Befolkningsprognose 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkningsprognose 2014"

Transkript

1 Befolkningsprognose 2014 Prognoser for Hørsholm Kommune for 2015 og frem 1

2 1. Prognosen 3 2. Forudsætninger for prognosen Forventet boligudbygning for Hørsholm Kommune Indflytningsmønstre for nybyggerier Fødselstallet Fertilitetskvotienten Kvinder i den fødedygtige alder historik Flyttemønstre - nettotilflytning Ældre og den stigende levealder 8 3. Sektorspecifikke prognoser Dagtilbud Skoler Ændring i forudsætninger Skoleprognosen Plejeboliger Ændrede forudsætninger Prognose for kapacitetsbehov Evaluering af sidste års prognose Udgiftspresset Ændring i beregningsmetoden Usikkerheder i prognosen 15 2

3 1. Prognosen Det samlede befolkningstal var 1. januar 2014 på personer. Befolkningstallet forventes at stige til borgere frem til 2017, som følge af den planlagte boligudbygning samt fortætning i boligmassen. Herefter forventes befolkningstallet at falde svagt i resten af prognoseperioden. Tabel 1 Udvikling på aldersgrupper Faktisk Prognose 1. januar årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Budgetperioden Befolkningstallet svinger således med højst en procent omkring det nuværende i prognoseperioden. Denne stabilitet dækker over forskydninger mellem aldersgrupperne. Mest markant er et fald i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder og i skolealderen på den ene side og en stigning i antallet af ældre borgere på den anden (se tabel 1) Tabel 2 befolkningens fordeling på aldersgrupper i pct. I dag og om 10 år 1. januar årige 0,7 0,8 0-2 årige 2,3 2,7 3-5 årige 3,2 3, årige 13,3 11, årige 8,9 8, årige 46,5 45, årige 19,3 19, årige 6,6 9,1 2. Forudsætninger for prognosen I beregningen af befolkningsprognosen tager administrationen udgangspunkt i en række antagelser og forudsætninger om forskellige forhold for fremtiden. Det gælder bl.a. flyttemønstre, boligudbygning, levealder og forventede fødsler. Disse ændrer sig som tiden går. Vi fastsætter prognosernes forudsætninger på baggrund af den udvikling, der er sket de sidste fem år justeret på baggrund af kendte tendenser. I forhold til sidste års befolkningsprognose har vi foretaget nogle enkelte væsentlige ændringer til forudsætningerne for befolkningsprognosen: 1. Vi har indregnet en begrænsning på tilflytningen baseret på, hvor mange borgere vi forventer, at den eksisterende boligmasse tillagt de planlagte udbygninger kan rumme. 2. Vi har besluttet at beregne separate prognoser på alle større boligudbygninger (100 boliger og flere). Udbygningerne har stor betydning for de økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af prognoserne. Derfor har vi valgt at beregne separate prognoser for de større udbygninger og først regne dem med i prognosen, når vi er sikre på, at de bliver til noget samt hvilken målgruppe de vil være henvendt til. 3

4 2.1 Forventet boligudbygning for Hørsholm Kommune Boligudbygningen i Hørsholm Kommune er en væsentlig forudsætning for kommunens befolkningsudvikling. Af de parametre, det er muligt at påvirke, er boligudbygningsplanen den parameter, der har størst indflydelse på befolkningsprognosen. Hørsholm Kommunes boligudbygningsplan for årene 2014 til 2023 er sidst opdateret den 11. februar Planen er vedlagt i bilag 2. Boligudbygningsplanens effekt på befolkningsprognosen opgjort i personer fremgår af tabel 3. Tabel 3 boligudbygningsplanens effekt i antal personer 1. januar årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Boligudbygningsplanen indeholder en samlet udbygning på 206 boliger i perioden 2014 til 2019 jf. bilag 2. Dette års boligudbygningsplan indeholder en klar forventning til, at der gennemføres lidt flere mindre og mellemstore byggerier i prognoseperioden end sidste års plan. Dvs. at prognosen er lidt mere optimistisk på denne parameter. Til gengæld har vi trukket alle større udbygninger ud af prognosen jf. nedenfor. Tabel 4 forskel på dette og sidste års boligudbygningsplan I alt Forventet antal boliger februar Forventet antal boliger februar * Forskel * Her ud over forventes indflytning i samlet 30 lejligheder i nybyggerier fra sidste år (Pilevej og Ådalsparkens tagboliger) som endnu ikke var indflyttede ved årsskiftet. Dette betyder, at den samlede effekt af nybyggerier på prognosen i 2014 vil være på 63 boliger. Det er således samlet set fortsat administrationens klare anbefaling, at befolkningsprognosen baseres på et konservativt bud på boligudbygningen. Således at vi ikke overbudgetterer de afledte økonomiske konsekvenser. De større byggerier anbefaler vi, at vi prognosticerer separat indtil vi er relativt sikre på, at de gennemføres og hvilket befolkningssegment, de retter sig mod. Det sidste afhænger bl.a. af om udbygningerne gennemføres som ejer eller lejeboliger, størrelse af boligerne, beliggenhed og diverse andre forhold. Årsagen til at de prognosticeres separat er, at påvirkningen af budgettet efter vores mening bliver for stor, hvis vi budgetterer med de større udbygninger på for usikkert grundlag. Til gengæld beregner vi scenarier for de enkelte større udbygninger i forbindelse med planlægningen. Nedenfor findes et beregnet scenarie for effekten af udbygning på sygehusgrunden med 240 boliger, med indflytning over tre år og en 50/50 fordeling mellem ejer og lejeboliger. 4

5 Tabel 5 overslag over effekt af udbygning på Sygehusgrunden i antal personer 1. januar årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Indflytningsmønstre for nybyggerier Administrationen foretager analyser af indflytningen i de nybyggerier, der er opført i kommunen de senere år for at skabe et bedre grundlag for at vurdere, hvordan indflytningen i de kommende boligbyggerier vil blive. Det er administrationens vurdering, at denne fremgangsmåde giver mere præcise overslag over indflytningen i nybyggerierne. Administrationen justerer således forventningen til indflytningen i de planlagte nybyggerier på baggrund af de tendenser, der kan ses i de fuldførte nybyggerier, samt de oplysninger administrationen har til rådighed om det planlagte byggeri (f.eks. ejerform og boligstørrelse) samt det geografiske område de opføres i. 2.3 Fødselstallet Udviklingen i antallet af spædbørn afhænger primært af antallet af kvinder i aldersgruppen år, og hvor mange børn de får (fertilitetskvotienten). Nogen af de afgørende faktorer for antallet af fødsler er, dels et attraktivt boligudbud og dels om kvinderne vælger at få flere børn, hvis de overhovedet vælger at få børn. Tabel 6 levendefødte børn i Hørsholm Kommune pr. kvartal Antal 0-årige Fødsler K1 K2 K3 K4 I alt 1/1 året efter Gennemsnit 43,6 47,6 43,8 38,4 173,4 181,6 Antallet af fødsler ser ud til at være ved at stabilisere sig på et mere normalt niveau efter et par år med, for Hørsholm, ualmindeligt få fødsler. Fertilitetskvotienten ser ud til at være på vej tilbage på et niveau der svarer til det, vi forventer for en kommune med Hørsholms boligsammensætning (se afsnit 2.3.1) og antallet af kvinder i de aldersgrupper, der får flest børn i Hørsholm Kommune er så småt begyndt at stige igen (se afsnit 2.3.2). Derfor forventer 5

6 administrationen, at antallet af fødsler vil stabilisere sig omkring 200 årligt i den kommende periode Fertilitetskvotienten Fertilitetskvotienten viser det antal børn kvinder forventes at få i løbet af deres liv baseret på antallet af fødsler fordelt på alder i indeværende år. I 2011 havde Hørsholm Kommune landets laveste fertilitetskvotient. I 2012 var fertilitetskvotienten steget, men stadig lavere end landsgennemsnittet. Den lave fertilitetskvotient er meget atypisk i forhold til det, der har været normalen de sidste 20 år (se figur 1). Mellem 1993 og 2010 har der kun været et enkelt år, hvor fertilitetskvotienten i Hørsholm Kommune var lavere end landsgennemsnittet, og forskellen var ikke markant. I 2013 er fertilitetskvotienten tilbage på et niveau, der ligger højere end landsgennemsnittet. Figur 1 fertilitetskvotienter fra 1983 og frem Årsagen til, at en kommune som Hørsholm normalt har en højere fertilitetskvotient end landsgennemsnittet, er, at Hørsholm har en høj andel af familieboliger. I universitetsbyer og byer med en større andel mindre lejligheder vil der i højere grad være en tendens til, at der bor mange kvinder i den fødedygtige alder, som ikke vælger at få børn. I en kommune med en boligsammensætning, som den Hørsholm har, vil boligerne normalt blive købt af etablerede par, hvorfor kvinderne i den fødedygtige alder normalt vælger at få børn i højere grad end det er tilfældet f.eks. i de store universitetsbyer. Tilbage i 80 erne lå fertilitetskvotienten i Hørsholm Kommune imidlertid generelt lavere end landsgennemsnittet (se figur 1). Hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt en boligsammensætning bestående af store og relativt dyre boliger, påvirker fertilitetskvotienten i negativ retning, når økonomien opleves som usikker. I 2013 var fertilitetskvotienten igen højere end landsgennemsnittet og baseret på sundhedsplejens oplysninger om forventede fødsler skønner administrationen, at fertilitetskvotienten i 2014 vil komme til at ligge på niveau med den i Vi har følgelig valgt at betragte det lave antal fødsler, vi oplevede i 2011 og 2012, som et midlertidigt fænomen og har derfor baseret prognosen for 2015 og frem på en forventning om at fertilitetskvotienten stabiliserer sig på et for Hørsholm Kommune gennemsnitligt niveau Kvinder i den fødedygtige alder Antallet af kvinder i den fødedygtige alder (19 til 50 år) har været jævnt faldende de senere år og forventes også at falde de kommende år. I Hørsholm Kommune er det imidlertid primært kvinder i alderen 26-38, der får børn, og denne aldersgruppe er efter flere års fald de senere 6

7 år begyndt at stige lidt igen. I denne aldersgruppe af kvinder var antallet lavest i 2010 og fra 2010 til 2027 forventes antallet at stige med ca. 10 pct. Dette bidrager til administrationens forventning om at fødselstallet vil stabilisere sig de kommende år. Figur 2 Udvikling i antallet af kvinder i alderen år 2.4 historik Prognosen beregnes på baggrund af historiske flyttemønstre og levealder. På baggrund af oplysninger om, hvordan flytning, dødsfald etc. fordeler sig på bl.a. alder og boligstørrelser, beregnes gennemsnitlige kvotienter for, hvor længe borgere i bestemte aldre kan forventes at blive boende i deres boliger. Disse kvotienter anvendes til at prognosticere den fremadrettede befolkningsudvikling. Administrationen har igen i år valgt at anvende udviklingen de sidste fem år som udgangspunkt for fremskrivningen af befolkningstallet. En historikperiode på fem år vurderes at give et fornuftigt udgangspunkt for en fremskrivning i forhold til både fertilitetskvotienten og boligmarkedet de senere år. Endvidere er levealderen stigende og følgelig vil prognosen i for høj grad komme til at undervurdere udviklingen i antallet af ældre borgere, hvis vi regner med en for lang historikperiode Flyttemønstre - nettotilflytning Nettotilflytningen til kommunen har, som det fremgår af figur 3, de senere år ændret sig betydeligt. De to sidste år har vi haft en nettotilflytning, der ligger langt over det vi har set de foregående år. Den øgede tilflytning er overvejende sket i aldersgruppen år dvs. de erhvervsaktive. Derudover har der været en stigning på tilflytning af børn i vuggestuealderen samt de yngre ældre dvs., de årige. 7

8 Figur 3 samlet nettotilflytning til Hørsholm Kommune Den øgede nettotilflytning kan være tegn på at flyttemønstrene er ved at ændre sig efter en årrække, hvor mange familier er forblevet i Københavns og Frederiksberg Kommuner i stedet for at flytte til omegnskommunerne, når de havde etableret sig. Det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt denne tendens vil holde. For at undgå at de sidste to års udvikling medfører en alt for optimistisk prognose, har administrationen imidlertid valgt at lægge et loft på tilflytning svarende til, hvad der kan rummes i den eksisterende boligmasse plus udbygningen under forudsætningen af at mønstrene for, hvor mange der flytter ind i hver bolig ikke ændres markant. Effektivt betyder det en nedjustering på ca. ½ procent på befolkningstallet i de år, hvor effekten er størst Ældre og den stigende levealder Den ældre del af befolkningen flytter typisk mindre rundt end de yngre aldersgrupper. Det betyder, at det fremtidige antal af ældre i kommunen hovedsageligt afhænger af antallet af borgere sidst i den erhvervsaktive alder og antallet af de yngre ældre, samt hvor længe vores borgere kan forventes at leve. Gennemsnitslevealderen de senere år har været stigende. Det betyder, at forventningen til antallet af ældre borgere typisk opjusteres lidt, hver gang der udarbejdes en ny prognose særligt på længere sigt. Dette kunne friste til at opjustere antallet af ældre i prognosen generelt. Imidlertid er trenden ikke altid lige så entydig på kort sigt. Dvs. at der er risiko for at budgettere med for mange ældre i budgetperioden, hvis levealderen justeres for at få den mere langsigtede effekt af den stigende levealder med i prognosen. 8

9 Børn omregnet til antal enheder 3. Sektorspecifikke prognoser Som udgangspunkt for kapacitetsstyring og -planlægning samt udgiftspresbudgettering beregner administrationen en række sektorspecifikke prognoser Dagtilbud Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet en egentlig kapacitetsprognose for dagtilbudsområdet. En dagtilbudskapacitetsprognose er under udarbejdelse. Til brug for budgetprocessen har administrationen imidlertid undersøgt om stabiliseringen i antallet af fødsler på et mere normalt niveau kan rummes inden for den maksimale kapacitet i de fysiske dagtilbud vi har. Figur 4 viser, at børnene forventes at kunne rummes i den eksisterende fysiske dagtilbudskapacitet. I forhold til den budgetterede normering i de eksisterende tilbud, så vil flere børn betyde behov for en justering af den budgetterede normering, når børnetallet begynder at stige igen. Den budgetterede normering beregnes i forbindelse med beregningen af udgiftspresset på baggrund af den af ØU vedtagne befolkningsprognose og lægges ind i basisbudgettet forud for augustkonferencen. Figur 4 Dagtilbud: Kapacitet og børn Dagtilbudskapacitet og Hørsholm børn omregnet til enheder Max kapacitet (inkl. 10 pct merbelægning) Prognose (sidste års) Prognose med loft En egentlig kapacitetsprognose beregnes senere. Den omfatter bl.a. udvekslingen af børn med andre kommuner, og følgelig kan kapacitetsprognosen komme til at se noget anderledes ud end prognosen for Hørsholms børn omregnet til enheder. Det er dog næppe sandsynligt, at det vil ændre på konklusionen om, at vi kan rumme den forventede stigning i antallet af Hørsholm børn i vores fysiske kapacitet. 3.2 Skoler Antallet af børn i den skolesøgende alder forventes at falde frem til 2027, hvorefter det stiger i resten af prognoseperioden. Som udgangspunkt for planlægning på skoleområdet og budgettering af den demografiafhængige udvikling i udgifterne på skoleområdet, er det imidlertid ikke nok, at se på udviklingen i antal børn i den skolesøgende alder. Man er også 9

10 nødt til at se på, hvordan følgende parametre påvirker det antal klasser, der er behov for på kommunens skoler: børnenes fordeling på alder og skoledistrikt andelen af børn, der går i privatskole, i andre kommuners skoler eller andre undervisningstilbud andelen af børn fra andre kommuner i Hørsholms skoler tidlige og sene startere distriktskrydsere Ændring i forudsætninger Årets skoleprognose viser en noget mere stabil udvikling i antallet af klasser og i klassekvotienten end sidste års skoleprognose. Dette skyldes primært to ændringer: 1. Justering af forudsætningerne om børn fra andre kommuner i forbindelse med dannelse af nye 0-klasser. 2. Ændring af forudsætningen om privatskoleelever fra et fast antal til en andel. Skoleprognosen er det sidste par år købt eksternt. I år har vi hjemtaget beregningen. I den forbindelse har det vist sig, at Hørsholm på to parametre adskiller sig fra andre kommuner og dermed fra de forudsætninger, som skoleprognosemodellen byggede på. Vi har følgelig justeret modellen For det første har vi flere udenbys børn end gennemsnittet (se figur 5), og vi har dem allerede fra skolestart. I den hidtidige skoleprognosemodel indgik kun de børn fra andre kommuner, som allerede er indskrevet. Ud fra de tendenser vi hid til har set, må vi dog forvente, at der også i fremtiden vil være tilgang af børn fra andre kommuner i vores folkeskoler. Figur 5 sammenligning af andelen af børn fra andre kommuner i udvalgte kommuners folkeskoler 10

11 Børnene fra andre kommuner fordeler sig således på Hørsholm Kommunes folkeskoler: For det andet forudsattes det i prognosemodellen, at antallet af børn der går på privatskole afgøres af privatskolernes kapacitet, og dermed at antallet af elever, der går i privatskole er konstant uanset udviklingen i antallet af børn i den skolesøgende alder. Dette ser ikke ud til at være tilfældet i Hørsholm kommune. Her ser det i stedet ud til, at der årligt er ca. 20 pct. af børnene i den skolesøgende alder, der går i privatskole eller i skole i andre kommuner o.l. Dvs. at der snarere er tale om, at en konstant andel af forældrene vælger andre tilbud end kommunens folkeskoler. Hvilket både afbøder effekten af et fald i og en stigning i antallet af børn i den skolesøgende alder sammenlignet med den tidligere beregning Skoleprognosen Med justeringen af forudsætningerne for prognosen viser skoleprognosen en relativt stabil udvikling for alle kommunens skoler hvad angår antal klasser. Figur 6 udviklingen i det samlede antal klasser på kommunens folkeskoler 11

12 Prognosen viser et mindre fald i antallet af klasser på Vallerød og Hørsholm skoler i starten af prognoseperioden, et lille midlertidigt fald i antallet af klasser på Usserød Skole midt i prognoseperioden samt endnu et mindre fald i antallet af klasser på Vallerød Skole på mellemlang sigt. Skoleprognosen er beregnet frem til 2025 dvs. at effekten af det stigende antal børn i den relevante alder fra 2027 ikke ses i skoleprognosen. Hvad angår klassekvotienterne, så er den gennemsnitlige klassekvotient for alle kommunens skoler relativt stabil i perioden, mens de gennemsnitlige klassekvotienter forventes at udvikle sig forskelligt fra skole til skole. Figur 7 gennemsnitlige klassekvotienter Prognosen viser en stigning i klassekvotienten på Hørsholm Skole, et fald i klassekvotienten på Rungsted skole og en stigning efterfulgt af et fald på Usserød og Vallerød skoler. Dette betyder, at der på sigt kan blive behov for at justere på skoledistrikterne for at få en mere optimal fordeling af elever mellem skolerne. Selv om de ændrede forudsætninger for skoleprognosen medfører en forventning om en noget mere stabil udvikling for kommunens folkeskoler, så er det ikke forventningen, at det vil ændre voldsomt på budgetteringen af de demografiafhængige udgifter. Dette skyldes, at udgifterne til de udenbys børn i kommunens folkeskoler betales af de kommuner børnene kommer fra. 3.3 Plejeboliger Antallet af ældre borgere forventes at stige i hele prognoseperioden. For at kunne planlægge kapacitet og indsatser på ældreområdet beregnes prognose for behovet for plejeboliger i Hørsholm Kommune. Prognosen baseres på: udviklingen i antal ældre borgere i kommunen den andel de visiterede til plejeboliger udgør af antallet af ældre borgere samt den gennemsnitlig periode beboerne bor i plejebolig opdelt på demente og somatiske plejeboliger -mellemkommunal udveksling tomgang (perioderne mellem en beboer flytter ud og en ny flytter ind) o.l. 12

13 3.3.1 Ændrede forudsætninger Der er sket enkelte ændringer i forhold til forudsætningerne for den plejeboligprognose, som beregnedes i forbindelse med udarbejdelsen af plejeboligplan sidste forår For det første er det forventede antal overtagelsesdage mellem to beboere nedjusteret fra 45 til 10 dage på baggrund af, at der er indgået aftale med DAB om overtagelsen kan se betydeligt hurtigere end tidligere. Dette betyder at tomgangen bliver mindre og dermed, at kapacitetsbehovet nedjusteres. For det andet er beregningen af den forventede stigning i de demente beboeres gennemsnitlige periode i plejebolig blevet justeres på baggrund af en ny beregningsmetode for stigende levealder. Mens de somatiske borgeres stigende levealder ikke forventes at øge presset på plejeboligkapaciteten pga. sund aldring, betyder de demente borgeres stigende levealder et øget pres på plejeboligkapaciteten, fordi demens prævalensraterne ikke ser ud til at ændre sig. I denne prognose har vi ændret på metoden for beregning af den stigende levealder, fordi vi har fundet en beregningsmetode, som vi forventer, er mere præcis. Den nye beregningsmetode medfører en lidt lavere forventning til de dementes effekt på plejeboligbehovet. Denne metode forventes at være mere præcis end den tidligere anvendte. Endelig viser den seneste befolkningsprognose en lidt lavere stigning i antallet af ældre end sidste års prognose. Det medfører også en lidt lavere forventning til behovet for plejeboligkapacitet Prognose for kapacitetsbehov Den seneste prognose for kapacitetsbehov vedrørende plejeboliger viser, at kapacitetsbehovet forventes at være jævnt stigende i hele prognoseperioden, samt at den eksisterende kapacitet forventes at kunne rumme behovet frem til Figur 8 kapacitet og forventet kapacitetsbehov i kommunens plejeboliger 13

14 Der er dog relativt store usikkerheder på dette område. Der er tale om prognose baseret på i statistisk sammenhæng relativt få enheder. Det betyder, at f.eks. nogle enkelte tilfælde af demens hos relativt unge borgere, kan påvirke kapacitetsbehovet betydeligt. Derfor vil behovet svinge fra måned til måned og år til år. Det forventes dog, at variationerne vil forekomme omkring den langsigtede fremskrivning. De seneste to år er plejeboligbehovet steget hurtigere end det man skulle forvente på baggrund af udviklingen de foregående år. Vi kan endnu ikke se om der er tale om et nyt niveau eller midlertidige udsving. Hvis det første er tilfældet, vil kapacitetsbehovet blive større end prognosticeret. På baggrund af dette års prognose for plejeboligkapacitetsbehov er det sandsynligt, at der på sigt bliver mangel på plejeboligkapacitet. I fald der vælges en løsning på dette, som indebærer kapacitetsudvidelse, vil denne formentlig skulle budgetteres i slutningen af den kommende budgetperiode. Plejeboligprognosen og de mulige løsninger på kapacitetsbehovet vil blive behandlet i plejeboligplanen, som forelægges SSU i forbindelse med fagudvalgets budgetlægning, således at evt. budgetønsker kan medsendes til kommunalbestyrelsens budgetkonference i august. 4. Evaluering af sidste års prognose Sidste års prognose anslog, at befolkningstallet i Hørsholm Kommune 1. januar 2014 ville blive borgere. Det faktiske antal blev Dvs. at der var en afvigelse på -0,19 procent på prognosen, hvilket i prognosesammenhæng er langt inden for rammerne af det acceptable. Afvigelserne på de forskellige aldersgrupper er også relativt små selv for de vanskeligste grupper at prognosticere (de små børn). Tabel 7 sammenligning af faktisk og prognosticeret befolkningstal pr. 1. januar januar Faktisk 2014 Prognose 2014 Diff Diff i % 0 årige ,70% 0-2 årige ,10% 3-5 årige ,21% 6-15 årige ,35% årige ,68% årige ,43% årige ,23% 80 - årige ,72% I alt ,19% 1. januar 2014 manglede indflytning i 30 nybyggede boliger fra 2013, der forventes at medføre indflytning af et antal borgere, der svarer til afvigelsen mellem det prognosticerede og det faktiske antal borgere 1. januar Denne indflytning forventes at ske i løbet af de kommende måneder. Hvis vi ser på prognosernes træfsikkerhed på lidt længere sigt (tabel 8), så kan det tydeligt ses, at den forventning til boligudbygning, der er lagt ind i prognosen, er nedjusteret betydeligt for prognosen for 2010 og frem samt alle de efterfølgende prognoser. Det har betydet, at prognoserne har ramt betydeligt bedre på andet og tredje og fjerde prognoseår end tidligere. 14

15 Tabel 8 afvigelser på de seneste 7 års prognoser 1. januar Prognose for 2014 og frem -0,19 Prognose for 2013 og frem 0,80 0,45 Prognose for 2012 og frem -0,02-0,01 0,50 Prognose for 2011 og frem 0,49-0,26 0,39 0,32 Prognose for 2010 og frem 0,57-0,04-0,42-0,11-0,02 Prognose for 2009 og frem -0,42-1,18-1,83-2,66-2,29-1,75 Prognose for 2008 og frem -0,59-1,07-1,93-2,11-2,30-1,39-0,82 5. Udgiftspresset På baggrund af befolkningsprognosen beregner administrationen den demografibetingede udvikling i udgiftsniveauet (udgiftspresset). Udgiftspresset beregnes ud fra en forudsætning om konstant serviceniveau. Det viser altså det fald eller den stigning, som udviklingen i de relevante aldersgrupper vil betyde på de forskellige udgiftsområder, hvis serviceniveauet holdes på det nuværende politisk vedtagne serviceniveau i den kommende budgetperiode. De foregående år har udgiftspresset været beregnet frem til ØU s behandling af befolkningsprognosen i april. Denne kadence skyldes, at udgiftspresset beregnedes til basisbudgettet den gang, det blev beregnet til aprilkonferencen. Der er ikke længere behov for at have udgiftspresset klar så tidligt på året, og samtidig ønsker administrationen at ændre på beregningsmetoden for budgetteringen af de demografiafhængige udgifter. Følgelig vil udgiftspresset for fremtiden blive beregnet til basisbudgettet forud for augustkonferencen. 5.1 Ændring i beregningsmetoden Tidligere er hele udgiftspresset blevet marginalbudgetteret. Dvs. at det kun er mer- eller mindre udgifter ved forskellen i antallet af borgere i de relevante aldersgrupper, der beregnes. Fremadrettet ønsker administrationen at indregne de demografiske forudsætninger for første budgetår direkte på de prismængdebudgetterede områder. Således at budgettet vil komme til at svare til den forventede aktivitet gange den forventede enhedspris på området. Formålet med denne ændring er at give lederne et bedre grundlag for at styre økonomien på deres områder. Andet til fjerde budgetår i prognoseperioden vil stadig blive marginalbudgetteret. 6. Usikkerheder i prognosen Det relativt lille antal årlige fødsler i Hørsholm Kommune gør det vanskeligt at prognosticere antallet af spædbørn i de kommende år med en tilstrækkelig præcision til at planlægge daginstitutionskapaciteten så præcis, som det er ønskeligt. I afsnit 2.3 er en række usikkerheder i forhold til at prognosticere antallet af spædbørn på nuværende tidspunkt gennemgået. Udviklingen på boligmarkedet de sidste år har også medført, at der er sket en ophobning af unge familier med børn i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ser man på de traditionelle mønstre for udflytning af unge par og unge familier fra Københavns og Frederiksberg Kommuner til de øvrige kommuner i Region Hovedstaden, er det muligt, at den øgede nettotilflytning i 2012 og 2013 er udtryk for at denne tendens er ved at vende. På den anden side er det også i højere grad blevet moderne at bo inde i de store byer med børn. Det er for tidligt at vurdere om den øgede nettotilflytning er en blivende tendens. Fortsætter tilflytningen 15

16 på 2012 og 2013-niveauet de kommende år vil det have betydning for både befolkningstallet og befolkningssammensætningen særligt hvis tilflytterne vælger at bo flere personer pr. bolig end det vi normalt har set i Hørsholm Kommune. Udviklingen på boligmarkedet og den økonomiske situation vil generelt kunne medføre at flyttemønstrene både internt i kommunen og mellem kommuner ændrer sig betydeligt i forhold til det, der har været tilfældet inden finanskrisen og krisen på boligmarkedet. I Hørsholm Kommune har der været en stigning i folketallet fra 1. januar 2009 til 1. januar 2014 på trods af, at der ikke ud over Louiselund har været større nybyggeri i perioden. Denne tendens adskiller sig fra det vi så inden finanskrisen. Om denne tendens fortsætter eller er udtryk for en midlertidig situation vil vise sig i løbet af de kommende år. Da administrationen regner med fem års historik beregnes flyttemønstre og forblivelse på nuværende tidspunkt på baggrund af en periode, hvor til- og fraflytning har været påvirket af finanskrisen, den deraf følgende træghed på boligmarkedet og senest meget lave renter på boliglån (se figur 9). Dette kunne friste til at vælge, at beregne historik for en så lang periode som muligt. Det er imidlertid vanskeligt at gisne om, hvordan boligmarkedet og flyttemønstrene kommer til at se ud i fremtiden. Udviklingen i priserne fra 2004 og frem er tydeligvis helt uden for den trend, der fra været normalen fra 1996 til Muligheden er til stede for, at priserne finder et andet leje og/eller at befolkningens præferencer med hensyn til, hvornår de flytter ud fra København og Frederiksberg, ændrer sig. Figur 9 udviklingen i den realiserede kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i Hørsholm Kommune Samtidig betyder den stigende levealder, at man konsekvent vil komme til at undervurdere antallet af ældre borgere, hvis der anvendes en meget lang historikperiode. Det skyldes, at gennemsnitslevealderen i prognosen også fremskrives på baggrund af gennemsnittet for den historikperiode, man anvender. 16

17 Med henblik på at kunne justere prognosen, så den bliver så korrekt som muligt, og dermed giver de bedst mulige budgetteringsforudsætninger, følger administrationen løbende op på: antallet af fødsler udviklingen i befolkningstallet fordelt på aldersgrupper udviklingen på boligmarkedet udviklingen i nettotilflytningen boligudbygningsplanen 17

18 Notat Vedrørende Budget Udgiftspres Budget Administrationen har beregnet udgiftspresset for Budget Budgetkonsekvenser udgør mellem 7,2 og 15,0 mio. kr. om året (jfr. tabel 3). Administrationen beregner udgiftspres på følgende områder, hvor udgifterne i høj grad afhænger af den demografiske udvikling: Børneområdet, herunder skole, SFO og dagtilbud Ældreområdet, herunder plejeboliger, hjemmepleje og hjælpemidler Sundhedsområdet, herunder udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet(indlæggelser samt sygesikringsydelser) og genoptræning Udgiftspresberegningen baserer sig på den seneste befolkningsprognose, se tabel 1 nedenfor. Notat vedrørende befolkningsprognosen er vedlagt som bilag. Notatet er behandlet på Økonomiudvalget d. 10. april Tabel 1: Befolkningsprognose årige årige årige årige årige årige årige årige år årige I alt Det beregnede udgiftspres er angivet i tabel 2 nedenfor.

19 Vedrørende Budget Notat Tabel 2. Beregnet Udgiftspres Daginstitutioner og skole Daginstitutioner Skoler SFO Ældre Hjemmepleje Plejehjem Hjælpemidler Sundhed Medfinansiering af sundhedsvæsenet Genoptræning (1) Demografisk betinget udgiftspres Pulje til særligt dyre borgere på plejeboliger (2) Socialt betinget udgiftspres (3) Udgiftspres i alt Se note nedenfor Budgetkonsekvenser Lige nu er der afsat mellem 8,6 og 13,1 mio. kr. til udgiftspres per år i budgetperioden. Den nye udgiftspresberegning viser et budgetbehov fra 17,1 til 24,2 mio. kr. per år i budgetperioden (jfr. tabel 2). I forhold til de tidligere beregninger, resulterer det i budgetkorrektioner på mellem 7,2 og 15,0 mio. kr. om året (jfr. tabel 3). I 2014 var der budgetteret med 12 mio. kr. i udgiftspres, og stigningen fra 2014 til 2015 udgør derfor 5,1 mio. kr.. Budgetkorrektionerne er af en anden størrelsesorden end tidligere. Det skyldes tre ting: Udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering er steget siden 2010, hvilket er sket i hovedparten af Region Hovedstadens kommuner. Budgettet er ikke hidtil blevet varigt tilpasset. Dette sker nu og udgør ca. 3,6 mio. kr. om året. Administrationen har tilpasset beregningsmetoden for budgettet, sådan at beregningsmetoden i højere grad stemmer overens med de nyere aktivitetsbaserede budgetmodeller. På 1 Bemærk at korrektionerne i 2018 er relativt høje, fordi stigningen fra 2017 til 2018 ikke tidligere har været budgetteret. Det skyldes det budgettekniske forhold, at når 2018 oprettes i økonomisystemet er det en kopi af Derfor er effekten af befolkningsprognosen først nu medregnet 2018.

20 Vedrørende Budget Notat plejeboligområdet har dette synliggjort et behov for flere plejeboligpladser, hvilket giver en relativ stor budgetkorrektion. Administrationen har vurderet, at det er nødvendigt at afsætte en permanent pulje til socialt betinget udgiftspres. Det drejer sig om særligt dyre borgere på plejeboligerne, herunder udafreagerende demente beboere. Puljen udmøntes efter behov. Budgetkorrektionerne fordeler sig på områder, jfr. tabel 3 nedenfor. Bemærk at den store korrektion på Medfinansiering af sundhedsvæsenet ikke påvirker servicerammen. Tabel 3. Budgetkorrektioner Udgiftspres Daginstitutioner og skole Daginstitutioner Skoler SFO Ældre Hjemmepleje Plejehjem Hjælpemidler Sundhed Medfinansiering af sundhedsvæsenet Genoptræning (1) Demografisk betinget udgiftspres Pulje til særligt dyre borgere på plejeboliger (2) Socialt betinget udgiftspres (3) Udgiftspres i alt Baggrund for udgiftspresbudgettet Baggrunden for udgiftspresbudgettet (jfr. tabel 2) og budgetkorrektionerne (jfr. tabel 3) på hvert område gennemgås nedenfor. Børneområdet Dagtilbud. Her forventes et udgiftspres, da stigningen i børnetallet blandt de 0-5 årige forventes at fortsætte. Stigningen udgør 30 børn i hele budgetperioden. Budgetkorrektionen afspejler dette. Skoler. Her er børnetallet stadig faldende, hvilket betyder, at udgiftspresset er faldende i budgetperioden. Faldet udgør 216 børn i aldersgruppen 6-15 årige i hele budgetperioden.

21 Vedrørende Budget Notat Budgetkorrektionen udgør dog en lille merudgift. Det skyldes, at udgiftspresberegningen er tilpasset bl.a. folkeskolereformen. Skolefritidsordninger. Børnetallet blandt de 6-15 årige er fortsat faldende jfr. ovenfor, og udgiftspresset er negativt. Når dette ikke resulterer i en negativ budgetkorrektion, skyldes det at de økonomiske forudsætninger for SFO erne er ændret. Ældreområdet Hjemmeplejen. Her forventes et stigende udgiftspres, da antallet af borgere i den dyre aldersgruppe (65+ år) fortsat stiger. Stigningen udgør ca. 415 borgere i hele budgetperioden. Stigningen er dog mindre end tidligere beregnet i de første år, hvilket forklarer de negative korrektioner i 2015 og Plejeboliger. Udgiftspresset tager udgangspunkt i den kapacitetsprognose, som administrationen også anvender til at planlægge kapaciteten på plejeboligområdet. Prognosen viser, at Hørsholm kan forvente at skulle finansiere i 15 ekstra pladser i hele budgetperioden. Overgangen til aktivitetsbaseret budgettering har synliggjort et ekstra behov, og det afspejles i budgetkorrektionen på plejeboligområdet, der udgør en af årsagerne til den samlede stigning i udgiftspresset. Hjælpemidler. Her forventes et stigende udgiftspres, da antallet af borgere i den dyre aldersgruppe (55+ år) stiger. Stigningen udgør ca. 500 borgere i hele budgetperioden. Budgetkorrektionen afspejler dette. Socialt betinget udgiftspres. Administrationen vurderer, at der er behov for at afsætte en permanent pulje til særligt dyre beboere på plejeboligerne, herunder især udafreagerende demente. Disse beboere kan ikke rummes inden for de normale driftsbudgetter på området. Puljen udmøntes efter behov. Puljen er ny og er en af forklaringerne på den samlede stigning af udgiftspresset. Sundhedsområdet Medfinansiering af sundhedsvæsenet (indlæggelser og sygesikring). Her forventes en demografibetinget merudgift, da antallet af borgere i den dyre aldersgruppe (60+ år), stiger med 324 borgere i hele budgetperioden. Hertil kommer at aktiviteten på området er steget siden 2010, uden at budgettet er blevet varigt tilpasset, hvilket denne udgiftspresberegning retter op på. Stigningen i udgifter til medfinansiering er en generel tendens i hovedparten af kommunerne i Region Hovedstaden. Af disse årsager er budgetkorrektionen relativ stor og udgør en af årsagerne til den samlede stigning af udgiftspresset.

22 Vedrørende Budget Notat Genoptræning. Også på genoptræningsområdet må forventes demografibetingede merudgifter, da antallet af borgere i de dyre aldersgrupper (60+ år) stiger, jfr. ovenfor. Alligevel er budgetkorrektionen negativ, hvilket afspejler faldende gennemsnitspriser per borger.

Befolkningsprognose 2012

Befolkningsprognose 2012 Bilag 1 Befolkningsprognose 2012 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2012... 1 1. PROGNOSEN... 2 2. FORUDSÆTNINGER FOR PROGNOSEN... 3 2.1 FORVENTET BOLIGUDBYGNING FOR HØRSHOLM KOMMUNE... 3 2.2 INDFLYTNINGSMØNSTRE FOR

Læs mere

Befolkningsprognose og prognoser for kapacitetsbehov 2015

Befolkningsprognose og prognoser for kapacitetsbehov 2015 Befolkningsprognose og prognoser for kapacitetsbehov 2015 Prognoser for Hørsholm Kommune for 2016 og frem 1 1. Indledning og formål 3 2. Befolkningsprognose 3 3. Forudsætninger for prognosen 4 3.1 Flyttemønstre

Læs mere

Befolkningsprognose 2013

Befolkningsprognose 2013 Bilag 1 Befolkningsprognose 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013... 1 1. PROGNOSEN... 2 2. FORUDSÆTNINGER FOR PROGNOSEN... 3 2.1 FORVENTET BOLIGUDBYGNING FOR HØRSHOLM KOMMUNE... 3 2.2 INDFLYTNINGSMØNSTRE FOR

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose 2018 Fredensborg Kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner

Læs mere

Udgiftspresset beregnes for de områder, hvor udgifterne i høj grad er afhængige af den demografiske udvikling. Det drejer sig om:

Udgiftspresset beregnes for de områder, hvor udgifterne i høj grad er afhængige af den demografiske udvikling. Det drejer sig om: Dato: 12.08.2019 Center for Økonomi og Personale Team Økonomi og Styring horsholm.dk Udgiftspresberegninger, budget 2020-2023 Udgiftspresset beregnes for de områder, hvor udgifterne i høj grad er afhængige

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen. Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere

Læs mere

Demografisk udvikling i budgetperioden NOTAT. Center for Økonomi og Indkøb. 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling

Demografisk udvikling i budgetperioden NOTAT. Center for Økonomi og Indkøb. 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling Demografisk udvikling i budgetperioden 2014-2017 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling 2014-2017. Ifølge den opdaterede befolkningsprognose fra marts i år vil kommunen i budgetårene 2013 til 2017 opleve

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

Befolkningsprognose, budget

Befolkningsprognose, budget Befolkningsprognose, budget - NOTAT Fredensborg Kommune får udarbejdet sin befolkningsprognose af Cowi Demografix Fra: A/S i lighed med over halvdelen af landets kommuner. Den nyeste 2. marts befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolknings 2014 Prognose Egedal kommune udarbejder hvert år en befolknings som er en fremskrivning af Kommunens befolkningstal frem til 2026. Befolkningsn bruges primært som grundlag for budgetarbejdet

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT: Demografinotat budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE Randers Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE 2012-2024 Samlet folketal pr. 1/1 (prognose fra 2012) 106.000 104.000 102.000 100.000 98.000 96.000 94.000 92.000 90.000 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Læs mere

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2012

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2012 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ & ØKONOMIAFDELINGEN Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2012 Grundlag for udarbejdelse af budget 2013-2016 1. Indledning Der foreligger nu et forslag til en boligudbygningsplan

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Befolkningsprognose. Grundlag for udarbejdelse af budget

Befolkningsprognose. Grundlag for udarbejdelse af budget Befolkningsprognose 2019 Grundlag for udarbejdelse af budget 2020-2023 1. Begrundelse Befolkningsprognosen for Solrød Kommune er et forventet skøn over den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen.

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Notat til Byrådets møde den 25. marts 2015 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Udarbejdet marts 2015 1 I. Indledning Egedal kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose.

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose 2018 NOTAT 28. februar 2018 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Budgetnotat 2: Befolkningsprognose Budget

Budgetnotat 2: Befolkningsprognose Budget April 2018 Budgetnotat 2: Befolkningsprognose 2019-28 Budget 2019-22 1 Budgetnotat 1: Befolkningsprognose 2019-28 Indhold A. Befolkningsprognose B. Antal børn i dagtilbudsalder C. Antal børn i skolealder

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

4. Dragørs befolknings og elevprognose

4. Dragørs befolknings og elevprognose 4. Dragørs befolknings og elevprognose 2016-2031 Befolknings og elevprognosen blev godkendt til brug for årets budgetlægning på ØU s møde d. 17 marts 2016. Til brug for den fremtidige planlægning for blandt

Læs mere

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans Befolkningsprognose pr. 1. januar 2019 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2019. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Emne: Befolkningsprognose bilag 1

Emne: Befolkningsprognose bilag 1 Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose - 2030 Befolkningsprognosen offentliggøres på Halsnæs Kommunes hjemmeside www.halsnaes.dk Indhold 1. Indledning...2 2. Status på befolkningsudviklingen fra 2018 til 2019...3 3. Opfølgning på 2018-befolkningsprognosen...4

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for perioden 2019 til 2031

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for perioden 2019 til 2031 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden til 2031 1 I. Indledning Egedal Kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose, der følger op på befolkningsudviklingen bl.a. som følge af den

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag

Læs mere

Befolkningsprognose 2019

Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger til antallet

Læs mere

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2010

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION & ØKONOMIAFDELINGEN Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2010 Grundlag for udarbejdelse af budget 2011-2014 1. Indledning Der foreligger nu et forslag til en

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2032 Budgetkontoret, april Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Hvordan gik det i i Randers Kommune?...3 3. Prognose

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

Befolkningsprognose 2009

Befolkningsprognose 2009 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION & ØKONOMIAFDELINGEN Befolkningsprognose 2009 Grundlag for udarbejdelse af budget 2010-2013 Indledning Der foreligger nu en ny Befolkningsprognosen for Solrød Kommune

Læs mere

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans Befolkningsprognose pr. 1. januar 2018 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2018. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra

Læs mere

NOTAT: Kapacitetsnotat til budget 2018

NOTAT: Kapacitetsnotat til budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290528 Brevid. 2541060 Ref. BTL Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Kapacitetsnotat til budget 2018 30. marts 2017 Med henblik på budgetdrøftelser til budget 2018, er der

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

1. Indledning Status på befolkningsudvikling i Lejre Kommune Udvikling fra 2016 til

1. Indledning Status på befolkningsudvikling i Lejre Kommune Udvikling fra 2016 til Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2 Status på befolkningsudvikling i Lejre Kommune... 3 Udvikling fra 2016 til 2017... 4 Status på sidste års befolkningsprognose... 5 2. Befolkningsprognose 2018-2029...

Læs mere

Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen

Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og analysegruppen Kommentarer til befolkningsprognosen 2010-2022 Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen 2010-2022 Beregning af befolkningsprognosen Økonomiafdelingen

Læs mere

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2011

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2011 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION & ØKONOMIAFDELINGEN Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2011 Grundlag for udarbejdelse af budget 2012-2015 1. Indledning Der foreligger nu et forslag til en

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Skoledistrikter. - Prognose for nye skoledistrikter

Skoledistrikter. - Prognose for nye skoledistrikter Skoledistrikter - Prognose for nye skoledistrikter Udarbejdet af Tenna Arevad Larsen og Stine Dam Udgivelsesdato: 26-01-2018 Kontakt Stine Dam Analysekonsulent sda@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 1273 Center

Læs mere

Boligudbygningsplan & befolkningsprognose 2016

Boligudbygningsplan & befolkningsprognose 2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ & ØKONOMIAFDELINGEN Boligudbygningsplan & befolkningsprognose Grundlag for udarbejdelse af budget - 23. maj SOLRØD KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 1. Indledning Med udgangspunkt

Læs mere

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose Økonomi Budget og Regnskab Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2015 2027 Tlf. 46 11 20 15 lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 14/34068 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE UDKAST BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2027 Befolkningspyramide 2016 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2027 set i forhold til 2016? 95-99 årige 157 37 90-94 årige 468 184 85-89 årige

Læs mere

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2016 til 2026

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2016 til 2026 ØKONOMI Befolkningsprognose 2016 til 2026 Indhold Indledning... 3 Befolkningsprognosen 2016 sammenlignet med sidste prognose.... 3 Forudsætninger for prognosen...5 Udviklingen på aldersgrupper....7 Udviklingen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015-2026 Befolkningspyramide 2015 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2026 set i forhold til 2015? 95-99 årige 143 46 90-94 årige 489 180 85-89 årige 843 393

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for årene 2017 til 2029

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for årene 2017 til 2029 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for årene 2017 til 2029 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 3% 8% 1% 6% 9% 12% 50% 50% 85+ årige 75-84 årige 65-74 årige 25-64 årige 17-24 årige 6-16 årige 0-5 årige

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Ulrik Lejre Larsen Center for Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2012-2023 Befolkningspyramide 2012 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2023 set i forhold til 2012? 95-99 årige 100 28 95-99 årige 70 90-94 årige 452 155 90-94

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2028 Marts 2016 Dette er befolkningsprognosen 2016-2028 for Glostrup Kommune. Prognosen er udarbejdet af Center for It og Udvikling. Prognosen er udarbejdet med anvendelse af ProPlan

Læs mere

Befolkningsprognose for Gribskov Kommune år

Befolkningsprognose for Gribskov Kommune år Befolkningsprognose for Gribskov Kommune år 2017-2028 Befolkningsprognosen behandler tre scenarier for Gribskov Kommunes befolkningsudvikling i de kommende 12 år. Særligt vigtigt er budgetscenariet, som

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans Befolkningsprognose pr. 1. januar 2017 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2017. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Antal indbyggere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2017-2020 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere

Læs mere

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter Økonomi og Analyse Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2010/03429 Dato: 26. april 2010 Sag: Befolkningsprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter 1.

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 218-23 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 217... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2015 til 2025

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2015 til 2025 ØKONOMI Befolkningsprognose 2015 til 2025 Indhold Indledning... 3 Befolkningsprognosen 2015 sammenlignet med sidste prognose.... 3 Forudsætninger for prognosen...5 Udviklingen på aldersgrupper....6 Udviklingen

Læs mere

Befolkningsprognose & Boligudbygningsplan

Befolkningsprognose & Boligudbygningsplan SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN / TEKNIK OG MILJØ Befolkningsprognose & Boligudbygningsplan Grundlag for udarbejdelse af budget - 10. juni SOLRØD KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 1. Indledning Med udgangspunkt

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for perioden 2016 til 2028

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for perioden 2016 til 2028 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2016 til 2028 Vedtaget marts 2016 1 I. Indledning Egedal kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose. Den er udarbejdet ved brug af analyseværktøjet

Læs mere

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013 Greve Kommune Center for Økonomi & It Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Resume af befolkningsprognosen... 6 3. Boliger... 7 4. Befolkningsudvikling i Greve Kommune... 9 5. Befolkningsudvikling fordelt

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Allerød kommunes befolkningsprognose blev opdateret i marts 2011. Der blev det faktiske folketal primo 2011 indlæst sammen med den nye boligudbygningsplan. Prognosen tager udgangspunkt i den faktiske befolkningsstatistik

Læs mere

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2016-2019, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose april 2018

Befolkningsprognose april 2018 Befolkningsprognosen behandler tre scenarier for Gribskov Kommunes befolkningsudvikling i de kommende 12 år. Særligt vigtigt er budgetscenariet, som danner det demografiske grundlag for Gribskov Kommunes

Læs mere

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for perioden 2018 til 2030

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for perioden 2018 til 2030 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2018 til 2030 1 I. Indledning Egedal kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose, der følger op på befolkningsudviklingen bl.a. som følge af

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2018 til 2028

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2018 til 2028 ØKONOMI Befolkningsprognose til Befolkningsprognose - Indhold Indledning... 3 Befolkningsprognosen sammenlignet med nyeste prognose.... 3 Befolkningsudviklingen komponenter.... 4 Udviklingen i aldersgrupperne....

Læs mere

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 14. februar 2019 Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2019-2031 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune pr. 1. januar 2019 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre

Læs mere

Bilag 1. Forudsætninger

Bilag 1. Forudsætninger 4. Bilagsdel 50 Bilag 1 Forudsætninger 51 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model.

Læs mere

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Budget og Analyse Dato: 18. juni 2014 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 18. juni 2014 Kopi til: Emne: Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Indhold 1.0 Indledning...

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI Befolkningsprognose 2012-2019 for Ishøj Kommune side - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Hvordan endte

Læs mere

DEMOGRAFIENS BETYDNING FOR BUDGETLÆGNING

DEMOGRAFIENS BETYDNING FOR BUDGETLÆGNING DEMOGRAFIENS BETYDNING FOR BUDGETLÆGNING Økonomikonsulenternes Årsmøde, 12-03-2019 Formål med sessionen Mange kommuner oplever et demografisk pres pga. et stigende antal ældre borgere, mens antallet af

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

I denne revision af demografipuljerne til Budget 2020 er hovedkonklusionerne følgende:

I denne revision af demografipuljerne til Budget 2020 er hovedkonklusionerne følgende: Forslag til demografiske beregninger til Budget 2020 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2020-2023, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen

Læs mere

Børnetalsprognose og kapacitet

Børnetalsprognose og kapacitet Børnetalsprognose og kapacitet 2019-2023 Udarbejdet af Sekretariat og Dagtilbud og Økonomi, april 2019. Acadre nr. 19/6582 Indhold 1. Indledning...3 2. Forventet behov for pladser...3 2.1 Befolkningsprognosen...3

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2016-2028 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 1971 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en lidt lavere vækst end den forudsatte vækst i sidste års prognose.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en lidt lavere vækst end den forudsatte vækst i sidste års prognose. Notat Sagsnr.: 2012/0002779 Dato: 28. marts 2012 Titel: Befolkningsprognose 2012-2023 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2014

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2014 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2014 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.034 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2014. Det er en stigning

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere