Boliger og hjem for særligt udsatte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boliger og hjem for særligt udsatte"

Transkript

1 Boliger og hjem for særligt udsatte Evalueringsrapport September 2004 Bascon A/S CASA

2 Boliger og hjem for særligt udsatte September 2004 Publikationen kan læses på Socialministeriets hjemmeside: ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Trykkeri: BookPartnerMedia A/S, København Socialministeriet Holmens Kanal København K Tlf Fax.:

3 Forord Bascon A/S og CASA har for Socialministeriet (tidligere Erhvervs- og Boligstyrelsen) gennemført en evaluering af de 25 første, støttede boligafdelinger under Forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper. Som et element i evalueringen er alle 25 boligafdelinger besøgt i foråret Der skal hermed lyde en stor tak for særdeles venlig modtagelse til både beboere, bygherrer, ansatte og samarbejdspartnere. Rapportens første afsnit udgør en sammenfattende beskrivelse af opgaven og dens resultater. De efterfølgende fem afsnit udgør den egentlige, tværgående evaluering. Afsnit syv er en kort præsentation af de 25 besøgte projekter afsnittet er især tænkt som inspiration til andre, der ønsker at bygge boliger til særligt udsatte grupper. Evalueringen er gennemført af følgende projektteam: Finn Kenneth Hansen, afdelingsleder, CASA Claus Syberg Henriksen, mag. art., CASA Marianne Malmgren, cand. scient. soc., CASA Niels Møller Hansen, arkitekt, Bascon A/S Jørgen Klokkedal, ingeniør, Bascon A/S Projektleder: Erik Bjærge Alrø, chefrådgiver, Bascon A/S

4 Side 3 af 107 Indhold 1 Indledning og sammenfatning Boligerne Brugen af boligerne Organisation og drift Hvem bor i boligerne Den sociale støtte Opmærksomhedspunkter anbefalinger Boligerne Typer og kvalitet Størrelse og indretning Brugen af boligerne Hverdagen i boligerne Betydningen af egen bolig - selvbestemmelse Fælles rammer og fællesskab Beboerindflydelse Organisation og drift Aktørerne Hvordan samarbejder aktørerne Procesforløbet Forholdet til naboer/kvarteret Drift og vedligeholdelse Hvem bor i boligerne Hjemløse De hjemløse og deres boligbehov Boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper Hvem er målgrupperne i projekterne Hvem bor i boligerne Anvisning til boligerne Hvor længe bor de særligt udsatte i boligerne Den sociale støtte Sociale viceværter Opgaver og funktioner Det sociale arbejde Samarbejde med øvrige støtteforanstaltninger Beboerne om den sociale støtte...48

5 Side 4 af De besøgte boligafdelinger Klyngehusene i Århus Husbåden Fru Prip i Københavns havn Saxogade 2 - et botilbud til kvinder i Aalborg Den Grønne Ager i Århus Ellehjørnet i Valby Krattet i Valby Langdammen i Viborg Baghuset i Århus Åbo i Randers Nansensgade i Slagelse Hellegårdsvej i Svendborg Skurvognsbyen i Odense Anneks til Refugium i Esbjerg Enghusene i Silkeborg Gl. Århusvej i Viborg Oasen ved Svenstrupgård i Aalborg På sporet i København Skovhusene i Holstebro Den Grønne Gren i Tilst, Århus Klosterbo i Haderslev FUKSMA 1 + 2, Møn Ungdomspension Hytteby i Kolding Projekt Gårdhusene Mariannelund i Sakskøbing Projekt Syv Boliger i Hasselager i Århus...105

6 Side 5 af Indledning og sammenfatning Støtte til boliger for særligt udsatte befolkningsgrupper Forsøgsordningen med støtte til boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper blev etableret i 1999 efter almenboliglovens bestemmelser med henblik på at yde støtte til etablering af permanente boliger til personer, der uanset sociale støttetilbud har vanskeligt ved at finde sig tilrette i det mere traditionelle boligbyggeri eller andre eksisterende boformer. I regeringens handlingsprogram Det Fælles Ansvar fra marts 2002 er et af udviklingsmålene at hjælpe beboere på herberger og forsorgshjem til at flytte til en mere varig bolig, så der undgås tilsandingsproblemer, og så færre personer end i dag afvises fra midlertidige overnatningsmuligheder. Støtteordningen giver tilskud til etablering af boliger til hjemløse og funktionelt hjemløse personer, der kan have væsentlig, anderledes adfærd og ofte et misbrug, som kræver en anden rummelighed i og omkring boligen end i det traditionelle udlejningsbyggeri. Boligerne etableres som permanente, mindre boliger/enheder med fællesarealer, og der er tale om boligtyper, der anses for utraditionelle i forhold til det eksisterende boligmarked. Der blev i forbindelse med vedtagelsen af forsøgsordningen udarbejdet en bekendtgørelse og vejledning med hjemmel i almenboligloven, som fastsætter de nærmere regler for tilsagn om tilskud, og som stadig er gældende jf. bekendtgørelse nr. 599 af 19. juli 1999 og vejledning nr. 120 af 21. juli Der har fra været afsat 60 mio. kr. Regeringen har forlænget ordningen med fire år. På nuværende tidspunkt (juni 2004) er der i alt givet tilsagn om støtte til 48 boligprojekter heraf har mange endnu lang vej igen inden, der kan flytte beboere ind. Evaluering Bascon A/S og CASA har for Socialministeriet (tidligere Erhvervs- og Boligstyrelsen) gennemført evalueringen af de 25 første boligafdelinger. Formålet med evalueringen er at indsamle informationer om forsøgprojekterne og at opsamle erfaringer med etablering og brug af de omhandlede boliger. Besøgene er gennemført i perioden februar april De enkelte besøg har typisk varet 4-6 timer og indeholdt elementerne: Besigtigelse af de fysiske rammer, interview af det tilknyttede faglige personale, bygherren, samtaler med lejerne/beboerne og interview af samarbejdspartnere. Der er besøgt følgende støttede boligafdelinger: Botilbud til Kvinder, Aalborg Den grønne Ager, Århus Enghusene, Silkeborg Husbåden Fru Pip, København Hellegårdsvej, Svendborg Krattet, København Opgangsfællesskab, Nansensgade i Slagelse

7 Side 6 af 107 Åbo, Randers Gl. Århusvej, Viborg Klyngehusene, Århus Langdammen, Viborg På Sporet, København Skurvognsbyen, Odense Ellehjørnet, Valby Svendstrupgaard, Aalborg Fuksma, Ungdomspension I, Stege Fuksma, Ungdomspension II, Stege Skovhusene, Holstebro Den Grønne Gren, Århus Klosterbo, Haderslev Hytteby, Kolding Gårdhusene, Sakskøbing Syv boliger i Hasselager, Århus Baghuset, Århus Anneks til Refugium, Esbjerg. De 25 besøgte boligafdelinger er meget forskellige med hensyn til bygherre, lokalisering, boligtype, boform og tilknyttet social støtte. Dermed lever ordningen op til netop at være en forsøgsordning. Det er Bascons og CASAs vurdering af de foreløbige erfaringer fra de 25 besøgte boligafdelinger, at anderledes boliger generelt er egnede til de hjemløse og særligt udsatte, og at lejerne er tilfredse med at bo i de opførte boliger. I det følgende sammenfattes evalueringens resultater under temaerne: Boligerne Brugen af boligerne Organisation og drift Hvem bor i boligerne Den sociale støtte. Afsnittet afsluttes med en række opmærksomhedspunkter og egentlige anbefalinger til det videre arbejde omkring etablering af boliger til hjemløse og særligt udsatte befolkningsgrupper.

8 Side 7 af Boligerne Alle boligafdelinger har trods deres forskellighed bidraget til en forbedret livssituation og livskvalitet for lejerne/beboerne. De fysiske rammer er meget forskellige lige fra brugte skurvogne, hytter, renovering af eksisterende bygninger til nyopført murstensbyggeri. For de projekter, hvor lejerne er mest tilfredse gælder: Central placering i forhold til bymiljø mv., en selvstændig bolig med eget bad og køkken, et opholdsrum, der egner sig til ophold af længere varighed samt et selvstændigt soverum. De 25 besøgte boligafdelinger kan opdeles i 6 typer: 1. Rækkehuse, lette 2. Rækkehuse, tunge 3. Fritliggende enkelt- eller dobbelthuse 4. Byhuse, nye 5. Byhuse, renoverede 6. Andet (skib, skurvogne, renoverede villaer mv.). De 25 besøgte boligafdelinger rummer fra 3 til 19 boliger. De fleste omkring 10 boliger. Der er tale om enten et- eller torums boliger, men det samlede boligareal varierer meget. Der ses ingen sammenhæng mellem størrelserne på boligerne og omfang og størrelse af fællesrum. Det private boligareal varierer i størrelse fra et-rums på ca. 8 m² i en renoveret villa til to-rums på ca. 43 m² i et nyopført byhus. Gennemsnitsstørrelsen er ca. 25 m². Boligerne har desuden fællesarealer. Art og størrelse af fællesrum er vidt forskellig fra afdeling til afdeling. Et enkelt sted er der intet fællesrum, til gengæld er forsorgshjemmet nærmeste nabo, og man kan bruge faciliteterne der. De fleste steder har fælles køkken med spise-/ mødebord. Der er desuden ofte en mindre opholdsafdeling med TV. Arealmæssigt spænder det vidt, men i mange tilfælde er der tale om m² inkl. kontorareal. Ligesom fællesrummene er meget forskellige, er kontorfaciliteterne det også. Det spænder fra en plads på en væghængt bænk ved et seksmandsbord i et 6 m² stort fælles gennemgangsrum til 35 m² selvstændigt storrumskontor med 2 skriveborde med IT-udstyr samt mødebord. Vurderet fagligt og bygningsmæssigt er der meget store forskelle i kvaliteten af boligerne. Der er steder, hvor man har fået mere for pengene end andre.

9 Side 8 af 107 Det kan også udtrykkes på den måde, at der er beboere som betaler samme udgift til husleje for kvalitativt forskellige boliger. I en række boligafdelinger udgør boligerne skurvogne eller hytter. Selv blandt disse boligafdelinger er der store forskelle i kvaliteten af boligerne. Også her er der nogle boligafdelinger, som har fået mere ud af pengene end andre. Det er et krav til alle støttede projekter, at der skal være tale om en permanent bolig, hvor lejeren har en standardlejekontrakt. Med enkelte nuanceforskelle er dette også tilfældet alle steder. Den tilknyttede sociale støtte og de individuelle støttetilbud har nogle steder en karakter og et omfang, der set ude fra får boligafdelingen til at minde mere om en institution end en boligenhed. Det kan nogle steder være vanskeligt for udenforstående at se, om der er tale om en bolig eller en traditionel institution. Fællesrummene bliver i den overvejende del af boligafdelingerne ikke brugt efter intentionerne. Erfaringerne er, at beboerne ikke bruger rummene i hverdagen, men kun til det månedlige fællesmøde og i enkelte tilfælde til fester og højtider. Erfaringerne trækker i retning af at anvende mere plads til den individuelle bolig og mindre til fællesrum. Det er dog vigtigt med fællesvaskeri, og fællesrum skal der være, så man kan mødes på egen grund. 1.2 Brugen af boligerne Hverdagen for de enkelte beboere i boligerne adskiller sig fra den hverdag, de tidligere har haft på gaden eller på en 94-boform eller institution. For den enkelte beboer ligner hverdagene meget hinanden, og den daglige trummerum er præget af forskellige gøremål i boligafdelingen og uden for denne. Beboerne besøger hinanden og får dagligdagen til at gå med at være sammen om misbrug, se fjernsyn og foretage de daglige eller jævnlige besøg til butikker, misbrugscenter, læge og offentlige institutioner og myndigheder. De er ikke optaget af fællesarrangementer ud over nogle som deltager i fællesture og i at fejre højtider eller også er højtiderne så problematiske for dem, at de undgår dem. For beboere, der bor i boligafdelinger i tilknytning eller tæt på 94-boformer, er der beboere som i dagligdagen deltager i aktiviteter og forskellige former for beskæftigelse, nogle kommer for at købe mad og nogle deltager i fællesarrangementerne på forsorgshjemmet. Man kan sige, at beboerne har mulighed for at vælge en anderledes hverdag. Om de udnytter mulighederne er op til den enkelte, men de færreste gør det. I den store del af boligafdelingerne er det så som så med mulighederne for at deltage i aktiviteter i hverdagen. Det præger beboernes hverdagsliv. Boligen bliver et fristed i forhold til den enkeltes tidligere hverdag, og hvor beboerne opholder sig meget af tiden i boligen. Hverdagslivet er præget af omgangen med de øvrige beboere og de sociale viceværter.

10 Side 9 af 107 De bruger denne ramme til personlig støtte, til løsning af praktiske problemer og til uformelle sammenkomster. Ud over det fælles vaskerum bruger de derimod sjældent fællesrummet ud over til arrangerede fællesspisninger, julehygge og lignende arrangementer. Beboerne er som naboer og kan f.eks. låne forskellige ting af hinanden og mødes hos hinanden i boligerne. I de fleste boligafdelinger anvendes fælleshuset ikke som det var tiltænkt, og der er ikke lagt vægt på noget organiseret fællesskab. Årsagen er, at beboerne er lige så forskellige som andre og samtidig har forskellige misbrugsproblemer. Der var mange forhåbninger i starten, og beboerne udtrykte ønske om noget fælles, men det er ikke rigtigt blevet til noget. Der er også flere af beboerne, der isolerer sig. Beboerne i de enkelte boligafdelinger har indflydelse på deres boliger og forholdene i boligafdelingen først og fremmest via beboermøder. Det er forskelligt hvor tit, der afholdes beboermøder i de enkelte afdelinger. Fremmødet fra beboerne er også meget forskelligt. I de fleste boligafdelinger har der fra starten været bestræbelser på at inddrage beboerne og lytte til beboernes ønsker til boligen og til stedet, ligesom der fra nogle beboere har været interesse for at deltage i beboermøder. En interesse som nogen steder er aftaget og andre steder er blevet fastholdt. I en række afdelinger er det på beboermøderne, at der fastsættes regler for f.eks. fællesarealer, om man må holde husdyr, fællesaktiviteter m.v. Desuden kan beboerne nogle steder være med til at foreslå, hvem der skal flytte ind. 1.3 Organisation og drift Der er mange forskellige bygherrer, der står bag de besøgte boligafdelinger boligforeninger, -94-boformer, kommuner, amter og private hjælpeorganisationer. Projekter, der er opført af bygherrer, der ofte bygger boliger og er vant til at stå som udlejere, fungerer mere professionelt og har ikke haft så mange begyndervanskeligheder omkring eksempelvis bygningskvalitet og lejelovgivning. Projekter, der er opført af boligorganisationer eller lignende, kan have en tendens til at være tilfreds med, at lejerne får tag over hovedet. Projekter, der bygger på et bredt netværk og har tæt samarbejde med organisationer, der professionelt arbejder med særligt udsatte befolkningsgrupper kan have en tendens til at bringe institutionspræget med over i boligprojektet, hvor man har mange ambitioner på lejernes vegne. Ligesom i så mange andre situationer gør øvelse også mester her. Projekterne har typisk gennemløbet følgende faser: Idéudvikling, fundraising, projektering, byggeri, indflytning og drift. Næsten alle projekter har oplevet den

11 Side 10 af 107 klassiske situation, hvor det tager ganske kort tid at få en rigtig god idé, men det er et meget stort arbejde at få idéen realiseret. Projekterne har ofte oplevet en vis modstand fra naboerne før og under byggestart. Bekymringerne er gået på faldende huspriser, stigende kriminalitet og utryghed. Der er ganske få eksempler på, at bekymringen har været berettiget, hvorimod det er hovedindtrykket, at der efter indflytningen er udviklet et ganske uproblematisk naboskab. Den almindelige vedligeholdelse afholdes på ganske normal vis over vedligeholdelseskontoen, som er en del af huslejen. I enkelte projekter har man gjort sig forestillinger om, at beboerne selv kunne deltage aktivt i vedligeholdelsen. I praksis har det vist sig, at en sådan indsats er svær at få iværksat. Den daglige drift den traditionelle varmemesterfunktion - forestås af den kommunale eller amtslige bygningssektions flyvende viceværter med undtagelse af helt banale ting, som den sociale vicevært kan klare. Hvor der er tale om, at et boligselskab er ejer, foretager selskabets varmemestre det fornødne på normal vis. 1.4 Hvem bor i boligerne For beboere som er flyttet ind i de anderledes boliger, er der tale om en succes. Beboerne udtrykker glæde og tilfredshed med et sted at bo, hvor de kan være sig selv og selv bestemme deres hverdagsliv. Dette gælder alle beboere uafhængigt af, hvordan de bor, hvilket må ses i sammenhæng med deres tidligere situation. Havde de ikke fået tilbuddet om en bolig, ville den store del enten bo på gaden eller i en 94-boform. Der er beboere som udtrykker, at de for få år siden aldrig havde drømt om, at de ville få deres egen bolig. Denne grundlæggende tilfredshed med at få en egen bolig betyder ikke, at de enkelte beboere specielt når de har boet der et stykke tid ikke har kritik og krav til deres bolig. Erfaringen er, at når beboerne har boet i boligerne et pænt stykke tid, sker der noget med deres ønsker til boliger, f.eks. at de godt måtte være lidt større, eller at der blev en adskillelse mellem soveværelse og opholdsrum. De anderledes boliger udgør et vigtigt supplement og et nyt element i forsyningen af boliger til de særligt udsatte grupper, herunder hjemløse i samfundet. Mange beboere bliver stabiliseret, når de har boet i boligafdelingen et stykke tid på grund af en mere stabil hverdag kombineret med den sociale støtte, som er mulig. De får mulighed for et hverdagsliv på egne præmisser. Med de nye boliger kan man sige, at der undgås en yderligere udstødning af personer, som lever på kanten af samfundet.

12 Side 11 af 107 Der er tydelige indikationer på, at beboere trives i boligerne. Ser man på de boligafdelinger, som er etableret for omkring 3 år siden, viser det sig, at 44 % af beboerne har boet der i den tid, boligafdelingen har bestået. Der har været flytninger fra boligafdelinger af forklarlige grunde. Nogle er døde, og nogle er flyttet til andre kommuner. Enkelte steder har der været tale om positive flytninger, da beboerne er flyttet i almindelige boliger. Der er dog også personer, som er flyttet, fordi de har haft vanskeligheder i forhold til de andre beboere, og nogle er blevet motiveret til at flytte da deres adfærd var til skade for de øvrige beboere. Beboerne i boligerne til særligt udsatte kommer fra ophold på forsorgshjem eller herberger. Specielt for de afdelinger, som ligger i tilknytning til en bestemt 94- boform, anvendes boligerne i vid udstrækning som udslusning til egen bolig. På den måde kan man sige, at de anderledes boliger sikrer, at tilsandingsproblemerne på herberger og forsorgshjem mindskes. Hvor man måske kunne have en fornemmelse af, at de nye boliger ville klumpe sig om storbyerne, viser det sig faktisk, at de nuværende boligafdelinger ligger spredt ud over landet. 1.5 Den sociale støtte Den sociale støtte som gives i form af ansatte sociale viceværter, hvor forskellig den end kan være i omfang og praktisk udførelse, er afgørende for, at boligafdelingerne kan fungere. Beboerne har brug for praktisk støtte i hverdagen og også støtte i forhold til opstående konflikter, som ikke kan undgås. Det skaber en tryghed for beboerne i boligafdelingerne, at der er personer, som har kendskab til og har opbygget relationer til beboerne. De enkelte afdelinger ville ikke kunne fungere uden de sociale viceværter. Erfaringerne fra boligafdelingerne er, at der specielt er brug for denne sociale støtte i starten med henblik på at være med til at skabe rammer, miljø og omgangsformer i boligafdelingen og støtte den enkelte beboer i at bo i egen bolig. For de personer, som har været boligløse igennem en årrække, er der knyttet mange gøremål til at få en fast bolig, f.eks. betaling af husleje, etablering af bankkonto og modtagelse af breve fra kommunen. Erfaringerne er, at de sociale viceværter er en nødvendighed, fordi de med deres tilstedeværelse mindsker risikoen for, at der vil opstå kaos og alt for megen anarki. I nogle boligafdelinger kan det selv under de nuværende forhold være et problem, at de svageste beboere bliver mobbet ud af de stærkere eller mere robuste beboere. En vigtig del af de sociale viceværters rolle og funktion er reelt konfliktløsning mellem beboerne. Med tiden kan forholdene udvikle sig på en måde, hvor behovet for sociale viceværter bliver mindre. Det vil afhænge meget af de enkelte beboere, størrelsen af boligafdelingen og udskiftningen af beboerne, samt beboergruppens sammensætning.

13 Side 12 af 107 I enkelte boligafdelinger er den sociale støtte i form af timer i boligafdelingen og kontakt og støtte til beboerne blevet reduceret, fordi behovet for støtte er blevet mindre, men i den helt overvejende del af boligafdelingerne er støtten af sociale viceværter blevet fastholdt på samme niveau og omfang. 1.6 Opmærksomhedspunkter anbefalinger Det er vurderingen fra de foreløbige erfaringer fra 25 boligafdelinger, at boligerne generelt er egnede til de hjemløse og de særligt udsatte, og at personkredsen er tilfredse med at bo i boligerne. Der er imidlertid grund til at se nærmere på de udfordringer og problemstillinger, som boligafdelingerne er stødt på undervejs i processen og på de ønsker, der er fremkommet eller ikke har kunnet indfries inden for forsøgsordningen. I det følgende er der tale om at pege på, hvad man kunne kalde nogle opmærksomhedspunkter problemstillinger og barrierer som kan indgå i de fremtidige drøftelser af ordningen, ligesom der kan være tale om nogle konkrete anbefalinger specielt, hvad angår boligerne og de fysiske rammer. Ved etablering af en række af boligafdelingerne har det været vanskeligt at finde egnede steder, herunder vanskeligheder i forhold til lokalplaner, protester og indsigelser fra naboer. Det drejer sig primært om nogle af de første afdelinger. Erfaringerne viser imidlertid, at når de først er blevet etableret, har der ikke været de store problemer i forhold til f.eks. naboer. En række boligafdelinger har været opmærksomme på problemerne og gjort en indsats i lokalområdet inden de etablerede boligerne, og det har vist sig at være gavnligt. Der har ikke været så udtalte problemer for nogle af de seneste boligafdelinger og med hensyn til fremtidige boligafdelinger er det væsentligt, at der bliver etableret vejledningsmateriale med henblik på formidling af erfaringerne med de anderledes boliger ( eksempelvis procesvejledning, video, pjecer). Det skal bemærkes, at naboerne til boligafdelingerne ikke direkte er blevet inddraget i denne evaluering. Der kunne måske være behov for at spørge dem direkte. Vurderingerne bygger på oplysninger fra beboerne og professionelle personer i eller omkring projekterne. Boligernes størrelse bliver omtalt i næsten alle boligafdelinger. Normalt er boligerne på m² og består af et rum. I nogle afdelinger er boligerne mindre, hvilket gælder specielt i nogle af de afdelinger, der er bofællesskaber. I nogle få afdelinger er boligerne større. Der er boligafdelinger, som på baggrund af erfaringerne har bygget boligerne lidt større. Når folk har boet der et stykke tid, vil der ofte være ønsker fra beboerne om at have overnattende gæster (herunder eventuelle børn). Derfor vil det være en god ide, at boligerne fik en større størrelse, og at der blev plads til en opdeling af boligen i en sovesektion og en opholdsektion.

14 Side 13 af 107 Antallet af boliger i de enkelte afdelinger har også været diskuteret. I forhold til målgruppen og specielt, hvor der er tale om blandede grupper af misbrugsproblemer, bliver der fra flere sider peget på, at det er en fordel, at der ikke er for mange beboere samlet på et sted. Der er afdelinger, hvor der kun bor 4 eller 5 personer, og de peger på, at der med en sådan størrelse er bedre muligheder for at stabilisere beboerne og holde eventuelle problemer på et rimeligt niveau. Der er langt færre problemer jo færre beboere, der er samlet samme sted. Dette støder selvfølgelig imod nogle økonomiske overvejelser, men det vil være hensigtsmæssigt, at antallet af beboere indgår i overvejelserne ved etablering af nye boligafdelinger. Mindre boligafdelinger vil måske bedre kunne rumme nogle af de beboere, som er blevet motiveret til at flytte. Andre mener, at en størrelse på omkring 8-10 boliger er bedst. Der er meget stor forskel på, hvilken kvalitet bolig de enkelte boligafdelinger kan tilbyde for den samme husleje. Det ligger uden for denne evaluering at lave en egentlig sammenligning af de enkelte boligafdelingers økonomiske forhold, så forklaringen kan ikke gives her. Det vil være en god idé at finde ud af, hvordan man får mest bolig for pengene. Der er i Danmark ikke en lang tradition for etablering af denne type boligafdelinger derfor er der behov for at sætte gang i arkitekters og ingeniørers kreative og praktiske tænkning inden for området. Man kunne måske have den forventning, at boligerne i meget høj grad er præget af beboerne, da der jo er tale om boliger til mennesker, der af den ene eller anden grund ikke fungerer i de traditionelle boliger. De foreløbige erfaringer fra de besøgte boligafdelinger er imidlertid, at beboerne har haft meget ringe indflydelse på udviklingen af projekterne. Det er først, når beboerne er flyttet ind, at der er en vis indflydelse, men mulighederne er ikke store, da der faktisk ikke er mulighed for væsentlige ændringer af bebyggelsen og den enkelte bolig. Det kunne være ønskeligt, at der fremover gøres flere forsøg med mere reel inddragelse af kommende beboere i planlægningen af bebyggelsen. Blandt de 25 boligafdelinger er der 6 boligafdelinger, der henvender sig til en nærmere bestemt defineret målgruppe. Det drejer sig om sindslidende med misbrug, kvinder med misbrug og hjemløse med narkomisbrug. Argumentet for at samle disse persongrupper i samme boligafdeling er, at de som enkeltpersoner har vanskeligt ved at være sammen med andre grupper i boligafdelingerne. For det andet kan man i højere grad tilrettelægge de fysiske rammer og den sociale støtte til persongruppen. De foreløbige erfaringer fra projekterne er, at der er mange fordele ved at have en ensartet persongruppe. De kan profitere af hinanden og i højere grad acceptere hinanden, fordi de er i samme situation. Erfaringerne med gruppen sindslidende med misbrug er, at det kræver et ressourcestærkt og veluddannet personale, som kender til persongruppens problemstillinger.

15 Side 14 af 107 Erfaringerne fra grupperne kvinder med misbrug og hjemløse med narkomisbrug er sparsomme, og det ville være formålstjenligt at tilstræbe flere projekter for disse grupper med henblik på et større erfaringsgrundlag. To af projekterne har specificeret målgruppen til unge hjemløse under 30 år. Det kan være vigtigt at være opmærksom på gruppen af unge hjemløse. Spørgsmålet er imidlertid, om den opmærksomhed skal være rettet mod en forsøgsordning med permanente boliger. Erfaringer fra ungeprojektet er, at der er tale om en stor udskiftning, hvilket man kan vurdere som noget positivt, men det ligger uden for forsøgsordningen. Med hensyn til alder er der ingen andre boligafdelinger, der anvender dette kriterium i afgrænsningen af målgruppen direkte. Men indirekte foretages der i visitationen en afgrænsning, og her er det holdningen i de fleste boligafdelinger, at man ikke visiterer unge under 30 år. Anbefalinger På baggrund af erfaringerne fra de 25 besøgte boligafdelinger og samtaler med aktørerne omkring projekterne skal det ved fremtidige boligtilbud til de særligt udsatte anbefales, at følgende elementer indgår i de videre overvejelser: Hvis det er muligt, bør der gøres forsøg med at inddrage målgruppen i planlægningen af boligerne. Der bør udarbejdes et vejledningsmateriale om de anderledes boliger, som kan anvendes til oplysning, information, og formidling specielt i forhold til naboer. Der bør gøres forsøg med etablering af såvel større som mere fleksible boliger, herunder handicapvenlige boliger. Der skal tilstræbes en vis standard af boliger på området: Beliggenhed i nærheden af de funktioner, som betyder noget for beboerne. Boligerne og antallet af boliger skal tilpasses den konkrete målgruppe. Materialevalget og kvaliteten skal understrege, at der er tale om en permanent bolig, der skal kunne bruges året rundt. Ved valg af varmeinstallation skal der anlægges en totaløkonomisk betragtning - og ikke blot fokus på anlægsøkonomi. Driftsomkostninger skal også inddrages i vurderingerne. Erfaringerne viser, at beboerne ønsker at kunne modtage mange TVkanaler. Boligerne skal generelt være præget af robusthed.

16 Side 15 af 107 Det bør overvejes, om der ikke skal udarbejdes en egentlig kvalitetsnorm for denne boligtype, som boligen skal leve op til for at opnå støtte til etablering. Antallet af boliger skal tilpasses den konkrete målgruppe. Det må tilstræbes, at jo tungere målgruppe jo færre boliger. I planlægningen af boliger for socialt udsatte bør der tages højde for muligheden for, at boligerne kan bebos af par, og at beboerne kan have samkvem med eventuelle børn. At der i overvejelserne om tilvejebringelse af den nødvendige bostøtte tages i betragtning, at lejerne får et indhold i deres nye tilværelse og får mulighed for at indgå i sociale sammenhænge i lokalområdet. Der bør gennemføres en konkret undersøgelse af naborelationerne til boligafdelingerne og udviklingen heraf med henblik på at finde ud af, om det kan gøres bedre. Der bør gennemføres en konkret granskning af boligafdelingernes anlægs- og driftsøkonomi med henblik på at finde ud af, hvordan man får mest for pengene en slags benchmarking. Der kan evt. udskrives en idé- eller arkitektkonkurrence med henblik på at få belyst de bygningsmæssige og arkitektoniske muligheder i denne boligtype. Der kunne evt. udpeges 2-3 konkrete grunde, hvor der ønskes etableret boligafdelinger.

17 Side 16 af Boligerne I det følgende beskrives de fysiske rammer nærmere i form af typer, kvalitet, størrelse, fælleslokaler og handicapvenlighed/ældreegnethed. 2.1 Typer og kvalitet De 25 besøgte boligafdelinger kan opdeles i 6 typer med tilhørende generel vurdering af den byggetekniske kvalitet: 1. Fritliggende enkelt- eller dobbelthuse 2. Byhuse, renoverede 3. Byhuse, nye 4. Rækkehuse, lette 5. Rækkehuse, tunge 6. Andet (skib, skurvogne, renoverede villaer mv.) Disse typer beskrives nærmere i det følgende. De besøgte boligafdelinger nævnes under hver type, men der henvises til afsnit 7 for en nærmere præsentation af boligafdelingerne. Generelt om træhuse Karakteristisk for træhuse med paptag er, at de generelt er billigere at opføre end andet byggeri. Dette bl.a. i kraft af, at den enkelte bolig kan produceres på værksted og efterfølgende transporteres og placeres på stolpesten. Tilsvarende vil de relativt nemt kunne flyttes, hvis det skulle blive aktuelt. Træhusene har alle uden undtagelse også lette badeværelser i form af pladegulve og vægge beklædt med vinyl. En overflade der alt andet lige ikke er så robust som eksempelvis klinker og fliser. Tilsvarende kræver den udvendige træbeklædning og malede trævinduer og -døre større vedligeholdelse end et traditionelt muret byggeri med eksempelvis træ/aluminiumsvinduer. Træhuse er relativt hurtige at varme op, men køler tilsvarende hurtigt ned. Der forekommer derfor ret så store temperaturforandringer i løbet af døgnet. Forandringer som medfører stort energiforbrug i el-radiatorerne, der generelt installeres for at holde anlægsudgifterne nede. Lette konstruktioner stiller også krav om større opmærksomhed omkring lydgennemgang i lejlighedsskel. Generelt om tunge huse (murede) Karakteristisk for muret byggeri er, at det generelt er dyrere at opføre end let byggeri. Dette skyldes ikke alene, at en stor del af arbejdet skal foregå på pladsen,

18 Side 17 af 107 men der kræves bl.a. støbte liniefundamenter og støbte gulve, som til gengæld er næsten uforgængelige. Tilsvarende er den udvendige vedligeholdelse af murværk minimal i forhold til træfacader, samtidig med at levetiden er længere. Tunge huse giver samtidig mulighed for at opføre tunge, mere robuste badeværelser med tæt vådrumsmembran, gulvklinker og vægfliser. Tunge huse er relativt længe om at blive varmet op, men tilsvarende længe om at køle ned. Samtidig er de i stand til at akkumulere dagens evt. solvarme. Dette er med til at skabe en mere stabil indetemperatur. De er således billigere at varme op end lette huse, især hvis der anvendes fjernvarme. Tunge konstruktioner er i sig selv lyddæmpende Fritliggende enkelt- eller dobbelthuse Ved fritliggende huse skal forstås enkeltstående boliger, man kan gå rundt om. Eksempler: Hytteby, Kolding Oasen, Svenstrup Åbo, Randers Klyngehusene, Viby J. Enghusene, Silkeborg På Sporet, København Skurvognsby, Odense Krattet, København Marianelund, Sakskøbing Ellehjørnet, København. Karakteristika Samtlige fritliggende boliger er opført som lette huse med lodret eller vandret udvendig træbeklædning eller krydsfinér. Ved fritliggende huse er der større mulighed for at indpasse bebyggelsen i forhold til eksempelvis naturen eller omliggende parcelhuse i modsætning til én, stor, samlet længebebyggelse med institutionspræg. Alle har paptag, nogle med énsidig hældning, andre med sadeltag og atter andre med forskudte tagflader. For en dels vedkommende er tagrenderne og dermed regnvandskloakeringen stort set sparet væk. For at undgå opsprøjt i regnvejr på facadebeklædningen med risiko for råd og svamp bør husene i så tilfælde være udstyret med et stort, dyrt tagudhæng.

19 Side 18 af 107 Næsten samtlige lette boliger er fabrikeret af firmaer, der har specialiseret sig i skurvogns- og pavillonbyggeri. Kvaliteten af de dansk producerede hytter forekommer at være rimelig til god, men en enkelt udenlandsk må betegnes som ringe. Dobbelthuse kan betragtes som en mellemting mellem rækkehuse og fritliggende huse. Ved dobbelthuse er isoleringen mellem boligerne vigtig. Anlægsmæssigt er de billigere end de fritliggende. Til gengæld blokerer det for ensartet solorientering af boligerne. De fritstående boliger giver mulighed for, at den enkelte kan etablere egen have umiddelbart uden for døren. Haven kan samtidig være med til at holde andre lidt på afstand. Afstanden mellem boligerne er med til at minimere støjgener beboerne imellem. Man er på alle måder mere sig selv Byhuse, renoverede Ved renoverede byhuse skal forstås ældre ejendomme, der er købt eller har været til rådighed og er renoveret/ombygget til at huse den pågældende type beboere. Eksempler: Sjællandsgade/Nørregade, Esbjerg Klosterbo, Haderslev Baghuset, Århus Opgangsfællesskab, Slagelse Fuksma 1, Møn. Karakteristika De renoverede byhuse er på mange måder helt på linie med nyopførte huse de er blot indrettet i smukke, ældre, centralt beliggende ejendomskomplekser. Men karakteristisk er det, at man ikke - trods ombygning/renovering - kan få alle ting og pladskrav til at gå op. Boligens opholdsrum er gerne relativt stort, i flere tilfælde er der to rum. Køkkenet er tilsvarende stort, mens badeværelset er lille. Fælles opholds- og spiserum og ikke mindst rum og faciliteter for personale er generelt ikke tilfredsstillende Byhuse, nye Ved nye byhuse skal forstås etageejendomme projekteret til netop den pågældende type beboere og opført i et centralt bymiljø.

20 Side 19 af 107 Eksempel: Langdammen, Viborg. Karakteristika Byhuset, der danner rammen om et opgangsfællesskab, er opført som tungt byggeri og indgår i husrækken som ethvert andet byggeri. Det er først, når man kommer indendøre, at forskellene bliver synlige. Trapperummet er forsynet med elevator. Samtidig rummer bygningen fælles lokaler til ophold og spisning med tilhørende køkkenfaciliteter samt personalekontor. Der er generelt tale om selvstændige boliger med eget køkken og bad, men der forekommer endvidere bofællesskaber med privat værelse til den enkelte beboer med fælles wc/bad og spise/ophold med køkken. Byhuset er således tænkt og rationelt projekteret til en stor grad af socialt samvær Rækkehuse, lette Ved lette rækkehuse skal forstås længehuse med flere boliger alt overvejende opført i træ. Eksempel: Skovhusene, Holstebro Karakteristika Installationer i rækkehuse med boligerne spejlvendt to og to er langt billigere at installere end ved fritliggende huse spredt ud over hele arealet. I rækkehusbebyggelser er beboerne selvsagt fysisk tættere på hinanden end ved fritliggende huse. Men også med hensyn til uønsket indkig forekommer dette lettere i rækkehuse end i de fritstående. Problemet er så godt som ikke tilstede i etagebebyggelser. Rækkehusbebyggelsens samlede koncentration af det bebyggede areal giver en større mulighed for at udnytte grunden til fælles, socialt brug Rækkehuse, tunge Ved tunge rækkehuse skal forstås længehuse med flere boliger, hvor facaderne overvejende er opført af teglsten evt. med bagmurselementer af beton. Eksempler: Den Grønne Gren Den Grønne Ager.

Boliger og hjem for særligt udsatte Erfaringer med de anderledes boliger

Boliger og hjem for særligt udsatte Erfaringer med de anderledes boliger ce\skabeloner\normal.dot Boliger og hjem for særligt udsatte Erfaringer med de anderledes boliger Evalueringsrapport II April 2006 Bascon A/S CASA Boliger og hjem for særligt udsatte Erfaringer med de

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Oversigt over tilsagn til Skæve boliger pr. 1. juli 2013

Oversigt over tilsagn til Skæve boliger pr. 1. juli 2013 By- og Boligudvalget 2012-13 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt Oversigt over tilsagn til Skæve boliger pr. 1. juli 2013 Tilsagn Lokalitet Københavns 1999 Kaj 44, Teglholmens Østkaj,

Læs mere

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Den 23. maj 2013 Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Der afholdes hvert andet år et dialogbaseret tilsyn med deltagelse af repræsentanter fra beboere, pårørende, medarbejdere

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

Oversigt over tilsagn til skæve boliger pr. 21. april 2015

Oversigt over tilsagn til skæve boliger pr. 21. april 2015 By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt Oversigt over tilsagn til skæve boliger pr. 21. april 2015 Tilsagn Lokalitet Bygherre Antal Projektstatus Tilskud boliger

Læs mere

BILAG 1 12 SKÆVE HUSE

BILAG 1 12 SKÆVE HUSE BILAG 1 MARTS 2016 Indhold: OVERSIGT OG PLACERING s. 2 BAGGRUND OG ØKONOMI s. 3 s. 4-5 12 skæve huse ved 3B, Leth og Gori Arkitekter OVERSIGT - PLACERING SKÆVE HUSE 12 Skæve huse ved 3B Projekt Boligselskab

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund Frydenslund Grønnegade 10 - Silkeborg 1 Frydenslund Nyt og spændende bo- og aktivitetstilbud åbner i efteråret 2013 Nu får du, som er borger med varig funktionsnedsættelse, mulighed for at bo i en top-moderne

Læs mere

Livskvalitet i seniorbofællesskaber

Livskvalitet i seniorbofællesskaber 5. april 2017 Livskvalitet i seniorbofællesskaber Af Kenneth Thue Nielsen & Max Pedersen Om undersøgelsen Bygger ovenpå tidligere undersøgelse blandt formændene i landets seniorbofællesskaber Målgruppen

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN ALLE FORTJENER ET GODT HJEM Stengårdsvej er et godt sted at bo. Siden opførelsen i 70 erne har vi hos Ungdomsbo været stolte

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Oversigt over tilsagn til skæve boliger pr. 7. februar 2017

Oversigt over tilsagn til skæve boliger pr. 7. februar 2017 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt Dato: 16. februar 2017 J. nr.: 2017-979 Oversigt over tilsagn til skæve boliger pr. 7. februar 2017 Tilsagn

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Baggrund og status på Leve/bo miljø

Baggrund og status på Leve/bo miljø Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/10622 Dato: 03-09-2010 Sag: Baggrund og status på Leve/bo miljø Sagsbehandler: Olai Birch Birgit Gundorph-Malling Planlægningskonsulent Sundhedschef I del-forliget

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN

Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Velkomst Aftenens program Baggrund for mødet Hvad er et seniorbofællesskab Erfaring fra eksisterende bofællesskaber Hvordan bliver et bofællesskab til Det videre

Læs mere

ASMILDKLOSTER LANDBRUGSSKOLE 32 Nye ungdomsboliger Udlejningsprospekt November 2013

ASMILDKLOSTER LANDBRUGSSKOLE 32 Nye ungdomsboliger Udlejningsprospekt November 2013 ASMILDKLOSTER LANDBRUGSSKOLE 32 Nye ungdomsboliger Udlejningsprospekt November 2013 Indledning Boligselskabet Sct. Jørgen har indrettet 32 ungdomsboliger i tilknytning til Asmildkloster Landbrugsskole.

Læs mere

I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00. 360 graders eftersyn af afdeling 10

I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00. 360 graders eftersyn af afdeling 10 INVITATION TIL BEBOERMØDE I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00 360 graders eftersyn af afdeling 10 Kom og vær med til at afgøre hvad der skal ske i afdeling 10 fremover! BEBOERMØDE / WORKSHOP

Læs mere

Skoleholmen. Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) Greve Kommune

Skoleholmen. Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) Greve Kommune Skoleholmen Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) Greve Kommune Revideret den 10. januar 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 Skoleholmen... 3 Udendørs rammer... 4 Indendørs rammer...

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Den 12. maj 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Tilbudstype og form Adresse Telefonnummer E-mail adresse

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Hvorfor flytte i boligfællesskab før man bliver gammel Boligfællesskabets fordele er mange

Hvorfor flytte i boligfællesskab før man bliver gammel Boligfællesskabets fordele er mange 1 Hvorfor flytte i boligfællesskab før man bliver gammel Beboerne på Vestereng er både under 50 år og over 50 år. Nogle flytter ind, fordi de ikke længere trives i botilbud med yngre beboere, der måske

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > boligselskabet midt/vest FAKTA Boligselskabet MidtVest blev stiftet 1. januar 1999 og er et selvejende alment boligselskab. Selskabet bygger, administrerer

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer Aarhus Kommune Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer 2 VELKOMMEN Et nyt hjem I dag er en plejebolig ikke bare en bolig, men en del af et hjem. Et hjem med liv, fællesskaber og den tryghed, det

Læs mere

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere.

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere. 2. Social Bolighandlingsplan - Tvedvej Resume: Forbedring af fire eksisterende boliger på Tvedvej til social udsatte. Sagsfremstilling: har vedtaget en bolighandlingsplan for det sociale område for at

Læs mere

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City 85 medarbejderne H.C. Andersens Boulevard 25,3 1553 København V Tlf.: 33328411 1 Hvem er vi Hjemmevejlederne omfatter 28 85 medarbejdere

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Breumgård. - hvor mennesket er i centrum

Breumgård. - hvor mennesket er i centrum - hvor mennesket er i centrum Hæftet er tænkt som en information til beboere og pårørende, så der er mulighed for at orientere sig om de tilbud, som centret har at byde på. 1 , - hvor mennesket er i centrum!

Læs mere

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab.

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab. Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt Bondebjerget er et bofællesskab. Det ligger i Bellinge i Odense, cirka 9 km fra centrum. Her bor unge og gamle, små børn og pensionister. De bor her, fordi de godt

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Kollegiet

Læs mere

Boligplan for det specialiserede socialområde

Boligplan for det specialiserede socialområde Dato marts 2016 Dok.nr. 41753-16 Sagsnr. 16/3371 Ref. Sanne Schroll Boligplan for det specialiserede socialområde 1. Indledning Med denne boligplan for det specialiserede socialområde ønsker Varde Kommune

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Søhusene. Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark Skriv dig op til Søhusene allerede nu på: www.boligkontoret.

Søhusene. Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark Skriv dig op til Søhusene allerede nu på: www.boligkontoret. Søhusene Nakskov Almene Boligselskab bygger i samarbejde med Boligkontoret Danmark, Enemærke & Petersen, Arkitema og Alectia 104 nye 1-4 rums lejeboliger på 65-120 m 2 i skøn beliggenhed tæt på fjorden

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager

Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager 46 eksklusive 1-, 3- og 4-værelseslejligheder Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø nær metro og S-tog

Læs mere

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse FLADSTRANDSPARKEN - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse Fladstrandsparken De 84 miljø- og energirigtige familieboliger er opført i en arkitektur, der i sin stilrene enkelthed spiller flot sammen med

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

HER SKAL DU IKKE VÆLGE ETAGE. DE KAN ALLE BLIVE DINE.

HER SKAL DU IKKE VÆLGE ETAGE. DE KAN ALLE BLIVE DINE. HER SKAL DU IKKE VÆLGE ETAGE. DE KAN ALLE BLIVE DINE. Fordelen ved at bo i et rækkehus som Magnolia Husene II er, at du får det bedste fra alle etager. Mange, der skal vælge sig en ny lejlighed, skal vælge

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Campo (tidligere Bofællesskaberne Syd) Københavns Kommune. Ove Billesvej 12 og Leifsgade 24-26

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Campo (tidligere Bofællesskaberne Syd) Københavns Kommune. Ove Billesvej 12 og Leifsgade 24-26 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Campo (tidligere Bofællesskaberne Syd) Københavns Kommune Ove Billesvej 12 og Leifsgade 24-26 Onsdag den 24. juli 2013 fra kl. 14.00 Indledning Vi har

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 29. august 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bostedet Gl. Kongevej Tilbudstype og form Botilbud jævnfør

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002 Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSAT Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten Skanderborg Kommune Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Skanderborg Kommune aflagt

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg hos

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Den 5. juli 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Tilbudstype og form Adresse Telefonnummer E-mail adresse

Læs mere

Det ungdomsmiljø, kollegiet tilbyder, giver dig mulighed for forskellige interessefællesskaber og venskaber.

Det ungdomsmiljø, kollegiet tilbyder, giver dig mulighed for forskellige interessefællesskaber og venskaber. SORAS-KOLLEGIET SORAS-kollegiet er et midlertidigt botilbud til unge over 18 år med autisme, som brug for ekstra støtte i en periode til at lære at bo i egen bolig. Kollegiet SORAS-kollegiet er et midlertidigt

Læs mere

Udlejning af boliger på Fyn.

Udlejning af boliger på Fyn. Udlejning af boliger på Fyn. Nytoften 1-37, Odense SØ Bredgade 91 5560 Aarup www.sepgruppen.dk Tillid mellem lejer & udlejer Troværdig & tillid er to vigtige parameter når man skal leje en bolig. Som udlejer

Læs mere

Spar Nord Huset Praktiske oplysninger. Afsnit 1: Om boligerne. Beliggenhed

Spar Nord Huset Praktiske oplysninger. Afsnit 1: Om boligerne. Beliggenhed Spar Nord Huset Praktiske oplysninger Afsnit 1: Om boligerne Beliggenhed I samarbejde mellem Spar Nord Bank og Finanssektorens Pensionskasse (FSP) er der i 2002 opført 78 nye ungdomslejligheder centralt

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Læs mere

med andre, er man på 1. sal, kan man være privat.

med andre, er man på 1. sal, kan man være privat. 02 Generelt Velkommen til et nyt og innovativt boligprojekt, hvor begreberne tid, rum og sjæl er gennemgående. Vi opholder os alle meget i vores bolig, derfor er der i City grund projektet lagt stor vægt

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde 3-5. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. december 2004 via Magistraten J.nr. Ref.: Claus Michael

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

Søhusene. www.boligkontoret.dk. Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark Skriv dig op til Søhusene på:

Søhusene. www.boligkontoret.dk. Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark Skriv dig op til Søhusene på: Søhusene Nakskov Almene Boligselskab har i samarbejde med Boligkontoret Danmark, Enemærke & Petersen, Arkitema og Alectia bygget 104 nye 1-4 rums lejeboliger på 65-120 m 2 i skøn beliggenhed tæt på fjorden

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3

Læs mere

RAPPORT EVALUERING AF SKÆVE BOLIGER OG DERES ANVENDELSE

RAPPORT EVALUERING AF SKÆVE BOLIGER OG DERES ANVENDELSE Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Dokumenttype Evalueringsrapport Dato Marts 2017 RAPPORT EVALUERING AF SKÆVE BOLIGER OG DERES ANVENDELSE RAPPORT INDHOLD 1. INDLEDNING 1 1.1 Datakilder og analysedesign

Læs mere

Kvalitetsstandard for: Plejeboliger og Ældreboliger efter Lov om social service 108

Kvalitetsstandard for: Plejeboliger og Ældreboliger efter Lov om social service 108 Kvalitetsstandard for: Plejeboliger og Ældreboliger efter Lov om social service 108 Gældende fra 1/1-2009 1 Indholdsfortegnelse Side: 1. Principper og overordnede værdier... 3 2. Lolland Kommunes overordnede

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt

Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt Housing First Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt Forsorgshjem Hjemløsinstitution med fokus på udredning og botræning Gennemgangsboliger/Skurvogne Er en del af tilbudene i Psykiatri indsatsen. Housing

Læs mere

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomistaben NOTAT 26-09-2011 Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger Indledning de lovgivningsmæssige rammer Alle plejeboliger i Danmark opføres

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Seniorbofællesskaber

Seniorbofællesskaber Seniorbofællesskaber Aftenens program Velkomst og baggrund for mødet, v/steen Dahlstrøm Hvad er et seniorbofællesskab?, v/ Eva Lunding Olsen At bo i et seniorbofællesskab, v/ Carsten Machon Pause Hvordan

Læs mere

Velkommen til Højstruphave

Velkommen til Højstruphave Velkommen til Højstruphave Lidt om dit nye hjem 1 2 Velkommen // Velkommen til din nye bolig i Højstruphave. Vi håber, at du vil falde godt til i de nye omgivelser. I dette hæfte findes praktiske oplysninger,

Læs mere

Bofællesskabet. Botilbud i Ringsted. til. voksne mennesker med autisme og som er moderat- til højtfungerende

Bofællesskabet. Botilbud i Ringsted. til. voksne mennesker med autisme og som er moderat- til højtfungerende Bofællesskabet Botilbud i Ringsted til voksne mennesker med autisme og som er moderat- til højtfungerende Egnede botilbud til voksne mennesker med autisme og som er moderat- og højtfungerende, findes kun

Læs mere

BEBOERHÅNDBOG. for Stoa Botilbud

BEBOERHÅNDBOG. for Stoa Botilbud BEBOERHÅNDBOG for Stoa Botilbud KÆRE NYE ELLER KOMMENDE BEBOER Stoa Botilbud er et lille botilbud primært for unge voksne i alderen 18 til 40 år, som har brug for et sted at bo midlertidigt. Vi har plads

Læs mere

Bofællesskab Langebjerg 3

Bofællesskab Langebjerg 3 Bofællesskab Langebjerg 3 2 Bofællesskab Langebjerg 3 Til hver bolig er der desuden et udendørs skur til opbevaring. I stueplan er der et stort fællesrum, et køkken og et kontor til medarbejderne. Det

Læs mere

Bofællesskab Langebjerg 3

Bofællesskab Langebjerg 3 Bofællesskab Langebjerg 3 2 Bofællesskab Langebjerg 3 Til hver bolig er der desuden et udendørs skur til opbevaring. I stueplan er der et stort fællesrum, et køkken og et kontor til medarbejderne. Det

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Udlejning af boliger på Fyn.

Udlejning af boliger på Fyn. Udlejning af boliger på Fyn. Nørrebjerg Rundddel 184-198 Odense SØ Bredgade 91 5560 Aarup www.sepgruppen.dk Tillid mellem lejer & udlejer Troværdig & tillid er to vigtige parameter når man skal leje en

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling Familie og Beskæftigelse - Jægergården - 81 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. maj 24 via Magistraten Tlf. nr.: 894 3534 Jour. nr.: 82.6.A.M1/22/2222 Ref.:

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter Tilsynsrapport 2010 Uanmeldt tilsyn Uanmeldt tilsyn 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Lovgrundlag... 3 1.3. Læsevejledning... 3 1.4. Grundlag for tilsynet... 4 2. Metode...

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere