UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Fiskeriudvalget 2009 FORELØBIG 2004/2262(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om industrifiskeri og produktion af fiskemel og fiskeolie (2004/2262(INI)) Fiskeriudvalget Ordfører: Struan Stevenson PR\ doc PE v02-00

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...6 PE v /18 PR\ doc

3 FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING om industrifiskeri og produktion af fiskemel og fiskeolie (2004/2262(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til forbuddet mod at anvende fiskemel i foder til drøvtyggere, der blev gennemført af Kommissionen i 2001, en forsigtighedsforanstaltning, der blev indført i Rådets beslutning 2000/766/EF af 4. december 2000 om en række beskyttelsesforanstaltninger over for overførbare spongiforme encephalopatier og fodring med animalsk protein 1 og senere konsolideret i Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/ af 10. juli 2003 om ændring af bilag I, IV og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, der fastlægger betingelser for, hvornår medlemsstaterne kan tillade fordring af ikke-drøvtyggere med fiskemel (bilag IV), der henviser til arbejdsdokumentet "The Fish Meal and Fish Oil Industry - Its Role in the Common Fisheries Policy", udarbejdet af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Forskning i 2004, der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (KOM(2004)0775) og forslaget til Kommissionens forordning (SANCO/3027/2004), der er forelagt af Kommissionen i forlængelse af udviklingen af en valideret metode (Kommissionens direktiv 2003/126/EF af 23. december 2003 om analysemetoder til bestemmelse af animalske bestanddele med henblik på officiel kontrol af foderstoffer 3 ), som gør det muligt at spore kød og benmel fra pattedyr i dyrefoder, selv når foderet indeholder fiskemel, og som anerkender, at grundlaget for forbuddet mod at fodre drøvtyggere med fiskemel derfor ikke længere er gyldigt, og at dette forbud bør ophæves, der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2004 om forslag til Kommissionens forordning om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om transmissible spongiforme encephalopatier og foder 4, hvori Kommissionen opfordres til at tage forslaget tilbage, og hvori der udtrykkes den opfattelse, at fodring af drøvtyggere med fiskemel ikke er forenelig med den forpligtelse, som Fællesskabet er pålagt til at beskytte sine borgeres sundhed, der henviser til de maksimumindhold af uønskede stoffer i dyrefoder, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer 5, som blev ændret for at indføje dioxin med Kommissionens direktiv 2003/57/EF af 17. juni og yderligere ændret med Kommissionens direktiv 1 EFT L 306 af , s EUT L 173 af , s EUT L 339 af , s P6_TA(2004) EFT L 140 af , s EUT L 151 af , s. 38. PR\ doc 3/18 PE v02-00

4 2003/100/EF af 31. oktober , der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om forbedring af kontrollen af industrifiskeriet i EU (KOM(2004)0167), som sigter imod at indføre en gennemsigtig og effektiv overvågning af industrilandinger i Fællesskabet, der henviser til forretningsordenens artikel 45, der henviser til Fiskeriudvalgets betænkning (A6-0000/2005), A. der henviser til, at det af hensyn til stabiliteten i fiskemels- og fiskeolieindustrien er nødvendigt at behandle de spørgsmål om etik, bæredygtighed, gifte, tungmetaller og forurenende stoffer, som rejses af og til, på en sammenhængende måde, B. der henviser til, at der ikke er noget videnskabeligt bevis for, at BSE eller TSE'er kan blive overført gennem brug af fiskeprodukter i dyrefoder, C. der henviser til, at der på grund af forbedrede officielle metoder ikke er nogen risiko for sammenblanding af kød- og benmel med fiskemel, D. der henviser til, at fiskemel har et højt indhold af essentielle aminosyrer i form af protein, og at fiskeolie og fiskemel har et højt indhold af fedtsyrer, hvilket er gavnligt for både menneskers og dyrs sundhed og velbefindende, E. der henviser til, at 2004-resultaterne af ICES' undersøgelse viser, at indvirkningen på de marine økosystemer fra industrifiskeriet er relativt lille i sammenligning med indvirkningen fra konsumfiskeriet, F. der henviser til, at alle lande og regioner, der leverer fiskemel til EU, støtter og følger FAO's retningslinjer for ansvarligt fiskeri, G. der henviser til, at Generaldirektoratet for Forsknings arbejdsdokument fra 2004 fastslår, at i EU-farvande må de fleste af de målarter, for hvilke der foreligger data, anses for at befinde sig inden for sikre biologiske grænser, H. der henviser til, at fiskemels- og fiskeolieindustrien har global betydning og anslået beskæftiger mennesker direkte og indirekte i Europa og mere end i Peru, der er verdens største producent og eksportør af fiskemel, I. der henviser til, at fiskemel og fiskeolie har afgørende betydning som et grundlæggende fodermiddel for fiskeopdræt i EU's blomstrende akvakultursektor, 1. påskønner Kommissionens princip om at fastsætte TAC'er og kvoter efter sunde videnskabelige kriterier og om at betragte udnyttelsen af fisk efter landing som et økonomisk spørgsmål og ikke et opbevaringsspørgsmål; 2. hilser Kommissionens meddelelse om forbedring af kontrollen af industrifiskeriet i EU velkommen; 1 EUT L 285 af , s. 33. PE v /18 PR\ doc

5 3. understreger betydningen af at fortsætte indsatsen med at fastholde industrifiskeriet på et bæredygtigt niveau; 4. anmoder Kommissionen om at forstærke den videnskabelige forskning i blåhvilling med henblik på at opnå forbedret rådgivning og forvaltning i en nær fremtid; 5. understreger problemet med udsmid, som i Europa anslås at være på op mod 1 mio. ton om året; 6. opfordrer Kommissionen til at indføre foranstaltninger med henblik på at skabe incitamenter for fiskere til at lande alle fisk og sælge fisk beregnet til udsmid til fiskemelsindustrien; 7. understreger, at udnyttelsen af fisk beregnet til udsmid i fiskemels- og fiskeolieindustrien også vil kunne bidrage til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter foder fra EU's stadigt mere ekspanderende akvakultursektor; 8. understreger, at den kontrol, der er indført i EU for at begrænse indholdet af uønskede stoffer og forurenende stoffer i dyrefoder, sikrer, at fiskemel og fiskeolie holder sig inden for de opstillede grænser; 9. understreger de meget betydelige sundhedsmæssige fordele ved at fodre drøvtyggere med fiskemel og fiskeolie, som er en praksis, der er skildret anvendt i Europa så langt tilbage som i 325 f. Kr. af den græske historiker Arrianos; 10. understreger, at der ikke er nogen videnskabelig begrundelse for at støtte et forbud mod fiskemel med den begrundelse, at BSE eller andre TSE'er kan blive overført herigennem; understreger også, at der ikke er nogen etiske grunde til at forbyde brugen af fiskemel i foder til drøvtyggere i EU, og bemærker, at et forbud mod at fodre drøvtyggere med fiskemel højst sandsynligt vil afstedkomme øgede bekymringer om dyrevelfærd; 11. opfordrer Kommissionen og Rådet til at ophæve forbuddet mod at fodre drøvtyggere med fiskemel og fiskeolie; 12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. PR\ doc 5/18 PE v02-00

6 BEGRUNDELSE 1. INDLEDNING Den internationale fiskemels- og fiskeolieindustri er en betydelig arbejdsgiver på globalt plan. Denne industri er af afgørende betydning for fiskeopdræt, landbrug, dyrevelfærd, menneskers ernæring og fiskerisektoren generelt. Den 15. marts 2005 blev der afholdt en international høring i Europa-Parlamentet med titlen "The International Fishmeal and Fish Oil Industry, Challenges and Opportunities". På grundlag af de oplysninger og konklusioner, der blev drøftet og draget på denne høring, vil den foreliggende betænkning se nærmere på de udfordringer og mulligheder, som industrifiskeriet står overfor. Ordføreren vil se på industrifiskeriets betydning på globalt plan og EU-plan under henvisning til størrelsen af denne industri i EU, industriens betydning for akvakultur, opdræt, forarbejdning og de med fiskeriet forbundne sektorer, omfanget af produktion og import til EU og de udfordringer og muligheder, som industrien står over for i forbindelse med spørgsmål om etik, menneskers sundhed, bæredygtighed og akvakultur. Industrifiskeriet: et overblik I 2004 bestilte Europa-Parlamentets fiskeriudvalg en undersøgelse af industrifiskeriets rolle i den fælles fiskeripolitik. Undersøgelsen med titlen "The Fishmeal and Fish Oil Industry - Its Role in the Common Fisheries Policy" giver en særdeles interessant baggrund for industriens størrelse i EU (Europa-Parlamentet arbejdsdokument fra DG Forskning). Industrifiskeriet i EU drives både af fartøjer registreret i EU (der lander tons årligt) og fartøjer fra lande uden for EU, som lander deres fangst i EU-havne ( tons årligt). Der produceres årligt tons afpuds i fiskeforarbejdningsindustrien. EU er nettoimportør af fiskemel ( tons) og fiskeolie ( tons). Det Forenede Kongerige er den største forbruger af fiskemel i EU, fortrinsvis på grund af dets store akvakultursektor. Tyskland, Frankrig, Spanien, Danmark og Nederlandene anvender fiskemel til deres landbrugs- og akvakultursektor. Grækenland, Italien og de mindre Middelhavsøer anvender fiskemel til deres opdræt af havaborrer og brasen. Det europæiske marked har et forbrug på 1,1 million tons om året. I 2002 og 2003 har der været et markant fald i import og forbrug af fiskemel i Europa, som er gået 18 % ned i forhold til tidligere år. Alene i Det Forenede Kongerige er markedsomsætningen faldet til tons fra tons i 2000 på trods af væksten i akvakulturen. Dette skyldes forbuddet mod anvendelse af fiskemel i foder til drøvtyggere. Økonomisk set er EU's fiskefodersektor relativ lille i sammenligning med andre EUfiskerisektorer. For så vidt angår den økonomiske værdi, tegner fiskefoderproduktionen sig kun for 0,5 % af sektorens beskæftigelse. Beskæftigelsen i fiskemels- og fiskeoliesektoren er personer i alt. Hvis vi imidlertid tager hensyn til akvakultursektorens afhængighed af industrifiskeriet og tilknytningen til landbrugssektoren, så kan man sige, at arbejdstagere kan henføres direkte til EU's fiskefoder- og afpudssektor. For så vidt angår industrifiskeriet på globalt niveau, har produktionen af fiskemel PE v /18 PR\ doc

7 gennemsnitligt udgjort 6,4 mio. tons i den seneste tiårsperiode. Hvad angår fiskeolie, har produktionen været på 0,9-1,5 mio. tons, hvilket kun udgør 1 % i sammenligning med den samlede produktion af fedtstoffer. Verdens største producenter og eksportører af fiskemel uden for EU er Peru (52 % af verdens eksport), Chile (13 %) og Island/Norge (7 %) af en samlet produktion på 3,7 mio. tons i Et andet af de største markeder for fiskemel er Kina, hvor det bruges i foder til akvakulturen og i proteinkoncentrat til grise og fjerkræ. I 2000 gik 28 % af verdens fiskemelsproduktion til Kina, 29 % til andre fjernøstlige lande, 32 % til EU-15 og resten til Nord- og Sydamerika, Mellemøsten og Østeuropa. 2. ETIK I FORBINDELSE MED DYREFODER Baggrund Siden midten af 1990'erne har en række problemer med dyrefoder og dyresygdomme i EU herunder kogalskab (BSE), fjerkræinfluenza, mund- og klovsyge, svinepest, salmonella, viral pneumoni, infektiøs lakseanæmi osv. opskræmt befolkningen. Alle disse problemer har øge offentlighedens bekymring over de forhold, som husdyr holdes og fodres under. I det seneste tiår har dyrevelfærdsgrupper fokuseret på landbrugets husdyropdræt, og det har fået regeringer til at overveje disse spørgsmål meget nøje. I 1999 blev EU-landenes regeringer i Amsterdam-traktaten enige om en bestemmelse om, at dyr skulle betragtes som "sansende væsener" og ikke som produktionsenheder. I oktober 2004 gav Europa-Parlamentet udtryk for sin bekymring om ét specielt aspekt ved husdyropdræt, da det i sin beslutning P6_TA(2004)0043 opfordrede Kommissionen til at tilbagekalde sit forslag til forordning om ændring af bilag IV i forordning 999/2001 (SANCO/3027/2004) for at genoptage anvendelse af fiskemel i foder til drøvtyggere (kvæg, får og geder) efter et midlertidigt stop siden 2001, der blev indført som led i nødforanstaltningerne til forebyggelse af en spredning af BSE. Parlamentet forkastede Kommissionens forslag ikke først og fremmest af hensyn til fodersikkerheden, men fordi drøvtyggere er planteædere og ikke naturligt spiser fiskeprodukter. Er det naturligt at fodre drøvtyggere med fiskemel? Professor J. Webster fra det britiske University of Bristol School of Veterinary Science udtalte på høringen, at en ernæring baseret udelukkende på græsning ikke er nok til at dække det produktionsniveau, som (f.eks.) den moderne malkeko kunstigt er blevet opdrættet til. Det ville dække mindre end halvdelen af den nødvendige ernæring. I etisk forstand har den "unaturlige handling" været at opdrætte sådant et "abnormt" produktivt dyr. Imidlertid har samfundet som helhed ment, at dette var en acceptabel fremgangsmåde. Det fritager producenten for ansvaret for at give disse dyr en ernæring, der er i overensstemmelse med deres fysiologiske behov som bestemt af deres genotype. De kan ikke opfyldes med græs alene. Professor Webster erklærede, at værdien af enhver potentiel foderkilde (f.eks. fiskemel) ikke kan betragtes isoleret, men kun som en ingrediens i den samlede kost. Definitionen på god ernæring, i både videnskabelig og etisk henseende, er en ernæring, der kan opfylde et dyrs PR\ doc 7/18 PE v02-00

8 næringsbehov og fremme en positiv tilstand af veltilpashed. Mere konkret bør en god kost (og de ingredienser, som udgør en god kost) opfylde følgende krav: 1. give en passende og afbalanceret tilførsel af energi og andre næringsstoffer 2. give god fordøjelse og vedvarende god tilstand i fordøjelseskanalen 3. give smagsmæssig og adfærdsmæssig tilfredsstillelse 4. ikke tilføje skade. I streng ernæringsmæssig sammenhæng kan fiskemel potentielt bidrage på værdifuld måde til drøvtyggernes kost, hvis det anvendes i små mængder som supplement til de næringsstoffer, drøvtyggerne får ved fordøjelse af græs, korn og andre sunde vegetabilske kilder. Det opfylder således det første krav til en god næringsingrediens - det kan yde et væsentligt bidrag til at give en afbalanceret kost til et højt produktivt dyr, f.eks. en højt ydende malkeko eller et moderfår, der er drægtig med to eller flere lam. Da tilførslen af fiskemel i drøvtyggerfoder er lille, vil det sandsynligvis ikke få nogen større indflydelse på kravene om sund fordøjelse eller smagsmæssig tilfredsstillelse, forudsat at dyrene også får en passende tilførsel af kostfibre fra græs eller grønfoder. Der er absolut ingen dokumentation for, at fordring med fiskemel kan kædes sammen med prionsygdomme (TSE'er) hos noget husdyr. Så ud fra et strengt videnskabeligt grundlag opfylder fiskemel alle nødvendige krav for at blive klassificeret som en god kostingrediens til alle husdyr, herunder drøvtyggere. Der er imidlertid etisk og politisk baggrund for at spørge, om samfundet skal tillade fodring med sikre, men "unaturlige" animalske produkter til husdyr i almindelighed og til drøvtyggere i særdeleshed. I denne forbindelse er det nødvendigt at påpege, at når en kalv eller et lam vokser op naturligt på græs med sin moder, begynder de livet med en kost, der er helt af animalsk oprindelse, nemlig mælk. Når deres vom udvikles, får den efterhånden evnen til at udvinde næringsstoffer af græs. Imidlertid kan de mindst i første halvdel af deres opvækst (f.eks. indtil en kalv er omkring 9 måneder gammel) ikke opretholde en normal sund vækst med græs alene. I naturlig tilstand får den opvoksende kalv, der er på græs med sin moder, en stor del af sine proteiner, væsentlige fedtsyrer, mineraler og vitaminer fra mælk. Mælken går uden om vommen og ledes gennem bollerenden direkte til løbemaven, hvor den fordøjes på samme måde, som mælk eller anden føde af animalsk oprindelse ville blive fordøjet af svin eller mennesker. Den mest unaturlige handling i forbindelse med kommerciel landbrugspraksis har været det at fjerne kalven fra sin moder meget tidligt og dermed fratage kalven dens højkvalitetsføde af animalsk oprindelse. Foderblandingsfabrikker har forsøgt at rette op på denne ernæringsmæssige mangel ved at udvikle kost med en næringsværdi, der ligger tæt på komælk. Fodring med kød- og benmel fra pattedyr som erstatning for mælk til småkalve har uden tvivl bidraget væsentligt til BSE-epidemien i Det Forenede Kongerige, men fiskemel er blevet erklæret for sikkert. Fiskemelet er atter engang blevet brugt til at rette op på et "unaturligt", men acceptabelt træk ved den generelle landbrugspraksis. Nu til dags adskiller næsten alle aspekter ved opdræt af husdyr sig fra deres forhold i vild tilstand. Anvendelsen af syntetiske aminosyrer i foder til svin og fjerkræ og senest i foder til drøvtyggere kan mindst betegnes som "unaturlig". Lige så "unaturlig" er den nuværende praksis med at fodre opdrættede laks med sojabønner, hvilket EU i stigende grad tilskynder til gennem sine forskningsprogrammer. PE v /18 PR\ doc

9 Der er en række eksempler på, at køer spiser animalsk stof i vild tilstand: Køer spiser deres egen efterbyrd; køer spiser knogler, når de har et underskud af fosfor (Pica) - alle tilfælde er eksempler på, at drøvtyggere søger animalsk protein, når de er presset i ernæringsmæssig henseende. Køer og får, der har adgang til strande, spiser opskyllede fisk, hvilket der findes eksempler på fra det romerske kejserrige, den nye verden (USA) og Island. Fodring med fiskemel eller tørret fisk som proteintilskud er ikke nogen ny praksis, som er udviklet ved moderne intensive landbrugsmetoder. Denne praksis med at fodre med fiskemel går år tilbage. Troen på, at det er gavnlig for sundhed og kondition at fodre med små mængder fiskemel, er gået fra generation til generation af traditionelle svineavlere. Ernæringsforskere har påvist fiskemelets fordele og fordøjelighed i 150 år. Tamme drøvtyggere æder gerne fiskemel, og det fordøjes meget let. Fiskemelets rolle i det moderne opdræt af drøvtyggere Fiskemel beskytter dyr mod naturligt stress og den svækkelse, som det indebærer at føde unger. For eksempel anvendes fiskemel til at fodre får (moderfår) i bjergområder i de vigtige perioder før og efter læmning, hvorved dødeligheden blandt moderfår og lam, navnlig i dårligt vejr, reduceres betydeligt. Fhv. professor i dyrereproduktion ved SAC Aberdeen, John Robinson, har vurderet, at dødeligheden blandt lam i bjergområder ville fordobles fra 15 % til 30 % i en typisk forårslæmningsperiode, hvis der ikke blev givet fiskemel. Fordelene for fårs velfærd bekræftes af Det Forenede Kongeriges førende dyrevelfærdsorganisation, The Royal Society for the Prevention af Cruelty to Animals. Eftersom fiskemelsproteiner anvendes effektivt af husdyr, nedbringes udskillelsen af nitrogen og fosfor i deres ekskrementer til et minimum. Det nedbringer gyllens miljømæssige virkning, og produktionen af ammoniak reduceres også. Fiskemel er på afgørende måde rig på både aminosyrer i form af protein og de langkædede flerumættede omega-3-fedtsyrer DHA og EPA (PUFA), som styrker dyrs sundhed og velfærd. Kød, mælk og æg fra dyr, der fodres med fiskemel og fiskeolie, er til også sund føde for mennesker. Er fiskemel farligt for dyr? Der er ingen begrundelse for et forbud mod fiskemel, fordi det skulle overføre BSE eller andre TSE'er. Det er den opfattelse, som Kommissionen og dens rådgivere på området fødevaresikkerhed har. Denne opfattelse synes at blive støttet af andre sundhedsmyndigheder og sundhedseksperter, herunder FAO's fiskerikomité (FN), som har udtalt, at der ikke er noget epidemiologisk bevis for, at BSE overføres til drøvtyggere eller andre dyr via fiskemel. Samtidig er der ikke noget epidemiologisk bevis for overførsel til mennesker af en variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD) forårsaget af prioner, der har benyttet fisk eller fiskeprodukter som vektorer (FAO Fisheries Report nr. 673, s. 12). Selv om fiskemel som anført ovenfor ikke udgør nogen kendt sygdomsrisiko for mennesker eller dyr, kan der som i alle foderstoffer forekomme uventet mikrobiologisk eller kemisk PR\ doc 9/18 PE v02-00

10 forurening på et niveau, der overskrider det af EU fastsatte sikkerhedsniveau. Det er derfor væsentligt, at alle foderstoffer, herunder fiskemel, kan spores tilbage til oprindelsen, og i tilfælde af fiskemel tilbage til de havområder, hvor industrifisken fanges. Der er nu indført ordninger med uafhængig certifikation for at sikre dette. Disse ordninger har været obligatoriske i EU siden januar Professor Webster afsluttede sit indlæg på høringen ved at spørge, om det ville være uacceptabelt at lade foderstoffer af animalsk oprindelse indgå i foder til drøvtyggere, bare fordi samfundet (men ikke dyrene selv) opfatter dem som unaturlige. Professor Webster konkluderede, at det etisk ikke er nok at betragte dette spørgsmål isoleret. Begrundelsen for fiskemel er opstået i sammenhæng med en hel række unaturlige opdrætningsmetoder, herunder udvælgelse af malkekøer og moderfår på grund af "abnorm" stor produktivitet og den anvendte praksis med at nægte småkalve den naturlige proteinkilde fra modermælken. Fiskemel kan yde et væsentligt bidrag til at løse disse problemer. Et forbud mod at fodre drøvtyggere med fiskemel vil sandsynligvis forværre dem. 3. AKVAKULTUR Akvakulturen rundt om i verden er i kraftig stigning. Produktionen blev 15-doblet i perioden , fra 3,6 mio. tons til 51 mio. tons. Med den nuværende årlige vækst i verden på 6 % skulle akvakulturen kunne overhale fiskeriet med hensyn til produktion af spisefisk, krebsdyr og bløddyr inden 2015, eftersom udbyttet fra fiskeriet på globalt plan forbliver stabilt. I EU har ekspansionen i akvakulturen været mindre dramatisk. I 2001 var produktionen fra akvakulturen på tons finnefisk og ål. Den fremtidige vækst i EU er beregnet til at nå 1 mio. tons i 2010, men nylige tal tyder på, at væksten kan være aftagende. Efterspørgsel efter fiskemel og fiskeolie I 2002 blev det skønnet, at akvakulturen på verdensplan forbrugte 2,9 mio. tons fiskemel (45 % af den årlige produktion) og tons fiskeolie (83 % af årsproduktionen). Fiskeolie er klart en begrænset ressource for den fremtidige akvakulturproduktion. Det driver tydeligvis forskningen til at finde erstatninger for fiskeolie, men der findes ingen erstatning med samme niveau af vigtige omega 3-fedtsyrer såsom EPA og DHA. Den mængde fiskemel og fiskeolie, der produceres globalt, bestemmes ikke af efterspørgselen. Den er regeringskontrolleret for at sikre, at fiskeriet forbliver bæredygtigt. Dette fremgår klart af figur 1, hvor væksten i akvakulturfoder sammenlignes med den næsten statiske produktion af fiskemel (og af den ikke afbildede fiskeolie). PE v /18 PR\ doc

11 Fig. 1 Fig 1: PRODUKTION AF AKVAKULTURFODER OG FISKEMEL (undtagen karper) 8000 T U S I N D T O 4000 N S nd År FÆRDIGFODER TIL AKVAKULTURPRODUKTION VERDENS FISKEMELSPRODUKTION Økoeffektivitet ved at forvandle vilde foderfisk til opdrætsfisk - spild af fødevareressourcer? De vilde fisk, der fanges til fremstilling af fiskemel er hovedsagelig små, benede pelagiske fisk, som ikke eller kun i begrænset omfang efterspørges til konsum (se kapitel 5). Eftersom der ikke er noget direkte kommercielt marked for disse pelagiske fisk til konsum, bør effektiviteten ved at anvende dem til fiskemel sammenlignes med den eneste reelle alternative vej til konsum, nemlig at pelagiske fisk ædes af vilde rovfisk, som selv kan bruges til konsum. Undersøgelser af effektiviteten ved at anvende vilde pelagiske fisk til menneskeføde har vist, at ved pelagiske fisk, der ædes af vilde torsk, er omsætningen til spiselige torskefiletter 7 % (der skal bruges 100 tons lodde til at producere 7 tons torskefilet), medens omsætningen med anvendelse til fiskemel og foder til landdyr er på 21 %. Hvis fiskemel anvendes som foder til opdrættede fisk, bliver omsætningseffektiviteten betydeligt bedre, end hvis det anvendes til landdyr. Af arbejdsdokumentet fra Europa-Parlamentets generaldirektorat for forskning fremgik det, at effektiviteten ved konsum af disse vilde fisk direkte i sammenligning med konsum af opdrættede fisk, der delvis blev fodret med fiskemel, var omtrent den samme. 4. MENNESKERS SUNDHED Fiskemel spises ikke direkte af mennesker, når der ses bort fra et meget lille salgsvolumen af fiskemelstabletter i Norge, som sælges gennem apotekerne som kosttilskud til sportsudøvere. Ca. 33 % af det fiskemel, der forbruges i EU, anvendes til foder i fiskeopdræt, mens resten PR\ doc 11/18 PE v02-00

12 anvendes i foder til svin og fjerkræ. Indvirkningen af fiskemel på menneskers sundhed hidrører således fra det kød, der spises fra fiskeopdræt, svin og fjerkær, som er blevet fodret med et produkt, der indeholder fiskemel. Noget fiskeolie indtages direkte i form af helsekosttilskud i EU. Forbruget i EU anslås i øjeblikket at være på omkring tons om året. Den største mængde fiskeolie, der forbruges i EU, anvendes i foder til fiskeopdræt ( tons), som tegner sig for 60 % af det samlede årlige forbrug. Uanset om forbrugerne tager fiskeolietabletter eller spiser fisk, inklusive fiskeopdræt, er spørgsmålet, hvilke gavnlige virkninger og risici der er forbundet hermed for menneskers sundhed? Sundhedsbetragtninger I 2004 udarbejdede det britiske Food Standards Agency (FSA) en rapport om de gavnlige virkninger og risici ved at spise fisk og i særdeleshed fede fisk. FSA konkluderede, at selv om fede fisk indeholder persistente organiske forurenende stoffer, især dioxin og dioxin-lignende PCB'er, viste tallene, at de mest udsatte personer (kvinder i den fødedygtige alder og piger) uden risiko kunne spise to portioner fed fisk om ugen. Andre personer kunne indtage større mængder - op til fire portioner fed fisk. De gavnlige virkninger ved at indtage EPA og DHA (omega 3-fedtsyrer) fra fede fisk navnlig i sammenhæng med hjertekarsygdomme og svangerskab blev bekræftet. Andre omtalte gavnlige virkninger f.eks. forebyggelse af udviklingen af visse kræftformer og virkninger for andre aspekter af hjernefunktionen (f.eks. hukommelsestab, bipolar sygdom), anti-inflammatoriske tilstande (ledbetændelse, astma) og autoimmune sygdomme blev ikke behandlet af FSA. Uønskede stoffer i foder Diane Benford fra det britiske Food Standards Agency påpegede på høringen, at lovgivningen vedrørende maksimumindhold af uønskede stoffer i dyrefoder er harmoniseret i hele EU og omfatter fiskemel, fiskeolie og fiskefoder. Formålet med disse maksimumniveauer er at beskytte sundheden for forbrugere af produkter af animalsk oprindelse samt dyrenes sundhed. Som en reaktion på offentlighedens og de europæiske institutioners bekymringer har fiskemels- og fiskeolieindustrien gennemført en verdensomfattende kontrol med niveauet af dioxin og dioxin-lignende PCB'er i sine produkter. De fleste lå under grænseniveauerne. Visse kilder fra europæisk fiskeri, især med lavt fedtindhold, lå tæt på de grænseniveauer, der er fastsat af EU-medlemsstaterne. Nogle medlemmer af forskellige europæiske institutioner har foreslået, at fiskeri af denne type lukkes helt eller på de tider af året, hvor indholdet af dioxin og af dioxin-lignende PCB'er vil kunne nærme sig eller overskride grænserne. Som svar herpå har fiskemels- og fiskeolieindustrien i Danmark og Det Forenede Kongerige etableret faciliteter, der kan fjerne noget af dioxinen fra fiskeolie og fiskemel, hvilket har kostet 25 mio. EUR i anlægsomkostninger og supplerende driftsomkostninger. Dette er sket til trods for, at fiskemelsindustrien ikke er skyld i forureningen, men tvært imod offer for den. Ligeledes har den del af industrien, der fremstiller kosttilskud af fiskeolie beregnet for PE v /18 PR\ doc

13 markedet, båret betragtelige omkostninger for at fjerne og nedbringe niveauet af forurenende stoffer. Det europæiske princip om, at forbrugeren betaler, der er fastsat i artikel 174, stk. 2, i EF-traktaten (og som danner grundlag for direktiv 2004/35/EF om miljøansvar) er ikke blevet fulgt i disse tilfælde. 5. BÆREDYGTIGHED I INDUSTRIFISKERIET Det fiskemel, der anvendes i EU, er fremstillet af fiskeafpuds fra en række forskellige fiskearter alt afhængig af produktionskilden. Vurderinger af, hvilke arter industrifisk der især anvendes til fiskemel i EU, som bygger på sammensætningen af det råmateriale, der forarbejdes til fiskemel i hvert enkelt producentland og mængderne af dette materiale, der forbruges i EU 15, peger på, at det vigtigste råmateriale er ansjoser (33 %) efterfulgt af afpuds (14 %), blåhvilling (13 %), lodde og tobis (11 % hver), brisling (7 %) og hestemakrel, sild og andet (4 % hver). Industrifiskeri Alle de lande eller regioner, der forsyner EU (tabel 1), støtter og anvender FAO's retningslinjer for ansvarligt fiskeri. Alle de anførte arter forvaltes af nationale regeringer og/eller regionale organisationer, og der er nationale/regionale TAC'er for dem, som fastlægges på årsbasis eller endnu oftere, hvor det menes nødvendigt. Undtagelsen af blåhvilling. Tabel 1: Kontrolforanstaltninger i fiskeriforvaltningen i forskellige områder TAC Områder med fangstbegræn sninger Områder med fiskeforbud Fredningsperioder Bifangsts begræn sninger Udstyrs type* Indvirk ning på havbund Mindste maskestørrelse Mindste fiskestørrelse ved landing Fartøjsregistre ring Satellit overvågning ITQsystem SYD- AME- RIKA Ansjos N Ingen Hestemakrel N Ingen Sardin N Ingen NORD ØST- ATLA NTEN OG NORD SØEN Tobis T Svag PR\ doc 13/18 PE v02-00

14 Brisling Sperling Blåhvil ling N Ingen N Ingen FT Ingen Lodde N, FT Ingen Sild N, FT Ingen *N=not; T=letvægtstrawl: FT=flydetrawl I Generaldirektoratet for Forsknings arbejdsdokument fra 2004 til Europa-Parlamentet fastslås det, at i EU-farvande må de fleste af de foderfiskebestande, for hvilke der findes data, anses for at befinde sig inden for sikre biologiske grænser. Nogle bestande er ikke undersøgt, fordi de ikke fiskes intensivt. Eftersom hovedparten af bestandene menes at være sikre, forekommer forvaltningsforanstaltninger, der er centreret om en TAC-ordning (der bygger på en forsigtighedsstrategi), at være en fornuftig strategi. Blåhvilling har været genstand for betydelig opmærksomhed i de seneste år. Ifølge ICES (2004) klassificeres blåhvilling som værende i besiddelse af sin fulde reproduktive evne, men fiskeriet af den er ikke bæredygtigt. I det seneste tiår har tilvæksten været på et meget højere niveau end tidligere. I princippet er der indgået en aftale om en langsigtet forvaltningsplan, som bygger på en forsigtighedsstrategi, og som fordeler kvoten mellem de vigtigste fiskerinationer. Men i praksis er medlemsstaterne stadig ikke være enige om de enkelte statslige kvoter. Ordføreren opfordrer fiskeriministrene i Norge, Island og EU til at nå til enighed om en samlet TAC og om den andel, der må fiskes af de enkelte aftaleparter. Bifangst Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Forsknings arbejdsdokument bemærker, at bifangst er et problem inden for mange konsumfiskeriaktiviteter i hele verden. For eksempel ansloges landingen af rundfisk i Nordsøen i 1990 at have en bifangst på 25 %, som blev kastet ud. For industrifiskeriets vedkommende har der været mest opmærksomhed omkring dette spørgsmål i de nordeuropæiske farvande. Det er velkendt, at ungsild svømmer i stimer sammen med brisling. Og det er velkendt, at ungfisk af forskellige foderfiskearter svømmer i stimer sammen med sperling. Generaldirektoratet for Forsknings arbejdsdokument fra 2004 gør rede for de gennemsnitlige landinger og procentvise bifangster i Nordsøen for forskellige danske industrifiskerier i perioderne og Tallene for de mest kontroversielle fiskerier ses i tabel 2. PE v /18 PR\ doc

15 Tabel 2: Gennemsnitlig procentandel bifangst landet sammen med målarter Brisling Sperling Målarter % Sild % 6 3 Andre foderfisk % 2 5 Andre industrifisk % 4 5 Dette problem forsøges løst ved at lukke dele af Nordsøen for sperlingfiskeri. På tilsvarende vis er der indført fredningsperioder og bifangstsbegrænsninger for at beskytte ungfisk af sild og brisling. Kommissionen har skitseret planer for yderligere forbedringer af kontrollen af industrifiskeriet (KOM(2004)0167 af ). Forvaltning af økosystemer FAO og andre nationale og internationale organer opfordrer staterne til at følge en økosystemstrategi i fiskeriforvaltningen, hvor virkningerne af fiskeriet ikke kun overvåges og forvaltes i forhold til bestanden af en særlig fiskeart, der fanges, men også i forhold til virkningerne heraf på andre fiskearter (flerartsmodeller) og på marine bentosorganismer, alger, skaldyr, fugle og pattedyr. Naturligvis kræver en sådan overvågning og eventuel forvaltning betydelige investeringer. ICES er begyndt at gennemføre en økosystemstrategi inden for fiskeriforvaltning. Ifølge rapporter fra Peru og Chile under Parlamentets høring har det peruvianske fiskeriinstitut (IMARPE) opstillet økosystemmodeller på grundlag af mere end 30 års data for forskellige arter. Chile har oprettet to beskyttede havområder og planlægger et tredje. Afpuds I øjeblikket udgør afpuds 35 % af råmaterialeleverancerne til EU's fiskemelsindustri. Der er også andre afsætningskanaler for afpuds, herunder foder til kæledyr og mink. Den andel, der anvendes til fiskemel, anslås til tons. Udsmid Hvad problemet med udsmid angår vurderes det, at fiskerne hvert år smider op mod 1 mio. tons sunde, men døde fisk tilbage i EU-farvande, blot fordi fiskene er for små, kvoten er opbrugt eller på grund af høj selektivitet. Fiskerne er blevet tvunget til denne destruktive og ikke-bæredygtige adfærd med begrundelse i bevaring af ressourcerne. En af de vigtigste politiske målsætninger, der bør forfølges, er, at der bør indføres et krav om, at alle fisk landes. Der bør være skrappe sanktioner over for alle, som gribes i at smide fisk ud PR\ doc 15/18 PE v02-00

16 igen. En sådan politik føres allerede i Island, Norge og på Færøerne. Ved at kræve, at alt landes, kan videnskabsmændene få et mere præcist billede af fangsternes størrelse og beskaffenhed, hvilket vil gøre det muligt at gennemføre mere præcise foranstaltninger for genskabelse af bestandene og at iværksætte en hurtigere indsats med henblik på at lukke områder, hvor der fiskes ungfisk. Ordføreren mener, at gennemførelsen af et så drastisk nyt initiativ forudsætter, at der også gennemføres en politik med incitamenter og bødestraffe. Bødestraffe til personer, som overtræder reglerne og vedbliver med at smide døde fisk ud, men også incitamenter i form af finansiel kompensation til fiskere, som lander fisk, som de ellers ville have kastet ud. Fiskemels- og fiskeolieindustrien kunne købe råmaterialet. Jeg mener, at der vil kunne forventes priser på op til 70 EUR pr. ton, hvilket skulle være tilstrækkeligt til at opmuntre fiskerne til at lande disse fisk, som om det ikke er nok til at få dem til at rette deres indsats mod disse bestande. Landing af fisk, der ellers ville ende som udsmid, med henblik på udnyttelse i fiskemels- og fiskeolieindustrien vil øge produktionsvolumenet betydeligt, hvilket vil gøre EU bliver mindre afhængig af import. Og det vil øge indtjeningen i EU's fiskeriindustri med anslået 70 mio. EUR. 6. UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Mange fiskemels- og fiskeoliefabrikker er kommercielt knyttet til konserverings-, fryse- og filleteringsanlæg. På den måde kan enhver vækst i fødevaremarkederne for pelagiske fisk let dækkes af fødevareforarbejdningsanlæggene. Denne mulighed bør imidlertid ikke overdrives. Industrifiskens beskaffenhed (lille, benet og ofte uspiselig) begrænser udviklingen af dette marked, og væksten på markedet for fiskekonserves er langsom. I modsætning hertil er udviklingen i akvakultursektoren dynamisk. Siden 1970'erne har væksten været på næsten 9 % om året, med en projekteret fremtidig vækst på 6 % om året i resten af indeværende tiår. Næsten halvdelen af den årlige produktion af fiskemel i verden og 80 % af fiskeolien anvendes i øjeblikket til akvakulturfoder. Denne udvikling vil dog sandsynligvis blive udlignet ved større erstatning af først og fremmest fiskeolien, men også af fiskemelet, med henholdsvis vegetabilsk olie og proteiner. I fremtiden vil de sandsynligvis begrænsede forsyninger af fiskeolie føre til stadige prisstigninger, hvor produkterne omdirigeres til strategisk anvendelse på akvakulturmarkederne, bort fra opfedningsfoderet. Det vil næppe blive mangel på fiskemel i de næste 20 år eller mere. På nuværende tidspunkt anvendes fiskemel til foder til landdyr under opvækst. Det vil vare mange år, før der kun er fiskemel nok til strategiske formål. Udsmid er fuldstændigt spild af en vigtig naturressource. Hvis EU's fiskere får lov til at lande dette materiale til forarbejdning til fiskemel og fiskeolie, ville det give en ekstra produktion af fiskemel på tons og tons fiskeolie. Den ekstra fiskeolie vil bidrage til at dække den beregnede ændring i efterspørgselen fra EU's akvakulturfoderindustri de næste ti år. Det ekstra fiskemel vil navnlig finde afsætning på markedet for foder til landdyr. Det kunne give en yderligere beregnet indkomst på 70 mio. euro til EU's fiskeindustri, forøge den nuværende værditilvækst i EU's fiskemels- og fiskeolieindustri med 50 %. Der kunne skabes ca. 500 nye jobs i fjerntliggende områder af EU, hvor arbejdsløsheden allerede er høj. I 2001 lovgav EU imod anvendelse af fiskemel som foder til drøvtyggere som led i sine nødforanstaltninger til at beskytte mennesker og dyr mod TSE-relaterede sygdomme. PE v /18 PR\ doc

17 Kommissionen bekræftede i 2003, at fiskemel ikke i sig selv er en kilde til TSE (videnskabelig udtalelse offentliggjort den om "feeding of wild fishmeal to farmed fish and recycling of fish with regards to risk of TSE"), men begrundede et fortsat forbud mod anvendelse af fiskemel i foder til drøvtyggere med, at kontrolmetoderne ikke var pålidelige nok til at skelne mellem fiskemel og andre animalske proteiner i foder til drøvtyggere. Der var almindelig enighed om, at det ikke ville være muligt at spore forekomsten af ulovlig kød- og benmel i foder til drøvtyggere, hvis det blev tilladt at anvende fiskemel. I 2003 anerkendte Kommissionen, at der med en ny officiel EU-metode, der fandt anvendelse fra den 1. juli 2004 (Kommissionens direktiv 2003/126/EF), kunne skelnes mellem fiskemel og andre animalske proteiner, og udarbejdede derfor et forslag om at ophæve forbuddet mod fiskemel i foder til drøvtyggere. Europa-Parlamentet gik imod dette forslag. Fiskemelsindustrien og dele af landbrugsindustrien hævder, at dette forbud ikke er berettiget og skader deres industri. Fiskemelsindustrien skønner, at dette forbud har forårsaget et markedstab på tons om året i EU's drøvtyggersektor og på yderligere tons i svine- og fjerkræsektoren. Selv om de to sidstnævnte sektorer ikke har noget forbud mod anvendelse af fiskemel, tillader lovgivningen ikke, at der forefindes fiskemel på foderstoffabrikker, der fremstiller foder til drøvtyggere, svin og fjerkræ (blandede foderstoffabrikker). Det skønnede tab for fiskemelsindustrien på verdensbasis er 130 mio. euro om året, og for fiskemelsindustrien i EU alene er det 10 mio. euro om året, omkring 7 % af bruttoværditilvæksten i EU's fiskemelsindustri. Visse dele af landbruget har også lidt under forbuddet. Fåreavlere i mere fjerntliggende områder i EU (f.eks. det skotske højland) har rapporteret om øget dødelighed blandt får under læmning. Der har også været dyrevelfærdsproblemer med mange racer af opvoksende kalve, malkekøer, svin og kyllinger, der ikke har været i stand til at opfylde deres genetisk bestemte ernæringsbehov som følge af manglen på proteinrigt fiskemel. Kommissionen har nu bekræftet, at fiskemel ikke i sig selv indebærer sikkerhedsproblemer med BSE, og at kontrolmetoderne nu er acceptable. Derfor bør lovgivning, der forbyder fiskemel, ophæves snarest muligt, så disse markeder kan genopbygges. Landmænd og foderstoffabrikker, som ikke ønsker at blande fiskemel i foderet, kan fortsat udøve denne ret og endnu fremme den, hvis de mener, at det skulle give markedsfordele i forhold til forbrugerne. Hvis fiskemelsmarkedet i EU genoprettes, vil det forøge den nuværende efterspørgsel med tons om året. I EU og USA indtager forbrugerne i stigende grad kosttilskud (helsekostprodukter) for at styrke deres sundhed. En af de vigtige komponenter på dette marked er EPA- og DHAtilskud. Selv disse produkter giver fødevaretilskudsindustrien en betydelig merværdi, udgør de kun små mængder råolie for fiskeolieindustrien (f.eks. ansjosolie), med en lille merværdi. På verdensplan vurderes forbruget af fiskeolie til dette formål på nuværende tidspunkt til tons om året. Der vil kunne forventes en stærk stigning i væksten de næste ti år, muligvis til tons om året. Fremtiden for fiskeoliesektoren er lys, idet efterspørgselen både fra akvakultur- og helsekostindustrien er i betydelig vækst. Udbuddet vil blive begrænset af foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne, selv om udbuddet måske vil stige lidt i fremtiden, hvis resten af verden følger EU's eksempel i forbindelse med udsmid. Det er imidlertid sandsynligt, at PR\ doc 17/18 PE v02-00

18 priserne vil stige, og at det vil skabe balance mellem udbud og efterspørgsel. I sammenligning med fiskeoliesektoren er udsigterne for fiskemelssektoren ikke så sikre. Fiskemel har positive helseegenskaber, fordi det indeholder omega 3, og det udmærker sig ved at have et højt indhold af protein. Det er velanset på mange markeder. På visse markeder såsom i EU har fiskemels- og fiskeolieindustrien et dårligt image, der hovedsageligt skyldes manglende forståelse for industrien, men som yderligere forstærkes af visse medier og visse miljøgrupper. Ordføreren mener, at denne betænkning vil være et skridt på vej til at rette op på dette uheldige image i EU for en industri af verdensomspændende betydning, der skaber økonomiske muligheder og beskæftigelse i række mindre udviklede lande. Ordføreren anmoder om ophævelse af det uberettigede forbud mod fiskemel i foder til drøvtyggere, hvilket vil bidrage til at forbedre fiskemelets image og give det dets position tilbage som et yderst nyttigt foder til alle former for husdyr. Det vil også bidrage til at forøge produktets værdi ved, at der årligt vil blive givet en indsprøjtning på yderligere 130 mio. euro til denne industri på verdensbasis og yderligere 10 mio. euro til EU's fiskerisektor. Endelig står fiskerisektoren over for mange udfordringer, navnlig for så vidt angår bæredygtighed, etik og forurenende stoffer. Mange af disse problemer er faktisk allerede blevet løst eller er ved at blive løst af denne industri, som nogle sektorer i offentligheden i EU alligevel stadig ser skævt til. Ordføreren mener, at denne industri er bæredygtig, etisk og vel forvaltet, og at indtaget af fiskemels- og fiskeolieprodukter giver både dyr og mennesker store helsefordele. På grundlag af ovenstående opfordrer ordføreren til ophævelse af forbuddet mod at fodre drøvtyggere med fiskemel. PE v /18 PR\ doc