Boliger og hjem for særligt udsatte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boliger og hjem for særligt udsatte"

Transkript

1 Boliger og hjem for særligt udsatte Evalueringsrapport September 2004 Bascon A/S CASA

2 Boliger og hjem for særligt udsatte September 2004 Publikationen kan læses på Socialministeriets hjemmeside: ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Trykkeri: BookPartnerMedia A/S, København Socialministeriet Holmens Kanal København K Tlf Fax.:

3 Forord Bascon A/S og CASA har for Socialministeriet (tidligere Erhvervs- og Boligstyrelsen) gennemført en evaluering af de 25 første, støttede boligafdelinger under Forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper. Som et element i evalueringen er alle 25 boligafdelinger besøgt i foråret Der skal hermed lyde en stor tak for særdeles venlig modtagelse til både beboere, bygherrer, ansatte og samarbejdspartnere. Rapportens første afsnit udgør en sammenfattende beskrivelse af opgaven og dens resultater. De efterfølgende fem afsnit udgør den egentlige, tværgående evaluering. Afsnit syv er en kort præsentation af de 25 besøgte projekter afsnittet er især tænkt som inspiration til andre, der ønsker at bygge boliger til særligt udsatte grupper. Evalueringen er gennemført af følgende projektteam: Finn Kenneth Hansen, afdelingsleder, CASA Claus Syberg Henriksen, mag. art., CASA Marianne Malmgren, cand. scient. soc., CASA Niels Møller Hansen, arkitekt, Bascon A/S Jørgen Klokkedal, ingeniør, Bascon A/S Projektleder: Erik Bjærge Alrø, chefrådgiver, Bascon A/S

4 Side 3 af 107 Indhold 1 Indledning og sammenfatning Boligerne Brugen af boligerne Organisation og drift Hvem bor i boligerne Den sociale støtte Opmærksomhedspunkter anbefalinger Boligerne Typer og kvalitet Størrelse og indretning Brugen af boligerne Hverdagen i boligerne Betydningen af egen bolig - selvbestemmelse Fælles rammer og fællesskab Beboerindflydelse Organisation og drift Aktørerne Hvordan samarbejder aktørerne Procesforløbet Forholdet til naboer/kvarteret Drift og vedligeholdelse Hvem bor i boligerne Hjemløse De hjemløse og deres boligbehov Boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper Hvem er målgrupperne i projekterne Hvem bor i boligerne Anvisning til boligerne Hvor længe bor de særligt udsatte i boligerne Den sociale støtte Sociale viceværter Opgaver og funktioner Det sociale arbejde Samarbejde med øvrige støtteforanstaltninger Beboerne om den sociale støtte...48

5 Side 4 af De besøgte boligafdelinger Klyngehusene i Århus Husbåden Fru Prip i Københavns havn Saxogade 2 - et botilbud til kvinder i Aalborg Den Grønne Ager i Århus Ellehjørnet i Valby Krattet i Valby Langdammen i Viborg Baghuset i Århus Åbo i Randers Nansensgade i Slagelse Hellegårdsvej i Svendborg Skurvognsbyen i Odense Anneks til Refugium i Esbjerg Enghusene i Silkeborg Gl. Århusvej i Viborg Oasen ved Svenstrupgård i Aalborg På sporet i København Skovhusene i Holstebro Den Grønne Gren i Tilst, Århus Klosterbo i Haderslev FUKSMA 1 + 2, Møn Ungdomspension Hytteby i Kolding Projekt Gårdhusene Mariannelund i Sakskøbing Projekt Syv Boliger i Hasselager i Århus...105

6 Side 5 af Indledning og sammenfatning Støtte til boliger for særligt udsatte befolkningsgrupper Forsøgsordningen med støtte til boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper blev etableret i 1999 efter almenboliglovens bestemmelser med henblik på at yde støtte til etablering af permanente boliger til personer, der uanset sociale støttetilbud har vanskeligt ved at finde sig tilrette i det mere traditionelle boligbyggeri eller andre eksisterende boformer. I regeringens handlingsprogram Det Fælles Ansvar fra marts 2002 er et af udviklingsmålene at hjælpe beboere på herberger og forsorgshjem til at flytte til en mere varig bolig, så der undgås tilsandingsproblemer, og så færre personer end i dag afvises fra midlertidige overnatningsmuligheder. Støtteordningen giver tilskud til etablering af boliger til hjemløse og funktionelt hjemløse personer, der kan have væsentlig, anderledes adfærd og ofte et misbrug, som kræver en anden rummelighed i og omkring boligen end i det traditionelle udlejningsbyggeri. Boligerne etableres som permanente, mindre boliger/enheder med fællesarealer, og der er tale om boligtyper, der anses for utraditionelle i forhold til det eksisterende boligmarked. Der blev i forbindelse med vedtagelsen af forsøgsordningen udarbejdet en bekendtgørelse og vejledning med hjemmel i almenboligloven, som fastsætter de nærmere regler for tilsagn om tilskud, og som stadig er gældende jf. bekendtgørelse nr. 599 af 19. juli 1999 og vejledning nr. 120 af 21. juli Der har fra været afsat 60 mio. kr. Regeringen har forlænget ordningen med fire år. På nuværende tidspunkt (juni 2004) er der i alt givet tilsagn om støtte til 48 boligprojekter heraf har mange endnu lang vej igen inden, der kan flytte beboere ind. Evaluering Bascon A/S og CASA har for Socialministeriet (tidligere Erhvervs- og Boligstyrelsen) gennemført evalueringen af de 25 første boligafdelinger. Formålet med evalueringen er at indsamle informationer om forsøgprojekterne og at opsamle erfaringer med etablering og brug af de omhandlede boliger. Besøgene er gennemført i perioden februar april De enkelte besøg har typisk varet 4-6 timer og indeholdt elementerne: Besigtigelse af de fysiske rammer, interview af det tilknyttede faglige personale, bygherren, samtaler med lejerne/beboerne og interview af samarbejdspartnere. Der er besøgt følgende støttede boligafdelinger: Botilbud til Kvinder, Aalborg Den grønne Ager, Århus Enghusene, Silkeborg Husbåden Fru Pip, København Hellegårdsvej, Svendborg Krattet, København Opgangsfællesskab, Nansensgade i Slagelse

7 Side 6 af 107 Åbo, Randers Gl. Århusvej, Viborg Klyngehusene, Århus Langdammen, Viborg På Sporet, København Skurvognsbyen, Odense Ellehjørnet, Valby Svendstrupgaard, Aalborg Fuksma, Ungdomspension I, Stege Fuksma, Ungdomspension II, Stege Skovhusene, Holstebro Den Grønne Gren, Århus Klosterbo, Haderslev Hytteby, Kolding Gårdhusene, Sakskøbing Syv boliger i Hasselager, Århus Baghuset, Århus Anneks til Refugium, Esbjerg. De 25 besøgte boligafdelinger er meget forskellige med hensyn til bygherre, lokalisering, boligtype, boform og tilknyttet social støtte. Dermed lever ordningen op til netop at være en forsøgsordning. Det er Bascons og CASAs vurdering af de foreløbige erfaringer fra de 25 besøgte boligafdelinger, at anderledes boliger generelt er egnede til de hjemløse og særligt udsatte, og at lejerne er tilfredse med at bo i de opførte boliger. I det følgende sammenfattes evalueringens resultater under temaerne: Boligerne Brugen af boligerne Organisation og drift Hvem bor i boligerne Den sociale støtte. Afsnittet afsluttes med en række opmærksomhedspunkter og egentlige anbefalinger til det videre arbejde omkring etablering af boliger til hjemløse og særligt udsatte befolkningsgrupper.

8 Side 7 af Boligerne Alle boligafdelinger har trods deres forskellighed bidraget til en forbedret livssituation og livskvalitet for lejerne/beboerne. De fysiske rammer er meget forskellige lige fra brugte skurvogne, hytter, renovering af eksisterende bygninger til nyopført murstensbyggeri. For de projekter, hvor lejerne er mest tilfredse gælder: Central placering i forhold til bymiljø mv., en selvstændig bolig med eget bad og køkken, et opholdsrum, der egner sig til ophold af længere varighed samt et selvstændigt soverum. De 25 besøgte boligafdelinger kan opdeles i 6 typer: 1. Rækkehuse, lette 2. Rækkehuse, tunge 3. Fritliggende enkelt- eller dobbelthuse 4. Byhuse, nye 5. Byhuse, renoverede 6. Andet (skib, skurvogne, renoverede villaer mv.). De 25 besøgte boligafdelinger rummer fra 3 til 19 boliger. De fleste omkring 10 boliger. Der er tale om enten et- eller torums boliger, men det samlede boligareal varierer meget. Der ses ingen sammenhæng mellem størrelserne på boligerne og omfang og størrelse af fællesrum. Det private boligareal varierer i størrelse fra et-rums på ca. 8 m² i en renoveret villa til to-rums på ca. 43 m² i et nyopført byhus. Gennemsnitsstørrelsen er ca. 25 m². Boligerne har desuden fællesarealer. Art og størrelse af fællesrum er vidt forskellig fra afdeling til afdeling. Et enkelt sted er der intet fællesrum, til gengæld er forsorgshjemmet nærmeste nabo, og man kan bruge faciliteterne der. De fleste steder har fælles køkken med spise-/ mødebord. Der er desuden ofte en mindre opholdsafdeling med TV. Arealmæssigt spænder det vidt, men i mange tilfælde er der tale om m² inkl. kontorareal. Ligesom fællesrummene er meget forskellige, er kontorfaciliteterne det også. Det spænder fra en plads på en væghængt bænk ved et seksmandsbord i et 6 m² stort fælles gennemgangsrum til 35 m² selvstændigt storrumskontor med 2 skriveborde med IT-udstyr samt mødebord. Vurderet fagligt og bygningsmæssigt er der meget store forskelle i kvaliteten af boligerne. Der er steder, hvor man har fået mere for pengene end andre.

9 Side 8 af 107 Det kan også udtrykkes på den måde, at der er beboere som betaler samme udgift til husleje for kvalitativt forskellige boliger. I en række boligafdelinger udgør boligerne skurvogne eller hytter. Selv blandt disse boligafdelinger er der store forskelle i kvaliteten af boligerne. Også her er der nogle boligafdelinger, som har fået mere ud af pengene end andre. Det er et krav til alle støttede projekter, at der skal være tale om en permanent bolig, hvor lejeren har en standardlejekontrakt. Med enkelte nuanceforskelle er dette også tilfældet alle steder. Den tilknyttede sociale støtte og de individuelle støttetilbud har nogle steder en karakter og et omfang, der set ude fra får boligafdelingen til at minde mere om en institution end en boligenhed. Det kan nogle steder være vanskeligt for udenforstående at se, om der er tale om en bolig eller en traditionel institution. Fællesrummene bliver i den overvejende del af boligafdelingerne ikke brugt efter intentionerne. Erfaringerne er, at beboerne ikke bruger rummene i hverdagen, men kun til det månedlige fællesmøde og i enkelte tilfælde til fester og højtider. Erfaringerne trækker i retning af at anvende mere plads til den individuelle bolig og mindre til fællesrum. Det er dog vigtigt med fællesvaskeri, og fællesrum skal der være, så man kan mødes på egen grund. 1.2 Brugen af boligerne Hverdagen for de enkelte beboere i boligerne adskiller sig fra den hverdag, de tidligere har haft på gaden eller på en 94-boform eller institution. For den enkelte beboer ligner hverdagene meget hinanden, og den daglige trummerum er præget af forskellige gøremål i boligafdelingen og uden for denne. Beboerne besøger hinanden og får dagligdagen til at gå med at være sammen om misbrug, se fjernsyn og foretage de daglige eller jævnlige besøg til butikker, misbrugscenter, læge og offentlige institutioner og myndigheder. De er ikke optaget af fællesarrangementer ud over nogle som deltager i fællesture og i at fejre højtider eller også er højtiderne så problematiske for dem, at de undgår dem. For beboere, der bor i boligafdelinger i tilknytning eller tæt på 94-boformer, er der beboere som i dagligdagen deltager i aktiviteter og forskellige former for beskæftigelse, nogle kommer for at købe mad og nogle deltager i fællesarrangementerne på forsorgshjemmet. Man kan sige, at beboerne har mulighed for at vælge en anderledes hverdag. Om de udnytter mulighederne er op til den enkelte, men de færreste gør det. I den store del af boligafdelingerne er det så som så med mulighederne for at deltage i aktiviteter i hverdagen. Det præger beboernes hverdagsliv. Boligen bliver et fristed i forhold til den enkeltes tidligere hverdag, og hvor beboerne opholder sig meget af tiden i boligen. Hverdagslivet er præget af omgangen med de øvrige beboere og de sociale viceværter.

10 Side 9 af 107 De bruger denne ramme til personlig støtte, til løsning af praktiske problemer og til uformelle sammenkomster. Ud over det fælles vaskerum bruger de derimod sjældent fællesrummet ud over til arrangerede fællesspisninger, julehygge og lignende arrangementer. Beboerne er som naboer og kan f.eks. låne forskellige ting af hinanden og mødes hos hinanden i boligerne. I de fleste boligafdelinger anvendes fælleshuset ikke som det var tiltænkt, og der er ikke lagt vægt på noget organiseret fællesskab. Årsagen er, at beboerne er lige så forskellige som andre og samtidig har forskellige misbrugsproblemer. Der var mange forhåbninger i starten, og beboerne udtrykte ønske om noget fælles, men det er ikke rigtigt blevet til noget. Der er også flere af beboerne, der isolerer sig. Beboerne i de enkelte boligafdelinger har indflydelse på deres boliger og forholdene i boligafdelingen først og fremmest via beboermøder. Det er forskelligt hvor tit, der afholdes beboermøder i de enkelte afdelinger. Fremmødet fra beboerne er også meget forskelligt. I de fleste boligafdelinger har der fra starten været bestræbelser på at inddrage beboerne og lytte til beboernes ønsker til boligen og til stedet, ligesom der fra nogle beboere har været interesse for at deltage i beboermøder. En interesse som nogen steder er aftaget og andre steder er blevet fastholdt. I en række afdelinger er det på beboermøderne, at der fastsættes regler for f.eks. fællesarealer, om man må holde husdyr, fællesaktiviteter m.v. Desuden kan beboerne nogle steder være med til at foreslå, hvem der skal flytte ind. 1.3 Organisation og drift Der er mange forskellige bygherrer, der står bag de besøgte boligafdelinger boligforeninger, -94-boformer, kommuner, amter og private hjælpeorganisationer. Projekter, der er opført af bygherrer, der ofte bygger boliger og er vant til at stå som udlejere, fungerer mere professionelt og har ikke haft så mange begyndervanskeligheder omkring eksempelvis bygningskvalitet og lejelovgivning. Projekter, der er opført af boligorganisationer eller lignende, kan have en tendens til at være tilfreds med, at lejerne får tag over hovedet. Projekter, der bygger på et bredt netværk og har tæt samarbejde med organisationer, der professionelt arbejder med særligt udsatte befolkningsgrupper kan have en tendens til at bringe institutionspræget med over i boligprojektet, hvor man har mange ambitioner på lejernes vegne. Ligesom i så mange andre situationer gør øvelse også mester her. Projekterne har typisk gennemløbet følgende faser: Idéudvikling, fundraising, projektering, byggeri, indflytning og drift. Næsten alle projekter har oplevet den

11 Side 10 af 107 klassiske situation, hvor det tager ganske kort tid at få en rigtig god idé, men det er et meget stort arbejde at få idéen realiseret. Projekterne har ofte oplevet en vis modstand fra naboerne før og under byggestart. Bekymringerne er gået på faldende huspriser, stigende kriminalitet og utryghed. Der er ganske få eksempler på, at bekymringen har været berettiget, hvorimod det er hovedindtrykket, at der efter indflytningen er udviklet et ganske uproblematisk naboskab. Den almindelige vedligeholdelse afholdes på ganske normal vis over vedligeholdelseskontoen, som er en del af huslejen. I enkelte projekter har man gjort sig forestillinger om, at beboerne selv kunne deltage aktivt i vedligeholdelsen. I praksis har det vist sig, at en sådan indsats er svær at få iværksat. Den daglige drift den traditionelle varmemesterfunktion - forestås af den kommunale eller amtslige bygningssektions flyvende viceværter med undtagelse af helt banale ting, som den sociale vicevært kan klare. Hvor der er tale om, at et boligselskab er ejer, foretager selskabets varmemestre det fornødne på normal vis. 1.4 Hvem bor i boligerne For beboere som er flyttet ind i de anderledes boliger, er der tale om en succes. Beboerne udtrykker glæde og tilfredshed med et sted at bo, hvor de kan være sig selv og selv bestemme deres hverdagsliv. Dette gælder alle beboere uafhængigt af, hvordan de bor, hvilket må ses i sammenhæng med deres tidligere situation. Havde de ikke fået tilbuddet om en bolig, ville den store del enten bo på gaden eller i en 94-boform. Der er beboere som udtrykker, at de for få år siden aldrig havde drømt om, at de ville få deres egen bolig. Denne grundlæggende tilfredshed med at få en egen bolig betyder ikke, at de enkelte beboere specielt når de har boet der et stykke tid ikke har kritik og krav til deres bolig. Erfaringen er, at når beboerne har boet i boligerne et pænt stykke tid, sker der noget med deres ønsker til boliger, f.eks. at de godt måtte være lidt større, eller at der blev en adskillelse mellem soveværelse og opholdsrum. De anderledes boliger udgør et vigtigt supplement og et nyt element i forsyningen af boliger til de særligt udsatte grupper, herunder hjemløse i samfundet. Mange beboere bliver stabiliseret, når de har boet i boligafdelingen et stykke tid på grund af en mere stabil hverdag kombineret med den sociale støtte, som er mulig. De får mulighed for et hverdagsliv på egne præmisser. Med de nye boliger kan man sige, at der undgås en yderligere udstødning af personer, som lever på kanten af samfundet.

12 Side 11 af 107 Der er tydelige indikationer på, at beboere trives i boligerne. Ser man på de boligafdelinger, som er etableret for omkring 3 år siden, viser det sig, at 44 % af beboerne har boet der i den tid, boligafdelingen har bestået. Der har været flytninger fra boligafdelinger af forklarlige grunde. Nogle er døde, og nogle er flyttet til andre kommuner. Enkelte steder har der været tale om positive flytninger, da beboerne er flyttet i almindelige boliger. Der er dog også personer, som er flyttet, fordi de har haft vanskeligheder i forhold til de andre beboere, og nogle er blevet motiveret til at flytte da deres adfærd var til skade for de øvrige beboere. Beboerne i boligerne til særligt udsatte kommer fra ophold på forsorgshjem eller herberger. Specielt for de afdelinger, som ligger i tilknytning til en bestemt 94- boform, anvendes boligerne i vid udstrækning som udslusning til egen bolig. På den måde kan man sige, at de anderledes boliger sikrer, at tilsandingsproblemerne på herberger og forsorgshjem mindskes. Hvor man måske kunne have en fornemmelse af, at de nye boliger ville klumpe sig om storbyerne, viser det sig faktisk, at de nuværende boligafdelinger ligger spredt ud over landet. 1.5 Den sociale støtte Den sociale støtte som gives i form af ansatte sociale viceværter, hvor forskellig den end kan være i omfang og praktisk udførelse, er afgørende for, at boligafdelingerne kan fungere. Beboerne har brug for praktisk støtte i hverdagen og også støtte i forhold til opstående konflikter, som ikke kan undgås. Det skaber en tryghed for beboerne i boligafdelingerne, at der er personer, som har kendskab til og har opbygget relationer til beboerne. De enkelte afdelinger ville ikke kunne fungere uden de sociale viceværter. Erfaringerne fra boligafdelingerne er, at der specielt er brug for denne sociale støtte i starten med henblik på at være med til at skabe rammer, miljø og omgangsformer i boligafdelingen og støtte den enkelte beboer i at bo i egen bolig. For de personer, som har været boligløse igennem en årrække, er der knyttet mange gøremål til at få en fast bolig, f.eks. betaling af husleje, etablering af bankkonto og modtagelse af breve fra kommunen. Erfaringerne er, at de sociale viceværter er en nødvendighed, fordi de med deres tilstedeværelse mindsker risikoen for, at der vil opstå kaos og alt for megen anarki. I nogle boligafdelinger kan det selv under de nuværende forhold være et problem, at de svageste beboere bliver mobbet ud af de stærkere eller mere robuste beboere. En vigtig del af de sociale viceværters rolle og funktion er reelt konfliktløsning mellem beboerne. Med tiden kan forholdene udvikle sig på en måde, hvor behovet for sociale viceværter bliver mindre. Det vil afhænge meget af de enkelte beboere, størrelsen af boligafdelingen og udskiftningen af beboerne, samt beboergruppens sammensætning.

13 Side 12 af 107 I enkelte boligafdelinger er den sociale støtte i form af timer i boligafdelingen og kontakt og støtte til beboerne blevet reduceret, fordi behovet for støtte er blevet mindre, men i den helt overvejende del af boligafdelingerne er støtten af sociale viceværter blevet fastholdt på samme niveau og omfang. 1.6 Opmærksomhedspunkter anbefalinger Det er vurderingen fra de foreløbige erfaringer fra 25 boligafdelinger, at boligerne generelt er egnede til de hjemløse og de særligt udsatte, og at personkredsen er tilfredse med at bo i boligerne. Der er imidlertid grund til at se nærmere på de udfordringer og problemstillinger, som boligafdelingerne er stødt på undervejs i processen og på de ønsker, der er fremkommet eller ikke har kunnet indfries inden for forsøgsordningen. I det følgende er der tale om at pege på, hvad man kunne kalde nogle opmærksomhedspunkter problemstillinger og barrierer som kan indgå i de fremtidige drøftelser af ordningen, ligesom der kan være tale om nogle konkrete anbefalinger specielt, hvad angår boligerne og de fysiske rammer. Ved etablering af en række af boligafdelingerne har det været vanskeligt at finde egnede steder, herunder vanskeligheder i forhold til lokalplaner, protester og indsigelser fra naboer. Det drejer sig primært om nogle af de første afdelinger. Erfaringerne viser imidlertid, at når de først er blevet etableret, har der ikke været de store problemer i forhold til f.eks. naboer. En række boligafdelinger har været opmærksomme på problemerne og gjort en indsats i lokalområdet inden de etablerede boligerne, og det har vist sig at være gavnligt. Der har ikke været så udtalte problemer for nogle af de seneste boligafdelinger og med hensyn til fremtidige boligafdelinger er det væsentligt, at der bliver etableret vejledningsmateriale med henblik på formidling af erfaringerne med de anderledes boliger ( eksempelvis procesvejledning, video, pjecer). Det skal bemærkes, at naboerne til boligafdelingerne ikke direkte er blevet inddraget i denne evaluering. Der kunne måske være behov for at spørge dem direkte. Vurderingerne bygger på oplysninger fra beboerne og professionelle personer i eller omkring projekterne. Boligernes størrelse bliver omtalt i næsten alle boligafdelinger. Normalt er boligerne på m² og består af et rum. I nogle afdelinger er boligerne mindre, hvilket gælder specielt i nogle af de afdelinger, der er bofællesskaber. I nogle få afdelinger er boligerne større. Der er boligafdelinger, som på baggrund af erfaringerne har bygget boligerne lidt større. Når folk har boet der et stykke tid, vil der ofte være ønsker fra beboerne om at have overnattende gæster (herunder eventuelle børn). Derfor vil det være en god ide, at boligerne fik en større størrelse, og at der blev plads til en opdeling af boligen i en sovesektion og en opholdsektion.

14 Side 13 af 107 Antallet af boliger i de enkelte afdelinger har også været diskuteret. I forhold til målgruppen og specielt, hvor der er tale om blandede grupper af misbrugsproblemer, bliver der fra flere sider peget på, at det er en fordel, at der ikke er for mange beboere samlet på et sted. Der er afdelinger, hvor der kun bor 4 eller 5 personer, og de peger på, at der med en sådan størrelse er bedre muligheder for at stabilisere beboerne og holde eventuelle problemer på et rimeligt niveau. Der er langt færre problemer jo færre beboere, der er samlet samme sted. Dette støder selvfølgelig imod nogle økonomiske overvejelser, men det vil være hensigtsmæssigt, at antallet af beboere indgår i overvejelserne ved etablering af nye boligafdelinger. Mindre boligafdelinger vil måske bedre kunne rumme nogle af de beboere, som er blevet motiveret til at flytte. Andre mener, at en størrelse på omkring 8-10 boliger er bedst. Der er meget stor forskel på, hvilken kvalitet bolig de enkelte boligafdelinger kan tilbyde for den samme husleje. Det ligger uden for denne evaluering at lave en egentlig sammenligning af de enkelte boligafdelingers økonomiske forhold, så forklaringen kan ikke gives her. Det vil være en god idé at finde ud af, hvordan man får mest bolig for pengene. Der er i Danmark ikke en lang tradition for etablering af denne type boligafdelinger derfor er der behov for at sætte gang i arkitekters og ingeniørers kreative og praktiske tænkning inden for området. Man kunne måske have den forventning, at boligerne i meget høj grad er præget af beboerne, da der jo er tale om boliger til mennesker, der af den ene eller anden grund ikke fungerer i de traditionelle boliger. De foreløbige erfaringer fra de besøgte boligafdelinger er imidlertid, at beboerne har haft meget ringe indflydelse på udviklingen af projekterne. Det er først, når beboerne er flyttet ind, at der er en vis indflydelse, men mulighederne er ikke store, da der faktisk ikke er mulighed for væsentlige ændringer af bebyggelsen og den enkelte bolig. Det kunne være ønskeligt, at der fremover gøres flere forsøg med mere reel inddragelse af kommende beboere i planlægningen af bebyggelsen. Blandt de 25 boligafdelinger er der 6 boligafdelinger, der henvender sig til en nærmere bestemt defineret målgruppe. Det drejer sig om sindslidende med misbrug, kvinder med misbrug og hjemløse med narkomisbrug. Argumentet for at samle disse persongrupper i samme boligafdeling er, at de som enkeltpersoner har vanskeligt ved at være sammen med andre grupper i boligafdelingerne. For det andet kan man i højere grad tilrettelægge de fysiske rammer og den sociale støtte til persongruppen. De foreløbige erfaringer fra projekterne er, at der er mange fordele ved at have en ensartet persongruppe. De kan profitere af hinanden og i højere grad acceptere hinanden, fordi de er i samme situation. Erfaringerne med gruppen sindslidende med misbrug er, at det kræver et ressourcestærkt og veluddannet personale, som kender til persongruppens problemstillinger.

15 Side 14 af 107 Erfaringerne fra grupperne kvinder med misbrug og hjemløse med narkomisbrug er sparsomme, og det ville være formålstjenligt at tilstræbe flere projekter for disse grupper med henblik på et større erfaringsgrundlag. To af projekterne har specificeret målgruppen til unge hjemløse under 30 år. Det kan være vigtigt at være opmærksom på gruppen af unge hjemløse. Spørgsmålet er imidlertid, om den opmærksomhed skal være rettet mod en forsøgsordning med permanente boliger. Erfaringer fra ungeprojektet er, at der er tale om en stor udskiftning, hvilket man kan vurdere som noget positivt, men det ligger uden for forsøgsordningen. Med hensyn til alder er der ingen andre boligafdelinger, der anvender dette kriterium i afgrænsningen af målgruppen direkte. Men indirekte foretages der i visitationen en afgrænsning, og her er det holdningen i de fleste boligafdelinger, at man ikke visiterer unge under 30 år. Anbefalinger På baggrund af erfaringerne fra de 25 besøgte boligafdelinger og samtaler med aktørerne omkring projekterne skal det ved fremtidige boligtilbud til de særligt udsatte anbefales, at følgende elementer indgår i de videre overvejelser: Hvis det er muligt, bør der gøres forsøg med at inddrage målgruppen i planlægningen af boligerne. Der bør udarbejdes et vejledningsmateriale om de anderledes boliger, som kan anvendes til oplysning, information, og formidling specielt i forhold til naboer. Der bør gøres forsøg med etablering af såvel større som mere fleksible boliger, herunder handicapvenlige boliger. Der skal tilstræbes en vis standard af boliger på området: Beliggenhed i nærheden af de funktioner, som betyder noget for beboerne. Boligerne og antallet af boliger skal tilpasses den konkrete målgruppe. Materialevalget og kvaliteten skal understrege, at der er tale om en permanent bolig, der skal kunne bruges året rundt. Ved valg af varmeinstallation skal der anlægges en totaløkonomisk betragtning - og ikke blot fokus på anlægsøkonomi. Driftsomkostninger skal også inddrages i vurderingerne. Erfaringerne viser, at beboerne ønsker at kunne modtage mange TVkanaler. Boligerne skal generelt være præget af robusthed.

16 Side 15 af 107 Det bør overvejes, om der ikke skal udarbejdes en egentlig kvalitetsnorm for denne boligtype, som boligen skal leve op til for at opnå støtte til etablering. Antallet af boliger skal tilpasses den konkrete målgruppe. Det må tilstræbes, at jo tungere målgruppe jo færre boliger. I planlægningen af boliger for socialt udsatte bør der tages højde for muligheden for, at boligerne kan bebos af par, og at beboerne kan have samkvem med eventuelle børn. At der i overvejelserne om tilvejebringelse af den nødvendige bostøtte tages i betragtning, at lejerne får et indhold i deres nye tilværelse og får mulighed for at indgå i sociale sammenhænge i lokalområdet. Der bør gennemføres en konkret undersøgelse af naborelationerne til boligafdelingerne og udviklingen heraf med henblik på at finde ud af, om det kan gøres bedre. Der bør gennemføres en konkret granskning af boligafdelingernes anlægs- og driftsøkonomi med henblik på at finde ud af, hvordan man får mest for pengene en slags benchmarking. Der kan evt. udskrives en idé- eller arkitektkonkurrence med henblik på at få belyst de bygningsmæssige og arkitektoniske muligheder i denne boligtype. Der kunne evt. udpeges 2-3 konkrete grunde, hvor der ønskes etableret boligafdelinger.

17 Side 16 af Boligerne I det følgende beskrives de fysiske rammer nærmere i form af typer, kvalitet, størrelse, fælleslokaler og handicapvenlighed/ældreegnethed. 2.1 Typer og kvalitet De 25 besøgte boligafdelinger kan opdeles i 6 typer med tilhørende generel vurdering af den byggetekniske kvalitet: 1. Fritliggende enkelt- eller dobbelthuse 2. Byhuse, renoverede 3. Byhuse, nye 4. Rækkehuse, lette 5. Rækkehuse, tunge 6. Andet (skib, skurvogne, renoverede villaer mv.) Disse typer beskrives nærmere i det følgende. De besøgte boligafdelinger nævnes under hver type, men der henvises til afsnit 7 for en nærmere præsentation af boligafdelingerne. Generelt om træhuse Karakteristisk for træhuse med paptag er, at de generelt er billigere at opføre end andet byggeri. Dette bl.a. i kraft af, at den enkelte bolig kan produceres på værksted og efterfølgende transporteres og placeres på stolpesten. Tilsvarende vil de relativt nemt kunne flyttes, hvis det skulle blive aktuelt. Træhusene har alle uden undtagelse også lette badeværelser i form af pladegulve og vægge beklædt med vinyl. En overflade der alt andet lige ikke er så robust som eksempelvis klinker og fliser. Tilsvarende kræver den udvendige træbeklædning og malede trævinduer og -døre større vedligeholdelse end et traditionelt muret byggeri med eksempelvis træ/aluminiumsvinduer. Træhuse er relativt hurtige at varme op, men køler tilsvarende hurtigt ned. Der forekommer derfor ret så store temperaturforandringer i løbet af døgnet. Forandringer som medfører stort energiforbrug i el-radiatorerne, der generelt installeres for at holde anlægsudgifterne nede. Lette konstruktioner stiller også krav om større opmærksomhed omkring lydgennemgang i lejlighedsskel. Generelt om tunge huse (murede) Karakteristisk for muret byggeri er, at det generelt er dyrere at opføre end let byggeri. Dette skyldes ikke alene, at en stor del af arbejdet skal foregå på pladsen,

18 Side 17 af 107 men der kræves bl.a. støbte liniefundamenter og støbte gulve, som til gengæld er næsten uforgængelige. Tilsvarende er den udvendige vedligeholdelse af murværk minimal i forhold til træfacader, samtidig med at levetiden er længere. Tunge huse giver samtidig mulighed for at opføre tunge, mere robuste badeværelser med tæt vådrumsmembran, gulvklinker og vægfliser. Tunge huse er relativt længe om at blive varmet op, men tilsvarende længe om at køle ned. Samtidig er de i stand til at akkumulere dagens evt. solvarme. Dette er med til at skabe en mere stabil indetemperatur. De er således billigere at varme op end lette huse, især hvis der anvendes fjernvarme. Tunge konstruktioner er i sig selv lyddæmpende Fritliggende enkelt- eller dobbelthuse Ved fritliggende huse skal forstås enkeltstående boliger, man kan gå rundt om. Eksempler: Hytteby, Kolding Oasen, Svenstrup Åbo, Randers Klyngehusene, Viby J. Enghusene, Silkeborg På Sporet, København Skurvognsby, Odense Krattet, København Marianelund, Sakskøbing Ellehjørnet, København. Karakteristika Samtlige fritliggende boliger er opført som lette huse med lodret eller vandret udvendig træbeklædning eller krydsfinér. Ved fritliggende huse er der større mulighed for at indpasse bebyggelsen i forhold til eksempelvis naturen eller omliggende parcelhuse i modsætning til én, stor, samlet længebebyggelse med institutionspræg. Alle har paptag, nogle med énsidig hældning, andre med sadeltag og atter andre med forskudte tagflader. For en dels vedkommende er tagrenderne og dermed regnvandskloakeringen stort set sparet væk. For at undgå opsprøjt i regnvejr på facadebeklædningen med risiko for råd og svamp bør husene i så tilfælde være udstyret med et stort, dyrt tagudhæng.

19 Side 18 af 107 Næsten samtlige lette boliger er fabrikeret af firmaer, der har specialiseret sig i skurvogns- og pavillonbyggeri. Kvaliteten af de dansk producerede hytter forekommer at være rimelig til god, men en enkelt udenlandsk må betegnes som ringe. Dobbelthuse kan betragtes som en mellemting mellem rækkehuse og fritliggende huse. Ved dobbelthuse er isoleringen mellem boligerne vigtig. Anlægsmæssigt er de billigere end de fritliggende. Til gengæld blokerer det for ensartet solorientering af boligerne. De fritstående boliger giver mulighed for, at den enkelte kan etablere egen have umiddelbart uden for døren. Haven kan samtidig være med til at holde andre lidt på afstand. Afstanden mellem boligerne er med til at minimere støjgener beboerne imellem. Man er på alle måder mere sig selv Byhuse, renoverede Ved renoverede byhuse skal forstås ældre ejendomme, der er købt eller har været til rådighed og er renoveret/ombygget til at huse den pågældende type beboere. Eksempler: Sjællandsgade/Nørregade, Esbjerg Klosterbo, Haderslev Baghuset, Århus Opgangsfællesskab, Slagelse Fuksma 1, Møn. Karakteristika De renoverede byhuse er på mange måder helt på linie med nyopførte huse de er blot indrettet i smukke, ældre, centralt beliggende ejendomskomplekser. Men karakteristisk er det, at man ikke - trods ombygning/renovering - kan få alle ting og pladskrav til at gå op. Boligens opholdsrum er gerne relativt stort, i flere tilfælde er der to rum. Køkkenet er tilsvarende stort, mens badeværelset er lille. Fælles opholds- og spiserum og ikke mindst rum og faciliteter for personale er generelt ikke tilfredsstillende Byhuse, nye Ved nye byhuse skal forstås etageejendomme projekteret til netop den pågældende type beboere og opført i et centralt bymiljø.

20 Side 19 af 107 Eksempel: Langdammen, Viborg. Karakteristika Byhuset, der danner rammen om et opgangsfællesskab, er opført som tungt byggeri og indgår i husrækken som ethvert andet byggeri. Det er først, når man kommer indendøre, at forskellene bliver synlige. Trapperummet er forsynet med elevator. Samtidig rummer bygningen fælles lokaler til ophold og spisning med tilhørende køkkenfaciliteter samt personalekontor. Der er generelt tale om selvstændige boliger med eget køkken og bad, men der forekommer endvidere bofællesskaber med privat værelse til den enkelte beboer med fælles wc/bad og spise/ophold med køkken. Byhuset er således tænkt og rationelt projekteret til en stor grad af socialt samvær Rækkehuse, lette Ved lette rækkehuse skal forstås længehuse med flere boliger alt overvejende opført i træ. Eksempel: Skovhusene, Holstebro Karakteristika Installationer i rækkehuse med boligerne spejlvendt to og to er langt billigere at installere end ved fritliggende huse spredt ud over hele arealet. I rækkehusbebyggelser er beboerne selvsagt fysisk tættere på hinanden end ved fritliggende huse. Men også med hensyn til uønsket indkig forekommer dette lettere i rækkehuse end i de fritstående. Problemet er så godt som ikke tilstede i etagebebyggelser. Rækkehusbebyggelsens samlede koncentration af det bebyggede areal giver en større mulighed for at udnytte grunden til fælles, socialt brug Rækkehuse, tunge Ved tunge rækkehuse skal forstås længehuse med flere boliger, hvor facaderne overvejende er opført af teglsten evt. med bagmurselementer af beton. Eksempler: Den Grønne Gren Den Grønne Ager.

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN ALLE FORTJENER ET GODT HJEM Stengårdsvej er et godt sted at bo. Siden opførelsen i 70 erne har vi hos Ungdomsbo været stolte

Læs mere

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City 85 medarbejderne H.C. Andersens Boulevard 25,3 1553 København V Tlf.: 33328411 1 Hvem er vi Hjemmevejlederne omfatter 28 85 medarbejdere

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse FLADSTRANDSPARKEN - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse Fladstrandsparken De 84 miljø- og energirigtige familieboliger er opført i en arkitektur, der i sin stilrene enkelthed spiller flot sammen med

Læs mere

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund Frydenslund Grønnegade 10 - Silkeborg 1 Frydenslund Nyt og spændende bo- og aktivitetstilbud åbner i efteråret 2013 Nu får du, som er borger med varig funktionsnedsættelse, mulighed for at bo i en top-moderne

Læs mere

Sara Terp Uhre byder velkommen, og præsenterer sig selv og boligselskabets øvrige medarbejdere ved mødet: Morten Hove Andersen og Lene Merrild.

Sara Terp Uhre byder velkommen, og præsenterer sig selv og boligselskabets øvrige medarbejdere ved mødet: Morten Hove Andersen og Lene Merrild. REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Torsdag den Klokken 19.00 21.10 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 7 beboere fra 7 husstande Sara Terp Uhre,

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Søhusene. Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark Skriv dig op til Søhusene allerede nu på: www.boligkontoret.

Søhusene. Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark Skriv dig op til Søhusene allerede nu på: www.boligkontoret. Søhusene Nakskov Almene Boligselskab bygger i samarbejde med Boligkontoret Danmark, Enemærke & Petersen, Arkitema og Alectia 104 nye 1-4 rums lejeboliger på 65-120 m 2 i skøn beliggenhed tæt på fjorden

Læs mere

Værd at vide om. seniorbofællesskaber

Værd at vide om. seniorbofællesskaber Værd at vide om seniorbofællesskaber Seniorbofællesskabernes historie Arkitektfirmaet MW Det første seniorbofællesskab i Danmark blev etableret i 1987 i København. Initiativet kom fra ni enlige kvinder,

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

Byggeafsnit: AFD. 80 SALAMANDERPARKEN STAVTRUP FAMILIEBOLIGER

Byggeafsnit: AFD. 80 SALAMANDERPARKEN STAVTRUP FAMILIEBOLIGER Byggeafsnit: 2 AFD. 80 SALAMANDERPARKEN STAVTRUP FAMILIEBOLIGER INDHOLD: Generelt om BYGGEAFSNIT 2... side 3 Indflytningstidspunkt - situationsplan... side 4 Indflytningstidspunkt, typer og adresser...

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Udlejning af boliger på Fyn.

Udlejning af boliger på Fyn. Udlejning af boliger på Fyn. Nytoften 1-37, Odense SØ Bredgade 91 5560 Aarup www.sepgruppen.dk Tillid mellem lejer & udlejer Troværdig & tillid er to vigtige parameter når man skal leje en bolig. Som udlejer

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

PILEVANGEN SOLBJERG AFD. ALBOA BF. Århus Omegn Lasse Larsen byggefirma Fælleshus/gæsteværelse

PILEVANGEN SOLBJERG AFD. ALBOA BF. Århus Omegn Lasse Larsen byggefirma Fælleshus/gæsteværelse AFD. 79 PILEVANGEN SOLBJERG ALBOA PILEVANGEN BF. Århus Omegn Lasse Larsen byggefirma Fælleshus/gæsteværelse INDHOLD: Generelt om afdelingen... side 3 Boligtyper, størrelser og priser... side 4 Materialer

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Velkommen til infomøde 19 03 2013 BLOKKENE AFD.42

Velkommen til infomøde 19 03 2013 BLOKKENE AFD.42 Velkommen til infomøde Velkommen til infomøde Program Velkomst ved formand for afdelingsbestyrelsen Henrik Pedersen Generel information om renoveringen af Løget By; hvad og hvor Forventede tidsplaner Generel

Læs mere

ORIENTERENDE BEBOERMØDE

ORIENTERENDE BEBOERMØDE ORIENTERENDE BEBOERMØDE DAGSORDEN 1. Velkomst og orientering om projektets stade 2. Præsentation af hovedentreprenøren 3. Orientering om den endelige indretning af de renoverede 4. Orientering omkring

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON...

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... SØBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... 4 LEJLIGHEDERNE... 5 STØRRELSE...

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K Dette er en illustrativ brochure, der tages forbehold for afvigelser mellem brochurer og det faktiske byggeri. 66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K 10 10 20 20 30 30 40 30 30

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Fyns almennyttige Boligselskab

Fyns almennyttige Boligselskab Tankefuld Svendborg Fyns almennyttige oligselskab Fyns almennyttige oligselskab har boliger på hele Fyn. Vi udlejer mere end 8.500 boliger, der huser ca. 20.000 lejere, i mere end 90 afdelinger. www.fabbo.dk

Læs mere

SØNDERVANGEN I VIBY J

SØNDERVANGEN I VIBY J AFD. 24 SØNDERVANGEN I VIBY J OMBYGGEDE BOLIGER INDHOLD: Generelt...side 3 Boligtyper og priser...side 4 Materialer og tekniske data...side 5 Materialer og tekniske data fortsat...side 6 Plantegning 2

Læs mere

Liselund/Filstedvej Himmerland afd. 6 Udvalgte plancher fra orienteringsmøde den 22. marts 2010

Liselund/Filstedvej Himmerland afd. 6 Udvalgte plancher fra orienteringsmøde den 22. marts 2010 Liselund/Filstedvej Himmerland afd. 6 Udvalgte plancher fra orienteringsmøde den 22. marts 2010 Liselund/Filstedvej Himmerland Andelsboligforening afd. 6 Orienteringsmøde I dette hæfte har vi samlet de

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013

Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013 Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013 Dagsorden 1. Velkomst præsentation. 2. Status hvad er sket siden sidst 3. Præsentation af projekt 4. Tidsplan - rækkefølge arbejdet

Læs mere

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 VESTERBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 STØRRELSE... 6 BOLIGSELSKAB/HUSLEJE...

Læs mere

Thorsholm - Undersøgelse af Thorsholm-beboernes oplevelser af livet i alternativ bolig

Thorsholm - Undersøgelse af Thorsholm-beboernes oplevelser af livet i alternativ bolig Thorsholm - Undersøgelse af Thorsholm-beboernes oplevelser af livet i alternativ bolig Høje-Taastrup Kommune Januar 2013 Louise Christensen Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Opsamling 2 4. Beskrivelse

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Værd at vide. Flytning fra plejehjemmet til annekset. Lions Park Søllerød

Værd at vide. Flytning fra plejehjemmet til annekset. Lions Park Søllerød Værd at vide Flytning fra plejehjemmet til annekset Lions Park Søllerød 1 Kære beboer Lions Park Søllerød opfører et nyt moderne Plejecenter med 72 plejeboliger. Det nuværende plejehjem vil blive renoveret,

Læs mere

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE?

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? 2 HILLERØD DEN FØRSTE BOKLOK KOMMUNE Hillerød kommune var den første kommune som kunne tilbyde BoKlok boliger i Danmark. Det skete med opførelsen

Læs mere

Erfaringsopsamling Skæve boliger

Erfaringsopsamling Skæve boliger Erfaringsopsamling Skæve boliger Indholdsfortegnelse Indledning...3 Tabel...4 Hvilke udfordringer oplevede I i forhold til den politiske prioritering af de skæve boliger?...9 Hvordan er styringen af etableringsfasen

Læs mere

VINKELGAARDEN. Frederikshavn Boligforening. OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI Maj 2013

VINKELGAARDEN. Frederikshavn Boligforening. OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI Maj 2013 VINKELGAARDEN Frederikshavn Boligforening OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI Maj 2013 IND HOLD: OVERSIGTSBILLED...1 SITUATIONSPLAN...2 LEJLIGHED A & B...3 LEJLIGHED C & D...4 TAGLEJLIGHED...5 FACADE...6 FACADE...7

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

MØLLEHAVEN VELKOMMEN 26-03-2015 1

MØLLEHAVEN VELKOMMEN 26-03-2015 1 MØLLEHAVEN VELKOMMEN 26-03-2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL MØLLEHAVEN... 3 BELIGGENHED... 3 FAKTA OM MØLLEHAVEN... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 KONTAKTPERSON... 4 HUSENES TELEFONNUMRE...

Læs mere

Spar Nord Huset Praktiske oplysninger. Afsnit 1: Om boligerne. Beliggenhed

Spar Nord Huset Praktiske oplysninger. Afsnit 1: Om boligerne. Beliggenhed Spar Nord Huset Praktiske oplysninger Afsnit 1: Om boligerne Beliggenhed I samarbejde mellem Spar Nord Bank og Finanssektorens Pensionskasse (FSP) er der i 2002 opført 78 nye ungdomslejligheder centralt

Læs mere

Damgårdstoften 59-97 20 Lavenergi boliger i Mårslet

Damgårdstoften 59-97 20 Lavenergi boliger i Mårslet Damgårdstoften 59-97 20 Lavenergi boliger i Mårslet 20 NYE LAVENERGI-BOLIGER I MÅRSLET En ny energirigtig boligafdeling er ved at skyde i vejret i form af 20 rækkehuse på Damgårdstoften i Mårslet. Projektet

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Oktober 2014 INFORMATION OMKRING RENOVERINGEN GALGEBAKKEN KÆRE BEBOERE

Oktober 2014 INFORMATION OMKRING RENOVERINGEN GALGEBAKKEN KÆRE BEBOERE Oktober 2014 INFORMATION OMKRING RENOVERINGEN GALGEBAKKEN KÆRE BEBOERE Så er den længe ventede renovering af Galgebakken rykket endnu et skridt nærmere!. Som mange sikkert har set, er der ankommet 2 store

Læs mere

KLOSTERPARKEN, 16 ANDELSBOLIGER I GRENAA

KLOSTERPARKEN, 16 ANDELSBOLIGER I GRENAA KLOSTERPARKEN, 16 ANDELSBOLIGER I GRENAA Entreprenør: Salg: Nybolig Grenå Østergade 9 86 32 24 22 8500 Grenå www.nybolig.dk HVAM ARKITEKTKONTOR www.hvam-arkitektkontor.dk A /S hvam@arkitektkontor.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet 6 7430 Ikast. Vedr. Opgørelse af fællesboligareal i støttet byggeri.

Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet 6 7430 Ikast. Vedr. Opgørelse af fællesboligareal i støttet byggeri. Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet 6 7430 Ikast 08-07- 2008 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Opgørelse af fællesboligareal i støttet byggeri. Socialministeriet har ved brev af 11.

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG REOVERIG AF GÅRDHUSEE ALBERTSLUD VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG IDRETIG IPUT FRA SIDSTE MØDE: MED Stor fleksibilitet Valgmuligheder for den enkelte Overblik langs facaden Valgfrihed til indretning af køkken

Læs mere

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Ombygning af Hækkevold og Helleborg Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010 En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning MØLLEMOSEPARKEN 34 villagrunde i Allerød - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning Møllemoseparken Lind & Risør A/S udbyder nu den 1. etape af den længe ventede udstykning i Allerød ved

Læs mere

Udlejning af boliger på Fyn.

Udlejning af boliger på Fyn. Udlejning af boliger på Fyn. Spurvelunden 39 A-B, Vejle Allested Bredgade 91 5560 Aarup www.sepgruppen.dk Tillid mellem lejer & udlejer Troværdig & tillid er to vigtige parameter når man skal leje en bolig.

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Lejeboliger i Aarup. 25 attraktive boliger 3 forskellige boligtyper ved Mørkmosehøj, 5560 Aarup

Lejeboliger i Aarup. 25 attraktive boliger 3 forskellige boligtyper ved Mørkmosehøj, 5560 Aarup Lejeboliger i Aarup 25 attraktive boliger 3 forskellige boligtyper ved Mørkmosehøj, 5560 Aarup Kielberg Ejendomsadministration Hunderupvej 71 Postboks 1311 5100 Odense C Tlf. 6311 7880 www.albeca.dk mail@albeca.dk

Læs mere

DANNEBROGSGADE 12. Et botilbud for voksne sindslidende i Københavns Kommune under 108. KONTAKTINFORMATION

DANNEBROGSGADE 12. Et botilbud for voksne sindslidende i Københavns Kommune under 108. KONTAKTINFORMATION DANNEBROGSGADE 12 Et botilbud for voksne sindslidende i Københavns Kommune under 108. KONTAKTINFORMATION Dannebrogsgade 12, 1660 København V Personalet: 33 17 83 13 Leder: 33 17 81 50 Souschef: 33 17 81

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Velkommen til Pilehavehus

Velkommen til Pilehavehus Velkommen til Pilehavehus Lidt om dit nye hjem 1 2 Velkommen // Velkommen til dit nye hjem i Pilehavehus. Vi håber, at du vil falde godt til i de nye omgivelser. Pilehavehus ligger i den nordlige del af

Læs mere

Fyns almennyttige Boligselskab

Fyns almennyttige Boligselskab Odense Havn Fyns almennyttige Boligselskab Fyns almennyttige Boligselskab har boliger på hele Fyn. Vi udlejer mere end 8.500 boliger, der huser ca. 20.000 lejere, i mere end 90 afdelinger. www.fabbo.dk

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer Seniorbofællesskabet Den 3. Revle Vore valg Vore erfaringer November 2014 Oplægget omfatter Almindeligste fremgangsmåde ved oprettelse af seniorbofællesskaber de seneste 15 år Vores lange forløb i korte

Læs mere

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP OMBYGNING + RENOVERING GPP ARKITEKTER OKTOBER 2009 KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP Kirsebærhaven er kollegieboliger fra 1988 i en bebyggelse som

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Sønderparken. Moderne lejligheder. Attraktive fællesarealer. Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem

Sønderparken. Moderne lejligheder. Attraktive fællesarealer. Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem Sønderparken Moderne lejligheder Attraktive fællesarealer Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem Danmarksgade 81 7000 Fredericia Tel 75 92 48 44 adm@boli.nu Åbningstider Mandag - fredag:

Læs mere

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Indhold: 0. Indledning kort om undersøgelsen side 2 1. Sammenfatning side 4 2. Viben 8C side 6 A. Gennemgang af resultater B. Søjlediagrammer

Læs mere

Velkommen til infomøde 02 04 2013 BLOKKENE & RÆKKEHUSENE AFD.41

Velkommen til infomøde 02 04 2013 BLOKKENE & RÆKKEHUSENE AFD.41 Velkommen til infomøde Velkommen til infomøde Program Velkomst ved formand for afdelingsbestyrelsen Ove Hansen Generel information om renoveringen af Løget By; hvad og hvor Forventede tidsplaner Generel

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse 1. Prøvelejlighed Efter boligorganisationen har afholdt en række åben hus arrangementer, hvor det var muligt for beboerne i Saltværkshuse at besigtige, hvordan et lejemål kunne komme til at se ud, efter

Læs mere

Velkommen. Plejecenter Kærgården. Forfatter: Berit Svensson og Hanne Buch Revideret den 4.9.2014 Dokument nr. 480-2014-946896 Sags nr.

Velkommen. Plejecenter Kærgården. Forfatter: Berit Svensson og Hanne Buch Revideret den 4.9.2014 Dokument nr. 480-2014-946896 Sags nr. Velkommen Plejecenter Kærgården Forfatter: Berit Svensson og Hanne Buch Revideret den 4.9.2014 Dokument nr. 480-2014-946896 Sags nr. 480-2014-150413 Indhold VELKOMMEN TIL KÆRGÅRDEN... 2 BELIGGENHED...

Læs mere

6 stk. nyopførte rækkehuse med carport til leje på Kildeagervej 266-278, Kolt/Hasselager Overtagelse 01.06.2013

6 stk. nyopførte rækkehuse med carport til leje på Kildeagervej 266-278, Kolt/Hasselager Overtagelse 01.06.2013 6 stk. nyopførte rækkehuse med carport til leje på Kildeagervej 266-278, Kolt/Hasselager Overtagelse 01.06.2013 Beliggende i naturskønne omgivelser, og tæt ved Aarhus midtbys mange faciliteter og muligheder,

Læs mere

Niverødgård. 19 ældrevenlige boliger

Niverødgård. 19 ældrevenlige boliger Niverødgård 19 ældrevenlige boliger 1 Mariehøj Mariehøj Byvejen Nivåvej Niverød Kongevej Rantzausvej Birkedommer Allé 2 Niverødgården Beliggenhed Niverødgård ligger i Niverød i Fredensborg Kommune, tæt

Læs mere

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads.

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads. ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

Nye lejeboliger i Skrillinge ved Middelfart

Nye lejeboliger i Skrillinge ved Middelfart Nye lejeboliger i Skrillinge ved Middelfart 50 attraktive boliger 4 forskellige boligtyper Udlejning Kontakt: Kielberg Ejendomsadministration Hunderupvej 71 Postboks 1311 5100 Odense C Tlf. 63 11 78 80

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg

Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg Aurora Attraktive studieboliger i Aalborg 269 2-værelses ungdomsboliger på Østre Havn klar til indflytning fra december 2015 Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg Vesterå 18 9000 Aalborg Telefon 7012 1310 Bygges

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Første rapport om By- og Boligministeriets forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper

Første rapport om By- og Boligministeriets forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper FORSØG MED BOLIGER TIL SÆRLIGT UDSATTE BEFOLKNINGSGRUPPER Første rapport om By- og Boligministeriets forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT BY OG BYG

Læs mere

Korskærparken...her vil jeg gerne bo

Korskærparken...her vil jeg gerne bo Korskærparken...her vil jeg gerne bo Hvorfor har vi lavet en helhedsplan? Boligkontoret Fredericia og boli.nu har lavet en helhedsplan for Korskærparken, fordi der er brug for at give området et løft.

Læs mere

MØLLEPARKEN 1. Beboermappe. Side 1 Er du i tvivl om noget i Mølleparken 1, så kontakt afdelingsbestyrelsen

MØLLEPARKEN 1. Beboermappe. Side 1 Er du i tvivl om noget i Mølleparken 1, så kontakt afdelingsbestyrelsen Beboermappe Side 1 VELKOMMEN I MØLLEPARKEN 1 Denne mappe er ment som en information om de forhold, der er gældende her i MØLLEPARKEN 1. MØLLEPARKEN 1 består af 9 rækkehuse med 98 ens lejemål, hvor hverandet

Læs mere

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Hyvildparken Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Brande Tlf. 9718 0815 DanBolig Brande ApS Storegade 32 7330 Brande Tlf.: 89 18 08

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere