Forfatter: VAC Sidst gemt: :21:00 Sidst udskrevet: :21:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\2919 Netværk og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatter: VAC Sidst gemt: 09-09-2011 14:21:00 Sidst udskrevet: 09-09-2011 14:21:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\2919 Netværk og"

Transkript

1 Forfatter: VAC Sidst gemt: :21:00 Sidst udskrevet: :21:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\2919 Netværk og Konsulenttjenester\Afrapportering & Formidling\Slutevalueringen\Netværksgrupper\Revideret rapport\evaluering af netværksgrupper_msl_ _rettelser accepteret.docx Revision: 4 Antal sider: 64

2 2

3 Sammenfatning Satspuljeordførerne har via satspuljen afsat midler til at danne netværksgrupper for forældre til børn med psykiske lidelser. Formålet med puljen er at bidrage til at skabe så gode betingelser i familier med hjemmeboende børn og unge med psykiske lidelser, at forældrene og barnet eller den unge kan blive sammen som familie og dermed forebygge anbringelse af barnet eller den unge. Det er projekter under denne pulje, som nærværende rapport evaluerer. Oxford Research har fulgt projekterne fra 2008 til 2011 og evalueret udbyttet af dem. Formålet med netværksgrupperne er at skabe bedre betingelser i familier med børn eller unge med sindslidelser. Tankegangen er, at forældrene i netværksgrupper både får mulighed for en umiddelbar erfaringsudveksling med de andre forældre og får øget deres viden, redskaber og forståelse for børnenes sygdom og situation. Forældrenes øgede kompetencer har til hensigt at forbedre vilkårene for såvel barnet som søskende og familien som helhed. Dette formodes som en langsigtet effekt at kunne forebygge såvel anbringelser som indlæggelser og således holde familierne sammen. Ni projekter har modtaget støtte til oprettelse af netværksgrupper. Heraf er de syv projekter forankret i en patient- eller interesseorganisation, mens to er organiseret i kommunalt regi. Projekternes størrelse svinger fra en projektsum på godt ,- kr. til knap to millioner kroner. Målgrupperne er for tre projekter afgrænset til konkrete diagnoser, mens de øvrige henvender sig til en bredere gruppe. Langt de fleste netværksgrupper har en størrelse på 8-12 personer. Evalueringen har til formål at undersøge, hvorvidt netværksgrupperne har medført en effekt i forhold til forældrenes såvel som børnenes trivsel. Evalueringen skal samtidig afdække de parametre, som har betydning for denne effekt. Det ligger imidlertid ikke inden for denne evaluerings ramme at komme med en endelig vurdering af netværksgruppernes betydning for antallet af anbringelser og indlæggelser blandt børnene til de involverede forældre. Dels er det med dette evalueringsdesign ikke muligt at isolere indsatsen af netværksgrupperne, dels peger såvel evalueringens eksperter såvel som evalueringens fund på, at effekten på antallet af anbringelser og indlæggelser ikke er entydig, men kan gå begge veje. Evalueringens hovedresultater I det følgende sammenfattes evalueringens hovedresultater efterfulgt af evaluators anbefalinger i forhold til fremtidige netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge. Forældrene opnår redskaber, forståelse og viden Evalueringen viser, at netværksgrupperne bidrager til, at forældre til børn og unge med psykiske lidelser får større kendskab til og forståelse for deres børns sygdom og indsigt i konsekvenserne for børnenes, forældrenes egen og hele familiens situation. Herudover opnår forældrene igennem erfaringsudveksling, undervisning og supervision redskaber til at håndtere deres barn på en mere hensigtsmæssig måde. 3

4 De kvalitative interview viser, at forældrenes udbytte især knytter sig til oplevelsen af at blive af-stigmatiseret med mulighed for at tale om og give udtryk for oplevelser og følelser, forældrene ikke taler med ret mange andre om om nogen. Forældrene beskriver netværksgrupperne som et frirum, hvor de kan være sig selv og bliver forstået. For mange er dette frirum altafgørende i forhold til at have et større overskud til at tage sig af deres barn med en psykisk lidelse. En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt forældre viser, at der er en meget høj grad af overensstemmelse imellem forældrenes forventninger til netværksgrupperne og deres vurderinger af det reelle udbytte. Langt de fleste forældre vurderer således at have opnået erfaringsudveksling med forældre i samme situation, støtte til at kunne tackle egne personlige problemer og rådgivning om, hvordan man kan tackle et barn med en psykisk lidelse på andre og bedre måder. Positiv indvirkning på familien De kvalitative interview med såvel forældre og børn viser, at forældrenes deltagelse i en netværksgruppe har haft afgørende betydning for forældrenes evne til at rumme og forstå deres børn. Flere af de interviewede forældre beskriver, hvordan netværksforløbene har givet dem en større forståelse for, hvad de kan forvente af deres barn med en psykisk lidelse. Ligeledes bekræfter flere af de interviewede børn, at netværksgrupperne har haft en positiv effekt på deres forældre, som de oplever, er blevet bedre til at forstå dem. Både de kvalitative interview og en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre peger på, at netværksgrupperne har medvirket til, at der er kommet færre konflikter i familien. Endvidere peger spørgeskemaundersøgelsen på, at netværksgrupperne har medvirket til, at forældrene har mere overskud til at tage sig af eventuelle søskende uden diagnoser. Svært at påvise effekten på børnenes trivsel Netværksgruppernes effekt på børnenes trivsel er sværere at påvise direkte sammenlignet med effekten på forældrene. Det understreges af såvel forældre, børn, kontaktlærere og netværksledere, at der er mange faktorer, som spiller ind på børnenes trivsel, og at det er svært at vide, hvordan børnene ville have haft det, hvis ikke forældrene havde deltaget i netværksgruppen. Evaluator skønner på baggrund af de mange forældre, som hævder at have fået en større forståelse for deres barns sygdom samt redskaber til at tackle denne, at det er sandsynligt, at netværksforløbene har medvirket til at forbedre børnenes trivsel i større eller mindre grad. Grundet alvorsgraden i børnenes psykiske lidelser vurderer evaluator imidlertid, at der vil være situationer, hvor en indlæggelse eller anbringelse ikke vil kunne forebygges. Udbredt tilfredshed blandt forældre Både de kvalitative interview og spørgeskemaundersøgelserne blandt forældre viser, at der er udbredt tilfredshed med netværksgrupperne. Tilfredsheden afspejler sig bl.a. i en høj fremmødeprocent til netværksgruppemøderne på 80 mellem85 %. Ligeledes er der ingen nævneværdige problemer med frafald i grupperne. Langt de fleste af de adspurgte 4

5 forældre i spørgeskemaundersøgelserne kunne desuden forestille sig at deltage i en netværksgruppe igen på et senere tidspunkt. Netværksdeltagerne er inden for målgruppen Evalueringen viser, at de forældre, som har deltaget i grupperne, stort set alle sammen har børn med egentlige psykiatriske diagnoser. Hertil kommer, at langt de fleste samtidig modtager receptpligtig medicin, og forældrene oplever, at deres børns symptombelastning i høj grad påvirker familien. Børnenes alder er dog i nogen grad højere end forventet, hvor nogle er egentlig udeboende voksne. Samlet set vurderer evaluator, at deltagerkredsen er forældre til sindslidende børn og unge, hvor familierne har behov for den støtte, som netværksgrupperne kan give dem. Evalueringen viser, at deltagerne i netværksgrupperne ikke forudsætter en særlig uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig baggrund, og at det også har været muligt at inkludere forældre der selv har en diagnose. Der viser sig en overrepræsentation af kvinder blandt deltagerne, hvilket indikerer at tilbuddet om deltagelse i netværksgrupper appellerer mere til mødrene end til fædrene. Rekrutteringen kræver en strategisk og målrettet indsats Der er for evaluator ingen tvivl om behovet for netværksgrupperne, men evalueringen viser, at det i flere projekter har været en udfordring at rekruttere forældre. Evaluator vurderer, at rekrutteringen skal tilrettelægges strategisk ved målrettet at få ambassadører hos kommunen og hospitalspsykiatrien, som forældrene i forvejen er i kontakt med. I denne sammenhæng har de kommunalt forankrede projekter en fordel ved at være en del af systemet, men i såvel forenings- som kommunalregi ses der i øvrigt samspilsmuligheder mellem netværksgrupperne og øvrige tilbud. Hertil kommer at erfaringen viser, at brugen af informationsmøder og screeningssamtaler skaber en forventningsafstemning, som, ifølge evaluators vurdering, danner grundlaget for et meget højt fremmøde og en meget lav frafaldsprocent. Homogenitet med baggrund i børnene foretrækkes I de kvalitative interview med forældre fremgår det, at forældrene foretrækker at mødes med andre forældre, hvis børns symptomer ligner deres egne børns symptomer mest muligt. Forældrenes deltagelse i netværksgrupperne handler således om endelig at kunne spejle sig i ligestillede, hvilket medfører et ønske om et spejlbillede så tæt på én selv som muligt. Homogenitet på baggrund af forældrenes børn synes alene på den baggrund at være at foretrække. Evaluator vurderer desuden, at de faglige input og den gensidige erfaringsudveksling kan blive mere målrettet i grupper med stor homogenitet i forhold til børnene. Det er således ikke uvæsentligt, om forældrenes erfaringsgrundlag og daglige udfordringer er et børnehavebarn med ADHD eller en teenager med personlighedsforstyrrelser. Hensynet omkring sammensætningen skal imidlertid afvejes med praktiske hensyn såsom ventetid og gruppestørrelse. 5

6 Lukkede forløb i mindre grupper giver størst dybde I forhold til organiseringen viser evalueringen, at der ligeledes skal foretages en afvejning af praktiske hensyn og indholdsmæssigt udbytte omkring, hvorvidt netværksgrupperne skal være store og åbne med løbende indtag eller mindre og/lukkede med indtag en til to gange om året. Det er evaluators vurdering, at fordelene vedde store og åbne grupper er, at de tilgodeser et praktisk hensyn omkring rekruttering og imødegåelse af ventelister og når ud til mange forældre, mens ulempen er, at de har har sværere ved at skabe den samme ramme for fortrolighed og dybdegående snakke, som de mindre og lukkede forløb. Professionel netværksledelse er centralt I forhold til at skabe en proces, hvor forældrene både får viden, men også deltager i en refleksion, som omsætter denne viden til reelle kompetencer, de kan anvende i hverdagen, vurderer evaluator, at de professionelle netværksledere er helt centrale. Dette beror både på forældrenes beskrivelse af deres udbytte og på de relativt få netværksgrupper, som fortsætter efterfølgende uden netværksleder. Evaluator oplever, at den professionelle ledelse giver forældrene tryghed i deltagelsen og styrer dem i en proces, hvor de også selv oplever, at de flytter sig. Erfaringsudveksling fylder mest Den overvejende del af netværksgrupper har fungeret med basis i erfaringsudveksling og dermed ikke i så høj grad, som tiltænkt i de fleste af projekterne, strukturerede undervisningsforløb. Dette kan ifølge evaluator kun fungere ved, at forældrenes erfaringsudveksling på et professionelt grundlag forstyrres og udfordres af faglig viden og supervision. Der har i flere af grupperne været afholdt faglige oplæg. Det er evaluators vurdering, at forældrene har haft et stort udbytte af disse oplæg, særligt hvis de umiddelbart kan relateres til forældrenes egne erfaringer og dagligdag. Endvidere er der i enkelte projekter positive erfaringer med at anvende oplæg fra voksne med psykiske lidelser, idet forældrene herved får lejlighed til at stille de spørgsmål, som de enten ikke tør eller kan stille deres barn med den samme lidelse. De kvalitative interview med forældre og projektledere peger på, at forældrene foretrækker at mødes i fysiske netværksgrupper, hvilket evaluator desuden vurderer skaber den bedste ramme om erfaringsudveksling. Det er i enkelte projekter forsøgt at få forældrene til at mødes i virtuelle fora. De har dog generelt været præget af en manglende interesse og tilslutning fra forældrenes side. Anbefalinger På baggrund af evalueringens resultater har evaluator følgende anbefalinger til fremtidige netværksgruppers organisering, rekruttering og metoder: Organisering Med organisering henvises til netværksgruppernes sammensætning, størrelse samt karakter af enten at være åbne forløb med løbende optag eller lukkede forløb med et fast- 6

7 lagt antal mødegange. Netværksgruppernes organisering er vigtig i forhold til at etablere de bedst mulige rammer omkring forældrenes erfaringsudveksling. Evaluator har følgende anbefalinger i forhold til netværksgruppernes organisering: At der så vidt muligt etableres lukkede forløb, som vurderes at give de bedste muligheder for at skabe et fortroligt rum og forpligtende samtaler forældrene imellem. Evaluator vurderer, at lukkede forløb desuden skaber de bedste rammer i forhold til at sikre, at forældrene bevæger sig qua en fælles proces med gensidig relatering af viden og erfaringsudveksling. At understøtte fortroligheden og sikre alles inddragelse i den fælles proces ved at etablere netværksgrupper med en størrelse på ca personer. At grupperne sammensættes med størst mulig homogenitet i forhold til børnenes diagnoser og alder med henblik på at give forældrene det mest ensartede afsæt for erfaringsudveksling og den højeste detaljeringsgrad i ny viden og forståelse. Rekruttering Evalueringen viser, at det på trods af forældrenes store tilfredshed og udbytte af netværksgrupperne har været en udfordring at rekruttere forældre til grupperne. I de kvalitative interview med forældre understreges behovet for en opsøgende rekrutteringsindsats, idet mange forældre, hvis børn har psykiske lidelser, ikke selv har overskud til at være opsøgende. Evaluator har følgende anbefalinger i forhold til netværksgruppernes rekruttering: At der med henblik på at skabe en strategisk rekrutteringsindsats etableres en klar ansvarsfordeling mellem netværksledere og projektledere i forhold til rekruttering. At der som led i rekrutteringsstrategien inddrages ambassadører i kommunen og i hospitalspsykiatrien. Erfaringen er, at rekrutteringen bedst foregår via de steder, forældrene i forvejen er i kontakt med på baggrund af deres barns udfordringer. Etablering af tætte samarbejdsrelationer må derfor klart anbefales særligt hvis projektet ikke er organiseret som en del af det etablerede system. At der afholdes informationsmøder og foretages screeningssamtaler som en forventningsafstemning forud for netværksgruppernes opstart. Informationsmøder og screeningssamtaler vurderes at kunne modvirke frafald undervejs i forløbet, hvilket er hensigtsmæssigt i forhold til skabelsen af et fortroligt og lærende rum for forældrene. Metoder Med metoder henvises til struktureringen af et netværksgruppeforløb samt de aktiviteter i form af foredrag, coaching og sociale aktiviteter, som foregår i grupperne. Evaluator har følgende anbefalinger i forhold til netværksgruppernes metoder: At de gode erfaringer med afholdelsen af faglige oplæg videreføres. Det er i denne forbindelse centralt, at oplæggene umiddelbart kan relateres til forældrenes egne erfaringer og dagligdag, hvilket af evaluator vurderes at give det størst 7

8 mulige udbytte for forældrene og sikrer, at forældrenes behov for erfaringsudveksling imødekommes. At de gode erfaringeriger med oplæg fra voksne med psykiske lidelser videreføres, idet oplæggene af evaluator vurderes at kunne give forældrene et unikt indblik i deres barns sygdom. At netværksgruppen ledes af en netværksleder med faglig indsigt i sygdommen og mulighed for at kunne tilføre og/eller uddrage fælles viden. Evaluator vurderer, at eksistensen af en professionel netværksleder har stor betydning for forældrenes udbytte, idet forældrenes erfaringsudveksling herved kan udfordres af faglig viden og refleksion. Endvidere spiller netværkslederen en vigtig rolle i forhold til at få fordelt opmærksomheden ligeligt imellem forældrene og skabe en tryghed for forældrene i deres deltagelse. At netværksgrupperne mødes fysisk, så forældrene kan se hinanden i øjnene. Afprøvningen af virtuelle netværk har ikke vist de ønskede resultater, hvorfor det må anbefales at afholde fysiske netværksmøder. 8

9 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Evalueringens hovedresultater... 3 Anbefalinger... 6 Kapitel 1. Indledning Kort om puljen Formålet med projekterne Beskrivelse af projekterne Formål med evalueringen Kort om metode og design Rapportens opbygning Kapitel 2. Netværksprojekternes deltagere Beskrivelse af børnene Børnenes alder Børnenes diagnose Behandling og støtteforanstaltninger Symptombelastning og trivsel Opsummering Beskrivelse af forældrene Socioøkonomisk baggrund Køn Kapitel 3. Organisering og metoder Netværksprojekternes organisering Netværksgruppernes rekruttering Kommunen som samarbejdspartner Hospitalspsykiatrien som samarbejdspartner Direkte og personlig rekruttering Netværksgruppernes sammensætning og størrelse Åbne eller lukkede netværksgrupper Sammensætning på baggrund af børnenes diagnose Sammensætning på baggrund af børnenes alder Netværksledelsen og metoder anvendt i projekterne (koordinatorprofiler) Netværksledelsens baggrund

10 3.4.2 Netværksledernes funktion Netværksgruppernes metoder Forankringen af projekterne Kapitel 4. Netværksprojekternes udbytte for forældre og børn Udbredt tilfredshed med netværksgrupperne Høj fremmødeprocent og lavt frafald Netværksgrupperne lever op til forældrenes forventninger Et stort personligt udbytte af netværksgrupperne Lettere ved at forstå og acceptere sygdommen Positiv indvirkning på familien Effekten på børnenes trivsel Udbytte i forhold til (gen)indlæggelser og gen(anbringelser) Kapitel 5. Metode Kortlægningsinterview Selvevaluering Børneskema med SDQ Oprindeligt spørgeskema til forældre Opfølgende spørgeskema til forældre Interview med klasselærere/kontaktpædagoger Kvalitative dybdestudier Dialogseminarer Ekspertmøder

11 Kapitel 1. Indledning Antallet af børn med psykiatriske diagnoser har gennem de senere år været stigende. Alene på ADHD opgør lægemiddelstyrelsen, at der over de seneste ti år er sket en tidobling af personer, som medicineres på denne baggrund 1, og ADHD anslås i dag at ramme 3-5 % af alle børn 2. Dvs., at der i et klasseværelse med børn er mindst ét barn med ADHD. Udviklingen betyder samfundsmæssigt et stærkt stigende pres på børne- og ungdomspsykiatrien. Således er antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien i tidsrummet 1996 til 2004 næsten fordoblet. Uagtet at der samtidig er foregået en ganske betydelig udvidelse inden for børne- og ungdomspsykiatrien med en aktivitetsudvidelse på ca. 90 %, har udviklingen medført ventelisteproblematikker 3. At udviklingen primært viser sig i behandlingssystemet betyder ikke, at udviklingen alene påvirker dette system. Udviklingen har en lang række af følgevirkninger fx i folkeskoleregi og i kommunernes sociale tilbud, men i høj grad også i de familier, som rammes af sindslidelser. Disse øvrige konsekvenser af udviklingen i antallet af børn med psykiske lidelser øges yderligere af behandlingssystemets manglende kapacitet i forhold til behovet. Børn med psykiske vanskeligheder fordrer meget af familien i forhold til at kunne håndtere sygdommen i hverdagen; Det være sig fx at gennemføre et aftensmåltid med et barn med spiseforstyrrelse, at gennemføre en ferie med et barn med ADHD, hvor forandring forstyrrer behovet for struktur, eller at have gæster i et hjem, hvor barnet har Asperger og ikke forstår det sociale samspil. Dagligdagen vil uvilkårligt kræve stor fokus på barnet med sindslidelsen, både i forhold til forældrenes ressourcer og i forhold til de præmisser familielivet må foregå efter. Dermed har sindslidelsen indflydelse på hele familien herunder søskende. Familiernes håndtering af en pårørendes sindslidelse har en betydning for den sindslidende og dennes sygdomsudvikling. Således viser et videnskabeligt studie, at alene pårørendes omtale af sygdommen (og dermed patienten) i kritiske og negative vendinger påvirker tilbagefaldsraten 4. Satspuljeordførerne har derfor via satspuljen afsat midler til at danne netværksgrupper for forældre til børn med psykiske lidelser for herigennem at give familierne bedre muligheder for at håndtere familielivet med et sindslidende barn. Det er projekter under denne pulje, som nærværende rapport evaluerer. Oxford Research har fulgt projekterne fra 2007 til 2011 og evalueret udbyttet af netværksgrupper for forældre til børn med psykiske lidelser Sundhedsstyrelsen: Stor målrettet udvidelse af børne- og ungdomspsykiatrien, den 28. oktober Keitner, Garbor, I (Ed): Depression and Families: Impact and Treatment, American Psychiatric Press, 2005 p

12 1.1 Kort om puljen Puljen udspringer af psykiatriaftalen , hvor det blev besluttet at afsætte 7 mio. kr. til etablering af lokale netværksgrupper for forældre til børn og unge med psykiske lidelser. Udgangspunktet er en erkendelse af, at familier med børn med psykiske lidelser belastes af dette forhold. Det være sig pga. et stort behov hos et barn med ADHD for struktur, som begrænser familiens muligheder for spontanitet. Eller barnets uhæmmede adfærd som gør samvær med familie og venner udfordrende. Eller kontinuerlig bekymring på baggrund af et barns selvskadende adfærd, som begrænser forældrene i at slippe dette barn af syne. Det handler ikke alene om at rumme barnet og dets sygdom, men også om at håndtere dette på en måde, hvor det ikke går ud over familiens øvrige børn eller fører til egentlig isolation af familien. Formålet med puljen er at bidrage til at skabe så gode betingelser i familier med hjemmeboende børn og unge med psykiske lidelser, at forældrene og barnet eller den unge kan blive sammen som familie og dermed forebygge anbringelse af barnet eller den unge. 1.2 Formålet med projekterne For at illustrere tankegangen bag og den forventede virkning af forældrenetværkene er der opstillet en forandringsteori for puljen. Forandringsteorien har til formål at beskrive den forandring, som forventes via de projekter, som er støttet med puljens midler. Evalueringen afsøger, om denne forandring rent faktisk er sket. Som det ses i nedenstående illustration af forandringsteorien, forventes det, at forældrene rekrutteres og møder op til netværksmøder, hvilket umiddelbart forventes at føre til en oplevelse af at blive forstået og en lyst til at åbne sig op omkring de udfordringer, familien står med. Disse trin på vejen forventes at føre til en række resultater, såsom øget viden om deres barns situation samt de rettigheder og behandlingsmuligheder, som følger heraf. Ligeledes forventes det, at forældrene tilegner sig redskaber til håndtering af deres barns sygdom. Hertil kommer en forventning om en række mere bløde resultater såsom forældrenes oplevelse af bedre at kunne håndtere hverdagen, herunder øget overskud til søskende, en bedre relation mellem forældrene og det sindslidende barn og ikke mindst, at barnet kommer til at trives bedre. På længere sigt forventes disse resultater at føre til, at barnet kan blive i hjemmet, og at indlæggelser såvel som anbringelser dermed forebygges. Ni projekter har modtaget støtte til dannelse af netværksgrupper. De ni netværksprojekter gennemføres naturligvis ikke i lukkede rum, men påvirkes derimod af den kontekst, de gennemføres i. Forandringsteorien anser organiseringen, samarbejdsrelationer og opbakningen fra kommuner samt behandlingssteder som væsentlige kontekstfaktorer. Den samlede forandringsteori er illustreret i figur

13 Figur 1.1: Netværksprojekternes forandringsteori Aktiviteter Trin på vejen Trin på vejen Resultater i projektperioden Resultater på lang sigt Rekruttering til og afholdelse af netværksgrupper Forældrene oplever, at de bliver forstået og de får lyst til at åbne sig over for de øvrige forældre i gruppen og netværkslederen Anbringelse uden for hjemmet forebygges (Gen)indlæggelser af barnet/den unge forebygges Forældrene møder op Forældrene opnår øget viden om deres barns psykiske lidelse Forældrene opnår redskaber til at håndtere deres barns sygdom Forældrene får øget viden om deres barn rettigheder og behandlingsmuligheder Forældrene får mere overskud til søskende Forældrene oplever, at de bedre kan håndtere dagligdagen Barnet eller den unge trives bedre i familien Relationen mellem barnet/den unge med en psykisk lidelse og deres forældre forbedres Kontekstfaktorer: Projektets organisering Samarbejdsrelationer til bl.a. kommuner og hospitaler Opbakning fra kommuner og psykiatriske behandlingssteder 13

14 1.3 Beskrivelse af projekterne I dette afsnit beskrives de ni projekter, som har modtaget støtte til dannelse af netværksgrupper. De ni projekter, som har modtaget støtte, er oplistet i tabel 1.1: Tabel 1.1: Projekternes ejere og midler Projekttitel Netværket for forældre til psykiske syge børn og yngre voksne (Aalborg) Projektejere Foreningen SIND i samarbejde med Foreningen Bedre Psykiatri Projektmidler kr. Netværksgrupper i Region Midtjylland SIND s Pårørende rådgivning kr. Børnecenteret Bornholm Bornholms Kommune kr. Netværksdannelse for forældre til psykiske syge børn og unge Landsforeningen Bedre Psykiatri kr. Jeg vil altid elske min datter PS Landsforening og GirlTalk.dk kr. Møde din nabo/lokale netværk for forældre med autisme spektrum forstyrrelser Forældrenetværket i Holstebro Landsforeningen for Autisme Århus kredsen Holstebro Kommune i samarbejde med lokalafdelingen for Pårørendeforeningen for bedre psykiatri og Netværkscaféen kr kr. Forældrenetværket Thorshøjgård Forældrenetværket Thorshøjgård kr. Psykoedukative netværksgrupper for forældre til børn med depression og bipolar affektiv lidelse Kilde: Oxford Research 2009 Depressionsforeningen kr. Som det ses, er der stor forskel på projektmidlerne og dermed også på størrelsen af projekterne. Alle projekter afsluttes med udgangen af2011/starten af 2012, mens påbegyndelsen svinger fra oktober 2007 til januar Projektperioden er dermed cirka fire år. Ud af de ni projekter er seks geografisk afgrænset.de tre projekter med et landsdækkende udgangspunkt er forankret hos hhv. Landsforeningen Bedre Psykiatri, PS Landsforening og GirlTalk.dk samt Depressionsforeningen. Hovedparten af netværksprojekterne har en patient- og/eller pårørendeforening som projektejer. Blandt disse foreninger er nogle diagnosespecifikke, mens andre er bredere interesseforeninger inden for psykiatri og sindslidelser. Ét projekt har en kommune som projektejer alene Børnecenter Bornholm mens Holstebro Kommune er projektejer i samarbejde med to lokale foreninger i projektet Forældrenetværket i Holstebro. Et enkelt netværksprojekt har en socialinstitution som projektejer, uden at dette dog afgrænser målgruppen til alene at omfatte forældre til børn på institutionen, men giver dog i realiteten en geografisk afgrænsning til institutionens lokalområde. 14

15 De projektejende foreningers målgruppe har betydning for, hvilken forældregruppe som er målgruppen for de konkrete netværk. Projektejerskabet hos PS Landsforening (Pårørende til Spiseforstyrrede), Landsforeningen Autisme og Depressionsforeningen bevirker således naturligt en afgrænsning til forældre til hhv. autister, spiseforstyrrede og børn med depressioner. De øvrige netværk er som udgangspunkt mere bredtfavnende i deres målgrupper. De konkrete projekters egen definition af målgrupperne er opgjort i tabel 1.2. Tabel 1.2: Projekternes målgrupper Projekttitel Netværket for forældre til psykiske syge børn og yngre voksne (Aalborg) Netværksgrupper i Region Midtjylland Børnecenteret Bornholm Netværksdannelse for forældre til psykiske syge børn og unge Jeg vil altid elske min datter Mød din nabo/lokale netværk for forældre med autisme spektrum forstyrrelser Forældrenetværket i Holstebro Forældrenetværket Thorshøjgård Psykoedukative netværksgrupper for forældre til børn med depression og bipolar affektiv lidelse Målgruppe ifølge projektansøgning Pårørende (forældre og søskende) til sindslidende børn, unge og yngre voksne i den nordjyske region. Forældre til psykisk syge børn, der enten har hjemmeboende, udeboende eller anbragte børn. Forældre til børn Inden for autismespektret Med andre psykiatriske diagnoser Med ADHD eller andre kontaktforstyrrelser Forældre til hjemmeboende børn og unge med psykiske lidelser og familier til børn og unge, som kommer hjem i weekenden Forældre til unge piger og drenge med psykiske lidelser bl.a. spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Børnene bor enten hjemme, opholder sig midlertidigt på en institution eller er indlagt og kommer hjem i weekenderne. Forældre til børn med ASF og bosiddende i Silkeborg, Favrskov og Randers kommuner. Forældre til børn med psykiske lidelser opdelt i undergrupperne: Børn med depressioner og spiseforstyrrelser Børn med skizofreni og autisme Forældre til unge mellem år med svære psykiske problemer. Forældre til børn/unge med depressioner og bipolar affektiv lidelse Kilde: Oxford Research

16 Alle netværksgrupperne på nær én har en størrelse på 6-12 personer. Forældrenetværket i Holstebro afviger ved at have en åben gruppe med ca. 180 familier tilknyttet og deltagende personer på et netværksmøde. Forældrenetværket i Holstebro er dermed helt anderledes organiseret end de øvrige. Flere af de øvrige projekter har dog ikke alene kørt med helt lukkede grupper uden optag undervejs. Både Landsforeningen Bedre Psykiatri og Landsforeningen Autismes netværksprojekter har haft mere åbne grupper iblandt deres netværksgrupper. Hovedtendensen blandt projekterne er imidlertid egentlige forløb med ca. 10 mødegange for en sluttet kreds af forældre. 1.4 Formål med evalueringen Da puljen blev udbudt, blev det samtidig fastlagt, at der skulle foretages en evaluering af projekterne. Formålet hermed var at opnå viden om effekten med fokus på: Om indsatsen har haft en effekt i forhold til at støtte forældrene. Om indsatsen har haft en effekt i forhold til barnets eller den unges trivsel i familien. Om indsatsen har bidraget til at forebygge anbringelser og indlæggelser. Hvilken organisering der har haft den største effekt (antal netværksmøder, omfanget af supervision, sammensætningen af grupperne osv.). Evalueringen er gennemført samtidig med; Evaluering af konsulentstøtteprojekter 5. Som en del af psykiatriaftalen ( ) blev der foruden netværksgrupper afsat midler til at danne konsulentstøtteforløb for anbringelsessteder for børn og unge med psykiske lidelser. Puljen har til formål at skabe så gode betingelser på anbringelsesstederne, at anbragte børn og unge med psykiske lidelser trives bedre og herved så vidt muligt undgår indlæggelser i hospitalspsykiatrien.. Oxford Resarch har foruden evalueringen af netværksgrupper gennemført evalueringen af konsulentstøteforløb, hvilket har været med til at skabe en synergieffekt imellem de to evalueringer. Synergien er konkret blevet styrket ved afholdelsen af fælles dialogseminarer med deltagelse af projektledere fra begge del-puljer. Herudover har evalueringsteamet i Oxford Research kunnet trække på viden og erfaring fra begge evalueringer. Evalueringen afprøver, hvorvidt de forventede effekter opstillet i forandringsteorien rent faktisk sker (jf. figur 1.1). Til evalueringen har været tilknyttet to eksperter, som løbende er blevet inddraget med henblik på at kvalitetssikre såvel dataindsamlingen som selve analysen. De to eksperter er børne- og ungdomspsykiater Hanne Børner og psykolog Helmer Bøving Larsen. Hanne Børner er til daglig centerchef ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Glostrup Hospital. Helmer Bøving Larsen er lektor i klinisk børnepsykologi på Københavns Universitet. 5 Evaluering af konsulentstøtteprojekter, Oxford Reasearch

17 1.5 Kort om metode og design Formålet med evalueringen er, som nævnt, at indhente kvalificeret og dokumenteret viden om, hvorvidt de igangsatte netværk har en positiv effekt på børn/unge og deres familier. Evalueringen er en følgeevaluering, som betyder, at evalueringen er gennemført parallelt med projektperioden for de ni netværksgrupper.. Evalueringen har således haft flere tidsmæssige nedslagspunkter, hvori der indgår såvel kvalitative som kvantitative metoder til at følge projekternes resultater og proces. Samtidig anvendes flere kilder til afdækning af projekternes resultater, hvilket gør den viden, evalueringen kan præsentere, valid og åbner op for læring fra flere forskellige vinkler. Evalueringsdesignet er blevet fastlagt på baggrund af en række indledende kortlægningsinterview. Designet er udarbejdet i samarbejde med evalueringens ekspertpanel, der består af psykiater og overlæge Hanne Børner samt lektor i klinisk børnepsykologi Helmer Bøving Larsen. Ekspertpanelet har bidraget med specifik rådgivning og vejledning, særligt i forhold til metoder til måling og kortlægning af børnenes/de unges vanskeligheder og diagnoser. Derudover har ekspertpanelet bistået løbende med rådgivning i forhold til tolkning og bearbejdning af de indsamlede data, der har omhandlet børnene/de unge, der har været omfattet af netværksprojekterne. Eksperterne har ligeledes rådgivet omkring kvalitative interview hos børnene/de unge med psykiske lidelser. Evalueringsdesignets metoder og metodiske overvejelser uddybes særskilt i kapitel 5. I tabel 1.3. opgøres evalueringens datakilder, som efterfølgende kort vil blive præsenteret. Tabel 1.3: Oversigt over evalueringens datamateriale Kvantitative Børneskema til forældrene om deres børn Oprindeligt spørgeskema til forældrene Opfølgende spørgeskema til forældre Kvalitative Selvevalueringsskemaer til projektledere Kvalitative interview med projektleder i hvert projekt Kvalitative interview med netværksledere i hvert projekt Fokusgruppeinterview med forældre i hvert projekt Kvalitativt interview med et barn til en deltagende forælder Tre dialogseminarer med deltagelse af projektledere Kvalitative interview med klasselærer/kontaktlærer Kilde: Oxford Research 2009 For de kvantitative data gælder, at forældre, som har deltaget i en netværksgruppe ved dennes afslutning, har modtaget et spørgeskema omkring baggrund og udbytte af netværksgruppen. Dette spørgeskema betegnes i denne rapport det oprindelige spørgeske- 17

18 ma. Det oprindelige spørgeskema indeholdt en mulighed for at tilkendegive vilje til at deltage i en opfølgende spørgeskemaundersøgelse for at kunne vurdere udbyttet på længere sigt. Det opfølgende spørgeskema er udsendt i foråret Hertil kommer, at forældrene har udfyldt et børneskema, som har bygget på SDQ-skemaet, som anvendes med henblik på at måle børnenes symptombelastning og trivsel. SDQ-skemaet,der bruges til at screene børns sociale og psykiske tilstand, beskrives nærmere i kapitel 5 under afsnit 5.3. Det oprindelige forældreskema og børneskemaet er besvaret løbende i hele projektperioden. Indsamlingen af de kvalitative data har hovedsageligt ligget i foråret 2011, hvor der er gennemført kvalitative interview i alle projekter af hhv. projektleder, netværksleder og et fokusgruppeinterview med deltagende forældre. Hertil kommer, at der er foretaget et kort kvalitativt interview med et barn til én af de deltagende forældre. Forud ligger kvalitative interview med klasselærer/kontaktlærer, som er foretaget per telefon i foråret De tre dialogseminarer har ligget i november måned i hhv. 2008, 2009 og 2010 og er afholdt sammen med projektlederene for projekterne under puljen: Økonomisk støtte til opfølgning og behandling efter udskrivning fra en børne- eller ungdomspsykiatrisk afdeling til et anbringelsessted. Puljen, der ligeledes er evalueret af Oxford Research, er desuden beskrevet i det foregående afsnit Rapportens opbygning Rapporten er opbygget således, at projekterne først præsenteres med en beskrivelse af deres formål, organisering og indhold. I kapitel to beskrives projekternes deltagere. Herefter ses nærmere på netværksprojekternes organisering og metoder. Herunder rekruttering, sammensætning og størrelse samt deres indhold og metoder. Dette følges i kapitel fire op af en analyse af netværksprojekternes effekt over for såvel forældrene som deres børn. I kapitel fem gennemgås evalueringens metoder. Afslutningsvis sammenfattes evalueringens resultater og de anbefalinger, evaluator finder kan udledes af disse. Afrapporteringen af evalueringens mange elementer vil således ske tematisk med anvendelse af de forskellige kilder og metoder i afdækningen af tværgående resultater og læring. Projektspecifikke resultater og læringspunkter er opgjort i en kort gennemgang af projekterne enkeltvis. Disse er vedlagt som bilag til rapporten. 6 Evaluering af konsulentstøtteprojekter, Oxford Reasearch

19 Kapitel 2. Netværksprojekternes deltagere Dette kapitel vil beskrive deltagerne i netværksgrupperne for herved at afdække, om den forventede målgruppe er identisk med de reelle deltagere. Målgruppen er ifølge puljens vejledning forældre til børn og unge med psykiske lidelser, som er hjemmeboende eller kommer hjem i weekender. Beskrivelsen af deltagerkredsen vil tage udgangspunkt i forældrenes børn, som er udgangspunktet for deltagelse. Børnene beskrives med baggrund i børneskemaerne. Herefter vil forældrenes egen situation blive beskrevet med udgangspunkt i det oprindelige spørgeskema. Beskrivelserne viser, at de reelle deltagere svarer til de forventede, dog er nogle børn ældre, end det man normalt vil betegne som aldersgruppen for hjemmeboende. Analysen viser derudover, at netværksgrupper appellerer til og anvendes af en bred skare af forældre, som repræsenterer alle sociale grupper i samfundet.. Desuden er der en overrepræsentation af kvinder i det kvantitative datamateriale, som i nogen grad understøttes af erfaringerne fra den kvalitative dataindsamling. 2.1 Beskrivelse af børnene Puljens målgruppe er ikke aldersmæssigt afgrænset, men henvendt mod familier, hvor barnet er hjemmeboende eller hjemme i weekender. Beskrivelsen af børnene beror primært på børneskemaerne Børnenes alder Børnene spreder sig som vist i tabel 2.1 aldersmæssigt med 30 % over 18 år og 12 % under 10 år. Den største aldersgruppe er år, som udgør 37 % af børnene. Overordnet kan siges, at 70 % af børnene er under 18 år. Tabel 2.1: Børnenes Aldersfordeling Antal Procent 18 år eller derover % år % år % 1-9 år % I alt (n) % Kilde: Oxford Research A/S, 2011 Ovenstående aldersfordeling beror på børneskemaerne. Blandt besvarelserne i det oprindelige spørgeskema udgør aldersgruppen år 13 %, hvilket indikerer, at børnene over 18 år ikke alle er unge, men også reelt voksne. Foreningen SIND og Bedre Psykiatri (Aalborg) har målrettet deres netværksgrupper mod yngre voksne, hvilket også fremgår 19

20 af deres projekttitel. Det er derudover evaluators oplevelse ved den kvalitative interviewrunde i projekterne, at også andre projekter inkluderer forældre til børn over 18 år og også forældre til udeboende voksne. Flere påpeger, at udfordringerne omkring rollen som forældre også gør sig gældende for voksne børn med psykiske lidelser. Evaluators oplevelse ved de kvalitative interview er også, at mange af disse voksne er hjemmeboende i længere tid og også er hjemmeboende i perioder af deres voksne liv på baggrund af deres sygdom ved psykotiske gennembrud eller anden form for tilbagefald i deres sygdomsudvikling: Når vi annoncerer, så er der mange, som siger, jeg har et barn på 32 år, han er da også et barn. Dem på vippen har vi taget med, det er mange af de samme konflikter (Projektleder Landsforeningen Bedre Psykiatri). Børneskemaet viser en forholdsvis ligelig fordeling med 58 % drenge og 42 % piger. Der er således en lille overvægt af drenge. Til forståelse af familiernes situation såvel som vurdering af, hvorvidt projekternes deltagere svarer til puljens målgruppe, hører børnenes psykiske tilstand. Til denne vurdering anvendes flere parametre. Dels hvorvidt børnene har fået stillet en diagnose, dels hvorvidt børnene modtager receptpligtig medicin i forbindelse med en sindslidelse, dels SDQ opgørelsen af deres symptombelastning og trivsel Børnenes diagnose Ser vi først på, hvorvidt børnene har fået stillet en psykiatrisk diagnose, er dette tilfældet for 94 % af børnene, mens 6 % er ikke-diagnosticeret. Disse fordeler sig som opgjort i tabel 2.2. Heraf ses, at der er flest børn med ADHD (28 %). Herefter svarer næstflest, at deres barn har en anden diagnose end de opregnede. Herunder findes bl.a. NLD 7 (8 respondenter), ADD 8 (6 respondenter) og sociale forbier (5 respondenter). Derudover udgør hhv. depression (15 %), skizofreni, Asperger og Autisme (alle på 14 %) store diagnosegrupper blandt børnene. 7 Nonverbal Learning Disorder (NLD) er en medfødt udviklingsforstyrrelse, der hører til på autismespektret, og kan minde om Aspergers syndrom. 8 Attention Deficit Disorder (ADD) er en betegnelse for personer, som har ADHD, men uden at have den hyperaktive og impulsive adfærd, som kendetegner personer med ADHD. 20

Forfatter: VAC Sidst gemt: 09-09-2011 14:27:00 Sidst udskrevet: 09-09-2011 14:28:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\2919 Netværk og

Forfatter: VAC Sidst gemt: 09-09-2011 14:27:00 Sidst udskrevet: 09-09-2011 14:28:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\2919 Netværk og Forfatter: VAC Sidst gemt: 09-09-2011 14:27:00 Sidst udskrevet: 09-09-2011 14:28:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\2919 Netværk og Konsulenttjenester\Afrapportering & Formidling\Slutevalueringen\Konsulentstøtteprojekter\revideret

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut.

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut. Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 22.9.2017 Anden evaluering september 2017 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

UCN Act2learn September Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune

UCN Act2learn September Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune UCN Act2learn September 2015 Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune 1. Så letter vi Projektet Så letter vi! er et samarbejde mellem Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk

Læs mere

Forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme

Forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme Forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme En rundspørge blandt 247 medlemmer af Landsforeningen Autisme Juni 2016 Indledning Landsforeningen Autisme har i samarbejde med Det Nationale Autismeinstitut

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Vores vej - Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Pårørendeforeningen København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne

Læs mere

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Udgiftspres på voksenhandicapområdet Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forfatter: VAC Sidst gemt: :14:00 Sidst udskrevet: :14:00

Indholdsfortegnelse. Forfatter: VAC Sidst gemt: :14:00 Sidst udskrevet: :14:00 Indholdsfortegnelse 1. Landsforeningen Bedre Psykiatri... 3 1.1 Beskrivelse af projektet... 3 1.1.1 Organisering og rekruttering... 3 1.1.2 Projektets metoder... 4 1.1.3 Udbytte for forældrene... 5 1.1.4

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens

Læs mere

Status på behandlingsretten september 2011

Status på behandlingsretten september 2011 Journal nr.: 11/10746 Dato: 21. september 2011 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 76646033 Notat Status på behandlingsretten september 2011 Nærværende

Læs mere

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden AFDELINGSRAPPORT SUF Stranden Introduktion Denne rapport er udarbejdet på baggrund af datamateriale fra Det Sociale Udviklingsindeks (sui.dk), hvor socialkonsulenterne i Den Sociale Udviklingsfond hvert

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Åben Dialog Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ballerup Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Indhold. Kvantitativ fremstilling af situationen i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland

Indhold. Kvantitativ fremstilling af situationen i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland Budget- og planlægningsafdelingen Kvantitativ fremstilling af situationen i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland Mølleparkvej 10 9000 Aalborg Tlf.: 97 64 30 00 www.psykiatrien@rn.dk d. 8/10

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Midtjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Midtjylland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Midtjylland 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt

Læs mere

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017 Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Sjælland 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser National koordination - Socialstyrelsen KKR Syddanmark I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G E R FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Oxford Research A/S, august 2013. Erfaringsopsamling af koncept for forældrekurser målrettet forældre til børn og unge med funktionsnedsættelser

Oxford Research A/S, august 2013. Erfaringsopsamling af koncept for forældrekurser målrettet forældre til børn og unge med funktionsnedsættelser Oxford Research A/S, august 2013 Erfaringsopsamling af koncept for forældrekurser målrettet forældre til børn og unge med funktionsnedsættelser 1 Indhold 1. Baggrund... 3 1.1 Erfaringsopsamlingens datagrundlag...

Læs mere

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden.

LUP Psykiatri Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden. LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 11-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Målgruppe: Normaltbegavede unge med forskellige psykiatriske vanskeligheder. Målgruppe omfatter:

Målgruppe: Normaltbegavede unge med forskellige psykiatriske vanskeligheder. Målgruppe omfatter: YDELSESBESKRIVELSE Holmstrupgård Målgruppe: Normaltbegavede unge med forskellige psykiatriske vanskeligheder Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand Tel: 7847 8600 holmstrupgaard@ps.rm.dk www.holmstrupgaard.dk

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Dagbehandling i Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark

Dagbehandling i Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Administrationen/ psykiatri og socialstaben. Journal nr.: 13/2296 Dato: 26. marts 2013 Udarbejdet af: Berit Matzen/Anette Bækgaard E mail: berit.matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 3055

Læs mere

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013 Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Syddanmark 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om

Læs mere