Referat: Møde om kystsikring ved Næsby Strand. Mandag. d. 5. oktober Stillinge Hallen

Transkript

1 Referat: Møde om kystsikring ved Næsby Strand Mandag. d. 5. oktober Stillinge Hallen

2 Program 18:00 Velkomst - Børge Carlsen, digegruppen 18:10 Baggrund og den videre proces 18:20 Præsentation af skitseprojekt ved Rambøll 18:40 Tekniske spørgsmål 19:00 PAUSE 19:20 Sagsforløb, økonomi og partsfordeling ved Digegruppen 19:40 Spørgsmål til digegruppen 20:00 Afstemning ved håndsoprækning 20:15 Hvad skal der ske nu? Børge Carlsen åbner møder og byder velkommen, og præsenterer repræsentanterne fra kommunen, Rambøll og digegruppen. Merete Fremlægger dagens program, og gør opmærksom på at det er muligt at markere på et matrikelkort om man er for eller imod projektet, ved at farve sin matrikel grøn eller rød. Merete orientere ligeledes om, at afgørelsen fra fredningsnævnet om etablering af spunsvæg blev truffet uden klager. Hvis der bliver klaget, så skal det behandles, og det er miljøministeriet der står for behandlingen af klagen. En tidligere klage i projektet har tidligere taget 1 år, og ligger i miljøministeriet og muligvis rykket til Natur og Miljøklagenævnet. Kystdirektoratet skal også godkende projektet, men kystdirektoratets afgørelse kan påklages. Når der er givet tilladelse afholdes stiftende generalforsamling for digelag, VVM-screeningen gennemføres først når det skønnes, at der ikke kommer flere ændringer til projektet. Hvad sker der ved en oversvømmelse? Via dette link er det muligt, at se de oversvømmelser af området og muligt, at læse lidt om de påvirkninger et stigende havspejl giver.

3 Oplæg V/Rambøll Vandstand og valg af beskyttelsesniveau Et slide, hvor der bliver demonstreret vandstanden i forskellige tidsperioder DMIs bud på vandstandsstigning de næste 100 år- det er dog ikke det udgangspunkt der er brugt til det her. Der er taget udgangspunkt i 2006 hændelsen( Dige-Naesby-Strand_ pdf), og der er lagt 5cm til for at sikre at der er taget højde for vandstigning. Vurderinger af hvor høje de bølger der vil bryde ind mod kysten vil være. Dette giver forskellige digekoter- et mod S og N og et mod V. Der er forskellige sætninger af diget, et under etablering og sætninger der kommer med tiden. 10 år og efter 100 år. Dette kan imødekommes ved at der inkorporeres denne sætning eller lave et dige der passer til en højde, og så fylde efter 10 år senere til at opveje sætningen. Digets beliggenhed Det meste af sommerhus området ligger mellem kote 1 og1,5 Der er planlagt en spunsvæg ud mod Vest siden og resten af diget bliver et jord dige, syddelen kommer diget til at ligge lidt ind over den fredede del. Diget ind over p-plads (Nordlig side) er gjort da der på den anden side ligger en masse ledninger, der skal tages hensyn til og den sydlige side af p-plads ligger kun et kabel Der er forskel på terræn, (lavest mod p-plads) Der skal muligvis ekstra grus mod den bebyggelse, der er ved p-plads. Adgangsveje og overgange Adgang fra p-plads ned til strand

4 Mod nord bliver primær adgangsvej, hvor der kan køre beredskabskøretøjer og mulighed for handicaptilgang, og det bliver lavet fladt, så det følger handicapregler Mod Syd, bliver tænkt på handicapregler, og der bliver lavet vej så den eksisterende vej der bliver erstattet. Afvandingsforhold Digeprojektet blokere lidt de afvandingsmuligheder der er på området nu, men der regnes med, at der bruges de eksisterende dræn og vandet bliver ledt ned til en pumpebrønd. Der ligger en grøft på den sydlige del Sydøstlige del ligger pumpestation, og der er udløb til grøften. Dette vand skal ikke inden for diget, og der arbejdes for at det bliver uden for diget. Dræn der ligger på indersiden af diget, ledes til sydvestligt hjørne, der laves pumpebrønd, der kan samle nordlige del og dræn fra sydlig del og samle fra eksisterende drænsystem og ledes gennem spunsvæggen. Der laves sandfangsbrønde, hver 50 meter. I den nordligdel af området er det nok med en lille lavning, i stedet for grøft, og derfra ledes over i drænsystemet, der er beskrevet ovenfor. Vand fra Bildsøvejen bliver ført uden for spunsvæg, og ud til grøft og der bliver samtidig ledt vand fra grøft ud til søen. Diget bliver som hovedregel lagt på ydersiden af grundene. Pga. den lille sø er man nødt til at lægge diget ind på de 5 sydligste grunde da det ikke er muligt inden for gældende lovgivning at ændre på søen. Bildsøvej: Grøften skal udenom pumpestation ud mod Bildsøvej Nordligt hjørne- diget drejet lidt ind mod stranden for at kunne bevare parkering og handicapparkering. Diget får lerkerne så vandet ikke kan trænge igennem, og for at forhindre undervandsstrømning kommer der en lerfod. Diget får hældninger på 3.5:1, 10m bredt og med 1,5m ind til skel, og her etableret drænsystem. Anlægsøkonomi Dette er linker til anlægsøkonomien fra Rambøll

5 Digegruppen Niels Friis- partsfordeling Tidligere et stærkt ønske om at det blev solidarisk. Der er prøvet at sætte sig ind i andre projekter, lig dette projekt, og se hvad de forskellige løsningerne på oversvømmelse kan være. Næsby er speciel fordi hele området ligger fladt, og størsteparten af beboerne har risiko for, at der kommer vand ind i deres huse under en stormflod. Ejendomsmæglere siger at husene er mere salgsbare når der er kommet diger. Hvad med kommunen og penge? Inden for kommunalfuldmagten kan der ikke gives midler til digebyggeri i Næsby Strand SK-forsyning, er der mulighed for at de kan betale til projektet, og der har også været problemer med kloak, og derfor mener digegruppen, at der skal betales ca. 5% af udgifterne. Politikerne kan pålægge SK at betale. Grundejerne til jorde, med diget placeret på deres grund, ønsker diget placeret anderledes. Diget ønskes flyttet, så ejere ikke mister vej ret, men det er ikke muligt inden for den gældende lovgivning at flytte diget. Økonomi Lånet optages som fælleslån med kommunegaranti. Lånet skal betales tilbage over ejendomsskatterne. Slagelse kommune giver lånet og det er digelaget, der står for hele det økonomiske. Det bliver tinglyst at man er medlem af digelaget, og dermed er det digelaget der betales til. De løbende driftsudgifter bliver trukket over ejendomsskatten.

6 Forsikring af stormområdet 10% - 1ste skade 15% - 2nd skade 20%- 3rd skade Håb om opbakning til projektet fra grundejere. Ilse fra kystdirektoratet. Primært formål at beskytte mennesker og en række hensyn skal overvejes. Teknisk og miljømæssige kvalitet, og der skal også beskyttes mod kystlandskabet og helst ikke tekniskkonstruktion på strandeng. En strandeng skal kunne oversvømmes, og markfirbenene får opretholdt deres faunapassage via diget, derfor er spunsvæggen heller ikke valgt, som en løsning til beskyttelse af hele området.

7 Spørgsmål og kommentar Diget skal ligge inden for søen, andre vil gerne have tættere på vandet. Spørgsmål: Kan kystdirektoratets beslutning ikke ankes? Svar: Der kan klages over beslutningen. Hvorfor går diget ind på folks grund? Diget kigger på fællesareal hvor det er muligt, der tages hensyn søen, og fredningen. Diget vurderes at have flere fordele end ulemper Kan søen fyldes op? Nej, når søen har eksisteret i 4 år bliver den beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 I forhold til Markfirben- kan de gå uden om eller anden vej. Der er ikke fundet bilag 4-arter, men der skal tages hensyn til, hvis de kommer. Har man overvejet at føre diget endnu længere op, så det bliver en større del af området der får et dige? Strandvænget meldte fra, derfor den valgte afgrænsning. Hvad skal der til før en klage kan have opsættende virkning? Hvad sker der, hvis der kommer oversvømmelse mens indsigelsen behandles? Det er kommunal afgørelse, derfor kan den I øjeblikket er sagsbehandlingstiden 1-2 år. Har en enkelt klage opsættende virkning? En enkelt klage er nok!

8 Kan der gives forklaring på hvilken type af indsigelse, der vil påvirke sådan? Det er op til klageinstansen, der er med til at vurdere om klagen er begrundet, men som udgangspunkt skal den behandles. Flemming Kortsen har tidligere meddelt, at hvis der kommer klager skal de se om kommunen kan gøre noget til gavn for projektet. Kan der eksproprieres, og på den måde komme udenom klagerne, Der er også klagegange ved ekspropriation. Kan man få indefrosset betalingerne til diget. Nej, ikke som det ser ud nu, det er politisk beslutning. Grunden nede ved søen, nede ved stranden. Har man overvejet at købe det areal? Digegruppen, har ikke spurgt. Det foreslås, at det skal overvejes! Handicapovergangen, hvorfor skal den være større det ene sted? Hældningen på ramperne bliver det samme, men længden bestemmes efter området. Der kommer ikke parkering, men adgang. Hvem betaler for afvandingssystem? Det betaler grundejerne Broen over diget mod syd, hvordan ser den ud? Der er ikke udført en visualisering Hvor meget vil brønddækslerne kunne ses? Brønddækslerne fra sandfangene vil ligge i niveau med terræn og kunne ses, hver 50 meter Havstigninger og storme er der indregnet de fremtidige havstigninger? Det er ikke beregnet 100 års levetid, men mulighed for at kunne vurdere digets holdbarhed løbende, og om der skal justeres, og hvordan. Diget vurderes at kunne holde en 100 års storm ude i de næste år. Her bruges højvandsstatistikker. Er det ikke billigere at bruge spuns? Menes ikke at det er billigere og hældninger er bedre til at aftage bølgernes kraft. Rambøll: Kan ikke prisen, men billigere med jorddige- dog ikke stor forskel. Grundejer: Spunsvægge kan give revner og sætningsskader, dette skal også overvejes! Typisk laves der fotoregistreringer, og projektet skal udbedre skader, der kan dokumenteres har noget med projektet at gøre. Kommentarer fra anden Grundejer: Spuns bliver ikke banket ned, men trykket ned således der ikke kommer skader.

9 Afstemning ved håndsoprækning For projektet ca. 70 Imod Projektet 5 Tidsplan, med forbehold for ændringer 5. oktober 2015 Afholdelse af Kap 1a møde, 19. oktober 2015 Svarfrist for interessetilkendegivelse o december 2015 Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget behandler sagen o Fremmer eller afviser o Beslutter om der skal indledes ekspropriationssager der hvor der ikke kan indgås aftaler o Beslutter om det skal anbefales for økonomiudvalget at der gives lånegaranti o Beslutter SK-forsynings biddrag December 2015 Afgørelsen sendes til grunderne med 4 uges klagefrist Klagemulighed Behandling af klage i Miljøministeriet Evt. tilretning af projektet Kystdirektoratet godkender projektet Klagemulighed Behandling af klage i Miljøministeriet Stiftende generalforsamling i Digelaget Digelaget opnår kommunegaranti Digelaget ansætter bygherrerådgiver og udbyder projektet Diget etableres Følg projektet Følg med på hjemmesiden Husk at abonner Her lægger vi løbende nyt om projektet, referater. Tal med de lokale digegruppemedlemmer Kontakt Slagelse Kommune: teknik@slagelse.dk Merete sluttede mødet med at sige tak for i aften, tak for de gode spørgsmål og tak fordi den gode tone blev holdt selvom det er svært for nogle at acceptere diget. Tak for fremmødet