Forfatter: VAC Sidst gemt: :21:00 Sidst udskrevet: :21:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\2919 Netværk og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatter: VAC Sidst gemt: 09-09-2011 14:21:00 Sidst udskrevet: 09-09-2011 14:21:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\2919 Netværk og"

Transkript

1 Forfatter: VAC Sidst gemt: :21:00 Sidst udskrevet: :21:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\2919 Netværk og Konsulenttjenester\Afrapportering & Formidling\Slutevalueringen\Netværksgrupper\Revideret rapport\evaluering af netværksgrupper_msl_ _rettelser accepteret.docx Revision: 4 Antal sider: 64

2 2

3 Sammenfatning Satspuljeordførerne har via satspuljen afsat midler til at danne netværksgrupper for forældre til børn med psykiske lidelser. Formålet med puljen er at bidrage til at skabe så gode betingelser i familier med hjemmeboende børn og unge med psykiske lidelser, at forældrene og barnet eller den unge kan blive sammen som familie og dermed forebygge anbringelse af barnet eller den unge. Det er projekter under denne pulje, som nærværende rapport evaluerer. Oxford Research har fulgt projekterne fra 2008 til 2011 og evalueret udbyttet af dem. Formålet med netværksgrupperne er at skabe bedre betingelser i familier med børn eller unge med sindslidelser. Tankegangen er, at forældrene i netværksgrupper både får mulighed for en umiddelbar erfaringsudveksling med de andre forældre og får øget deres viden, redskaber og forståelse for børnenes sygdom og situation. Forældrenes øgede kompetencer har til hensigt at forbedre vilkårene for såvel barnet som søskende og familien som helhed. Dette formodes som en langsigtet effekt at kunne forebygge såvel anbringelser som indlæggelser og således holde familierne sammen. Ni projekter har modtaget støtte til oprettelse af netværksgrupper. Heraf er de syv projekter forankret i en patient- eller interesseorganisation, mens to er organiseret i kommunalt regi. Projekternes størrelse svinger fra en projektsum på godt ,- kr. til knap to millioner kroner. Målgrupperne er for tre projekter afgrænset til konkrete diagnoser, mens de øvrige henvender sig til en bredere gruppe. Langt de fleste netværksgrupper har en størrelse på 8-12 personer. Evalueringen har til formål at undersøge, hvorvidt netværksgrupperne har medført en effekt i forhold til forældrenes såvel som børnenes trivsel. Evalueringen skal samtidig afdække de parametre, som har betydning for denne effekt. Det ligger imidlertid ikke inden for denne evaluerings ramme at komme med en endelig vurdering af netværksgruppernes betydning for antallet af anbringelser og indlæggelser blandt børnene til de involverede forældre. Dels er det med dette evalueringsdesign ikke muligt at isolere indsatsen af netværksgrupperne, dels peger såvel evalueringens eksperter såvel som evalueringens fund på, at effekten på antallet af anbringelser og indlæggelser ikke er entydig, men kan gå begge veje. Evalueringens hovedresultater I det følgende sammenfattes evalueringens hovedresultater efterfulgt af evaluators anbefalinger i forhold til fremtidige netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge. Forældrene opnår redskaber, forståelse og viden Evalueringen viser, at netværksgrupperne bidrager til, at forældre til børn og unge med psykiske lidelser får større kendskab til og forståelse for deres børns sygdom og indsigt i konsekvenserne for børnenes, forældrenes egen og hele familiens situation. Herudover opnår forældrene igennem erfaringsudveksling, undervisning og supervision redskaber til at håndtere deres barn på en mere hensigtsmæssig måde. 3

4 De kvalitative interview viser, at forældrenes udbytte især knytter sig til oplevelsen af at blive af-stigmatiseret med mulighed for at tale om og give udtryk for oplevelser og følelser, forældrene ikke taler med ret mange andre om om nogen. Forældrene beskriver netværksgrupperne som et frirum, hvor de kan være sig selv og bliver forstået. For mange er dette frirum altafgørende i forhold til at have et større overskud til at tage sig af deres barn med en psykisk lidelse. En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt forældre viser, at der er en meget høj grad af overensstemmelse imellem forældrenes forventninger til netværksgrupperne og deres vurderinger af det reelle udbytte. Langt de fleste forældre vurderer således at have opnået erfaringsudveksling med forældre i samme situation, støtte til at kunne tackle egne personlige problemer og rådgivning om, hvordan man kan tackle et barn med en psykisk lidelse på andre og bedre måder. Positiv indvirkning på familien De kvalitative interview med såvel forældre og børn viser, at forældrenes deltagelse i en netværksgruppe har haft afgørende betydning for forældrenes evne til at rumme og forstå deres børn. Flere af de interviewede forældre beskriver, hvordan netværksforløbene har givet dem en større forståelse for, hvad de kan forvente af deres barn med en psykisk lidelse. Ligeledes bekræfter flere af de interviewede børn, at netværksgrupperne har haft en positiv effekt på deres forældre, som de oplever, er blevet bedre til at forstå dem. Både de kvalitative interview og en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre peger på, at netværksgrupperne har medvirket til, at der er kommet færre konflikter i familien. Endvidere peger spørgeskemaundersøgelsen på, at netværksgrupperne har medvirket til, at forældrene har mere overskud til at tage sig af eventuelle søskende uden diagnoser. Svært at påvise effekten på børnenes trivsel Netværksgruppernes effekt på børnenes trivsel er sværere at påvise direkte sammenlignet med effekten på forældrene. Det understreges af såvel forældre, børn, kontaktlærere og netværksledere, at der er mange faktorer, som spiller ind på børnenes trivsel, og at det er svært at vide, hvordan børnene ville have haft det, hvis ikke forældrene havde deltaget i netværksgruppen. Evaluator skønner på baggrund af de mange forældre, som hævder at have fået en større forståelse for deres barns sygdom samt redskaber til at tackle denne, at det er sandsynligt, at netværksforløbene har medvirket til at forbedre børnenes trivsel i større eller mindre grad. Grundet alvorsgraden i børnenes psykiske lidelser vurderer evaluator imidlertid, at der vil være situationer, hvor en indlæggelse eller anbringelse ikke vil kunne forebygges. Udbredt tilfredshed blandt forældre Både de kvalitative interview og spørgeskemaundersøgelserne blandt forældre viser, at der er udbredt tilfredshed med netværksgrupperne. Tilfredsheden afspejler sig bl.a. i en høj fremmødeprocent til netværksgruppemøderne på 80 mellem85 %. Ligeledes er der ingen nævneværdige problemer med frafald i grupperne. Langt de fleste af de adspurgte 4

5 forældre i spørgeskemaundersøgelserne kunne desuden forestille sig at deltage i en netværksgruppe igen på et senere tidspunkt. Netværksdeltagerne er inden for målgruppen Evalueringen viser, at de forældre, som har deltaget i grupperne, stort set alle sammen har børn med egentlige psykiatriske diagnoser. Hertil kommer, at langt de fleste samtidig modtager receptpligtig medicin, og forældrene oplever, at deres børns symptombelastning i høj grad påvirker familien. Børnenes alder er dog i nogen grad højere end forventet, hvor nogle er egentlig udeboende voksne. Samlet set vurderer evaluator, at deltagerkredsen er forældre til sindslidende børn og unge, hvor familierne har behov for den støtte, som netværksgrupperne kan give dem. Evalueringen viser, at deltagerne i netværksgrupperne ikke forudsætter en særlig uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig baggrund, og at det også har været muligt at inkludere forældre der selv har en diagnose. Der viser sig en overrepræsentation af kvinder blandt deltagerne, hvilket indikerer at tilbuddet om deltagelse i netværksgrupper appellerer mere til mødrene end til fædrene. Rekrutteringen kræver en strategisk og målrettet indsats Der er for evaluator ingen tvivl om behovet for netværksgrupperne, men evalueringen viser, at det i flere projekter har været en udfordring at rekruttere forældre. Evaluator vurderer, at rekrutteringen skal tilrettelægges strategisk ved målrettet at få ambassadører hos kommunen og hospitalspsykiatrien, som forældrene i forvejen er i kontakt med. I denne sammenhæng har de kommunalt forankrede projekter en fordel ved at være en del af systemet, men i såvel forenings- som kommunalregi ses der i øvrigt samspilsmuligheder mellem netværksgrupperne og øvrige tilbud. Hertil kommer at erfaringen viser, at brugen af informationsmøder og screeningssamtaler skaber en forventningsafstemning, som, ifølge evaluators vurdering, danner grundlaget for et meget højt fremmøde og en meget lav frafaldsprocent. Homogenitet med baggrund i børnene foretrækkes I de kvalitative interview med forældre fremgår det, at forældrene foretrækker at mødes med andre forældre, hvis børns symptomer ligner deres egne børns symptomer mest muligt. Forældrenes deltagelse i netværksgrupperne handler således om endelig at kunne spejle sig i ligestillede, hvilket medfører et ønske om et spejlbillede så tæt på én selv som muligt. Homogenitet på baggrund af forældrenes børn synes alene på den baggrund at være at foretrække. Evaluator vurderer desuden, at de faglige input og den gensidige erfaringsudveksling kan blive mere målrettet i grupper med stor homogenitet i forhold til børnene. Det er således ikke uvæsentligt, om forældrenes erfaringsgrundlag og daglige udfordringer er et børnehavebarn med ADHD eller en teenager med personlighedsforstyrrelser. Hensynet omkring sammensætningen skal imidlertid afvejes med praktiske hensyn såsom ventetid og gruppestørrelse. 5

6 Lukkede forløb i mindre grupper giver størst dybde I forhold til organiseringen viser evalueringen, at der ligeledes skal foretages en afvejning af praktiske hensyn og indholdsmæssigt udbytte omkring, hvorvidt netværksgrupperne skal være store og åbne med løbende indtag eller mindre og/lukkede med indtag en til to gange om året. Det er evaluators vurdering, at fordelene vedde store og åbne grupper er, at de tilgodeser et praktisk hensyn omkring rekruttering og imødegåelse af ventelister og når ud til mange forældre, mens ulempen er, at de har har sværere ved at skabe den samme ramme for fortrolighed og dybdegående snakke, som de mindre og lukkede forløb. Professionel netværksledelse er centralt I forhold til at skabe en proces, hvor forældrene både får viden, men også deltager i en refleksion, som omsætter denne viden til reelle kompetencer, de kan anvende i hverdagen, vurderer evaluator, at de professionelle netværksledere er helt centrale. Dette beror både på forældrenes beskrivelse af deres udbytte og på de relativt få netværksgrupper, som fortsætter efterfølgende uden netværksleder. Evaluator oplever, at den professionelle ledelse giver forældrene tryghed i deltagelsen og styrer dem i en proces, hvor de også selv oplever, at de flytter sig. Erfaringsudveksling fylder mest Den overvejende del af netværksgrupper har fungeret med basis i erfaringsudveksling og dermed ikke i så høj grad, som tiltænkt i de fleste af projekterne, strukturerede undervisningsforløb. Dette kan ifølge evaluator kun fungere ved, at forældrenes erfaringsudveksling på et professionelt grundlag forstyrres og udfordres af faglig viden og supervision. Der har i flere af grupperne været afholdt faglige oplæg. Det er evaluators vurdering, at forældrene har haft et stort udbytte af disse oplæg, særligt hvis de umiddelbart kan relateres til forældrenes egne erfaringer og dagligdag. Endvidere er der i enkelte projekter positive erfaringer med at anvende oplæg fra voksne med psykiske lidelser, idet forældrene herved får lejlighed til at stille de spørgsmål, som de enten ikke tør eller kan stille deres barn med den samme lidelse. De kvalitative interview med forældre og projektledere peger på, at forældrene foretrækker at mødes i fysiske netværksgrupper, hvilket evaluator desuden vurderer skaber den bedste ramme om erfaringsudveksling. Det er i enkelte projekter forsøgt at få forældrene til at mødes i virtuelle fora. De har dog generelt været præget af en manglende interesse og tilslutning fra forældrenes side. Anbefalinger På baggrund af evalueringens resultater har evaluator følgende anbefalinger til fremtidige netværksgruppers organisering, rekruttering og metoder: Organisering Med organisering henvises til netværksgruppernes sammensætning, størrelse samt karakter af enten at være åbne forløb med løbende optag eller lukkede forløb med et fast- 6

7 lagt antal mødegange. Netværksgruppernes organisering er vigtig i forhold til at etablere de bedst mulige rammer omkring forældrenes erfaringsudveksling. Evaluator har følgende anbefalinger i forhold til netværksgruppernes organisering: At der så vidt muligt etableres lukkede forløb, som vurderes at give de bedste muligheder for at skabe et fortroligt rum og forpligtende samtaler forældrene imellem. Evaluator vurderer, at lukkede forløb desuden skaber de bedste rammer i forhold til at sikre, at forældrene bevæger sig qua en fælles proces med gensidig relatering af viden og erfaringsudveksling. At understøtte fortroligheden og sikre alles inddragelse i den fælles proces ved at etablere netværksgrupper med en størrelse på ca personer. At grupperne sammensættes med størst mulig homogenitet i forhold til børnenes diagnoser og alder med henblik på at give forældrene det mest ensartede afsæt for erfaringsudveksling og den højeste detaljeringsgrad i ny viden og forståelse. Rekruttering Evalueringen viser, at det på trods af forældrenes store tilfredshed og udbytte af netværksgrupperne har været en udfordring at rekruttere forældre til grupperne. I de kvalitative interview med forældre understreges behovet for en opsøgende rekrutteringsindsats, idet mange forældre, hvis børn har psykiske lidelser, ikke selv har overskud til at være opsøgende. Evaluator har følgende anbefalinger i forhold til netværksgruppernes rekruttering: At der med henblik på at skabe en strategisk rekrutteringsindsats etableres en klar ansvarsfordeling mellem netværksledere og projektledere i forhold til rekruttering. At der som led i rekrutteringsstrategien inddrages ambassadører i kommunen og i hospitalspsykiatrien. Erfaringen er, at rekrutteringen bedst foregår via de steder, forældrene i forvejen er i kontakt med på baggrund af deres barns udfordringer. Etablering af tætte samarbejdsrelationer må derfor klart anbefales særligt hvis projektet ikke er organiseret som en del af det etablerede system. At der afholdes informationsmøder og foretages screeningssamtaler som en forventningsafstemning forud for netværksgruppernes opstart. Informationsmøder og screeningssamtaler vurderes at kunne modvirke frafald undervejs i forløbet, hvilket er hensigtsmæssigt i forhold til skabelsen af et fortroligt og lærende rum for forældrene. Metoder Med metoder henvises til struktureringen af et netværksgruppeforløb samt de aktiviteter i form af foredrag, coaching og sociale aktiviteter, som foregår i grupperne. Evaluator har følgende anbefalinger i forhold til netværksgruppernes metoder: At de gode erfaringer med afholdelsen af faglige oplæg videreføres. Det er i denne forbindelse centralt, at oplæggene umiddelbart kan relateres til forældrenes egne erfaringer og dagligdag, hvilket af evaluator vurderes at give det størst 7

8 mulige udbytte for forældrene og sikrer, at forældrenes behov for erfaringsudveksling imødekommes. At de gode erfaringeriger med oplæg fra voksne med psykiske lidelser videreføres, idet oplæggene af evaluator vurderes at kunne give forældrene et unikt indblik i deres barns sygdom. At netværksgruppen ledes af en netværksleder med faglig indsigt i sygdommen og mulighed for at kunne tilføre og/eller uddrage fælles viden. Evaluator vurderer, at eksistensen af en professionel netværksleder har stor betydning for forældrenes udbytte, idet forældrenes erfaringsudveksling herved kan udfordres af faglig viden og refleksion. Endvidere spiller netværkslederen en vigtig rolle i forhold til at få fordelt opmærksomheden ligeligt imellem forældrene og skabe en tryghed for forældrene i deres deltagelse. At netværksgrupperne mødes fysisk, så forældrene kan se hinanden i øjnene. Afprøvningen af virtuelle netværk har ikke vist de ønskede resultater, hvorfor det må anbefales at afholde fysiske netværksmøder. 8

9 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Evalueringens hovedresultater... 3 Anbefalinger... 6 Kapitel 1. Indledning Kort om puljen Formålet med projekterne Beskrivelse af projekterne Formål med evalueringen Kort om metode og design Rapportens opbygning Kapitel 2. Netværksprojekternes deltagere Beskrivelse af børnene Børnenes alder Børnenes diagnose Behandling og støtteforanstaltninger Symptombelastning og trivsel Opsummering Beskrivelse af forældrene Socioøkonomisk baggrund Køn Kapitel 3. Organisering og metoder Netværksprojekternes organisering Netværksgruppernes rekruttering Kommunen som samarbejdspartner Hospitalspsykiatrien som samarbejdspartner Direkte og personlig rekruttering Netværksgruppernes sammensætning og størrelse Åbne eller lukkede netværksgrupper Sammensætning på baggrund af børnenes diagnose Sammensætning på baggrund af børnenes alder Netværksledelsen og metoder anvendt i projekterne (koordinatorprofiler) Netværksledelsens baggrund

10 3.4.2 Netværksledernes funktion Netværksgruppernes metoder Forankringen af projekterne Kapitel 4. Netværksprojekternes udbytte for forældre og børn Udbredt tilfredshed med netværksgrupperne Høj fremmødeprocent og lavt frafald Netværksgrupperne lever op til forældrenes forventninger Et stort personligt udbytte af netværksgrupperne Lettere ved at forstå og acceptere sygdommen Positiv indvirkning på familien Effekten på børnenes trivsel Udbytte i forhold til (gen)indlæggelser og gen(anbringelser) Kapitel 5. Metode Kortlægningsinterview Selvevaluering Børneskema med SDQ Oprindeligt spørgeskema til forældre Opfølgende spørgeskema til forældre Interview med klasselærere/kontaktpædagoger Kvalitative dybdestudier Dialogseminarer Ekspertmøder

11 Kapitel 1. Indledning Antallet af børn med psykiatriske diagnoser har gennem de senere år været stigende. Alene på ADHD opgør lægemiddelstyrelsen, at der over de seneste ti år er sket en tidobling af personer, som medicineres på denne baggrund 1, og ADHD anslås i dag at ramme 3-5 % af alle børn 2. Dvs., at der i et klasseværelse med børn er mindst ét barn med ADHD. Udviklingen betyder samfundsmæssigt et stærkt stigende pres på børne- og ungdomspsykiatrien. Således er antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien i tidsrummet 1996 til 2004 næsten fordoblet. Uagtet at der samtidig er foregået en ganske betydelig udvidelse inden for børne- og ungdomspsykiatrien med en aktivitetsudvidelse på ca. 90 %, har udviklingen medført ventelisteproblematikker 3. At udviklingen primært viser sig i behandlingssystemet betyder ikke, at udviklingen alene påvirker dette system. Udviklingen har en lang række af følgevirkninger fx i folkeskoleregi og i kommunernes sociale tilbud, men i høj grad også i de familier, som rammes af sindslidelser. Disse øvrige konsekvenser af udviklingen i antallet af børn med psykiske lidelser øges yderligere af behandlingssystemets manglende kapacitet i forhold til behovet. Børn med psykiske vanskeligheder fordrer meget af familien i forhold til at kunne håndtere sygdommen i hverdagen; Det være sig fx at gennemføre et aftensmåltid med et barn med spiseforstyrrelse, at gennemføre en ferie med et barn med ADHD, hvor forandring forstyrrer behovet for struktur, eller at have gæster i et hjem, hvor barnet har Asperger og ikke forstår det sociale samspil. Dagligdagen vil uvilkårligt kræve stor fokus på barnet med sindslidelsen, både i forhold til forældrenes ressourcer og i forhold til de præmisser familielivet må foregå efter. Dermed har sindslidelsen indflydelse på hele familien herunder søskende. Familiernes håndtering af en pårørendes sindslidelse har en betydning for den sindslidende og dennes sygdomsudvikling. Således viser et videnskabeligt studie, at alene pårørendes omtale af sygdommen (og dermed patienten) i kritiske og negative vendinger påvirker tilbagefaldsraten 4. Satspuljeordførerne har derfor via satspuljen afsat midler til at danne netværksgrupper for forældre til børn med psykiske lidelser for herigennem at give familierne bedre muligheder for at håndtere familielivet med et sindslidende barn. Det er projekter under denne pulje, som nærværende rapport evaluerer. Oxford Research har fulgt projekterne fra 2007 til 2011 og evalueret udbyttet af netværksgrupper for forældre til børn med psykiske lidelser Sundhedsstyrelsen: Stor målrettet udvidelse af børne- og ungdomspsykiatrien, den 28. oktober Keitner, Garbor, I (Ed): Depression and Families: Impact and Treatment, American Psychiatric Press, 2005 p

12 1.1 Kort om puljen Puljen udspringer af psykiatriaftalen , hvor det blev besluttet at afsætte 7 mio. kr. til etablering af lokale netværksgrupper for forældre til børn og unge med psykiske lidelser. Udgangspunktet er en erkendelse af, at familier med børn med psykiske lidelser belastes af dette forhold. Det være sig pga. et stort behov hos et barn med ADHD for struktur, som begrænser familiens muligheder for spontanitet. Eller barnets uhæmmede adfærd som gør samvær med familie og venner udfordrende. Eller kontinuerlig bekymring på baggrund af et barns selvskadende adfærd, som begrænser forældrene i at slippe dette barn af syne. Det handler ikke alene om at rumme barnet og dets sygdom, men også om at håndtere dette på en måde, hvor det ikke går ud over familiens øvrige børn eller fører til egentlig isolation af familien. Formålet med puljen er at bidrage til at skabe så gode betingelser i familier med hjemmeboende børn og unge med psykiske lidelser, at forældrene og barnet eller den unge kan blive sammen som familie og dermed forebygge anbringelse af barnet eller den unge. 1.2 Formålet med projekterne For at illustrere tankegangen bag og den forventede virkning af forældrenetværkene er der opstillet en forandringsteori for puljen. Forandringsteorien har til formål at beskrive den forandring, som forventes via de projekter, som er støttet med puljens midler. Evalueringen afsøger, om denne forandring rent faktisk er sket. Som det ses i nedenstående illustration af forandringsteorien, forventes det, at forældrene rekrutteres og møder op til netværksmøder, hvilket umiddelbart forventes at føre til en oplevelse af at blive forstået og en lyst til at åbne sig op omkring de udfordringer, familien står med. Disse trin på vejen forventes at føre til en række resultater, såsom øget viden om deres barns situation samt de rettigheder og behandlingsmuligheder, som følger heraf. Ligeledes forventes det, at forældrene tilegner sig redskaber til håndtering af deres barns sygdom. Hertil kommer en forventning om en række mere bløde resultater såsom forældrenes oplevelse af bedre at kunne håndtere hverdagen, herunder øget overskud til søskende, en bedre relation mellem forældrene og det sindslidende barn og ikke mindst, at barnet kommer til at trives bedre. På længere sigt forventes disse resultater at føre til, at barnet kan blive i hjemmet, og at indlæggelser såvel som anbringelser dermed forebygges. Ni projekter har modtaget støtte til dannelse af netværksgrupper. De ni netværksprojekter gennemføres naturligvis ikke i lukkede rum, men påvirkes derimod af den kontekst, de gennemføres i. Forandringsteorien anser organiseringen, samarbejdsrelationer og opbakningen fra kommuner samt behandlingssteder som væsentlige kontekstfaktorer. Den samlede forandringsteori er illustreret i figur

13 Figur 1.1: Netværksprojekternes forandringsteori Aktiviteter Trin på vejen Trin på vejen Resultater i projektperioden Resultater på lang sigt Rekruttering til og afholdelse af netværksgrupper Forældrene oplever, at de bliver forstået og de får lyst til at åbne sig over for de øvrige forældre i gruppen og netværkslederen Anbringelse uden for hjemmet forebygges (Gen)indlæggelser af barnet/den unge forebygges Forældrene møder op Forældrene opnår øget viden om deres barns psykiske lidelse Forældrene opnår redskaber til at håndtere deres barns sygdom Forældrene får øget viden om deres barn rettigheder og behandlingsmuligheder Forældrene får mere overskud til søskende Forældrene oplever, at de bedre kan håndtere dagligdagen Barnet eller den unge trives bedre i familien Relationen mellem barnet/den unge med en psykisk lidelse og deres forældre forbedres Kontekstfaktorer: Projektets organisering Samarbejdsrelationer til bl.a. kommuner og hospitaler Opbakning fra kommuner og psykiatriske behandlingssteder 13

14 1.3 Beskrivelse af projekterne I dette afsnit beskrives de ni projekter, som har modtaget støtte til dannelse af netværksgrupper. De ni projekter, som har modtaget støtte, er oplistet i tabel 1.1: Tabel 1.1: Projekternes ejere og midler Projekttitel Netværket for forældre til psykiske syge børn og yngre voksne (Aalborg) Projektejere Foreningen SIND i samarbejde med Foreningen Bedre Psykiatri Projektmidler kr. Netværksgrupper i Region Midtjylland SIND s Pårørende rådgivning kr. Børnecenteret Bornholm Bornholms Kommune kr. Netværksdannelse for forældre til psykiske syge børn og unge Landsforeningen Bedre Psykiatri kr. Jeg vil altid elske min datter PS Landsforening og GirlTalk.dk kr. Møde din nabo/lokale netværk for forældre med autisme spektrum forstyrrelser Forældrenetværket i Holstebro Landsforeningen for Autisme Århus kredsen Holstebro Kommune i samarbejde med lokalafdelingen for Pårørendeforeningen for bedre psykiatri og Netværkscaféen kr kr. Forældrenetværket Thorshøjgård Forældrenetværket Thorshøjgård kr. Psykoedukative netværksgrupper for forældre til børn med depression og bipolar affektiv lidelse Kilde: Oxford Research 2009 Depressionsforeningen kr. Som det ses, er der stor forskel på projektmidlerne og dermed også på størrelsen af projekterne. Alle projekter afsluttes med udgangen af2011/starten af 2012, mens påbegyndelsen svinger fra oktober 2007 til januar Projektperioden er dermed cirka fire år. Ud af de ni projekter er seks geografisk afgrænset.de tre projekter med et landsdækkende udgangspunkt er forankret hos hhv. Landsforeningen Bedre Psykiatri, PS Landsforening og GirlTalk.dk samt Depressionsforeningen. Hovedparten af netværksprojekterne har en patient- og/eller pårørendeforening som projektejer. Blandt disse foreninger er nogle diagnosespecifikke, mens andre er bredere interesseforeninger inden for psykiatri og sindslidelser. Ét projekt har en kommune som projektejer alene Børnecenter Bornholm mens Holstebro Kommune er projektejer i samarbejde med to lokale foreninger i projektet Forældrenetværket i Holstebro. Et enkelt netværksprojekt har en socialinstitution som projektejer, uden at dette dog afgrænser målgruppen til alene at omfatte forældre til børn på institutionen, men giver dog i realiteten en geografisk afgrænsning til institutionens lokalområde. 14

15 De projektejende foreningers målgruppe har betydning for, hvilken forældregruppe som er målgruppen for de konkrete netværk. Projektejerskabet hos PS Landsforening (Pårørende til Spiseforstyrrede), Landsforeningen Autisme og Depressionsforeningen bevirker således naturligt en afgrænsning til forældre til hhv. autister, spiseforstyrrede og børn med depressioner. De øvrige netværk er som udgangspunkt mere bredtfavnende i deres målgrupper. De konkrete projekters egen definition af målgrupperne er opgjort i tabel 1.2. Tabel 1.2: Projekternes målgrupper Projekttitel Netværket for forældre til psykiske syge børn og yngre voksne (Aalborg) Netværksgrupper i Region Midtjylland Børnecenteret Bornholm Netværksdannelse for forældre til psykiske syge børn og unge Jeg vil altid elske min datter Mød din nabo/lokale netværk for forældre med autisme spektrum forstyrrelser Forældrenetværket i Holstebro Forældrenetværket Thorshøjgård Psykoedukative netværksgrupper for forældre til børn med depression og bipolar affektiv lidelse Målgruppe ifølge projektansøgning Pårørende (forældre og søskende) til sindslidende børn, unge og yngre voksne i den nordjyske region. Forældre til psykisk syge børn, der enten har hjemmeboende, udeboende eller anbragte børn. Forældre til børn Inden for autismespektret Med andre psykiatriske diagnoser Med ADHD eller andre kontaktforstyrrelser Forældre til hjemmeboende børn og unge med psykiske lidelser og familier til børn og unge, som kommer hjem i weekenden Forældre til unge piger og drenge med psykiske lidelser bl.a. spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Børnene bor enten hjemme, opholder sig midlertidigt på en institution eller er indlagt og kommer hjem i weekenderne. Forældre til børn med ASF og bosiddende i Silkeborg, Favrskov og Randers kommuner. Forældre til børn med psykiske lidelser opdelt i undergrupperne: Børn med depressioner og spiseforstyrrelser Børn med skizofreni og autisme Forældre til unge mellem år med svære psykiske problemer. Forældre til børn/unge med depressioner og bipolar affektiv lidelse Kilde: Oxford Research

16 Alle netværksgrupperne på nær én har en størrelse på 6-12 personer. Forældrenetværket i Holstebro afviger ved at have en åben gruppe med ca. 180 familier tilknyttet og deltagende personer på et netværksmøde. Forældrenetværket i Holstebro er dermed helt anderledes organiseret end de øvrige. Flere af de øvrige projekter har dog ikke alene kørt med helt lukkede grupper uden optag undervejs. Både Landsforeningen Bedre Psykiatri og Landsforeningen Autismes netværksprojekter har haft mere åbne grupper iblandt deres netværksgrupper. Hovedtendensen blandt projekterne er imidlertid egentlige forløb med ca. 10 mødegange for en sluttet kreds af forældre. 1.4 Formål med evalueringen Da puljen blev udbudt, blev det samtidig fastlagt, at der skulle foretages en evaluering af projekterne. Formålet hermed var at opnå viden om effekten med fokus på: Om indsatsen har haft en effekt i forhold til at støtte forældrene. Om indsatsen har haft en effekt i forhold til barnets eller den unges trivsel i familien. Om indsatsen har bidraget til at forebygge anbringelser og indlæggelser. Hvilken organisering der har haft den største effekt (antal netværksmøder, omfanget af supervision, sammensætningen af grupperne osv.). Evalueringen er gennemført samtidig med; Evaluering af konsulentstøtteprojekter 5. Som en del af psykiatriaftalen ( ) blev der foruden netværksgrupper afsat midler til at danne konsulentstøtteforløb for anbringelsessteder for børn og unge med psykiske lidelser. Puljen har til formål at skabe så gode betingelser på anbringelsesstederne, at anbragte børn og unge med psykiske lidelser trives bedre og herved så vidt muligt undgår indlæggelser i hospitalspsykiatrien.. Oxford Resarch har foruden evalueringen af netværksgrupper gennemført evalueringen af konsulentstøteforløb, hvilket har været med til at skabe en synergieffekt imellem de to evalueringer. Synergien er konkret blevet styrket ved afholdelsen af fælles dialogseminarer med deltagelse af projektledere fra begge del-puljer. Herudover har evalueringsteamet i Oxford Research kunnet trække på viden og erfaring fra begge evalueringer. Evalueringen afprøver, hvorvidt de forventede effekter opstillet i forandringsteorien rent faktisk sker (jf. figur 1.1). Til evalueringen har været tilknyttet to eksperter, som løbende er blevet inddraget med henblik på at kvalitetssikre såvel dataindsamlingen som selve analysen. De to eksperter er børne- og ungdomspsykiater Hanne Børner og psykolog Helmer Bøving Larsen. Hanne Børner er til daglig centerchef ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Glostrup Hospital. Helmer Bøving Larsen er lektor i klinisk børnepsykologi på Københavns Universitet. 5 Evaluering af konsulentstøtteprojekter, Oxford Reasearch

17 1.5 Kort om metode og design Formålet med evalueringen er, som nævnt, at indhente kvalificeret og dokumenteret viden om, hvorvidt de igangsatte netværk har en positiv effekt på børn/unge og deres familier. Evalueringen er en følgeevaluering, som betyder, at evalueringen er gennemført parallelt med projektperioden for de ni netværksgrupper.. Evalueringen har således haft flere tidsmæssige nedslagspunkter, hvori der indgår såvel kvalitative som kvantitative metoder til at følge projekternes resultater og proces. Samtidig anvendes flere kilder til afdækning af projekternes resultater, hvilket gør den viden, evalueringen kan præsentere, valid og åbner op for læring fra flere forskellige vinkler. Evalueringsdesignet er blevet fastlagt på baggrund af en række indledende kortlægningsinterview. Designet er udarbejdet i samarbejde med evalueringens ekspertpanel, der består af psykiater og overlæge Hanne Børner samt lektor i klinisk børnepsykologi Helmer Bøving Larsen. Ekspertpanelet har bidraget med specifik rådgivning og vejledning, særligt i forhold til metoder til måling og kortlægning af børnenes/de unges vanskeligheder og diagnoser. Derudover har ekspertpanelet bistået løbende med rådgivning i forhold til tolkning og bearbejdning af de indsamlede data, der har omhandlet børnene/de unge, der har været omfattet af netværksprojekterne. Eksperterne har ligeledes rådgivet omkring kvalitative interview hos børnene/de unge med psykiske lidelser. Evalueringsdesignets metoder og metodiske overvejelser uddybes særskilt i kapitel 5. I tabel 1.3. opgøres evalueringens datakilder, som efterfølgende kort vil blive præsenteret. Tabel 1.3: Oversigt over evalueringens datamateriale Kvantitative Børneskema til forældrene om deres børn Oprindeligt spørgeskema til forældrene Opfølgende spørgeskema til forældre Kvalitative Selvevalueringsskemaer til projektledere Kvalitative interview med projektleder i hvert projekt Kvalitative interview med netværksledere i hvert projekt Fokusgruppeinterview med forældre i hvert projekt Kvalitativt interview med et barn til en deltagende forælder Tre dialogseminarer med deltagelse af projektledere Kvalitative interview med klasselærer/kontaktlærer Kilde: Oxford Research 2009 For de kvantitative data gælder, at forældre, som har deltaget i en netværksgruppe ved dennes afslutning, har modtaget et spørgeskema omkring baggrund og udbytte af netværksgruppen. Dette spørgeskema betegnes i denne rapport det oprindelige spørgeske- 17

18 ma. Det oprindelige spørgeskema indeholdt en mulighed for at tilkendegive vilje til at deltage i en opfølgende spørgeskemaundersøgelse for at kunne vurdere udbyttet på længere sigt. Det opfølgende spørgeskema er udsendt i foråret Hertil kommer, at forældrene har udfyldt et børneskema, som har bygget på SDQ-skemaet, som anvendes med henblik på at måle børnenes symptombelastning og trivsel. SDQ-skemaet,der bruges til at screene børns sociale og psykiske tilstand, beskrives nærmere i kapitel 5 under afsnit 5.3. Det oprindelige forældreskema og børneskemaet er besvaret løbende i hele projektperioden. Indsamlingen af de kvalitative data har hovedsageligt ligget i foråret 2011, hvor der er gennemført kvalitative interview i alle projekter af hhv. projektleder, netværksleder og et fokusgruppeinterview med deltagende forældre. Hertil kommer, at der er foretaget et kort kvalitativt interview med et barn til én af de deltagende forældre. Forud ligger kvalitative interview med klasselærer/kontaktlærer, som er foretaget per telefon i foråret De tre dialogseminarer har ligget i november måned i hhv. 2008, 2009 og 2010 og er afholdt sammen med projektlederene for projekterne under puljen: Økonomisk støtte til opfølgning og behandling efter udskrivning fra en børne- eller ungdomspsykiatrisk afdeling til et anbringelsessted. Puljen, der ligeledes er evalueret af Oxford Research, er desuden beskrevet i det foregående afsnit Rapportens opbygning Rapporten er opbygget således, at projekterne først præsenteres med en beskrivelse af deres formål, organisering og indhold. I kapitel to beskrives projekternes deltagere. Herefter ses nærmere på netværksprojekternes organisering og metoder. Herunder rekruttering, sammensætning og størrelse samt deres indhold og metoder. Dette følges i kapitel fire op af en analyse af netværksprojekternes effekt over for såvel forældrene som deres børn. I kapitel fem gennemgås evalueringens metoder. Afslutningsvis sammenfattes evalueringens resultater og de anbefalinger, evaluator finder kan udledes af disse. Afrapporteringen af evalueringens mange elementer vil således ske tematisk med anvendelse af de forskellige kilder og metoder i afdækningen af tværgående resultater og læring. Projektspecifikke resultater og læringspunkter er opgjort i en kort gennemgang af projekterne enkeltvis. Disse er vedlagt som bilag til rapporten. 6 Evaluering af konsulentstøtteprojekter, Oxford Reasearch

19 Kapitel 2. Netværksprojekternes deltagere Dette kapitel vil beskrive deltagerne i netværksgrupperne for herved at afdække, om den forventede målgruppe er identisk med de reelle deltagere. Målgruppen er ifølge puljens vejledning forældre til børn og unge med psykiske lidelser, som er hjemmeboende eller kommer hjem i weekender. Beskrivelsen af deltagerkredsen vil tage udgangspunkt i forældrenes børn, som er udgangspunktet for deltagelse. Børnene beskrives med baggrund i børneskemaerne. Herefter vil forældrenes egen situation blive beskrevet med udgangspunkt i det oprindelige spørgeskema. Beskrivelserne viser, at de reelle deltagere svarer til de forventede, dog er nogle børn ældre, end det man normalt vil betegne som aldersgruppen for hjemmeboende. Analysen viser derudover, at netværksgrupper appellerer til og anvendes af en bred skare af forældre, som repræsenterer alle sociale grupper i samfundet.. Desuden er der en overrepræsentation af kvinder i det kvantitative datamateriale, som i nogen grad understøttes af erfaringerne fra den kvalitative dataindsamling. 2.1 Beskrivelse af børnene Puljens målgruppe er ikke aldersmæssigt afgrænset, men henvendt mod familier, hvor barnet er hjemmeboende eller hjemme i weekender. Beskrivelsen af børnene beror primært på børneskemaerne Børnenes alder Børnene spreder sig som vist i tabel 2.1 aldersmæssigt med 30 % over 18 år og 12 % under 10 år. Den største aldersgruppe er år, som udgør 37 % af børnene. Overordnet kan siges, at 70 % af børnene er under 18 år. Tabel 2.1: Børnenes Aldersfordeling Antal Procent 18 år eller derover % år % år % 1-9 år % I alt (n) % Kilde: Oxford Research A/S, 2011 Ovenstående aldersfordeling beror på børneskemaerne. Blandt besvarelserne i det oprindelige spørgeskema udgør aldersgruppen år 13 %, hvilket indikerer, at børnene over 18 år ikke alle er unge, men også reelt voksne. Foreningen SIND og Bedre Psykiatri (Aalborg) har målrettet deres netværksgrupper mod yngre voksne, hvilket også fremgår 19

20 af deres projekttitel. Det er derudover evaluators oplevelse ved den kvalitative interviewrunde i projekterne, at også andre projekter inkluderer forældre til børn over 18 år og også forældre til udeboende voksne. Flere påpeger, at udfordringerne omkring rollen som forældre også gør sig gældende for voksne børn med psykiske lidelser. Evaluators oplevelse ved de kvalitative interview er også, at mange af disse voksne er hjemmeboende i længere tid og også er hjemmeboende i perioder af deres voksne liv på baggrund af deres sygdom ved psykotiske gennembrud eller anden form for tilbagefald i deres sygdomsudvikling: Når vi annoncerer, så er der mange, som siger, jeg har et barn på 32 år, han er da også et barn. Dem på vippen har vi taget med, det er mange af de samme konflikter (Projektleder Landsforeningen Bedre Psykiatri). Børneskemaet viser en forholdsvis ligelig fordeling med 58 % drenge og 42 % piger. Der er således en lille overvægt af drenge. Til forståelse af familiernes situation såvel som vurdering af, hvorvidt projekternes deltagere svarer til puljens målgruppe, hører børnenes psykiske tilstand. Til denne vurdering anvendes flere parametre. Dels hvorvidt børnene har fået stillet en diagnose, dels hvorvidt børnene modtager receptpligtig medicin i forbindelse med en sindslidelse, dels SDQ opgørelsen af deres symptombelastning og trivsel Børnenes diagnose Ser vi først på, hvorvidt børnene har fået stillet en psykiatrisk diagnose, er dette tilfældet for 94 % af børnene, mens 6 % er ikke-diagnosticeret. Disse fordeler sig som opgjort i tabel 2.2. Heraf ses, at der er flest børn med ADHD (28 %). Herefter svarer næstflest, at deres barn har en anden diagnose end de opregnede. Herunder findes bl.a. NLD 7 (8 respondenter), ADD 8 (6 respondenter) og sociale forbier (5 respondenter). Derudover udgør hhv. depression (15 %), skizofreni, Asperger og Autisme (alle på 14 %) store diagnosegrupper blandt børnene. 7 Nonverbal Learning Disorder (NLD) er en medfødt udviklingsforstyrrelse, der hører til på autismespektret, og kan minde om Aspergers syndrom. 8 Attention Deficit Disorder (ADD) er en betegnelse for personer, som har ADHD, men uden at have den hyperaktive og impulsive adfærd, som kendetegner personer med ADHD. 20

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Oxford Research A/S, august 2013. Erfaringsopsamling af koncept for forældrekurser målrettet forældre til børn og unge med funktionsnedsættelser

Oxford Research A/S, august 2013. Erfaringsopsamling af koncept for forældrekurser målrettet forældre til børn og unge med funktionsnedsættelser Oxford Research A/S, august 2013 Erfaringsopsamling af koncept for forældrekurser målrettet forældre til børn og unge med funktionsnedsættelser 1 Indhold 1. Baggrund... 3 1.1 Erfaringsopsamlingens datagrundlag...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Hvem er vi? Hvem er i? Weekendens program

Hvem er vi? Hvem er i? Weekendens program ADHD modul 1 Familiekursus for familier med børn med nydiagnosticeret ADHD Formålsbeskrivelse Formål forældre: Forældrene får grundlæggende viden om ADHD-diagnosen, familieliv, medicinering og redskaber

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Ansøgning til Egmontfonden om støtte til medfinansiering af Skilsmisseprojektet Parallelle gruppeforløb

Ansøgning til Egmontfonden om støtte til medfinansiering af Skilsmisseprojektet Parallelle gruppeforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børnefamiliecenter København 03-12-2012 Sagsnr. 2012-179840 Ansøgning til Egmontfonden om støtte til medfinansiering af Skilsmisseprojektet Parallelle gruppeforløb

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien INFORMATIONSINDSATS Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien Første møde med Psykiatrien som behandlingssted kan være en overvældende oplevelse for patienten, men i høj grad også for pårørende.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

- Tidlig indsats (kontakt inden for de første tre måneder efter kommunen har fået kendskab til familien).

- Tidlig indsats (kontakt inden for de første tre måneder efter kommunen har fået kendskab til familien). Ansøgning Terapeutisk bistand til forældre til børn med handicap Kommune Københavns Kommune Puljens formål: Formålet med puljen er at styrke kommunernes mulighed for at iværksætte, udbrede og afprøve længerevarende

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011

Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011 Roskilde den 23. maj 2012 Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011 Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af: Dorte Olsen, Kalundborg kommune Leif Stockholm, Region Sjælland Pia Winther, Roskilde

Læs mere

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2013 Patientunderlag I 2013 var 3.712 patienter indvisteret i i 17 af de 19 kommuner. Heraf blev

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

REFLEX på Koglen - Evalueringsrapport vedrørende det kognitive behandlingsprogram, REFLEX på den sikrede institution Koglen

REFLEX på Koglen - Evalueringsrapport vedrørende det kognitive behandlingsprogram, REFLEX på den sikrede institution Koglen REFLEX på Koglen - Evalueringsrapport vedrørende det kognitive behandlingsprogram, REFLEX på den sikrede institution Koglen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune http://www.htk.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.htk.dk/. Der er

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere