Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar - en bedre kvalitet

Transkript

1 Til Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget Region Midtjylland. Hermed ansøges om støtte til følgende projekt i henhold til anførte beskrivelse: Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar - en bedre kvalitet Et Shared-Care projekt mellem Regionshospitalet Randers Grenå og almen praksis med fokus på en bedre kvalitet og et bedret tværsektorielt samarbejde. Udformet via implementering af patientsforløbsstandarder i henhold til GINA guidelines. Svend Kier Sune Rubak Jens M. Rubak Praksiskonsulent Astma-Allergi ansvarlig, R1, PhD Praksiskoordinator Pæd. Afd. Randers Pæd. Afd. Randers Region Midtjyland 23 Januar

2 Protokol. Baggrund: 15-20% af alle børn før skolealderen oplever astmatiske symptomer. Kun ca. 1/3 af børnene har dog astma i skolealderen. Sygdomsbilledet dækker over en heterogen sygdom både, hvad angår årsag og prognose. Den internationale guideline GINA er blevet opdateret. Den nye udgave er blevet mere operationel og mere anvendelig for læger i både almen praksis og på sygehuse. Der har gennem årene været flere forgæves forsøg forskellige steder på at bedre samarbejdet om børneastma samt forsøg på at få en bedre fordeling af de forskellige børne-astmatyper mellem hospital og almen praksis. GINA-guidelines giver nye muligheder for et bedret tværsektorielt samarbejde om børn med astma med en bedre ressourceudnyttelse i såvel hospital som almen praksis og en bedre kvalitet for patienten Traditionelt er graden af symptomer, airflow-begrænsning og lungefunktionsvariabilitet medvirkende til at klassificere sværhedsgraden af astma (f.eks. intermitterende, mild persisterende, moderat persisterende, svært persisterende) hos den ubehandlede patient. Det er væsentligt at indse, at astmasværhedsgraden involverer både sværhedsgraden af den underliggende sygdom og responset på behandlingen. Sværhedsgraden er ikke uden variation hos den enkelte patient og svinger over måneder til år. Derfor synes klassifikation af astma ved hjælp af graden af kontrol mere relevant. Den nye vejledning lægger således vægt både på sværhedsgrad og graden af kontrol. Dette kræver en større fælles forståelse af, hvad god kontrol indebærer både for behandlere og patient, og kræver samtidig hurtigere ændring af behandling for at opnå effekt. Dette stiller større krav til behandlere i almen praksis og kræver øget tilgængelighed af sekundær sektoren. Det stigende pres på sundhedsvæsenet om at imødekomme ønsker om det sammenhængende patientforløb har medført udvikling af strategier, der fokuserer på koordination mellem forskellige instanser i sundhedssystemet. Dette går under fællesbetegnelsen shared care. En MTV-rapport konkluderer, at det er muligt at gennemføre shared care, så behandlingskvaliteten forbedres. Endvidere at patienter er tilfredse med shared care, og at de ikke er dårligere stillet i forhold til patienter i vanlig organisation, idet shared care sikrer, at patienterne ikke bliver efterladt i ingenmandsland mellem to sektorer. Rapporten konkluderer også, at fordelene ved shared care kun opnås, hvis bestemte forudsætninger er opfyldt. Disse forudsætninger er: At der er udarbejdet generelle behandlingsvejledninger til de involverede behandlere At patienterne involveres At der er direkte og gensidig kontakt mellem behandlingsparter og patient At der er gensidig tillid og samarbejdsevne hos behandlere At sygdommen egner sig til en shared care organisation. Astma hos børn opfylder alle disse betingelser. 2

3 Shared Care- Modellen Hidtil er patienterne enten blevet fulgt hos egen læge og ved længerevarende forværring henvist til behandling på børneafdelingen, der så følger børnene i en længere periode og evt. afslutter dem til almen praksis. Det indebærer at en del astmabørn ikke ses af speciallæge, men også at der er en vis ventetid på vurdering. Omvendt ser Almen Praksis mange astmabørn, som ikke altid følges systematisk, men typisk ses ved forværring. Projektet tager udgangspunkt i et fælles ansvar for behandlingen mellem almen praksis og pædiatrisk afdeling, og at grænserne derfor nedbrydes. Projektet indebærer en systematisk vurdering af astmabørn hver gang med hensyn til sværhedsgrad og graden af kontrol, at de følges med faste kontroller, at det bliver lettere og hurtigere at veksle mellem behandling i praksis eller børneafdeling, men at det er graden af kontrol, der afgør, hvor den næste kontrol finder sted. For patienterne betyder det en større overensstemmelse mellem hvad de forskellige behandlere foreslår, men også at de bliver fulgt 2 steder om end ikke samtidig. Om de skal møde det ene eller andet sted afhænger af graden af kontrol. Samtidig tilbydes alle patienterne og forældre uddannelse via en astmaskole uafhængigt af astmaen sværhedsgrad. Kronikermodellen: Behandlingspyramide DE FIRE KOMPONENTER I ASTMABEHANDLING 3

4 Komponent 1: Udvikle patient/læge partnerskab Effektiv behandling af astma forudsætter udvikling af et partnerskab mellem personen med astma og hans/hendes behandlerteam. Med lægens hjælp og ved hjælp fra behandler teamet, skal patienten lære at: - Undgå risikofaktorer - Tage medicinen korrekt - Forstå forskellen mellem forebyggende og anfaldsmedicin - Monitorere sin status ved brug af symptomer og, hvis relevant, PEF (peak-flow) - Genkende tegn på forværring i astmaen og behandling herfor - Søge medicinsk hjælp, når der er behov herfor Uddannelse skal være en integreret del af alle interaktioner mellem det professionelle behandlersystem og patienten. Lægen og patienten skal sammen forberede en skriftlig personlig astma handlingsplan, som er medicinsk korrekt og praktisk. Kompononent 2: Identificer og reducer udsættelse for risikofaktorer. Komponent 3: Vurdering, behandling og monitorering af astma Målet med astmabehandlingen er at opnå og fastholde klinisk kontrol. Dette kan opnås hos de fleste patienten igennem en fortsat cyklus, der involverer: - Vurdering af astma kontrol - Behandling for at opnå astma kontrol - Monitorering for at fastholde kontrol Komponent 4: Behandling af exacerbationer. 4

5 Metode - Implementering. Der udføres et pilotprojekt med involvering af 15 praktiserende læger. De skal hver evaluere og ordinere behandling til astmapatienter efter de nye vejledninger. Lægerne + evt. konsultationssygeplejersker skal deltage i 3 møder et orienteringsmøde et opfølgningsmøde og et evalueringsmøde i løbet af projektperioden på 3-4 måneder. På baggrund af den opsamlede viden justeres projektet med henblik på implementering i hele sygehusets optageområde. Efterfølgende i hele Region Midtjylland Der er udviklet redskaber til beslutningsstøtte (patientforløbsstandard) til lægerne og skema til vurdering af astmakontrolgrad til behandlere og patienter. Undersøgelsen kræver at børnenes lungefunktions følges med peakflow-måling og at der foretages en lungefunktionsundersøgelse. Børneafdelingen tilbyder lungefunktionsundersøgelse og der søges om tilskud til udlevering af peakflow-meter til alle børn i projektet. Den enkelte undersøgelse honoreres efter Sygesikrings takster men lægernes skal honoreres for mødeforberedelse og mødedeltagelse. Dokumentation: De enkelte læger foretager dataindsamling der anvendes til evalueringen. Der rettes henvendelse til Regionens øvrige børneafdelinger med henblik på orientering om forløbet og stillingtagen til en evt. bredere implementering. Dette vil foregå i tæt samarbejde med den regionale Praksiskonsulentordning Projektet periode Projektet påbegyndes januar 2008 med et orienteringsmøde for alle praktiserende læger i optageområdet. Dette er afholdt med stor opbakning, og der er opnået tilsagn fra 15 praktiserende læger om deltagelse, under forudsætning af godkendelse af projektet. Der gennemføres 3 læringsmøder og data vurderes i juni Herefter er det planen at udvide patientforløbet til samtlige praktiserende læger i optageområdet til Randers Børneafdeling, samt forberede et regionalt patientforløb i Region Midtjylland via samarbejde med Praksiskonsulentordningen. Projektet afsluttes ved årsskiftet 2008/

6 Budget og Finansiering. Indkøb af 150 peakflowmetre a 250 kr kr Almen praksisdeltagelse (Tillægsoverenskomsten) 15 læger x 3 møder x 2 timer a 790 kr kr Mødeforberedelse og dataindsamling 15 læger x 2 timer a 790 kr kr Trykkeriudgifter til astmapakke Formidling, offentliggørelse af resultater I alt kr kr kr. Følgende midler til projektet er bevilget af Randers børneafdeling/randers Regionshospital: Frikøb af Sune Rubak m fl til undervisning, samt til projektpatienter m.m ,- Projekt sekretær ,- Projekt sygeplejersker ,- Svend Kiers og Jens M. Rubak timeforbrug dækkes via Praksiskonsulentordningen Med venlig hilsen 1.Reservelæge, PhD Sune Rubak, Astma-Allergi ansvarlig, Pæd.Afd., Randers Regionshospital Praksiskonsulent, praksiskoordinator Svend Kier, Randers Regionshospital Praksiskoordinator Jens M. Rubak, Region Midtjylland Referencer: GINA Global initiative for astma : The correlation between asthma control and health status: The GOAL study, Bateman ED et al, Eur Respir J, 2007; 29: What are the important questions in the treatment of asthma?. Woolcock AJ, Clin and Exp Aller Rev 2001; 1(2): Tværsektorielt samarbejde mellem almen praksis og hospital Shared Care. - en MTV vurdering. Puljeprojekter 2006; 6 (2) 6

7 21. maj 2010 Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Midtjylland Kontoret for kvalitet og udvikling Fuldmægtig Jette Christiansen Primær Sundhed Skotteborg 6 Postboks Viborg Hermed fremsendes en tillægsansøgning til tidligere ansøgning med protokol for projektet Effekt af et børneastma forløbsprogram et shared care projekt (jf bilag). Projektet omhandler forløbsprogrammet for børneastma i Region Midtjylland for samtlige børneafdelinger og praktiserende læger sv.t. et optageområde. Hovedansøgning til projektet var på ialt kr ,00 af et samlet budget på kr ,12 til at dække udgifter til opstart af PhD projekt og dataindsamling blandt patienter og læger. Bevillingen blev godkendt under betingelse af, at projektet fandt en løsning på de praktiserende lægers deltagelse, herunder indrapportering og honorering heraf. Tillægsansøgningen søges specifikt med henblik på at honorere de praktiserende læger i Viborg børneafdelings optageområde mhp at indgå i projektets rammer, herunder besvare spørgeskemaer, indsamle data sv.t. astmabørn via case record forms, 3 gange over en 3-årig periode jf projektets protokol. De praktiserende lægers deltagelse består i verificering af antal børn med diagnosen astma, og indsendelse af baseline-skema. Dernæst skal børnene følges over en 3-årig periode med udfyldelse af 3 skemaer. I den 3-årige projektperiode er der tæt samarbejde med pædiatrisk afdeling i henhold til GINA guidelines med lungefunktionsmåling, klinisk vurdering og scoring med henblik på en fortløbende tilpasning af såvel behandling som evt. skift af behandlingssted (praksis / pæd. Afd.) I Viborg børneafdelings optageområde findes ca 100 praktiserende læger, som hver honoreres med i alt 2500,- pr. praktiserende læge. Tillægsansøgningen er dermed på ,- kr Vi håber, at udvalget vil se velvilligt på denne ansøgning, og står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for yderligere information.

8 Med venlig hilsen Sune Rubak Projektleder Lektor, PhD, Afdelingslæge Pædiatrisk afd., Skejby Universitetshospital Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse Aarhus Universitet. Maurits Dirdal Ledende Overlæge Pædiatrisk afd., Herning Regionshospital. Lars Hansen Ledende Overlæge Pædiatrisk afd., Viborg Regionshospital Kurt Kristensen Overlæge, PhD Pædiatrisk afd., Randers Regionshospital Jørn Henriksen Overlæge Pædiatrisk afd., Skejby Universitetshospital Jens M. Rubak Praktiserende læge Regionspraksiskoordinator Praksisenheden

9 Bilag 1. Indrapportering Almen praksis i projektet: Ved baseline (TID 0) opnås: - Et overblik over de deltagende lægers børn 0-15 år med diagnosen astma samt antal børn som bruger astmamedicin i praksis. - En verificering af antal børn med diagnosen astma/ast.bronkitis. Denne del gøres ved et fastdefineret afkrydsningsskema til Almen Praksis (AP), som afkrydser på hvilken måde diagnosen er stillet, herunder om der er foretaget spirometri. Såfremt AP udelukkende har baseret diagnosen på klinik uden spirometri og i tilfælde hvor AP vurderer at diagnosen er usikker, skal barnet indkaldes til AP eller henvises til ambulatorium mhp diagnostik og udredes med spirometri sv.t. guidelines. Derudover skal der jvf. kontrolforløbet ved næste kontrol foretages spirometri måling. Herefter starter selve projektet, hvor børnene inkluderes konsekutivt ifm konsultationer hos lægen eller henvender sig for at få fornyet recept. I projektperioden udføres der kontrolgradsscoring ved hver astma konsultation. Hver kontrolgradsscoring (heri spirometri måling) registreres sv.t. normal journalføring/phrase mm, således at disse kan indsamles sv.t. spørgeskema tidspunkterne. Dvs alle prakt.læger skal føre en liste med cpr nr over astmabørn så de hurtigt kan finde disse data frem. Spørgeskemaet vil indeholde spørgsmål til tid 0, 1 år og 3 år om følgende: - Antal konsultationer pr astmabarn - Antal kontrolgrads vurdering pr. astmabarn ved praktiserende læge - Antal astmabørn til kontrol - Astmamedicin pr. astmabarn ordineret - BMI - Evt andre registrerede svar: Blodprøver/Lab-prøver, rtg.th, PF, NO DVS: 1. Baselineskema: her finder de prakt.læger de eksisterende børn 0-15 år med astma som bruger astmamedicin i deres praksis. Herefter skal diagnosen verificeres, dvs. Der skal udfyldes et afkrydsningsskema mht diagnosticeringen. CPR mm registreres så vi kan udsende spørgeskema til barn/forældre om livskvalitet mm. 2. Til tid 1 år og 3 år samler hver prakt.læger op på de børn med diagnosen astma som de har, indsender kontrolgradsscoring mm jf ovenfor. Denne indsamling sker fra deres journalføring via deres registrerede liste over deres børn. 3. Disse skemaer udfærdiges via foruddefinerede elektronisk skemaer, case record forms.