Figur 1.1. Det videnskabelige univers

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figur 1.1. Det videnskabelige univers"

Transkript

1 Metaforståelse Teori Observationer 1. eksperimenter 2. naturalistiske forløb Model Begreber Hypoteser Empiriske love Empiri og evidens Figur 1.1. Det videnskabelige univers

2 Patient Behandler Biosfære Samfund nation relevant EBM relevant Biosfære Samfund nation Kultur subkultur Kultur subkultur Familie Familie To person To person Person (oplevelse og adfærd) ikke relevant Person (oplevelse og adfærd) Nervesystem Nervesystem Organer/Organsystemer Organer/Organsystemer Væv Væv Celler Celler Organeller Organeller Molekyler Molekyler Atomer relevant relevant Atomer Subatomare Pertikler Subatomare Pertikler Figur 1.2. Den biopsykosociale model og relevansen af evidensbaseret medicin Kilde: Møhl & la Cour (2008)

3 Basale Udvikling Mediatorer DEN BIOGENE DISPOSITION (DIATESE) Neural aktivitet Sygdommen Familiehistorie PERSONLIGHED STRESSORER Familieklima Social klasse Sociale begivenheder Figur 1.3. Diatese-personlighed-stress-model Sociale ressourcer

4 Afvigende udvikling Normal udvikling Afvigende udvikling Figur 1.4. Den udviklingspsykopatologiske tankegang

5 VOKSEN 8 Integritet versus fortvivlelse 9 Afklarethed versus desperation 7 Generativitet versus stagnation 7a Meningsfylde versus rigiditet 6a Karriere konsolidering versus selvoptagethed 6 Intimitet versus isolation 5 Identitet versus identitetsforvirring BARNDOM 4 Arbejdsevne versus mindreværdsfølelse 3 Initiativ versus skyldfølelse 2 Autonomi versus skam 1 Grundlæggende tilid versus mistillid Figur 2.1. Udviklingstrappen

6 Hemisfære Frontallap Parietallap Occipitallap Hypothalamus Hypofyse Lillehjerne (cerebellum) Den forlængede marv (medulla oblongata) Hjernebjælke (corpus callosum) Thalamus Parietallap Corpus striatum Temporallap Hjernebro (pons) Den forlængede marv (medulla oblongata) Figur 3.1. Hjernens opbygning Lillehjerne (cerebellum) Rygmarv (medulla spinalis)

7 1. Autoreceptorer regulerer dopaminsyntesen 2. Dopamin frigøres ud i synapsespalten 5. Antipsykotika blokerer dopaminreceptorer Nerveimpul D 1A ostsynaptisk nerve Tyrosin Dopa Dopamin D 2 Dopaminreceptorer MAO 4. Frit dopamin nedbrydes af MAO Synapsespalten D 3 D 4 3. Genoptagelse af dopamin Figur 3.2. Dopaminsynapse Neurotransmitteren dopamin syntetiseres i den præsynaptiske nervecelle og lagres i særlige vesikler, hvorfra dopamin frigøres til den synaptiske spalte (2). Herfra påvirker dopamin særlige receptorer på den præ- og postsynaptiske nervecelle (1), (2) og (5) eller genoptages ved en særlig transportmekanisme (3). I cellen kan dopamin nedbrydes af et særligt enzym, MAO (4). Syntesen af dopamin er således nøje reguleret. Antipsykotika blokerer dopamin ved binding til dopaminreceptorer. Det er en vigtig mekanisme ved den antipsykotiske effekt.

8 Konkordans 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 169 Alkoholisme (kvinder) Antal par Alkoholisme (mænd) Enæggede tvillinger Skizofreni Alzheimers Toæggede tvillinger Autisme Depression Ordblindhed Figur 3.3. Tvillingestudier ved psykiske sygdomme KILDE: Plomin m.fl. (1994)

9 Hippocampus Hippocampus CRH Amygdala Hypofyse Feedbacksystemet Glukokortikoider (fx kortisol ) ACTH Binyrebark 1. Hypofysen producerer hormonet ACTH. 2. Binyrebarken stimuleres af ACTH og producerer kortisol. 3. Hypofysen påvirkes af kortisol og hæmmer produktionen af ACTH. Figur 3.4. HPA aksen

10 Emotioner Depression CNS Hormoner og cytokiner Neuropeptider og neurotransmittere Immunsystem Endokrint system Perifere nerver Infektioner Traumer Autoimmunitet Figur 3.5. En psykoneuroendokrin model

11 1. 5-HT 1B/1D og 5-HT 3 receptorer regulerer serotoninsyntesen Nerveimpuls 2. Serotonin frigøres ud i synapsespalten 5. Mange antipsykotika og ældre antidepressiva blokerer serotoninreceptorer 5-HT 1A/B/D/E Postsynaptisk nerve Tryptofan 5-HTP Serotonin 5-HT 2A MAO Synapsespalten 5-HT 2C Serotoninreceptorer 4. Frit serotonin nedbrydes af MAO 5-HT 3 3. Genoptagelsen af serotonin hæmmes af antidepressiva Figur 3.6. Serotonin-synapse Neurotransmitteren serotonin syntetiseres i den præsynaptiske nervecelle og lagres i særlige vesikler, hvorfra serotonin frigøres til den synaptiske spalte (2). Herfra påvirker serotonin særlige receptorer på den præ- og postsynaptiske nervecelle (1), (2) og (5) eller genoptages ved en særlig transportmekanisme (3). I cellen kan serotonin nedbrydes af et særligt enzym, MAO (4). Syntesen af serotonin er således nøje reguleret. Mange antipsykotika og ældre antidepressiva blokerer serotonin ved binding til serotoninreceptorer. Hæmning af genoptagelse af serotonin (3) er en vigtig mekanisme ved den antidepressive effekt.

12 Lav enzymaktivitet Høj enzymaktivitet Antisocial adfærd Belastningsgrad (opvækst under belastende miljøforhold) Figur 3.7. Arv-miljø-interaktion: antisocial adfærd

13 Lav risiko Risiko for udvikling af psykopatologi Høj risiko Befordrende faktorer Biologiske Psykologiske Familiære Sociale Kulturelle: For eksempel: % Risiko-faktorer Biologiske Psykologiske Familiære Sociale Kulturelle: For eksempel: Alderdom Voksen Ung voksen Pubertet Kulturel tolerance for diversitet Uddannelse Sikker identitet God begavelse Tab af netværk Racisme Samfundsustabilitet Arbejdsløshed Dårlige partnerrelationer Dårligt netværk Mobning Barndom Første leveår Fødsel Omsorgssvigt Fostertilstand Gener Generel risiko Kompetent udvikling Gode kammerater Tryg opvækst Sikker tilknytning Ingen komplikationer Positiv genetisk udrustning Traumer Konflikter i familien Negativt selvbillede Usikker tilknytning Gode omsorgsrelationer Fødsels- og fosterskader Negative genetiske afvigelser Figur 4.1. Udviklingsbaner

14 Min historie Følelser Symptomer Smerte Professionel træning Egen terapi Supervision Verbal kommunikation Nonverbal kommunikation Person Behandler Personlig baggrund Familieforhold Kulturel kontekst Kulturelle normer og værdier Institutionel rolle og forventninger Personlig rolle og forventninger Indre verden: følelser, tanker, motivation og konflikter Kognitive forhold Kønsspecifikke erfaringer Oplevelse af samtalen osv. Figur 7.1. Mødet mellem patient og behandler

15 Figur 7.2. Den hermeneutiske spiral

16 A 1. Projektion 2. Forsøg på at presse, manipulere eller lokke den anden til at være ligesom projektionen dvs.overtage det projicerede 3. Forsøg på at kontrollere den anden 4. Vikarierende oplevelse via den anden. (Afsenderen har stadig kontakt med det projicerede materiale hos den anden). 5. Den anden person overtager/ medvirker i den projektive identifikation B Figur 7.3. Projektiv identifikation

17 CT-skanning frmi Struktur Funktion PET MR-skanning SPECT Figur De billeddannende teknikkers to primære formål

18 Figur MR-skanning af læsioner i den hvide substans KILDE: Venligst udlånt af Poul Videbech, Psykiatrisk Hospital Risskov

19 Akse I Klinisk syndrom Angst, dystymi Akse II Personlighedsforstyrrelser Borderline, histrionisk Akse III Somatisk sygdom For højt blodtryk Akse IV Psykosocial belastning Ægteskabelige problemer Akse V Socialt funktionsniveau GAF*: 70 *GAF: Global vurdering af funktion Figur DSM-IV-akserne

20 SMR Uro-gen Mave-tarm Luftveje CVD Endokrine Infektiøse Naturlig Figur Dødelighed af naturlige årsager blandt personer med skizofreni (begge køn) i forhold til hele befolkningen (SMR) Kilde: Harris & Barraclough (1998)

21 Gamle skøn Opioid- (heroin), kokain- og amfetaminmisbrugere Hashmisbrugere Figur Antal stofmisbrugere i Danmark

22 % År Opiater Kokain Hash Figur Primære misbrug hos nye misbrugere

23 Dysfunktion Præmorbid fase Prodromal fase Psykotisk fase Tilbagefald Kronisk fase Psykosetærskel Alder Figur Eksempel på udvikling af kronisk skizofreni (omkring en fjerdedel af patienter med skizofreni får et kronisk forløb)

24 Tanke Adfærd Følelse Figur Den kognitive grundmodel Krop

25 HJERNEBARKEN Angststimulus Højbanen Thalamus Binyrebarkhormon Undergrundsbanen Amygdala Hippocampus + Hypothalamus CRF Hypofysen ACTH Binyrebarkhormon Binyrebark Figur Angstens neurofysiologi

26 Tidlig erfaring (gør dig sårbar over for OCD) Antagelser, generelle overbevisninger (dvs. ikke at forhindre en ulykke er lige så slemt som at forårsage den) Kritisk livsbegivenhed (udløste OCD) Neutraliserende handling (ritualer, forsikringer, mentale argumenter) Counterproductive sikkerhedsstrategier (tankeundertrykkelse, umulige kriterier) Påtrængende tanker, forestillinger, tvivlen Fejltolkninger: af betydningen af de påtrængende tanker, af ansvarlighed Opmærksomhed, ræsonneringsbias (ser efter det negative) Stemningsændringer (angst, depression, ubehag) Figur Model for den kognitive hypotese om udvikling og opretholdelse af obsessive problemer KILDE: Salkovskis m.fl. (1998)

27 Valg af initial behandling baseret på sværhedsgrad og alder Lettere OCD Sværere OCD Uanset alder Barn Ung Voksen CBT (overvej at tilføje SRI, hvis mere acceptabelt for pt.) CBT (overvej at tilføje SRI, hvis mere acceptabelt for pt.) CBT alene eller CBT + SRI CBT + SRI eller SRI alene Hvis initial behandling udviser: Utilstrækkelig effekt Tilstrækkelig effekt CBT alene SRI alene CBT + SRI Tilføj SRI; skift CBT-tilgang Suppler med CBT eller skift til anden SRI Gå til vedligeholdelse Tilstrækkelig effekt Intet respons Skift til anden SRI Utilstrækkelig effekt Partielt respons Skift CBT-tilgang; skift til anden SRI; suppler med anden medicin CBT = cognitive behavioural therapy, kognitiv adfærdsterapi SRI = serotonin reuptake inhibitor, antidepressivum Brug clomipramin efter 2-3 uvirksomme forsøg med SRI + CBT Figur Behandlingstræ

28 Dyssocial personlighedsforstyrrelse Affektiv personlighedsforstyrrelse Bipolar affektiv sindslidelse Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse ADHD Angsttilstande OCD Organisk kognitiv forstyrrelse, organisk personlighedsforstyrrelse Ludomani, intermitterende vredesudbrud Stofmisbrug Alkoholmisbrug Figur Overlappende syndromer ved ADHD hos voksne

29 Dissociation, hvor barnet forlader sin krop Benægtelse: Dette sker ikke eller det er ikke mig, det sker med Følelsesløshed: Jeg mærker ingenting, hverken fysisk eller psykisk Raseri, der ofte er vendt mod barnet selv Kronisk tristhed: for at beskytte sig imod skuffelser og smerte har barnet ikke længere nogen positive forventninger Figur Dissociering KILDE: Haslerud & Thorsen (1999)

30 Den rasende (rummer afmægtig vrede og raseri) Hjælperen (rummer omsorg og trøst) Den triste og deprimerede Den angstprægede (rummer traumatiske erindringer) Værtspersonligheden med amnesi for de andre Figur Model over multiple personligheder KILDE: Haslerud & Thorsen (1999)

31 OCD Misbrug Dyssocial personlighedsforstyrrelse ADHD Impulsivitet Bulimi Seksuelle perversioner Organiske tilstande Mani Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse Impulsforstyrrelser Figur Impulsivitet og tilgrænsende psykiatriske tilstande

32 Spænding Fortrydelse Kontroltab Lettelse Impulsadfærd Figur Impulskontroltabets onde cirkel

33 PRÆDISPONERENDE FAKTORER UDLØSENDE FAKTORER VEDLIGEHOLDENDE FAKTORER Stressorer Individuelle Familiære Sociokulturelle Utilfredshed med kropsvægt og kropsformer Ekstreme slankemetoder, motionering, overspisning og opkastninger med henblik på øget selvværd og følelse af kontrol Fysiologiske og psykologiske skader Figur Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer KILDE: Gardner & Garfinkel (1997)

34 Respons Orgasme Plateau Ophidselse Seksuel lyst Stimulation Figur Den seksuelle reaktionscyklus Tid z zz z

35 Vågen Rask person REM-søvn Overfladisk søvn Dyb søvn timer Vågen Depressiv person REM-søvn Overfladisk søvn Dyb søvn timer Figur Et karakteristisk søvnforløb hos en rask og en deprimeret person Bemærk de markante ændringer hos den deprimerede: længere indsovningstid, mindre dyb søvn, tidligere og mere REM-søvn samt hyppige opvågninger.

36 Præsynaptiske receptorer er med til at regulere synesen af transmittersubstansen Transmittere frigøres ud i synapsekløften Postsynaptisk receptor Antipsykotika blokerer forskellige receptorer Præsynaptisk nerve Synapse kløft Postsynaptisk nerve Transmitterholdig vesikel Genoptagelsen af transmitter Figur Synapse Genoptagelsen af transmitter kan hæmmes

37 Handling, der skal undersøges Sårbarhed (fx manglende søvn, mad, medicin eller andet) Led i kæden Sekvenser af tanker, følelser, adfærd og mentaliseringsevne Forstærkende konsekvens Udløsende hændelse Figur Kædeanalyse

38 Tanke Adfærd Følelse Figur Den kognitive grundmodel Krop

39 Udløsende stimulus Automatisk tanke Ubehagelige følelser Kropsligt ubehag Jeg har ikke udført så meget som planlagt. Jeg yder ikke nok. Jeg skal gøre det bedre. Tristhed Ængstelse Anspændthed Hovedpine Dysfunktionelle antagelser Jeg skal gøre alt perfekt. Opretholdende adfærd Fortsætter med at arbejde til sent på natten. Skema Jeg er ikke noget værd. Figur Model for depressiv tilstand KILDE: Mørch & Rosenberg (2005)

40 Funktionsevne Forvarsler (prodromer) Psykotisk tilbagefald Genoptræning (rehabilitering) Normal funktion Styrker (nedsætter følsomheden) Sociale aktiviteter Menneskelige relationer Medicin Psykoterapi Psykoedukation Social færdighedstræning (coping) Familieinddragelse/ psykoedukation Psyk. afd. Belaster (øget stress) Sociale aktiviteter Menneskelige relationer Sociale hændelser Psykologiske hændelser Kropslige sygdomme Misbrug Figur Belastende og styrkende faktorer Kilde: Blinkenberg m.fl. (2002)

41 Sundhedsfaglig Socialfaglig Behandlingspsykiatrien Den kommunale socialpsykiatriske indsats Figur Den sundhedsfaglige og socialfaglige indsats over tid

42 Forberedelsesfase Orienteringsfase Arbejdsfase Afslutningsfase Det første møde Det foreløbigt sidste møde TID Figur 36.1 Faserne i sygeplejerske-patient-fællesskabet

43 Andre samarbejdspartnere Politi Kriminalforsorg Skadestue Sundhedsvæsen Egen læge Somatisk afdeling Somatisk ambulatorie Somatisk skadestue Psykiatrisk afdeling Distriktspsykiatrisk center Primær behandler Patient Socialvæsen/kommune Hjemmevejleder/-støtte Støtte-kontaktperson Sagsbehandler Bosted Værested Hjemmesygeplejerske Hjemmehjælp Arbejdsformidling Herberger Misbrugsbehandling Egne relationer Familie Venner Arbejde Uddannelsesinstitution Boligforening Vicevært Sportsforening Præst Købmand Kreditorer Værtshus Pusher Patientforening Figur Samarbejdspartnere

44 Patientrolle Behov for behandling og pleje Personalerolle Behandling og pleje Afhængighed Passivitet Magtesløshed Hjælp, støtte og omsorg Regression Forsøg på at genvinde selvværdsfølelse og kontrol over egensituation. Uhensigtsmæssig adfærd, fx selvhævdelse Modstand Aggression Beskyttelse og kontrol Kontrol Vold Figur En konflikteskalerende dynamik Magt Kilde: Benjaminsen (1991)

45 En del børn har behov for sociale hjælpeforanstaltninger og/eller individuel behandling Mange børn har behov for særlig støtte i hverdagen fra deres og familiens netværk Alle børn har behov for information (psykoedukation) og støtte, når de er pårørende til en forælder med en psykisk lidelse Figur Behovspyramiden for børn i familier med forældre, der har en psykisk lidelse

46 Bio Psyko Socio Figur Den biopsykosociale model

47 Fænomenniveau Bio Psyko Socio Sygdom Behandling Årsagsniveau Bio Psyko Socio Figur Kausale aspekter af den biopsykosociale model

48 Kultur Samfund Kommunikation PERSONLIGHEDS- STRUKTUR Biologi Udvikling Figur En multidimensional model

49 ORGANISATIONENS HOLDING ENVIRONMENT: Synlig, ydre sociologisk del Formelle strategier, strukturer Arbejdsopgaver Arbejdsroller Viden, færdigheder Ubevidst, indre psykologisk del Indre objekter/dele af selvet dannet ved projektioner, identifikation, erfaringer med andre, fantasi Over overfladen Under overfladen Figur Organisationens holding environment

50 Sygeplejefaglig vejledning Undervisning Coaching Konsultation Supervision Vejledning Personaletræning Behandlingskonferencer Figur Supervisionens relation til lignende aktiviteter

51 Fokus på patienten Fokus på processen Fokus på behandleren Figur Fokus for supervisionen

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Sct Hans Hospital Caroline og Glarmesteren Caroline, 1852-1936 Glarmesteren 1878-1958 William Skotte Olsen 1945-2005 indlagt SHH 1975-78 PTSD- symptomer

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Forebyggelse & Depression

Forebyggelse & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

PsykiatriFondens initiativer over for kommunerne

PsykiatriFondens initiativer over for kommunerne PsykiatriFondens initiativer over for kommunerne Seminar om mental sundhed med fokus på kommunernes muligheder 11. februar 2010 Ved overlæge Jes Gerlach PsykiatriFonden Psykiske sygdomme Et kæmpe problem

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Funktionsevnevurderingsredskab

Funktionsevnevurderingsredskab Funktionsevnevurderingsredskab Om funktionsevnevurderingsredskabet (FEVS) FEVS anvendes af sagsbehandlere til at vurdere borgernes funktionsniveau, og benyttes ved vurderinger efter 85, 107 og 108. Sagsbehandleren

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi 1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Etniske Mænds M Psykiske Sundhed Marianne Kastrup Videnscenter

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

TEORETISK FORELÆSNING B. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis

TEORETISK FORELÆSNING B. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis TEORETISK FORELÆSNING B Ætiologi og behandling Ætiologi af funktionelle tilstande Årsagsforklaringer ændrer sig eksempel fibromyalgi: FRA GIGTSYGDOM TIL HJERNESYGDOM Denne artikel viser at patienter med

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet Anorexia og Bulimia Nervosa Anorexia Nervosa - DSM IV Opretholdelse af vægt under 85% af det forventede Intens frygt for at blive for fed Forstyrrelse af oplevelsen vægt/krop, urimelig indflydelse af vægt/krop

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Bipolar lidelse Psyk Info Skejby 15.4.2010 Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital i Risskov Bipolar affektiv

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi

ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi Forståelse af psykopatologi Tilpasning er altid det samlede resultat af genetik, udviklingshistorie

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Nye veje i behandling af PTSD

Nye veje i behandling af PTSD Lægedag Syd 2012 Nye veje i behandling af PTSD Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Hvem er vi Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, ATT Selvstændig afdeling under Psykiatrien Specialiseret tværfaglig

Læs mere