igen et tilbagefald. Jesper fraflyttede hjemmet, og situationen forværredes yderligere. Det yngste barn besluttede sig endegyldigt til at flytte hjem til sin far, da han ikke kunne klare at bo hos sin ofte berusede mor. Rikke indså, at hun nu også var tæt på at miste sine børn, og hun ønskede derfor at komme i døgnbehandling. Det blev bevilget, og denne behandling gennemførte hun den næste måned indtil godt en uge før planlagt udskrivning. Rikke havde forelsket sig i en medpatient, Jan, og på grund af denne forbindelse brød hun nogle af institutionens regler. Hun forlod derpå stedet i vrede efter en konflikt pga. hendes regelbrud. 25

26 Graviditeten Rikke fortsatte sine samtaler i CfA og opdagede nu, at hun var blevet gravid. Robert glædede sig til at blive storebror. En af medarbejderne i Gravidprojektet deltog i en orienterende samtale for at motivere Rikke til at få en tid i det nyoprettede familieambulatorium. Her var der pga. det tværfaglige team særlige muligheder for støtte. Der var god tid til at tale om livsstil i graviditeten og tilbud om hjælp til rygestop. I samtalerne i CfA var der fokus på Robert, hvordan han oplevede sin mors drikkeepisoder og på Rikkes drikkemønster generelt. Rikke var hurtigt flyttet sammen med sin nye kæreste, Jan, og parret fortsatte drikkeriet i større eller mindre udstrækning de næste måneder. Perioden var præget af generel ustabilitet med mange afbud og udeblivelser. En dag brød hendes søn sammen hjemme hos en kammerat, hvor han fortalte, at han var bange for sin mor, når han rent fysisk prøvede at forhindre hende i at komme til flaskerne. Han var også bange for, at alkoholen vil skade fosteret. Alkoholbehandleren skønnede, at Robert atter var truet på sin psykiske udvikling, og hun skrev på denne baggrund den anden underretning, denne gang både om Robert og om det ufødte barn. Rikke blev atter vred, da hun blev orienteret om underretningen og ville herefter gerne skifte alkoholbehandler. Ønsket blev efterkommet, og Rikke overgik til individuelle samtaler i et andet team. Det fremgår ikke, om hun blev fulgt af sin praktiserende læge, jordemoder, familieambulatoriet eller sårbarteamet på sygehuset i denne periode. Omkring 20 uger henne i graviditeten aborterede Rikke spontant. Efter en tid med flere drikkeepisoder genoptog hun atter kontakten til CfA med ønsket om at starte et nyt dagbehandlingsforløb. Få dage efter forsøgte Jan at begå selvmord. Hun ydede førstehjælp og fik ham indlagt på sygehuset. Efterfølgende modtog hun selv krisehjælp. Jan overlevede med en god prognose. På nogenlunde samme tidspunkt fik hendes ældste barn en længere fængselsdom. Det viste sig også, at han havde et hashmisbrug. Der kom nu atter en periode med massive tilbagefald for både Rikke og Jan. Efter en tid ønskede de begge igen at prøve at stoppe med alkoholen, og de påbegyndte abstinensbehandling i CfA. Psykiateren her ordinerede også en medicinsk behandling til Rikke, der skulle virke dæmpende på drikketrangen og lette symptomerne fra hendes bipolare lidelse. Det så i en periode ud som om behandlingen havde den ønskede effekt, og hun startede i virksomhedspraktik. Men så kom der atter en periode med afbud og udeblivelser. Alkoholbehandleren forsøgte gennem længere tid at opnå kontakt både for at minde Rikke om de blodprøver, der jævnligt skulle tages hos egen læge, og for at vurdere, om der skulle gribes ind overfor det yngste barn. Der kunne dog ikke etableres kontakt, da Rikke hverken reagerede på telefonopkald eller breve. Derfor foretog alkoholbehandleren en tredje underretning, og Rikke blev udskrevet fra CfA. Man oplyste hende om, at hun var meget velkommen til at genoptage alkoholbehandlingen, dersom hun ønskede hjælp til et fornyet forsøg på at stoppe med at drikke alkohol. 26

27 Case 5: Joan Baggrund Joan havde en kaotisk og traumatisk barndom. Der var et betydeligt alkoholmisbrug i familien, og der var ligeledes store problemer med narkotika- og medicinmisbrug. Joan havde tre søskende. En del af tiden voksede hun op hos sin mor uden kontakt til sin far, og i flere år var hun anbragt uden for hjemmet. Barndommen var præget af svigt og både fysisk og psykisk mishandling, og hun oplevede selvmordsforsøg i den nærmeste familie. Joan blev tidligt tilkendt førtidspension pga. sine psykiske problemer, og hun fik oparbejdet en større gæld. Hun fik i årenes løb fire børn, den ældste var på tidspunktet for henvendelsen i CfA 14 og den yngste 4 år, og de blev alle anbragt udenfor hjemmet. De to ældste boede først hos faderen og kom senere på børnehjem. Joan havde de to yngste børn boende i en periode, og i den tid var der mange underretninger fra naboerne. Børnene blev derefter anbragt i familiepleje. Både ungdommen og voksenlivet var for Joan fyldt af svære konflikter med både familie, venner og bekendte. Hun led af depression, angst og koncentrationsbesvær, og hun blev behandlet med antidepressiv og antipsykotisk medicin. Efter hun fik sit yngste barn, udviklede hun en fødselsdepression. Det var vanskeligt for hende at kontrollere sin voldelige adfærd, så hun kom nemt i klammeri, og hun forsøgte også at begå selvmord, når problemerne havde hobet sig op. Alkoholhistorik Det fremgår ikke af journalnotaterne, hvordan Joans forhold til alkohol havde været i den årrække, hvor hendes medicin- og hashmisbrug stod på. Men gennem det seneste halve år havde hun drukket flere dage om ugen, og hun kunne ikke altid stoppe, når hun først var begyndt at drikke. Hun fortalte, at hun drak 1/2 flaske spiritus af gangen 2-3 gange om ugen. Hun havde ikke tidligere været i afrusning eller alkoholbehandling, men hun havde to gange deltaget i ambulante behandlingsforløb for stof- og medicinmisbrug. Joan havde haft et misbrug af cannabis, siden hun var teenager, men hun havde modtaget behandling herfor på et misbrugscenter og oplyste, at hun ikke længere følte nogen afhængighed af dette stof. Behandlingsforløb i Center for Alkoholbehandling Graviditeten Da Joan henvendte sig i CfA i sommeren 2010 sammen med sin familierådgiver, var hun 35 år. Hun var 13 uger henne i graviditeten med sit femte barn. Joan havde et par år tidligere fået en ny kæreste, Jørgen, som var far til det barn, hun ventede. Han 27

28 havde i forvejen et barn på 10 år, som han ikke havde kontakt med. Joan og Jørgens kommende fællesbarn var ønsket efter flere spontane aborter. Parret forklarede, at de begge havde haft et stofmisbrug gennem mange år, men at de havde været stoffri det sidste halve år efter behandling i misbrugscenteret i byen, hvor de boede. De var derfor blevet udskrevet derfra. Stofmisbruget var herefter blevet afløst af et alkoholmisbrug, og det var grunden til, at familierådgiveren nu henvendte sig i CfA sammen med Joan. I løbet af denne samtale aftalte alkoholbehandleren, familierådgiveren og parret, hvordan behandlingsforløbet skulle se ud: 1) 1-2 samtaler om ugen i CfA, og familierådgiveren skulle kontaktes ved manglende fremmøde. 2) Joan skulle blæse i alkometer 1 gang om ugen og desuden på anmodning fra alkoholbehandleren. 3) Daglig telefonsamtale med alkoholbehandleren som alternativ til antabusbehandling. 4) Sagsbehandleren ville sørge for, at Joan blev indskrevet i sårbarteamet på sygehuset. 5) Parret skulle henvises til Familiebehandlingen 9 for at få støtte i at danne familie. 6) Endelig drøftede man muligheden for et ophold på et kommunalt center for småbørnsfamilier efter fødslen. Joan fik en tid ugen efter til ASI-udredning, der skulle danne grundlaget for alkoholbehandlingen i CfA. Der kom afbud til denne tid. Joan fortalte i den følgende samtale, at hun ikke drak alkohol dagligt under graviditeten. Hun drak af og til, når hendes partner drak, og når der var gæster og fest i hjemmet. Men hun var klar over, at det ikke var godt. Jørgen ville starte på antabus. Parret meldte afbud til de næste samtaler, men det lykkedes at få lavet en ASI-kortlægning. Her vurderede Joan selv, at hun var meget besværet af sine alkoholproblemer, og at det var meget vigtigt for hende at få styr på sit indtag af alkohol. Det var samme rating som alkoholbehandleren, og Joan kom hurtigt til en samtale med den psykiatriske lægekonsulent i CfA. En måned efter indskrivningen i CfA indkaldte alkoholbehandleren til netværksmøde med deltagelse af hele netværket omkring Joan og Jørgen, dvs. fødselslægen fra sårbarteamet, familierådgiveren, parret og fra CfA souschefen, alkoholbehandleren og en projektmedarbejder fra Gravidprojektet. De to sidstnævnte blev det faste team i resten af behandlingsforløbet. Man valgte at afholde et netværksmøde så tidligt i forløbet, fordi behandlerne var bekymrede over, at rusmiddelbehandlingen ikke var indledt endnu. 9 Familiebehandling er en støtteforanstaltning, der kan tilbydes ressourcesvage familier. Ligesom hjemme-hos er er det socialrådgivere eller socialpædagoger, der kommer i hjemmet for at yde rådgivning og vejledning og for at observere familiedannelsen. 28

29 Dette møde havde både et bagudrettet og et fremadrettet sigte. Parterne diskuterede, hvad der var sket siden sidst, og hvad planerne var fremover med særlig fokus på den sidste del af graviditeten. Familierådgiveren meddelte, at planerne om at tilbyde parret familiebehandling var sat i bero indtil videre. Hun oplevede, at det var for meget for parret både at være i familiebehandling og misbrugsbehandling og derudover have kontakt til sårbarteamet på samme tid. Joan havde været til undersøgelse i sårbarteamet to gange og havde fået foretaget ultralydsskanning. Fremover var planen, at hun skulle gå til én kontrol om måneden. Ultralydsskanning og almindelig graviditetsundersøgelse viste intet bemærkelsesværdigt. Under samtalerne med alkoholbehandlerne fortalte parret, at det havde været for svært at stoppe med at drikke alkohol. Joan havde på dette tidspunkt været uden alkohol i 5 og Jørgen i 4 dage. Han var desuden startet på antabus- og trangdæmpende behandling 10. De sagde, at de var glade for at være stoppet med alkohol, og de var begge overbeviste om, at de ville være i stand til at holde fast i den beslutning. Alkoholbehandlerne havde fokus på vigtigheden i, at Joan var uden alkohol for ikke at skade fosteret. Parret var ikke interesseret i at komme i døgnbehandling. Hvorvidt en ambulant rusmiddelbehandling var tilstrækkeligt i dette tilfælde, var svært at vurdere, da behandlingen reelt først skulle til at starte nu. Alkoholbehandlerne fandt det vigtigt, at der, pga. Joans graviditet, blev formuleret en plan B, som kunne træde i kraft, hvis det viste sig for svært for parret at følge behandlingsplanen. Behandlingsplanen fra første netværksmøde blev opretholdt, bortset fra punkt 4 om familiebehandling. Plan B bestod i rusmiddelbehandling i døgnregi eller alternativt et ophold til Joan på et bo- og familiecenter kombineret med 2 alkoholbehandlingssamtaler om ugen. Det næste netværksmøde blev fastlagt til 4 uger senere. Behandlingsplanen blev fulgt til punkt og prikke, og snart kunne Joan og Jørgen fejre, at de havde klaret at være ædru i en måned. Det planlagte netværksmøde blev aflyst af familierådgiveren, så man fandt en ny dato 3 uger senere. Joan aflyste derefter sin næste samtale i CfA, da hun og Jørgen netop havde fået at vide, at forvaltningen havde besluttet, at babyen ikke måtte bo hos sine forældre efter fødslen. De var meget oprevne og skuffede over at ædrueligheden ikke var nok til at undgå anbringelse. På særlig svære dage havde Joan atter drukket alkohol, ligesom Jørgen et par dage efter beskeden også startede med at drikke og nu drak de fleste dage. Alkoholbehandlerne påpegede atter vigtigheden i at Joan var ædru for ikke at skade den lille. 10 Medicinsk behandling med dokumenteret effekt, som dæmper drikketrangen (craving), og dermed reducerer risikoen for tilbagefald - anvendes sammen med psykosocial samtaleterapi. 29

30 I efteråret afholdt man netværksmøde i parrets hjem. Joan var nu næsten 24 uger henne. Status var, at Joan og Jørgen havde passet alle alkoholbehandlingsaftaler i CfA eller i hjemmet, indtil de fik at vide, at barnet ikke måtte bo hos dem. Efter de fik at vide, at de trods afholdenheden ikke kunne gøre sig håb om at få barnet hjem, havde en egentlig alkoholbehandling ikke fundet sted. Parret virkede dog fortsat interesseret i en vis kontakt med CfA, bl.a. med hensyn til at få hjælp til at fokusere på andre ting, som de kunne se meningen i fortsat at kæmpe for. Gennem de næste 6 uger aflyste parret en del af de planlagte samtaler i CfA. Alkoholbehandlerne gennemførte to besøg i hjemmet, og ringede dagligt til Joan. Det lykkedes atter for hende at tage en periode uden at drikke. Lige før jul fandt det næste netværksmøde sted. Fødselslægen meddelte, at Joan havde vist 100 % fremmøde, mens Jørgen var udeblevet et par gange. Lægen havde oplevet, at det tydeligt kunne mærkes på parret, da de havde fået beskeden om anbringelsen. Udover at Joan har haft en periode, hvor hun havde drukket, havde man også kunnet mærke det på hendes forhold til maven, og Joan selv var stærkt følelsesmæssigt påvirket. Lægen udtrykte bekymring for barnets tilstand, nu da beskeden var givet til parret. Alkoholbehandlerne talte om, at de i den daglige telefonkontakt kunne høre, hvor vanskeligt det var for parret at svæve mellem håb og skuffelse pga. den uklarhed, som parret oplevede omkring anbringelsen. Familierådgiveren orienterede om, at Aarhus Kommune på det foreliggende grundlag havde truffet beslutning om, at det nyfødte barn skulle anbringes i en observationsplejefamilie lige efter fødslen. Joan blev nu klar over, at barnet skulle anbringes midlertidigt hos én familie, for derefter at blive flyttet til et permanent ophold hos en anden familie. Så hun spurgte, om babyen ikke ligeså godt kunne blive anbragt på en familiedøgninstitution sammen med sin mor og far i den periode. Også børnelægen fandt det uhensigtsmæssigt, at et så skrøbeligt barn skulle skifte plejefamilie, og dermed primærkontakt, efter så kort en periode. Men familierådgiveren meddelte, at kommunen havde truffet beslutningen på baggrund af en revurdering af Joans forældreevneundersøgelse fra Joans tidligere ophold på døgninstitution. Det var endvidere besluttet, at parret måtte have samvær med barnet én gang om ugen. Der blev tilknyttet en støtteperson i forbindelse med anbringelsen. Der blev også lagt en plan for tiden umiddelbart efter fødslen, og aftalen blev, at parret skulle have nogle timer alene med babyen på fødestuen inden overdragelsen til plejefamilien skulle finde sted. Samarbejdet med CfA skulle fortsætte med samtaler en gang om ugen hjemme hos parret samt daglig telefonisk kontakt med Joan, så længe hun ønskede det. I den sidste del af graviditeten var Joan til tider drikkende, men hun havde også ædru perioder. Jørgen drak næsten hver dag en flaske spiritus. Der var mange afbud fra parret, men der blev også afholdt en del behandlingssamtaler. Fødslen og spædbarnsperioden 30

31 Efter nogen tid ringede familierådgiveren og fortalte, at Joan havde født, og barnet var blevet anbragt hos observationsplejefamilien. Et par uger efter kom Jørgen til afrusning og begyndte at tage antabus. Joan overvejede, om hun også ville i antabusbehandling. 6 uger efter fødslen afholdt man atter netværksmøde. Jørgen var blevet idømt 1 års alkoholbehandling ved retten. Han afhentede nu sin antabus hos lægen og mødte i CfA en gang om ugen. Planen blev, at der skulle arbejdes hen i mod at øge samværet med alle tre børn. Det vigtigste var, at Joan og Jørgen ud over at være alkoholfri gennem længere tid også skulle aflæres misbrugsadfærden. Det betød, at de skulle fortsætte alkoholbehandlingen i CfA en gang om ugen. Det var også CfAs opgave at støtte dem i at forblive alkoholfrie samt at orientere dem mod en form for beskæftigelse eller aktivitet i hverdagen. Endvidere skulle de modtage den rådgivende og vejledende familiebehandling i forbindelse med samvær fremover, da Joan og Jørgen, som både spædbørnsforældre og forældre til to andre relativt små børn, skulle lære at skabe en struktureret hverdag. Det næste opfølgningsmøde blev planlagt til tre måneder senere, men blev aflyst af familierådgiveren. Denne vendte ikke tilbage med en ny dato og reagerede ikke på de videre kontaktforsøg fra alkoholbehandlerne. Det lykkedes Jørgen at være ædru i et par måneder. Det fremgår ikke, hvordan det gik for Joan. Det næste halve år forløb med udeblivelser og afbud, og det lykkedes heller ikke alkoholbehandlerne at få parret til at møde op for at runde forløbet af. Derefter blev parret udskrevet fra CfA. 31

32 Case 6: Eva Baggrund Eva på 34 år var kommet hertil fra et land i Afrika, fordi hendes forældre havde giftet hende væk til en landsmand, som var bosat i Danmark. Da de havde været gift i 15 år og havde fået to børn sammen, gik de fra hinanden, og faderen bortførte begge børn til sit oprindelige hjemland. Eva havde ingen kontakt til disse børn. Efter skilsmissen blev hun gift med en anden mand fra samme land. Han var voldelig og havde et alkoholmisbrug. De fik også et barn sammen. Den lille blev født alt for tidligt, fordi ægtefællens slag mod Evas mave under en voldsepisode satte fødslen i gang. Da barnet var et par år gammelt, blev det anbragt i familiepleje, og hun blev skilt igen. Derefter begyndte Eva at misbruge alkohol og hash. Hun blev ikke integreret i det danske samfund bl.a. fordi hun var analfabet og havde svært ved at lære at tale dansk, så netværket var yderst spinkelt. Dog fandt hun sammen med en gruppe andre misbrugere. Hun fik en kæreste, og hun blev gravid igen. Han havde i forvejen 3 børn, som alle var anbragt. Det var ikke planen, at de skulle flytte sammen, men han gav udtryk for, at han gerne ville forsøge at støtte Eva og barnet. Alkoholhistorik På grund af sprogbarrieren blev der ikke lavet en ASI-udredning, så Evas afhængighed ifølge WHOs kriterier er ikke beskrevet. Men hun fortalte, at hun gennem de sidste 5 år havde drukket en flaske spiritus og 5-10 stærke øl om dagen, og at hun fik abstinenser, da hun ophørte med at drikke alkohol, efter hun var blevet gravid. Hvor langt Eva var henne i graviditeten, før hun opdagede, at hun var gravid, eller hvor længe det varede, før hun fik stoppet, fremgår ikke af journalnotaterne. Behandlingsforløb i Center for Alkoholbehandling Graviditeten Alkoholbehandlernes første møde med Eva fandt sted ved et netværksmøde i familieambulatoriet. Eva var på dette tidspunkt ca. 28 uger henne i graviditeten. Familierådgiveren havde anbefalet, at deltagere fra familieteamet i CfA blev inviteret med til dette indledende møde, så Eva kunne træffe dem. CfA fortalte om den brede vifte af muligheder for at støtte Eva, der var i dette regi. Hun mente nu ikke, at hun havde behov for hjælp herfra, da hun ikke havde noget problem med at holde sig ædru. Aftalen blev dog, at kontakten blev opretholdt for at fortsætte den gode udvikling og for at forebygge tilbagefald, når der kom udfordringer med den lille. Det fremgik på mødet, at Eva var boligløs. Hendes lejlighed var blevet raseret under voldsomme tumulter, og hun boede nu midlertidigt på et forsorgshjem. Det er ikke 32

33 optimale forhold for en gravid kvinde, og Eva var skrevet op til en bolig flere forskellige steder, bl.a. på et af kommunens botilbud for kriseramte familier. Familierådgiveren meddelte, at der var en 50-undersøgelse i gang, og at småbørnsteamet var koblet på pga. bekymring for barnet. Hvordan det hele ville se ud efter fødslen, kunne man ikke sige noget om endnu. Familieambulatoriets jordemoder havde mødt Eva til én konsultation, mens Eva udeblev fra den anden. Eva gav udtryk for, at hun ikke havde drukket alkohol, siden hun havde opdaget, at hun var gravid. Jordemoderen i familieambulatoriet og medarbejderen fra forsorgshjemmet var enige om, at de så en kæmpe motivation hos Eva til at være ædru, og de mente ikke, at hun drak længere. 3 uger senere havde Eva sammen med en tolk sin første samtale i CfA. Der blev bl.a. talt om, hvordan det misbrugsfrie liv kunne støttes, og datoen for det næste møde blev aftalt. Den næste kontakt fandt sted i form af endnu et netværksmøde i familieambulatoriet. Fra forsorgshjemmet blev det meddelt, at Eva tog mere og mere ansvar og klarede sig imponerende godt. Der var intet nyt om boligsituationen. CfA meddelte, at Eva foreløbig var blevet bevilget 3 samtaler. Og man aftalte, at der skulle etableres kontakt med sundhedsplejersken. 14 dage efter mødte Eva og hendes kæreste op i CfA sammen med myndighedsbehandleren. Tolken udeblev, så samtalen bliver kort. Eva var nu uger henne og fortalte, at hun fortsat var uden alkohol. Næste planlagte møde i CfA blev aflyst, da Eva på dette tidspunkt var i færd med at flytte til det aftalte botilbud. Der var nu mindre end en måned til terminsdatoen. Familierådgiveren meddelte et par dage efter i en mail til CfA, at der var planer om et mere omfattende støttetilbud til Eva. Fremtidig kontakt til CfA ville afhænge af, hvordan Eva ville reagere på denne besked. 10 dage senere forsøgte alkoholbehandleren at få fat i kontaktpersonen på botilbuddet over telefonen. Vedkommende kunne ikke træffes. Det blev dog oplyst, at Eva formentlig havde haft et dagligt forbrug af hash i en længere periode. Der var usikkerhed om, hvordan det så ud i forhold til alkohol. Tre dage senere sendte alkoholbehandleren en mail til familierådgiveren med et resume af den foreløbige sparsomme kontakt med Eva, og en opfordring til at mødes med henblik på koordinering af det tværfaglige samarbejde. 14 dage senere modtog alkoholbehandleren i CfA en indkaldelse til et netværksmøde på samme dag. Dette måtte hun ringe afbud til. Knapt en måned senere sender alkoholbehandleren atter en mail til familierådgiveren med en forespørgsel om det var aktuelt med alkoholbehandling til Eva, som måtte have født adskillige uger tidligere. Familierådgiveren meddelte, at Eva skulle starte i behandling for sit hashmisbrug i byens misbrugscenter, og at man gerne ville vende tilbage til CfA, hvis det blev aktuelt. Eva blev herefter udskrevet fra CfA efter et forløb på ganske få samtaler. 33

34 Bilag D Samarbejdspartnere/underviste i Odense-projektet Svangreomsorgen Familieambulatoriet, OUH Gyn. obs. afd. Svendborg Sygehus Afd. D, OUH Jordemødrene, OUH MI til omsorgs- og konsultationsjordemødre OUH (2012) Fødegangen OUH Svangreklinikken, OUH Fødegangens personale Ledende jordemødre på Fyn Landssammenslutning af barselssygeplejersker Jordemoderuddannelsen, OUH Visitatorer, OUH Familiecentret ved Fødegangen Fødegangen Svendborg Jordemødrene Svendborg og Ærø Mødrehjælpens jordemoder Forskende sundhedsplejerske Projektledere Nyansatte ved Familieambulatoriet (2012) Odense Kommune SAF ledelse Sundhedsplejen (2012) Sagsbehandlere BU (konkrete sager) Sygemeldte gravidprojektet Familiehuse (2012) Alkoholbehandlingen Stofbehandlingens gravidprojekt Mødrehjælpen Krisecenter for kvinder (2012) Uddannelse af tværfagligt gravidteam (2012) Ungeafdelingen stodområdet (2012) Specialområdet børn og unge familier (2012) 34

35 Assens Kommune Børn unge sagsbehandlere Familiehuse Sundhedsplejen og dagplejen Misbrugscentret (2012) Svendborg Kommune BU sagskoordinator Visitatorer Sundhedsplejen (2012) Teamledere sundhedsplejen Leder af misbrugsområdet Alkoholbehandlingen Forebyggelsesafdelingen Socialchef Læger (2012) Langeland Kommune Sundhedsplejen Familiehuset Familieafdelingen Sundhedschef Alkoholkoordinator Forebyggelsesafdelingen Læger (2012) Kertemeninde Kommune Koordinatorer Sundhedsplejen (2012) Familiehuset (2012) Familieafdelingen Børnefamilie konsulent Direktør for området Læger Nordfyns Kommune Sundhedsplejen (2012) Sundhedschef Sundhedskonsulent Fåborg Midtfyn Kommune Sundhedsplejen (september 2012) Alkoholbehandlingen (2012) Læger Nyborg Kommune Sundhedsplejen Børn/unge koordinatorer Social og sundhedschefer Misbrugsområdet (2012) Ærø Kommune Sundhedsplejen Leder af misbrugsområdet Tværfagligt gravide team BU sagsbehandlere Læger Sygehuslæger Middelfart Kommune Tværfagligt gravide team Sundhedsplejen (2012) Misbrugscentret (2012) 35

36 Bilag E Stamoplysninger for indskrivning ved Alkoholbehandlingen i Odense 36

37 37

38 38

39 COWI - Bilagsrapport - slutevaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol Bilag F Instrukser for behandling af gravide og pårørende til gravide i Alkoholbehandlingen Odense 39

40 Dokumenttitel: Formål: Definitioner: Fremgangsmåde: Instruks: Fokus på gravide i alkoholbehandling Fokus på gravide (og det ufødte barn) i alkoholbehandlingen Forebygge og reducere risikoen for alkoholskader hos fostre af gravide med alkoholproblematik. Hurtigst muligt sikre alkoholophør under graviditeten og senere under barnets opvækst. Sikre etablering af særlig støtte til gravide herunder sikre den fagprofessionelle, tværsektorielle og tværfaglige kontakt. Målgruppe: Gravide patienter med alkoholforbrug, der bekymrer i relation til det ufødte barn og den kommende familie. Alkoholbehandlingen er ansvarlig for at opretholde specielt fokus på gravides alkoholforbrug gennem hele behandlingsforløbet. Er patienten gravid og har alkoholforbrug, skal det fremgå af stamoplysningsseddel, kortlægningsnotat, visitationsnotat og journalnotater. En patient, der er gravid og har et alkoholmisbrug skal systematisk og hurtigst muligt i kontakt med/ henvises til Familieambulatoriet OUH. Samtidig skal sikres etablering af anden relevant tværfaglig indsats. Ved første henvendelse i Alkoholbehandlingen: behandleren udfylder stamoplysningsseddel og evt. samtykkeerklæring spørger ind til patientens graviditetsuge og tilbyder rådgivning om alkohol og graviditet spørger til brugen af andre rusmidler undersøger, hvem der yder kvinden støtte aktuelt, herunder barnefar. spørger ind til den vordende far/samlevers alkoholforbrug og afklarer, om der findes stabil omsorgsperson eller andre, som kan støtte den gravide. spørger, om patienten har ansvar for børn under 18 år. Alkoholbehandler orienterer pt. om den skærpede underretningspligt. Den gravide/kommende forældre underskriver samtykkeerklæring. Alkoholbehandler lægger kopi af stamoplysningsseddel/ henvisningsnotat til kontaktperson i alkoholbehandlingens interne Gravidteam. Alkoholbehandlingens kontaktperson i det interne Gravidteam etablerer straks den relevante kontakt/ samarbejde med Familieambulatoriet, patienten og det tværsektorielle, tværfaglige gravidteam i Odense, det tværgående gravidteam ( i.h.t. instruks for alkoholbehandlingens gravidteam). (Alkoholbehandlingens interne Gravidteam varetager som udgangspunkt alkoholbehandlingen af de gravide patienter under alkoholbehandlingsforløbet. Desuden indgår Gravidteamet som en del af det større tværsektorielle, tværfaglige samarbejdsteam omkring sårbare gravide med misbrug i Odense, Det tværgående gravidteam. Det tværgående gravidteam består af fagprofessionelle fra bl.a. sundhedsplejen, socialfaglige medarbejdere fra børn-unge, voksen området, misbrugsbehandlere, alkoholbehandlere og det regionale Familieambulatorie OUH) Alkoholbehandlingens Gravidteam/ det tværgående gravidteam samarbejder med Familieambulatoriet OUH i det omfang det aftales konkret omkring den enkelte gravide og under vejledning af samarbejdsaftalen med Familieambulatoriet OUH. link Dokumentdata Godkendelsesdato: xx Godkendelsesansvarlig: Audit Målgruppe: Alle teams Anvendelsesområde: Ved alle afdelinger af Alkoholbehandlingen på Fyn Type: Instruks Forfatter/e: IRF Næste revisionsdato: xx.xx 2014 Revisionsansvarlig: Audit Versionsnummer: 2 40

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Godkendt af Byrådet den xxxxx Indhold Indhold... 2 1. Opgaver som udføres på misbrugsbehandlingsområdet... 5 Råd og vejledning... 5 Udredning...

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland Patientinformation Familieambulatoriet Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn Revideret 19.11.2010 Region Midtjylland Familieambulatoriet Familieambulatoriet, Region Midt Adresse: Familieambulatoriet

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 23. oktober 2008 Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling 1. Resume Den 1. juli 2007

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for Alkoholbehandling (CfA) hører under, som er en af de tre søjler i Socialforvaltningen i. Socialforvaltningen

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Ambulant alkoholbehandling kan foregå anonymt, undtaget ved medicinsk behandling.

Ambulant alkoholbehandling kan foregå anonymt, undtaget ved medicinsk behandling. 24.09.12 Kvalitetsstandard for rådgivning og alkoholbehandling af borgere over 18 år. Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Sundhed 141at tilbyde behandling af alkoholmisbrug hos voksne borgere

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

FYLDER ALKOHOL FOR MEGET?

FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? Få hjælp hos Lænke-ambulatorierne på Amager og Københavns Vestegn Lænke-ambulatorierne varetager blandt andet alkoholbehandlingen for mange af kommunerne på Amager og Københavns

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 0 Formål Rebild Kommune har valgt at arbejde samlet med misbrug som ét overordnet indsatsområde, hvor vi inkluderer

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Alkoholbehandling, rådgivning, netværk Hvorfor vælge Lænken? Ingen ventetid behandlingen starter med det samme Direkte adgang til professionelt og

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Sårbare team og familieambulatoriet, Skejby Sygehus 3. december 2012 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

PROBLEMER MED ALKOHOL. Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien

PROBLEMER MED ALKOHOL. Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien PROBLEMER MED ALKOHOL Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien HVOR KAN DU FÅ HJÆLP? HVILKE BEHANDLINGSMULIGHEDER FINDES DER? For alle tilbud om ambulant alkoholbehandling

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Alkohol- og stofmisbrug

Alkohol- og stofmisbrug Alkohol- og stofmisbrug Kvalitetsstandard 2015 Problemer med alkohol eller stoffer? Hvis du har mistanke om, at du selv, en pårørende eller en bekendt har et overforbrug af alkohol, hash eller andet stofmisbrug,

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

alkoholbehandlingen årsrapport 2012 1

alkoholbehandlingen årsrapport 2012 1 alkoholbehandlingen årsrapport 2012 1 læs om... Personerne bag alkoholbehandlingen I Alkoholbehandlingen arbejder vi løbende med: At udbrede kendskabet til overforbrug/misbrug/afhængighed af alkohol og

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune September 2012 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014 Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014 I Vesthimmerlands Kommune varetages opgaven for social stofmisbrugsbehandling af: Behandlerhuset Vest Anlægsvej 32 9600 Aars Tlf.: 99 66 77 90 E-mail: behandlerhusetvest@vesthimmerland.dk

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset, 1599 Kbh. V Dato: 16.6.2010 Sagsnr.: 2010-86079 Dok.nr.: 2010-392372 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 8. juni 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål

Læs mere

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Status og udfordringer for den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet BM 16.000 stofmisbrug BM 18.000 Alkoholmisbrug 16.000 stofmisbrug Ca. 8.000 opioid/injektion Ca. 16-20.000

Læs mere

Vejledning i udfyldning af EuropASI skemaet

Vejledning i udfyldning af EuropASI skemaet September 2007 Vejledning i udfyldning af EuropASI skemaet Center for Rusmiddelforskning 1. Stofferne 1. Alkohol-forbrug Forbrug af alkohol de sidste 30 dage inden indskrivning på institution. Alkoholforbrug

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Familieambulatorium for Region Nordjylland

Familieambulatorium for Region Nordjylland AALBORG SYGEHUS Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Oktober 2010 Familieambulatorium for Region Nordjylland Familieambulatoriet er et specialtilbud for både gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Tillid og trivsel hånd i hånd

Tillid og trivsel hånd i hånd Tillid og trivsel hånd i hånd SVENDBORG ANDELS- BOLIGFORENING Indhold Tillid og trivsel hånd i hånd 3 Fra ord til handling 4 Hvad virker og hvordan 6 Nu ved den ene hånd, hvad de andre hænder laver 8 Menneskelige

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Graviditet og alkohol

Graviditet og alkohol STOF nr. 16, 2010 Graviditet og alkohol For fosteret er alkohol suverænt det farligste af alle rusmidler. Sikrer man at alle gravide spørges til deres alkoholvaner, kan kvinder med alkoholproblemer lettere

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T Bilag B 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Januar 2008 EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg Benyttet af

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere