I dette årsskrift for 2006 er omtalt en lille del af de mange spændende og perspektivrige projekter, der er støttet i årets løb.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I dette årsskrift for 2006 er omtalt en lille del af de mange spændende og perspektivrige projekter, der er støttet i årets løb."

Transkript

1 Å r s s k r i f t

2 Forord Sygekassernes Helsefond har i 2006 uddelt ca. 20 mio. kr. til 93 projekter indenfor det sociale og sundhedsmæssige område. Siden fonden blev grundlagt i 1973 er der uddelt i alt næsten 1.5 milliarder kr. I dette årsskrift for 2006 er omtalt en lille del af de mange spændende og perspektivrige projekter, der er støttet i årets løb. Årets forskerpris blev uddelt til lektor ved Aalborg Universitet, sociolog, ph.d. Michael Hviid Jacobsen, som gennem flere år har forsket i den moderne død ud fra et sociologisk perspektiv. Dette arbejde har medvirket til at udvide og nuancere forståelsen for og håndteringen af døden i det moderne samfund. Det er nytænkende forskning, som blandt andet dokumenter døden og håndteringen af denne som nært forbundet med de generelle samfundsmæssige udviklingstendenser. Det er også forskning indenfor et svært, tabubelagt og meget følelsesbetonet område, og forskning, som kan være medvirkende til at bedre forholdene for de døende, men som også kan gøre døden nemmere at forholde sig til for de levende. Forskerprisen blev overrakt på Aalborg Universitet. Fonden har gennem årene bevilget omkring 25 mio. kr. til demensområdet. Disse bevillinger sluttes af med etablering af et sundhedsfagligt kompetencecenter indenfor demensområdet, som fonden har besluttet at støtte med i alt 10.5 mio. kr. Indenrigsog Sundhedsministeriet har ligeledes bevilget støtte til projektet af satspuljemidler. Fonden spænder vidt i sine projekter, og støtter målgrupper fra vugge til grav, men fælles for de støttede projekter er, at de alle indeholder en nyhedsværdi og udvikler ny, anvendelig viden. Vi håber med årsskrift 2006 at give et indblik i fondens arbejde og den indsats, der er ydet fra fondens bestyrelse, administration og forfatterne til årsskriftets artikler. Jørgen Pontoppidan Formand for Sygekassernes Helsefond 2

3 3

4 Indhold Forord Indholdsfortegnelse Bestyrelse og sekretariat Bestyrelsens beretning Regnskab Bevillingsvirksomhed Fuldmægtig Alice Bonde, Aalborg Universitet: Forsker i dødens sociologi hædret Artikel fra UGlen, Aalborg Universitets blad, om prisoverrækkelsen. Forskerprismodtager, ph.d. Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet: I dødens tjeneste et desideratum for dødssociologien Vi ved, at der i dagens Danmark dør ca mennesker årligt. Vi kender deres aldersprofil, deres køn, deres gennemsnitlige levealder, deres sygdomsforløb, deres dødssted og en lang række andre objektive forhold ved deres død. Men vi ved meget lidt om, hvad mennesker føler, tænker og tror om døden, altså den mere subjektive vinkel. Else Stenbak og Bjarne Møller, seniorkonsulenter, Socialt Udviklingscenter: Når børn er pårørende Et barn, som er pårørende, kan få ondt i maven, have svært ved at sove og have vanskeligt ved at leve op til skolens krav. Samtidig holdes barnet ofte uden for de samtaler, som forældre og professionelle har om problemerne. Det kan betyde, at barnet isoleres og overlades til sine egne forestillinger om, hvad der egentlig sker med mor eller far. Ph.d. stipendiat Nina M. Wittendorff: Det er jo bare mit liv jeg skal have styr på Tidligere vilde pigers erfaringer og fortolkninger af deres virkelighed Fænomenet vilde piger har i de seneste år været fremstillet som et stigende samfundsproblem, på grund af pigernes ofte voldelige og uhensigtsmæssige adfærd. De vilde piger er piger, der enten reagerer på deres problematiske livssituationer med en voldelig og derved synlig adfærd, eller ved at være indadvendte og vanskelige at få øje på. Ofte erstattes den indadvendte adfærd af den udadreagerende, når pigerne på et tidspunkt ikke kan rumme mere. Så er det de bliver problematiske for deres omverden, fordi de reagerer med vrede og aggression. Ofte iværksættes tidsbegrænsede socialpædagogiske indsatser for pigerne på baggrund af nogle konkrete problemer i nærmiljøet. Berit Johansen, lærer Rådmandsgades Skole og Berit Johansen, konsulent Navigent A/S: Værktøjet Integration via kommunikation et forløb for større skoleelever Sprog og identitet er meget tæt forbundne, derfor har man gennemført et projekt, hvor idéen var at skabe et forløb, hvor især tosprogede børn får mulighed for at forbedre deres sprog og kommunikative evner. Målgruppen er primært elever på klassetrin. Birgitte Vølund, projektleder, sygeplejerske, master i gerontologi, Omsorgsorganisationernes Samråd: At synliggøre det usynlige en undersøgelse af livssituationen for pårørende omsorgsgivere Gennem projektet, At synliggøre det usynlige, har man undersøgt, hvordan den nuværende livssituation opleves af de omsorgsgivende ægtefæller og hvilken hjælp og støtte, de får igennem den kommunale hjemmepleje og frivillige organisationer. Undersøgelsen viser samlet set, at omsorgsgivende ældre ægtefæller trækker et stort læs i hverdagen med 4 en svækket ægtefælle. De er sårbare alene i kraft af alderen og i særdeleshed i kraft af omsorgsopgavens karakter.

5 Anita Guldberg, center for Voldtægtsofre: Undersøgelse af kvinders reaktioner på retspraksis efter politianmeldelse af voldtægt Er det virkelig sket? En undersøgelse af kvinders reaktioner på retspraksis efter politianmeldelse af voldtægt. En voldtægt er belastende i sig selv, men det kan det efterfølgende forløb også være. Hvordan kvinden bliver mødt af politi og retssystem, får betydning for rehabiliteringen efter et seksuelt overgreb. Projektsygeplejerske og projektleder Lotte Vittinghus, Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet: Mad og motivation et ernæringsprojekt Indlagte danske patienter får ikke nok at spise. Hver 5. patient er eller bliver underernæret under hospitalsindlæggelser og på trods af systematisk screening og monitorering af disse patienters ernæringstilstand får kun ca. ¼ dækket deres behov for næringsstoffer. (Kondrup et al, 2002).Projekt Mad og Motivation søger at udvikle sygeplejen for hæmatologiske patienter, så deres ernæringstilstand bedres under indlæggelse. Lena Baungård, projektleder, demenskoordinator Ikast-Brande Kommune: Glem ikke Det er muligt at give mennesker med en demenssygdom og deres pårørende en bedre hverdag. Dette har vist sig ved et kvalitetsudviklingsprojekt i Ikast Kommune, hvor man har etableret et samlingssted, haft skræddersyede læringsforløb i kommunens lokalområder og ved en forbedring af samarbejdet om tidlig opsporing og udredning af demens. Nina Madsen Sjö, psykolog og afdelingsleder hos Center for Hjerneskades Neurocenter for Børn og Unge: Hot træning til børn og unge med kognitive vanskeligheder om et hukommelses- og opmærksomhedstræningsprogram med uventet effekt Hukommelses- og OpmærksomhedsTræning (forkortet til HOT) er et træningsprogram designet til at forbedre specifikke kognitive vanskeligheder hos børn og unge, navnlig vanskeligheder med hukommelse og opmærksomhed. Evnen til at huske og være koncentreret er særligt vigtig, da dette ligger til grund for en række andre færdigheder. Hvis børn har svært ved at huske og koncentrere sig påvirker det deres evne til at tage imod instruktioner og beskeder, at fastholde information, at fokusere på det væsentlige og abstrahere fra det uvæsentlige samt at skabe sammenhæng mellem begivenheder. De nævnte problemer betyder, at børn med disse vanskeligheder får svært ved at lære nye ting og at indgå i sociale sammenhænge. Mette-Louise Johansen, antropolog og forskningsassistent, RCT: Mod en fælles indsats At sætte sig ned, se hinanden i øjnene og tale sammen. Så enkel er opskriften på succes med at give børn i torturramte flygtningefamilier et bedre hverdagsliv. Der skal skabes sammenhæng mellem hjemmet, skolen, SFOen, politiet og socialforvaltningen. Merete Platz, seniorforsker, Gerontologsik Institut og Videnscenter på Ældreområdet: Ældres helbred og velbefindende flere gode leveår? Der bliver fremover færre yngre, erhvervsaktive mennesker og flere ældre. Vil de flere leveår medføre tilsvarende mange omsorgskrævende leveår? Kort omtale af projekter der har modtaget støtte indenfor fondens prioriterede områder i

6 Bestyrelse og sekretariat 2006 Udvalgsformand og provst Jørgen Egebjerg Pontoppidan, formand Udpeget af Kommunernes Landsforening, for perioden indtil Fhv. borgmester Inga Skjærris, formand. Udpeget af Kommunernes Landsforening, for perioden indtil Inga Skjærris fungerede som formand indtil Jørgen Pontoppidans udpegelse den 1. april Direktør Carsten Aagaard, næstformand. Udpeget af Folketinget, for perioden indtil Fhv. medlem af Folketinget Hans Jørgen Jensen. Udpeget af Folketinget, for perioden indtil Hans Jørgen Jensen er afgået ved døden i vinteren 2006 Afdelingschef Anders Lynge Madsen. Udpeget af socialministeren, for perioden indtil Fhv. medlem af Folketinget Else Winther Andersen. Udpeget af Folketinget, for perioden indtil Amtsborgmester i Vejle Amt Otto Herskind Jørgensen. Udpeget af Amtsrådsforeningen, for perioden indtil Medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik. Udpeget af sundhedsministeren, for perioden indtil

7 Sekretariat: Hanne Jervild, direktør Carsten Danielsen Mai-Britt Petersen Annette Gadegaard Sygekassernes Helsefond Magstræde 6, København K. Hjemmeside: Telefon: Telefax:

8 Bestyrelsens beretning 2006 Sygekassernes Helsefond har i år 2006 uddelt kr. til 93 projekter indenfor det sociale og sundhedsmæssige område. Siden fonden blev grundlagt i 1973 er der således uddelt i alt kr. Den bundne formues kursværdi er kr. Den frie formue udgør kr. Fondens formue har i 2006 været administreret af Nykredit Portefølje. Fondens bestyrelse har i 2006 afholdt et ekstraordinært samt 4 ordinære bestyrelsesmøder Bestyrelsen besluttede at forskerpris 2006 på kr. uddeltes til lektor, sociolog Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet. Prisoverrækkelsen fandt sted i februar 2007 på universitetet. Fonden har i 2006 fået ny formand. Jørgen Pontoppidan, udpeget af Kommunernes Landsforening, afløste Inge Skjærris Nielsen. Otto Herskind Jørgensen udtrådte af Helsefondens bestyrelse ved årets udgang og blev afløst af Poul Sækmose, udpeget af Danske Regioner. Fondens bestyrelse har i 2006 prioriteret bestemte områder for de kommende 3 år. Unge og misbrug, primært i relation til euforiserende stoffer, hash og spil Etniske minoriteter i forhold til: - børn og unge handicappedes livsvilkår og opvækst - psykisk sygdom - adfærds- og sundhedsforløb - de ældre Forskning i børnefedme Jørgen Pontoppidan Formand for Sygekassernes Helsefond 8

9 årsregnskab 2006 RESULTATOPGØRELSE Investeringsafkast Administrationsomkostninger Årets resultat Resultatdisponering Henlagt til senere anvendelse, primo Årets resultat Tilbageførte bevillinger i året Afdrag/indfrielse af pantebreve Periodiserede renter ultimo året. Overføres til Henlagt til senere anvendelse, Frie fondsmidler, idet der kun kan disponeres over de faktiske modtagne renter I alt til disposition der disponeres således: Bevillinger Efterløn til tidligere sygekassefunktionærer Henlagt til IT-system m.v Henlagt til senere anvendelse, ultimo Disponeret i alt BALANCE 31. DECEMBER Bundne Frie 2006 Aktiver fondsmidler fondsmidler I alt Obligationer Investeringsforeningsbeviser Pantebreve Likvide beholdninger Andre tilgodehavender Passiver Bevilgede, ikke udbetalte beløb Skyldige omkostninger Henlagt til senere anvendelse Henlagt til nyt IT-system Pantebreve Egenkapital

10 Bevillinger 2006 I 2006 er der modtaget 443 ansøgninger. Der er ansøgt om kr. og givet bevilling i 93 ansøgninger med et samlet bevilget beløb på kr., der fordeler sig således: Modtagne Antal Ansøgt Bevilgede Procentvis ansøgninger bevillinger beløb beløb bevilling af ansøgt beløb A B C D Adm Ikke opgjort 0 0 afslag I alt

11 Sygekassernes Helsefonds bevillingsvirksomhed Da de statsanerkendte sygekasser blev nedlagt i 1973, afløst af den offentlige sygesikring, blev grundlaget skabt for Sygekassernes Helsefond, idet de midler, der fremkom ved afviklingen, indgik i fonden. Ved udgangen af 2006 havde fondens bundne formue en værdi på knap 800 mio. kr., og det er afkastet af denne formue, der uddeles. Fondens fundats giver rammerne for uddeling af fondens midler. Fundatsen kan ses på Fonden kan uddele støtte til udviklingsforsøgs- og forskningsprojekter, konkrete tiltag og oplysning indenfor det sociale og sundhedsmæssige område. Det er et krav, at projekterne har til formål at afprøve nye ideer eller udvikle nye metoder. Der lægges vægt på, at der udvikles ny, konkret og anvendelig viden indenfor området. Det er ikke nok, at det ansøgte er nyt lokalt. Det forudsættes, at de ansøgte projekter forholder sig til allerede eksisterende viden indenfor området Fondens kan typisk støtte områder eller målgrupper, som ikke i forvejen har bevågenhed, eller hvor der ikke er initiativer fra hverken offentlige eller private institutioner, men hvor bestyrelsen mener, der er brug for ny viden eller konkrete foranstaltninger. Fonden prioriterer at støtte projekter, der kan tjene som spydspids eller modelprojekter til efterfølgelse for andre, der arbejder med lignende målgrupper eller formål, hvorfor der også lægges vægt på evaluering og bred formidling til de relevante målgrupper samt implementering af succesfyldte resultater. Sygekassernes Helsefond modtager ansøgninger, men kan også selv tage initiativ til velbegrundede projekter eller andet, hvor yderligere viden eller en konkret indsats skønnes nødvendig. Bestyrelsen har de senere år valgt at prioritere en række områder for at fokusere indsatsen. Det betyder dog ikke, at der udelukkende gives bevillinger indenfor de prioriterede områder. Hvis en ansøgning i øvrigt opfylder kravene, er der fortsat mulighed for at opnå støtte, også udenfor de prioriterede områder. I 2006 og de kommende år har bestyrelsen valgt at prioritere: Unge og misbrug, primært i relation til euforiserende stoffer, hash og spil Etniske minoriteter i forhold til: børn og unge handicappedes livsvilkår og opvækst psykisk sygdom adfærds- og sundhedsforløb de ældre Forskning i børnefedme En række områder støttes ikke som for eksempel rent medicinske projekter, studierejser, almindelig drift med videre. For nærmere oplysning om udfærdigelse af ansøgninger m.v. henvises til vor hjemmeside, hvor alt relevant materiale findes. 11

12 Forsker i dødens sociologi hædret med kvart mio. kr. af Helsefonden Af fuldmægtig Alice Bonde, Aalborg Universitet Jeg kan ikke fange ham, sagde en opgivende dansklærer en gang til et forældrepar om deres søn Michael. Det var bogstaveligt talt, drengen ville hellere være ude i fart end at sidde stille indenfor. Her ca. 25 år senere er der stadig fart på den nu 36-årige ph.d. Michael Hviid Jacobsen, lektor i sociologi på Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation. Men på et eller andet tidspunkt må studierne have fanget ham og sat ham ned alene hans fyldige forfatterskab må have kostet mange sidde- og slidetimer ved tasterne. For sin omfattende forskning i døden i det moderne samfund, beskrevet som bemærkelsesværdig og original, modtog Michael Hviid Jacobsen 8. februar Helsefondens Forskerpris 2006 på kr. til yderligere forskning. Sygekassernes Helsefond har siden 1993 årligt uddelt forskerprisen til en yngre forsker, der har gjort sig særligt bemærket inden for sit felt. Overrækkelsen fandt sted på Ålborg Universitet i Kroghstræde 7, hvor foruden fondsbestyrelsen mange kolleger og familiemedlemmer var mødt frem for at hylde den energiske, arbejdsomme og iderige forsker. Helsefondens formand, Jørgen Pontoppidan, begrundede valget af AAUforskeren og sagde bl.a.: Gennem 10 år har Michael Hviid Jacobsen interesseret sig for og forsket i den moderne død ud fra et sociologisk perspektiv: Hvordan døden opfattes og håndteres af de døende, de pårørende og af dem, som plejer/behandler døende. Ligeledes hvordan forholdene kan forbedres for de døende. Dette arbejde har medvirket til at udvide og nuancere forståelsen for og håndteringen af døden i det moderne samfund. Michael Hviid Jacobsen har aktuelt været forskningskonsulent bag en undersøgelse af døden på plejehjem i Danmark og er herudover forfatter til en række publikationer om døden. Døden er ingen nyhed. Men det er denne forskers fokus på måden, vi dør på, som er nyt og bemærkelsesværdigt. Det er nytænkende forskning, som blandt andet dokumenterer døden og håndteringen af denne som nært forbundet med de generelle samfundsmæssige udviklingstendenser. Det er samtidig forskning inden for et svært, tabubelagt og meget følelsesbetonet område, og derved er Michael Hviid Jacobsens forskning med til at bryde nogle tabuer. I samfundet er det i højere grad blevet acceptabelt at diskutere områder relateret til døden som fx organdonation, hospices, planlægning af egen begravelse. Ligeledes er der tale om forskning med stor nytteværdi og forskning, som er anvendelsesorienteret. Forskning, som kan være medvirkende til at bedre forholdene for de døende, men som også kan gøre døden nemmere at forholde sig til for de levende. Formanden roste endvidere prismodtageren for hans omfattende formidlingsarbejde, bl.a. foredrag om døden for en bred skare af mennesker. Ukueligt drive Institutleder Søren Kristiansen sagde, 12

13 at instituttet kan prise sig lykkelig for at have forskere som Michael. Han roste ham for hans formidlingsvilje og evne til at brede sin forskning ud til offentlig heden. Bl.a. anskueliggjort ved dygtig brug af billeder og metaforer. Han kunne afsløre, at Michael har fået betegnelsen Duracel-sociologen på sig, at han bliver ved og ved. I hvert fald er ingen på instituttet i tvivl om, når han var til stede, for han tæsker i tastaturet, så det høres overalt og det bliver ved og ved. Din entreprenante foretagsomhed, optimisme og ukuelighed er enorm. Ind imellem kan nye tiltag fra politisk hold godt tære på vores optimisme, men det får ikke lov til at spolere dit drive og evne til at sætte projekter i gang. Derved er du med til at trække mange med, både studerende og kolleger. Forskning frem for administration Prismodtageren takkede for prisen, et skulderklap, som han modtog med stolthed, glæde og taknemmelighed. Ikke en sovepude, men en sand ansporing til yderligere forskning inden for emnet, som med tiden måske kan materialisere sig i form af et forskningscenter i dødsstudier, hvor såvel palliative, thanatologiske og dødssociologiske problemstillinger kan blive belyst. Det er trods alt noget, der berører hele befolkningen, som han udtrykte det. Men der skal tid til at finde midler, hvilket førte ham til at sige, at der skal være tid til forskning, at det er vigtigt, at tiden ikke konsumeres af administration. Michael Hviid Jacobsens forskningsinteresse for døden blev vakt i 1995/96 som udvekslingsstuderende på University of Sunderland, hvor prof. Peter Rushton introducerede ham til kurset The Sociology of Death and Dying. Uden hans inspirerende forelæsninger og gavmilde indstilling var jeg nok ikke blevet så bidt af døden og næppe frivilligt have kastet mig over døden som forskningstema. Udvalgte bogtitler Dødens mosaik (2001) Farligt feltarbejde (2001) Erving Goffman (2002) Sociologiske visioner (2003) Zygmunt Bauman (2004) Arbejdssamfundet (2004) Upassende sociologi (2004) Hverdagslivet (2005) Baumans mosaik (2006) Memento mori (2007) Døden essays (2007) 13

14 I dødens tjeneste et desideratum for dødssociologien Af Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet Ville det ikke være bedre at give døden den plads i virkeligheden og i vores tanker, den er berettiget til? - Sigmund Freud Vi ved for lidt Den franske forfatter La Rouchecauld udtalte engang, at der var to ting, man ikke kunne betragte med et roligt blik solen og døden. På samme måde som solens stråler, der skærer i øjnene, skræmmer døden så meget, at det tilsyneladende ikke er muligt for mennesket at betragte den med sindsro. Det har imidlertid været min faglige metier igennem små ti år at forsøge at se på døden med et forholdsvis roligt, sociologisk og analytisk blik for at finde ud af, hvilke forandringer og forskydninger døden historisk, socialt og kulturelt har gennemgået i vores samfund, og hvilke nye tendenser og kendetegn døden afspejler i og om vores samfund. Det har været min hensigt med dette mangeårige sociologiske blik på døden at forsøge at vise, hvorledes en forståelse af døden er en forudsætning for en mere fyldestgørende forståelse af livet, og at døden udgør en velegnet optik til at analysere menneskelivet og samfundslivet med. Det skyldes, at livet og døden står i et dialektisk forhold til hinanden, hvor store dele af vores liv også selvom vi forsøger at fornægte og fortrænge det er præget af tanker og forestillinger om døden og livets endeligt, og hvor mange facetter af vores opfattelse af døden samtidig afspejler det liv, vi lever, og de værdier, holdninger og normer, der er fremherskende i vores samfund. Vi lever i disse år i en brydningstid i forhold til døden. På mange måder har døden som sådan ikke forandret sig den har altid været der, og den vil for altid markere den yderste og naturlige grænse for alt menneskeligt liv. Døden er således såvel et eksistentielt som et praktisk grundvilkår i vores samfund, og dødeligheden i Danmark, som alle andre steder, er i dag, som altid, 100%. Samtidig er der dog næppe nogen tvivl om, at hele den måde vi som kultur, som samfund og som enkeltindivider forholder os til døden på har undergået en transformation, hvis ikke ligefrem en mindre revolution i løbet af en generation eller to. Vi har på mange måder og områder bevæget os fra et forholdsvis fremherskende, kollektivt og tungt dødstabu, hvor døden var fortrængt, vores indstilling til den var fremmedgjort og vores omgang med den var tavs og afstandtagende (det, der med sociologiske begreber kaldes en moderne dødsmentalitet) til en mere åben, imødekommende og nysgerrig indstilling (det, der med sociologiske begreber betegnes en senmoderne eller postmoderne dødsmentalitet). I forhold til den sidstnævnte er der tale om en myndiggørelse af det enkelte menneske, der nu i stigende grad forventes men tilsyneladende også selv ønsker at forholde sig mere aktivt til døden som en del af, og ikke som en modsætning til, livet. Det er denne transformation eller revolution i vores opfattelse af døden, dens socialhistoriske forudsætninger og kulturelle udtryksformer og samfundsmæssige konsekvenser, som jeg igennem en årrække teoretisk og empirisk har forsøgt at indfange 14

15 gennem mit arbejde med det, der kaldes dødens sociologi, som mange kolleger gennem årene har betragtet med en vis morbid fascination og undren. Derfor er det naturligvis personligt glædeligt for mig, at uddelingen af Helsefondens Forskerpris for 2006 tilfaldt mig og mit mangeårige arbejde med døden. Det er dog mindst ligeså fagligt glædeligt, at det felt, som jeg arbejder inden for, og som ofte lige som døden i vores samfund har været forholdsvis marginaliseret og en noget ensom aktivitet, nu på grund af denne pris og den medfølgende mediebevågenhed er blevet trukket lidt mere frem i lyset. Det er mit desideratum, at pristildelingen kan anspore andre forskere inden for det samfunds- 15

16 videnskabelige eller sundhedsvidenskabelige felt til at bevæge sig ind på dødens domæne og undersøge hidtil underbelyste aspekter af vores forhold til og omgang med døden. Dødens sociologi I et samfund, hvor en forskningsmæssig interesse i døden af mange formentlig betragtes som enten morbid eller meningsløs, eller hvor den omgærdes af mystik og fascination, skal der en vis form for katalysator eller tilfældighed til, førend denne interesse indledningsvis vækkes. Således også i mit tilfælde. Men hvorfor begynder man i første omgang overhovedet at interessere sig for et så anderledes og alligevel så allestedsnærværende tema som døden? Hvorfor ikke bare lade døden være i fred med indstillingen om, at den kommer, når den nu engang kommer, så ingen grund til at tage sig af den, mens vi stadig er i live. Der er flere grunde til, at jeg ikke kunne lade døden være. Da jeg i 1995/1996 var udvekslingsstuderende på University of Sunderland i England, introducerede professor Peter Rushton mig til kurset The Sociology of Death and Dying, der først ligesom for mange andre forekom mig fascinerende, fordi der var en aura af noget mystisk og anderledes over dette tema, og jeg fulgte i begyndelsen kurset, fordi det om ikke andet var en måde at skille sig ud fra mængden på. Det viste sig imidlertid gennem forelæsningsrækken, at det ikke blot var en aparte eller alternativ studiekreds, han afholdt, men at der var faglig substans og akademisk udfordring i at beskæftige sig med dødens sociologi, fordi den fortalte os så meget om hele den måde vores samfund og kultur er organiseret på. Denne oplevelse ansporede mig til selv at gå videre af dette spor og arbejde videre med døden, såvel empirisk som teoretisk. Uden Rushtons inspirerende forelæsninger var jeg nok ikke blevet så bidt af døden, og jeg havde næppe frivilligt kastet mig over døden som forskningstema. Forud herfor havde jeg i en årrække selv arbejdet som portørferieafløser på et større dansk provinssygehus, hvor en del af arbejdet bestod af mødet med syge og døende mennesker, håndteringen af afdøde kroppe og kontakt til sørgende pårørende. Denne praksiserfaring kombineret med den faglige indsigt og inspiration, som jeg opnåede gennem Rushtons kursus banede vejen for, at jeg fandt det interessant at beskæftige mig mere indgående med, hvordan vi håndterer og forholder os til døden i et moderne vestligt samfund som det danske, og hvorfra og hvordan vi er kommet til den indstilling og mentalitet, som vi nu engang er. Min metode til at forstå og fortolke vores opfattelse af døden har ikke taget afsæt i en stringent, systematisk eller definerbar tilgang. Det har drejet sig om forholdsvis små sporadiske observationsstudier af mikrokontekster f.eks. håndteringen af døden på hospitaler iagttagelser af og interviews om iscenesættelsen og gennemførelsen af begravelsesceremonier, en indgående granskning af teorier og studier om døden i en lang række kulturelle og historiske sammenhænge, vedvarende samtaler og dialoger med praktikere inden for dødsområdet præster, sygeplejersker, bedemænd osv. i forbindelse med foredrag og faglige arrangementer koblet 16

17 til en mere dybdegående opmærksomhed mod de mange politiske og praktiske tiltag, der finder sted inden for dødsområdet i disse år. Trods dens tilsyneladende noget sporadiske karakter afslører denne metode imidlertid en masse om den måde, danskerne forholder sig til døden på danskerne forstået som den mangfoldighed af mennesker, der hver især, på forskellige tidspunkter i livet, af forskellige årsager og på forskellige måder, støder på døden. Det er en måde at tilnærme sig døden på, der ser efter kontinuitet og brud, ligheder og forskelle, processer og stilstande. Der findes naturligvis andre og mere systematiske måder at undersøge døden på så som gennem landsdækkende eller repræsentative spørgeskemaundersøgelser, og der er da også udarbejdet et par af disse i de senere år herhjemme, der forsøger at indfange danskernes opfattelse af døden. Imidlertid er det ofte vanskeligt med kvantitative og distancerende metoder som spørgeskemaer eller statistiske beregninger, fornemmer jeg, at indfange den kompleksitet, dybde, vekselvirkning mellem nysgerrighed og afstandtagen, vægelsind, uafklarethed og manglende refleksion eller evne til italesættelse, som døden i vores samfund er omgærdet af. Derfor er det nødvendigt, men samtidig også metodisk vanskeligt, at gennemføre grundige kvalitative studier, der tager højde for alle disse forhold, som indfanger dødens overordnede og mere objektive omstændigheder, men som også når i dybden med de komplekse og ofte fortrængte tanker, følelser, holdninger og handlinger, som er knyttet til døden i nutidens samfund. Jeg har også brugt den interesse, hvormed min egen forskningsmæssige interesse for døden er blevet mødt af omverdenen herunder af medierne som en slags analytisk blik på, hvordan vi (eller man) opfatter døden i dette samfund. Jeg plejer at formulere det på den måde, at medierne i udgangspunktet kun interesserer sig for døden og tager kontakt på to tidspunkter til højtid og til agurketid. Døden er interessant, når vi afholder højtider, hvor døden er central f.eks. i forbindelse med påske, allehelgensaften eller årsdage for særligt dramatiske begivenheder, hvor mennesker er omkommet på meningsløs vis. Her vil man ofte blive spurgt af journalister om, hvorfor vi har de særlige ritualer vi har, eller hvordan vores samfund forholder sig til særligt dramatiske dødsfald, der er opsigtsvækkende, fordi de står i skærende kontrast til den dybt uinteressante almindelige død. Eller også kontaktes man om døden eller danskernes forhold hertil når der ikke er så meget andet at skrive om. Her er det også interessant, at man ofte bliver spurgt om, hvad danskerne mener om døden et tilsvarende spørgsmål om, hvad danskerne mener om livet stilles vist kun sjældent selvom karakteren og volumen af spørgsmålene næsten er identisk velvidende, at spørgsmålets kompleksitet og omfattende karakter umuliggør brugbare og meningsfulde svar eller overstiger den spalteplads, der vies til den ganske almindelige, trivielle og naturlige død, som langt de fleste danskere kommer til at opleve og således skal forholde sig til. Det er således kendetegnende for vores (og herunder mediernes) forhold til døden, at den fortrinsvis er 17

18 interessant og vækker opmærksomhed, når den er spektakulær, dramatisk eller adskiller sig fra den død, der i det danske samfund finder sted i gennemsnit halvanden hundrede gange hver dag på hospitaler, plejehjem, hospices eller i private hjem, men det er efter min opfattelse netop den død, der er så interessant at forstå. Hvad vi ved Eftersom vi lever i et samfund, hvor dybe tanker, refleksion og ikke mindst samtale om døden er forholdsvis fraværende i hvert fald hvis vi skal tro de mange teorier, der florerer om det vestlige menneskes forhold til døden er det naturligvis også, som jeg var inde på ovenfor, vanskeligt at spørge mennesker direkte om deres overvejelser og følelser om eller ønsker for døden. Mange mennesker vil givetvis også mene, at det ikke er noget, der optager dem i deres dagligdag. Når det nu således er forholdsvis vanskeligt at indsamle retvisende eller mere dybdegående viden om døden via repræsentative spørgeskemaer, er vores viden som omtalt og måske ikke så overraskende ret begrænset. Der er dog udarbejdet forskellige nyere repræsentative undersøgelser om danskernes forhold til udvalgte aspekter af døden af bl.a. Gallup og Vilstrup men altså ikke mere videnskabeligt funderede undersøgelser, der tager afsæt i et ønske om mere fyldestgørende at afdække danskernes holdninger, handlinger og værdier i forhold til døden. Man kunne således anbefale, at den såkaldte Værdiundersøgelse, der hvert årti udarbejdes af danske sociologer, og som berører en lang række facetter af danskernes livsførelse og forestillinger, også afsatte en mere udførlig sektion til danskernes forhold til døden. Hvad ved vi så egentlig ud fra de eksisterende kvantitative undersøgelser og fra det andet kildemateriale af noget sporadisk karakter, vi er i besiddelse af? Vi ved, at stadig flere mennesker i det danske samfund ønsker at præge en lang række aspekter af deres egen død, hvor den skal finde sted, hvordan, med hvem, med hvilke ritualer og ceremonier, med hvilket ceremonielt tilbehør og hvordan de ønsker at blive begravet eller kremeret osv. Det ved vi bl.a. fra stigningen i ansøgninger til Kirkeministeriet om tilladelse til askespredning over åbent hav, fra foreninger der arbejder for muligheden for at udføre naturbegravelser, fra stigningen i ønsker om at dø på hospice, fra præster der på baggrund af egne erfaringer taler om stadig mere individualiserede og personliggjorte begravelsesceremonier og fra bedemandsbranchen og dens tilbud om at udarbejde et Min Sidste Vilje, forudbetalte begravelser og et i øvrigt stadig mere overdådigt sortiment inden for kister, urner og andre forhold ved en begravelsesceremoni. Inden for alle disse områder har der i de senere år været en stigning, der ganske vist ikke dokumenterer et voldsomt værdiskred, men som imidlertid indikerer, at danskerne er begyndt at forholde sig til og planlægge egen død mere end det var tilfældet for blot et årti eller to siden. Vi ved således også, at såvel udbud som efterspørgsel i disse år forandrer sig. Den danske begravelsesbranche er i de senere år blevet gradvist mere professionaliseret og måske også mere kommercialiseret, der dukker nye tilbud 18

19 op til kunderne, man kan vælge mellem mange flere former for udsmykning end den traditionelle hvide kiste, og i det hele taget kan man sige, at man i branchen har formået at indfange tidsånden med, at kunderne vil have større valgfrihed og mere mulighed for at sætte et personligt præg på det, der er livets sidste store ceremoni. Men hvor mange, der reelt benytter sig heraf eller ytrer ønsker herom, har vi dog stadig kun begrænset viden om. Vi ved også, som en kendsgerning, at der i dagens Danmark årligt dør ca mennesker. Vi kender eller kan dokumentere deres aldersprofil, deres køn, deres gennemsnitlige levealder, deres sygdomsforløb, deres dødssted (sygehus, plejehjem, hospice, eget hjem) og en lang række andre objektive forhold ved deres død. Desværre ved vi forholdsvis hvis ikke ligefrem overraskende lidt om, hvad mennesker føler, tænker og tror om døden, altså den mere subjektive vinkel. Som nævnt er der udarbejdet forskellige repræsentative spørgeskemabaserede undersøgelser af, hvad danskerne tror om livet efter døden, hvad deres indstilling er til aktiv dødshjælp, om Folkekirkens rolle i begravelsesritualet, hvor ofte danskerne tænker på døden, om de vil tage plejeorlov til at passe en døende slægtning, hvor de gerne vil dø osv. De få studier, der til dato er udført, dokumenterer samtidig en forholdsvis tydelig diskrepans mellem en lang række forhold; en diskrepans mellem individuelle ønsker og strukturelle forhold, mellem det subjektive og det objektive, det ønskede og det faktiske. Således udtrykker størsteparten af danskerne i de få tilgængelige undersøgelser, at de foretrækker at dø i eget hjem statistikken viser imidlertid, at tre ud af fire danskere dør uden for eget hjem (hvis vi i denne statistik altså ikke medregner plejehjem som eget hjem). Samtidig udtrykker mange danskere et ønske om at tage plejeorlov for at passe deres døende pårørende i praksis er det meget få, der benytter sig af denne mulighed. Ligeledes udtrykker størsteparten af danskerne, at de jævnligt taler med deres familie og venner om døden men hvor ofte er jævnligt, og er det overhovedet korrekt, at danskerne jævnligt taler med deres nærmeste om deres ønsker eller frygt for døden? Og mange andre forhold kunne fremdrages, der kaster lys over den tilsyneladende paradoksale situation, vi oplever i Danmark i disse år 19

20 at der tilsyneladende er en kløft mellem de ønsker, mennesker udtrykker, og de faktiske realiteter, der i sidste instans gør sig gældende i forhold til døden i dagens samfund. Det er her, vi har behov for at få mere viden og få belyst de områder og aspekter, som hidtil har været underbelyste eller oversete, så vi kan få mulighed for at bygge bro over denne kløft. Vi skal ikke undersøge døden for dødens egen skyld, men fordi vi derigennem lærer om livet og de levende. Hvad vi bør vide Det ville være en tilsnigelse at hævde, at døden i dagens Danmark er et tabu. Det er formentlig også forkert at hævde, at vi stadig har et fremmedgjort forhold til den, eller at vi ligefrem fortrænger den. Men det er nok ikke helt forkert at påstå, at vi har et noget forvrænget forhold til døden og det at skulle dø. Overalt eksponeres vi for døden i forskellige afskygninger og særligt gennem medierne men det er oftest den dramatiske, fiktive, unaturlige og usandsynlige død, vi præsenteres for, alt imens den helt igennem naturlige, udramatiske og ikke-spektakulære død, som langt størsteparten af os personligt eller som pårørende kommer til at opleve, er skubbet ud i kulissen. Døden er således ikke tabu på samme måde, som den var det i store dele af det forgangne århundrede, hvor enhver offentlig tale om eller fremvisning af døden i skærende kontrast til døden blot et århundrede tidligere forekom upassende og skabte forlegenhed, men den er heller ikke ordentligt be - lyst eller undersøgt, og derfor har vi brug for mere viden så vi kan forstå, hvad det er, der foregår i vores samfund i disse år. Formålet med denne viden er at imødekomme de ønsker, som menne sker i vores samfund måtte have om at dø en værdig og anstændig død. Det er altså ikke viden for denne videns egen skyld, der er brug for, men viden der kan forbedre dødskvaliteten i forlængelse af livskvaliteten for samfundets medlemmer. Nogle af de områder, som vi i de kommende år får brug for mere og mere udførlig viden om, er bl.a., hvordan mennesker dør på forskellige institutioner, om vi kan forbedre praksis her, om vi kan uddanne personalet bedre, om vi kan åbne op for andre og mere hensigtsmæssige arbejdsgange, fysiske indretninger, medicinske eller palliative tiltag, om vi kan stille nye muligheder i udsigt i forhold til begravelser (f.eks. indførelsen af naturkirkegårde, frysetørring af lig eller askespredning på egen ejendom) osv. Samtidig behøver vi viden, ikke bare om hvor og hvordan mennesker dør, men også om hvad de tænker herom, hvilke forestillinger de gør sig, hvilke ønsker de har til den sidste tid, og hvordan de gerne vil herfra, således at samfundet kan indrette sine institutioner, ritualer og traditioner på en måde, der er tidssvarende og fleksible. Det er også vigtigt at tage højde for og undersøge de ændrede demografiske forhold i samfundet. I dag er de mennesker, der bliver gamle og dør, ifølge nyere forskning, betydeligt fysisk og åndeligt i bedre form end tidligere, og vi er i dag i forhold til tidligere bedre i stand til at holde længere liv i mennesker. Dermed udstrækkes dødsprocessen ofte, hvilket bevirker, at mennesker lever længere med døden og med bevidstheden om døden end tidligere. Det gør de både i eget hjem og på 20

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Støtte til frivilligt socialt arbejde, 18, 1. runde 2015

Støtte til frivilligt socialt arbejde, 18, 1. runde 2015 Punkt 3. Støtte til frivilligt socialt arbejde, 18, 1. runde 2015 2014-34040 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender at foreninger m.v. der har ansøgt om økonomisk

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Frivilligt socialt arbejde

Frivilligt socialt arbejde Frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune 2010 [VEJLEDNING TIL ANSØGNING AF 18 MIDLER] Vejledningen beskriver ansøgningsprocedure og kriterier for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Kirkegårdens muligheder i det 21. århundrede - set gennem fem metaforer

Kirkegårdens muligheder i det 21. århundrede - set gennem fem metaforer Kirkegårdens muligheder i det 21. århundrede - set gennem fem metaforer Michael Hviid Jacobsen Professor i sociologi Aalborg Universitet Kirkegården som metafor Selvom kirkegården i udgangspunktet er et

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Strategi for demensområdet

Strategi for demensområdet Velfærd og Sundhed Sagsnr. 27.00.00-P05-6-14 Sagsbe. TC/SR/MSJ Dato:03.09.2015 Strategi for demensområdet 2015-2019 Håndterbarhed Begribelighed Meningsfuldhed Oplevelse af sammenhæng 1 Formål Horsens Kommune

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde Aalborg Kommune giver tilskud til frivilligt, socialt arbejde jf. Servicelovens 18 og Aalborg Kommunes retningslinjer. Der kan søges to gange om året: Den 15. oktober og den 15. april. Foreninger, der

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Det er en personlig ting at være frivillig

Det er en personlig ting at være frivillig Det er en personlig ting at være frivillig Anne Diemer var en af pionererne bag den organiserede selvhjælp i Thy: Fagfolk ved for lidt om selvhjælpen, og politikerne har sympati for tanken, men også for

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere